Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde.

Transkript

1 Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt) Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde. Den skriftlige redegørelse for nedenstående punkter kan suppleres med en mundtlig uddybning. 1. Optag pr. 1. marts Implementering af fusion med DTU Diplom Diplomingeniøruddannelsen fremadrettet Ny bacheloruddannelse under udvikling Ubalance i udvekslingsstuderende Status for samarbejdaftale med LORC (Lukket punkt) Fordeling af basismidler Satellitovervågnings- og satellitkommunikationskapaciteter i Arktis Interreg Øresund Betaling i.f.m. likvidation af Øresundsuniversitetet Konsolideret budget efter fusion Rektors Strategiske Omstillingspulje Campus Village Vindtunnel på Risø campus Status for selveje Risø Campus Partnerskab om drift af en række IT-systemer DTU medarbejdere i spin-out bestyrelser Standarder for god ledelse Lukket punkt - virksomhedsrelateret Lukket punkt virksomhedsrelateret...10

2 1. Optag pr. 1. marts 2013 Diplomingeniøruddannelsen Lyngby Campus Optagne Optagne Ændring i % Bygning Bygningsdesign Elektro IT Kemi- og bioteknologi Maskin I alt Optaget på individuel studieplan Diplomingeniøruddannelsen Ballerup Campus Optagne Optagne Ændring i % Bygning Eksport Elektro Elektro engelsk IT IT engelsk Maskin Maskin engelsk Produktion I alt De endelige optagelsestal er vist ovenfor. Det bemærkes, at optagelsestallene ikke afspejler interne studieskiftere, som tæller med i optagelsestallene på det tidspunkt, hvor de blev optaget. Om vinteroptaget på diplomingeniøruddannelserne i 2013 kan det konkluderes, at: - Optaget på Lyngby campus pr. 1. marts viser samlet set en lille fremgang i.f.t. 2012, hvilket primært skyldes et stigende optag til kemi- og bioteknologi. - Optaget på Ballerup campus pr. 1. marts viser samlet set en fremgang på 18 % i.f.t. 2012, hvilket afspejler et generelt højere optage på næsten alle retninger. 2

3 Masteruddannelser Heraf Internationale* Ændring i % Ændring i % Akvatisk videnskab og teknologi Anvendt kemi Bioteknologi Byggeteknologi Bygningsdesign Bæredygtig energi Design og innovation Digitale medieteknologier Elektroteknologi Farmateknologi Fotonik 1 1 Fysik og nanoteknologi Fødevareteknologi Geofysik og rumteknologi 1 Informationsteknologi Kemisk og biokemisk teknologi Konstruktion og mekanik Lyd og akustisk teknologi Matematisk modellering og computing Materiale- og procesteknologi Medicin og teknologi Miljøteknologi Olie- og gasteknologi Planlægning, innovation og ledelse Systembiologi Telekommunikation Transport og logistik Vindenergi Nord SecMob I alt masteruddannelser (stud.polyt) Note: * Internationale studerende er opgjort på baggrund af statsborgerskab. Om vinteroptaget på masteruddannelserne i 2013 kan det konkluderes, at: - Der er optaget i alt 347 studerende, hvilket er på niveau med optaget i Optaget på de enkelte retninger varierer meget. De mest søgte uddannelser udgøres af: Byggeteknologi, Informationsteknologi, Matematisk modellering og computing, Elektroteknologi og Bygningsdesign - Optaget af internationale studerende ligger ligeledes på samme niveau som i Implementering af fusion med DTU Diplom Med uddannelsesministerens godkendelse af fusionen er sammenlægningen af DTU og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) pr 1. januar 2013 en realitet og IHK er således med virkning fra 1. januar 2013 indfusioneret i universitetet, der som den fortsættende institution har overtaget alle rettigheder og forpligtelser. Der kan i den forbindelse gives følgende status for implementeringens forløb: 3

4 - Navnet på den nye enhed i Ballerup, er fastlagt til DTU Diplom (kort navn) og Center for Diplomingeniøruddannelse (langt navn). Navnet på den geografiske lokalitet er DTU Ballerup campus. - Der er i tæt samarbejde med afgivende og modtagende ledere gennemført en forandringsproces, der har faciliteret et skift af arbejdssted og/eller leder for IHK s medarbejdere. Til understøttelse af forandringsprocessen er der endvidere afholdt tre introduktionsdage på DTU for nye medarbejdere, særligt målrettet de tidligere IHK-medarbejdere. - I perioden 17. januar til 8. februar 2013 har universitetet gennemført en annoncekampagne i en række dagblade, distriktsblade og fagblade, herunder Politiken, Jyllandsposten og Berlingske. Kampagnen har under overskrifterne "Én løsning", "Ét grundstof" og "Én hat" gjort opmærksom på fusionen mellem DTU og IHK. Kampagnen har endvidere understreget, at universitetet med fusionen er Danmarks største udbyder af diplomingeniøruddannelser. - I april 2012 blev der etableret en række arbejdsgrupper, der skulle forberede fusionen inden for en række arbejdsområder. Langt de fleste arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde - dog undtaget de arbejdsgrupper, som arbejder med udvikling af DTU s nye fælles diplomingeniørretninger - og arbejdsopgaverne er overgået til universitetets driftsorganisation, hvor de implementeres. 3. Diplomingeniøruddannelsen fremadrettet Arbejdsgrupperne under de faglige fora, der blev nedsat til at forberede fusion mellem DTU og det daværende IHK, fortsætter udviklingen af de diplomingeniørretninger, som skal udbydes pr. sommeren Der skal fastlægges erhvervssigte, kompetenceprofil og studieplaner for alle retninger inden 1. juli Dette arbejde sker i overensstemmelse med CDIO-konceptet, som det er beskrevet i den nye CDIO-håndbog for DTU s diplomingeniøruddannelse, der blev færdig primo januar Universitetet har besluttet, at der for alle diplomingeniørretninger, som udbydes pr. sommeren 2014, skal være en vis fælles faglighed, der konstituerer en diplomingeniør fra DTU. Derfor formuleres generelle mål for læringsudbytte, som skal gælde for alle diplomingeniørretningerne ideelt også for eksportingeniøruddannelsen. Disse generelle mål for læringsudbytte skal suppleres med et antal retningsspecifikke mål for læringsudbytte, som identificerer den enkelte retnings kernefaglighed. Aftagerrepræsentanter vil blive inddraget i arbejdet. De generelle mål for læringsudbytte og de retningsspecifikke mål for læringsudbytte skal fremgå af hver uddannelsesretnings kompetenceprofil. De generelle mål for læringsudbytte skal understøtte profileringen af universitetets diplomingeniøruddannelse og afspejle den nye diplomingeniøruddannelses trademark. Det kommende innovationscenter på DTU Diplom i Ballerup skal bidrage til, at viden og kompetencer vedrørende innovation bliver en væsentlig del af dette trademark. Senest er en arbejdsgruppe under det faglige forum Forretning, teknologi og innovation igangsat med henblik på at udvikle de tre retninger Eksport, Produktion samt Proces og innovation. Et af målene med arbejdet er at identificere kernefagligheden for en eks- 4

5 portingeniør og sikre, at retningen får samme normalforudsætninger som de øvrige diplomingeniørretninger. Endvidere er der igangsat en evaluering af de 5 engelsksprogede diplomingeniørretninger, som aktuelt udbydes på DTU Diplom. Evalueringen har til formål at tilvejebringe et grundlag for en beslutning om, hvorvidt de engelsksprogede retninger skal videreføres. 4. Ny bacheloruddannelse under udvikling Universitetet ønsker 1. maj 2013 at ansøge akkrediteringsinstitutionen om akkreditering og oprettelse af en ny bacheloruddannelse i industriel økonomi og strategisk analyse (arbejdstitel). Der er tale om en helt ny type ingeniøruddannelse inden for området service engineering. Uddannelsen vil med et stærkt fundament i matematisk modellering og beslutningsstøtte kombinere en teknisk tilgang med samfundsfaglig indsigt. Resultatet er en ingeniør, der kan angribe komplekse opgaver fra et analytisk perspektiv, hvor specialiseret input fra de enkelte tekniske fagfelter kombineres i omkostningseffektive løsninger, ofte i form af højteknologiske systemer, der optimeres ud fra brugernes samlede behov eller flerdimensionale samfundsmæssige formål. Uddannelsen vil danne det naturlige rekrutteringsgrundlag for en række af DTU s eksisterende kandidatuddannelser, der i dag ikke har en bachelorretning, der leverer bachelorer med disse kompetencer. Dette gælder især kandidatuddannelserne Transport og Logistik, Planlægning, Innovation og Ledelse samt Bæredygtig Energi, men også andre kandidatuddannelser, der indeholder komponenter omkring planlægnings- og vurderingsmæssige sider af f.eks. miljø- og energisystemer, vil kunne få gavn af en bacheloruddannelse med det beskrevne indhold. De færdiguddannede kandidaters (civilingeniørers) beskæftigelse vil afhænge af, hvilken kandidatuddannelse og faglig profil den enkelte bachelor vælger. Kandidaterne forventes dog primært at få ansættelse inden for de to hovedområder samfundsanalyse og industriel økonomi. Således forventes en bred vifte af organisationer og virksomheder som f.eks. styrelser og offentlige institutioner, store kommuner og regioner, EU, konsulent- og servicevirksomheder samt produktionsvirksomheder at få glæde af de kommende civilingeniører. Uddannelsen forventes med sin profil og særlige adgangskrav (matematik A, samfundsfag A og fysik C samt yderligere et naturvidenskabeligt C-niveau fag) at kunne tiltrække studenter, der ikke i dag er vælger at søge ind på DTU. 5. Ubalance i udvekslingsstuderende Det politiske krav om balance i udvekslingen af danske og udenlandske studerende har ført, at universitetet er blevet pålagt at tilbagebetale uddannelsestaksameter for 23,7 mio. kr. som følge af ubalancen i perioden Universitetet arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for stærk ind- og udgående studentermobilitet. Stærk studentermobilitet bidrager til anerkendelsen af universitetet 5

6 som et internationalt orienteret teknisk eliteuniversitet med et internationalt læringsmiljø, der kvalificerer dimittenderne til at begå sig globalt. Universitetet havde ved udgangen af 2012 ca. 250 udvekslingsaftaler. Med fusionen bringer DTU Diplom yderligere ca. 185 aftaler ind i det samlede universitet. Tilbagebetalingskravet sammenholdt med universitetets egne forventninger om en udvikling hen imod færre, men tættere og dybere samarbejdsaftaler har derfor gjort det nødvendigt at foretage en intern revision af den samlede aftaleportefølje med henblik på at opsige en række udvekslingsaftaler. Der har således været gennemført en nøje vurdering af den samlede aftaleportefølje m.h.p. at etablere en ny samlet portefølje af aftaler, som giver universitetet mulighed for en god og balanceret udvekslingsmobilitet på alle uddannelsesniveauer og områder. Aftaler med skæv balance har været i høring hos studieledere og institutstudienævnsformænd og på baggrund af denne interne høringsproces forventes en række af de identificerede aftaler opsagt, med virkning fra det akademiske år 13/ Status for samarbejdaftale med LORC (Lukket punkt) 7. Fordeling af basismidler CBS har på et møde i Danske Universiteters Formandskreds i december 2012 tilkendegivet, at man ønsker en drøftelse af basismidler til forskning i regi af Formandskredsen og spørgsmålet forventes rejst på det kommende møde i Formandskredsen den 18. marts Få foranledning af CBS s tilkendegivelse blev basismidlernes fordeling drøftet på et møde i Rektorkollegiet i januar På mødet tilkndegav CBS at baggrunden for CBS ønske om at drøfte basismidlerne er, at CBS i 2015 vil stå med en underfinansiering på 100 mio. kr. 8. Satellitovervågnings- og satellitkommunikationskapaciteter i Arktis Uddannelsesministeriet har bevilget universitetet 8 mio. kr. til et to-årigt projekt med titlen "Satellitovervågnings- og satellitkommunikationskapaciteter i Arktis". Bevillingen er givet for at DTU kan få mulighed for at indgå i et samarbejde med Forsvarsministeriet om "forsøg og afprøvning af satellitovervågnings- og satellit- kommunikationskapaciteter i Arktis, samt ubemandede fly (UAV) og tilhørende datahåndteringskapaciteter". Dette er en del af forsvarsforliget Ud over at understøtte gennemførslen af Forsvarets udviklingsprojekt skal universitetet også belyse mulighederne for "dual-use" af satellitbaserede systemer i Arktis, som både kan bidrage til Forsvarets opgaveløsning og til forskningsformål. Af konkrete opgaver skal universitetet bl.a.: - Bidrage til forsvarets omfattende analyse af den fremtidige opgaveløsning i Arktis i form af vidensformidling af muligheder med hensyn til teknologiske løsninger. - Kortlægge interesser og behov hos Forsvaret og det videnskabelige samfund i Rigsfællesskabet, der vil kunne understøttes af dual-use af satellitsystemer i Arktis. 6

7 - Samarbejde omkring gennemførelse af forsøg med overvågning i Arktis ved hjælp af eksempelvis ubemandede fly og satellitter. - Bidrage til analysen og identifikationen af løsningsmodeller med hensyn til datahåndtering og kommunikation (inklusiv infrastruktur). - Identificere mulige samarbejdsområder mellem forskning og forsvar i Arktis. - Skabe rammerne for en satellitbaseret platform for forskning i Nordgrønland. Projektet vil være forankret i Polar DTU, men trække på universitetets tværfaglige palette af kompetencer. Afrapportering skal ske til Uddannelsesministeriet. 9. Interreg Øresund Universitetet har i efteråret 2012 haft en udvidet revision på to Interreg Øresund projekter. Universitetets institutionsrevisor har i december 2012 foretaget en beregning af et muligt tilbagebetalingskrav, hvilket blev opgjort til 0,7 mio. kr. Revisionsfirmaet Deloitte har som First Level Controller for Interreg Øresund programmet forestået en efterfølgende revision. Denne forventes afsluttet i løbet af 1. kvartal 2013, hvorefter universitetet vil foretage en intern revision af øvrige projekter inden for Interreg Øresund. 10. Betaling i.f.m. likvidation af Øresundsuniversitetet Universitetet modtog i december 2012 en opgørelse over det økonomiske underskud på Øresundsuniversitetet, hvilket i forbindelse med likvidation af dette, skal dækkes af de enkelte medlemsuniversiteter. Fremgangsmåden for opgørelsen er aftalt med PwC i dennes egenskab af institutionsrevisor for RUC, der varetager sekretariatsfunktionen for den danske del af Øresundsuniversitetet. Det samlede underskud er opgjort til 12 mio. kr., og dette dækker over realiseret underskud, likviditetstræk forudbetalt af RUC samt et mindre beløb til uforudsete omkostninger (0,3 mio. kr.). DTU s andel er opgjort til 3,1 mio. kr. Det indregnede likviditetstræk vil efterfølgende blive tilbagebetalt til medlemsuniversiteterne i takt med bevillingsgivernes indbetalinger til RUC. Såfremt det fulde likviditetstræk tilbagebetales, vil DTU s samlede omkostning beløbe sig til ca. 1,3 kr. Modsat vil der kunne forekomme en justering i opkrævningen såfremt det afsatte beløb til uforudsete omkostninger ikke er dækkende. 11. Konsolideret budget efter fusion I forlængelse af fusionerne pr. 1. januar 2013 med IHK (DTU Diplom) og dele af UNI-C har universitetet igangsat udarbejdelsen af et konsolideret budget for universitetet for Bestyrelsen vil i forbindelse med forelæggelse af 1. kvartalsregnskabet modtage et revideret og konsolideret budget. 12. Rektors Strategiske Omstillingspulje I overensstemmelse med tidligere bestyrelsesbeslutning er der i budgettet for 2013 indlagt en RSO-pulje (Rektors Strategiske Omstillingspulje), aktuelt på 40 mio.kr. Puljen er 7

8 udmøntet til engangsbevillinger eller tidsbegrænsede bevillinger på baggrund af ansøgninger fra institutterne i forbindelse med deres udarbejdelse af UMV erne. 13. Campus Village Campus Village beror på en kommunal dispensation fra lokalplanen. Dispensationen udløb ved årsskiftet. Lyngby Tårbæk Kommunes Byplanudvalg har den 16. januar 2013 vedtaget, at der meddeles dispensation for yderligere 6 måneder, og at der ikke kan forventes yderligere dispensation, medmindre der foreligger konkret forslag til afløsning af pavillionbyen. Hvis dispensationen ikke forlænges yderligere, vil det få særdeles negative konsekvenser for DTU s mulighed for at anvise boliger til især udenlandske studerende. Derfor har den daglige ledelse optaget forhandling med kommunen med henblik på at få dispensationen forlænget. 14. Vindtunnel på Risø campus I forbindelse med vedtagelsen af anlægsprojektet for etablering af vindtunnelen på Risø campus indgik en forventet medfinansiering af EU-strukturfondsmidler fra Region Sjælland af omkostningerne til udvikling og test på 7 mio. kr. ud af de samlede budgetterede omkostninger på 12 mio. kr. Det har imidlertid vist sig, at Regionens krav i forbindelse med medfinansiering og tidsramme indebærer, at denne ikke er attraktiv for universitetet. Der vil derfor blive søgt andre eksterne finansieringskilder. 15. Status for selveje Risø Campus Efter at universitetet medio 2012 indsendte anmodning om selveje for Risø campus, har der været afholdt møder med Uddannelsesministeriet samt med diverse repræsentanter for kommune og region. På anmodning fra Uddannelsesministeriet har DTU udarbejdet et notat om universitetets ønsker til den fremtidige campus-udvikling, herunder universitets syn på forholdene omkring opbevaringen af det lav- og mellemradioaktive atom affald. Der pågår fortsat drøftelser. 16. Partnerskab om drift af en række IT-systemer Uddannelsesministeriet overtog gennem aktstykke 100 i sommeren 2012 ansvaret for udvikling og support af universiteternes fælles studieadministrative system (STADS). I forlængelse af dette, er universiteternes fælles IT-enhed (UNI-IT) for udvikling af support af de fælles Oracle baserede IT-systemer (STADS, ØSS (økonomi) og UPS (personale)), blevet reduceret fra ca. 22 til ca. 10 medarbejdere, og opgaveporteføljen er snævret ind til at være support for og udvikling af ØSS for DTU, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet (indtil udgangen af 2013) og UPS for DTU og Syddansk Universitet. De fire universiteter har i den forbindelse vurderet, at den sikreste måde at opretholde og videreføre support og udvikling af de nævnte funktioner er at indgå i et partnerskab, hvor den fremtidige udvikling aftales i et forpligtende fællesskab og herefter at indlejre de tilbageblevne og relevante dele af UNI-IT hos et af universiteterne, for at sikre såvel faglig udvikling som ledelsesmæssig bevågenhed. Det er derfor aftalt med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet at indgå de nødvendige forpligtende aftaler, herunder om fi- 8

9 nansieringen, og herefter at overføre medarbejderne til DTU pr. 1. april Medarbejderen i UNI-IT er positivt indstillet over for denne løsning. 17. DTU medarbejdere i spin-out bestyrelser I takt med at der etableres flere spin outs fra DTU, oplever den daglige ledelse et større behov for, at universitetet engagerer sig i bestyrelsesarbejdet i egne spin out virksomheder. Universitetet vil derfor fremadrettet lade sig repræsentere i bestyrelserne for nogle af de spin outs, der etableres baseret på viden og teknologi fra DTU. Det er i universitetets interesse at støtte spin outs så langt som muligt for dermed at bidrage til ikke kun at etablere nye spin outs, men også sikre at disse nye virksomheder på den lidt længere bane forbliver levedygtige og skaber så stor samfundsmæssig effekt som muligt. Ved at give medarbejdere, der har arbejdet med den teknologiske og/eller forretningsmæssige udvikling af projektet på universitetet, mulighed for - som bestyrelsesmedlem - at fortsætte deres tilknytning også efter, at der er etableret en virksomhed, kan ledelsen i den nye virksomhed styrkes. Det er med til at sikre en mere glidende overgang fra udviklingsprojekt på universitetet til selvstændig virksomhed. Ud over at sikre fokus på universitetets interesser i virksomheden, kan det være med til at udvikle den fremadrettede relation mellem den nye virksomhed og universitetet samt sikre rettidig aktion på selskabets finansielle og strategiske udfordringer f.eks. i forhold til refinansiering. Fremadrettet vil universitetet således arbejde for at få udpeget et medlem af bestyrelsen i nogle af de spin-outs, hvor universitetet har en betydelig ejerandel. Det vil i hvert enkelt tilfælde være en afvejning af, hvorvidt deltagelse i bestyrelsen kan skabe værdi for den nye virksomhed eller er nødvendig for at varetage DTU s interesser. Alle medarbejdere på DTU kan potentielt udpeges, hvis deres viden er den rette til at støtte virksomheden, og hvis de har kompetencer til at varetage bestyrelsesarbejdet. Problemstillinger om habilitet vil blive reflekteret i en kommende revision af reglerne om bibeskæftigelse. 18. Standarder for god ledelse I forbindelse med den seneste revision af universitetsloven påhviler det universitetet at udvikle standarder for god ledelse på universitetet. I DTU s vedtægt er dette pålagt rektor i medfør af 11, stk. 16. Med udgangspunkt i universitetets strategi, personalepolitik og diverse delpolitikker, eksempelvis professorpolitikken, samt med definitionen af DTU Lederrollen (til universitetets lederprogram) er grundlaget for standarder for god ledelse på universitetet allerede etableret, ligesom der er igangsat et lederudviklingsprogram målrettet DTU s ca. 400 første linje ledere. Der vil i den kommende periode blive arbejdet videre i en proces, der skal udmønte sig i en sammenhængende beskrivelse af DTU s standard for god ledelse. Processen vil bl.a. omfatte workshop, drøftelse i Hovedsamarbejdsudvalget og Akademisk Råd, gruppeinterview med udvalgte ledergrupper m.v. Det forventes, at standarden vil kunne indgå i forbindelse med bestyrelsens møde i september. 19. Lukket punkt - virksomhedsrelateret 9

10 20. Lukket punkt virksomhedsrelateret 10