- flere ældre, flere kronikere
|
|
- Anne Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer? - flere ældre, flere kronikere - nye og bedre behandlingsmuligheder og - stramme offentlige budgetter - er kommunalreformen løsningen? - Egenomsorg, sundhedsfremme, forebyggelse? - Ny sygehusstruktur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations
3 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme? 4. Kroniker-modellen 5. Overvejelser om sygehusstrukturen
4 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering 6. Større privat sundhedssektor (3. forelæsning) 7. Tilpasning af sygehussektoren og understøtning af almen praksis 8. Finansiering (3. forelæsning)
5 OG mulige løsninger 1. Kommunalreformen og den nye sundhedssektor? 2. Forebyggelse og sundhedsfremme? Herunder sundhedsfremme 3. Kronikermodel? Mestring af egen sygdom/egenomsorg 4. Ny sygehusstruktur? Herunder bedre organiserede sygehuse/bedre arbejdsgange, nye incitamenter/sammenligningskonkurrencen ( stjerne-sygehuse ) 5. Ændret finansiering (3. forelæsning)?
6 1. Demografien Udfordringerne
7 Det sikre : demografien 1. Udviklingen ret sikker prognose Fra : flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlingskrævende (kronikere..) arbejdsstyrken falder, og stigende behov for personale i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)
8 Alder og sundhedsudgifter Enhedsbeløb per indbygger ved beregning af aldersbestemt udgiftsbehov 0-4-årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige (en del af beregningsgrundlaget for regionernes bloktilskud) Kroner
9 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) (social) Ulighed i sundhed fri og lige adgang skaber ikke lighed i sundhed
10 Social ulighed i dødelighed , årige Kvinder, dødsrate per Mænd, dødsrate per Kilde: Ugeskrift for Læger 168(22), 2006 Årligt fald, lavt udd. niveau: 2,4%, højt : 4,0%
11 Forventet restlevetid for en 30-årig Forventet restlevetid ,9 51,3 45,5 50,4 43,5 48,6 MÆND KVINDER 45,2 49,6 38 Højt Udd. niveau Mellem Udd. niveau Lavt Udd. niveau Alle Kilde: Ugens tal, uge 34, 2006, Statens inst. for Folkesundhed
12 Råstofudvinding og bygningshåndværk, , mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko Kilde: AMIs hjemmeside www ami dk
13 Undervisning og arbejde hermed, , Mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko
14 Kan ulighedsudviklingen accepteres? Nej siger det officielle Danmark men hvad skal/kan man gøre? Tidligere regerings Folkesundhedsprogram Nuværende regerings Folkesundhedsprogram
15 Hvordan og hvordan kan/skal der sættes ind? Ligger indsatsen primært uden for sundhedsvæsenet? Årsags-mekanismerne er komplekse og delvist ukendte og intervention derfor vanskelig: 1. Livsstil 2. Levekår Uddannelse Erhverv Helbred som voksen 1. Sociale vilkår i barndom 2. Forældres position 3. Genetik 4. Type af intelligens
16 Livsstil har også en social skævhed Kilde: Ugens tal, uge 50, 2005 & notat om udvikling i social ulighed, SIF, oktober 2005
17 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger
18 8 træk ved fremtidens patientkultur Nye værdier, flere ressourcer og muligheder 1. Individualisering 2. Forbrugerholdninger og forventninger 3. Uautoritær 4. Solidarisk 5. Ressourcestærk 6. Velinformeret Ikke nyt gradvist vokset frem i de sidste år MEN begynder at sætte spor Og afføde krav 7. Velorganiseret 8. Rettighedsbevidst Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999
19 Den individualiserede patient - lægger vægt på individuelle valgmuligheder at valg kan begrundes personlig og af medvirkende at føle kontrol ikke at resignere MEN man kan godt være solidarisk individualist og det er de fleste (?) Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999
20 Lov om patienters retsstilling (1998) knæsætter (og udvider) en trend i tiden første formuleringer medio 1985, første off. udredning i 1992 markerer (måske) en tendens mod at en række forhold i i sundhedsvæsenet i højere grad reguleres ved lov (og indskrænker dermed regionernes diskretionære handlemuligheder) indeholder bestemmelser om sikring af patienters værdighed, integritet og selvbestemmelse indeholder ikke noget om materielle rettigheder (= retskrav på bestemte ydelser loven om patienters retsstilling vedrører processuelle rettigheder
21 Rettigheder med domstolene i baghånden? (BBC News - april BMJ april) Har også haft enkle retssager i Danmark, bl.a. vedr. IVF-behandling A breast cancer patient should have the drug Herceptin, according to a landmark ruling from the Court of Appeal. Ann Marie Rogers of Swindon, Wilts, was appealing against an earlier High Court decision upholding Swindon Primary Care Trust's refusal to fund Herceptin. Ms Rogers, 53, had said she faced a "death sentence" without Herceptin. The Appeal Court ruling does not force local NHS bodies to fund the drug, but it said it was irrational to treat one patient but not another. The judges said the ruling would not "open the floodgates" as only women who met the clinical criteria for Herceptin would qualify for the drug. It is estimated that around 5,000 women could be able to get the drug, because of the ruling, costing the NHS around 100m a year. Swindon PCT had argued that it would only fund the drug for patients in "exceptional circumstances", and that the drug was not licensed for the treatment of early-stage breast cancer, which is the kind Ms Rogers has
22 Nogle af modeordene: men hvad dækker de over? det brugerdrevne sundhedsvæsen? - Hvad er det? - Hvad er konsekvenserne? ELLER det efterspørgselsdrevne sundhedsvæsen ELLER et sundhedsvæsen med (stor/større) indflydelse fra borgerne/ brugerne?
23 Mere usikkert: Befolkningens og patienternes forventninger, krav og betalingsvilje en mere rettighedsbevidst befolkning garanti-ordninger (2 måneders garanti i det somatiske sygehusvæsen, kommende behandlingsret i børn-unge-psyk.) en befolkning, der ønsker adgang til de bedste og nyeste behandlingsmuligheder en befolkning med en større privat og offentlig betalingsvilje flere frivillige, supplerende sygeforsikringer pres på politikere til at øge bevillingerne til sundhedsvæsenet
24 Nogle af konsekvenserne af den nye patient 1. Forventningspres rettet mod sundhedsvæsenet Serviceforventninger: patients præmisser i centrum Aftaler holdes, ikke ventetid, rettidig information osv.. det bedste af det bedste fra booking, forløb overmaden til diagnose og behandling 2. Pres mod politikerne Finansiering af sundhedsvæsenet (uden væsentlig højere skatter?) (endnu) bedre drift af sundhedsvæsenet og især sygehusene
25 Udfordringerne 1. Demografien 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder og nye/bedre behandlinger
26 Den sundhedsteknologiske udvikling 1. Ret sikkert: fortsat (accelererende) udvikling af nye eller forbedrede teknologier 2. Ret sikkert: vi bliver i stand til at behandle flere og mere 3. Mere usikkert: hvad vil der præcist komme? Muligheder for små patientgrupper og/eller store grupper Økonomiske konsekvenser Øgede nettoomkostninger 4. Mere usikkert: i hvilket omfang vil det blive indført og med hvilken hastighed? Betinget bl.a. af de økonomiske muligheder/økonomisk vilje 5. Udfordringerne Tidlig ibrugtagning Nødvendige organisatoriske ændringer Finansiering
27 Teknologien: De potentielle muligheder Kilde: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi -2003
28 Samlet og tværgående vurdering af de sundheds- og samfundsøkonomiske virkninger 1. Kan behandle flere (og mindre og mindre grupper med sjældne sygdomme) Bedre Mere individuelt MEN 2. Vil næppe være netto-besparende på Sundheds- eller samfundsbudgettet 3. Behøver ikke /bør heller ikke være målet! 4. Vil føre til en nødvendig debat om Finansieringen af fremtidens sundhedsvæsen Og/eller prioritering af midlerne En række etiske og værdimæssige spørgsmål ( vil vi, skal vi )
29 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering Sundhedsturisme næppe stort problem, men EU-harmonisering er en tankevækkende udvikling OG begge forhold illustrerer, at sundhedsvæsnet i stigende grad internationaliseres
30 Sundhedsturisme Medical tourism is the act of traveling to other countries to obtain medical, dental, and surgical care. The term was initially coined by travel agencies and the media as a catchall phrase to describe a rapidly growing industry where people travel to other countries to obtain medical care while at the same time touring, vacationing and enjoying the attractions of the countries which they are visiting. Kilde: Wikipedia 1. Fra vestlige lande til udviklingslande, fx Indien og Thailand 2. Grænsehandel, fx tandbehandling i Sverige, Polen, Ungarn eller Tyskland
31
32 Indien vil kapre organturister Kristeligt Dagblad 13. februar 2004 Indien vil tilbyde hospitalsbehandlinger til den rige verdens patienter Det er ikke længere et problem at få en ny nyre eller en hjertetransplantation. Fattige lande står nærmest i kø for at tilbyde de livsvigtige operationer og anden behandling til syge vesterlændinge, der ellers står på endeløse ventelister i hjemlandet. Det har skabt en hel ny masseturisme: patient- turisterne. Markedet for denne særlige form for turisme er så stort, at den indiske delstat Maharashtra nu har oprettet et rådgivningscenter - Medical Tourism Council -. De indiske sundhedsmyndigheder har fået færden af en lukrativ forretning og bejler ikke bare til syge patienter, men også til de rige landes regeringer. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC er der gang i forhandlinger med britiske privathospitaler, og politikerne følger med fra sidelinjen. Det skønnes, at en aftale med Storbritannien kan give Indien en indtjening på en milliard dollar (cirka seks milliarder kroner) mere om året og 40 millioner nye arbejdspladser, hvis patienter fra de britiske ventelister sendes til Indien. [NOGEN HAR MISTET DØMMEKRAFT kmp-kommentar]. Alene i Indien vokser den private sundhedssektor med 30 procent om året. Men konkurrencen om patienterne er hård. Internettet er blevet et sandt organsupermarked med frit valg på alle hylder. Hjemmesider reklamerer med alt lige fra en ny nyre til hofte- operationer, fertilitetsklinikker og tandlægebehandling. Prisen er en brøkdel af, hvad det koster i de vestlige lande. Østeuropa, Sydafrika, Costa Rica, Mexico, Thailand og Singapore står klar med pakkeløsninger, der inkluderer alt fra transport til og fra lufthavnen, luksushoteller, privathospitaler, organtransplantation efter eget valg og læger, der er uddannet i Europa eller USA. Hvor menneskeorganerne kommer fra, melder hjemmesiderne ikke noget om. Men et dansk tv-program har tidligere afsløret, at fattige mennesker i stor stil sælger ud af de indre organer og for altid må leve med k i k lid l /rit a /
33 EU og sundhedsområdet 1. Sundhedsvæsnet er et nationalt anliggende --- sådan da! 2. Den nationale suverænitet skal ses i forhold til EU s grundlov og raison d etre: vares og serviceydelsers frie bevægelighed. 3. EF-domstolen spiller en hel centrale rolle 4. Det kommende servicedirektiv undtager sundhedsydelser
34 EU kan beskæftige sig med bl.a. folkesundhed, arbejdsmiljø m.m. OG gør det i stigende grad men ikke selve det nationale sundhedsvæsen EU Public Health 300 millions Euro Health Action Program Working Time Directive Internet/e-health ( good practice sites EU Commissioner for Public Health High Level Committee on Health European Medicines Agency Pharmaceuticals and medical devices Occuaptional Health and Safety EU Research Programmes European Food Authority Migrant workers Long-term non-national residents
35 Gradvis udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser og den nationale selvbestemmelse på sundhedsområdet? domme ved EF-domstolen skaber gradvist et EU-marked/ valgmuligheder 1. Kohl-Decker-dommen (1998) vedrører sygesikringsydelser kan få ydelserne i et andet land end hjemlandet, som yde samme tilskud som i hjemlandet begrundet i den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser medicin undtaget (en veldefineret national liste ) (danske) tolkning, at in natura ydelser, dvs. gratisydelser leveret af offentligt ejede/drevne institutioner ikke omfattet. den danske sygesikringslov blev efterfølgende blevet ændret (2000). 2. Domme vedr. gratis naturalydelser (især sygehusbehandling)
36 Den gradvise udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser? (fort.). 3. EF Domstolens dom af 12. juli 2001 vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser: Smits-Peerboms and Vanbraekel dommene Müller-Fauré and van Riet dommen (2003, uddybning af Smits-Peerboms) Inizan-dommen (2003) Watts-dommen, (2006) Problemstilling: kan en medlemsstat (eller sygekasse/forsikringsordning kræve forhåndsgodkendelse og/eller give afslag på anmod ning om behandling på andre EU-landes sygehuse? Bl.a. af hensyn til nationale budgetter og kapacitet? To centrale begreber: sædvanlig behandling i lægekredse - skal forstås som international sædvane, ikke national rettidig behandling har især betydning ved ventetid
37 Servicedirektivet Formål: at skabe et reelt fungerende indre marked for serviceydelser. Der er fortsat en lang række nationale barrierer af lovgivningsmæssig og administrativ karakter, som besværliggør handel med serviceydelser over grænserne I januar 2004 fremlagde Kommissionen et forslag til et servicedirektiv. Intens debat med krav om at en række områder skulle undtages, bl.a. sundhedsområdet I april 2006 et revideret forslag til servicedirektiv vigtige sektorer holdt udenfor servicedirektivet. Bl.a. offentlig uddannelse, spil, vikarbureauer, arbejdsmarked, sundhed og sociale tjenester Revideret forslag, dvs. uden sundhedsydelser, vedtaget 15. november
38 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret?
39 Det politiske forlig om strukturreform juni 2004 Hovedkomponenter: struktur (antal enheder) betydelig ændring 5 regioner 98 kommuner opgavefordelingen region-kommune Regioner fortsat hovedansvarlige for sundhedsvæsenet kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes - forebyggelse/sundhedsfreme/genoptræning/alkohol/socialpsyk. finansiering den afgørende ændring på sundhedsområdet Ingen regions-skat finansiering via en særlig statsskat Kommunal medfinansiering
40 Politisk forlig juni 2004: regioner FRA 14 amter folkevalgte politikere m. amts-skatter TIL 5 regioner folkevalgte politikere uden regionsskatter 0,6 mio 1,2 mio 1,6 mio 0,8 mio 1,2 mio
41 Kommunestrukturen i dag: 271 kommuner hvor > 50% har under indbygger Kommunestrukturen kommuner m. gennemsnitlig indbyggere mindste kommuner m indb 65 sammenlagte kommuner, 33 uændrede kommuner
42 Opgave-flytning på sundhedsområdet: kommunerne får øget ansvar Pjece fra Sundhedsstyrelsen November 2005
43 ts ar M M aj 20 06
44 Opgaver flyttet på sundhedsområdet Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning Kommunerne får det samlede ansvar for socialpsykiatrien tidligere en fælles opgave Kommunerne for ansvaret for misbrugsområdet (alkohol-narko)
45 De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (Sundhedsloven, afsnit IX) 1. Forebyggelse og sundhedsfremme (borgerrettet forebyggelse og medansvar for patientrettet forebyggelse, 119) 2. Forebyggende ydelser til børn og unge (dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Sundhedspleje, skolelæge m.m., ) 3. Kommunal tandpleje (børn, unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje, ) 4. Hjemmesygepleje, 138 og Genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning Behandling for alkoholmisbrug, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142
46 Kommunerne har fire finansieringskilder til at løfte de nye opgaver 1. samlet 250 mio. kr. til den borgerrettede forebyggelse 2. besparelser fra kommunal medfinansiering, primært fra patientrettet forebyggelse mio. kr. til genoptræningsområdet ( løftet fra amterne ) 468 til den ambulante genoptræningsopgave 323 til at medfinansiere genoptræning under indlæggelse 19 mio. til transport (DUT-aftalen, 15. september 2005) 4. Opprioritering af sundheds-og genoptræningsopgaven i kommunerne
47 De nye økonomiske mekanismer på sundhedsområdet
48 Tre nyskabelser 1. Amtsskatten erstattes med øremærket statsskat: sundhedsbidraget 2. Bloktilskud til sundhedsområdet (regionerne & kommuner) 3. Kommunal medfinansiering
49 1. STATEN Sundhedsbidrag 8% Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag 2. KOMMUNERNE Bloktilskud Baseret på objektive udgiftsbehov 20% 80% grundbidrag Op til 5% REGIONERNE Statslig aktivitetspulje?? (sandsynligvis samme afregningsform, som for Løkke-puljen ) 3. Kommunal betaling, fx. pr. indlæggelse & konsultation. Kommunal medfinansiering Sygehusene Afregningsmekanisme (blanding af basisbudget og DRG-afregning & sygesikring) Praksissektoren
50 Begrundelse for kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. p i Forligsteksten, juni 2004
51 Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser Ydelse/yder Sygehusindlæggelser somatik psykiatri Færdigbehandlede patienter på sygehuse Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus Alm praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysiot./fodt./psykolog Betaling fra bopælskommunen 30% af DRG-taksten 60% af sengedagstaksten Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år 30% af DAGS-taksten 30% af besøgstaksten 70% af genoptræningstakst 10% af honorarer for grundydelser. 30% af honorarer 10% af honorarer Maks. for bopælskom. Kr Kr Kr Kr. 761 Kr. 298 pr. besøg Ikke pt. angivet Ingen. Ingen.
52 Kommunal medfinansiering: Eksempler Assens Kommune ( indbyggere) 58 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) 43 mio. i grundbidrag (hvis kr./indbygger) NY Vejle Kommune ( indb.) 140 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) Plus godt 100 mio. kr. i grundbidrag Plus ca. 4-5 mio. kr. fra det overførte beløb til borgerrettet forebyggelse Odense Kommune ( indb.) 265 mio. kroner (somatik, psykiatri,sygesikringsområdet) Plus 196 mio. kr. i grundbidrag
53 Forventningerne til reformen
54 Det ønskede/ønsker regeringen ( Det nye Danmark, april 2004) med kommunalreformen
55 OG det ønskede/ønsker regeringen også ( Det Nye Danmark )
56 Den (mere?) nøgterne vurdering 1. Struktur-delen (større regioner): en fornuftig fremtidssikring 2. Opgaveflytning: kommunernes øgede ansvar for forebyggelse og og sundhedsfremme er en god ide 3. Øget ansvar for genoptræning til kommunerne: måske tvivlsom 4. Det kommunale ansvar for misbrugsområdet: nok tvivlsom 5. Systemet med obligatoriske sundhedsaftaler: god ide 6. Flere beføjelser til Sundhedsstyrelsen: ok hvis brugt med forståels 7. Finansieringsmodellen: en (markant) fejltagelse
57 Vil forventningerne blive indfriet? - Især den øgede brug af økonomiske incitamenter
58 Kommunal medfinansiering: Ingen analyser eller datamæssigt grundlag 1. Ny model (en verdensnyhed) Ikke en indvending men anledning til eftertanke 2. Virker som sund (købmands)fornuft MEN 3. Forslaget har ikke på noget tidspunkt været underkastet en analyse Hvad er de kritiske antagelser og er der belæg for dem? Hvad siger erfaringerne (i det omfang de findes)? 4. En hurtig analyse giver (mange) panderynker
59 Strukturreformen 1. En (dybest set) marginal flytning af sundhedsopgaver fra amt/region til kommuner + 2. En markant omlægning af finansieringen af sundhedsvæsenet - specielt den kommunale medfinansiering Mange (og ubegrundede?) forventninger til en øget kommunal indsats på sundhedsområdet
60 Problemstillinger ved økonomi-modellen 1. Regionsrådene kun ansvarlige for fordelingen af de tildelte ressourcer og ikke samtlige ressourcer Forlader et sundt styringsprincip om sammenfald mellem politisk/drifts-ansvar og samlet økonomisk ansvar (indtægt/udgift) Regionsrådene kommer let i en énsidig kræverrolle 2. Man skal have kontrol over det, som de økonomiske incitamenter skal påvirke: I hvilket omfang har kommunerne det? Indlæggelser? (den praktiserende læge visiterer til indlæggelse) Genoptrænings-planer (kommer fra sygehusene) 3. En mere kompliceret finansieringsstruktur end tidligere med tre eksplicitte aktører (stat, regioner, kommuner) Og to af dem stat/kommuner vil utvivlsomt ønske større indflydelse på regionspolitikken end i dag i amterne.
61 Incitamenterne vil de virke (stærkt)? 1. Baseret på en (tyrkertro?) på virkningen af økonomiske incitamenter Og at økonomiske incitamenter er stærkere end end ikke-økonomiske incitamenter eller aftaler Hvad siger fx. erfaringer med anvendelse af plejetakster for færdigbehandlede pt. sammenlignet med blødere aftaler? 2. OG betydningen af statslig involvering/styring
62 Alt er omfattet: strider mod ordningens logik En væsentlig forudsætning for, at ordningen er meningsfyldt er, at kommunerne har reel mulighed for at udvikle et alternativ til det, man betaler for/kan påvirke det. ét af Strukturkommissionens klare anbefalinger, ligesom KL gentagne gange har fremhævet det Problem: kommunerne kan i bedste fald kun påvirke 10% af det, de betaler for Konsekvens: kommunernes forsøg på at kontrollere deres udgifter til regionens sundhedsvæsen bliver Don Quixotes kamp mod vindmøllerne betaler for alt kan kun påvirke lidt vil føre til mange (meningsløse) diskussioner med regionen
63 Den centrale antagelse bag kommunal medfinansiering Hvis øget kommunal indsats på sundhedsområdet (kort- mellemlang og -lang sigt) Reduceret forbrug af sygehusindlæggelser så benyttelse af sygehus ambulatorier Antagelse 1: reduceret forbrug af Der eksisterer almen praksis betydelige, reduceret forbrug af uudnyttede speciallægepraksis substitutionsmuligheder reduceret forbrug af Antagelse 2: øvrige ydere i Sygesikrigen Økonomiske incitamenter kan drive processen MEN: Er det en tvivlsom antagelse! Kort sig (< 3 år), mellemlang sigt (3-5 år), lang sigt (6 år) I bedste fald (delvist) udokumenteret
64 Simpelt regnestykke: groft gennemsnit 1. En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser per år per 1000 indbyggere. En kommune med indbyggere har således 4000 indlæggelser per år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser En kommune med indbyggere har således indlæggelser 2. Hvor stor en procent-del kan realistisk set forebygges? (substitutions-relationen) Meget få forskningsresultater jfr. litteraturgennemgangen Vil (nok) primært være medicinske indlæggelser Undersøgelse fra 2003 fra mellemstort sygehus: 2-5% kan muligvis flyttes/undgås Dvs. kan forebygge indlæggelser i kommune m indbyggere i kommune m og i kommune med indbyg. 3. Ved indlæggelsestakst på kr (størrelsen af af det økonomiske incitament) En kommune m indbyggere kan brutto spare.: kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare: mio. kr En kommune m indbyggere kan brutto spare: 1,6 4 mio. kr. OG beregnet for alle indlæggelser fra kommunen, ikke kun de medicinske, som er omtalt i punkt 2, dvs. der benyttes de mest optimistiske antagelser. 4. Ikke meget at finansiere en øget kommunal sundhedsindsats med (nettoresultatet) Den lille kommune kan ikke en gang finansiere en ekstra sygeplejerske ved mindsteeffekten Må hertil skelne mellem kort, mellemlang og lang sigt Virkning slår tidligst igennem på mellemlang sigt (3-5 år) Prognose: kan samlet set let få forøget de samlede sundhedsudgifter
65 s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d Nyt sundhedscenter for kroniske patienter Københavns Kommunes sundhedscenter på Østerbro giver kronisk syge et tværfagligt tilbud om rehabilitering. Områdets 52 praktiserende læger kan henvise patienter med kroniske sygdomme til behandling på sundhedscenteret. Centeret skal årligt skal modtage ca patienter. Sundhedscenteret har et budget for 2005 på 3,5 mio. kr. Tværfagligt tilbud Oprettes i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger. Bemandes med sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og rygestopinstruk En mindre gruppe af praktiserende læger kan etablere praksis i sundhedscenteret. Fire grupper af kroniske patienter kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt) kronisk obstruktiv lungesygdom rygerlunger (KOL) type 2-diabetes (aldersdiabetes) alderdomsbetingede fald.
66 Sundhedscenter for kroniske patienter, økonomien budget på 3,5 mio. kr., en indlæggelsestakst på kr og en ambulant-takst på kr. 200 Hovedregning: for at få økonomisk neutralitet skal der spares - enten 875 indlæggelser - eller ambulante besøg. Der forventes ca patienter i centret - dvs. per patient skal der spares 0,58 indlæggelse eller 11,7 ambulatoriebesøg. Forekommer ikke videre sandsynligt Centret ikke er døgnåbent og har ikke åben i week-enderne, at akutte indlæggelser og akutte behov i lukningstimerne ikke kan afhjælpes. Bliver ikke substitution men serviceudvidelse erkendes af kommunen men viser at den kommunale medfinansiering ikke er noget kolumbusæg
67 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme?
68 Fra forligsteksten om strukturreformen Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Strukturforliget p
69 Udfordringerne ved forebyggelse og sundhedsfremme 1. Godt kendskab til sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdom Fx mellem på den ene side motion, ernæring.. Og 2. Mindre godt kendskab til metoder til at ændre adfærd Mere motion? (varigt) vægttab 3. Organisatoriske ansvar 4. Økonomiske problemstillinger
70 Der skal sås før der kan høstes. Det er nødvendigt med en basisinvestering! Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme borgerrettet Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse patientrettet Tid
71 Eksempel på tidsprofil for primær forebyggelse (vaccination mod røde hunde, fåresyge og mæslinger, 1984). Netto var der en betydelig gevinst Besparelser (færre lægebesøg m.m.) Vaccinationsomkostninger underskud /ekstra ressourcer (i ca. 6 år). Nogle former for forebyggelse kræver en lang periode før positive nettovirkninger viser sig
72 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden folkesygdomme_og_risikofak.exe Meget ligger uden for den almindelige sundhedssektor må ikke medikalisere forebyggelse og sundhedsfremme men sundhedsvæsenets evidensbaserede tilgang skal bruges Kilde:
73 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden Sammenhæng Risikofaktorer (folke)sygdom 1. MEN sammenhæng er ikke lig med viden om effektiv intervention: vedvarende/længerevarende vægttab vedvarende/længerevarende ændring af motionsvaner osv. 2. Skal man være villig til i højere grad at gå forbuds-og reguleringsvejen kombineret med afgifter? Noget tyder på at det er effektivt, fx. hastighed, arbejdsmiljø (fx kræftfremkaldende stoffer Men indgreb (?) i det frie (forbruger)valg 3. Rigtig megen forebyggelse og sundhedsfremme ligger uden for det traditionelle sundhedsvæsen
74
75 Flere og flere fortalere for en øget indsats - Ofte med urealistiske beløb - Uanset at for hver kr. på behandling bruges der 1 kr. på forebyggelse
Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereBaggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs merePraksissektoren om 10 år
Årsmøde 2010, Comwell, Middelfart, 20. marts 2010 Praksissektoren om 10 år Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udviklingen Udviklingen Fantasien! Det mulige Det springvise forløb
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereKommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.
Kommunal Medfinansiering Jakob Kjellberg Programleder, Professor. Hvorfor har vi kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget
9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereMEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018
MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 1 UNDERVISER Anne Mette Dons Læge
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereMere kvalitet til de kronisk syge!
Mere kvalitet til de kronisk syge! Der er i Danmark - som i hele den vestlige verden - rigtigt mange mennesker med en kronisk sygdom. Indsatsen i forhold til disse patienter har hidtil ikke været god nok.
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereOversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereSundheds- og frivillighedsområdet
Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereLangsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet
Sund By Netværksdage d. 5. april 2017 Sunde prioriteringer og investeringer Sørup Herregård Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Kjeld Møller Pedersen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereSundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.
Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i
Læs mereFremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udfordringerne står i kø 1. Den demografiske udvikling: stigende udgifter 2. Den økonomiske
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereSundhedsområdet Struer Kommune
Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereSUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder
SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereSIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereOplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereErfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet
Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling
Læs mereNye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling
Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereKorrigeret budget. Regnskab
Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen
Læs mereSundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Læs mereBudget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mere