Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010"

Transkript

1 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. 1. Formål Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og faggrupper. På hf-enkeltfag kan kursets leder beslutte at anvende op til 7% af kursisternes planlagte uddannelsestid til værkstedsundervisning. Det vil især være relevant for de kursister, der modtager undervisning i fagpakker eller andre sammenhængende forløb. Kursets leder kan vælge at tilrettelægge værkstedsundervisning for kursister enten som et særligt skemalagt forløb eller integreret i fagene/de enkelte fag. Den efterfølgende vejledning er skrevet til en værkstedsundervisning med et skemalagt forløb. Vælger kurset at integrere værkstedsundervisningen i fagene, kan delelementer af den følgende vejledning bruges. Værkstedsundervisningen en vigtig funktion i og med at den giver mulighed for at træne og videreudvikle kursisternes studie- og arbejdsmetoder, så disse bliver indarbejdet som naturlige elementer i kursisternes daglige arbejde med at forberede sig til og deltage i undervisningen. Det er målet, at kursisterne i løbet af deres hf-forløb når frem til selvstændigt at reflektere over, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at arbejde med den daglige lektie. Det skal understreges, at værkstedsundervisningen hele tiden bygger på et fagligt indhold, således at f.eks. præsentationen af en studiemetode er knyttet til læsningen af et fagligt stof. Fordelen ved, at præsentationen foregår i værkstedsundervisningen er, at værkstedstimen kan bidrage til at synliggøre de metodiske overvejelser og dermed bidrage til at udvikle kursisternes refleksion og metakognition. Disse metaovervejelser vil være et nyt element for mange kursister. 1

2 2. Indhold Kursisternes arbejdsvaner og studiefærdigheder udvikles gennem præsentation og indarbejdelse af forskellige metoder til tilegnelse af fagligt stof og faglige sammenhænge. Dette skal ske med henblik på at sikre progression i udviklingen fra kursist til studerende. I sammenhæng med tilegnelsen af det faglige stof indgår normalt følgende elementer med progression i værkstedstimerne: arbejdet med taksonomi og metode studieteknik, herunder forskellige former for notatteknik, læseteknikker og strategier undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde fortsat udvikling af den studiemæssige it-kompetence træning i prøveaflæggelse Værkstedsundervisningen skal tilpasses kursisternes forudsætninger med henblik på at sikre progressionen i udviklingen fra kursist til studerende. De enkelte elementer i værkstedsundervisningen kan indgå med forskellig vægt. Indholdet justeres i forhold til de aktuelle kursisters behov, således at kursisterne opnår de ønskede faglige og studiemæssige kompetencer. Med værkstedstimerne skabes der en ramme for og tid til kursisternes metaovervejelser, idet der bliver plads til, at lærere og kursister kan diskutere fordele og ulemper ved den enkelte undervisningsmetode eller arbejdsform. Disse metaovervejelser bidrager til udviklingen fra kursist til studerende. - arbejdet med taksonomi og metode Især præsentation af taksonomi og introduktion til forskellige studiemetoder vil være centrale elementer, som kursisterne kan bruge i forskellige faglige sammenhænge. - studieteknik, herunder forskellige former for notatteknik, læseteknikker og strategier Kursisterne præsenteres for forskellige former for studieteknik, som giver den enkelte kursist metoder til og træning i at arbejde selvstændigt med lektier, opgaver, projekter m.v. - undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde Kursisterne introduceres til forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejde. Værkstedstimerne giver mulighed for at fokusere på metaovervejelser ved f.eks. at diskutere fordele og ulemper ved en konkret arbejdsform eller mulighed for at træne delelementer, f.eks. udviklingen af sociale kompetencer i forbindelse med gruppearbejde. Det er oplagt, at man ikke kan nå i dybden med alle arbejdsformer, men må fokusere på de elementer, der måtte være centrale i den aktuelle situation. - fortsat udvikling af den studiemæssige it-kompetence Værkstedstimerne kan også bruges til at træne og videreudvikle kursisternes it-kompetencer. Det kan være præsentation af regneark, udarbejdelse af præsentationsmateriale m.v. - træning i prøveaflæggelse Værkstedsundervisningen kan anvendes til test, prøver og evaluering, hvor det tjener et læringsmæssigt formål, ligesom forberedelse af og træning i forskellige prøveaflæggelser er et vigtigt element især ved afslutningen af et forløb. Værkstedsundervisningen kan for de kursister, der skal skrive større skriftlige opgave og udarbejde eksamensprojekt, introducere og forberede hertil. 2

3 3.1 Didaktiske principper Værkstedsundervisningen er en del af uddannelsestiden, jf. 11 og 39. Værkstedsundervisningen tilrettelægges med henblik på progression i arbejdsformer og selvstændighed og sammenhæng med den øvrige undervisning. I værkstedsundervisningen kan kursisterne arbejde individuelt eller i grupper efter behov i nogle perioder, men således at de kan få både hjælp og tid til bearbejdelse af det faglige stof og fordybelse. Værkstedet kan endvidere give gode rammer for differentieret undervisning, som kan foregå såvel ved fysisk tilstedeværelse som virtuelt. Progressionen i arbejdsformer indebærer, at kursisterne gradvist går fra at arbejde med simple og overskuelige arbejdsmetoder til mere krævende og selvstændige arbejdsmetoder. Progressionen skal tilpasses kursisternes behov. Værkstedsundervisningen kan udover introduktion og opfølgning af studie- og arbejdsmetoder f.eks. anvendes til at introducere rapportskrivning, hvor kursisterne præsenteres for de grundlæggende krav til et fags metode. Undervisningen kan også bruges til træning af særlige indsatsområder som f.eks. mundtlig fremstilling, gruppearbejdskompetencer m.m. Endvidere kan test, prøver og evaluering indgå med det formål at bidrage til kursisternes selvrefleksion samt til at sætte nye mål for kursistens fremtidige arbejde. Endelig kan værkstedsundervisning anvendes til lektielæsning og tilrettelægges, så den bliver et led i kursisternes kompetenceudvikling. Værkstedsundervisningen kan ikke anvendes til tutorsamtaler. Organisering I starten af forløbet anvendes nogle af værkstedstimerne til en introduktion til faget henholdsvis fagene. Senere i forløbet kan der fokuseres på studiemetoder og gives differentierede tilbud med fokus på den enkelte kursists behov for støtte. Værkstedsundervisningen kan suppleres af et åbent, frivilligt studieværksted, jf. 17. Er der et lærerteam for holdet, anbefales det, at dette lærerteam er ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen. Lærerteamet kan i perioder aftale, at andre faglærere overtager værkstedsundervisningen. I den forbindelse kan det være nødvendigt med skemabytninger. I sådanne perioder skal de lærere, der gennemfører værkstedsundervisningen referere til lærerteamet om værkstedsundervisningens formål, indhold og progression. 4. Forslag til elementer i værkstedsundervisning - Præsentation af Blooms taksonomi - Præsentation af fakta - tænkespørgsmål 3

4 - Præsentation af notatteknik, diskussion: Hvad er gode noter? - Præsentation af mindmap og begrebskort - Introduktion til gruppe- og projektarbejdsformer - Introduktion til rapportskrivning - Introduktion til Howard Gardners forskellige intelligenser - Introduktion til forskellige former for evaluering - Træning af mundtlig fremlæggelse - Træning i fokuseret lektielæsning - Træning af gruppearbejdsform - Træning af sociale kompetencer - Udvikling af gode studievaner Se paradigmatisk eksempel 1 - Introduktion til den større skriftlige opgave - Se paradigmatisk eksempel 2 - Træning i fokuseret lektielæsning - Træning af gruppearbejdsform - Træning af sociale kompetencer - Træning i prøveaflæggelse - Planlægning af repetition - Præsentation af og træning i udarbejdelse af eksamensprojekt - Præsentation af og træning i udarbejdelse af synopsis - Træning af mundtlig fremlæggelse - Evaluering af studieværksted 5. Paradigmatiske eksempler Eksempel 1: Udvikling af gode studievaner Beskrivelse af et forløb med repetition af arbejdsmetoder. 1. værkstedstime Præsentation af værktøjskasse med forskellige typer arbejdsmetoder, der hver især kan være med til at fremme gode studievaner: Arbejdsopgave Med udgangspunkt i de arbejdsmetoder, der er præsenteret nedenfor, skal du vælge en arbejdsmetode, som du skal anvende i mindst ét fag i den kommende uge. Om en uge skal du beskrive dit arbejde med metoden. Derfor skal du denne dag medbringe et eksempel på, hvordan du konkret har arbejdet med metoden. Venlig hilsen Dit lærerteam Værktøjskasse 4

5 Brug af mindmap Skriv alle væsentlige oplysninger ind på et papir, f.eks. som afslutning på et emne. Brug gerne forskellige farver til at understrege strukturen. Det visuelle indtryk styrker hukommelsen. Repetere for at huske bedre Skimme noter ved at bladre hurtigt gennem sidste måneds noter. Starte med at læse forrige gangs noter. Skriv 3 nøgleord eller begreber, som skal huskes. Memory-spil Skriv et ord på et kort og lav en tegning på et andet: Matematik: gæld = gældsformel, rente = renteformel osv. Kan også bruges til indlæring af gloser, kemiske formler m.m. Højtlæsning Læs teksten højt for dig selv virker specielt godt ved indlæring af fremmedsprog. Genfortæl en lektie for andre eller fortæl den højt for dig selv. Det at udtale og høre ordene styrker indlæringen. Brug af symboler Forbogstaver i en proces eller en forklaringskæde huskes som en remse. Remsen styrker indlæringen. Brug af farver Mindmaps tegnes med forskellige farver. Verbernes tider markeres med forskellige farver. Svære ord markeres med særlig farve eller kursiv, fed el. lignende. Strege nye ord under/over oplyste ord ses let. Ved brug af farver sker der en aktiv udvælgelse af ord, man ønsker at lære samtidig med, at understregningen med farver styrker genkendelsen og dermed indlæringen. Brug af gule / farvede post it sedler Skriv de ting, du gerne vil huske, på gule eller farvede post it sedler, der kan sidde fast på papir, bøger, vægge m.m. Du kan arbejde med at huske alt fra matematiske formler, historiske perioder til fremmedord og gloser i sprog. Placer sedlerne på centrale steder, som dit øje ofte ser på. Du kan også koble dine gloser med den genstand, de refererer til, ved f.eks. at skrive det fremmedsprogede ord for køleskab på en post it og hænge det op på dit køleskab. Gør det samme med dit bord, computer osv. Formuler også hele sætninger på post it som du sætter fast på døre, vægge osv. Igen er det genkendelsen, der virker. Repeterer du en formel, en glose eller en sætning 10 gange, kan du også huske den om en uge! Lærebogsmateriale med cd-rom Afspil cd-rom og se i bogen samtidigt. Gentag lytteøvelsen flere gange. At se/læse og høre/lytte samtidigt styrker indlæringen hvis du også skriver, bliver resultatet endnu bedre! 2. værkstedstime Arbejdsopgave 5

6 1) Gør rede for, hvilke(n) arbejdsmetode(r), du har valgt fra værktøjskassen og beskriv, hvordan du har brugt den i løbet af ugen. Du må gerne referere til flere fag. Giv eksempler som dokumentation gerne i form at en skitse. 2) Beskriv dine overvejelser over, hvordan arbejdsmetoden har virket har arbejdet med metoden styrket din koncentration, har det været mere besværligt, har du følt dig bedre forberedt, andet? Reflekter selv videre. 3) Skriv dine overvejelser over, hvordan du vil arbejde videre med at forbedre dine studievaner. 4) Vælg en arbejdsmetode, du vil bruge i løbet af de næste 14 dage skriv hvilken og hvorfor! Du skal besvare disse spørgsmål skriftligt og lægge din besvarelse ind i din studiebog. Venlig hilsen fra dit lærerteam 3. værkstedstime Kursisterne deles ind i grupper på 4, der fortæller hinanden om de arbejdsmetoder, de har brugt de sidste 14 dage. Efter runden peger gruppen på 1 person, der skal fremlægge sin arbejdsmetode og overvejelser i den forbindelse i plenum. I plenum fremlægger kursisterne deres eksempler på arbejdsmetoder, og andre kursister supplerer undervejs. Læreren tager noter undervejs og som afslutning opstilles klassens egen værktøjskasse. Klassens øvrige lærere informeres om denne værktøjskasse, så alle lærere kan inddrage arbejdsmetoder herfra med jævne mellemrum. Som afslutning beskriver hver kursist forløbet, erfaringer og metaovervejelser, f.eks. i studiebogen. Eksempel 2: Introduktion til den større skriftlige opgave Man kan bruge værkstedstimer til at introducere gruppedannelse i forbindelse med projektarbejde, projektarbejdets forskellige faser fra problemformulering, litteratursøgning, indsamling af materiale, udarbejdelse af projektopgave, enkeltelementer i projektopgaven som indledning, krav til redegørelse, analyse og vurdering, delkonklusioner og samlet konklusion, dokumentation og litteraturhenvisninger, litteraturliste mv. Delelementer kan med fordel øves enkeltvis i værkstedstimer for at tydeliggøre de formelle krav til store opgaver. 1. værkstedstime: Hvordan problemformulerer man? Kursisterne kan træne problemformuleringsprocessen ved at skrive en problemformulering ud fra et konkret emne eller en tekst, de beskæftiger sig med i undervisningen. Kursisterne skal afgrænse emnet, udforme tænkespørgsmål og skal kunne skelne mellem de forskellige taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering. På denne baggrund skal kursisterne opstille forskellige eksempler på problemformuleringer. 2. værkstedstime: Krav til litteraturhenvisninger, citater og litteraturliste 6

7 Kursisterne medbringer eller skriver en side til deres opgave og skal til denne anføre to litteraturhenvisninger samt et citat med kommentarer, så det bliver indøvet, hvordan man skal anføre litteraturhenvisninger, samt hvordan man anvender citater. Desuden skal kursisten skrive en 1. udgave af sin litteraturliste opstillet i overensstemmelse med de formelle krav. 3. værkstedstime: Krav til struktur i opgaven, fokus, rød tråd Kursisterne medbringer en udskrift af deres opgave og skal markere den røde tråd i opgaven ved at understrege fokus i hvert afsnit med farvet pen el. lign. Er fokus ikke tydeligt, formuleres det i margen. Alternativt kan kursisterne tegne et begrebskort over argumentationen i opgaven for på den måde at synliggøre den røde tråd. Med denne øvelse bliver det forhåbentligt også synligt for kursisterne, hvilke afsnit de skal skære væk i deres opgaver. 4. værkstedstime: Hvad skal en konklusion indeholde? Kursisten formulerer efter hvert afsnit i en opgave en delkonklusion, hvor argumentationen i afsnittet tydeliggøres og sammenfattes. Den afsluttende konklusion er en sammenfatning af de pointer og delkonklusioner, kursisten er nået frem til i besvarelsen af problemformuleringen. Hver kursist formulerer et udkast til konklusion og diskuterer det med en anden kursist, som skal kunne få et overblik over hovedpointerne i opgaven ud fra konklusionen ellers er konklusionen ikke god nok og må skrives om! 5. værkstedstime: Indledning skrives til sidst med blikfang Hver kursist skal skrive et forslag til indledning til sin opgave. Forslagene læses op i klassen eller i mindre grupper. Hver kursist får respons på sin indledning, hvor der bl.a. lægges vægt på, om man ud fra indledningen får et tydeligt indtryk af indhold, problemstillinger og fokus i opgaven. Som afslutning skal hver kursist skrive et forslag til, hvordan man kan starte sin opgave med et blikfang, som gør læseren interesseret. Forslagene læses op og diskuteres. 7

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne BEK nr 780 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne I medfør af 11, stk. 2, 14, stk. 4, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37,

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT 2012-2013 Arkiv: 7111.02

AT-progressionsplan Lectio/Alle lærere/dokumenter/at /AT 2012-2013 Arkiv: 7111.02 Fokus i AT-progressionsplanen: problemorienteret arbejde med en sag Fokus i AT-progressionsplanen er at ruste eleverne til at arbejde problemorienteret med sager, hvis belysning kræver flere fag. Der skal

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. 1hf. Skoleåret 2015-17

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. 1hf. Skoleåret 2015-17 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1hf Skoleåret 2015-17 Redaktionen afsluttet juni/ 2015 Elevhæfte for årgang 2015-2017 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de to år, du går

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS

FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS FIF FORBEREDELSESKURSUS FOR INDVANDRERE OG FLYGTNINGE KDAS STUDIEORDNING 2007/2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL Generelt Fokus på de sproglige færdigheder 2. KURSUSPLAN 3. MØDEPLIGT 4. ARBEJDSFORMER

Læs mere

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf),

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skoleår 2010/11, termin maj-juni Campus Vejle HHX Erhvervscase

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN 1 Kity - 2013 STUDIEPLAN Indholdsfortegnelse 1. Studieretningens faglige mål og profil... 2 1.1 Studieretningens faglige profil... 2 1.2 Fra elev til studerende - studiekompetencer og studieteknik... 2

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere