FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 10 Februar årgang

Transkript

1 FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 10 Februar årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Årsmødet Side 1 Velkommen til Årsmøde... Side 1 Årsmøde anno 1970 erne... Side timer!... Side 2 Støtteerklæring... Side 2 Tillykke... Side 2 Konference i Danmark IV... Side 2 Fængselsundervisning betaler sig... Side 3 Kursus i håndtering af vrede... Side 4 Søg seminar i Norge... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Jens Ankersø, Nyborg Næstformand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Sekretær: Karen Würtz, Møgelkær Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Medlem: Merete Reedtz, Horsens Medlem: Bjarne Lodal, Sdr. Omme Suppleant: Per Thrane, Søbysøgård Redaktion: Per Thrane, Søbysøgård, og tidligere formand for FLF Jørgen Borg Jensen, Arresten i Svendborg FLF støtter EPEA ÅRSMØDET 2005 P R O G R A M Onsdag den 30. marts Kl : Ankomst Kl : Middag Kl : Generalforsamling (Kun for medlemmer) Torsdag den 31. marts: Kl. 8.00: Morgenmad Kl. 9.00: Steve Taylor: Fængselsundervisning i England og Wales. Kl : Frokost Kl : Kaj Raundrup og Jens Frederik Kragsholm: Fængselsundervisning i Danmark. Kl : Bjarne Lodal: Faglig orientering. Kl : Middag Fredag den 1. april: Kl. 8.00: Morgenmad Kl. 9.00: Bente Højer: Interkulturel kommunikation. Kl : Frokost Kl : Afrejse. VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE: Velkommen til et årsmøde og en generalforsamling, der på mange måder bliver helt forskellig fra de foregående år. Ved generalforsamlingen skal vi for første gang bruge vores nye vedtægter, så når vi kommer til generalforsamlingen vil vi sørge for at der er ligeligt med kopier så alle kan følge med i de nye regner. Bestyrelsen går fra 5 til 4 medlemmer og en suppleant og der er direkte valg til bestyrelsens poster. Som hovedforedragsholdere til årsmødet har vi inviteret to hovedtalere. Steve Taylor er direktør for Forum for undervisning af fanger i England og Wales. Forummet er en velgørenhedsinstitution, der støtter undervisning i fængsler. Forumet laver store konferencer og fungerer som lobby organisation for fængselsundervisning. Steve Taylor vil fortælle om Forumets arbejde og om forholdene for fængselsundervisning i England. Der vil være tolkning af Steve Taylors tale. Konsulent, cand.pæd. Bente Højer har i 14 år som selvstændig konsulent medvirket i uddannelse af vejledere, ledere og forskellige personalegrupper for en række organisationer og som instruktør på Integrationsministeriets vejlederuddannelse. Hun taler om: Hvilke forforståelser i forhold til uddannelses- og erhvervsvejledning og det kulturelle aspekt orienterer vejlederen sig ud fra, og hvilke forforståelser orienterer den indsatte sig ud fra? Læringsperspektivet i uddannelseserhvervsvejledning og selve integrationsarbejdet De sociokulturelle kompetencer Hvordan kan vi som lærere og vejledere være brobyggere i forhold til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet for to-sprogede elever? Præsentation af et træningsprogram, hvor der via praksisøvelser viser, hvordan de almindelige sociokulturelle kompetencer kan trænes. Side 1 af 5 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 10

2 FLF tilbyder ikke medlemmer af FLF at deltage i konferencen mod betaling. Det koster 950,- kr. pr. dag, hvis man som ikke medlem af FLF ønsker at deltage i konferencen. Har man betalt medlemskab af FLF for mindst 3 måneder, kan man deltage gratis i årsmødet. Vi håber I alle møder op til generalforsamlingen og årsmødet og derved holder gang i vores forening. Rigtigt godt årsmøde. ÅRSMØDET FRA FORRIGE ÅRTUSINDE FLF-Bulletin hilser Jørgen Borg Jensen velkommen som ny medredaktør. Borg har tidligere været FLF s formand og arbejder i dag i Arresten i Svendborg. Borg har kigget i et ældre nummer af FLF s Bulletin. Dengang hed FLF-Bulletin Fængselspædagogen. Nedenstående artikel omhandler et årsmøde engang i 70 erne for næsten 30 år siden: Fra en fængselslærers dagbog. Nu har jeg læst programmet for det store stævne til hest. Det er komponeret af vores formand og en anden som kaldes konsulenten. Der siges konsulenten er som en fader for os alle. Han rejser land og rige rundt og passer på alle degnene. Dette år har konsulenten formået selve direktøren til at deltage i stævnet. Direktøren kommer helt fra Kjøbenhavn og han er den fineste af os alle den første blandt ligemænd. Kjære Gud, kun det største duer nu om stunder. Marts Ak mit arme hoved værker og min sæk den rumler. - Jeg må æde mit brød blandt vildfremmede. Jeg siger med konsulentens ord: Hold gråd fra stemme og tåren fra kind: Hvad monstro de foretager sig hjemme på Fyn? Her til fængselslærerstævnet er der komers og rumsteren, kortspil, øl, brændevin, hoppelyst og stigbøjletrang. Hvad ville min arme moder dog sige, hvis hun vidste hvilke mennesker jeg er havnet iblandt? Herregud - endnu et døgn, mit legeme tåler det næppe. O, verden hvor er du falsk. Konsulenten den vinsæk meddelte til morgen, at direktøren havde meldt afbud. Han meddelte, at han ville besøge det store Amerika med vilde indianerne. I stedet holdt vi gruppearbejde med tant og fjas. Og konsulenten talte om noget kan kaldte Skadhaugeplanen. De gamle degne kalder det bragesnak, men mig falder det fornøjelig, at alle fanger skal kunne grammatik og skrive med griffel. 750 TIMER! Sagen om lærernes maksimale undervisningstid har været til drøftelse på et møde mellem KFF og Personalekontoret og SFK. Der blev om sagen taget følgende til notat: Direktoratet oplyste, at undervisningstiden ikke (som nævnt i oplægget) er minimum 750 timer, men derimod maksimum 750 timer. Det har i hele forhandlingsforløbet været konsensus omkring dette punkt. Hvis det enkelte fængsel mener, der er behov for det, kan man lokalt vælge at nedsætte undervisningstiden KFF FÅR NY LANDSFOR- MAND Bjarne Lodal blev på det ekstraordinære HB møde valgt til KFF s nye Landsformand. John Hatting er ny næstformand og Steen Rasmussen blev ny kasserer. FLF ønsker Bjarne Lodal og de andre nyvalgte tillykke. STØTTEERKLÆRING FRA FLF: Jens Ankersø, formand for FLF udtaler: Som formand for FLF og medlem af HB har jeg fulgt sagen hvor formand og kasserer fra KFF har trukket sig. Jeg har drøftet sagen med FLF's bestyrelse og med Bjarne Lodal. Jeg og FLF's bestyrelse, som Bjarne Lodal er del af, finder, at det er tiden til at se fremaf, og vi ønsker at give Bjarne Lodal vores ubetingede støtte. Vi har tillid til Bjarne Lodal og støtter ham i hans arbejde for KFF og FLF. FRA ROSKILDE IV: VISIONER I VOKSENUNDERVIS- NING FOR MARGINALISEREDE GRUPPER HERUNDER INDSATTE PROFESSOR LEIF EMIL HANSEN, ROS- KILDE UNIVERSITET Jeg arbejder på et institut på Roskilde Universitet der forsker i de korttidsudannede og de som ikke er motiveret for undervisning. Jeg er ikke specialist i fængselsundervisning, men jeg tror alligevel der er mange fælles træk mellem fængselsundervisning og mit arbejde. Mit udgangspunkt er Å lære bak murene. Bogen siger, at den typiske nordiske indsatte er en mand, 30 år, er marginaliseret på arbejdsmarkedet, misbruger og har forladt skolen tidligt. Bogens første anbefaling er at den indsatte får undervisning uden for fængslet for på den måde at blive bedre integreret i samfundets tilbud om undervisning. Der tales i bogen om at der skal være en lovfæstet ret til undervisning. Det vil jeg gerne diskutere, for vil en lovfæstet ret løse de uddannelsesmæssige mangler der måske hænger sammen med indre psykiske årsager. Hvorfor skal disse mennesker gå til undervisning på samme vilkår som i samfundet, når dette allerede har spillet fallit overfor disse mennesker? Bogen taler også om deltagerorienteret undervisning, hvor indsatte skal Side 2 af 5 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 10

3 udvikle sig personligt og undervisningen skal basere sig på deres situation. De skal få bedre selvværd og evner til at lære. Det er en sympatisk måde at se tingene på, men også optimistisk og idealistisk, idet der er større implikationer i opgaven, end man lige tænker over første gang. Man skal være opmærksom på Mattæussyndromet hvor dem der har, gives mere, og dem er intet har, fratages det sidste de har. Hvordan kan man dog nå fanger med fængselsundervisning i fængslerne, hvis man ikke kan i samfundet? Det må vi reflektere over. Der er 3 spænd i al undervisning: 1. Den Kulturelle: Menneske, Indlevelse og følelser 2. Arbejdskraft: Indtjening, kalkulation, magtrelationer og konkurrence 3. Samfundsborgeren: Indsigt, samtale, medleven, engagement og ligeværdighed Undervisningssystemet har altid handlet om disse begreber. Den fremherskende ideologi for tiden er tanken om arbejdskraften, hvor det at være menneske omdannes til økonomiske størrelser og menneskesynet omdannes til at vi er en ydelse i en økonomisk størrelse. Spørgsmålet er om der i samfundet findes kræfter, der vil støtte jeres syn på fængselsundervisning? I en undersøgelse spurgte vi hvad folk ville og hvad de have gjort med hensyn til undervisning. Den interessante reaktion er svarene nej til uddannelse og at ja det havde de prøvet. I 80 erne og 90 erne så man ofte at denne reaktion var fremme fordi man blev nødt til at deltage i uddannelsesmæssige aktiviteter for at opretholder et livsgrundlag, hvis man stod uden arbejde. Kan man tvinge folk til at lære noget mod deres vilje, og kan man tvinge dem til at blive selvstændige? Kan man gøre noget for dem, der ikke vil deltage i noget? Samfundet skifter fra det man på engelsk kalder From Teaching to Learning : Indlæring (Teaching) o meddelelse o styret forløb o viden o teori teori o lærerfokus o abstrakt stof Læring (Learning) o opdagelse o frit forløb o refleksion o teori-praksis-teori o læreproces o deltagerfokus I dag træner man evnen til at lære i et frit forløb. Er dette skifte fra indlæring til læring velegnet til jeres gruppe? Uddannelsessynet for de to grupper er minimalistisk og minetisk. De ser uddannelse som et nødvendigt onde, der skal bruges lidt tid på, da konkret arbejde har bragt dem videre i livet. De ser ikke uddannelse som en udfordring der kan ændre deres liv og den skal gribe så lidt ind i deres liv som muligt. Uddannelse skal ligne noget traditionelt, skal ske i værksteder, være konkret og netop opfylde de krav de selv har. Uddannelse må ikke bryde med det man har og skal efterligne noget man allerede kender. Min afsluttende pointe er: Hvis man gør undervisningen deltagerorienteret, men deltagerne ser minimalt på sagen, er vi i et dilemma. Mit løsningsforslag er at lave en art værkstedsorienteret undervisning hvor man laver konfronterende diskussioner, der stiller spørgsmål til fangernes syn på uddannelse. Man skal gøre problemstillingen i sin helhed til undervisningsindholdet. Man kunne kalde det Det fælles tredje. FÆNGSELSUNDERVISNING BETALER SIG Prof. James Vacca er ansat på New York State University. Ud over at være professor er han lokalpolitiker i New York bydelen Bronx. Hans speciale er ordblindeundervisning. Han har lavet forskellige programmer for fængselsmyndighederne, bl.a. programmet Without Walls med fængslerne Great Meadow og Comstock. I en artikel i The journal of Correctional Education ( fra december 2004 gennemgår han forskellige undersøgelser og fremlægger sine anbefalinger for en succesrig ordblindeundervisning. Prof. Vacca fremhæver D. Clark s undersøgelse fra 1991 med titlen: Analysis of Return Rates of Inmates in Collages Program Participants. Clark fandt, at de som fik et collage afgangsbevis i fængslet havde en recidivprocent på 26,4 %, mens de der ikke modtog undervisning havde en recidivprocent på 44,6 %. Stephen Duiguids rapport fra 1997 undersøgte tilbagefaldsprocenten for fanger i Canada og støtter Clarks resultat. I Canada reduceres tilbagefaldsprocenter med 50 % hvis de indsatte har fulgt collageundervisning i 2 år eller mere. Blake og Sackkets bog Language Arts Handbook for use in Corrections hævder at læreres og funktionærers fremtoning og sprogbrug har indflydelse på recidivprocenten, og at især lærerens pædagogiske tilgang til fanger har positiv indvirkning på recidiv. Gerber og Fritsch evaluerede forskellige former for undervisning i fængsel og fandt at deltagelsen i traditionel skoleundervisning og i tekniske uddannelser ikke blot reducerede recidiv, men også førte til færre disciplinærsager for deltagerne og det skabte større ro i fængslet, når muligheden for uddannelse var til stede. James Vacca advarer mod udelukkende at bruge recidiv som mål for succes i forbindelse med fængsels- Side 3 af 5 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 10

4 undervisning, idet (1) der ikke er faste definitioner for hvordan recidivbegrebet skal forstås, (2) recidivprocenter er et indirekte måleinstrument skabt for at vise sammenhæng mellem politiarbejde og straf og (3) recidivprocenter er et forsimplet måleinstrument. I betragtning af at USA har den største og hurtigst voksende fangepopulation i verden, at 1 ud af 150 amerikanere har været i fængsel og over 90 % af fangerne ikke har afsluttet High School, mener Vacca, der bør forskes og fokuseres mere på fængselsundervisning. James Vacca slutter sin artikel af med sine anbefalinger for en succesrig ordblindeundervisning: JAMES VACCA s ANBEFALIN- GER. 1. Fængselsundervisning skal tilpasses de indsattes kultur, idet de pædagogiske instrumenter er forskellige fra dem, der anvendes i undervisning uden for fængslerne. 2. Fængselsundervisning bør munde ud i eksamensbeviser og opmuntre de indsatte til at bruger deres evner til mere undervisning. 3. Fængselsundervisningens indhold skal udvikles specielt til forhold i fængsel. 4. Fængselsundervisning skal tage indsatte ud af deres rolle som indsat og få dem til at se sig selv som noget andet end en fange og kriminel. FÆNGSELSKURSUS: IND- SATTE PÅ KURSUS I AT HÅNDTERE VREDE Jyllandsposten, 3. januar 2005, 8. sektion side 2 Vestre Fængsel tilbyder de indsatte et 14 dages kursus i at håndtere vrede. For kort tid og for få kurser, mener tidligere kursist. Seks gange om året har Vestre Fængsel forpligtet sig til at tilbyde en lille gruppe af de indsatte et kursus i at håndtere vrede. I 14 dage deltager en flok på 4-7 personer i kurset, der hedder "Anger Management". Det er alt for kort, mener én af de tidligere kursister, som Ritzau har talt med. Han har i øvrigt haft stort udbytte af kurset og foreslår, at langt flere af de indsatte i arresthuset skulle have mulighed for at deltage i vredes-kurset. Alene det at få kursisterne til at åbne sig og være modtagelige for lærerens undervisning kan let tage de første tre-fire dage, har kursusdeltageren oplevet. "Anger Management" er bare en lille del af de mange behandlings- og undervisningstilbud, Kriminalforsorgen udbyder. For nogle af de indsatte vil en særlig motivationsfaktor for at søge et kursus være, at Kriminalforsorgen har indført noget for noget-politikken. Hvis man yder en ekstra indsats såsom at deltage i et behandlingsforløb for sit misbrug eller gennemføre et kognitivt undervisningsprogram kan man (hvis forholdene i øvrigt taler for det) blive løsladt efter at have afsonet halvdelen af straffen mod 2/3 af straffen, der ellers er normen i dag. Vestre Fængsel har skrevet kontrakt på at tilbyde kurset seks gange om året, og det omfatter: Holdene har fire-syv deltagere. Undervisning to timer dagligt i 14 dage. Det er frivilligt, om de indsatte vil deltage på kurset. De indsatte skal deltage aktivt i kurset. Underviseren er en fængselsfunktionær, der er blevet trænet i at undervise i håndtering af vrede. Efter at kurset er gennemført, får de indsatte et kursusdiplom. Målet er, at de indsatte får nogle redskaber til at styre deres vrede og hidsighed fremover. COUNCIL OF EUROPE S SE- MINAR ON EDUCATION IN PRISON On behalf of the Council of Europe, County Governor of Hordaland, Department of Education will in cooperation with The University of Bergen, Department of Psychosocial Science organise a European seminar/workshop on Education in Prison. Dates: 13 June 19 June 2005 Venue: Fana Folkehøgskole (Folk High School) in the outskirt of Bergen (on the westcoast of Norway) Number of available places: 25 participants from the signatory States to the European Cultural Convention, 10 participants from the host country Target group: Headmasters of prison schools and teachers in prison Subsistence expenses: The participants will be the guests of the organisers for the duration of the European workshop. (It means that accommodation and the travel costs are paid) Deadline for application: 1 April 2005 Application procedures: Please forward the application form to his/her National Liaison Officer in his/her country (I think not later then 15 March due to the fact that The National Liaison Officer has to forward the application forms to National Liaison Officer in the host country). The National Liaison Officer will forward the application forms to National Liaison Officer in the host country (Norway) who will do the selection of participants. For more information concerning the seminar please look at the Council of Europes website: Copetion/education/Teacher_trai ning click: Programme of courses and seminars Side 4 af 5 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 10

5 and then click: Provisional list of European workshops, click the pdf format and you will find more information about the seminar on pages For information about the application procedures click How to apply EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. Side 5 af 5 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 10