SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN. - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN. - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København"

Transkript

1 SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København Udarbejdet af: Katrine Pihl Williams Universitetssted: Roskilde Universitetscenter Fag: Dansk - Hus Modul: 1. kandidatmodul, Forår 2007 Vejleder: Erik Svendsen

2 Indledning...3 Motivation...3 Metode...3 Problemformulering...4 ANALYSE AF CRASH... 5 Dramaturgi og genre...5 Forskellen på klassisk og alternativ dramaturgi...5 Hvad er multiplot- og multiprotagonistfilmens historik?...5 Definition af Crash s genreblanding...6 En mere specifik genrebestemmelse af Crash...6 Fortælleforholdteorier...8 David Bordwell: fabula og syuzhet...8 Gérard Genette: fokaliseringsteori...8 Fortæller- og fokaliseringsforhold i Crash...9 Haggis intention at udlægge falske plots til publikum...9 Publikums personlige engagement i protagonisterne...10 Syuzhet via kausalitet og fælles tematik i Crash...11 Titelsekvensen er en allegorisk eksposition...11 Stilistiske virkemidler i Crash...12 Realistisk lyssætning og faktiske setting...12 Reallyd og underlægningsmusik...12 Kameravinkling og klipningens indflydelse...13 Stil og narrativ en analytisk sammenfatning...13 Crash tematikker og perspektivering...14 Filmen mimer både samfundets fordele og ulemper...14 Racisme findes både i politikorpset og blandt politikere og menigmand...14 Spin-off i politiske sager som afledningsmanøvre...15 ANALYSE AF KØBENHAVN Næranalyse af Nørreport og Sammenstød fra novellesamlingen København...16 Definition af novellesamlingen Københavns genre...16 Handlingsreferat af Nørreport...16 Handlingsreferat af Sammenstødet...17 Fortælleforhold og fokaliseringsforhold i København og Sammenstødet...18 København tematikker og perspektivering...19 Samfundets spaltede form kommer op til overfladen...19 Kritisk billede af København...20 KOMPARATIV SAMMENLIGNING AF CRASH OG KØBENHAVN Aristoteles: mythos-modellen og narrativ kausalitet...21 Protagonist Toms udvikling fra positiv til negativ indstilling over for farvede...22 Drengen fra stentrappens afvisning af hjælp er ligeledes en omvendt mythos-model...23 Vladimir Propp & Algirdas Greimas: aktantmodellen...24 Analyse af Graham og Johns udviklingsforløb, opstillet i aktantmodellen...24 Komparativ analyse tematikker og medievalg...25 Kollektive identiteter skabes af historie- og samfundsmæssigkontekst...26

3 Diskussion...27 Parallelitet mellem værkernes og Jean Baudrillards samfundsdiskurs...27 De menneskelige sammenstød udmunder ofte i meningsløshed og forvirring...29 Udsigelsen i værkerne skal fremanalyseres af publikum...29 Publikums kognitive proces er central...30 Krøllen på værket er selvindsigten...31 Konklusion...32 Resumé...33 Abstract...33 Litteraturliste...34 Bilag I...36 Plotsegmentering / handlingsreferat

4 Indledning Motivation Den alternative fortælleform i mediekulturen er et fængende emne. Fænomenet er ikke helt nyt, men stadigvæk i genreudvikling, og adskiller sig markant fra mainstreamkulturen. Eftersom den alternative fortælleform, tilnærmelsesvis, var et ukendt fænomen for mit vedkommende, fremstod emnet som meget dragende. Jeg undrede mig over, hvordan det alternative narrativ, fortællingens fremadskridende handling, havde indflydelse på multiplotfilmen, samt hvilke tanker der lå bag forfatterens intention. Samtidigt var det også interessant at undersøge, hvilke tanker denne type konstruktion igangsatte hos publikum. Ydermere ville jeg også finde et anderledes narrativt mønster i litteraturen. Projektet indledtes efterfølgende med en afgrænsning til én film og ét værk fra samme periode (2004). Valget faldt på Crash af Paul Haggis, som hverken er en art cinema eller avantgardefilm, men en anerkendt og prisbelønnet blockbuster med et alternativt og typeafvigende narrativt indhold. Novellesamlingen København af Katrine Marie Guldager var en perfekt pendant, med et ligeledes spændende narrativt forløb, til en komparativ analyse. Metode I nærværende projekt vil jeg undersøge, hvorledes det narrative mønster konstrueres i multiplotfilmen efter kausalitet og stilistik, samt hvordan ledemotiver i to noveller sammenkobler tilfældige mennesker. Jeg vil analytisk adskille filmen for at kunne kategorisere de enkelte dele, anskueliggøre dens komposition, samt konkludere hvad disse dele betyder for filmen i sin helhed. Formålet med projektet er dels at beskrive, hvordan dramaturgien i en multiplotfilm adskiller sig fra mainstreamfilmen, dels at analysere fortælleforhold, årsagsvirkning og stilistiske virkemidler i multiplotfilmen, plus hvordan publikum via en kognitiv proces opfatter protagonister og budskaber. Undersøgelsen tager udgangspunkt i multiplotfilmen Crash, som bliver hovedanalyseret og sammenlignet med novellesamlingen København. Gennem analysen af filmfortællingens audiovisuelle stil og narrative struktur tages der redskaber fra neoformalismen og den kognitive filmteori i brug. Jeg medtager aktantmodellen til fortolkningen af karakterernes udvikling, fabula og syuzhet til kategorisering af plotarrangement og publikums kognitive opfattelse. Filmreception er en aktiv proces, hvilket belyses via alignment og allegiance. Det er ikke min hensigt at belyse den faktiske tilskuers reception og reaktion, men publikums emotionelle og intellektuelle oplevelse. 3

5 Endvidere inddrages mythos-modellen for at påvise sammenhæng mellem narrativer og kausalitet. Fortælleforholdene analyseres ved brug af fokaliseringsteorien. Jeg foretager også en litteræranalyse for derefter at sammenligne de to værkers tematikker og medier. I diskussionen indgår kulturkritiker Jean Baudrillards Amerika hans teorier om kulturværdier og den almene tilværelse i Amerika vil blive nævnt. Jeg vil ydermere vurdere ud fra faglige kriterier om, hvorvidt der føres den samme kritikdiskurs i værkerne. Som en lille sidebemærkning bliver tilskueren, tilhøreren og læseren kategoriseret som publikum. Problemformulering Hvilke narrative mønstre og stilistiske virkemidler anvendes i multiplotfilmen Crash for at skabe filmens tematiske budskab? I sammenhold med novellesamlingen København kan der dannes en lighed mellem de to værkers kritikdiskurser, og hvilken indvirkning har det på publikums fortolkning? 4

6 ANALYSE AF CRASH Dramaturgi og genre Forskellen på klassisk og alternativ dramaturgi Mainstreamfilmens dramaturgi er konstrueret efter Aristoteles fortællingsprincipper fra den græske tragedie. Forløbsstrukturen indeholder en begyndelse, midte og slutning. I mainstreamfilmen er plottet/ene overskueligt udlagt til publikum. En af de alternative fortælleformer er multiplotfilmen, hvori det styrende narrativ er en sammenfletning af forskellige små historier inklusive plots. I modsætning til mainstreamfilmens enestående plot indeholder multiplotfilmen flere. De implicerede protagonisters skæbner er krydsklippet lineært, således at handling, tid og sted er sammenfølgende. Mainstreamfortælledramaturgi indebærer et hierarkisk persongalleri, hvori fx. helten, skurken og heltinden nuanceres i dybden i forhold til birolleindehaverne. Omvendt forholder det sig med den alternative films narrative forløb med en ikke-hierarkisk struktur, hvor alle er ligestillede. Den alternative fortælleform med multiplots kan opdeles i to former: a) multiprotagonistfilmen: omdrejningspunktet er den diegetiske situation, hvori protagonister deler eller har lignende mål, b) multiplotfilmen: protagonisterne deler i hovedreglen ikke en diegetisk situation, men sammenfletningen er primært betinget af tematik. Dog kan der som regel godt være mindre kausale overlapninger, og mindre diegetiske sammenførende begivenheder 1. Hvad er multiplot- og multiprotagonistfilmens historik? Multiplot- og multiprotagonistfilm har været et kendt fænomen inden for filmverdenen siden D.W. Griffiths multiplotfilm Intolerance (1916) og multiprotagonistfilmen Grand Hotel (1932) af Edmund Goulding. Udviklingen inden for genren var op til 1990erne beskeden, ekskl. tv-mediet. Efter Short Cuts af Robert Altman og Pulp Fiction af Quentin Tarantino genfandt genren for alvor sit fodfæste, hvor i dag denne alternative fortælleform er yderst respekteret af både den enkelte menigmand og eliten. 2 1 Petersen, Petersen, 2007 og Larsen, 2002:

7 Definition af Crash s genreblanding På omslaget af Crash står der, at filmgenren er et drama. En dramafilm går i dybden med interaktion og følelsesladede emner. 3 Et kriterium som Crash lever op til med sine racefordømmelses-, klasseforskels- og familietematikker. Der findes en undergruppering af dramaet. Genren som Crash, ifølge det høje spændingsniveau og krimisporet, falder ind under, er krimidramaet. Mit argument herfor er, at der ikke fokuseres alene på én forbrydelse, men både på liget i ørkenen, politiskydedramaet, trafikuheld og interne affærer i politikorpset. Dog er det ikke et typisk krimidrama, eftersom der er tale om en multilineær plotopbygning. Publikum følger flere protagonister kontinuerligt, kronologien er dermed multilineær. Episoderne forbindes i et mindre omfang af diegetiske begivenheder, fx. John og Christine via biluheldet, samt skuddramaet mellem Farhad og Daniel. En mere specifik genrebestemmelse af Crash Crash begynder med handlingens slutning, ude i ørkenen, hvor Graham knæler ned for at undersøge et åsted. Herefter går filmen i flashback og genfortæller, hvad der fik forud, indtil Graham befinder sig i ørkenen igen. Crash er struktureret efter en episodisk kronologi, hvori scenernes rækkefølge og længde udgør strukturen. Hver handlingstråd krydser eller griber ind i hinanden, hvilket er en episodisk parallelstruktur. 4 Desuden er der overordnet set en kunstnerisk styring fra fortællerens side, der fremviser skæbnen, diakronien og de sociale forhold. Den episodiske struktur afgrænser handlingen at flytte fra sted til sted. Los Angeles er en foretrukken setting at filme disse film, herunder Crash, Magnolia og Short Cuts. 5 Det, som kendetegner Crash, er, at de forskellige historier sammenholdes via en fælles tematik og problemstilling. Protagonisterne kommer periferisk i kontakt med hinanden via deres hverdagsliv, tilfældigheder og uheld. Først følger publikum de forskellige skæbner i enkelte episoder, som efterhånden bliver flettet sammen af årsagsbestemte grunde og tematikker. Hovedpersonen i én historie bliver indsluset som en biperson i en anden episode, fx. statsadvokaten Rick, som kun perifert omgås Graham i retsafgørelsen. Som et belæg for det ikke-eksisterende hierarki, hvori alle protagonister portrætteres alsidigt, fremvises John fra flere sider. I den ene scene agerer han som racist, den næste omsorgsfuld for sin 3 4 Schmidt, 1995: Israel,

8 far, og efterfølgende udfører han en heltedåd. Graham handler også ud fra forskellige motiver, hvormed hans personlighedsaspekter bliver synliggjort. Persongalleriet forholdes på et strengt horisontalt niveau. Slutteligt efter point of no return, hvor multiplottene går op i en højere enhed, bliver det synligt, at tematikkerne også forenes. Crash kan således defineres som en multiplotfilm, eller ensemblefilm, som disse film også betegnes som. I forlængelse heraf vil jeg sammenkoble genrerne krimidrama og ensemblefilm til ensembledrama, hvilket er Crash s ultimative genredefinition. 7

9 Fortælleforholdteorier David Bordwell: fabula og syuzhet Filmteoretiker David Bordwell (f.1947) genbruger de russiske formalisters begreber fabula og syuzhet og knytter dem til filmverdenen. Forskellen på fabula og syuzhet er filmens udredning af historien, og publikums opfattelse heraf. Syuzhet er en abstrakt funktion, der arrangerer filmens historie, således at fabula bliver muliggjort. Syuzhet er synkron med filmens plot(s) og er opbygget systematisk. 6 Klipsekvensen er drivkraften bag den episodiske struktur, publikum skal selv finde sammenhænge og opbygge hypoteser for at kunne følge filmens forløb. Publikum får ikke indblik i protagonisternes psykiske profil, men skal selv danne sin egen opfattelse via deres adfærdsmønstre. Jeg vil hermed udbygge argumentet med et citat fra Margit Tröhler ( ) som en konsekvens af det fortællermæssige format og dets ligestilling af personerne sjældent fældes moralske eller værdimæssige domme over personerne i multiprotagonistfilm, men at dette overlades til publikum. 7 Paul Haggis vil lige gerne have, at publikum gør sine egne betragtninger. Gérard Genette: fokaliseringsteori Jeg tager udgangspunkt i litterærkritiker Gérard Genettes (f.1930) fokaliseringsteori for at determinere synsvinklen. Interessen er at indkredse de narrative budskaber til ét bestemt punkt fokal hvori synsvinklen er synlig. Genette skelner mellem to diametrale forhold fortælleren og fokalisering. Hvorimod fortælleren disponerer over fortællingen, og til dels styrer synsvinklen, kan fortælleren ydermere give synsvinklen videre til en eller flere protagonist(er), som betragter og gennemlever omstændighederne (fokalisering). Fortælleren kan endvidere gradsbestemme fokaliseringen til følgende: 8 Den autoriale fortæller kan til dels minde om den alvidende fortæller, der kender til forhold uden for protagonisternes viden. Fortælleren siger mere end, hvad nogle af protagonisterne ved/ser. Der er tale om nulfokalisering uden begrænsninger. Den afgrænsede fortæller den indre fokaliserede fortælling begrænser sin fortælling til én protagonist, hvorigennem budskaberne formes via indre monolog, indsigt og syn. (I analysens 6 Bordwell, Israel, Iversen & Skov Nielsen, 2004:

10 tilfælde med multisynsvinkelskift vil denne fortællertype blive kategoriseret, selvom der er flere synsvinkelbærere). Den neutrale fortæller er mere nøgtern i sin synsvinkel. Den siger intet om, hvad protagonisterne tænker eller ser. Kun ydre fokalisering. Fortæller- og fokaliseringsforhold i Crash Fortælleren veksler stort set mellem den neutrale, distancerede fortæller samt den autoriale fortæller. Indledningen skydes i gang med Graham som voice-over under lyskegletemaet. Hans monolog går ud på, at netop for at føle noget, bare et eller andet, skal vi fysisk støde ind i hinanden, med reference til allegorien (indledningen), og til det trafikuheld de befinder sig i. Monologen er in medias res pålagt homodiegetisk. Publikum kan derfor først samle trådene ved scenen, hvor Graham sidder i bilen. Via Grahams ydre fokalisering udlægger fortælleren, den neutrale, flere cues til publikum, som deraf bedre kan danne sig et klarere meningsbillede. Der er altså henvisning til trafikken, men også, hvordan vi mennesker gebærder os. Eftersom det er Grahams flashback, der danner tidsrammen omkring liget i ørkenen, er det tydeligt fortællerens primære synsvinkelbærer. Mens fortælleren holder sig tilnærmelsesvis følelsesmæssigt distanceret, tildeles synsvinklen til flere karakterer via (variabel) fokalisering. Haggis intention at udlægge falske plots til publikum I den første halvdel af Crash præsenterer fortælleren de forskellige historier, som i første øjekast virker uafhængige af hinanden. Igennem filmen holder den neutrale fortæller en vis afstand og observerer forløbet, hvilket gør det praktisk talt umuligt for at konkludere og antyde årsagssammenhænge for publikum. Denne mangel på viden og opbygning af spænding er ifølge Genette en intentionel fortælleform. 9 Et eksempel, denne gang via den autoriale fortæller, er fra Grahams barndomshjem. Der er en parallel panorering over et klaver, hvorpå indrammede sorthvidbilleder af Grahams slægt står, samt et overfyldt askebæger på klaverlåget og narkogrej på et sofabord. Her udledes det, hvordan livsvilkårene for familien har ændret sig efter faderen har forladt dem. Publikum får flere vinkler af samme sag via vekselen mellem synsvinkelbærerne. Et pragteksempel er en af de første scener med Anthony og Peter, som forlader en café i det indre LA. Ved første blik fremstår de som universitetsstuderende med en intellektuel samtale omkring 9 Iversen & Skov Nielsen, 2004: 82 9

11 racefordømmelse. Igennem den ydre fokalisering tilkendegives det, at selv den sorte servitrice på caféen nedprioriterede deres ret til at få betjening. I modsat retning går et velhavende hvidt ægtepar, Jean og Rick. De taler om et jalousidrama. Kvinden pakker sig ind i sin mands arm som en form for fortrøstning. Synsvinklen gives tilbage til Anthony og Peter, som tolker hendes kropssprog helt anderledes. I deres øjne har hun allerede bedømt dem til at være kriminelle, qua deres hudfarve. Som om de var kriminelle og havde pistoler. Idet ordet pistoler forlader deres læber, trækker de deres våben, hvorefter de stjæler Jean og Ricks sorte Navigator jeep. Her rives gulvtæppet væk under publikum, eftersom fortællerens fokalisering havde givet drengene et uskyldigt image. Publikums personlige engagement i protagonisterne Murray Smith tager afsæt i den kognitive filmteori for at definere publikums engagement via et identifikationsbegreb. Publikum betragter protagonisterne via et fortløbende person schemata, dvs. hvilken forventninger/forestillinger publikum har om protagonistens menneskelige karakteristika. Engagementet kan inddeles i to følelsesmønstre. Tilskueren kan føle empati for protagonisten, fx hvis en protagonist bliver udsat for smerte, en slags umiddelbar reaktion på dens fysiske pine. Derudover kan tilskueren føle sympati for protagonisten via dennes motivationer, holdninger og moralbegreber, enten som en form for tilknytning, alignment, eller loyalitet, allegiance. Det er hovedsageligt plottet, der styrer, hvorledes en protagonist bliver opfattet. Det betyder, at de oplysninger, som plottet stiller til rådighed, er afgørende for publikums umiddelbare engagement. 10 Et eksempel: I starten får publikum medlidenhed, alignment, med kineseren, som bliver kørt ned, trukket ud fra jeepens underskørt og bogstaveligt talt smidt uden for en skadestue. Alligevel ændrer publikum angiveligt sin mening ved filmens ende, hvor det afsløres, at kineseren er skurken, der uempatisk og koldsindigt har i sinde at indkassere sine penge, uden at skænke menneskeslavernes ve og vel en tanke. Gennem plottet bliver publikum narret, fordi der på forhånd er skabt alignment med forbryderen. 10 Rose & Christiansen, 2006:

12 Syuzhet via kausalitet og fælles tematik i Crash Crash handler om en håndfuld multietniske amerikanere, der både kausalt og diegetisk bliver involveret i små og store begivenheder den store fællesnævner er tematikkerne. I modsætning til den klassiske mainstreamfilms, sædvanligvis, to handlingstråde (fx. heltens mission samt at vinde en kvindes kærlighed), der udgør syuzhet, består Crash af ni. Handlingstrådene rummer oftest et mål (at få sikret sin butik mod tyve), forhindringer (misforståelser mellem Farhad og låsesmed, samt kendelsen fra forsikringsselskabet) og et klimaks (opgøret med låsesmeden). I Crash er der ingen overordnet deadline som i de fleste mainstreamfilm. Ikke desto mindre foregår handlingen i en tidsramme af cirka 36 timer. Trådene er mere beliggenhedsbestemt, idet de udspilles i Los Angeles-området. Syuzhet er endvidere opdelt i segmenter (se bilag I plotsegmenteringen/handlingsreferatet). Titelsekvensen er en allegorisk eksposition Titelsekvensen til Crash er en allegori over hele filmen. Allegorien er en abstrakt måde at illustrere filmens budskab på. I første indstilling filmes LA om natten fra fugleperspektiv tusindvis af lys spredt over dalen. Det sner, og der er hjulspor i sneen henvisning til filmens slutning. Derfra udskiftes temaet med lyskegler fra en trafikeret hovedvej. Kameraudsynet er ufokuseret, så keglerne omrids forstørres derved og dominerer billedet. Lyskegler, hvide og røde integrerer hinanden, akkurat som protagonisterne. Integrationen har også baggrundsmotiver med grannåle og pigtrådshegn i silhuet, et symbol på smerte og splittelse via integration. Underlægningsmusikken, ouverturen, holdes i et drømmetema. I forlængelse af titelsekvensen fortæller en voice-over (Graham), at folk i LA med vilje støder ind i hinanden. Any real city, you walk, you re bumped, brush past people. In LA, no one touches you We re always behind metal and glass. Think we miss that touch so much, we crash into each other just to feel something. 11 Der er isotopi mellem filmens titel, eftersom lyskeglerne støder ind og integrerer hinanden, plus mellem Grahams egen situation, og filmens overordnede plot. 11 Crash: (00:02:41) 11

13 Stilistiske virkemidler i Crash Realistisk lyssætning og faktiske setting Crash er stilistisk konstrueret ved brug af location-optagelser i LA, som er stærkt belyst af hovedlygter, lygtepæle og trafiklys. Den faste setting er på/ved en hovedvej. Dagslyset gøres skarpt på en filmisk måde, hvilket giver filmen et realistisk præg. Realismen understøttes af mise-en-scène (politiuniformer og advokathabitter), gode lydspor og kontinuerlig klipning. Lyset er en væsentlig narrativ indikation, at der ikke skjules noget for nogen. Det er vigtigt, at tale om tingene og ikke feje tvister ind under gulvtæppet. Det skal ud i lyset. Protagonisternes ansigter bliver også belyst og formørket. Mændene ansigter er for det meste badet i stærkt, hvidt lys, medens det forholder sig omvendt for kvinderne, fx. Graham skildres som en konfliktfuld, melankolsk person. Han filmes i et blåt farvefilter, hvorimod et gult, blødt filter bruges til nærbilleder af Ria. Hun er en sensitiv, sympatisk person. Reallyd og underlægningsmusik Underlægningsmusikken i Crash er et væsentligt narrativt og stemningskabende virkemiddel og indflettes både diegetisk (julemusik fra butikker) og non-diegetisk (prækomponeret musik lagt i baggrunden). Mark Isham har komponeret soundtracket, ditto til Short Cuts, herunder drømmetemaet. 12 Ouverturen bliver pålagt scener, hvor følelsesmæssige emner er hovedtemaet, men også ved stilhed for at forbinde protagonisternes kausalitet. Der forekommer en musikalsk montage mellem Farhad og Cameron. Mændene ræsonnerer over, hvilken situation de er havnet i (årsagsvirkning). Deres reaktionsmønstre er ensartede, efter de føler sig uretfærdigt behandlet. Fortvivlelsen bliver kanaliseret over i en aggression mod alle modstridende parter. Cameron angriber verbalt politiet, mens Farhad tager loven i sin egen hånd og går efter hævn. Drømmetemaet kombineres med en mellemøstlig sang under disse udfald. Musikken mimer Farhads nationalitet og Camerons religiøse identitet (buddhist), hvilket er underscoring, musik som imiterer billedsiden. 13 Under redningsseancen og Laras mirakel påhæftes drømmetemaet. Når spændingen er på sit højeste, indgår en sopran, der løfter receptionsoplevelsen til et højere punkt. Desuden er der et kristent tema med julemusik, -træer og -pynt og krybbespil, idet handlingen udspilles i december Rose & Christiansen, 2006:

14 Kameravinkling og klipningens indflydelse Filmen er karakteriseret ved brug af halvtotal-, total- og nærbilleder for at give publikum en visuel følelse af at være tæt på protagonisterne, i bilerne og privathjemmene. Bestemte kameravinkler benyttes til dels for at opskrue spændingsniveauet. Eksempelvis stilistisk set fremhæves den spændte situation af et nærbillede af Johns hånd, som klargør sin pistol i bælteholderen og bliver på stedet, da betjentene nærmer sig Christine og Camerons jeep. Fra fugleperspektiv er den sorte jeep flankeret af begge betjente, som forsigtigt går hen imod jeepen. Modsat kan klipningen og tiden også spille en relevant rolle. Da John kommer Christine til undsætning, vises det i slowmotion for at få publikum til at fornemme, at tiden går langsomt. Omvendt er det, når ilden bryder ud i fuld flamme, så er der tale om fastmotion. Det høje tempo holdes i resten af sekvensen, hvor hun først og fremmest reagerer skræmt efter forulempelsen, men pga. han agerer som en ægte gentleman, begynder hun at samarbejde. Til sidst filmes John hvilende på et knæ, med en brandbil i baggrunden, fra frøperspektiv, for stilistisk at understøtte hans heltestatus. Under skænderiet mellem Cameron og Christine bliver de filmet med et håndholdt kamera i soveværelset for at forstærke, stilistisk set, det emotionelle indhold. Da Christine anklager sin mand for at være underdanig, kastes en skygge på hendes ansigt. Samtidigt taler hun med en 1800-tals slaveaccent for at understrege hans krybende væremåde. Skyggen giver en fortidsstemning og undertrykker hendes status. Det er i øvrigt anakronisme, idet fænomenet optræder i en tidsmæssig sammenhæng, hvor den ikke hører hjemme. Stil og narrativ en analytisk sammenfatning De stilistiske elementer er bl.a. karakteriseret ved location-optagelser, som både skal angive et realistisk bybillede, men også kan fortolkes til et metaforisk synspunkt fra en hvid og sort person. Der spilles ydermere på lys- og mørkesætning, hvilket kan refereres til hudfarver. Underlægningsmusikken understøtter spændingsanlagte og følelsesmæssige scener, og volumen forhøjes i takt med spændingen. Protagonisternes indbyrdes relationer bliver bl.a. tydeliggjort via mise-en-scène. I en sammenfatning mellem det narrative og stilistiske system kan jeg følgende udlede. Filmen har et realistisk mimesis og et sammenhængende billede og lydspor, som bæres af plotarrangement, herunder syuzhet. Tematikken slås oven i købet an med Grahams voice-over, der fortæller om LA-indbyggernes indbyrdes relationer. Den episodiske struktur er ligeledes et fundament for det fragmenterede samfund. Her er ikke tale om venlige og imødekommende 13

15 bekendtskaber, men folks sammenstød, som har en negativ årsagsbegrundelse, hvilket også kan dechifreres i det narrative forløb. Crash tematikker og perspektivering Filmen mimer både samfundets fordele og ulemper Crash er mimetisk funderet, en realistisk fortælling. Filmens diskurs er samfundskritik, eftersom den berører omtvistede emner, såsom racediskrimination, fordomme og klasseforskel. Historierne skildrer både rige og fattige sorte, men giver kun et billede af over- og middelklassens hvide. Haggis slår på, at alle har en mulighed for at opnå en velintegration. Argumentet opstilles på baggrund af modsætningen mellem Graham og Peter. Generelt set bliver de asiatiske minoriteter afbilledet som svage. I en af filmens slutscener kikker en beskidt asiatdreng ind ad et forretningsvindue, på et fjernsyn. Resten af østasiaterne virker også betaget af omgivelserne. Det er evident, gennem deres optik fremstår Amerika som mulighedernes land. Det er via tv et, primært Hollywood-filmene, hvorfra de kender frihedslandet. Det kan udledes, at de også nu via fremkosten til Amerika har muligheden for succes eller fiasko. Crash handler om fordomme over for andre folkeslag, om hvilke konsekvenser dette i yderste tilfælde har for ens omgivelser, samt at det sagtens kan give et tilbageslag. Den handler også om at kunne tage ansvar for andre og sig selv. Næsten hver en scene har et juleelement af en art. Julen handler som bekendt om tilgivelse, næstekærlighed og generøsitet noget som Haggis tilknytter de negative sammenhænge. Racisme findes både i politikorpset og blandt politikere og menigmand Tom henvender sig til sin overordnede pga. han vil have en ny makker. Han er positioneret således, at et indrammet billede af Arnold Schwarzenegger på politichefens kontor hænger over hans skulder. De drøfter sagen om, at John fremtræder racistisk under sit embede, hvilket kan have en indirekte reference til billedet. Eftersigende har Schwarzenegger engang, før han involverede sig i politik, råbt racistiske ord til to sorte vægtløftere. 14 Når en sommerfugl basker med vingerne i Californien, opstår der storm i Texas. Toms overordnede indrømmer endvidere, at LAPD er et racistisk korps. Deres samtale fortsætter ude på gangen, hvor en plakat af Mount Rushmore med titlen Integrity hænger på (artikel) Wheeler, Tom, Uncovering the real Arnold Schwarzenegger, People s Weekly World,

16 væggen. Plakaten er synlig bag Tom her er en hentydning til Amerikas integritet. Dog kan det også udledes, at Toms personlige integritet fratages pga. hans accept af den falske grund. Et andet eksempel er våbenhandleren, som slår over i en krigerisk tone, da han tror, at Farhad er araber. Han råber af Farhad, kalder ham Osama og anklager ham for at planlægge jihad. Han fortryder ligefrem, at han er ved at sælge ham et våben. Han får ham smidt ud af forretningen med følgende bemærkning: Yeah, I m ignorant; you re liberating my country and I m flying 747s into your mud huts and incinerating your friends. Get the fuck out of my store! 15 Her kan jeg perspektivere filmen i relation til de samfundsmæssige og sociale omstændigheder, den er produceret under. Paul Haggis fik ideen til manuskriptet dagen efter angrebet på WTC. Våbenhandleren tænker evident i disse baner, hvilket indikerer en gennemtrængende nationalfølelse fra fortællerens side. Spin-off i politiske sager som afledningsmanøvre Statsadvokaten Rick opfører sig udiplomatisk. Han drøfter med sin stab, hvorledes de skal håndtere nyheden omkring biltyveriet. Han pointerer endvidere deres race således: Why does these guys have to be black? I mean, why? No matter how we spin this thing, I am either gonna loose the black vote, or I am gonna loose the law in order vote! 16 Han har brug for en positiv dækningshistorie. Han foreslår, at han skal gøre en god gerning for en sort person, herunder at give en sort brandmand en medalje. Et stabsmedlem pointerer dog, at han ikke er sort, men iraker, og hans fornavn er Saddam. Forslaget bliver straks føjet til side af en alvorlig Rick, men med en vis sarkasme. Amerikanske soldater invaderede Irak og tog Saddam Hussein til fange i 2003, hvor filmen blev produceret, så den eksterne reference er indlysende klar. Ricks spin-off bliver skudepisoden mellem en sort politimand, William Lewis og en hvid politimand, Conklin. Graham står for undersøgelsen, så Rick foranlediger et møde mellem stabsmedlemmet Flanagan og Graham. Under mødet får Graham at vide, at Conklin har to mistænksomme skudepisoder bag sig, begge sorte skudofre. Flanagan antyder, at det er indicier nok til at fælde Conklin. Graham mener dog, at sagen er lidt mere speget, eftersom de har fundet USD i William Lewis bil. Flanagan vurderer, at pengene tilhører bilens indregistrerede ejer (Cindy Bradley), så der kan umiddelbart ikke være tale om nogen forbindelse. Flanagan forsøger alt i sin magt at overbevise Graham. Han påpeger yderligere, at der sidder otte gange flere sorte mænd i fængslerne, og dertil er der de sociologiske årsager. The black men just can t keep 15 Crash (00:06:32) 16 Crash (00:14:05) 15

17 their hands out of the cookie jar. 17 Det er derfor bedst, at Graham støtter en den sorte politiman, som han kan fremstå som en helt. Alt i alt finder han endelig en løsning ved at indblande Grahams brors arrestordre, som vil blive annulleret, hvis Graham afgør, at Conklin er forbryderen. Det falder til Ricks fordel. Den negative nyhed om biltyveriet bliver et spin-off til den juridiske opbakning til den afdøde betjent. Rettere sagt det amerikanske retsvæsen skildres som korrupt og styrende efter politiske motiver, ikke retfærdighed. ANALYSE AF KØBENHAVN Næranalyse af Nørreport og Sammenstød fra novellesamlingen København Definition af novellesamlingen Københavns genre På bogens omslag står der Noveller. København består af 11 korte noveller, hvori handling og personers veje krydses og integreres, nøjagtigt som i en roman. Novellerne fremstår derfor også som kapitler i et samlet værk. 18 Dog er både form og indhold fragmentarisk opbygget. Genreformen er desårsag en kombination af novelle og roman. Hvis jeg graver et spadestik dybere, kan jeg endvidere definere formen til kortprosa. 19 I otte af novellerne springer publikum ind i et igangværende forløb, hvori den implicerede person er i bevægelse. Dette er et typisk træk for kortprosa, som ofte starter med en åben indledning, ligeledes med slutningen, som gennem København fremstår uafsluttet. Den uforløsende afslutning er grundlaget, hvorfor handlingsforløbet ikke kan opstilles i aktantmodellen, fx det lykkedes ikke drengen at finde sin fortand i Nørreport. Desuden rummer teksten mange tomme pladser, som skal udfyldes af læser. Som analysen vil påvise, er der små ubetydelige pointer, som får en større værdi for tekstens helhed, fx tandmetaforikken. Heri, via den indirekte metarefleksion, tydeliggør Guldager sin egen mening om samfundets og civilisationens tilstand. Selvom Københavns noveller er længere end den typiske kortprosatekst, indeholder novellesamlingen de påpegede kendetegn. Handlingsreferat af Nørreport Novellen handler om forbipasserendes interaktion i København. Historien begynder med drengen, som sidder på stentrappen på Nørreport station. En kvinde, Bitten går forbi og taber sine briller. En 17 Crash (01:05:58) 18 Bredsdorff,

18 mand samler brillerne op og giver hende dem. Imens beder drengen forbipasserende om småmønter, heriblandt en ældre kvinde. Bitten skal møde sin veninde, som er blevet forsinket pga. optøjer i S-toget. I mellemtiden kikker Bitten på støvler, da hun forlader forretningen, smækker døren, hvilket giver et sæt i drengen. Han falder ned på trappens repos og slår sin ene fortand ud. Hans søster, som har været involveret i balladen i S-toget, ankommer til Nørreport samtidig med han bliver kørt på Rigshospitalet. Hun vælger at gå derud. Imidlertid nyder Bitten og hendes veninde en kop kaffe over en gang sladder. En tandlæge tilser drengen på hospitalet, hvor søsteren nu er til stede. Den ældre kvinde er taget til Ballerup, hvor hun passer en dreng. En pige finder drengens fortand på trappen, hun tror, det er plastic, og smider den fra sig. De to veninder er færdige med byturen, og på vej tilbage til Nørreport station går de forbi drengens søster. Hun fejlfortolker mødet, idet Bitten smiler til sit eget spejlbillede, og pigen gengælder derfor hilsenen. Drengen er vendt tilbage på stationen, hvor han bliver hjulpet af de to veninder. Han indrømmer over for dem at have mistet sin tand, men afviser over for kioskpigen, at det var ham som blev hentet af en ambulance tidligere på dagen. Her slutter historien. Handlingsreferat af Sammenstødet Den anden novelle, som jeg i kort form vil analyse og sammenholde med Nørreport, er Sammenstødet. Novellen indledes med en kvinde, som tydeligt vis er påvirket af narko. Det kommer til udtryk i beskrivelsen den svævende kvinde. Hun er på vej ud til sin kæreste med nogle blomsterfrø. På vej dertil krydser hun en fodgængerovergang, men går for langt ud på vejbanen, hvor hun bliver ramt af en bil. I starten stimler folk til for at kikke, men en mand iført arbejdstøj kommer hende til undsætning. Bilisten henter sin søn fra vuggestue og kører hjem for at lave mad. I mellemtiden bliver den sårede kvinde bragt ud på hospitalet. Bilisten overvejer tøvende, om hun skal lægge vejen forbi patienten. Sygeplejersken får fat i kvindens kæreste, som inden længe befinder sig på sygehuset. Han får blomsterfrøene og kører ud til sin have for at så dem. Politiet kontakter bilisten og får telefonisk de nødvendige oplysninger omkring ulykken. Endelig tager bilisten sig sammen og beslutter sig for at besøge kvinden på hospitalet. Slut. 17

19 Fortælleforhold og fokaliseringsforhold i København og Sammenstødet Stort set benytter Guldager sig af kombination af den autoriale (den alvidende) og den afgrænsede fortæller. Drengen karakteriseres af den yngre kvinde, Bitten til at have det dårligt via indre fokalisering. Hun sender ham et foragteligt blik og pakker sig ind i sit halstørklæde 20. Hun har på forhånd bedømt ham og beskytter sig ved at være fjendtlig. Dog kan publikum snildt identificere sig med hendes reaktion, eftersom mange mennesker i virkeligheden reagerer på selv samme måde. Den afgrænsede fortæller er også i høj grad ironisk vedrørende hændelsen, da kvinden taber sine briller og begrunder det på den korte øjenkontakt med drengen eller noget helt andet. Hun beregner nøje, at der ikke var tale om mere end et par centimeter 21. Hendes katastrofe og drengens behov for hjælp bliver herigennem sidestillet i et modsætningsforhold. En venlig mand hjælper hende, men hun vælger ikke at videregive den gode gerning til drengen. Ironien fortsætter til næste synsvinkelbærer. Nærmere betegnet ved mødet mellem de to røde halstørklæder, skiftes den indre fokalisering til den ældre kvinde, hvilket giver Nørreport en filmisk karakter. Hun får øje på den beskidte dreng 22 og konstaterer, at han faktisk ser ud til at have det dårligt. Hun skyder tanken til side og fokuserer på fjeren på sin støvle samt ikke at få overbalance. Den autoriale fortæller kommer nu frem i lyset igen. Der berettes om skænderiet i toget med søsterens indblanding, samt at veninden er stået af på Vesterport for at møde Bitten. De to veninder skildres ligeså ironisk og overfladiske de roste hinandens udseende. 23, hvilket også kommer til syne i deres kritik af andre. De samme fortælleforhold er gældende i Sammenstødet. Det er primært den autoriale fortæller, som styrer fortællingen kun kort afløst af den afgrænsede fortæller. Publikum får indblik i den lille pige, hendes mor og far samt den kvæstede kvindes tanker via indre fokalisering. Den autoriale oversvævende fortæller, som ved alt, giver København et magiskrealistisk aspekt. I Sammenstødet er der fjer i luften, lige efter bilsammenstødet med den svævende kvinde. 24 Kvinden bliver endvidere beskrevet således: hendes tilstedeværelse måtte beskrives som æterisk 25 og fløj op til H.C. Ørstedsvej 26. Ordet æterisk betyder: overjordisk: som er sart og skrøbelig og tilhører en renere verden. En kvinde af en æterisk skønhed. 27 Kvinden skildres som 20 Ibid. 21 Ibid. 22 Guldager, 2004: Guldager, 2004: Guldager, 2004: Guldager, 2004: Ibid. 27 Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog, 1999:

20 et himmelsk individ en engel. Med den karakteristik fremstår hun som den oversvævende fortæller. En betragtning der også er gjort af Lars Bukdahl, som han afslørede i talen ved tildelingen af Kritikerprisen til Guldager for København: Jeg foreslår, at det er fjer fra den vingeskudte trafikale engel, som er fortælleren. 28 Fjerene er et gennemgående tema i novellesamlingen, Guldager har muligvis fundet inspiration hos magiskrealisten Gabriel Garcia Marquez. 29 København tematikker og perspektivering Samfundets spaltede form kommer op til overfladen De fleste af karaktererne opkaldes efter deres funktion og påklædning. Ikke desto mindre forholder det sig anderledes med beliggenhederne. H.C. Ørstedsvej, Danasvej, Vesterfælledvej, Frederiksberg hospital, Østerbro, Gl. Kongevej, Rigshospitalet samt søerne bliver nævnt i flæng. Hvis jeg ræsonnerer over, hvem der er hovedpersonen i novellen, fortolker jeg det til København. Personerne bliver holdt i baggrunden, mens hovedstaden bliver fremhævet i detaljer, hvilket anmelder Bjørn Bredal også har bemærket: En bybog. ( ) Det myldrer med sted- og vejnavne. ( ) Figurerne vandrer ind og ud af de skiftende noveller, snart i forgrund, snart i baggrund, men egentlig altid underlig bipersonagtigt, for hovedpersonen er København. 30 Novellerne handler netop om det offentlige rum i København. Bybilledet, hvori det moderne menneske interagerer med sine medborgere. Mødet mellem menneskerne er først og fremmest tilfældige, hvilket også kan betragtes ud fra folks reaktioner over for fremmede på gaden. De behandler hinanden forskelligt efter socialklasseskel. Disse personlige relationer, eller mangel på samme, resulterer ofte i en tøvende adfærd over for repræsentanter fra en anden socialklasse. Selvom der er mange mennesker omkring, er der få som egentligt hjælper hinanden. Men der er i nogen grad medmenneskelighed, fx venindernes forsøg på at hjælpe drengen. I bagklogskabens lys dukker en skyldfølelse op hos bilisten efter sammenstødet. Ydermere forekommer der også en lille skyldfølelse hos den ældre kvinde, som hurtigt skyder tanken til side. Skyld, berøringsangst og usikkerhed er de menneskelige tematikker. Guldager har arrangeret folk i konsekvente situationer for at påvise det spaltede, moderne samfund. Herudover er der en vis sarkasme over for de bedrestillede i Nørreport ved at sidestille begivenheder, såsom at fjerne en fjer fra sin støvle er vigtigere end et sultent barn. Det udlægges, 28 Bukdahl, Bredal,

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Novelleanalyse. Præsentation af novellen. Oplæsning af et valgt stykke fra teksten. Novellens opbygning: Komposition og åbning

Novelleanalyse. Præsentation af novellen. Oplæsning af et valgt stykke fra teksten. Novellens opbygning: Komposition og åbning Præsentation af novellen Oplæsning af et valgt stykke fra teksten Novellens opbygning: Komposition og åbning Personkarakteristik: Indre og ydre Miljøbeskrivelse: Kan fortælle meget om personerne, det kan

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere