Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden."

Transkript

1

2

3 Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består af brint og helium, blev dannet i midten og udgør 99 % af solsystemets samlede masse. Omkring Solen blev 8 planeter skabt samt en masse stykker af sten, is og metaller, der ikke blev store nok til at blive kaldt planeter. Disse blev til asteroider og kometer. I mellem Mars og Jupiter ligger frostlinjen, der markerer det sted, hvor vand går fra gas til fast form. Inden for frostlinjen ligger de fire små stenplaneter og uden for frostlinjen findes de fire store gasplaneter. Vores solsystem består af Solen og de otte planeter Merkur, Venus, Jorden, Mars, Saturn, Uranus og Neptun. Man har helt tilbage fra oldtiden vidst, at planeterne var anderledes end stjernerne. Ordet planet stammer fra oldgræsk og betyder vandrende stjerne. Planeterne bevæger sig nemlig i forhold til stjernerne på nattehimlen, mens stjernerne ligger fast i forhold til hinanden. Solen er centrum i vores solsystem og er en stor kugle af glødende gas, der hovedsageligt består af brint og en smule helium. Solen er en mellemstor stjerne af stjernetypen G2V. I Solens centrum er der 15 millioner grader varmt, hvilket gør fusionsprocesser muligt. Disse fusionsprocesser omdanner brint til helium og skaber i denne proces lys, der får Solen til at skinne. Det tager dog i gennemsnit dette lys år at komme fra Solens centrum og ud til overfladen. Overfladen, der også kaldes fotosfæren, er den del af Solen, som vi ser, og der er grader varmt. Over fotosfæren findes to atmosfærelag kaldet Kromosfæren og Koronaen. Vi mennesker kan ikke se disse to lag med det blotte øje, men koronaen kan ses under solformørkelser som en tåge omkring Solen. Koronaen skabes, da der hver dag

4 sendes millioner af tons materiale ud fra Solen i det vi kalder solvinden, der er en jævn strøm af partikler, der strækker sig til de yderste egne af solsystemet. Strømmen af partikler, der skaber solvinden, bærer et magnetfelt med sig, som danner en boble omkring vores solsystem, dette kaldes for Heliosfæren og slutningen af vores solsystem beskrives som det sted, hvor man ikke længere kan registrere Solens magnetfelt. Det første menneskeskabte objekt, der forlod vores solsystem, var Voyager 1, der blev opsendt i Rumsonden nåede dog ikke ud af vores solsystem før Merkur er solsystemets mindste planet og den planet, der ligger tættest på Solen i en afstand på kun 58 millioner kilometer. Merkur har en alt for lille masse til at kunne holde på en atmosfære, og samtidig ligger planeten så tæt på Solen, at den smule atmosfære der er, konstant bliver skrællet af. Den manglende atmosfære er også årsagen til, at der er meget stor forskel på temperaturerne om natten og om dagen. Dagstemperaturerne når helt op på 350 grader

5 Celsius, mens det bliver ned til -175 grader Celsius om natten. Merkur er dækket af kratere, både store og små. Disse kratere er skabt af nedslag fra kometer og meteorer, og da der ikke er noget vind eller vejr til at slette sporerne fra disse kratere, vil de blive ved med at være der indtil et eventuelt andet nedslag sletter sporerne fra det første. Merkur er blevet dannet meget tæt på Solen, og det betyder, at den lille planet stort set kun består af stenmateriale og metaller hovedsageligt jern. Venus bliver ofte kaldt Jordens tvillingeplanet, da de næsten har samme størrelse. Jorden er dog en smule større end Venus. Venus er også den planet, der ligger tættest på Jorden og ligger i en afstand til Solen på 108 millioner kilometer. Venus er dækket af store gule skyer, der konstant dækker planeten, derfor kan vi ikke observere Venus overflade med almindelige teleskoper. De gule skyer er resultatet af en drivhuseffekt, der er gået amok, fordi Venus atmosfære er 100 gange tykkere end Jordens. Derfor er det ikke muligt for varmen at slippe væk fra Venus, og det har resulteret i en konstant temperatur ved overfladen på 460 grader. Disse høje temperaturer har fået Venus atmosfære til at fordampe og alt den svovl, der fandtes i overfladen, ligger nu i de gule skyer, der faktisk er svovlsyreskyer. Venus er 225 jord-døgn om at kredse en gang rundt om Solen, mens den er 243 jord-døgn om at kredse en gang rundt om sig selv. En Venus dag er altså længere end et Venus år så man har altid fødselsdag på Venus. Venus ligger også tættere på Solen i forhold til Jorden, derfor ses den også om morgenen eller aftenen. Venus er tit blevet kaldt for morgenstjernen eller aftenstjernen og er det tredje klareste objekt på himlen efter Solen og Månen.

6 Mars er Jordens naboplanet ud i solsystemet og kaldes for den røde planet, da hele planeten er dækket af fint rødt støv. Mars er det sted i solsystemet, hvor vi har sendt flest satellitter og robotter hen. Den nyeste mission til Mars er Curiosity robotten, der landede på Mars i Mars har i dag næsten ingen atmosfære, da den er blevet skrællet af på grund af solvinden fra Solen, men Mars har engang haft en tykkere atmosfære, der har gjort det muligt at have et flydende hav på Mars. Forskere, der arbejder med Mars, har fundet spor af søer, have og floder af flydende vand, som engang har eksisteret på Mars. I dag er der kun is og vanddamp tilbage, og trykket på Mars er så lavt, at det ikke er muligt at have vand i flydende form på overfladen af den røde planet. Mars ses som en rød stjerne på himlen. Den ligger længere fra Solen end Jorden gør, så den får ikke helt så meget lys. Et år på Mars er ca. dobbelt så langt som et år på Jorden, og når Mars og Jorden står på hver deres side af Solen, kan vi ikke se planeten, og vi kan heller ikke kommunikere med robotter, som vi har på Mars i dette tidsrum. Jupiter er solsystemets største planet og er den inderste af de store gasplaneter. Det er den første planet på den anden side af frostlinjen. Som en gasplanet består Jupiter af en fast kerne, et lag af vand-is og CO 2 -is og omkring dette, et meget tykt lag gas af hovedsageligt brint og en smule helium, der bedst beskrives som en tyk atmosfære, der omgiver kernen. Jupiter er den planet i solsystemet, der har allerflest kendte måner i alt 67. De fire største af disse måner blev opdaget af den italienske astronom Galileo Galilei, efter at han havde

7 opfundet teleskopet i starten af 1600-tallet. De fire største måner kaldes derfor også for de Galilæiske måner og har navnene Ganymedes, Callisto, Europa og Io. Et af kendetegnene ved Jupiter er den kæmpestore røde plet, der findes på planeten. Dette er en enorm orkan, der er næsten dobbelt så stor som Jorden, og som har raseret i alt den tid, vi har kunne observere Jupiter. Jupiter ses meget tydeligt på himlen, når den er oppe som en klar stjerne, der ikke blinker. Ejer man en kikkert eller et teleskop, kan man se de fire store måner som små prikker, der ligger omkring Jupiter. Saturn er solsystemets næststørste planet og den fjerneste planet i solsystemet, som vi mennesker kan se med det blotte øje. Saturn er en gasplanet ligesom Jupiter, men bliver også omgivet af karakteristiske ringe. Saturns ringe består af millioner af stykker af is, støv og sten, der ligger i mange forskellige ringe.

8 Der er usikkerhed om, hvorfra disse ringe stammer fra, men en teori fortæller, at de måske er skabt af to måner, der engang stødte sammen, og ringene blev skabt fra resterne af dette sammenstød. Saturn har 62 kendte måner, hvor vi har landet rumsonden Huygens på månen Titan. Saturn er den fjerneste planet, som vi kan se med det blotte øje fra Jorden. Når Saturn ses på himlen, ligner den en klar stjerne, der dog er svagere end Jupiter og Venus. Ser man på Saturn gennem et lille teleskop, kan man se Saturns ringe. Uranus kan ikke ses med det blotte øje og blev først opdaget af William Herchel i 1781, da han så planeten gennem et teleskop. Uranus kaldes for en is-kæmpe, da der findes mange typer is i atmosfæren så som: vand, ammoniak, metan og hydrocarbonater. I Uranus atmosfære kan der skabes vinde med hastigheder helt op mod 250 meter pr. sekund. Uranus har den koldeste planetariske atmosfære i hele solsystemet, der er kun -224 grader Celsius. Uranus adskiller sig fra de andre planeter på en helt særlig måde, den roterer nemlig om sig selv i en 90 graders vinkel til de andre planeter. Så den ligger faktisk ned og triller rundt om Solen. Uranus kan ikke være blevet dannet sådan, så denne mærkelige rotation må være et resultat af en senere begivenhed. En teori forklarer, at Uranus måske er blevet væltet da to planeter stødte sammen i det helt tidlige solsystem. Uranus har et utydeligt ringsystem, der hovedsageligt består af is-krystaller, og dette ringsystem ligger også med en 90 graders vinkel til f.eks. Saturns ringsystem.

9 Neptun blev opdaget af Urbain Le Verrier og Johan Galle i 1846 og er den fjerneste og yderste af de fire gasplaneter, men også den mest kompakte. Det er samtidig den yderste planet i vores solsystem og ligger 30 gange så langt fra Solen, som Jorden gør. Der findes et tydeligt vejrsystem på Neptun, der har vinde helt op til km/t. Dette vejrsystem er meget kompliceret, og der findes bælter med storme, og skyer i flere højder. Neptun har en mørk plet og hvide skyer som bevæger sig rundt på planeten, de hvide skyer, er metan-skyer og den mørke plet er en meget kraftig orkan. Der findes også et fragmenteret ringsystem omkring Neptun, der først blev opdaget i 1960 erne. Dværgplaneter er modsat planeter ikke tunge nok til at rydde op i deres bane omkring Solen, men de er ligesom planet runde. Plutoider er dværgplaneter, som har gennemsnitsbaner, der er større end Neptuns. Ceres er den mindste af Solsystemets fem dværgplaneter. Den kredser om Solen i asteroidebæltet, der ligger mellem Mars' og Jupiters baner. Med en diameter på kun ca. 975 km er Ceres den mindste af de fem kendte dværgplaneter i vores Solsystem. Ceres blev opdaget den 1. januar 1801 af den italienske astronom Giuseppe Piazzi. Dens bane ligger mellem Mars' og Jupiters, og som udgangspunkt blev Ceres opfattet som en ny

10 planet i Solsystemet. Ceres mistede dog sin planetstatus - både pga. den beskedne størrelse og fordi astronomerne med tiden fandt mange flere objekter, der kredser mellem Mars' og Jupiters baner. Disse objekter kaldes for asteroider og det område, de kredser i, kaldes for asteroidebæltet. Ceres er det største objekt i asteroidebæltet. Forskerne anslår, at Ceres udgør ca. en tredjedel af alt materialet her. Det formodes, at forstyrrelser skabt af Jupiters tyngdekraft har forhindret Ceres i at samle mere materiale, og derved blive en mere velvoksen klode. Hvis alt går vel, vil vores viden om Ceres blive meget større, når dværgplaneten får besøg af NASA-rumsonden Dawn i Pluto er én af Solsystemets dværgplaneter. Den er betydeligt mindre end Månen, men har til gengæld en måne, der er halvt så stor som den selv. Pluto er den næststørste af Solsystemets fem dværgplaneter. Den menes at være en isplanet, der er dækket med lag af frossen metangas. Plutos bane hælder 17 grader i forhold til det normale baneplan i Solsystemet. Dens bane er endvidere så langstrakt (elliptisk), at den mellem 1979 og 1999 var nærmere Solen end Neptun.

11 Pluto blev opdaget i 1930 af amatørastronomen, Clyde Tombaugh, der en kort overgang var ansat på Lowell Observatoriet. Her gennemsøgte han et utal af fotografiske plader for nye planeter. Efter opdagelsen blev Pluto udnævnt til Solsystemets niende planet og Tombaugh blev dermed den tredje person i historien, der har opdaget en planet, som ikke var kendt forinden. Efter vedtagelsen af en ny planetdefinition i august 2006 blev Pluto udnævnt til dværgplanet. I 1978 undrede en astronom sig over, at en optagelse af Pluto viste et pæreformet omrids. Ved at kontrollere andre optagelser af den fjerne objekt viste det sig, at alle havde den lidt aflange form og at ''fejlen'' ikke lå i det fotografiske optagelse. Pluto måtte have en relativt stor måne (Charon) tæt ved. Dette er senere blevet bekræftet ved optagelser både fra Jorden og fra rummet med Rumteleskopet Hubble. I 2005 opdagede Hubble yderligere to måner, Nix og Hydra, der dog kun er ca. 100 km store. To endnu mindre måner (P4 og P5) blev opdaget af Hubble i henholdsvis 2011 og Dværgplaneten Haumea er den, der sidst fik status som dværgplanet. Den roterer hurtigt, har en aflang form og to små måner. Solsystemets sidst udnævnte dværgplanet blev opdaget i december 2004 af den amerikanske astronom Mike Brown og hans kolleger og fik i første omgang katalogbetegnelsen 2003 EL61. I september 2008 gav den Internationale Astronomiske Union (IAU) så 2003 EL61 status som dværgplanet. Ved samme lejlighed blev dværgplaneten døbt Haumea. Navnet stammer fra hawaiiansk mytologi, hvor Haumea er gudinden for fødsel og frugtbarhed. Haumea befinder sig i det såkaldte Kuiper-bælte, der er en stor samling iskolde objekter, der kredser fjernt fra Solen udenfor Neptuns bane - herunder tre af de andre dværgplaneter: Pluto, Makemake og Eris. Astronomernes observationer tyder på, at Haumea har en meget aflang form. Forskerne vurderer, at dværgplaneten er ca km på den lange led og ca km bred. Den aflange form skyldes, at Haumea roterer hurtigt rundt - en gang på kun 3,9 timer.

12 Netop nu befinder Haumea sig næsten 7,8 mia. km fra Jorden, men afstanden varierer, da dværgplaneten har en aflang (elliptisk) bane. Den store afstand gør, at Haumea ikke kan studeres i detaljer med selv de kraftigste teleskoper. Det har dog været muligt at afsløre, at Haumea har to små måner, der er blevet døbt Hi'iaka og Namaka - også navne fra den hawaiianske mytologi. De to måner formodes at være materiale, der stammer fra store nedslag på Haumea. Det går godt i spænd med mytologien, da både Hi'iaka og Namaka blev født af Haumea's krop. Makemake blev opdaget i 2005, men fik først i juli 2008 officiel status som dværgplanet. Solsystemets næst yderste dværgplanet blev opdaget den 31. marts 2005 af den amerikanske astronom Mike Brown og hans kolleger og fik i første omgang katalogbetegnelsen 2005 FY9. I juli 2008 gav den Internationale Astronomiske Union (IAU) så 2005 FY9 status som dværgplanet. Ved samme lejlighed blev dværgplaneten døbt Makemake (udtales MAHkay- MAHkay). Navnet er af polynesisk oprindelse og er bl.a. navnet på frugtbarhedsguden i mytologien på øen Rapa Nui, der også er kendt som Påskeøen. I juni 2008 besluttede IAU, at dværgplaneter som Pluto fremover skal kaldes for plutoider. Makemake kan derfor også bryste sig af at være Solsystemets tredje plutoide. Dværgplaneten Ceres ligger i asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner og kan derfor ikke få denne etiket. Astronomerne vurderer, at Makemake's diameter er omkring km svarende til 2/3 af Plutos. Netop nu befinder Makemake sig ca. 7,8 mia. km fra Jorden, men afstanden varierer, da dværgplaneten har en aflang (elliptisk) bane. Den store afstand gør, at Makemake ikke kan studeres i detaljer med selv de kraftigste teleskoper. Observationerne af Makemake har indtil nu ikke afsløret nogen måner i kredsløb om den fjerne verden.

13 Dværgplaneten Eris har kun været kendt siden Den har samme størrelse som Pluto, men er meget længere væk fra Solen. Eris er en af Solsystemets fem dværgplaneter. Eris blev opdaget den 21. oktober 2003 af den amerikanske astronom Mike Brown og hans kolleger. De seneste observationer viser, at Eris er km i diameter, mens Plutos diameter er mellem og km. I praksis er de to dværgplaneter altså lige store. Eris har én kendt måne, der er blevet døbt Dysnomia. Den vurderes at have en størrelse på m. Begge navne stammer fra den græske mytologi, hvor Eris er gudinde for disharmoni og strid. Dysnomia er hendes datter - ånden for lovløshed. Eris befinder sig for tiden ca. 14,5 mia. km fra Solen. Det er 97 gange længere end afstanden mellem Solen og Jorden. Dværgplanetens bane er meget langstrakt og når den er nærmest Solen, kommer den tættere på vores stjerne end Pluto (36 gange afstanden mellem Solen og Jorden). Det tager Eris og Dysnomia hele 560 år at kredse en gang om Solen. Der er foreløbig ingen planer om at sende en rumsonde ud for at se nærmere på Eris og Dysnomia.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen.

7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Indhold. Musikken, du vil høre, er en optagelse af værket Gustav Holst: Planeterne fra fredagskoncerten den 29.11.2013 i Koncerthuset i København.

Indhold. Musikken, du vil høre, er en optagelse af værket Gustav Holst: Planeterne fra fredagskoncerten den 29.11.2013 i Koncerthuset i København. Indhold 2 Musikværket... 3 Solsystemet... 5 Solen... 6 Mars... 7 Venus... 9 Merkur... 11 Jupiter... 13 Saturn... 15 Uranus... 17 Neptun... 19 Ekstra materiale... 21 Om formidlerne... 21 Musikken, du vil

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Planetstier. Glyngøre/Durup

Planetstier. Glyngøre/Durup Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn

Rundtosset i Rummet. Planetaktiviter for Børn Rundtosset i Rummet Planetaktiviter for Børn Carol Anne Oxborrow Danish Space Research Institute November 27, 2000 DSRI Danish Space Research Institute Juliane Maries Vej 30 DK-2100 Copenhagen Kapitel

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT

LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT LEKTION 3:7 METODER - LÆR DEM, OG LÆR ALT AL BEGYNDELSE ER SVÆR I 2012 valgte jeg, efter 18 år som storryger, at kvitte smøgerne. I tiden efter havde jeg brug for at aktivere mine hænder og hoved, så jeg

Læs mere

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014

SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.2014 SØNDERSØ IDRÆTSLAND 06.03.204 SITE VIEWS 9 0 2 8 2 3 5 4 6 7 Baggrund Projektområdet ligger placeret vest for Søndersø by. Området er omgivet af skøn natur. Projektområdet omkranses af en række skoler

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Opgaver til Det lille Fagbibliotek

Opgaver til Det lille Fagbibliotek Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

Et unikt tilbud. Økonomi

Et unikt tilbud. Økonomi Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Skoletjenesten Teknisk Museum

Skoletjenesten Teknisk Museum Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Til læreren I dag er der en almindelig forståelse af, at naturvidenskab og humaniora er uløseligt forbundet. Det giver ingen mening at forstå naturen eller

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere