En fossil Hvalrostand fra Esbjerg.
|
|
- Magdalene Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. Af V. NORDMANN. ". Abstract. A fossil walrus tooth is described. The circumstances surrounding the finding are discussed; they indicate that the tooth was clearly not in situ. Den 28. Juni 1944 fik Danmarks geologiske Undersøgelse fra Vicebibliothekar Jons. ERIK TANG KRISTENSEN Meddelelse om, at der af Arbejdsmand KAI ERIK NIELSEN, Esbjerg var afleveret en stor Stodtand til Esbjerg Museum med den Oplysning, at et Par Drenge havde fundet den i en Grusgrav i Nørreskoven ved Esbjerg. Man formodede, at det måtte være Hjørnetanden af en Hvalros, da den var for»uregelmæssig«til at være en Stodtand af en Elefant (Mammuth?). Af den Brevet ledsagende Blyantskitse mente jeg at måtte give Brevskriveren Ret, men bad for en Sikkerheds Skyld Museet om at måtte låne Stykket; det viste sig ganske rigtigt at være et Stykke fra den øvre Del af en Hvalrostand. Finderne af Tanden var to Esbjerg Drenge, PER COSTER og NIELS ERIK COSTER, henholdsvis 9 og 12 År gamle. De havde under deres Leg i Grusgraven fundet denne ejendommelige, langagtige»sten«og taget den med hjem,»for den kunde jo altid bruges som Legetøj«. Her blev imidlertid Arbejdsmand NIELSEN opmærksom på den, og da han syntes, der var noget mærkeligt ved den»sten«, købte han den af Drengene og afleverede den, som ovenfor meddelt, til Esbjerg Museum. Bestyrelsen for Museet var i en Skrivelse af 21. Marts 1948 så elskværdig da Pladsforholdene på det daværende Tidspunkt ikke tillod nogen tilfredsstillende Ordning og Opstilling af Museets geologiske Samling, som bl. a. rummer en stor Del geologiske Objekter, sorri den bekendte, forlængst afdøde esbjergensiske Fabrikant SCHMIDT har indsamlet fra Omegnen indtil videre at deponere Tanden i D. G. U.'s Samling. Det har længe været min Hensigt at publicere det ikke uinteressante Fund, men forskelligt andet Arbejde har bevirket, at Tidspunktet for en Publikation er bleven udskudt. Nu har Esbjerg Museum ønsket at få sin Ejendom tilbage, og derfor publicerer jeg følgende Beskrivelse til Supplering af den kortfattede Beretning om Fundet, som findes i Dagbladet»Vestkysten«i Esbjerg den 2. September Tand-Brudstykket, der mangler såvel Roden som Spidsen, er i Tværsnit ikke cirkelrundt, men som andre Hugtænder af Hvalros noget sam-
2 Jledd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1952]. 245 mentrykt fra Side til Side, nærmest rektangulært med stærkt afrundede Hjørner. Den forreste, hvælvede og fra øverst til nederst konvexe Flade måler 29,5 cm i Længde; den indre, konkave Flade er 26,i cm lang. Tandens største Omkreds (ved Rodenden) er 17,3 cm, dens mindste 14,7 cm. Af Rodendens normalt omkring 7 cm dybe Tandhulhed ses kun en Rest på ca. 2 cm's Dybde med en meget uregelmæssig Bund ; muligvis er det slet ikke Bunden, man ser, men den stærkt korroderede Brudflade ved Stykkets øvre Ende. Brudstykket har nemlig i Størstedelen af sin Længde en meget stærk korroderet Overflade med indtil 4 6 mm dybe, ofte sammenflydende Gruber af varierende Bredde. Selv bortset fra den ved Korrosionen forårsagede Ødelæggelse er Brudstykkets Overflade ikke jævn, men forsynet med:»længdekøle«, hvoraf nogle er usædvanlig kraftige med dybe»riller«imellem, noget, der er sjeldent, i hvert Fald ikke almindeligt, på Nutidens Hvalrostænder. Det mærkeligste er imidlertid de svagt, rnen meget tydeligt»indskårne«, meget smalle Tværfurer, der som bølgeformede Ringe omgiver Tanden. Der er på Brudstykket talt ialt 14 efter hverandre følgende Tværfurer med Mellemrum, der varierer fra mm i Bredden. Furerne findes tættest ved Rodenden. Sådanne Tværfurer (Tilvæxtlinier?) har hidtil været ukendte for mig, ligesom Dr. DEGERBØL, til hvem jeg har vist Tandstykket, var ukendt med dette Fænomen. De ses nemlig ikke på friske Tænder; kun på en enkelt af de fossile Hvalrostænder, som er fundne på Stranden ved Rubjerg Klint mellem Lønstrup og Løkken (se nedenfor), ses de, men er ikke nær så i Øjne faldende som på det her beskrevne Brudstykke. Betegner de Vækstperioder i Tandens Liv? Og hvor langvarig har hver enkelt Periode været? Jeg har ikke kunnet finde noget derom i Litteraturen. Tanden voxer ved, at der mellem det allerede dannede Tandben (Dentin) og den i Tandhulheden siddende, bløde Tandkim (Pulpa) dannes nye Lag af Tandben. Da Tandhulheden i store, rodaabne Stødtænder (Elefant, Hvalros o. a.) er mere eller mindre stærkt tilspidset, bliver Dentinlagene formede som Kræmmerhuse inden i hverandre, og det maa være deres frie, tynde Rande, der som fint indridsede tætsiddende Linjer ses mellem de heromtalte, noget grovere Væxtfurer^). Tandstykkets nuværende Overflade er imidlertid ikke den oprindelige, idet Tandbenet (Dentinen) har været dækket af et tyndt, leagtigt Lag, som nu hovedsageligt forekommer på og omkring de korroderede Partier. Der hvor det har været muligt at måle dets Tykkelse, er denne højst ca. 2 mm. Sprænger man Dele af dette yderste Lag bort, seer man, at de omtalte Tværfurer findes under dette Lag, og det er altså Grunden til, at de ikke ses på friske, ubeskadigede Tænder. 1) Efter at ovenstående var gået i Trykken, så jeg hos en Bekendt en recent Hvalros- Hugtand, poleret og anvendt som»souvenir«. Tanden, som stammer fra Grønland, og hvis konvexe Forkant er 46,4 cm lang, (medens Omkredsen nær Rodenden at den fra Siderne temmelig sammentrykte Tand er 10,5), er på den højre, svagt hvælvede Side prydet med et Relief : Et forsænket Felt, hvori Årstallet 1937 er udsparet i det ellers fjernede lelag; det derved blottede Tandben har af Kunstneren fået en nubbret Ovellade. På denne ses i en ganske bestemt Belysning tre parallele Furer, der efter min Mening er af samme Slags som de for omtalte Tværfurer, der ses på Taridbenets Overflade af den fossile Tand.
3 246 V. NORDMANN: En fossil Hvalrostand fra Esbjerg. Tandstykkets nuværende Overflade er, antagelig ved Rulning på en Strandbred eller under Transporten i Jordmasserne (Diluvialsandet), bleven glat poleret undtagen i de dybe Længdefurer, hvis Bund er noget ru efter det bortfjernede Dække af lelaget. Det meste af Brudstykket fremtræder nu med en hvidgul Farve som på friske Tænder, medens det korroderede Parti (som for en stor Del endnu har bevaret det leagtige Lag) er farvet brunt af et Stof, hvis Oprindelse og Natur man ikke har kunnet erkende. Den venstre Side af Tanden er mere mørkfarvet, næsten sort, medens den konkave Bagside er lysere brun. Hvor lelagets Rester dækker Tandbenet, er Farven ikke trængt igennem dem trods deres meget ringe Tykkelse; hvor dybt den er trængt ind i det blottede Tandben, kan ikke siges, men det er sandsynligvis også kun yderst lidt, selv i Bunden af de store Korrosionsgruber. Levninger af Hvalrosser hører til de sjældneste i Danmarks Jord. For mange År siden fandtes der i et gruset Sandlag (Diluyialgrus?) ved den i 1892 nedbrændte, gamle Vindmølle»Svanemøllen«på Østerbro i København, på Østsiden af Strandvejen, tæt ØNØ for S-Banestationen»Svanemollen«ca. 4V2 m u. O. en Del af Hovedskallen af en Hvalros, hvori der endnu sad den ene, velbevarede Hugtand. Stykket er i Følge HERLUF- WINGE (1) omtalt af Naturforskeren, Dr. H. H. BECK ( ) i et Håndskrift, som opbevares på Universitets Zoologiske Museum, og som har Titlen : Oversigt over de fossile Levninger af Organismer, soni er fundet i de quartære (diluviale) Dannelser i Danmark. Dette Brudstykke er imidlertid senere forsvundet. På Stranden langs Lønstrup Klint er der på en lang Strækning frâ tæt N f. Nørre Lyngby til et Par km N f. Lønstrup lige siden 1863 fra Tid til anden fundet temmelig velbevarede Hugtiénder af Hvalrosser. Den Omstændighed, at der kun var fundet Tænder, men ellers ingen andre Levninger af Skelettet, i Forening med, at Hvalroslevninger ikke var fundet i selve Klintens Jordlag, foranledigede JAPETUS STEEN- STRUP til at antage, at Tænderne hidrørte fra et med de værdifulde Hvalrostænder ladet Skib, der engang var strandet på Kysten (2); men i 1899 fremhævede Axel Jessen, at der blandt de senere fundne Tænder af voxne Dyr også er fundet (værdiløse) Tænder af Unger, og han sluttede deraf, at der er»ingen Tvivl om, at de må stamme fra Lagene i Klinten«(3). Under sin sidste Omtale af dem (1931 og 1936) mener AXEL JESSEN derfor, at de på Grund af deres velbevarede Ydre snarest må henføres til Yoldialeret (4). Da Strøm og Bølgeslag på denne Del af Jyllands Vestkyst flytter alt på Strandbredden liggende løst Materiale i Retning fra Syd til Nord, må Tænderne hidrøre fra Jordlag, der findes mellem Stensnæs (udfor hvilket Sted de fleste Tænder er fundet) og Nørre Lyngby eller endnu lidt sydligere. På denne Strækning findes af marint Ishavsier kun det Yngre (senglaciale) Yoldialer, så det er rimeligt at antage, at Tænderne er udvaskede fra dette. Men nu den her beskrevne Tand fra Esbjerg? Hvor stammer den fra? Oplysningerne angiver en Sandgrav i Nørreskoven, men dette er strængt taget ikke tilstrækkeligt for at kunne bestemme dens geologiske Alder, så længe vi ikke med,sikkerhed ved, om den er fundet»in situ«, fastsiddende i Sandet eller Gruset; det er jo muligt, at den er.fundet liggende los på
4 .\ledd. fra Dansk (;eol. l-'orening. Kobenliavii. lid. 12. [1952]. 247 >-««tuaai«àairfméi Fig. :i. Del af en reecnt Ilvalrostand. 1 Hunden af <k-t udskårne Felt skimles et Stykke af en Tværfure foran hvert af Tallene 1, 9, 3 og 7. Naturlig Størrelse. l-'iti. 1. Den fossile i Ivalros-Iluglaiul Ira lîsljjcrg. Halv Storrelse. jj > t Fig. 2. Del af samme Tand i naturlig Størrelse. Tværfurernc i Tandbcnet ses tydeligt.
5 248 V. NORDMANN: En fossil Hvalrostaiid Ira Esbjerg. Gravens Bund eller på de fra Væggene nedskredne Sandmasser. I sidstnævnte Tilfælde er Sandsynligheden størst for, at den virkelig hidrører fra Gruset eller Sandet, som er afsat af Smeltevandsfloder og stammer fra næstsidste Nedisning. Ganske vist har den jo også heri ligget på sekundært Leje, og vi ved altså ikke, i hvilke præ- eller tidlig Interglaciale, marine Aflejringer den lå på primært Leje. Formodentlig har det været det under Diluvialsandet liggende arktiske Esbjerg-Yoldialer eller de lidt yngre marine boreoarktiske Aflejringer, der er kendt fra Boringerne ved Vognsbøl. Hvis Tanden derimod er fundet løstliggende på Bunden af Graven, er den Mulighed derimod ikke udelukket (selv om Sandsynligheden derfor ikke er stor), at Tanden kan være henkastet af Mennesker, og i Virkeligheden har hørt hjemme et helt andet Sted. Det er nemlig ikke sjeldent, at Grusgravene, især når de i længere Tid har stået ubenyttede, er bleven anvendt som Lossepladser for Dagrenovation og andet Affald, blandt hvilket der kan forekomme de mærkeligste Ting. I D. G. U.'s Samling findes således et Stykke af Halepanserét af et af de store, tertiære Kæmpebæltedyr, Panochtus tuberculatus (?) fra Sydamerika; det angives at være fundet i en Sandgrav (Diluvialsand) ved Hammel NV f. Aarhus. At Stykket har været i Menneskehænder, før det havnede i Sandgraven, fremgår med al Tydelighed deraf, at det er savet til, så det kan anvendes som Brevpresser eller lignende. Endvidere findes der en velbevaret Kindtand af en indisk Elefant (den nulevende Art), fundet henkastet i et gammelt, udtømt Tørvehul i en Kolonihave på Årupvej i Vorup ved Randers Fremdeles en Benplade af Bugskjoldet af en stor Havskildpadde, opmudret i Aarhus Havn, samt nogle leskæl af en nordamerikansk Pansergedde {Lepidosteus), fundet i Fylden fra en Grundudgravning på en Byggeplads på Refshalevej, Christianshavn. At finde tropiske Snegle- og Muslinge-skaller, såvel af Ferskvands- som Saltvandsarter, i vore Sandgrave er heller ikke helt usædvanligt. De er ofte smukt polerede, så det indre Perlemorslag er kommet frem, og de tilhører sådanne Arter, som anvendes til Pryd på Æsker, Smykkeskrin, Pibebrætter og andre Galanterivarer. Det er jo muligt, at vor Hvalrostand har henhørt til denne Kategori af»jordfundne«naturgenstande. Herpå kunne det tyde, at der ved den sidste,, grundige Undersøgelse af Tanden i Riller og på Brudflader fandtes enkelte ganske små Klatter af en fedt- eller voxagtig Beskaffenhed, som ikke kunne antages for at hidrøre fra Sandet eller Gruset. Som Resultat af en kemisk Analyse af disse små og lidet i Øjne faldende Rester, foretaget på D. G. U.'s Laboratorium, meddeler Assistent H. SKOVSBØL HANSEN følgende: Prøven rystedes med Æter. Efter Bortdampning af Æteren var der en Del Råfedt (Fedt, Vox, Harpix o. s. v,). Rest fra Æterudtræk blev undersøgt under Mikroskop. Det så ikke ud til at være Ler, men kunde i øvrigt ikke bestemmes. En lille Smule af Prøven blev glødet. Den gav Gasudvikling, men der blev en Del hvid Aske tilbage. Efter at ovenstående var skrevet, anmodede jeg ved Tilbageleveringen af Tanden Sekretæren ved Esbjerg Museum, Hr. N. THOMSEN, om hvis det var muligt at fremskaffe yderligere Oplysninger. Efter nogen Tids
6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 12. [1951]. 249 Forlob meddelte Hr. THOMSEN mig (16. Oktbr. 1952), at Efterforskningen havde givet det triste Resultat, at Tanden virkelig hørte til sidstnævnte Kategori. En af de oprindelige Findere, som i Mellemtiden er bleven voxen og gået til Søs, var heldigvis kommen hjem og kunde meddele, at Arbejdsmandens Fortælling er pure Opspind. Tanden er i Virkeligheden af Drengene fundet blandt en Del Skrammel og andet Affald på den Losseplads, som Esbjerg- Kommune ejer godt 600 m VSV f. Vognsbol Bro, NV f. Esbjerg. - Det følger af sig selv, at det så ikke længere er muligt hverken at konstatere Tandens»geologiske Alder«eller dens oprindelige Hjemsted; at den derimod er fossil, derpå tyder dens navnlig på Brudfladerne stærkt afslidte Udseende. 1. WINGE, HERLUF. Om nogle Patte'dyr 1 Danmark. Vidensk. Medd. Naturhist. Forening, København 1899, S STEENSTRUP, JAP. Nogle Bemærkninger om OTTAR'S Beretning til Kong ALFRED om Hvalros- og Hvalfangst i Nordhavet på hans Tid. Historisk Tidsskr. 6. Række, Bd. n. Kbhvn , S JESSEN, AXEL. Geologisk Beskrivelse til Kortbladene Skagen, Hirshals... Danm. geol. Unders. 1. Række Nr. 3. Kbhvn. 1899, S JESSEN, AXEL. Lønstrup Klint. With an English Summary. D. G. U. 2. Række Nr. 49. Kbhvn. 1931, S. 72. Vendsyssels Geologi. D. G. U. 5. Række Nr Udg. Kbhvn. 1936, S. 99.
STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereOm Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereSMIDSTRUP BRUGS Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr Lokalplan 40.10
Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3561 Lokalplan 40.10 PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav med sin stratigrafi en
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs merePIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011
PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereUTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97
Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt
Læs mereRegal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk
Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc epoulsem@youseepost.dk Mig bekendt er alle Regal Raptor baghjul ens, i hvert fald på dem vi kender fra 2005 og indtil 2007, det gælder således DD125-DD150-DD250 luft
Læs merePoten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.
Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne
Læs mereHAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6
HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6 Besigtigelse og opmåling af træstammer fra jernalder sejlspærring ved ekstremt lavvande ved Stevelt Strand/Haderslev Næs (Maynav). Af Silke Eisenschmidt Æ Lei
Læs mereen hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog
enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472
Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereHAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06.
HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06. Kampagne: 28-06-2011 KUAS nr.2010-7.24.04/msj-0001 Beretning vedr. forundersøgelse af skovrejsningsområde
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereFJORDVEJ 9. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3134 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af FJORDVEJ 9, Roskilde Domsogn ROM 3134 Stednr. 020410-214 FJORDVEJ 9 Brønd 1400-1600 Matr.nr. 20t af Klostermarken, Roskilde By Roskilde Domsogn Sømme herred
Læs mereGRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd. Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereFag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual
Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereInspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD
Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereEBM 814, Ørupgård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af. EBM 814, Ørupgård. Peter Hambro Mikkelsen
EBM 814, Ørupgård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af EBM 814, Ørupgård Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 2 2003 EBM
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereMontering af Fjernprojektører på EpokeModellers skinnebus. Montering af. Fjernprojektører. EpokeModellers skinnebus
Montering af Fjernprojektører på EpokeModellers skinnebus Side 1 af 16 EpokeModellers dejlige skinnebus er forsynet med fjernprojektører plast, men desværre uden lys. Den ombyggede udgave af skinnebussen
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereHAM 5046 Kragemade, Broager Sogn,
HAM 5046 Kragemade, Broager Sogn, Arkæologisk prøvegravning på Kragemade, beliggende på Kragehøjen nord for hovedvejen mellem Broager og Egernsund. Prøvegravningen blev foretaget forud for råstofindvinding.
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereÅLEKISTEBRO GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Ålekistevej, Mogens Kruse Petersen og Lisbeth Schou Pedersen,
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereVSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract
VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh
Læs mere899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup.
899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup Beretning Udgravningen var foranlediget af at lodsejeren, Tage Knudsen,
Læs mereNÆM 2001:105 Næstved Museum 1 Beretning for prøvegravning af område vest for Sandbyvej, Glumsø. Uge 35, 2001 NÆM 2001:105
NÆM 2001:105 Næstved Museum 1 Sandbyvej/Glumsø Arkæologisk prøveundersøgelse af område til erhvervsformål vest for Sandbyvej. Matrikel 16b Glumsø by. Som følge af lokalplan GL.E.4.1, Suså Kommune NÆM 2001:105
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereKAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.
KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i
Læs mereDer er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).
Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester
Læs mereUdgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt
Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol
Læs mereBeretning til generalforsamling den 25. marts 2010
Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereUdsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning
Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning Skitse 1:20 i træ Den endelige skulptur måler ca. h. 6 x br. 7 x dyb. 2 meter. Materialer: 32 mm
Læs mereGROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ
OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereBeretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: /SIM-0018
Beretning For undersøgelse af Journalnr.: SIM 3/2009 Sb nr. 207 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: Skærskovvej Matr. nr.: 14c Ejerlav: Funder By Sogn: Funder Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Fig. 1. Oversigtplan
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereForskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mere