- flere ældre, flere kronikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- flere ældre, flere kronikere"

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer? - flere ældre, flere kronikere - nye og bedre behandlingsmuligheder og - stramme offentlige budgetter - er kommunalreformen løsningen? - Egenomsorg, sundhedsfremme, forebyggelse? - Ny sygehusstruktur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme? 4. Kroniker-modellen 5. Overvejelser om sygehusstrukturen

4 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering 6. Større privat sundhedssektor (3. forelæsning) 7. Tilpasning af sygehussektoren og understøtning af almen praksis 8. Finansiering (3. forelæsning)

5 OG mulige løsninger 1. Kommunalreformen og den nye sundhedssektor? 2. Forebyggelse og sundhedsfremme? Herunder sundhedsfremme 3. Kronikermodel? Mestring af egen sygdom/egenomsorg 4. Ny sygehusstruktur? Herunder bedre organiserede sygehuse/bedre arbejdsgange, nye incitamenter/sammenligningskonkurrencen ( stjerne-sygehuse ) 5. Ændret finansiering (3. forelæsning)?

6 1. Demografien Udfordringerne

7 Det sikre : demografien 1. Udviklingen ret sikker prognose Fra : flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlingskrævende (kronikere..) arbejdsstyrken falder, og stigende behov for personale i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)

8 Alder og sundhedsudgifter Enhedsbeløb per indbygger ved beregning af aldersbestemt udgiftsbehov 0-4-årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige (en del af beregningsgrundlaget for regionernes bloktilskud) Kroner

9 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) (social) Ulighed i sundhed fri og lige adgang skaber ikke lighed i sundhed

10 Social ulighed i dødelighed , årige Kvinder, dødsrate per Mænd, dødsrate per Kilde: Ugeskrift for Læger 168(22), 2006 Årligt fald, lavt udd. niveau: 2,4%, højt : 4,0%

11 Forventet restlevetid for en 30-årig Forventet restlevetid ,9 51,3 45,5 50,4 43,5 48,6 MÆND KVINDER 45,2 49,6 38 Højt Udd. niveau Mellem Udd. niveau Lavt Udd. niveau Alle Kilde: Ugens tal, uge 34, 2006, Statens inst. for Folkesundhed

12 Råstofudvinding og bygningshåndværk, , mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko Kilde: AMIs hjemmeside www ami dk

13 Undervisning og arbejde hermed, , Mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko

14 Kan ulighedsudviklingen accepteres? Nej siger det officielle Danmark men hvad skal/kan man gøre? Tidligere regerings Folkesundhedsprogram Nuværende regerings Folkesundhedsprogram

15 Hvordan og hvordan kan/skal der sættes ind? Ligger indsatsen primært uden for sundhedsvæsenet? Årsags-mekanismerne er komplekse og delvist ukendte og intervention derfor vanskelig: 1. Livsstil 2. Levekår Uddannelse Erhverv Helbred som voksen 1. Sociale vilkår i barndom 2. Forældres position 3. Genetik 4. Type af intelligens

16 Livsstil har også en social skævhed Kilde: Ugens tal, uge 50, 2005 & notat om udvikling i social ulighed, SIF, oktober 2005

17 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger

18 8 træk ved fremtidens patientkultur Nye værdier, flere ressourcer og muligheder 1. Individualisering 2. Forbrugerholdninger og forventninger 3. Uautoritær 4. Solidarisk 5. Ressourcestærk 6. Velinformeret Ikke nyt gradvist vokset frem i de sidste år MEN begynder at sætte spor Og afføde krav 7. Velorganiseret 8. Rettighedsbevidst Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999

19 Den individualiserede patient - lægger vægt på individuelle valgmuligheder at valg kan begrundes personlig og af medvirkende at føle kontrol ikke at resignere MEN man kan godt være solidarisk individualist og det er de fleste (?) Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999

20 Lov om patienters retsstilling (1998) knæsætter (og udvider) en trend i tiden første formuleringer medio 1985, første off. udredning i 1992 markerer (måske) en tendens mod at en række forhold i i sundhedsvæsenet i højere grad reguleres ved lov (og indskrænker dermed regionernes diskretionære handlemuligheder) indeholder bestemmelser om sikring af patienters værdighed, integritet og selvbestemmelse indeholder ikke noget om materielle rettigheder (= retskrav på bestemte ydelser loven om patienters retsstilling vedrører processuelle rettigheder

21 Rettigheder med domstolene i baghånden? (BBC News - april BMJ april) Har også haft enkle retssager i Danmark, bl.a. vedr. IVF-behandling A breast cancer patient should have the drug Herceptin, according to a landmark ruling from the Court of Appeal. Ann Marie Rogers of Swindon, Wilts, was appealing against an earlier High Court decision upholding Swindon Primary Care Trust's refusal to fund Herceptin. Ms Rogers, 53, had said she faced a "death sentence" without Herceptin. The Appeal Court ruling does not force local NHS bodies to fund the drug, but it said it was irrational to treat one patient but not another. The judges said the ruling would not "open the floodgates" as only women who met the clinical criteria for Herceptin would qualify for the drug. It is estimated that around 5,000 women could be able to get the drug, because of the ruling, costing the NHS around 100m a year. Swindon PCT had argued that it would only fund the drug for patients in "exceptional circumstances", and that the drug was not licensed for the treatment of early-stage breast cancer, which is the kind Ms Rogers has

22 Nogle af modeordene: men hvad dækker de over? det brugerdrevne sundhedsvæsen? - Hvad er det? - Hvad er konsekvenserne? ELLER det efterspørgselsdrevne sundhedsvæsen ELLER et sundhedsvæsen med (stor/større) indflydelse fra borgerne/ brugerne?

23 Mere usikkert: Befolkningens og patienternes forventninger, krav og betalingsvilje en mere rettighedsbevidst befolkning garanti-ordninger (2 måneders garanti i det somatiske sygehusvæsen, kommende behandlingsret i børn-unge-psyk.) en befolkning, der ønsker adgang til de bedste og nyeste behandlingsmuligheder en befolkning med en større privat og offentlig betalingsvilje flere frivillige, supplerende sygeforsikringer pres på politikere til at øge bevillingerne til sundhedsvæsenet

24 Nogle af konsekvenserne af den nye patient 1. Forventningspres rettet mod sundhedsvæsenet Serviceforventninger: patients præmisser i centrum Aftaler holdes, ikke ventetid, rettidig information osv.. det bedste af det bedste fra booking, forløb overmaden til diagnose og behandling 2. Pres mod politikerne Finansiering af sundhedsvæsenet (uden væsentlig højere skatter?) (endnu) bedre drift af sundhedsvæsenet og især sygehusene

25 Udfordringerne 1. Demografien 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder og nye/bedre behandlinger

26 Den sundhedsteknologiske udvikling 1. Ret sikkert: fortsat (accelererende) udvikling af nye eller forbedrede teknologier 2. Ret sikkert: vi bliver i stand til at behandle flere og mere 3. Mere usikkert: hvad vil der præcist komme? Muligheder for små patientgrupper og/eller store grupper Økonomiske konsekvenser Øgede nettoomkostninger 4. Mere usikkert: i hvilket omfang vil det blive indført og med hvilken hastighed? Betinget bl.a. af de økonomiske muligheder/økonomisk vilje 5. Udfordringerne Tidlig ibrugtagning Nødvendige organisatoriske ændringer Finansiering

27 Teknologien: De potentielle muligheder Kilde: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi -2003

28 Samlet og tværgående vurdering af de sundheds- og samfundsøkonomiske virkninger 1. Kan behandle flere (og mindre og mindre grupper med sjældne sygdomme) Bedre Mere individuelt MEN 2. Vil næppe være netto-besparende på Sundheds- eller samfundsbudgettet 3. Behøver ikke /bør heller ikke være målet! 4. Vil føre til en nødvendig debat om Finansieringen af fremtidens sundhedsvæsen Og/eller prioritering af midlerne En række etiske og værdimæssige spørgsmål ( vil vi, skal vi )

29 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering Sundhedsturisme næppe stort problem, men EU-harmonisering er en tankevækkende udvikling OG begge forhold illustrerer, at sundhedsvæsnet i stigende grad internationaliseres

30 Sundhedsturisme Medical tourism is the act of traveling to other countries to obtain medical, dental, and surgical care. The term was initially coined by travel agencies and the media as a catchall phrase to describe a rapidly growing industry where people travel to other countries to obtain medical care while at the same time touring, vacationing and enjoying the attractions of the countries which they are visiting. Kilde: Wikipedia 1. Fra vestlige lande til udviklingslande, fx Indien og Thailand 2. Grænsehandel, fx tandbehandling i Sverige, Polen, Ungarn eller Tyskland

31

32 Indien vil kapre organturister Kristeligt Dagblad 13. februar 2004 Indien vil tilbyde hospitalsbehandlinger til den rige verdens patienter Det er ikke længere et problem at få en ny nyre eller en hjertetransplantation. Fattige lande står nærmest i kø for at tilbyde de livsvigtige operationer og anden behandling til syge vesterlændinge, der ellers står på endeløse ventelister i hjemlandet. Det har skabt en hel ny masseturisme: patient- turisterne. Markedet for denne særlige form for turisme er så stort, at den indiske delstat Maharashtra nu har oprettet et rådgivningscenter - Medical Tourism Council -. De indiske sundhedsmyndigheder har fået færden af en lukrativ forretning og bejler ikke bare til syge patienter, men også til de rige landes regeringer. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC er der gang i forhandlinger med britiske privathospitaler, og politikerne følger med fra sidelinjen. Det skønnes, at en aftale med Storbritannien kan give Indien en indtjening på en milliard dollar (cirka seks milliarder kroner) mere om året og 40 millioner nye arbejdspladser, hvis patienter fra de britiske ventelister sendes til Indien. [NOGEN HAR MISTET DØMMEKRAFT kmp-kommentar]. Alene i Indien vokser den private sundhedssektor med 30 procent om året. Men konkurrencen om patienterne er hård. Internettet er blevet et sandt organsupermarked med frit valg på alle hylder. Hjemmesider reklamerer med alt lige fra en ny nyre til hofte- operationer, fertilitetsklinikker og tandlægebehandling. Prisen er en brøkdel af, hvad det koster i de vestlige lande. Østeuropa, Sydafrika, Costa Rica, Mexico, Thailand og Singapore står klar med pakkeløsninger, der inkluderer alt fra transport til og fra lufthavnen, luksushoteller, privathospitaler, organtransplantation efter eget valg og læger, der er uddannet i Europa eller USA. Hvor menneskeorganerne kommer fra, melder hjemmesiderne ikke noget om. Men et dansk tv-program har tidligere afsløret, at fattige mennesker i stor stil sælger ud af de indre organer og for altid må leve med k i k lid l /rit a /

33 EU og sundhedsområdet 1. Sundhedsvæsnet er et nationalt anliggende --- sådan da! 2. Den nationale suverænitet skal ses i forhold til EU s grundlov og raison d etre: vares og serviceydelsers frie bevægelighed. 3. EF-domstolen spiller en hel centrale rolle 4. Det kommende servicedirektiv undtager sundhedsydelser

34 EU kan beskæftige sig med bl.a. folkesundhed, arbejdsmiljø m.m. OG gør det i stigende grad men ikke selve det nationale sundhedsvæsen EU Public Health 300 millions Euro Health Action Program Working Time Directive Internet/e-health ( good practice sites EU Commissioner for Public Health High Level Committee on Health European Medicines Agency Pharmaceuticals and medical devices Occuaptional Health and Safety EU Research Programmes European Food Authority Migrant workers Long-term non-national residents

35 Gradvis udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser og den nationale selvbestemmelse på sundhedsområdet? domme ved EF-domstolen skaber gradvist et EU-marked/ valgmuligheder 1. Kohl-Decker-dommen (1998) vedrører sygesikringsydelser kan få ydelserne i et andet land end hjemlandet, som yde samme tilskud som i hjemlandet begrundet i den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser medicin undtaget (en veldefineret national liste ) (danske) tolkning, at in natura ydelser, dvs. gratisydelser leveret af offentligt ejede/drevne institutioner ikke omfattet. den danske sygesikringslov blev efterfølgende blevet ændret (2000). 2. Domme vedr. gratis naturalydelser (især sygehusbehandling)

36 Den gradvise udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser? (fort.). 3. EF Domstolens dom af 12. juli 2001 vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser: Smits-Peerboms and Vanbraekel dommene Müller-Fauré and van Riet dommen (2003, uddybning af Smits-Peerboms) Inizan-dommen (2003) Watts-dommen, (2006) Problemstilling: kan en medlemsstat (eller sygekasse/forsikringsordning kræve forhåndsgodkendelse og/eller give afslag på anmod ning om behandling på andre EU-landes sygehuse? Bl.a. af hensyn til nationale budgetter og kapacitet? To centrale begreber: sædvanlig behandling i lægekredse - skal forstås som international sædvane, ikke national rettidig behandling har især betydning ved ventetid

37 Servicedirektivet Formål: at skabe et reelt fungerende indre marked for serviceydelser. Der er fortsat en lang række nationale barrierer af lovgivningsmæssig og administrativ karakter, som besværliggør handel med serviceydelser over grænserne I januar 2004 fremlagde Kommissionen et forslag til et servicedirektiv. Intens debat med krav om at en række områder skulle undtages, bl.a. sundhedsområdet I april 2006 et revideret forslag til servicedirektiv vigtige sektorer holdt udenfor servicedirektivet. Bl.a. offentlig uddannelse, spil, vikarbureauer, arbejdsmarked, sundhed og sociale tjenester Revideret forslag, dvs. uden sundhedsydelser, vedtaget 15. november

38 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret?

39 Det politiske forlig om strukturreform juni 2004 Hovedkomponenter: struktur (antal enheder) betydelig ændring 5 regioner 98 kommuner opgavefordelingen region-kommune Regioner fortsat hovedansvarlige for sundhedsvæsenet kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes - forebyggelse/sundhedsfreme/genoptræning/alkohol/socialpsyk. finansiering den afgørende ændring på sundhedsområdet Ingen regions-skat finansiering via en særlig statsskat Kommunal medfinansiering

40 Politisk forlig juni 2004: regioner FRA 14 amter folkevalgte politikere m. amts-skatter TIL 5 regioner folkevalgte politikere uden regionsskatter 0,6 mio 1,2 mio 1,6 mio 0,8 mio 1,2 mio

41 Kommunestrukturen i dag: 271 kommuner hvor > 50% har under indbygger Kommunestrukturen kommuner m. gennemsnitlig indbyggere mindste kommuner m indb 65 sammenlagte kommuner, 33 uændrede kommuner

42 Opgave-flytning på sundhedsområdet: kommunerne får øget ansvar Pjece fra Sundhedsstyrelsen November 2005

43 ts ar M M aj 20 06

44 Opgaver flyttet på sundhedsområdet Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning Kommunerne får det samlede ansvar for socialpsykiatrien tidligere en fælles opgave Kommunerne for ansvaret for misbrugsområdet (alkohol-narko)

45 De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (Sundhedsloven, afsnit IX) 1. Forebyggelse og sundhedsfremme (borgerrettet forebyggelse og medansvar for patientrettet forebyggelse, 119) 2. Forebyggende ydelser til børn og unge (dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Sundhedspleje, skolelæge m.m., ) 3. Kommunal tandpleje (børn, unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje, ) 4. Hjemmesygepleje, 138 og Genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning Behandling for alkoholmisbrug, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142

46 Kommunerne har fire finansieringskilder til at løfte de nye opgaver 1. samlet 250 mio. kr. til den borgerrettede forebyggelse 2. besparelser fra kommunal medfinansiering, primært fra patientrettet forebyggelse mio. kr. til genoptræningsområdet ( løftet fra amterne ) 468 til den ambulante genoptræningsopgave 323 til at medfinansiere genoptræning under indlæggelse 19 mio. til transport (DUT-aftalen, 15. september 2005) 4. Opprioritering af sundheds-og genoptræningsopgaven i kommunerne

47 De nye økonomiske mekanismer på sundhedsområdet

48 Tre nyskabelser 1. Amtsskatten erstattes med øremærket statsskat: sundhedsbidraget 2. Bloktilskud til sundhedsområdet (regionerne & kommuner) 3. Kommunal medfinansiering

49 1. STATEN Sundhedsbidrag 8% Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag 2. KOMMUNERNE Bloktilskud Baseret på objektive udgiftsbehov 20% 80% grundbidrag Op til 5% REGIONERNE Statslig aktivitetspulje?? (sandsynligvis samme afregningsform, som for Løkke-puljen ) 3. Kommunal betaling, fx. pr. indlæggelse & konsultation. Kommunal medfinansiering Sygehusene Afregningsmekanisme (blanding af basisbudget og DRG-afregning & sygesikring) Praksissektoren

50 Begrundelse for kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. p i Forligsteksten, juni 2004

51 Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser Ydelse/yder Sygehusindlæggelser somatik psykiatri Færdigbehandlede patienter på sygehuse Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus Alm praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysiot./fodt./psykolog Betaling fra bopælskommunen 30% af DRG-taksten 60% af sengedagstaksten Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år 30% af DAGS-taksten 30% af besøgstaksten 70% af genoptræningstakst 10% af honorarer for grundydelser. 30% af honorarer 10% af honorarer Maks. for bopælskom. Kr Kr Kr Kr. 761 Kr. 298 pr. besøg Ikke pt. angivet Ingen. Ingen.

52 Kommunal medfinansiering: Eksempler Assens Kommune ( indbyggere) 58 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) 43 mio. i grundbidrag (hvis kr./indbygger) NY Vejle Kommune ( indb.) 140 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) Plus godt 100 mio. kr. i grundbidrag Plus ca. 4-5 mio. kr. fra det overførte beløb til borgerrettet forebyggelse Odense Kommune ( indb.) 265 mio. kroner (somatik, psykiatri,sygesikringsområdet) Plus 196 mio. kr. i grundbidrag

53 Forventningerne til reformen

54 Det ønskede/ønsker regeringen ( Det nye Danmark, april 2004) med kommunalreformen

55 OG det ønskede/ønsker regeringen også ( Det Nye Danmark )

56 Den (mere?) nøgterne vurdering 1. Struktur-delen (større regioner): en fornuftig fremtidssikring 2. Opgaveflytning: kommunernes øgede ansvar for forebyggelse og og sundhedsfremme er en god ide 3. Øget ansvar for genoptræning til kommunerne: måske tvivlsom 4. Det kommunale ansvar for misbrugsområdet: nok tvivlsom 5. Systemet med obligatoriske sundhedsaftaler: god ide 6. Flere beføjelser til Sundhedsstyrelsen: ok hvis brugt med forståels 7. Finansieringsmodellen: en (markant) fejltagelse

57 Vil forventningerne blive indfriet? - Især den øgede brug af økonomiske incitamenter

58 Kommunal medfinansiering: Ingen analyser eller datamæssigt grundlag 1. Ny model (en verdensnyhed) Ikke en indvending men anledning til eftertanke 2. Virker som sund (købmands)fornuft MEN 3. Forslaget har ikke på noget tidspunkt været underkastet en analyse Hvad er de kritiske antagelser og er der belæg for dem? Hvad siger erfaringerne (i det omfang de findes)? 4. En hurtig analyse giver (mange) panderynker

59 Strukturreformen 1. En (dybest set) marginal flytning af sundhedsopgaver fra amt/region til kommuner + 2. En markant omlægning af finansieringen af sundhedsvæsenet - specielt den kommunale medfinansiering Mange (og ubegrundede?) forventninger til en øget kommunal indsats på sundhedsområdet

60 Problemstillinger ved økonomi-modellen 1. Regionsrådene kun ansvarlige for fordelingen af de tildelte ressourcer og ikke samtlige ressourcer Forlader et sundt styringsprincip om sammenfald mellem politisk/drifts-ansvar og samlet økonomisk ansvar (indtægt/udgift) Regionsrådene kommer let i en énsidig kræverrolle 2. Man skal have kontrol over det, som de økonomiske incitamenter skal påvirke: I hvilket omfang har kommunerne det? Indlæggelser? (den praktiserende læge visiterer til indlæggelse) Genoptrænings-planer (kommer fra sygehusene) 3. En mere kompliceret finansieringsstruktur end tidligere med tre eksplicitte aktører (stat, regioner, kommuner) Og to af dem stat/kommuner vil utvivlsomt ønske større indflydelse på regionspolitikken end i dag i amterne.

61 Incitamenterne vil de virke (stærkt)? 1. Baseret på en (tyrkertro?) på virkningen af økonomiske incitamenter Og at økonomiske incitamenter er stærkere end end ikke-økonomiske incitamenter eller aftaler Hvad siger fx. erfaringer med anvendelse af plejetakster for færdigbehandlede pt. sammenlignet med blødere aftaler? 2. OG betydningen af statslig involvering/styring

62 Alt er omfattet: strider mod ordningens logik En væsentlig forudsætning for, at ordningen er meningsfyldt er, at kommunerne har reel mulighed for at udvikle et alternativ til det, man betaler for/kan påvirke det. ét af Strukturkommissionens klare anbefalinger, ligesom KL gentagne gange har fremhævet det Problem: kommunerne kan i bedste fald kun påvirke 10% af det, de betaler for Konsekvens: kommunernes forsøg på at kontrollere deres udgifter til regionens sundhedsvæsen bliver Don Quixotes kamp mod vindmøllerne betaler for alt kan kun påvirke lidt vil føre til mange (meningsløse) diskussioner med regionen

63 Den centrale antagelse bag kommunal medfinansiering Hvis øget kommunal indsats på sundhedsområdet (kort- mellemlang og -lang sigt) Reduceret forbrug af sygehusindlæggelser så benyttelse af sygehus ambulatorier Antagelse 1: reduceret forbrug af Der eksisterer almen praksis betydelige, reduceret forbrug af uudnyttede speciallægepraksis substitutionsmuligheder reduceret forbrug af Antagelse 2: øvrige ydere i Sygesikrigen Økonomiske incitamenter kan drive processen MEN: Er det en tvivlsom antagelse! Kort sig (< 3 år), mellemlang sigt (3-5 år), lang sigt (6 år) I bedste fald (delvist) udokumenteret

64 Simpelt regnestykke: groft gennemsnit 1. En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser per år per 1000 indbyggere. En kommune med indbyggere har således 4000 indlæggelser per år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser En kommune med indbyggere har således indlæggelser 2. Hvor stor en procent-del kan realistisk set forebygges? (substitutions-relationen) Meget få forskningsresultater jfr. litteraturgennemgangen Vil (nok) primært være medicinske indlæggelser Undersøgelse fra 2003 fra mellemstort sygehus: 2-5% kan muligvis flyttes/undgås Dvs. kan forebygge indlæggelser i kommune m indbyggere i kommune m og i kommune med indbyg. 3. Ved indlæggelsestakst på kr (størrelsen af af det økonomiske incitament) En kommune m indbyggere kan brutto spare.: kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare: mio. kr En kommune m indbyggere kan brutto spare: 1,6 4 mio. kr. OG beregnet for alle indlæggelser fra kommunen, ikke kun de medicinske, som er omtalt i punkt 2, dvs. der benyttes de mest optimistiske antagelser. 4. Ikke meget at finansiere en øget kommunal sundhedsindsats med (nettoresultatet) Den lille kommune kan ikke en gang finansiere en ekstra sygeplejerske ved mindsteeffekten Må hertil skelne mellem kort, mellemlang og lang sigt Virkning slår tidligst igennem på mellemlang sigt (3-5 år) Prognose: kan samlet set let få forøget de samlede sundhedsudgifter

65 s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d Nyt sundhedscenter for kroniske patienter Københavns Kommunes sundhedscenter på Østerbro giver kronisk syge et tværfagligt tilbud om rehabilitering. Områdets 52 praktiserende læger kan henvise patienter med kroniske sygdomme til behandling på sundhedscenteret. Centeret skal årligt skal modtage ca patienter. Sundhedscenteret har et budget for 2005 på 3,5 mio. kr. Tværfagligt tilbud Oprettes i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger. Bemandes med sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og rygestopinstruk En mindre gruppe af praktiserende læger kan etablere praksis i sundhedscenteret. Fire grupper af kroniske patienter kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt) kronisk obstruktiv lungesygdom rygerlunger (KOL) type 2-diabetes (aldersdiabetes) alderdomsbetingede fald.

66 Sundhedscenter for kroniske patienter, økonomien budget på 3,5 mio. kr., en indlæggelsestakst på kr og en ambulant-takst på kr. 200 Hovedregning: for at få økonomisk neutralitet skal der spares - enten 875 indlæggelser - eller ambulante besøg. Der forventes ca patienter i centret - dvs. per patient skal der spares 0,58 indlæggelse eller 11,7 ambulatoriebesøg. Forekommer ikke videre sandsynligt Centret ikke er døgnåbent og har ikke åben i week-enderne, at akutte indlæggelser og akutte behov i lukningstimerne ikke kan afhjælpes. Bliver ikke substitution men serviceudvidelse erkendes af kommunen men viser at den kommunale medfinansiering ikke er noget kolumbusæg

67 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme?

68 Fra forligsteksten om strukturreformen Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Strukturforliget p

69 Udfordringerne ved forebyggelse og sundhedsfremme 1. Godt kendskab til sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdom Fx mellem på den ene side motion, ernæring.. Og 2. Mindre godt kendskab til metoder til at ændre adfærd Mere motion? (varigt) vægttab 3. Organisatoriske ansvar 4. Økonomiske problemstillinger

70 Der skal sås før der kan høstes. Det er nødvendigt med en basisinvestering! Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme borgerrettet Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse patientrettet Tid

71 Eksempel på tidsprofil for primær forebyggelse (vaccination mod røde hunde, fåresyge og mæslinger, 1984). Netto var der en betydelig gevinst Besparelser (færre lægebesøg m.m.) Vaccinationsomkostninger underskud /ekstra ressourcer (i ca. 6 år). Nogle former for forebyggelse kræver en lang periode før positive nettovirkninger viser sig

72 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden folkesygdomme_og_risikofak.exe Meget ligger uden for den almindelige sundhedssektor må ikke medikalisere forebyggelse og sundhedsfremme men sundhedsvæsenets evidensbaserede tilgang skal bruges Kilde:

73 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden Sammenhæng Risikofaktorer (folke)sygdom 1. MEN sammenhæng er ikke lig med viden om effektiv intervention: vedvarende/længerevarende vægttab vedvarende/længerevarende ændring af motionsvaner osv. 2. Skal man være villig til i højere grad at gå forbuds-og reguleringsvejen kombineret med afgifter? Noget tyder på at det er effektivt, fx. hastighed, arbejdsmiljø (fx kræftfremkaldende stoffer Men indgreb (?) i det frie (forbruger)valg 3. Rigtig megen forebyggelse og sundhedsfremme ligger uden for det traditionelle sundhedsvæsen

74

75 Flere og flere fortalere for en øget indsats - Ofte med urealistiske beløb - Uanset at for hver kr. på behandling bruges der 1 kr. på forebyggelse

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Praksissektoren om 10 år

Praksissektoren om 10 år Årsmøde 2010, Comwell, Middelfart, 20. marts 2010 Praksissektoren om 10 år Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udviklingen Udviklingen Fantasien! Det mulige Det springvise forløb

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut Tak for godt initiativ og God rapport Shared er

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016

Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016 Mulige scenarier for sundhed(svæsenet) i 2016 Lifs Sundhedspolitiske konference 31. maj 2006 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Det er svært at spå især om fremtiden Næsten ingen forudsigelser

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere