Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Transkript

1 Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse af teorien. Strukturen er lidt løs og sproget er undertiden præget af en vis usikkerhed.

2 Syddansk Universitet Litteraturvidenskab, 2. år 3. semester Eksamensspørgsmål 1. En redegørelse for Saussures begreber om parole og langue Intern Censur Antal sider (Uden forside og litteraturliste): 5 Antal tegn (med mellemrum)11.167

3 Formålet med opgaven er at give læseren en forståelse for hvad Saussures begreber parole og Langue indebærer. For at forstå disse er det vigtigt at have et overblik over det miljø, hvori de blev til. Derfor gives der først en gennemgang over de umiddelbare omstændigheder, der sætter scenen for Saussures forelæsninger; derefter forklares det, hvad der forstås ved begreberne Parole og Langue. Ferdinand de Saussures sprogvidenskab er, sagt i absolut kortfattethed, et studium af de regler og strukturer, der er skelettet, der ligger under sproget. Et klassisk allegori er skakspillet, hvor spillene, der spilles repræsenterer de sprog der tales, mens reglerne repræsenterer det, der dikterer hvordan spillet kan spilles. For at forstå hvor banebrydende dette er, må man se det miljø, hvori Saussures idéer opstår. I den tid, der leder op til Saussures forelæsninger, har sprogvidenskaben beskæftiget sig med et diakronisk studie af sproget. Den diakroniske fremgangsmåde er af en historisk art (Dia: flere og Kroni: tider), dvs. formålet har været at skabe en sproghistorie, der klargør ordenes udvikling (etymologi) og samtidig formulerer sprogets udvikling i et lingvistisk stamtræ. Det trænede øje vil se, at en sådan doktrin i kraft af dens rene fokus på observationer udelukkende ville være i stand til at kunne foretage historiske redegørelser og opstillinger af tingene, som de er sket, og i mangel af en mere udførlig teori ikke ville kunne formulere faste regler og forudsigelser. Man kan som sammenligning forestille sig fysikere, som nedfælder iagtagelser af faldende objekter, men som aldrig formulerer teorier om, hvorfor de falder og (i forlængelse heraf) kan forudsige hvordan de falder. På samme måde var der, op til Saussure, et væld af observationer, men ingen forsøgte at nedfælde iagttagelserne med det formål at kunne fremstille love, regelmæssigheder eller forudsigelser. I forlængelse af skakspils-allegorien kan man skrive, at i tiden indtil Saussure havde forskerne observeret og nedfældet spillet, men dog uden at have nedskrevet regler om, hvordan spillet spilles. Saussure anerkender tildels denne sproghistorie, men han foretager en vigtig distinktion: han differentierer mellem sproget, som det bruges i hverdagen (og for den sags skyld, som det er blevet talt) og de underliggende regler, der dikterer, hvad der er og ikke er muligt inden for Side 1

4 sproget. Reglerne bag sproget navngiver han langue og det konkrete sprog, der tales i hverdagen, kalder han parole (Diderichsen;178). Den metode hvormed studiet af parole udføres, kan noget firkantet betragtes som en forlængelse af den tidligere sprogforsknings doktrin, hvilket kan forklare at Saussure ikke skriver så indgående omkring feltet, som han gør ved langue. Studiet af Parole er dog stadigvæk en relevant del af Saussures sprogvidenskab. For selvom Saussure ikke beskæftigede sig indgående med parole, er det den sfære af sproget, hvorfra han indsamler sine hårde data, som han senere i langue sammenfatter til love og strukturer. Hvor parole altså er studiet af sproget, som det tales helt konkret, er langue studiet af sproget som det er, et synkront, altså et samtidigt studium. At dette kaldes et synkront (eller samtidigt) studium er ikke ensbetydende med, at studiet kun beskæftiger sig med sproget som det er nu, det skal tværtimod forstås som et studium af sproget, som altid er gældende, uanset hvor og hvornår det skulle være. I simpel forstand er langue de regler, som dikterer, hvordan skakspillet spilles, de lovmæssigheder som ligger bag vores kommunikation.(diderichsen;178) For at mennesker kan kommunikere med hinanden er det nødvendigt at have nogle fastlagte konventioner; vi må først og fremmest have et fælles sprog, det vil groft sagt sige, at de lyde vi udtaler er betegnende for de samme genstande og at vi har en fælles grammatik (Diderichsen;179). For at give en forståelse for, hvordan disse lovmæssigheder findes, kan man med fordel se på, hvordan teorien om sprogets mest grundlæggende byggesten, tegnet, udledes. Tegnet er en fundamental del af Saussures filosofi, og en forståelse af, hvordan tegnet er bygget op, og hvad det indebærer, er ikke blot en central del af hans sprogforskning, en forståelse af begrebet om tegnet medfører også en forståelse for Saussures opfattelse af sprogets struktur i sin helhed, det er atomet i sprogets system. Saussures udgangspunkt er, at opfattelsen om at sprogets funktion i dens mest simple form altså som en navngivningsprocess er både mangelfuld og ligefrem naiv Finally, it lets us assume that the linking of a name and a thing is a very simple operation an assumption that is anything but true. But this rather naive approach can bring us near the truth by showing us that the linguistic unit is a double entity, one formed by the association of two terms (Saussure;65). Saussure Side 2

5 argumenterer, at hvis sproget helt basalt eksisterede for at give tingene et navn, ville det implicere at der i forvejen eksisterede en fuldendt abstrakt idé om, hvad hver en ting var. For eksempel vil idéen om, hvad en hest er, altså være eksisterende før vi valgte at kalde det en hest. Dog, fremsætter Saussure, er denne opfattelse på trods af dens naivitet, stadig brugbar for os som sprogforskere, da den i udgangspunktet antager at sproget er en dobbelt funktion altså foreningen af en idé og en lyd, og at kombinationen af disse er fuldkommen arbitrær. Saussure viderefører dog idé og lyd til to nye begreber, disse er Koncept og Ord-Billede eller signe og signifikante (betegnede og betegner). The linguistic sign unites, not a thing and a name, but a concept and a sound-image (Saussure;66). Konceptet, eller det betegnede, er den abstrakte genstand som betegnes. Man må dog huske på hvad Saussure skriver tidligere, nemlig at dette koncept først rigtig opstår når det forenes med Ord-Billedet, og en forståelse kommer først rigtig til udtryk gennem forståelsen af fusionen mellem disse, på samme måde som atomet først opstår ved fusionen af en proton og en elektron. Saussure vælger termet Ord-Billede med stor omhu. Dette term er valgt, fordi ifølge Saussure ordets lyd ikke er af materiel, fysisk værdi. Ord-Lyden er tværtimod et psykologisk stempel i vores sanser, en markering så at sige. Dette er kan umiddelbart virke forvirrende, men Saussure henviser til, at vi, uden at sige en lyd hverken fysisk eller mentalt, kan føre en samtale med os selv i vores tanker The psychological character of our sound-images of our sound-images becoem apparant when we observe our own speech. Without moving our lips or tounge, we can talk to ourselves or recite mentally a selection of verse (Saussure;65) og kunne vi ikke dette, hvordan skulle døvstumme så være i stand til at tænke? Vi kan som læsere passende forsøge at efterprøve eksperimentet med at føre en samtale i vores tanker; gør vi de, vil vi nemlig straks se, at grænsen mellem abstrakt koncept og Ord-Billede bliver sløret og næsten udvisket. At dette sker er naturligt, forklarer Saussure, og fordi netop dette sker, ser vi, at fusionen mellem koncept og Ord-Billede skaber en næsten (hvis ikke total) uadskillelighed, da denne samlede enhed nu er blevet til tegn, som vi kan begynde at bruge i det større sprogsystem. Som illustrerende eksempel på hvordan dette fungerer i praksis, kan man forestille sig et ungt menneske, som uforstående prøver at forklare, at det på uforklarlig vis bliver tiltrukket af et andet Side 3

6 menneske. Dette kunne være en følelse, som nogle ville kalde for kærlighed, og eksemplet illustrer hvordan termen kærlighed altså først opstår, når det bliver navngivet. Et andet eksempel kunne være, at ved læsningen af et digt. At abstrakte begreber som frygt, had og kærlighed først bliver bragt til verden når de er navngivet er altså forholdsvis simpelt at forklare. Mindre intuitivt for læseren er derimod, at f.eks. den abstrakte idé om en ting i verden, f.eks. en hest, først opstår når tingen er navngivet. Er det da ikke tydeligt, når vi ser på en hest, at den er en hest? For at forstå præcis, hvorfor Saussure ikke er af denne overbevisning, må vi se til til sprogets rolle blandt menneskene. Sproget er som tidligere nævnt en social konvention, som mennesker bruger til at kommunikere med. Vi bruger sproget til at skelne ting og tilstande fra hinanden, så vi kan kommunikere præcist og meningsfuldt. Var vi kun interesserede i dyrene i en helhed, ville vi kun have behov for ordet dyr, men siden at vi ønsker at skelne arter, giver vi hver enkelt slags sit eget navn, vi skelner altså ikke tingene på grund af det de er, men på baggrund af at det de ikke er, en negativ differentiering Everything that has been said up to this point boils down to this: In language there are only differences. Even more iportant: A difference generally implies positive terms between which the difference is set up; ut in language there are only differences without positive terms. (Saussure;120). Et uddybende eksempel på dette kan findes i kemiens verden. I antikkens tid anså man verden for at være bygget op af fire grundelementer: ild, jord, luft og vand. Senere opdagede man at der lå en sammenhæng, en kemisk struktur i verden, grundstofferne. Dette skabte et behov for at differentiere imellem verdens fundamentale stoffer, Aurum (guld), Neon, Helium osv. Senere blev det dog i kemien slået fast, at hvert enkelt grundstof kunne have små variationer i deres opbygning, og man måtte deraf give dem nye navne, f.eks. Carbon-35, Carbon-36 etc. Man var altså endnu en gang nødt til at differentiere. Forhåbentlig giver eksemplet nogen indsigt i, hvordan vi ved behov for at kunne skelne imellem tingene i livet vælger at differentierer sprogligt, således at jo mere indgående man skal tale om et emne, des mere skarpt er man nødt til at stille, og des flere nuancer er man nødt til at afsløre Without language, thought is a vague uncharted nebula. There are no pre-existing ideas, and nothing is distinct before the appearance of language (Saussure;112). Side 4

7 I lyset af studiet af Saussures begreber kan vi nu gøre to observationer. Den ene er, at objekter sagtens kan have en eksistens i den verden, som mennesket ikke er bekendt med (der er utvivlsomt mange endnu ikke afslørede facetter i verden), men at de først indtræffer som en del af vores hverdag, når de bliver sat på sprog, eksempelvis var litteraturvidenskabelige begreber heller ikke en del af den enkelte læsers verden i barndomsårene. Den anden observation er af en ontologisk karakter. Differentieringen, der bruges i forbindelse med langue benyttet til at skelne imellem de forskellige objekter i verden fundet i parole, skaber fundamentet for en strukturel opfattelse af verden. Saussures sprogvidenskab differentierer nu også imellem ordenes indbyrdes forhold: hvilke ord betegner det samme, hvilken funktion har de i sætningen osv. Dog er det ikke kun rent syntagmatiske værdier der skelnes imellem, der sættes også forbindelser mellem ord der lyder eller staves ens. Denne differentiering strækker sig fra den helt fundamentale skelnen imellem tegnene til den yderste instans, hvor er der skelnes mellem typer af genrer og værker. Side 5

8 Litteraturliste Primær litteratur Saussure, Ferdinand de Course in General Linguistics Sekundær litteratur Diderichsen, Adam Saussure (Sprog og Humanvidenskab) Side 6