- flere ældre, flere kronikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- flere ældre, flere kronikere"

Transkript

1 Folkeuniversitetet efteråret 2006 Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer? - flere ældre, flere kronikere - nye og bedre behandlingsmuligheder og - stramme offentlige budgetter - er kommunalreformen løsningen? - Egenomsorg, sundhedsfremme, forebyggelse? - Ny sygehusstruktur? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

2 De fire forelæsninger 1. Hvordan har det danske sundhedsvæsen udviklet sig i de sidste år og hvorfor? 2. Hvordan tackles de næste 20 års udfordringer med flere ældre, flere kronisk syge, nye og bedre behandlingsmuligheder og stramme offentlige budgetter 3. Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? 4. Prioritering: ikke en trussel, men et vilkår i dagens sundhedsvæsen. Bliver lagt ind på (se under publications og dernæst presentations

3 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme? 4. Kroniker-modellen 5. Overvejelser om sygehusstrukturen

4 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering 6. Større privat sundhedssektor (3. forelæsning) 7. Tilpasning af sygehussektoren og understøtning af almen praksis 8. Finansiering (3. forelæsning)

5 OG mulige løsninger 1. Kommunalreformen og den nye sundhedssektor? 2. Forebyggelse og sundhedsfremme? Herunder sundhedsfremme 3. Kronikermodel? Mestring af egen sygdom/egenomsorg 4. Ny sygehusstruktur? Herunder bedre organiserede sygehuse/bedre arbejdsgange, nye incitamenter/sammenligningskonkurrencen ( stjerne-sygehuse ) 5. Ændret finansiering (3. forelæsning)?

6 1. Demografien Udfordringerne

7 Det sikre : demografien 1. Udviklingen ret sikker prognose Fra : flere over 64 år 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlingskrævende (kronikere..) arbejdsstyrken falder, og stigende behov for personale i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)

8 Alder og sundhedsudgifter Enhedsbeløb per indbygger ved beregning af aldersbestemt udgiftsbehov 0-4-årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige (en del af beregningsgrundlaget for regionernes bloktilskud) Kroner

9 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) (social) Ulighed i sundhed fri og lige adgang skaber ikke lighed i sundhed

10 Social ulighed i dødelighed , årige Kvinder, dødsrate per Mænd, dødsrate per Kilde: Ugeskrift for Læger 168(22), 2006 Årligt fald, lavt udd. niveau: 2,4%, højt : 4,0%

11 Forventet restlevetid for en 30-årig Forventet restlevetid ,9 51,3 45,5 50,4 43,5 48,6 MÆND KVINDER 45,2 49,6 38 Højt Udd. niveau Mellem Udd. niveau Lavt Udd. niveau Alle Kilde: Ugens tal, uge 34, 2006, Statens inst. for Folkesundhed

12 Råstofudvinding og bygningshåndværk, , mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko Kilde: AMIs hjemmeside www ami dk

13 Undervisning og arbejde hermed, , Mænd = under gennemsnit = over gennemsnit Usikkert Alders-standardiseret hospitaliserings-rate, SHR. 100= gennemsnit, fx 120 = 20% større risiko

14 Kan ulighedsudviklingen accepteres? Nej siger det officielle Danmark men hvad skal/kan man gøre? Tidligere regerings Folkesundhedsprogram Nuværende regerings Folkesundhedsprogram

15 Hvordan og hvordan kan/skal der sættes ind? Ligger indsatsen primært uden for sundhedsvæsenet? Årsags-mekanismerne er komplekse og delvist ukendte og intervention derfor vanskelig: 1. Livsstil 2. Levekår Uddannelse Erhverv Helbred som voksen 1. Sociale vilkår i barndom 2. Forældres position 3. Genetik 4. Type af intelligens

16 Livsstil har også en social skævhed Kilde: Ugens tal, uge 50, 2005 & notat om udvikling i social ulighed, SIF, oktober 2005

17 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger

18 8 træk ved fremtidens patientkultur Nye værdier, flere ressourcer og muligheder 1. Individualisering 2. Forbrugerholdninger og forventninger 3. Uautoritær 4. Solidarisk 5. Ressourcestærk 6. Velinformeret Ikke nyt gradvist vokset frem i de sidste år MEN begynder at sætte spor Og afføde krav 7. Velorganiseret 8. Rettighedsbevidst Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999

19 Den individualiserede patient - lægger vægt på individuelle valgmuligheder at valg kan begrundes personlig og af medvirkende at føle kontrol ikke at resignere MEN man kan godt være solidarisk individualist og det er de fleste (?) Kilde: når patienten vågner et debatoplæg om det 21- århundredes patientkultur, 1999

20 Lov om patienters retsstilling (1998) knæsætter (og udvider) en trend i tiden første formuleringer medio 1985, første off. udredning i 1992 markerer (måske) en tendens mod at en række forhold i i sundhedsvæsenet i højere grad reguleres ved lov (og indskrænker dermed regionernes diskretionære handlemuligheder) indeholder bestemmelser om sikring af patienters værdighed, integritet og selvbestemmelse indeholder ikke noget om materielle rettigheder (= retskrav på bestemte ydelser loven om patienters retsstilling vedrører processuelle rettigheder

21 Rettigheder med domstolene i baghånden? (BBC News - april BMJ april) Har også haft enkle retssager i Danmark, bl.a. vedr. IVF-behandling A breast cancer patient should have the drug Herceptin, according to a landmark ruling from the Court of Appeal. Ann Marie Rogers of Swindon, Wilts, was appealing against an earlier High Court decision upholding Swindon Primary Care Trust's refusal to fund Herceptin. Ms Rogers, 53, had said she faced a "death sentence" without Herceptin. The Appeal Court ruling does not force local NHS bodies to fund the drug, but it said it was irrational to treat one patient but not another. The judges said the ruling would not "open the floodgates" as only women who met the clinical criteria for Herceptin would qualify for the drug. It is estimated that around 5,000 women could be able to get the drug, because of the ruling, costing the NHS around 100m a year. Swindon PCT had argued that it would only fund the drug for patients in "exceptional circumstances", and that the drug was not licensed for the treatment of early-stage breast cancer, which is the kind Ms Rogers has

22 Nogle af modeordene: men hvad dækker de over? det brugerdrevne sundhedsvæsen? - Hvad er det? - Hvad er konsekvenserne? ELLER det efterspørgselsdrevne sundhedsvæsen ELLER et sundhedsvæsen med (stor/større) indflydelse fra borgerne/ brugerne?

23 Mere usikkert: Befolkningens og patienternes forventninger, krav og betalingsvilje en mere rettighedsbevidst befolkning garanti-ordninger (2 måneders garanti i det somatiske sygehusvæsen, kommende behandlingsret i børn-unge-psyk.) en befolkning, der ønsker adgang til de bedste og nyeste behandlingsmuligheder en befolkning med en større privat og offentlig betalingsvilje flere frivillige, supplerende sygeforsikringer pres på politikere til at øge bevillingerne til sundhedsvæsenet

24 Nogle af konsekvenserne af den nye patient 1. Forventningspres rettet mod sundhedsvæsenet Serviceforventninger: patients præmisser i centrum Aftaler holdes, ikke ventetid, rettidig information osv.. det bedste af det bedste fra booking, forløb overmaden til diagnose og behandling 2. Pres mod politikerne Finansiering af sundhedsvæsenet (uden væsentlig højere skatter?) (endnu) bedre drift af sundhedsvæsenet og især sygehusene

25 Udfordringerne 1. Demografien 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder og nye/bedre behandlinger

26 Den sundhedsteknologiske udvikling 1. Ret sikkert: fortsat (accelererende) udvikling af nye eller forbedrede teknologier 2. Ret sikkert: vi bliver i stand til at behandle flere og mere 3. Mere usikkert: hvad vil der præcist komme? Muligheder for små patientgrupper og/eller store grupper Økonomiske konsekvenser Øgede nettoomkostninger 4. Mere usikkert: i hvilket omfang vil det blive indført og med hvilken hastighed? Betinget bl.a. af de økonomiske muligheder/økonomisk vilje 5. Udfordringerne Tidlig ibrugtagning Nødvendige organisatoriske ændringer Finansiering

27 Teknologien: De potentielle muligheder Kilde: Teknologisk fremsyn om bio-og sundhedsteknologi -2003

28 Samlet og tværgående vurdering af de sundheds- og samfundsøkonomiske virkninger 1. Kan behandle flere (og mindre og mindre grupper med sjældne sygdomme) Bedre Mere individuelt MEN 2. Vil næppe være netto-besparende på Sundheds- eller samfundsbudgettet 3. Behøver ikke /bør heller ikke være målet! 4. Vil føre til en nødvendig debat om Finansieringen af fremtidens sundhedsvæsen Og/eller prioritering af midlerne En række etiske og værdimæssige spørgsmål ( vil vi, skal vi )

29 1. Demografien Udfordringerne 2. (Øget?) Ulighed i sundhed 3. Patienten som forbruger og ændrede holdninger 4. Nye diagnostiske metoder, nye/bedre behandlinger 5. sundhedsturisme EU-harmonisering Sundhedsturisme næppe stort problem, men EU-harmonisering er en tankevækkende udvikling OG begge forhold illustrerer, at sundhedsvæsnet i stigende grad internationaliseres

30 Sundhedsturisme Medical tourism is the act of traveling to other countries to obtain medical, dental, and surgical care. The term was initially coined by travel agencies and the media as a catchall phrase to describe a rapidly growing industry where people travel to other countries to obtain medical care while at the same time touring, vacationing and enjoying the attractions of the countries which they are visiting. Kilde: Wikipedia 1. Fra vestlige lande til udviklingslande, fx Indien og Thailand 2. Grænsehandel, fx tandbehandling i Sverige, Polen, Ungarn eller Tyskland

31

32 Indien vil kapre organturister Kristeligt Dagblad 13. februar 2004 Indien vil tilbyde hospitalsbehandlinger til den rige verdens patienter Det er ikke længere et problem at få en ny nyre eller en hjertetransplantation. Fattige lande står nærmest i kø for at tilbyde de livsvigtige operationer og anden behandling til syge vesterlændinge, der ellers står på endeløse ventelister i hjemlandet. Det har skabt en hel ny masseturisme: patient- turisterne. Markedet for denne særlige form for turisme er så stort, at den indiske delstat Maharashtra nu har oprettet et rådgivningscenter - Medical Tourism Council -. De indiske sundhedsmyndigheder har fået færden af en lukrativ forretning og bejler ikke bare til syge patienter, men også til de rige landes regeringer. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC er der gang i forhandlinger med britiske privathospitaler, og politikerne følger med fra sidelinjen. Det skønnes, at en aftale med Storbritannien kan give Indien en indtjening på en milliard dollar (cirka seks milliarder kroner) mere om året og 40 millioner nye arbejdspladser, hvis patienter fra de britiske ventelister sendes til Indien. [NOGEN HAR MISTET DØMMEKRAFT kmp-kommentar]. Alene i Indien vokser den private sundhedssektor med 30 procent om året. Men konkurrencen om patienterne er hård. Internettet er blevet et sandt organsupermarked med frit valg på alle hylder. Hjemmesider reklamerer med alt lige fra en ny nyre til hofte- operationer, fertilitetsklinikker og tandlægebehandling. Prisen er en brøkdel af, hvad det koster i de vestlige lande. Østeuropa, Sydafrika, Costa Rica, Mexico, Thailand og Singapore står klar med pakkeløsninger, der inkluderer alt fra transport til og fra lufthavnen, luksushoteller, privathospitaler, organtransplantation efter eget valg og læger, der er uddannet i Europa eller USA. Hvor menneskeorganerne kommer fra, melder hjemmesiderne ikke noget om. Men et dansk tv-program har tidligere afsløret, at fattige mennesker i stor stil sælger ud af de indre organer og for altid må leve med k i k lid l /rit a /

33 EU og sundhedsområdet 1. Sundhedsvæsnet er et nationalt anliggende --- sådan da! 2. Den nationale suverænitet skal ses i forhold til EU s grundlov og raison d etre: vares og serviceydelsers frie bevægelighed. 3. EF-domstolen spiller en hel centrale rolle 4. Det kommende servicedirektiv undtager sundhedsydelser

34 EU kan beskæftige sig med bl.a. folkesundhed, arbejdsmiljø m.m. OG gør det i stigende grad men ikke selve det nationale sundhedsvæsen EU Public Health 300 millions Euro Health Action Program Working Time Directive Internet/e-health ( good practice sites EU Commissioner for Public Health High Level Committee on Health European Medicines Agency Pharmaceuticals and medical devices Occuaptional Health and Safety EU Research Programmes European Food Authority Migrant workers Long-term non-national residents

35 Gradvis udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser og den nationale selvbestemmelse på sundhedsområdet? domme ved EF-domstolen skaber gradvist et EU-marked/ valgmuligheder 1. Kohl-Decker-dommen (1998) vedrører sygesikringsydelser kan få ydelserne i et andet land end hjemlandet, som yde samme tilskud som i hjemlandet begrundet i den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser medicin undtaget (en veldefineret national liste ) (danske) tolkning, at in natura ydelser, dvs. gratisydelser leveret af offentligt ejede/drevne institutioner ikke omfattet. den danske sygesikringslov blev efterfølgende blevet ændret (2000). 2. Domme vedr. gratis naturalydelser (især sygehusbehandling)

36 Den gradvise udvidelse af patienternes valgmuligheder nedbrydningen af nationalstatens grænser? (fort.). 3. EF Domstolens dom af 12. juli 2001 vedrørende fri udveksling af tjenesteydelser: Smits-Peerboms and Vanbraekel dommene Müller-Fauré and van Riet dommen (2003, uddybning af Smits-Peerboms) Inizan-dommen (2003) Watts-dommen, (2006) Problemstilling: kan en medlemsstat (eller sygekasse/forsikringsordning kræve forhåndsgodkendelse og/eller give afslag på anmod ning om behandling på andre EU-landes sygehuse? Bl.a. af hensyn til nationale budgetter og kapacitet? To centrale begreber: sædvanlig behandling i lægekredse - skal forstås som international sædvane, ikke national rettidig behandling har især betydning ved ventetid

37 Servicedirektivet Formål: at skabe et reelt fungerende indre marked for serviceydelser. Der er fortsat en lang række nationale barrierer af lovgivningsmæssig og administrativ karakter, som besværliggør handel med serviceydelser over grænserne I januar 2004 fremlagde Kommissionen et forslag til et servicedirektiv. Intens debat med krav om at en række områder skulle undtages, bl.a. sundhedsområdet I april 2006 et revideret forslag til servicedirektiv vigtige sektorer holdt udenfor servicedirektivet. Bl.a. offentlig uddannelse, spil, vikarbureauer, arbejdsmarked, sundhed og sociale tjenester Revideret forslag, dvs. uden sundhedsydelser, vedtaget 15. november

38 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret?

39 Det politiske forlig om strukturreform juni 2004 Hovedkomponenter: struktur (antal enheder) betydelig ændring 5 regioner 98 kommuner opgavefordelingen region-kommune Regioner fortsat hovedansvarlige for sundhedsvæsenet kommunernes rolle på sundhedsområdet styrkes - forebyggelse/sundhedsfreme/genoptræning/alkohol/socialpsyk. finansiering den afgørende ændring på sundhedsområdet Ingen regions-skat finansiering via en særlig statsskat Kommunal medfinansiering

40 Politisk forlig juni 2004: regioner FRA 14 amter folkevalgte politikere m. amts-skatter TIL 5 regioner folkevalgte politikere uden regionsskatter 0,6 mio 1,2 mio 1,6 mio 0,8 mio 1,2 mio

41 Kommunestrukturen i dag: 271 kommuner hvor > 50% har under indbygger Kommunestrukturen kommuner m. gennemsnitlig indbyggere mindste kommuner m indb 65 sammenlagte kommuner, 33 uændrede kommuner

42 Opgave-flytning på sundhedsområdet: kommunerne får øget ansvar Pjece fra Sundhedsstyrelsen November 2005

43 ts ar M M aj 20 06

44 Opgaver flyttet på sundhedsområdet Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning Kommunerne får det samlede ansvar for socialpsykiatrien tidligere en fælles opgave Kommunerne for ansvaret for misbrugsområdet (alkohol-narko)

45 De kommunale sundhedsopgaver efter reformen (Sundhedsloven, afsnit IX) 1. Forebyggelse og sundhedsfremme (borgerrettet forebyggelse og medansvar for patientrettet forebyggelse, 119) 2. Forebyggende ydelser til børn og unge (dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Sundhedspleje, skolelæge m.m., ) 3. Kommunal tandpleje (børn, unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje, ) 4. Hjemmesygepleje, 138 og Genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning Behandling for alkoholmisbrug, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142

46 Kommunerne har fire finansieringskilder til at løfte de nye opgaver 1. samlet 250 mio. kr. til den borgerrettede forebyggelse 2. besparelser fra kommunal medfinansiering, primært fra patientrettet forebyggelse mio. kr. til genoptræningsområdet ( løftet fra amterne ) 468 til den ambulante genoptræningsopgave 323 til at medfinansiere genoptræning under indlæggelse 19 mio. til transport (DUT-aftalen, 15. september 2005) 4. Opprioritering af sundheds-og genoptræningsopgaven i kommunerne

47 De nye økonomiske mekanismer på sundhedsområdet

48 Tre nyskabelser 1. Amtsskatten erstattes med øremærket statsskat: sundhedsbidraget 2. Bloktilskud til sundhedsområdet (regionerne & kommuner) 3. Kommunal medfinansiering

49 1. STATEN Sundhedsbidrag 8% Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag 2. KOMMUNERNE Bloktilskud Baseret på objektive udgiftsbehov 20% 80% grundbidrag Op til 5% REGIONERNE Statslig aktivitetspulje?? (sandsynligvis samme afregningsform, som for Løkke-puljen ) 3. Kommunal betaling, fx. pr. indlæggelse & konsultation. Kommunal medfinansiering Sygehusene Afregningsmekanisme (blanding af basisbudget og DRG-afregning & sygesikring) Praksissektoren

50 Begrundelse for kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. p i Forligsteksten, juni 2004

51 Takster for kommunal medfinansiering, 2007-priser Ydelse/yder Sygehusindlæggelser somatik psykiatri Færdigbehandlede patienter på sygehuse Ambulant behandling på sygehuse somatik psykiatri Genoptræning på sygehus Alm praktiserende læge Specialpraktiserende læge Tandlæge/kiropraktor/ fysiot./fodt./psykolog Betaling fra bopælskommunen 30% af DRG-taksten 60% af sengedagstaksten Kr for patienter > 66 år Kr. 761 for patienter <67 år 30% af DAGS-taksten 30% af besøgstaksten 70% af genoptræningstakst 10% af honorarer for grundydelser. 30% af honorarer 10% af honorarer Maks. for bopælskom. Kr Kr Kr Kr. 761 Kr. 298 pr. besøg Ikke pt. angivet Ingen. Ingen.

52 Kommunal medfinansiering: Eksempler Assens Kommune ( indbyggere) 58 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) 43 mio. i grundbidrag (hvis kr./indbygger) NY Vejle Kommune ( indb.) 140 mio. kr. (somatik, psykiatri, sygesikringsområdet) Plus godt 100 mio. kr. i grundbidrag Plus ca. 4-5 mio. kr. fra det overførte beløb til borgerrettet forebyggelse Odense Kommune ( indb.) 265 mio. kroner (somatik, psykiatri,sygesikringsområdet) Plus 196 mio. kr. i grundbidrag

53 Forventningerne til reformen

54 Det ønskede/ønsker regeringen ( Det nye Danmark, april 2004) med kommunalreformen

55 OG det ønskede/ønsker regeringen også ( Det Nye Danmark )

56 Den (mere?) nøgterne vurdering 1. Struktur-delen (større regioner): en fornuftig fremtidssikring 2. Opgaveflytning: kommunernes øgede ansvar for forebyggelse og og sundhedsfremme er en god ide 3. Øget ansvar for genoptræning til kommunerne: måske tvivlsom 4. Det kommunale ansvar for misbrugsområdet: nok tvivlsom 5. Systemet med obligatoriske sundhedsaftaler: god ide 6. Flere beføjelser til Sundhedsstyrelsen: ok hvis brugt med forståels 7. Finansieringsmodellen: en (markant) fejltagelse

57 Vil forventningerne blive indfriet? - Især den øgede brug af økonomiske incitamenter

58 Kommunal medfinansiering: Ingen analyser eller datamæssigt grundlag 1. Ny model (en verdensnyhed) Ikke en indvending men anledning til eftertanke 2. Virker som sund (købmands)fornuft MEN 3. Forslaget har ikke på noget tidspunkt været underkastet en analyse Hvad er de kritiske antagelser og er der belæg for dem? Hvad siger erfaringerne (i det omfang de findes)? 4. En hurtig analyse giver (mange) panderynker

59 Strukturreformen 1. En (dybest set) marginal flytning af sundhedsopgaver fra amt/region til kommuner + 2. En markant omlægning af finansieringen af sundhedsvæsenet - specielt den kommunale medfinansiering Mange (og ubegrundede?) forventninger til en øget kommunal indsats på sundhedsområdet

60 Problemstillinger ved økonomi-modellen 1. Regionsrådene kun ansvarlige for fordelingen af de tildelte ressourcer og ikke samtlige ressourcer Forlader et sundt styringsprincip om sammenfald mellem politisk/drifts-ansvar og samlet økonomisk ansvar (indtægt/udgift) Regionsrådene kommer let i en énsidig kræverrolle 2. Man skal have kontrol over det, som de økonomiske incitamenter skal påvirke: I hvilket omfang har kommunerne det? Indlæggelser? (den praktiserende læge visiterer til indlæggelse) Genoptrænings-planer (kommer fra sygehusene) 3. En mere kompliceret finansieringsstruktur end tidligere med tre eksplicitte aktører (stat, regioner, kommuner) Og to af dem stat/kommuner vil utvivlsomt ønske større indflydelse på regionspolitikken end i dag i amterne.

61 Incitamenterne vil de virke (stærkt)? 1. Baseret på en (tyrkertro?) på virkningen af økonomiske incitamenter Og at økonomiske incitamenter er stærkere end end ikke-økonomiske incitamenter eller aftaler Hvad siger fx. erfaringer med anvendelse af plejetakster for færdigbehandlede pt. sammenlignet med blødere aftaler? 2. OG betydningen af statslig involvering/styring

62 Alt er omfattet: strider mod ordningens logik En væsentlig forudsætning for, at ordningen er meningsfyldt er, at kommunerne har reel mulighed for at udvikle et alternativ til det, man betaler for/kan påvirke det. ét af Strukturkommissionens klare anbefalinger, ligesom KL gentagne gange har fremhævet det Problem: kommunerne kan i bedste fald kun påvirke 10% af det, de betaler for Konsekvens: kommunernes forsøg på at kontrollere deres udgifter til regionens sundhedsvæsen bliver Don Quixotes kamp mod vindmøllerne betaler for alt kan kun påvirke lidt vil føre til mange (meningsløse) diskussioner med regionen

63 Den centrale antagelse bag kommunal medfinansiering Hvis øget kommunal indsats på sundhedsområdet (kort- mellemlang og -lang sigt) Reduceret forbrug af sygehusindlæggelser så benyttelse af sygehus ambulatorier Antagelse 1: reduceret forbrug af Der eksisterer almen praksis betydelige, reduceret forbrug af uudnyttede speciallægepraksis substitutionsmuligheder reduceret forbrug af Antagelse 2: øvrige ydere i Sygesikrigen Økonomiske incitamenter kan drive processen MEN: Er det en tvivlsom antagelse! Kort sig (< 3 år), mellemlang sigt (3-5 år), lang sigt (6 år) I bedste fald (delvist) udokumenteret

64 Simpelt regnestykke: groft gennemsnit 1. En gennemsnitskommune har ca. 200 indlæggelser per år per 1000 indbyggere. En kommune med indbyggere har således 4000 indlæggelser per år. En kommune med indbyggere har således indlæggelser En kommune med indbyggere har således indlæggelser 2. Hvor stor en procent-del kan realistisk set forebygges? (substitutions-relationen) Meget få forskningsresultater jfr. litteraturgennemgangen Vil (nok) primært være medicinske indlæggelser Undersøgelse fra 2003 fra mellemstort sygehus: 2-5% kan muligvis flyttes/undgås Dvs. kan forebygge indlæggelser i kommune m indbyggere i kommune m og i kommune med indbyg. 3. Ved indlæggelsestakst på kr (størrelsen af af det økonomiske incitament) En kommune m indbyggere kan brutto spare.: kr. En kommune m indbyggere kan brutto spare: mio. kr En kommune m indbyggere kan brutto spare: 1,6 4 mio. kr. OG beregnet for alle indlæggelser fra kommunen, ikke kun de medicinske, som er omtalt i punkt 2, dvs. der benyttes de mest optimistiske antagelser. 4. Ikke meget at finansiere en øget kommunal sundhedsindsats med (nettoresultatet) Den lille kommune kan ikke en gang finansiere en ekstra sygeplejerske ved mindsteeffekten Må hertil skelne mellem kort, mellemlang og lang sigt Virkning slår tidligst igennem på mellemlang sigt (3-5 år) Prognose: kan samlet set let få forøget de samlede sundhedsudgifter

65 s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d s e r e n d e l æ g e r k a n n u h e n v i s e p a t i e n t e r m e d k r o n i s k e s y g d Nyt sundhedscenter for kroniske patienter Københavns Kommunes sundhedscenter på Østerbro giver kronisk syge et tværfagligt tilbud om rehabilitering. Områdets 52 praktiserende læger kan henvise patienter med kroniske sygdomme til behandling på sundhedscenteret. Centeret skal årligt skal modtage ca patienter. Sundhedscenteret har et budget for 2005 på 3,5 mio. kr. Tværfagligt tilbud Oprettes i samarbejde med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger. Bemandes med sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og rygestopinstruk En mindre gruppe af praktiserende læger kan etablere praksis i sundhedscenteret. Fire grupper af kroniske patienter kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt) kronisk obstruktiv lungesygdom rygerlunger (KOL) type 2-diabetes (aldersdiabetes) alderdomsbetingede fald.

66 Sundhedscenter for kroniske patienter, økonomien budget på 3,5 mio. kr., en indlæggelsestakst på kr og en ambulant-takst på kr. 200 Hovedregning: for at få økonomisk neutralitet skal der spares - enten 875 indlæggelser - eller ambulante besøg. Der forventes ca patienter i centret - dvs. per patient skal der spares 0,58 indlæggelse eller 11,7 ambulatoriebesøg. Forekommer ikke videre sandsynligt Centret ikke er døgnåbent og har ikke åben i week-enderne, at akutte indlæggelser og akutte behov i lukningstimerne ikke kan afhjælpes. Bliver ikke substitution men serviceudvidelse erkendes af kommunen men viser at den kommunale medfinansiering ikke er noget kolumbusæg

67 Menu 2. forelæsning 1. Nogle af udfordringerne 2. Er kommunalreformen svaret? 3. Forebyggelse og sundhedsfremme?

68 Fra forligsteksten om strukturreformen Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Strukturforliget p

69 Udfordringerne ved forebyggelse og sundhedsfremme 1. Godt kendskab til sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdom Fx mellem på den ene side motion, ernæring.. Og 2. Mindre godt kendskab til metoder til at ændre adfærd Mere motion? (varigt) vægttab 3. Organisatoriske ansvar 4. Økonomiske problemstillinger

70 Der skal sås før der kan høstes. Det er nødvendigt med en basisinvestering! Omkostninger Omkostninger med forbyggelse/sundhedfremme borgerrettet Meromkostning/ investering skal både behandle og forebygge Omkostninger uden forebyggelse patientrettet Tid

71 Eksempel på tidsprofil for primær forebyggelse (vaccination mod røde hunde, fåresyge og mæslinger, 1984). Netto var der en betydelig gevinst Besparelser (færre lægebesøg m.m.) Vaccinationsomkostninger underskud /ekstra ressourcer (i ca. 6 år). Nogle former for forebyggelse kræver en lang periode før positive nettovirkninger viser sig

72 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden folkesygdomme_og_risikofak.exe Meget ligger uden for den almindelige sundhedssektor må ikke medikalisere forebyggelse og sundhedsfremme men sundhedsvæsenets evidensbaserede tilgang skal bruges Kilde:

73 Risikofaktorer og folkesygdomme: Nødvendig men ikke tilstrækkelig viden Sammenhæng Risikofaktorer (folke)sygdom 1. MEN sammenhæng er ikke lig med viden om effektiv intervention: vedvarende/længerevarende vægttab vedvarende/længerevarende ændring af motionsvaner osv. 2. Skal man være villig til i højere grad at gå forbuds-og reguleringsvejen kombineret med afgifter? Noget tyder på at det er effektivt, fx. hastighed, arbejdsmiljø (fx kræftfremkaldende stoffer Men indgreb (?) i det frie (forbruger)valg 3. Rigtig megen forebyggelse og sundhedsfremme ligger uden for det traditionelle sundhedsvæsen

74

75 Flere og flere fortalere for en øget indsats - Ofte med urealistiske beløb - Uanset at for hver kr. på behandling bruges der 1 kr. på forebyggelse

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet FORUM FOR KVALITET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE -NYT nr. 29 August 2 0 0 5 Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG UDVIKLING I OFFENTLIG SERVICE ET OG

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser

Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Månedsskrift for Praktisk Lægegerning November 2006 / 11 Strukturreformen: hvorfor, indhold og mulige konsekvenser Kjeld Møller Pedersen Strukturreformen betyder, at kommunerne får en langt mere central

Læs mere

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

8. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

8. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 8. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Budget 2015 på politikområder, Drift: Politikområder Nettobudget 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE

RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE RAPPORT VEDRØRENDE BEDRE GRUNDLAG FOR FOREBYGGELSESINDSATSEN I KOMMUNERNE - MAJ 2008 KL Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1 Kolofon Rapport vedrørende

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI Frihed og ansvar Vi vil bevare værdierne Christian Wedell Neergaard 02-09-2013 Valgprogram til Regionsvalg i Region Sjælland 2013 2 Indholdsfortegnelse Forside Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundhedsudvalgets basisbudget 2016-2019

Sundhedsudvalgets basisbudget 2016-2019 Sundhedsudvalgets basisbudget - -prisniveau Budgetforslag Samlet resultat 116.587.080 116.585.600 116.560.348 116.560.348 46281 Aktivitetsbestemt medfin. Sundhedsvæs. 006 Overenskomstforhandl. med PLO

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere