SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN. - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN. - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København"

Transkript

1 SAMMENSTØD I EN FRAGMENTERET VERDEN - En narrativ og stilistisk analyse af multiplotfilmen Crash og novellesamlingen København Udarbejdet af: Katrine Pihl Williams Universitetssted: Roskilde Universitetscenter Fag: Dansk - Hus Modul: 1. kandidatmodul, Forår 2007 Vejleder: Erik Svendsen

2 Indledning...3 Motivation...3 Metode...3 Problemformulering...4 ANALYSE AF CRASH... 5 Dramaturgi og genre...5 Forskellen på klassisk og alternativ dramaturgi...5 Hvad er multiplot- og multiprotagonistfilmens historik?...5 Definition af Crash s genreblanding...6 En mere specifik genrebestemmelse af Crash...6 Fortælleforholdteorier...8 David Bordwell: fabula og syuzhet...8 Gérard Genette: fokaliseringsteori...8 Fortæller- og fokaliseringsforhold i Crash...9 Haggis intention at udlægge falske plots til publikum...9 Publikums personlige engagement i protagonisterne...10 Syuzhet via kausalitet og fælles tematik i Crash...11 Titelsekvensen er en allegorisk eksposition...11 Stilistiske virkemidler i Crash...12 Realistisk lyssætning og faktiske setting...12 Reallyd og underlægningsmusik...12 Kameravinkling og klipningens indflydelse...13 Stil og narrativ en analytisk sammenfatning...13 Crash tematikker og perspektivering...14 Filmen mimer både samfundets fordele og ulemper...14 Racisme findes både i politikorpset og blandt politikere og menigmand...14 Spin-off i politiske sager som afledningsmanøvre...15 ANALYSE AF KØBENHAVN Næranalyse af Nørreport og Sammenstød fra novellesamlingen København...16 Definition af novellesamlingen Københavns genre...16 Handlingsreferat af Nørreport...16 Handlingsreferat af Sammenstødet...17 Fortælleforhold og fokaliseringsforhold i København og Sammenstødet...18 København tematikker og perspektivering...19 Samfundets spaltede form kommer op til overfladen...19 Kritisk billede af København...20 KOMPARATIV SAMMENLIGNING AF CRASH OG KØBENHAVN Aristoteles: mythos-modellen og narrativ kausalitet...21 Protagonist Toms udvikling fra positiv til negativ indstilling over for farvede...22 Drengen fra stentrappens afvisning af hjælp er ligeledes en omvendt mythos-model...23 Vladimir Propp & Algirdas Greimas: aktantmodellen...24 Analyse af Graham og Johns udviklingsforløb, opstillet i aktantmodellen...24 Komparativ analyse tematikker og medievalg...25 Kollektive identiteter skabes af historie- og samfundsmæssigkontekst...26

3 Diskussion...27 Parallelitet mellem værkernes og Jean Baudrillards samfundsdiskurs...27 De menneskelige sammenstød udmunder ofte i meningsløshed og forvirring...29 Udsigelsen i værkerne skal fremanalyseres af publikum...29 Publikums kognitive proces er central...30 Krøllen på værket er selvindsigten...31 Konklusion...32 Resumé...33 Abstract...33 Litteraturliste...34 Bilag I...36 Plotsegmentering / handlingsreferat

4 Indledning Motivation Den alternative fortælleform i mediekulturen er et fængende emne. Fænomenet er ikke helt nyt, men stadigvæk i genreudvikling, og adskiller sig markant fra mainstreamkulturen. Eftersom den alternative fortælleform, tilnærmelsesvis, var et ukendt fænomen for mit vedkommende, fremstod emnet som meget dragende. Jeg undrede mig over, hvordan det alternative narrativ, fortællingens fremadskridende handling, havde indflydelse på multiplotfilmen, samt hvilke tanker der lå bag forfatterens intention. Samtidigt var det også interessant at undersøge, hvilke tanker denne type konstruktion igangsatte hos publikum. Ydermere ville jeg også finde et anderledes narrativt mønster i litteraturen. Projektet indledtes efterfølgende med en afgrænsning til én film og ét værk fra samme periode (2004). Valget faldt på Crash af Paul Haggis, som hverken er en art cinema eller avantgardefilm, men en anerkendt og prisbelønnet blockbuster med et alternativt og typeafvigende narrativt indhold. Novellesamlingen København af Katrine Marie Guldager var en perfekt pendant, med et ligeledes spændende narrativt forløb, til en komparativ analyse. Metode I nærværende projekt vil jeg undersøge, hvorledes det narrative mønster konstrueres i multiplotfilmen efter kausalitet og stilistik, samt hvordan ledemotiver i to noveller sammenkobler tilfældige mennesker. Jeg vil analytisk adskille filmen for at kunne kategorisere de enkelte dele, anskueliggøre dens komposition, samt konkludere hvad disse dele betyder for filmen i sin helhed. Formålet med projektet er dels at beskrive, hvordan dramaturgien i en multiplotfilm adskiller sig fra mainstreamfilmen, dels at analysere fortælleforhold, årsagsvirkning og stilistiske virkemidler i multiplotfilmen, plus hvordan publikum via en kognitiv proces opfatter protagonister og budskaber. Undersøgelsen tager udgangspunkt i multiplotfilmen Crash, som bliver hovedanalyseret og sammenlignet med novellesamlingen København. Gennem analysen af filmfortællingens audiovisuelle stil og narrative struktur tages der redskaber fra neoformalismen og den kognitive filmteori i brug. Jeg medtager aktantmodellen til fortolkningen af karakterernes udvikling, fabula og syuzhet til kategorisering af plotarrangement og publikums kognitive opfattelse. Filmreception er en aktiv proces, hvilket belyses via alignment og allegiance. Det er ikke min hensigt at belyse den faktiske tilskuers reception og reaktion, men publikums emotionelle og intellektuelle oplevelse. 3

5 Endvidere inddrages mythos-modellen for at påvise sammenhæng mellem narrativer og kausalitet. Fortælleforholdene analyseres ved brug af fokaliseringsteorien. Jeg foretager også en litteræranalyse for derefter at sammenligne de to værkers tematikker og medier. I diskussionen indgår kulturkritiker Jean Baudrillards Amerika hans teorier om kulturværdier og den almene tilværelse i Amerika vil blive nævnt. Jeg vil ydermere vurdere ud fra faglige kriterier om, hvorvidt der føres den samme kritikdiskurs i værkerne. Som en lille sidebemærkning bliver tilskueren, tilhøreren og læseren kategoriseret som publikum. Problemformulering Hvilke narrative mønstre og stilistiske virkemidler anvendes i multiplotfilmen Crash for at skabe filmens tematiske budskab? I sammenhold med novellesamlingen København kan der dannes en lighed mellem de to værkers kritikdiskurser, og hvilken indvirkning har det på publikums fortolkning? 4

6 ANALYSE AF CRASH Dramaturgi og genre Forskellen på klassisk og alternativ dramaturgi Mainstreamfilmens dramaturgi er konstrueret efter Aristoteles fortællingsprincipper fra den græske tragedie. Forløbsstrukturen indeholder en begyndelse, midte og slutning. I mainstreamfilmen er plottet/ene overskueligt udlagt til publikum. En af de alternative fortælleformer er multiplotfilmen, hvori det styrende narrativ er en sammenfletning af forskellige små historier inklusive plots. I modsætning til mainstreamfilmens enestående plot indeholder multiplotfilmen flere. De implicerede protagonisters skæbner er krydsklippet lineært, således at handling, tid og sted er sammenfølgende. Mainstreamfortælledramaturgi indebærer et hierarkisk persongalleri, hvori fx. helten, skurken og heltinden nuanceres i dybden i forhold til birolleindehaverne. Omvendt forholder det sig med den alternative films narrative forløb med en ikke-hierarkisk struktur, hvor alle er ligestillede. Den alternative fortælleform med multiplots kan opdeles i to former: a) multiprotagonistfilmen: omdrejningspunktet er den diegetiske situation, hvori protagonister deler eller har lignende mål, b) multiplotfilmen: protagonisterne deler i hovedreglen ikke en diegetisk situation, men sammenfletningen er primært betinget af tematik. Dog kan der som regel godt være mindre kausale overlapninger, og mindre diegetiske sammenførende begivenheder 1. Hvad er multiplot- og multiprotagonistfilmens historik? Multiplot- og multiprotagonistfilm har været et kendt fænomen inden for filmverdenen siden D.W. Griffiths multiplotfilm Intolerance (1916) og multiprotagonistfilmen Grand Hotel (1932) af Edmund Goulding. Udviklingen inden for genren var op til 1990erne beskeden, ekskl. tv-mediet. Efter Short Cuts af Robert Altman og Pulp Fiction af Quentin Tarantino genfandt genren for alvor sit fodfæste, hvor i dag denne alternative fortælleform er yderst respekteret af både den enkelte menigmand og eliten. 2 1 Petersen, Petersen, 2007 og Larsen, 2002:

7 Definition af Crash s genreblanding På omslaget af Crash står der, at filmgenren er et drama. En dramafilm går i dybden med interaktion og følelsesladede emner. 3 Et kriterium som Crash lever op til med sine racefordømmelses-, klasseforskels- og familietematikker. Der findes en undergruppering af dramaet. Genren som Crash, ifølge det høje spændingsniveau og krimisporet, falder ind under, er krimidramaet. Mit argument herfor er, at der ikke fokuseres alene på én forbrydelse, men både på liget i ørkenen, politiskydedramaet, trafikuheld og interne affærer i politikorpset. Dog er det ikke et typisk krimidrama, eftersom der er tale om en multilineær plotopbygning. Publikum følger flere protagonister kontinuerligt, kronologien er dermed multilineær. Episoderne forbindes i et mindre omfang af diegetiske begivenheder, fx. John og Christine via biluheldet, samt skuddramaet mellem Farhad og Daniel. En mere specifik genrebestemmelse af Crash Crash begynder med handlingens slutning, ude i ørkenen, hvor Graham knæler ned for at undersøge et åsted. Herefter går filmen i flashback og genfortæller, hvad der fik forud, indtil Graham befinder sig i ørkenen igen. Crash er struktureret efter en episodisk kronologi, hvori scenernes rækkefølge og længde udgør strukturen. Hver handlingstråd krydser eller griber ind i hinanden, hvilket er en episodisk parallelstruktur. 4 Desuden er der overordnet set en kunstnerisk styring fra fortællerens side, der fremviser skæbnen, diakronien og de sociale forhold. Den episodiske struktur afgrænser handlingen at flytte fra sted til sted. Los Angeles er en foretrukken setting at filme disse film, herunder Crash, Magnolia og Short Cuts. 5 Det, som kendetegner Crash, er, at de forskellige historier sammenholdes via en fælles tematik og problemstilling. Protagonisterne kommer periferisk i kontakt med hinanden via deres hverdagsliv, tilfældigheder og uheld. Først følger publikum de forskellige skæbner i enkelte episoder, som efterhånden bliver flettet sammen af årsagsbestemte grunde og tematikker. Hovedpersonen i én historie bliver indsluset som en biperson i en anden episode, fx. statsadvokaten Rick, som kun perifert omgås Graham i retsafgørelsen. Som et belæg for det ikke-eksisterende hierarki, hvori alle protagonister portrætteres alsidigt, fremvises John fra flere sider. I den ene scene agerer han som racist, den næste omsorgsfuld for sin 3 4 Schmidt, 1995: Israel,

8 far, og efterfølgende udfører han en heltedåd. Graham handler også ud fra forskellige motiver, hvormed hans personlighedsaspekter bliver synliggjort. Persongalleriet forholdes på et strengt horisontalt niveau. Slutteligt efter point of no return, hvor multiplottene går op i en højere enhed, bliver det synligt, at tematikkerne også forenes. Crash kan således defineres som en multiplotfilm, eller ensemblefilm, som disse film også betegnes som. I forlængelse heraf vil jeg sammenkoble genrerne krimidrama og ensemblefilm til ensembledrama, hvilket er Crash s ultimative genredefinition. 7

9 Fortælleforholdteorier David Bordwell: fabula og syuzhet Filmteoretiker David Bordwell (f.1947) genbruger de russiske formalisters begreber fabula og syuzhet og knytter dem til filmverdenen. Forskellen på fabula og syuzhet er filmens udredning af historien, og publikums opfattelse heraf. Syuzhet er en abstrakt funktion, der arrangerer filmens historie, således at fabula bliver muliggjort. Syuzhet er synkron med filmens plot(s) og er opbygget systematisk. 6 Klipsekvensen er drivkraften bag den episodiske struktur, publikum skal selv finde sammenhænge og opbygge hypoteser for at kunne følge filmens forløb. Publikum får ikke indblik i protagonisternes psykiske profil, men skal selv danne sin egen opfattelse via deres adfærdsmønstre. Jeg vil hermed udbygge argumentet med et citat fra Margit Tröhler ( ) som en konsekvens af det fortællermæssige format og dets ligestilling af personerne sjældent fældes moralske eller værdimæssige domme over personerne i multiprotagonistfilm, men at dette overlades til publikum. 7 Paul Haggis vil lige gerne have, at publikum gør sine egne betragtninger. Gérard Genette: fokaliseringsteori Jeg tager udgangspunkt i litterærkritiker Gérard Genettes (f.1930) fokaliseringsteori for at determinere synsvinklen. Interessen er at indkredse de narrative budskaber til ét bestemt punkt fokal hvori synsvinklen er synlig. Genette skelner mellem to diametrale forhold fortælleren og fokalisering. Hvorimod fortælleren disponerer over fortællingen, og til dels styrer synsvinklen, kan fortælleren ydermere give synsvinklen videre til en eller flere protagonist(er), som betragter og gennemlever omstændighederne (fokalisering). Fortælleren kan endvidere gradsbestemme fokaliseringen til følgende: 8 Den autoriale fortæller kan til dels minde om den alvidende fortæller, der kender til forhold uden for protagonisternes viden. Fortælleren siger mere end, hvad nogle af protagonisterne ved/ser. Der er tale om nulfokalisering uden begrænsninger. Den afgrænsede fortæller den indre fokaliserede fortælling begrænser sin fortælling til én protagonist, hvorigennem budskaberne formes via indre monolog, indsigt og syn. (I analysens 6 Bordwell, Israel, Iversen & Skov Nielsen, 2004:

10 tilfælde med multisynsvinkelskift vil denne fortællertype blive kategoriseret, selvom der er flere synsvinkelbærere). Den neutrale fortæller er mere nøgtern i sin synsvinkel. Den siger intet om, hvad protagonisterne tænker eller ser. Kun ydre fokalisering. Fortæller- og fokaliseringsforhold i Crash Fortælleren veksler stort set mellem den neutrale, distancerede fortæller samt den autoriale fortæller. Indledningen skydes i gang med Graham som voice-over under lyskegletemaet. Hans monolog går ud på, at netop for at føle noget, bare et eller andet, skal vi fysisk støde ind i hinanden, med reference til allegorien (indledningen), og til det trafikuheld de befinder sig i. Monologen er in medias res pålagt homodiegetisk. Publikum kan derfor først samle trådene ved scenen, hvor Graham sidder i bilen. Via Grahams ydre fokalisering udlægger fortælleren, den neutrale, flere cues til publikum, som deraf bedre kan danne sig et klarere meningsbillede. Der er altså henvisning til trafikken, men også, hvordan vi mennesker gebærder os. Eftersom det er Grahams flashback, der danner tidsrammen omkring liget i ørkenen, er det tydeligt fortællerens primære synsvinkelbærer. Mens fortælleren holder sig tilnærmelsesvis følelsesmæssigt distanceret, tildeles synsvinklen til flere karakterer via (variabel) fokalisering. Haggis intention at udlægge falske plots til publikum I den første halvdel af Crash præsenterer fortælleren de forskellige historier, som i første øjekast virker uafhængige af hinanden. Igennem filmen holder den neutrale fortæller en vis afstand og observerer forløbet, hvilket gør det praktisk talt umuligt for at konkludere og antyde årsagssammenhænge for publikum. Denne mangel på viden og opbygning af spænding er ifølge Genette en intentionel fortælleform. 9 Et eksempel, denne gang via den autoriale fortæller, er fra Grahams barndomshjem. Der er en parallel panorering over et klaver, hvorpå indrammede sorthvidbilleder af Grahams slægt står, samt et overfyldt askebæger på klaverlåget og narkogrej på et sofabord. Her udledes det, hvordan livsvilkårene for familien har ændret sig efter faderen har forladt dem. Publikum får flere vinkler af samme sag via vekselen mellem synsvinkelbærerne. Et pragteksempel er en af de første scener med Anthony og Peter, som forlader en café i det indre LA. Ved første blik fremstår de som universitetsstuderende med en intellektuel samtale omkring 9 Iversen & Skov Nielsen, 2004: 82 9

11 racefordømmelse. Igennem den ydre fokalisering tilkendegives det, at selv den sorte servitrice på caféen nedprioriterede deres ret til at få betjening. I modsat retning går et velhavende hvidt ægtepar, Jean og Rick. De taler om et jalousidrama. Kvinden pakker sig ind i sin mands arm som en form for fortrøstning. Synsvinklen gives tilbage til Anthony og Peter, som tolker hendes kropssprog helt anderledes. I deres øjne har hun allerede bedømt dem til at være kriminelle, qua deres hudfarve. Som om de var kriminelle og havde pistoler. Idet ordet pistoler forlader deres læber, trækker de deres våben, hvorefter de stjæler Jean og Ricks sorte Navigator jeep. Her rives gulvtæppet væk under publikum, eftersom fortællerens fokalisering havde givet drengene et uskyldigt image. Publikums personlige engagement i protagonisterne Murray Smith tager afsæt i den kognitive filmteori for at definere publikums engagement via et identifikationsbegreb. Publikum betragter protagonisterne via et fortløbende person schemata, dvs. hvilken forventninger/forestillinger publikum har om protagonistens menneskelige karakteristika. Engagementet kan inddeles i to følelsesmønstre. Tilskueren kan føle empati for protagonisten, fx hvis en protagonist bliver udsat for smerte, en slags umiddelbar reaktion på dens fysiske pine. Derudover kan tilskueren føle sympati for protagonisten via dennes motivationer, holdninger og moralbegreber, enten som en form for tilknytning, alignment, eller loyalitet, allegiance. Det er hovedsageligt plottet, der styrer, hvorledes en protagonist bliver opfattet. Det betyder, at de oplysninger, som plottet stiller til rådighed, er afgørende for publikums umiddelbare engagement. 10 Et eksempel: I starten får publikum medlidenhed, alignment, med kineseren, som bliver kørt ned, trukket ud fra jeepens underskørt og bogstaveligt talt smidt uden for en skadestue. Alligevel ændrer publikum angiveligt sin mening ved filmens ende, hvor det afsløres, at kineseren er skurken, der uempatisk og koldsindigt har i sinde at indkassere sine penge, uden at skænke menneskeslavernes ve og vel en tanke. Gennem plottet bliver publikum narret, fordi der på forhånd er skabt alignment med forbryderen. 10 Rose & Christiansen, 2006:

12 Syuzhet via kausalitet og fælles tematik i Crash Crash handler om en håndfuld multietniske amerikanere, der både kausalt og diegetisk bliver involveret i små og store begivenheder den store fællesnævner er tematikkerne. I modsætning til den klassiske mainstreamfilms, sædvanligvis, to handlingstråde (fx. heltens mission samt at vinde en kvindes kærlighed), der udgør syuzhet, består Crash af ni. Handlingstrådene rummer oftest et mål (at få sikret sin butik mod tyve), forhindringer (misforståelser mellem Farhad og låsesmed, samt kendelsen fra forsikringsselskabet) og et klimaks (opgøret med låsesmeden). I Crash er der ingen overordnet deadline som i de fleste mainstreamfilm. Ikke desto mindre foregår handlingen i en tidsramme af cirka 36 timer. Trådene er mere beliggenhedsbestemt, idet de udspilles i Los Angeles-området. Syuzhet er endvidere opdelt i segmenter (se bilag I plotsegmenteringen/handlingsreferatet). Titelsekvensen er en allegorisk eksposition Titelsekvensen til Crash er en allegori over hele filmen. Allegorien er en abstrakt måde at illustrere filmens budskab på. I første indstilling filmes LA om natten fra fugleperspektiv tusindvis af lys spredt over dalen. Det sner, og der er hjulspor i sneen henvisning til filmens slutning. Derfra udskiftes temaet med lyskegler fra en trafikeret hovedvej. Kameraudsynet er ufokuseret, så keglerne omrids forstørres derved og dominerer billedet. Lyskegler, hvide og røde integrerer hinanden, akkurat som protagonisterne. Integrationen har også baggrundsmotiver med grannåle og pigtrådshegn i silhuet, et symbol på smerte og splittelse via integration. Underlægningsmusikken, ouverturen, holdes i et drømmetema. I forlængelse af titelsekvensen fortæller en voice-over (Graham), at folk i LA med vilje støder ind i hinanden. Any real city, you walk, you re bumped, brush past people. In LA, no one touches you We re always behind metal and glass. Think we miss that touch so much, we crash into each other just to feel something. 11 Der er isotopi mellem filmens titel, eftersom lyskeglerne støder ind og integrerer hinanden, plus mellem Grahams egen situation, og filmens overordnede plot. 11 Crash: (00:02:41) 11

13 Stilistiske virkemidler i Crash Realistisk lyssætning og faktiske setting Crash er stilistisk konstrueret ved brug af location-optagelser i LA, som er stærkt belyst af hovedlygter, lygtepæle og trafiklys. Den faste setting er på/ved en hovedvej. Dagslyset gøres skarpt på en filmisk måde, hvilket giver filmen et realistisk præg. Realismen understøttes af mise-en-scène (politiuniformer og advokathabitter), gode lydspor og kontinuerlig klipning. Lyset er en væsentlig narrativ indikation, at der ikke skjules noget for nogen. Det er vigtigt, at tale om tingene og ikke feje tvister ind under gulvtæppet. Det skal ud i lyset. Protagonisternes ansigter bliver også belyst og formørket. Mændene ansigter er for det meste badet i stærkt, hvidt lys, medens det forholder sig omvendt for kvinderne, fx. Graham skildres som en konfliktfuld, melankolsk person. Han filmes i et blåt farvefilter, hvorimod et gult, blødt filter bruges til nærbilleder af Ria. Hun er en sensitiv, sympatisk person. Reallyd og underlægningsmusik Underlægningsmusikken i Crash er et væsentligt narrativt og stemningskabende virkemiddel og indflettes både diegetisk (julemusik fra butikker) og non-diegetisk (prækomponeret musik lagt i baggrunden). Mark Isham har komponeret soundtracket, ditto til Short Cuts, herunder drømmetemaet. 12 Ouverturen bliver pålagt scener, hvor følelsesmæssige emner er hovedtemaet, men også ved stilhed for at forbinde protagonisternes kausalitet. Der forekommer en musikalsk montage mellem Farhad og Cameron. Mændene ræsonnerer over, hvilken situation de er havnet i (årsagsvirkning). Deres reaktionsmønstre er ensartede, efter de føler sig uretfærdigt behandlet. Fortvivlelsen bliver kanaliseret over i en aggression mod alle modstridende parter. Cameron angriber verbalt politiet, mens Farhad tager loven i sin egen hånd og går efter hævn. Drømmetemaet kombineres med en mellemøstlig sang under disse udfald. Musikken mimer Farhads nationalitet og Camerons religiøse identitet (buddhist), hvilket er underscoring, musik som imiterer billedsiden. 13 Under redningsseancen og Laras mirakel påhæftes drømmetemaet. Når spændingen er på sit højeste, indgår en sopran, der løfter receptionsoplevelsen til et højere punkt. Desuden er der et kristent tema med julemusik, -træer og -pynt og krybbespil, idet handlingen udspilles i december Rose & Christiansen, 2006:

14 Kameravinkling og klipningens indflydelse Filmen er karakteriseret ved brug af halvtotal-, total- og nærbilleder for at give publikum en visuel følelse af at være tæt på protagonisterne, i bilerne og privathjemmene. Bestemte kameravinkler benyttes til dels for at opskrue spændingsniveauet. Eksempelvis stilistisk set fremhæves den spændte situation af et nærbillede af Johns hånd, som klargør sin pistol i bælteholderen og bliver på stedet, da betjentene nærmer sig Christine og Camerons jeep. Fra fugleperspektiv er den sorte jeep flankeret af begge betjente, som forsigtigt går hen imod jeepen. Modsat kan klipningen og tiden også spille en relevant rolle. Da John kommer Christine til undsætning, vises det i slowmotion for at få publikum til at fornemme, at tiden går langsomt. Omvendt er det, når ilden bryder ud i fuld flamme, så er der tale om fastmotion. Det høje tempo holdes i resten af sekvensen, hvor hun først og fremmest reagerer skræmt efter forulempelsen, men pga. han agerer som en ægte gentleman, begynder hun at samarbejde. Til sidst filmes John hvilende på et knæ, med en brandbil i baggrunden, fra frøperspektiv, for stilistisk at understøtte hans heltestatus. Under skænderiet mellem Cameron og Christine bliver de filmet med et håndholdt kamera i soveværelset for at forstærke, stilistisk set, det emotionelle indhold. Da Christine anklager sin mand for at være underdanig, kastes en skygge på hendes ansigt. Samtidigt taler hun med en 1800-tals slaveaccent for at understrege hans krybende væremåde. Skyggen giver en fortidsstemning og undertrykker hendes status. Det er i øvrigt anakronisme, idet fænomenet optræder i en tidsmæssig sammenhæng, hvor den ikke hører hjemme. Stil og narrativ en analytisk sammenfatning De stilistiske elementer er bl.a. karakteriseret ved location-optagelser, som både skal angive et realistisk bybillede, men også kan fortolkes til et metaforisk synspunkt fra en hvid og sort person. Der spilles ydermere på lys- og mørkesætning, hvilket kan refereres til hudfarver. Underlægningsmusikken understøtter spændingsanlagte og følelsesmæssige scener, og volumen forhøjes i takt med spændingen. Protagonisternes indbyrdes relationer bliver bl.a. tydeliggjort via mise-en-scène. I en sammenfatning mellem det narrative og stilistiske system kan jeg følgende udlede. Filmen har et realistisk mimesis og et sammenhængende billede og lydspor, som bæres af plotarrangement, herunder syuzhet. Tematikken slås oven i købet an med Grahams voice-over, der fortæller om LA-indbyggernes indbyrdes relationer. Den episodiske struktur er ligeledes et fundament for det fragmenterede samfund. Her er ikke tale om venlige og imødekommende 13

15 bekendtskaber, men folks sammenstød, som har en negativ årsagsbegrundelse, hvilket også kan dechifreres i det narrative forløb. Crash tematikker og perspektivering Filmen mimer både samfundets fordele og ulemper Crash er mimetisk funderet, en realistisk fortælling. Filmens diskurs er samfundskritik, eftersom den berører omtvistede emner, såsom racediskrimination, fordomme og klasseforskel. Historierne skildrer både rige og fattige sorte, men giver kun et billede af over- og middelklassens hvide. Haggis slår på, at alle har en mulighed for at opnå en velintegration. Argumentet opstilles på baggrund af modsætningen mellem Graham og Peter. Generelt set bliver de asiatiske minoriteter afbilledet som svage. I en af filmens slutscener kikker en beskidt asiatdreng ind ad et forretningsvindue, på et fjernsyn. Resten af østasiaterne virker også betaget af omgivelserne. Det er evident, gennem deres optik fremstår Amerika som mulighedernes land. Det er via tv et, primært Hollywood-filmene, hvorfra de kender frihedslandet. Det kan udledes, at de også nu via fremkosten til Amerika har muligheden for succes eller fiasko. Crash handler om fordomme over for andre folkeslag, om hvilke konsekvenser dette i yderste tilfælde har for ens omgivelser, samt at det sagtens kan give et tilbageslag. Den handler også om at kunne tage ansvar for andre og sig selv. Næsten hver en scene har et juleelement af en art. Julen handler som bekendt om tilgivelse, næstekærlighed og generøsitet noget som Haggis tilknytter de negative sammenhænge. Racisme findes både i politikorpset og blandt politikere og menigmand Tom henvender sig til sin overordnede pga. han vil have en ny makker. Han er positioneret således, at et indrammet billede af Arnold Schwarzenegger på politichefens kontor hænger over hans skulder. De drøfter sagen om, at John fremtræder racistisk under sit embede, hvilket kan have en indirekte reference til billedet. Eftersigende har Schwarzenegger engang, før han involverede sig i politik, råbt racistiske ord til to sorte vægtløftere. 14 Når en sommerfugl basker med vingerne i Californien, opstår der storm i Texas. Toms overordnede indrømmer endvidere, at LAPD er et racistisk korps. Deres samtale fortsætter ude på gangen, hvor en plakat af Mount Rushmore med titlen Integrity hænger på (artikel) Wheeler, Tom, Uncovering the real Arnold Schwarzenegger, People s Weekly World,

16 væggen. Plakaten er synlig bag Tom her er en hentydning til Amerikas integritet. Dog kan det også udledes, at Toms personlige integritet fratages pga. hans accept af den falske grund. Et andet eksempel er våbenhandleren, som slår over i en krigerisk tone, da han tror, at Farhad er araber. Han råber af Farhad, kalder ham Osama og anklager ham for at planlægge jihad. Han fortryder ligefrem, at han er ved at sælge ham et våben. Han får ham smidt ud af forretningen med følgende bemærkning: Yeah, I m ignorant; you re liberating my country and I m flying 747s into your mud huts and incinerating your friends. Get the fuck out of my store! 15 Her kan jeg perspektivere filmen i relation til de samfundsmæssige og sociale omstændigheder, den er produceret under. Paul Haggis fik ideen til manuskriptet dagen efter angrebet på WTC. Våbenhandleren tænker evident i disse baner, hvilket indikerer en gennemtrængende nationalfølelse fra fortællerens side. Spin-off i politiske sager som afledningsmanøvre Statsadvokaten Rick opfører sig udiplomatisk. Han drøfter med sin stab, hvorledes de skal håndtere nyheden omkring biltyveriet. Han pointerer endvidere deres race således: Why does these guys have to be black? I mean, why? No matter how we spin this thing, I am either gonna loose the black vote, or I am gonna loose the law in order vote! 16 Han har brug for en positiv dækningshistorie. Han foreslår, at han skal gøre en god gerning for en sort person, herunder at give en sort brandmand en medalje. Et stabsmedlem pointerer dog, at han ikke er sort, men iraker, og hans fornavn er Saddam. Forslaget bliver straks føjet til side af en alvorlig Rick, men med en vis sarkasme. Amerikanske soldater invaderede Irak og tog Saddam Hussein til fange i 2003, hvor filmen blev produceret, så den eksterne reference er indlysende klar. Ricks spin-off bliver skudepisoden mellem en sort politimand, William Lewis og en hvid politimand, Conklin. Graham står for undersøgelsen, så Rick foranlediger et møde mellem stabsmedlemmet Flanagan og Graham. Under mødet får Graham at vide, at Conklin har to mistænksomme skudepisoder bag sig, begge sorte skudofre. Flanagan antyder, at det er indicier nok til at fælde Conklin. Graham mener dog, at sagen er lidt mere speget, eftersom de har fundet USD i William Lewis bil. Flanagan vurderer, at pengene tilhører bilens indregistrerede ejer (Cindy Bradley), så der kan umiddelbart ikke være tale om nogen forbindelse. Flanagan forsøger alt i sin magt at overbevise Graham. Han påpeger yderligere, at der sidder otte gange flere sorte mænd i fængslerne, og dertil er der de sociologiske årsager. The black men just can t keep 15 Crash (00:06:32) 16 Crash (00:14:05) 15

17 their hands out of the cookie jar. 17 Det er derfor bedst, at Graham støtter en den sorte politiman, som han kan fremstå som en helt. Alt i alt finder han endelig en løsning ved at indblande Grahams brors arrestordre, som vil blive annulleret, hvis Graham afgør, at Conklin er forbryderen. Det falder til Ricks fordel. Den negative nyhed om biltyveriet bliver et spin-off til den juridiske opbakning til den afdøde betjent. Rettere sagt det amerikanske retsvæsen skildres som korrupt og styrende efter politiske motiver, ikke retfærdighed. ANALYSE AF KØBENHAVN Næranalyse af Nørreport og Sammenstød fra novellesamlingen København Definition af novellesamlingen Københavns genre På bogens omslag står der Noveller. København består af 11 korte noveller, hvori handling og personers veje krydses og integreres, nøjagtigt som i en roman. Novellerne fremstår derfor også som kapitler i et samlet værk. 18 Dog er både form og indhold fragmentarisk opbygget. Genreformen er desårsag en kombination af novelle og roman. Hvis jeg graver et spadestik dybere, kan jeg endvidere definere formen til kortprosa. 19 I otte af novellerne springer publikum ind i et igangværende forløb, hvori den implicerede person er i bevægelse. Dette er et typisk træk for kortprosa, som ofte starter med en åben indledning, ligeledes med slutningen, som gennem København fremstår uafsluttet. Den uforløsende afslutning er grundlaget, hvorfor handlingsforløbet ikke kan opstilles i aktantmodellen, fx det lykkedes ikke drengen at finde sin fortand i Nørreport. Desuden rummer teksten mange tomme pladser, som skal udfyldes af læser. Som analysen vil påvise, er der små ubetydelige pointer, som får en større værdi for tekstens helhed, fx tandmetaforikken. Heri, via den indirekte metarefleksion, tydeliggør Guldager sin egen mening om samfundets og civilisationens tilstand. Selvom Københavns noveller er længere end den typiske kortprosatekst, indeholder novellesamlingen de påpegede kendetegn. Handlingsreferat af Nørreport Novellen handler om forbipasserendes interaktion i København. Historien begynder med drengen, som sidder på stentrappen på Nørreport station. En kvinde, Bitten går forbi og taber sine briller. En 17 Crash (01:05:58) 18 Bredsdorff,

18 mand samler brillerne op og giver hende dem. Imens beder drengen forbipasserende om småmønter, heriblandt en ældre kvinde. Bitten skal møde sin veninde, som er blevet forsinket pga. optøjer i S-toget. I mellemtiden kikker Bitten på støvler, da hun forlader forretningen, smækker døren, hvilket giver et sæt i drengen. Han falder ned på trappens repos og slår sin ene fortand ud. Hans søster, som har været involveret i balladen i S-toget, ankommer til Nørreport samtidig med han bliver kørt på Rigshospitalet. Hun vælger at gå derud. Imidlertid nyder Bitten og hendes veninde en kop kaffe over en gang sladder. En tandlæge tilser drengen på hospitalet, hvor søsteren nu er til stede. Den ældre kvinde er taget til Ballerup, hvor hun passer en dreng. En pige finder drengens fortand på trappen, hun tror, det er plastic, og smider den fra sig. De to veninder er færdige med byturen, og på vej tilbage til Nørreport station går de forbi drengens søster. Hun fejlfortolker mødet, idet Bitten smiler til sit eget spejlbillede, og pigen gengælder derfor hilsenen. Drengen er vendt tilbage på stationen, hvor han bliver hjulpet af de to veninder. Han indrømmer over for dem at have mistet sin tand, men afviser over for kioskpigen, at det var ham som blev hentet af en ambulance tidligere på dagen. Her slutter historien. Handlingsreferat af Sammenstødet Den anden novelle, som jeg i kort form vil analyse og sammenholde med Nørreport, er Sammenstødet. Novellen indledes med en kvinde, som tydeligt vis er påvirket af narko. Det kommer til udtryk i beskrivelsen den svævende kvinde. Hun er på vej ud til sin kæreste med nogle blomsterfrø. På vej dertil krydser hun en fodgængerovergang, men går for langt ud på vejbanen, hvor hun bliver ramt af en bil. I starten stimler folk til for at kikke, men en mand iført arbejdstøj kommer hende til undsætning. Bilisten henter sin søn fra vuggestue og kører hjem for at lave mad. I mellemtiden bliver den sårede kvinde bragt ud på hospitalet. Bilisten overvejer tøvende, om hun skal lægge vejen forbi patienten. Sygeplejersken får fat i kvindens kæreste, som inden længe befinder sig på sygehuset. Han får blomsterfrøene og kører ud til sin have for at så dem. Politiet kontakter bilisten og får telefonisk de nødvendige oplysninger omkring ulykken. Endelig tager bilisten sig sammen og beslutter sig for at besøge kvinden på hospitalet. Slut. 17

19 Fortælleforhold og fokaliseringsforhold i København og Sammenstødet Stort set benytter Guldager sig af kombination af den autoriale (den alvidende) og den afgrænsede fortæller. Drengen karakteriseres af den yngre kvinde, Bitten til at have det dårligt via indre fokalisering. Hun sender ham et foragteligt blik og pakker sig ind i sit halstørklæde 20. Hun har på forhånd bedømt ham og beskytter sig ved at være fjendtlig. Dog kan publikum snildt identificere sig med hendes reaktion, eftersom mange mennesker i virkeligheden reagerer på selv samme måde. Den afgrænsede fortæller er også i høj grad ironisk vedrørende hændelsen, da kvinden taber sine briller og begrunder det på den korte øjenkontakt med drengen eller noget helt andet. Hun beregner nøje, at der ikke var tale om mere end et par centimeter 21. Hendes katastrofe og drengens behov for hjælp bliver herigennem sidestillet i et modsætningsforhold. En venlig mand hjælper hende, men hun vælger ikke at videregive den gode gerning til drengen. Ironien fortsætter til næste synsvinkelbærer. Nærmere betegnet ved mødet mellem de to røde halstørklæder, skiftes den indre fokalisering til den ældre kvinde, hvilket giver Nørreport en filmisk karakter. Hun får øje på den beskidte dreng 22 og konstaterer, at han faktisk ser ud til at have det dårligt. Hun skyder tanken til side og fokuserer på fjeren på sin støvle samt ikke at få overbalance. Den autoriale fortæller kommer nu frem i lyset igen. Der berettes om skænderiet i toget med søsterens indblanding, samt at veninden er stået af på Vesterport for at møde Bitten. De to veninder skildres ligeså ironisk og overfladiske de roste hinandens udseende. 23, hvilket også kommer til syne i deres kritik af andre. De samme fortælleforhold er gældende i Sammenstødet. Det er primært den autoriale fortæller, som styrer fortællingen kun kort afløst af den afgrænsede fortæller. Publikum får indblik i den lille pige, hendes mor og far samt den kvæstede kvindes tanker via indre fokalisering. Den autoriale oversvævende fortæller, som ved alt, giver København et magiskrealistisk aspekt. I Sammenstødet er der fjer i luften, lige efter bilsammenstødet med den svævende kvinde. 24 Kvinden bliver endvidere beskrevet således: hendes tilstedeværelse måtte beskrives som æterisk 25 og fløj op til H.C. Ørstedsvej 26. Ordet æterisk betyder: overjordisk: som er sart og skrøbelig og tilhører en renere verden. En kvinde af en æterisk skønhed. 27 Kvinden skildres som 20 Ibid. 21 Ibid. 22 Guldager, 2004: Guldager, 2004: Guldager, 2004: Guldager, 2004: Ibid. 27 Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog, 1999:

20 et himmelsk individ en engel. Med den karakteristik fremstår hun som den oversvævende fortæller. En betragtning der også er gjort af Lars Bukdahl, som han afslørede i talen ved tildelingen af Kritikerprisen til Guldager for København: Jeg foreslår, at det er fjer fra den vingeskudte trafikale engel, som er fortælleren. 28 Fjerene er et gennemgående tema i novellesamlingen, Guldager har muligvis fundet inspiration hos magiskrealisten Gabriel Garcia Marquez. 29 København tematikker og perspektivering Samfundets spaltede form kommer op til overfladen De fleste af karaktererne opkaldes efter deres funktion og påklædning. Ikke desto mindre forholder det sig anderledes med beliggenhederne. H.C. Ørstedsvej, Danasvej, Vesterfælledvej, Frederiksberg hospital, Østerbro, Gl. Kongevej, Rigshospitalet samt søerne bliver nævnt i flæng. Hvis jeg ræsonnerer over, hvem der er hovedpersonen i novellen, fortolker jeg det til København. Personerne bliver holdt i baggrunden, mens hovedstaden bliver fremhævet i detaljer, hvilket anmelder Bjørn Bredal også har bemærket: En bybog. ( ) Det myldrer med sted- og vejnavne. ( ) Figurerne vandrer ind og ud af de skiftende noveller, snart i forgrund, snart i baggrund, men egentlig altid underlig bipersonagtigt, for hovedpersonen er København. 30 Novellerne handler netop om det offentlige rum i København. Bybilledet, hvori det moderne menneske interagerer med sine medborgere. Mødet mellem menneskerne er først og fremmest tilfældige, hvilket også kan betragtes ud fra folks reaktioner over for fremmede på gaden. De behandler hinanden forskelligt efter socialklasseskel. Disse personlige relationer, eller mangel på samme, resulterer ofte i en tøvende adfærd over for repræsentanter fra en anden socialklasse. Selvom der er mange mennesker omkring, er der få som egentligt hjælper hinanden. Men der er i nogen grad medmenneskelighed, fx venindernes forsøg på at hjælpe drengen. I bagklogskabens lys dukker en skyldfølelse op hos bilisten efter sammenstødet. Ydermere forekommer der også en lille skyldfølelse hos den ældre kvinde, som hurtigt skyder tanken til side. Skyld, berøringsangst og usikkerhed er de menneskelige tematikker. Guldager har arrangeret folk i konsekvente situationer for at påvise det spaltede, moderne samfund. Herudover er der en vis sarkasme over for de bedrestillede i Nørreport ved at sidestille begivenheder, såsom at fjerne en fjer fra sin støvle er vigtigere end et sultent barn. Det udlægges, 28 Bukdahl, Bredal,

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere