Strandenge. Planter vokser i bælter
|
|
- Pernille Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand. Disse zoner kan nemt aflæses, fordi forskellige planter vokser i de forskellige zoner. Planter vokser i bælter Strandenge findes langs en stor del af de danske kyster. Det er flade og lavtliggende områder, der delvist oversvømmes med havvand to gange i døgnet. Strandenge findes ved kyster, der er beskyttet mod kraftige bølgepåvirkning. Når området oversvømmes hyppigt opstår her en markant opdeling af planterne, der nærmest vokser i bælter, der er parallelle med kysten. Glatved Strand ved Balle på Djursland. Plantebælterne er parallelle med kysten.
2 Tidevandet Når vandstanden svinger i bestemte intervaller, kalder vi det for tidevand. Tidevandet varierer mellem højvande og lavvande eller flod og ebbe. Man måler hele tiden vandstanden ved højvande og ved lavvande. Det gør man ikke for planternes skyld, men for at kunne forudsige stormfold, når det stormer. Ved hjælp af målingerne kan man beregne det, man kalder middelvandsstandslinien. For planterne er de maksimale vandstandsstigninger betydningsfulde, de siger nemlig noget om, hvor langt vandet stiger op på kysten. Specielt om vinteren optræder det største højvande, hvor havvandet trænger længst op på kysten, når der er højvande. Det opskyllede plantemateriale, det ligger længst oppe på kysten er som regel vinter højvandslinien. Ebbevej til vadehavsøen Langli i Ho Bugt. Billedet er taget midt i mellem ebbe og flod. Vandet er stigende og et stykke ude er vejen oversvømmet. Forskellige saltmængder i strandengen Strandengen får tilført vand på forskellige måder. Når havet oversvømmer strandengen, når grundvandet siver ud fra de landområder, der ligger indenfor kystområdet og fra regnvand. Ved højvande og oversvømmelse tilføres jordbunden salte og den væske i jorden, som er planternes vandforsyning bliver saltholdig. Saltindholdet er jævnt aftagende, jo længere væk man kommer fra kysten. Strandengens jordbund er næringsrig, fordi den tilføres opløste næringssalte og organisk materiale i form af både levende og døde dyr og planter. Kalvebod Fælled på Amager er plantemæssigt en strandeng, selvom den aldrig overskylles. Der findes en vis mængde salt i jordvæsken fra før digerne blev etableret.
3 Et solrigt voksested På strandengen finder man ingen træer og buske, også kaldet vedplanter, de kan ikke tåle en vandmættet, stærkt saltholdig jordbund. Nå der ikke er skyggende træer og buske får de lyskrævende planter særdeles gode forhold. Længere inde på den højeste del af strandengen, der kun får salt i form af saltsprøjt under kraftige storme, finder man de første vedplanter som rynket rose, hvidtjørn, almindelig ene, revling og lyng. Strandeng ved Ugelbølle Strand. Rynket rose har etableret sig et stykke inde på strandengen som en af de første vedplanter.
4 Græsning på strandengen I århundreder har strandengene været brugt til afgræsning for køer og får, derfor har de bevaret deres naturlige præg. Hvis man overlod strandengene til sig selv, ville de udvikle sig hen mod en strandrørsump med høje flerårige planter som tagrør og kogleaks. De græsagtige planters stængler og blade er svært nedbrydelige, så i vinterhalvåret ophobes et lag halm, der bliver tykkere og tykkere år for år. Græsning på diget og længere ude på strandengen foran Margrethe Kog ved Højer. Plantevækst i tre hovedgrupper På en typisk dansk strandeng, der afgræsses af får eller køer falder jordbundens saltindhold jævnt fra omkring 4% tættest på havet til ca 2% i baglandet og man ser tydeligt, at planterne og vegetationen ændrer sig fra strandkantens daglige lavvandslinie ind mod det tørre bagland. Strandengen opdeles i tre hovedgrupper: vade, strandeng med forskellige zoner og strandoverdrev. Tættest på havet er plantevæksten sjældent sammenhængende, men ofte præget at den enårige salturt, også kaldet kveller. Her kan man også træffe almindelig vadegræs, strand-asters og vingefrøet hindeknæ. Denne vegetationstype kaldes vade og findes især i marksområderne i det sydvestjyske Vadehavsområde fra Skallingen til syd for den dansk-tyske grænse. Emmerlev Klev. Ugræsset strandeng hvor vadehavsdiget slutter nord for Højer.
5 Zoner i strandengen Strandengen er det område hvor der én til flere gange om året, isæt i vinterhalvåret, kan forekommer oversvømmelse med saltvand. Strandengen kaldes ofte for salteng for at markere forskellen til græssede enge i indlandet uden saltpåvirkning. I strandengen findes ofte 3 zoner, som ses ret tydeligt. Tættest på vaden og havet ses en grågrøn zone, der er domineret af flerårige arter som strand-vejbred, strand-asters og vingefrøet-hindeknæ. Flere af disse arter har grågrønne stængler og blade, derfor virker zonen grålig. I denne zone tilbageholdes materiale i forbindelse med oversvømmelse. Det er også de vådeste zoner, derfor sker nedbrydningen af dødt plantemateriale relativt langsomt. Der sker en ophobning af en tørveagtig masse og terrænet hæves og den næste zones planter får mulighed for at indfinde sig. I den næste zone finder man harril og rød svingel, derfor kalder man den harril- og rød svingel-engen. Det er isæt harrils mørkegrønne stængel og blade, der sætter farve på denne zone. Man kan også finde arter fra den yderste zone som et eksempel på, at naturen ikke udvikles efter en lige linje, man kalder det er en forskydning i vegetationen, der foregår på grund af tidevandets uens tilførsel af materiale. Endnu længere væk fra havet finder man en zone der domineres af jordbær-kløver, gåsepotentil, mark-rødtop og atter rød svingel. Om sommeren har denne zone en større blomsterpragt end de yderste zoner, der domineres af græsser og halvgræsser. Strandasters på strandengen ved Rønnerne nord for Frederikshavn.
6 Strandoverdrevet Indenfor strandengen finder man strandoverdrevet. Det dannes ovenfor vinterhøjvandslinjen. Her tilføres kun salt med blæstens vand- og skumsprøjt. På strandoverdrevet findes samme planter som på de græssede indlandsoverdrev, der er beskrevet i menuen om græsland. Her finder man både indlandsarter som almindelig hønsetarm, hvid-kløver, høst-borst og håret star og arter, der elsker salt som engelskgræs, fliget vejbred og smalbladet kællingetand. Strandasters på strandengen ved Rønnerne nord for Frederikshavn Når stranden lugter Flere steder i de indre farvande, hvor der er store mængder opskyl af alger og ålegræs, er kysten udformet på en sådan måde, at det døde materiale ikke kan transporteres videre op på strandengen. Her opstår sumpede flader af dødt materiale, der invaderes af svovlbakterier, der udvikler store mængder af stinkende svovlbrinter. Glatved Strand. Sumpet flade af dødt materiale.
Strandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereBadevandsprofil for stranden ved Broager Strand Camping i Sønderborg Kommune
Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereAf Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37
36 Nyt klubhus samler sejlere og surfere Vandkultur I Sejlere og surfere kommer fra vidt forskellige idrætskulturer, men alligevel kan de finde sammen om fælles foreningsliv i et nyt klubhus. Et eksempel
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereBadevandsprofil Havnebadet
Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet
Læs mereFredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk
Trelde Næs Strand (Blå Flag) Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereNy ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet
Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereDit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereFredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210 7000 E-mail:kommunen@fredericia.dk www.fredericia.dk
Vejrmosegårds Strand Ansvarlig myndighed Fysiske forhold Beliggenhed/farvand Strandens udstrækning, beskrivelse og faciliteter Fredericia Kommune, Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Tlf. 7210
Læs mereBilag: Naturbesigtigelse
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereDette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.
From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereGrødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.
Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereBadevandsprofil for Rendbjerg Strand i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Rendbjerg Strand i Sønderborg Kommune Strandens navn Rendbjerg Strand Adresse Egeskovvej 26, 6310 Broager (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID K201 DKBW758 Koordinater
Læs mereHermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Læs mereVadehavet. Højer mølle
Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den
Læs mereVejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1
Side 1 I denne vejledning skal vi bruge 7 billeder som skal sættes ned i størrelse. Bagefter sættes de sammen 3 i den ene rækker og 4 i den anden. Til sidst sættes de 2 rækker sammen så det er som en collage.
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereHvad er en strandeng?
Kapitel 1: Hvad er en strandeng? Danmarks 7.300 km kystlinie rummer mere uberørt og varieret natur end de fleste andre danske naturtyper. Det skyldes de ekstreme forhold i kystzonen - saltpåvirkning, vandstandssvingninger,
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereLINJETAKSERING AF VADEHAVSKYSTEN
LINJETAKSERING AF VADEHAVSKYSTEN Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Planters tilpasning til forskellige mijøfaktorer er bestemmende for deres gruppering i landskabet. Hvor miljøfaktorer ændrer sig langs
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereVejledning om beskyttelse af vandværksboringer
Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,
Læs merePlanter og salt set med en planteøkologs briller
Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereDen danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km
Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mere27 KAJAKRUTER i SYDVESTJYLLAND
Når solen skinner, vandet ligger spejlblankt og man ikke kan se hvor havet slutter og himlen begynder - så kan det være svært at forestille sig, at Vadehavet også er et af de mest udfordrende farvande
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereBadevandsprofil for: Helnæs Fiskerhuse
Badevandsprofil for: Helnæs Fiskerhuse Ansvarlig myndighed: Badevand på internettet: Assens Kommune Miljø og Natur Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.: 64747511 (ma.-on. kl. 10 00-15 00 ; to. 10 00-17 00
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereHormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer
Patientinformation "Sår i Syd" Hormoncremer Vejledning i brug af hormoncremer Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Om hormonbehandling Denne pjece handler om hormonbehandling af huden Hormonbehandling
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereLænsning og opdæmning
Lænsning og opdæmning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsast Lænsning og opdæmning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvester-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen
Læs mereOplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Læs mereBadevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Bønnerup Strand Vest (apr. 2013) Badevandsprofil for Bønnerup Strand Vest Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereBadevandsprofil for Gjerrild Strand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Gjerrild Strand Gjerrild Strand (apr. 2013) Gjerrild Strand (apr. 2013) Badevandsprofil for Gjerrild Strand Ansvarlig myndighed Norddjurs Kommune Natur og Miljø Torvet 3 8500 Grenå
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereSPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereFrom:Mogens Gundersen To:Post til KIB Subject:Partshøring vedrørende Borupgårdscentret, Snekkersten
From:Mogens Gundersen Subject:Partshøring vedrørende Borupgårdscentret, Snekkersten Som en af de nærmeste naboer til det eksisterende samt kommende Borupgårdscenter som lyder godt. Men det bliver alt for
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.
Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereOrientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse
Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereDispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Læs mereBadevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed:
Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereBadevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011
Badevandsprofil 561 Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad Revisionsdato: 24-03-2011 Medlemsstat Danmark Kommune Furesø Kommune DKBW Nr. DKBW45 Station Nr. D561 Station Navn Furesøen, Fiskebæk Friluftsbad DKBW
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mere