Tilbage til livets scene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til livets scene"

Transkript

1 appetit magasin om sund livsstil 02/ 11 TEMA: Gør noget for hjertet Kom i form med intervaltræning Skuespiller Flemming Enevold Tilbage til livets scene

2 telefon- og adresseliste hjerteforeningen rådgivningscenter adresse/telefon rådgivning telefontider esbjerg kolding københavn næstved odense aalborg aarhus lokalkomiteer og klubber adresse/telefon/fax Hauser Plads 10, 1127 København K Tlf / fax Jyllandsgade 79 C 6700 Esbjerg Tlf ( ) Sydbanegade Kolding Tlf Hauser Plads København K Tlf Apotekerstræde 4A 4700 Næstved Tlf Kongensgade Odense C Tlf Bispensgade 12, 1 th Aalborg Tlf Jægergårdsgade Aarhus C Tlf Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til fredag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til fredag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til torsdag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til fredag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til fredag efter aftale Mandag uden tidsbestilling kl. 9 til 15 Tirsdag til fredag efter aftale Hjerteforeningen og rådgivningscentrene holder lukket mellem jul og nytår Glædelig jul og godt nytår åbningstider Mandag-torsdag kl Fredag kl Mandag og tirsdag kl. 9 til 15 Alle hverdage kl. 9 til 15 Alle hverdage kl. 9 til 15 Mandag-torsdag kl. 9 til 15 Alle hverdage kl. 9 til 15 Alle hverdage kl. 9 til 15 Alle hverdage kl. 9 til 15 appetit på livet sundhed 02/ // Gør noget for hjertet Hjerteforeningen vil samle 15 millioner kroner ind til forskning i hjertestop og lære danskerne at redde liv // Nordisk mad skal testes Er ny nordisk mad vejen til bedre folkesundhed? Det vil forskere ved Københavns Universitet undersøge // Tilbage til livets scene Skuespiller Flemming Enevold kom videre efter sin hjertesygdom // Kom i bedre form med intervaltræning Jan Aagaard vil komme i bedre form på den halve tid // Nødder til hjertet Plej dit hjerte ved at spise nødder helst en håndfuld om dagen mad lokalkomiteer Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev City/Østerbro Dragør/Tårnby Esbjerg/Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup/Rødovre Greve/Solrød/Køge Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro/Lemvig/Struer Horsens Ikast-Brande Ishøj/Vallensbæk Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København N/NV Langeland Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Mors Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing Ringsted Roskilde Rudersdal Silkeborg Skanderborg Skive Skjern/Tarm Slagelse Sorø Stevns Svendborg Syddjurs Sæby Sønderborg Thy Tønder Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ørestad/Vestamager Aabenraa Aalborg Aarhus motionsklubber Børkop Dyrehaven Greve Jægerspris Stevns Svendborg Thisted klubber for patienter Børneklubben GUCH Hjerte- og Lungetransplantationsklubben ICD-klubben Ring gratis til Hjertelinjen Alle hverdage kl samt onsdag,fredag og søndag kl Telefon: // Retter der simrer 31 // Cupcakes // Otte millioner til forskning i kvindehjerter DE FASTE 36 // ny viden 40 // noter og marked 37 // brevkasse 46 // hjerternes marked appetit på livet 02/11 / 3. årgang // Forsidefoto: Jeppe Carlsen // Udgiver: Hjerteforeningen / Hauser Plads 10 / 1127 København K / Tlf.: (9-16, fredag 9-15) / Fax: / Giro: / // Ansvarshavende redaktør: Administrerende direktør, cand.med. Inge Vestbo // Bladansvarlig: Mette Stougaard // Design, produktion: Aller Client Publishing // Repro og tryk: Aller Tryk // Annoncer: DG Media as / St. Kongensgade 72 / 1264 Kbh. K / Telefon / / // Oplag: / Oplaget er kontrolleret af Dansk Fagpresse // Udkommer to gange årligt, april og november // Hjerteforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Appetit på livet udtrykker ikke Hjerteforeningens holdninger eller anbefalinger. Artikler og indlæg afspejler ikke nødvendigvis Hjerteforeningens holdninger.

3 En sommeraften på restaurant Valentinos på Bakken stopper Tommy Pedersens hjerte midt i en samtale med en kollega. På et splitsekund er han ikke længere gæst ved en festlig sammenkomst, men en af de 10 danskere der hver dag falder om med et hjertestop uden for hospital. Han var heldig at blive reddet, for kun én person om dagen overlever et hjertestop. Det vil Hjerteforeningen ændre på med en ny kampagne Gør noget for hjertet. Målet med kampagnen er, at danskere skal undervises i livreddende førstehjælp over de næste fem år, da det redder liv, viser forskning. Samtidig vil Hjerteforeningen samle 15 mio. kr. ind til forskning i og behandling af hjertestop, så færre dør unødvendigt af hjertestop. På de næste sider deler Tommy og Birgit Pedersen ud af deres oplevelser med livet efter Tommys hjertestop, Janne Hansen fortæller, hvordan hendes mand slap uden mén, da han 62 år gammel fik hjertestop. takket været det førstehjælpskursus, hun tog i Og Alice Olesen fortæller åbenhjertigt, hvordan hun var ude af stand til at redde en kollega, der faldt om med hjertestop, fordi hun ikke havde lært førstehjælp. Klik dig også ind på kampagnesitet og lær at redde liv på få minutter og læs om Hjerteforeningens indsamlingsshow den 19. november på TV2 Charlie. 4 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 5

4 Pårørende mere end et påhæng Birgit Pedersen så sin mand falde om med et hjertestop, men hans depression fem år senere var sværere at komme igennem Tekst: Mette Stougaard Foto: Jeppe Carlsen Hjertestoppet på Bakken og den efterfølgende bypassoperation havde efterladt Tommy Pedersen mat, tynd og med et stort ar på brystet. Nu lå han på alkoven i sommerhuset i Nykøbing Sjælland og kiggede ud på sin kone Birgit, der vandede tomatplanter og flyttede rundt på de blå lerkrukker på terrassen. Han var i live, gud ske lov og kunne også rejse sig fra alkoven ved hjælp af en snor, så han ikke belastede brystbenet, som stadig skulle have ro efter operationen. Ude i haven hakkede Birgit ukrudtet en ekstra gang, mens tankerne og følelserne fik frit løb. Dybt taknemlig over at hendes mand igennem nu 40 år var i live, men også en overvældende erkendelse af at livet var skrøbeligt og kunne være slut, når man allermindst ventede det. Hun tog sig selv i at kigge ind af det store panoramavindue for at se, om Tommy stadig lå ned og læste i det blad, som han gjorde for fem minutter forinden. Det gjorde han. - Jeg var bange for at lade Tommy ude af syne, og det var en form for omklamring, kan jeg godt se i dag. Det fortog sig gradvist med tiden, men det er stadig vigtigt for mig at vide, hvor han er henne, og at han altid har sin mobil med sig, siger Birgit Pedersen. Genoplever sin egen død Otte år er gået siden den sommeraften i juni 2003, hvor Tommy Pedersen pludselig falder om med et hjertestop og bliver reddet af samaritter og kolleger igennem mange år i Post Danmark. De bor stadig i sommerhuset i Nykøbing Sjælland i sommerhalvåret. Tommy har fået mere sul på kroppen og Birgit har travlt med arbejdet som frivillig i Hjerteforeningens lokalkomité i Odsherred, hvor hun blandt andet medvirker til opsætningen af hjertestartere i lokalområdet. Det er blevet hverdag igen. Nok hverdag til at Birgit og Tommy nu tør sætte ord på, hvordan hans hjertestop har påvirket dem. - Det gibber stadig i mig, hvis Tommy pludselig sænker hovedet og falder i søvn, mens han læser i et blad eller en bog. Det bringer tanker hen på den aften, hvor jeg pludselig ser Tommy sidde ved siden af Du er ikke alene Hjerteforeningen har i samarbejde med psykolog Helle Spindler udgivet bogen Du er ikke alene Her får du information, om de tanker og følelsesmæssige reaktioner, der kan komme i kølvandet på hjertekarsygdom. Kontakt også et af Hjerteforeningens syv rådgivningscentre, hvis du ønsker en samtale med en psykolog eller en erfaren hjertesygeplejerske. Hent bogen på dk/du_er_ikke_alene eller bestil den i vores webshop på Tommy langtfra den eneste Studier viser, at flere end hver anden, som overlever et hjertestop, kan klare en hverdag med at købe ind og tage sit tøj på, men psyken lider ofte et knæk. Op mod halvdelen af de overlevende oplever, at livskvaliteten daler. De får post-traumatisk stress, angst og depressioner og har svært ved at huske. Forskerne ved endnu ikke, hvilken form for eventuel rehabilitering overlevende efter hjertestop bør modtage. Det vil Hjerteforeningen ændre ved at støtte forskning inden for dette emne. mig livløs. Ligesom jeg stadig får dårlig samvittighed, hvis jeg bliver lidt sur eller irriteret på Tommy, som man jo gør engang i mellem. Jeg skal jo bare være glad for, at jeg har fået lov at beholde ham. Det har jeg faktisk aldrig fortalt nogen før nu, siger Birgit Pedersen. De psykiske eftervirkninger efter Tommys hjertestop blusser for alvor op for tre år siden, da parret oplever et hjertestop på nærmeste hold. De er inviteret til en hyggeaften med venner fra grundejerforeningen i sommerhusområdet. Da de er ved at tage afsked, savner de værten, og det viser sig, at han er faldet om, efter at han er gået ud for at slukke nogle fakler, og ligger livløs på græsplænen. Et par stærke mænd slæber ham ind i huset. - Der går det op for mig, at jeg står midt i min egen død. Jeg kan jo ikke selv huske mit eget hjertestop, men at se min ven ligge der livløs og askegrå, får min egen død til at stå lysende klart på nethinden. Underligt nok, det eneste jeg tænker på i situationen er at redde vores ven og handle rationelt, siger Tommy Pedersen. Birgits råd til pårørende til hjertestopramte - Sørg for at have andre omkring dig, som du kan støtte dig til og dele dine tanker med - Forbered dig på at der kan komme en reakation efter lang tid - Vær vedholdende og insister på at få professionel hjælp, medmindre du har god kontakt med din egen læge. Så er det nu, siger Birgit Pedersen til sin mand. Parret ved, hvad de skal gøre, da de har lært førstehjælp på et af Hjerteforeningens kurser. De beder en ven om at ringe 1-1-2, hvorefter de går i gang med at give førstehjælp og hjertemassage. Tommy trykker på brystkassen, og Birgit giver mund til mund, inden ambulancen kommer efter syv minutter og tager over. Alle står forstummet i haven og ser ambulancen køre af sted med vennen. - Jeg insisterede på, at vi samledes i stuen for at tale oplevelsen igennem. Jeg vidste fra oplevelsen med Tommy, at det var vigtigt at få sat ord på, hvad der var sket, og hvorfor vi havde handlet, som vi gjorde, siger Birgit Pedersen. Alle kan se det Parret tror, at snakken med vennerne sætter punktum for endnu en voldsom oplevelse i deres liv, men kort tid efter vågner Tommy Pedersen en morgen. Overbevist om, at han har fået et nyt hjerteanfald. Sveden driver ned af ham, han hiver efter vejret og Birgit ringer efter akutbilen, som kommer. Det må være hjertet, tænker de begge, men hjertet fejler ikke noget. Tommy har i stedet fået et angstanfald. - Jeg forstår ikke min egen reaktion, for jeg har aldrig været flov over at fortælle om min hjertesygdom og har været åben omkring mit hjertestop. I dag kan jeg godt se, at vennens hjertestop udløste en reaktion på mit eget hjertestop, men det kunne jeg ikke se på daværende tidspunkt, siger Tommy Pedersen. Udover at have let til tårer mister Tommy i endnu højere grad evnen til at kunne koncentrere sig. Han holder op med at læse aviser, blade og bøger og bliver mere og mere fjern, indelukket og inaktiv. Han har det bedst i sin seng, hvor han sover. Birgit føler sig magtesløs. Det er som at slå i en dyne, hver gang hun foreslår noget, for Tommy orker ikke at forholde sig til forslagene og kan ikke Kender du nogen der har haft hjertestop eller har du selv oplevet et? Så har du måske brug for at dele dine tanker og oplevelser med andre i samme situation. Der vil først være et oplæg fra en psykolog/præst eller sygeplejerske som vil snakke om, hvordan man kan kommer videre, og hvad der kan hjælpe. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål og tale med ligestillede. Alle er velkomne. Temamøder foregår: Rådgivningscentret i Aalborg: Mandag den 14/11 kl ved præst Ruth Østergaard fra Aalborg Sygehus Syd og sygeplejerske fra rådgivningscentret Rådgivningscentret i Næstved: Onsdag den 16/11 kl ved psykolog Anne Jensen og sygeplejerske fra rådgivningscentret Rådgivningscentret i København: Tirsdag den 22/11 kl ved psykolog Trine Johnsen og sygeplejerske fra rådgivningscentret Rådgivningscentret i Odense: Onsdag den 23/11 kl ved socialrådgiver Inge Lindvig samt en pårørende til en, der fik hjertestop Rådgivningscentret i Kolding: Mandag den 28/11 kl ved psykolog Kirsten Linde og sygeplejerske fra rådgivningscentret Rådgivningscentret i Aarhus: Torsdag den 1/12 kl ved sygeplejerske og en kvinde, der har haft hjertestop Arrangementet er gratis. Tilmelding nødvendig til rådgivningscentret på telefon eller mail. raadgivningscentre selv se eller forstå, at han har forandret sig. Selv om alle, der kender ham, kan se det, forklarer hun. - Nu må du tage dig sammen Tommy, tænker Birgit, men hun siger det aldrig, for det ville kun gøre ondt værre. Tankerne kværner rundt i hovedet og skifter fra mellem det ene øjeblik at være magtesløs til at være ked af det og vred. - Jeg synes egentlig selv, at jeg klarer det rimeligt godt, men hvis nogen tager om mig og spørger, hvordan jeg har det ja så krakelerer jeg fuldstændigt, for jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Men det føltes godt for mig og min knude i maven at komme ud med det, siger Birgit Pedersen. Der bliver først for alvor taget hul på bylden, da Tommy erkender, at han har en depression og får hjælp til at håndtere den fra en psykiater samtidig med, at han får den rigtige antidepressive medicin. Allerede efter et par besøg hos psykiateren kan de begge mærke stor fremgang. De føler en kæmpe lettelse, at der nu bliver taget hånd om hans depression. - Jeg har fået min glade Tommy tilbage, og det giver os begge troen og håbet tilbage om, at livet ligger foran os, forklarer Birgit Pedersen. De er tilbage til en hverdag, hvor de store ting i virkeligheden ikke betyder noget, men hvor det at sige Tak for endnu en god dag er en luksus for Tommy og Birgit Pedersen. Midt i hverdagen husker Birgit altid de pårørende, når hun møder andre, der har alvorlig sygdom inde på livet. - Jeg spørger aldrig til den syge: Hvordan har du det?, men spørger i stedet; Hvordan har I det? For mig ligger der så megen anderkendelse og signalværdi i at spørge til de pårørende, for de er ikke bare påhæng, men personer der ofte bliver glemt og aldrig bliver spurgt om, hvordan de har det, siger Birgit Pedersen. >> 6 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 7

5 Som et lyn fra en klar himmel Keld Skov Hansen slap uden fysiske og psykiske mén, da han fik hjertestop. Blandt andet takket været det hjertemassagekursus, hans kone tog i 1975, og den dagbog, som familien og sygeplejerskerne skrev til ham, mens han lå i koma Tekst: monica c. madsen Foto: Jeppe Carlsen En tidlig sommeraften for 4 år siden fik Keld Skov Hansen på 63 år hjertestop, mens han slog græs hjemme i haven i Frederikssund. - Det var torsdag, vejret var smukt, og vi skulle starte ferie dagen efter, forklarer Keld henover kaffebordet i rækkehusets blomstrende havestue. - Janne og jeg var kommet fra arbejde, og vi havde lige spist sønderjyske kålpølser. Vi skulle til Sverige på golfferie i tre uger, så vi var i fuld gang med at lukke huset ned. Men da jeg var nået halvvejs gennem plænen her i baghaven, blev jeg utilpas. Et sort hul på flere dage I starten var der et stort sort hul på flere dage, når Keld forsøgte at huske, hvad der skete, da hjertestoppet ramte ham som et lyn fra en klar himmel. Han havde ikke mærket nogen som helst tegn på, at der var noget galt. Han var ikke stresset på arbejde, og hans hjerte havde fungeret helt fint, siden han i 1996 fik en tredobbelt bypassoperation på grund af forkalkning, og en ny hjerteklap, fordi den gamle var utæt. Men takket været den dagbog, som hans kone og datter skrev til ham, mens han lå i koma på hospitalet, har han fået styr på, hvad der egentlig skete. - Jeg føler, jeg kan huske det meste, selvom det stadig er noget tåget. Måske er det bare fordi, jeg har læst om det så mange gange. Under alle omstændigheder føles hullet i min hukommelse meget mindre nu, og det er det vigtigste for mig, smiler Keld. Knaldblå i hovedet Janne Hansen husker til gengæld helt klart alle detaljer fra torsdag aften den 19. juli 2007, da Keld pludselig kom ind fra haven og satte sig i lænestolen, mens hun talte i mobil med datteren Majbritt på 29, som bor i København. - Jeg kunne godt se, at han ikke havde det godt. Men jeg ville ikke gøre Majbritt bekymret, så jeg sagde ikke noget. Efter et minuts tid gik Keld ud på toilettet, og idet jeg tænkte, at jeg hellere måtte kigge til ham, lød der et brag derudefra. Da Janne åbnede døren, stod Keld bevidstløs i en bue ud fra væggen. Mens han sad på toilettet, var hans krop gået i krampe, så han var kommet i klemme mellem toilettet og væggen: Med ryggen havde han presset så voldsomt mod cisternen, at den var ødelagt. - Jeg var ikke i tvivl om, at den var helt gal han var helt blå i hovedet, så det var helt tydeligt, at han ikke trak vejret. Jeg råbte til ham, mens jeg hev og flåede i hans ben og fik ham trukket ud på gulvet hans baghoved knaldede ned i gulvet, men skanningen viste heldigvis senere, at der ikke var sket noget slemt, forklarer Janne. Janne gav hjertemassage Da Keld lå på gulvet, ringede Janne De var på vej Majbritt havde allerede ringet til dem. Janne slog så mobiltelefonens højttaler til og gav Keld hjertemassage, mens den vagthavende på alarmcentralen guidede hende igennem. - Heldigvis havde jeg lært hjertemassage for 30 år siden på et Røde Korskursus. Jeg fik ikke gang i Kelds hjerte, men jeg holdt blodets kredsløb i gang. Det er formentlig derfor, Keld ikke fik alvorlige mén af hjertestoppet, har lægen bagefter forklaret os. Keld og Janne bor tæt på Frederikssund Sygehus, så der gik kun få minutter, før Falck-folkene stod i badeværelset. - Jeg fortsatte med at pumpe, mens de pakkede hjertestarteren og medicinen ud. Først da de sagde: Nu tager vi over!, stoppede jeg. Indtil da havde jeg handlet utrolig rationelt. Men da de sendte mig ud i køkkenet, gik jeg fuldstændigt i stykker. Jeg løb grædende akutlægen i møde, da han kom, og bagefter styrtede jeg ind til vores søde nabo Tine og bad om hjælp. Pølseskind i lungerne Efter et kvarter og flere indsprøjtninger direkte i hjertet fik Falck-folkene og lægen gang i Kelds hjerte igen, og han blev kørt på hospitalet med udrykning. - Majbritt kom kort efter i en taxa. Vi sad i hospitalets venterum og fik jævnligt besked om, at det ikke gik vanvittigt godt, for Keld kastede op flere gange og fik det tykke kålpølseskind fra aftensmaden ned i lungerne. Når Keld i dag siger kålpølser ved køledisken nede i føtex, siger jeg NEJ!. Han har ikke noget forhold til dem, men det har jeg!, understreger Janne. Heldigvis var den vagthavende læge meget kompetent: Han valgte den rigtige behandling, selvom det kan være svært at vurdere, hvad der er bedst, når man får sådan en patient ind. - Men vi var stadig nervøse for, om Keld fik flere hjertestop. For man har jo hørt om folk, der bliver ramt af serie, og som bliver reddet første gang, men ikke de næste gange. Først langt ude på natten kunne sygeplejerskerne berolige Janne og Majbritt med, at Keld nu lå trygt og roligt i respiratoren, så det bedste, de kunne gøre, var at tage hjem og få sovet. I kunstigt koma Da Janne og Majbritt fredag morgen tog over på hospitalet, var Keld blevet lagt i kunstigt koma og blev kølet ned med isposer, som lå overalt på hans krop. Søndag besluttede lægerne at vække ham, og selvom han var ude af stand til Lørdag 21/7, formiddag Bare det at få dig tilbage i et halvt sekund bliver godt, også selvom du er forvirret, dårlig og alt muligt andet. Bare det at vide, at du stadig er her, og vi er hos dig. at tale, kunne han kommunikere med øjne og håndtryk. Søndag aften nåede sønnen Martin og hans familie hjem fra deres afbrudte bilferie i Frankrig. Og selvom barometeret ikke stod på feststemning, var lettelsen over, at Keld så ud til at klare det, alligevel så stor, at familien om mandagen havde overskud til at fejre Majbritts 30 års fødselsdag med lagkage. Tirsdag var Kelds tilstand stabil, og han kom ud af respiratoren. Han blev på hospitalet en måned, mens han gik til genoptræning og fik indopereret en ICD (pacemaker). Den kan hjælpe ham, hvis hjertet igen skulle svigte. Han var i alt sygemeldt et halvt år, >> 8 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 9

6 før han fik lov til at starte på arbejde på nedsat tid. Begyndte at skrive dagbog For de fleste, der rammes af hjertestop, kan det være svært at kapere, hvad det egentlig er, man har været udsat for. Følelsen af at have mistet kontrollen med sit eget liv er ubehagelig, og det er Lørdag 21/7, kl De har nu besluttet, at du må sove lidt længere. Det er bedst for dig, for at det, der står i lungerne, skal op, og det vil ikke være rart for dig at opleve. Du er også mere rolig, når de holder dig sovende. ikke unormalt at blive ramt af depression bagefter, selvom man fysisk slipper helskindet igennem. For Keld har det derfor været en meget stor hjælp, at Janne, Majbritt og sygeplejerskerne har skrevet dagbog til ham, mens han lå i koma. - Det værste var at sidde og vente, indtil Keld vågnede op første gang, forklarer Janne: - Så da sygeplejerskerne gav os en blok og foreslog os at skrive dagbog, fordi det kunne hjælpe Keld bagefter, tænkte vi Nå ja, lad os prøve det. Det var rart, at der faktisk var noget, vi kunne gøre for Keld. Og vi var begge to forbavsede over, hvor godt vi kom i gang med at skrive, så snart vi satte pennen til papiret. Selvom Janne og Majbritt læste dagbogen højt for Keld, da han vågnede op, gik der lang tid, før det for alvor gik op for ham, hvad der var sket: - Først da jeg mødte andre hjertepatienter til genoptræningen og fandt ud af, at ingen af de andre havde været igennem det samme som mig, forstod jeg, hvor heldig jeg havde været. For søren, det kunne være gået rigtig galt!, siger Keld hovedrystende. Kalder tårerne frem Han har siden læst dagbogen mange gange. - Det har betydet utroligt meget for mig, at jeg sort på hvidt kan læse, hvad der skete med mig, mens jeg var bevidstløs. Det er nemmere at forstå, hvad der er sket, og det giver ro og overblik at få styr på den tid, hvor jeg var væk. Sygeplejerskerne opfordrede også Janne til at hænge familiefotos op på Kelds stue, så han var omgivet af noget velkendt, når han vågnede. - Det rører mig stadig meget at mærke den omsorg, som både min familie og sygeplejerskerne lægger i de ord, de skriver til mig. Og jeg får også i dag tårer i øjnene, når jeg læser den del, Majbritt har skrevet: De følelser, der dukker frem, når man står midt i krisen, glemmer man jo, når der kommer ro på igen, og man vender tilbage til hverdagen. Derfor er det meget værdifuldt for mig, at jeg kan læse dem nu, siger Keld. Da Keld vågnede op om tirsdagen og var så frisk, at han kunne tale igen, holdt Janne og Majbritt op med at skrive dagbog. Mandag 23/7, kl Du har trykket hånd og snakket med os i dag. Vi er nu fulde af forhåbninger om, at du vil komme hjem til os som den, du plejer at være. Det er svært for dig at forstå, hvad der skete, men vi forsøger at fortælle dig om forløbet. - Når man er ude af den akutte krise, falder man jo lidt sammen og siger Gudskelov! Nu kan vi bare tage den med ro og hygge os sammen, mens vi får tiden til at gå, forklarer Janne. - Men det er ærgerligt, at vi ikke blev ved, for der skete så meget den måned, jeg lå på hospitalet, som jeg gerne ville kunne huske bedre i dag, tilføjer Keld. - Vi har været svineheldige, at Keld er sluppet uden mén! De færreste slipper så godt fra hjertestop som ham, siger Janne Hansen Brikkerne falder på plads Janne har også brugt dagbogen til at få bearbejdet det chok, der blev siddende i hende, længe efter at Keld var vågnet igen. - Jeg fik bagefter brug for at rekonstruere, hvad der egentlig skete. For at få orden i kaos og forstå, at det virkelig var rigtigt dagbogen var en god hjælp til at få det fordøjet og komme videre. På samme måde, som når jeg fortæller historien til andre: Brikkerne falder på plads, og jeg føler, jeg har styr på tingene igen. At dagbogen for de fleste patienter og pårørende er en god hjælp til at takle de svære følelser efter hjertestop, er Keld og Janne ikke i tvivl om: - De negative tanker fylder ikke så meget, mens man er indlagt, men når man kommer hjem og skal i gang med hverdagen igen, melder de sig. For hvad nu? Janne skulle jo på arbejde, og så gik jeg pludselig alene rundt her i stilheden efter at have været omgivet af mennesker så lang tid. Selvom jeg kunne stort set det samme som før, var det på nogle måder en anden verden, jeg vendte hjem til, forklarer Keld. Familien pressede på, for at han skulle gå på efterløn, men det var han slet ikke klar til. - Jeg kunne imidlertid godt mærke, at jeg hurtigere blev træt, da jeg kom tilbage på arbejde. Og selvom jeg burde være taknemmelig og lykkelig og bruge mit liv fuldt ud, røg jeg et år efter hjertesvigtet ind i en periode, hvor jeg skulle have hjælp til at komme videre. Janne var samtidig inde i en stresset periode på sit arbejde. - Så til sidst var vi to, der ikke var på toppen. Vi kontaktede derfor en psykolog, som forklarede os, at det var helt normalt, at humøret røg i kulkælderen i en periode, når man havde været ude for så voldsom en oplevelse, og at vi skulle give sorgen og bekymringen tid til at læges. Ikke bange for nyt hjertestop I dag sætter de sorte tanker ikke længere dagsordenen udover at det stadig sidder i baghovedet på Janne, at hun lige skal holde øje med Keld, hvis han er stille for længe. - Men jeg er ikke bange for at få et nyt hjertestop, siger Keld: - Takket været min ICD ved jeg jo, at det ikke er mig, der skal samles op på golfbanen næste gang. I 2010 var han selv blevet klar til at gå på pension. Nu spiller han golf to gange om ugen og nyder friheden. Janne arbejder stadig, men er også ved at nå pensionsalderen: - Vi har fået det rigtig godt igen. Vi har lige været på ferie i Italien og vandre i bjergene ved Amalfi det gik helt fint trods min ICD og Jannes dårlige knæ, og jeg glæder mig til, at vi snart får meget mere tid sammen i hverdagen, slutter Keld. 10 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 11

7 Hver 10. har overværet hjertestop Vi kan alle risikere at stå i en situation, hvor andres liv afhænger af, om vi kan yde hjertelungeredning Tekst: morten bonde pedersen 11 ud af 100 danskere har overværet et hjertestop, viser en spørgeundersøgelse om livreddende førstehjælp. Undersøgelsen er lavet af analysebureauet YouGov for Hjerteforeningen og dækker et repræsentativt udsnit af danskerne. To ud af tre, som har overværet et hjertestop, svarer i undersøgelsen, at de ikke kendte den person, som faldt om. Tiden er afgørende Tallene viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at kunne træde til, hvis man pludselig bliver vidne til et hjertestop på gaden, i biografen, på arbejdspladsen eller hvor folk i øvrigt færdes, påpeger Hjerteforeningens formand, professor, overlæge, dr. med. Peter Clemmensen. - Det kan ske hvor som helst og når som helst, og så gælder det om at være klar. Tiden er den helt afgørende faktor, når en person falder om med hjertestop. Efter fire-seks minutter uden ilt begynder hjernen at tage varig skade. Og for hvert minut der går, inden hjælpen når frem, falder overlevelseschancerne med 10 procent. Kun hjælp til tre ud af 10 Hvert år falder danskere om med hjertestop uden for hospitalet. Kun i tre ud af 10 tilfælde bliver der givet hjertelungeredning, og kun otte ud af 100 overlever. At kun så få får hjælp skyldes blandt andet, at mange ikke ved, hvordan man giver hjertemassage eller at de er bange for at tage fat. - Det viser, at der er brug for både oplysning om hjertelungeredning og uddannelse i, hvordan det udføres. Hvis man ved nok om hjertelungeredning, ved man også, at det bedste som regel er at gøre noget, uanset om det ikke er helt efter anvisningerne frem for slet ikke at gøre noget, siger Peter Clemmensen. Lær at redde liv på under 30 minutter På kan du gratis bestille et læringssæt og på under 30 minutter lære at redde liv. Materialet består af en genoplivningsdukke og en instruktionsfilm. Materialet sendes kun ud i kasser med minimum, 10, 20, 30 og så fremdeles. Læringssættet er udviklet og doneret af Tryg- Fonden. UPS har doneret distributionen. Sms HJERTE til 1234 og støt kampagnen med 150 kr.* Du kan også ringe på tlf og støtte med 150 kr.* eller sprede budskabet på facebook hjerteforeningen På kampagnesitet kan du dele din historie og læse andres, ligesom du kan læse, hvordan du yder livreddende førstehjælp og købe en smart nøglering. Så støtter du forskningen i hjertestop. Nøgleringen koster 30 kr. pr. stk. Køber du en nøglering får du samtidig en vognpolet samt et lamineret kort med retningslinjerne for livreddende førstehjælp, som du kan have i din pung. Nøgleringene kan også købes på en stor del af landets apoteker eller via kuponen her i bladet. Show for hjertet Tænd for fjernsynet den 19. november kl. 21 og slå over på TV2 Charlie. Her afholder Hjerteforeningen i samarbejde med TV2 Charlie et hjertegallashow fra Aller Huset på Havneholmen i København. TV2- værterne Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim guider dig igennem en aften med personlige beretninger, kåring af årets hjertereddere og underholdning med blandt andre Birthe Kjær, Brødrene Olsen, More Jacks, Niels Hausgaard, Dorthe Kollo, Søs Egelind og mange flere. I løbet af aftenen vil kendte tage imod donationer til forskning i og behandling af hjertestop. Sådan redder du liv Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Chancen for at overleve falder med omkring 10 procent for hvert minut, der går fra et hjertestop indtræffer, til genoplivning påbegyndes. Sådan gør du: 1. Skab frie luftveje 2. Ring Giv hjertemassage - 30 tryk 4. Giv kunstigt åndedræt - 2 pust 5. Giv skiftevis 30 tryk og 2 pust 6. Brug hjertestarter, hvis der er en i nærheden 7. Forsæt indtil redderne tager over Vil eller kan du ikke give kunstigt åndedræt, kan du nøjes med hjertemassage. Det er bedre end ikke at gøre noget. Læs mere på * Det koster 150 kr. + almindelig trafiktakst. Tjenesten udbydes af Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K, Vi ved for lidt Støt forskningen og red liv Hvorfor bliver raske personer ramt af et hjertestop? Er der lægemidler, som øger risikoen for at få hjertestop? Hvorfor reagerer vi ikke, når vi ser en anden person falde om med et hjertestop? Der er masser af huller i hjertestopforskningen, som Hjerteforeningen gerne vil indhente viden om. Via indsamlede midler fra kampagnen Gør noget for hjertet vil Hjerteforeningen donere penge til forskningen, så vi kan blive langt klogere på området og få svar på nogle af de mange spørgsmål. Støt forskningen og vær med til at redde liv. Læs mere på Gør noget for hjertets hovedsponsorer 12 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 13

8 nordisk mad skal testes 200 voksne med risiko for at udvikle bl.a. hjertekarsygdomme deltager sammen med børn i dansk forskningsprojekt Tekst: Morten Bonde Pedersen illustration: Kirsten Gjerding Er nordisk hverdagsmad sundt? Dette spørgsmål skal et stort dansk forskningsprojekt OPUS give et bud på. OPUS står for Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed gennem det, som forskerne bag projektet kalder Ny Nordisk Hverdagsmad. Projektet er det hidtil største i verden, hvor der forskes i sammenhængen mellem sundhed og nordiske fødevarer. Det hører hjemme under Københavns Universitet og er et 5-årigt, tværfagligt projekt, der slutter ved udgangen af i en butik ved universitetet på Frederiksberg i København. De kan kun hente mad med en bestemt ernæringssammensætning og må kun tage det, de selv spiser. På den måde har forskerne bag projektet en god idé om, hvor meget deltagerne spiser af forskellige typer mad. Formålet er at undersøge de to kosttypers indvirkning på vægtudvikling, kropssammensætning samt risikofaktorer for hjertekarsygdom og type 2-diabetes. 10 principper for indhold og tilberedning Fundamentet for Ny Nordisk Hverdagsmad kan opsummeres i 10 retningslinjer, der både går på indholdet af maden og tilberedningen af den: Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter) Mere fuldkorn især havre, rug og byg Mere mad fra havet og søerne Kød af højere kvalitet, men mindre af det Mere mad fra de vilde landskaber Vælg økologisk hver gang, du kan Undgå tilsætningsstoffer i maden Flere måltider tættere på sæsonen Mere hjemmelavet mad Smid mindre ud 200 voksne deltagere I OPUS indgår to store kostforsøg, som skal kortlægge, hvordan Ny Nordisk Hverdagsmad kan påvirke den mentale og fysiske sundhed. Det ene forsøg er et såkaldt butiksprojekt med deltagelse af knap 200 voksne. De har alle begyndende tendens til livsstilssygdomme i form af øget taljeomfang, forhøjet blodtryk og/eller forhøjet kolesterol. De skal gennem et halvt år spise enten Ny Nordisk Hverdagsmad eller gennemsnitlig dansk hverdagsmad. Deltagerne kan i forsøgsperioden gratis hente nordisk mad og skolebørn Den anden del af OPUS er et skolemadsprojekt, der gennemføres med cirka årige børn fordelt på ca. 10 skoler på Sjælland og Lolland-Falster. Eleverne, der alle går i 3. eller 4. klasse, skal på skift med i køkkenet og være med til at lave og servere den mad, som børnene spiser i projektperioden. Det langsigtede mål er, at resultaterne skal skabe fundamentet for kommende forebyggende strategier og anbefalinger, herunder nye kostråd til børn og unge. Se opskrifter på Ny Nordisk Hverdagsmad på Læs mere om OPUS på 14 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 15

9 interview Flemming Enevold Tilbage til livets scene Se din angst i øjnene og hav tillid til din krop. Med det mantra kom skuespiller og sanger Flemming Enevold videre efter sin hjertesygdom >> Tekst: Mette Stougaard Foto: Jeppe Carlsen 16 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 17

10 interview BLÅ BOG / Flemming Enevold født i / Uddannet fra Statens Teaterskole i 1975 og et år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. / Teaterchef for Rialto Teatret fra og Gladsaxe Teater fra / Har blandt andet spillet Cyrano i musicalen Cyrano på Gladsaxe Teater og oberst Jarnvig i DR-dramaserien Forbrydelsen i Har desuden medvirket i en lang række danske film, fx Flammen og Citronen. Aktuel i en ny film fra Zentropa, ID:A, som har premiere i november / Modtog en Reumert for bedste mandlige hovedrolle i musicalen Phantom of the Opera i / Gift med solodanserinde Linda Hindberg Enevold. Far til tre døtre og morfar til Noah. Aften efter aften træder Flemming Enevold ind i rollen som den ekspressive russiske maler Mark Rothko Hvordan takler du livet som hjertepatient? Det er helt normalt at være bekymret og gøre sig en masse tanker om fremtiden, når man har fået en hjertesygdom. Det fortæller Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen og overlæge på Rigshospitalets hjertecenter. Han taler dagligt med patienter og pårørende, som bekymrer sig om, hvordan tilværelsen mon bliver enten som hjertesyg eller som pårørende til en hjertesyg. Dødstanker, angst for at få et tilbagefald i sin hjertesygdom og sexlivet er emner, der ofte optager patienter og pårørende. - Det kan være grænseoverskridende at stå i en situation, hvor man pludselig skal tale om liv og død med sin partner. Ofte siger den syge ikke noget for at beskytte sin partner og ikke påføre den anden flere bekymringer. Omvendt kan den pårørende også have svært ved at tage hul på tanker, der tynger en, fordi man er bange for at miste og bange for at påføre sin nærmeste mere smerte og bekymring, siger Peter Clemmensen. På papiret er skuespiller Flemming Enevold hjertesyg. Han har en langsom hjerterytme en såkaldt tredjegradsblok i AV-knuden, som betyder, at han har pacemaker, Men han føler sig ikke syg og har for længst erklæret sig selv rask, hvilket han lever fuldt ud op til i disse dage, hvor han står på scenen på Betty Nansen Teatret i København og spiller en af hovedrollerne i stykket "Rød". Aften efter aften træder han ind i rollen som den ekspressive russiskfødte maler Mark Rothko og mærker intet til sin langsomme hjerterytme. -Jeg er ikke en syg mand og tænker aldrig over, at jeg bærer rundt på en pacemaker, der styrer min hjerterytme. Hverken på scenen eller privat. Det skyldes i høj grad, at jeg har gjort en indsats over for mig selv og mit liv og takler den angst, som jeg har oplevet i forbindelse med min hjertesygdom, siger Flemming Enevold. Hørelsen forsvandt Men sådan har han det ikke for to år siden, da han vågnede en morgen og ikke kunne høre noget på sit ene øre: - Mærkeligt. Har jeg mon fået en prop i øret, eller hvad sker der, tænkte Flemming Enevold. Han opsøgte en speciallæge på Hamlet Hospital. Det viser sig, at han led af sygdommen sudden deafness (pludselig døvhed). Efter en række behandlinger i trykkammeret på Rigshospitalet genvandt Flemming Enevold dog hørelsen. Han vendte tilbage til Det Ny Teater, hvor han spillede hovedrollen i Les Misérables men under en dobbeltforestilling oplevede han en voldsom trykken for brystet og var meget svimmel. -Det er svært at beskrive, hvordan jeg havde det den aften, men sådan lidt diffus, underligt tilpas, og ja, de berømte ord: ved siden af mig selv. Jeg tænkte, at jeg havde nok gået lidt for meget til den på det sidste, men det viste sig at være hjertet, og jeg blev hasteindlagt på Rigshospitalet, fik elektroder på, blev overvåget og hele molevitten, fortæller Flemming Enevold. Flemming Enevold har en alvorlig forstyrrelse i sin hjerterytme og han fik indopereret en pacemaker. Forstyrrelsen er muligvis medfødt. Et par dage efter operationen var han tilbage i hjemmet i Holte hos sin kone Linda med forskellige beskeder fra lægerne om, hvordan hans liv nu kunne forme sig. Beskeder, som efterlod ham med flere spørgsmål end svar: Kom han til at cykle igen og deltage i det årlige Ritter Classic på 131 km? Og kom han til at løbe? Ville han stadig blive forpustet som før indlæggelsen? Var han for stresset? Hvorfor blev han ramt af en hjertesygdom? Han har altid levet sundt og dyrket masser af motion. -Så begyndte jeg at få det mærkeligt mest om natten, hvor en dødsangst kom snigende. Jeg mærkede intet i løbet af dagen, hvor jeg jo havde travlt, men lige før jeg gik i seng, kom tankerne, forklarer Flemming Enevold. Lytte til sig selv I første omgang valgte han ikke at dele sine tanker med sin kone af frygt for, at hun skulle blive ked af det, men han gik til sidst til bekendelse, hvilket lettede. - Jeg måtte gøre noget, handle på mine reaktioner, tænker Flemming Enevold, der foreslog sin kone at kontakte Hjerteforeningens rådgivningscenter i København. Det blev begyndelsen på en proces tilbage til en tilværelse, hvor glæden ved at optræde kom tilbage, og hvor glæden ved at være i live, fyldte i hverdagen. Godt nok vil han gerne både løbe og cykle hurtigere, men cyklen står dog ikke og ruster og bliver flittigt brugt, senest ved Ritter Classic-cykelløbet, så det går jo nok alt sammen alligevel. I dag er han meget bevidst om at kunne sige nej, og prioritere bevidst afslapning med daglig meditation. At se angsten i øjnene, har givet ham en ny og dybere livskvalitet. -At finde tillid og kunne lytte til sin krops indre signaler og kun presse sig selv på det rigtige tidspunkt er altafgørende. Det betyder, at jeg tør cykle op ad den bakke, som kan virke uoverkommelig. Det betyder også, at jeg taler åbent om de inderste tanker med andre mennesker - noget som jeg ikke gjorde tidligere, siger Flemming Enevold. 18 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 19

11 motion Jeg udfordrer min stædighed Jan Aagaard vil i bedre form på den halve tid. Derfor intervaltræner han Tekst: Mette Stougaard Foto: Jeppe Carlsen Læs hvordan hård motion påvirker dit hjerte på Ti år på sofaen skulle der til, før end Jan Aagaard trak i løbeskoene og kastede sig ud i intervaltræning med tennisbolde med 20 sekunders mellemrum på en grussti, der oven i købet har en lille bakke, han skal passere. Herefter lunter han mellem de to første tennisbolde, hvorefter han gradvist sætter tempoet op i mellem de næste tennisbolde. Det sidste stykke spurter han. Øvelsen med at øge løbetempoet et vist antal minutter på en forudbestemt strækning gentager han tre gange og tager i alt 20 minutter. Med turen frem og tilbage fra familiens hjem og Hareskoven bruger han i alt en halv time på motion inklusiv træningsintervallet. Det ser hårdt ud, da Jan Aagaard gennemfører sin intervaltræning den dag Appetit på livet er med ham på en løbetur, men han forsikrer, at det er sjovt, selvom sveden pibler frem på panden allerede efter første interval og åndedrættet kører på højtryk: - Jeg udfordrer, min egen stædighed under disse intervaller, men det vigtigste er, at jeg kan træne mine intervaller i naturen og opleve glæden ved at bevæge mig udenfor. Nogle gange bliver det her på stien, andre gange gennemfører jeg programmet op og ned af en skråning længere inde i skoven. Det behøver jo ikke at være det samme sted hver gang, forklarer Jan Aagaard. Speede formen op Han havde løbetrænet og cyklet mountainbike i et par år, da han satte sig et mål om at forbedre sin kondition uden at bruge mere tid på motion. Med en hverdag som politimand og far til to teenagebørn på 13 og 17 år, kunne han ikke presse mere tid ind end den motion, han allerede dyrkede i forvejen. Så da en ven introducerede ham for træningsformen , var han frisk. Han begyndte så småt at medbringe tennisboldene på sine løbeture i sommers for at træne med høj intensitet. Han håber, at intervaltræningen speeder formen op, så han kan gennemføre et halvmaraton i slutningen af november. Men Jan Aagaard dyrker først og fremmest motion, fordi han og resten familien ikke kan lade være, og fordi han ikke kan forestille sig et liv uden en sund livsstil inklusiv motion. Det giver ham overskud i hverdagen og løbeturene, mountainbike i skoven og kajakroning har igennem årene også resulteret i et vægttab på 6-7 kg. Startskuddet til det sunde liv kom, da hans lillebror for tre år siden pludselig blev hjertesyg og måtte igennem en firedobbelt bypassoperation i en alder af 38 år. Det fik Jan Aagaard til at tage sit eget liv op til revision. Han rejste sig bogstaveligt talt fra sofaen og tog på idrætshøjskole i 2008 med familien. - På det tidspunkt var jeg noget skeptisk over, at skulle tilbringe min sommerferie med sved på panden. Men det blev en total oplevelse, som vendte mit syn på motion. Opholdet har givet mig glæden tilbage ved at bevæge mig. Det nyder jeg stadig godt af i dag. Også når jeg intervaltræner, siger Jan Aagaard. >> 20 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 21

12 motion Det er sundt at dyrke sport, men Sådan skal du intervaltræne Prøv Hjerteforeningens intervalprogram, som kan bruges i alle motionsformer med lidt god fantasi. Her har vi taget udgangspunkt i svømning. Svømning Start med at varme op ved at svømme stille og roligt i normalt tempo ca minutter. Er du ikke klar til næste spurt efter den halve bane i normalt tempo, svømmer du lidt flere baner med moderat/normalt tempo, så din puls når at komme ned, inden du skal spurte igen. du har spurtet og er godt forpustet. Du vil ofte opleve, at det bliver lettere og lettere at komme igennem de små spurter fra gang til gang. Folk, der har rundet år og som ikke har dyrket sport længe, skal være forsigtige med at dyrke hård motion fra den ene dag til den anden. Det kan være livsfarligt, siger sportskardiolog Derefter kan du træne intervaltræning de næste minutter Svøm en bane i et moderat tempo, hvor du bliver lettere forpustet. Svøm en halv bane i et roligt tempo. Den sidste del af banen spurter du. Svøm en bane i roligt tempo og gentag hele intervallet igen. Slut altid din træning af med at nedvarme 5-10 minutter, så dit kredsløb bliver normalt og dine affaldsstoffer bliver nedbrudt. Lav en plan over din intervaltræning. Du kan let komme til at stoppe træningen efter, at Er du hjertepatient og i tvivl, om intervaltræning er noget for dig, så kontakt Hjerteforeningens rådgivningscentre og få rådgivning. raadgivningscentre Tekst og foto: morten bonde pedersen Det gælder om at lytte til sin krops signaler, hvis man fra den ene dag til den anden begynder at dyrke hård motion, siger sportskardiolog Lars Juel Andersen, der her er fotograferet i målområdet ved cykel-vm, hvor han var læge for rytterne Sådan skal du spise De fleste ved godt, at motion er godt for hjertet, for blodtrykket, for humøret og for at forhindre diabetes. Den viden er der ingen grund til at betvivle, siger afdelingslæge Lars Juel Andersen på kardiologisk ambulatorium på Gentofte Hospital. Her tilser han hver fredag sportsfolk på afdelingens sportskardiologiske klinik hvis han da ikke er ude på landevejene som læge for danske cykelhold. - Grundlæggende er motion godt, men det kan være risikabelt, hvis folk, der har rundet en vis alder, fra den ene dag til den anden begynder at dyrke hård motion og glemmer at lytte til deres krops signaler, siger Lars Juel Andersen. Pludselig hård motion kan være risikabelt for personer, der har udviklet åreforsnævringer, eksempelvis på grund af dårlige kostvaner, rygning eller mangel på motion. Risiko forstærkes ved motion Åreforsnævringer er små aflejringer af kolesterol, såkaldte plak, på indersiden af hjertets store årer. Hvis disse plak har vokset sig tilstrækkeligt store, og der rives hul på dem, risikerer man en blodprop, der kan være dødelig. - Hvis folk pludseligt motionerer hårdt, risikerer de dels at komme til at lide af væskemangel dels, at deres blodplader bliver mere aktive. De mere aktive blodplader kan være med til at stresse væggene i årene og dermed rive hul på plak, så man får en blodprop, forklarer sportskardiologen. Han fortæller, at han og kollegaerne i Gentofte af og til ser især mænd komme ind på hjerteafdelingen med en stor blodprop, eksempelvis efter Eremitageløbet, landets største motionsløb, der finder sted få kilometer fra Gentofte Hospital. - Det kan være mænd, som er lidt oppe i årene og ikke har dyrket motion i en længere årrække men som nu har besluttet sig for at give den hele armen og så pludseligt falder om, fortæller Lars Juel Andersen. Opskriften på at undgå livsfarlige blodpropper, mens man motionerer, er ganske enkel. - Det gælder om at lytte til sin krops signaler og stoppe, hvis man får ondt i brystet eller slem hjertebanken. Så er der grund til at gå til lægen og få tjekket blodtrykket og kolesteroltallet, forklarer Lars Juel Andersen, der lader sig interviewe i Sportskardiologisk Klinik, hvor en kondicykel står klar til en af de sportsfolk, der senere på dagen skal have tjekket sit hjertes ydeevne. Kondicyklen er dog langt fra forbeholdt elitesportsfolk. - Hvis man sørger for at gå til lægen, inden man pludseligt kaster sig ud i hårde fysiske anstrengelser, har lægen mulighed for at lave en samlet vurdering af, hvor stor ens risiko er for at få en blodprop. Hvis lægen vurderer, at risikoen er for stor, kan man få foretaget en arbejdstest, hvor man anstrenger sig under kontrollerede former. Så ved man, hvad hjertet kan holde til, forklarer Lars Juel Andersen. Læs mere på: Kirsten Sonne Petersen, klinisk diætist i Hjerteforeningen, giver tips til, hvordan, du skal spise før, under og efter din træning. Sørg for at spise en varieret kost med tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider dagligt samt et jævnt indtag af væske i løbet af dagen. På den måde sikrer du dig, at dine kulhydratdepoter er fyldt op til træningspassene, et stabilt blodsukker, den bedste restitution og at din krop er velhydreret. Før træning Indtag et let måltid to til tre timer før træning, så dine kulhydratlagre er tilstrækkeligt fyldte. Undgå for tunge fødevarer, som forlænger fordøjelsen. Vælg i stedet fx: Knækbrød Groft franskbrød/sandwichbrød Mager ost, fisk- eller kødpålæg Kogte ris eller pasta Ca. 2 stk. frugt, fx banan Mager yoghurt med lidt mysli eller cornflakes En halv time før træning Drik op til en halv liter vand, evt. tynd energidrik 1 banan Efter træning Indtag protein og kulhydrat indenfor 30 min. efter hård træning (træning ved høj intensitet eller mere end en 1 times varighed) Det vil forkorte restitutionen betydeligt. Du kan fx spise eller drikke: l kakaoskummetmælk 1 håndfuld rosiner 1 banan 1 brik æblejuice Sandwich med pålægschokolade/ syltetøj/ost eller magert kødpålæg Sandwich De fleste steder kan du selv vælge, hvad der skal være i din sandwich. Også på cafeer og andre steder, der serverer færdiglavede sandwich, er der mange kalorier at spare, hvis du bare ser dig lidt for. Vælg groft brød, hvis det er muligt Fyld brødet op med grønsager, fx salat, tomat, agurk, løg m.m. Vælg magert kød, fx kylling, kalkun, laks, tun eller skinke Undgå ost Undgå pølse, mayonnaisesalater (fx tunsalat, hønsesalat) og bacon Spar på dressingen, eller spørg efter fedtfattige Gå ind på - og find lækre opskrifter 22 appetit på livet sundhed sundhed appetit på livet 23

13 gode råvarer Knæk den hjertesunde nød Plej dit hjerte ved at spise nødder helst en håndfuld om dagen. Det holder hjertekarsygdom på afstand Tekst: LOne Kjær Har du spist nødder i dag? Hvis ikke, så er det bare om at komme i gang med de brune mirakler, som indeholder så mange hjertebeskyttende stoffer, at de kan sænke både kolesterolindholdet i blodet og blodtrykket. Forskere rangerer nødder på lige fod med grove grønsager og kostfibre, som i kombination med de sunde fedtstoffer og proteiner placerer nødder i ligaen over fødevarer, der rent faktisk virker mod hjertekarsygdom. Senest har to store studier vist, at mandler sænker det skadelige LDL-kolesterol med mellem 3-19 procent og totalkolesteroltallet med 2-16 procent og fire store amerikanske befolkningsundersøgelser har tidligere konkluderet, at de personer, der dagligt spiser nødder, har 35 procent mindre risiko for at få hjertekarsygdom end de personer, som spiser få eller slet ingen nødder om dagen. Så spis nødder, gerne forskellige slags fx mandler, hassel-, pecan- eller valnødder og helst hver dag, anbefaler Ulla Toft, cand. scient. i human ernæring og Hjerteforeningens kostekspert. - Danskerne spiser dagligt to gram nødder om dagen, så vi skal op at spise 10 gange så mange nødder, hvis vi vil opnå gevinst på sundhedskontoen og beskytte hjertet, siger Ulla Toft. Selvom nødder indeholder meget energi, herunder fedt, kan de fint indgå i en sund kost uden at påvirke kropsvægten. Det viser et spritnyt studie fra New Zealand blandt 118 personer. I 12 uger spiste en gruppe personer 42 gram hasselnødder om dagen som mellemmåltid, mens en såkaldt kontrolgruppe holdt sig fra at spise nødder. Efter tre måneder viste det sig, at de personer, der havde spist nødder, ikke havde fået ekstra kilo på sidebenene sammenholdt med dem, som ikke spiste nødder. Anbefalinger på vej I USA anbefaler fødevare- og lægemiddelmyndighederne, at amerikanerne spiser 42 gram nødder om dagen for at forebygge hjertekarsygdom, ligesom den amerikanske hjerteforening mener, at et ugentligt indtag på 140 gram nødder (dvs. 20 gram om dagen) er godt for hjertet. Herhjemme har vi endnu ingen officielle anbefalinger for nødder, men i løbet af de næste par måneder vil en arbejdsgruppe af kliniske diætister give et bud på, hvor mange gram nødder, vi bør spise. De gennemgår i øjeblikket alle undersøgelser om nødder og hjertekarsygdom. Hold derfor øje med Hjerteforeningens hjemmeside de næste måneder, hvor vi vil fortælle om de nye anbefalinger for nødder, når de bliver offentliggjort. Hjerteforeningen har i mange år anbefalet raske såvel som syge at spise gram usaltede nødder om dagen det svarer til en håndfuld netop for at holde hjertet sundt. Men du kan ikke bare spise løs af de sunde nødder, for cirka halvdelen af en nød er fedt, så nødder er kun velegnede, hvis man spiser dem i stedet for andet fedt som fx smør. En god mulighed er at smøre jordnøddesmør på morgenbrødet i stedet for smør, foreslår Kirsten Sonne, klinisk diætist i Hjerteforeningen. - Nødder er også sundest i deres naturlige udgave, hvor de spises, som de er, altså uden salt og sukker, forklarer Kirsten Sonne. Når du spiser nødder får du: Højt indhold af sunde fedtstoffer Lavt indhold af mættet fedt kostfibre Vitamin E Magnesium kalium Arginin Bioaktive komponenter som flavonoider, polyphenoler og phytosteroler - alt sammen stoffer som beskytter hjertet mod hjertekarsygdom. Gratis vaccination, hvis du har en hjerte-karsygdom. Kom stærkere gennem vinteren. Bliv vaccineret mod influenza. Beskyt dig mod influenza Hvis du har en hjerte-kar-sygdom, har du øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Nedsæt din risiko Vaccination nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret. Sådan bliver du vaccineret Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis. Gratis for dig Vaccinationen er gratis fra 1. oktober og resten af 2011, hvis du har en hjerte-kar-sygdom dog undtaget isoleret forhøjet blodtryk. Læs mere på Forhøjet blodtryk? Og træt af medicin og bivirkninger? Alistrol er et kosttilskud som er udviklet i USA, og er klinisk testet og anbefalet af læger. Det er særligt velegnet til mennesker, som slet ikke tåler almindelige blodtrykssænkende præparater, eller som har uønskede bivirkninger ved disse. Kosttilskuddet er ligeledes velegnet til mennesker med let til moderat forhøjet blodtryk, som af den ene eller anden grund ikke ønsker at indtage blodtrykssænkende præparater, eller vil prøve med en livsstilsomlægning først. Prøv uden risiko Alistrol tilbyder en fuld 30-dages returret, hvor vi giver dig det fulde beløb retur (eksklusiv forsendelse) uanset årsagen. Omtalt i BT, Hjemmet og Familie Journalen Ehnhuus ApS Kratbjerg Fredensborg Telefon Facebook "Original Chia" Original Chia kan købes bl.a. i Helsams butikker, Føtex og Bilka. 24 appetit på livet gode råvarer

14 Nødder til hjertet Valnødder Valnødder har en sødlig og mild nøddesmag med et bittert strejf. Valnødder kendes især som ingrediens i brød, kager og tærter. Syltede smager de godt til fx ost. I det salte køkken smager et drys valnødder godt i en salat fx sammen med blåskimmelost, vendt med æbler og timian og stegt på panden som tilbehør til vildt, i postejer, i frikadeller eller i en klassisk Waldorfsalat. Valnødder harskner og mugner særligt hurtigt, og de kan derfor med fordel opbevares i fryseren. Cashewnødder Cashewnødder kan købes som de er eller saltede og ristede. De serveres ofte som en snack, men indgår også i mange orientalske retter. De usaltede cashewnødder er de sundeste og de anvendes i bl.a. det thailandske og indiske køkken som drys på supper, i karryretter og til and. Cashewnødder smager også godt i mysli. Ristes cashewnødderne på en tør pande fremhæver det smagen og gør nødderne sprøde. Cashewnødder er som regel dyrere end andre nødder på markedet, men hos etniske grønthandlere kan de ofte købes i større mængder til en lavere pris. Det anbefales også for cashewnødder, at de opbevares i fryseren. Foto: Columbus Leth Pistacienødder Pistacienødder er en kantet, og af og til, rynket lille lysegrøn nød. De fleste kender pistacienødder som saltede med skal, men de fås også usaltede uden skal. Kig efter dem hos etniske grønthandlere. I mellemøsten og efterhånden også herhjemme er usaltede pistacienødder ofte at finde i kager, desserter og konfekt og som et fint lille grønt drys på chokoladedesserter og frugtgrød. Macadamianødder Usaltede macadamianødder bruges som snack og i kager. Macadamianødder er dyre og svære at opdrive. De har en eftertragtet smag, som gør dem anvendelige som snack, i chokoladekager og som drys på is eller i det salte køkken i retter med kokos, i salater, og hvor du ellers vil anvende andre nødder. Hasselnødder Hasselnødder kan anvendes både i både det salte og i det søde køkken - i kager og desserter. Grofthakkede hasselnødder smager godt som fyld i både grønne salater og i de grovere kål- og rodfrugtsalater, i mysli, i frikadeller eller i en hjemmelavet postej og som drys på havregryn. Friske hasselnødder er en delikatesse, som i sæsonen bør nydes helt enkelt som et lækkert lille mellemmåltid. For at fremhæve nøddesmagen kan du riste hasselnødderne i ovnen eller på en pande og efterfølgende eventuelt afskalle dem. Køber du større mængder hasselnødder eller andre nødder end du lige umiddelbart får spist, så kom dem i fryseren. På frost kan nødder holde sig i ca. 1 år, og du undgår, at de bliver for gamle og harskner eller mugner. Mandler Mandler anvendes især til fremstilling af marcipan, i desserter, i kager, blendede til mel og til brændte, søde mandler, men mandler er også en god smagsgiver i det salte køkken. Fx består den spanske kolde suppe Ajo Blanco af en stor del mandler. Mandler smager også godt, når de ristes gyldne på en pande - enten med hinde eller smuttede - som fyld i salater, i pesto, som drys over pasta, i grød eller på en skål havregryn. Ud over almindelige mandler findes også bittermandler, som i meget små mængder kan fremhæve den karakteristiske mandelsmag. Bittermandler kan være svære at skaffe og anvendes i ganske små mængder, da smagen, som navnet antyder, hurtigt bliver for bitter. 26 appetit på livet de gode råvarer de gode råvarer appetit på livet 27

15 opskrifter Retter der simrer Tekst: Lone Kjær Foto: Columbus Leth Marokkansk lammegryde med søde kartofler og spinat 2 rødløg 1 tsk hele korianderfrø 1 tsk hel spidskommen 1 tsk hele fennikelfrø 2 spsk olivenolie 500 g afpudset lammekød 2 fed hvidløg ½ liter bouillon 500 g søde kartofler 4 gulerødder 1 squash 100 g babyspinat Tilbehør 4 dl bulgur eller couscous rier, løg og presset hvidløg og vend det hele godt rundt, mens det steger i et par minutter. Hæld bouillon på og lad kødet simre under låg i 1 time. Skræl de søde kartofler og gulerødderne Skær dem i mundrette stykker. Skær squashen i tern, skyl og afdryp spinaten. Tilsæt søde kartofler, gulerødder og squash og lad det hele simre under låg i yderligere 20 minutter. Tilsæt spinat og lad den falde sammen. Smag retten til med salt og peber og servér den med kogt bulgur eller couscous. Lammegryde Pil og skær løgene i tynde både. Kom korianderfrø, spidskommen og fennikelfrø i en morter og stød dem godt. Energi pr. person 2900 kj (690 kcal) Kulhydrat 95 g Fedt 17 g, heraf mættet fedt 5 g Det er en nydelse for sanserne, når vi lader kød og grønsager simre i gryden i flere timer. Der breder sig en forførende duft i hjemmet og på tallerkenen venter store smagsoplevelser. Servér retterne på en kold og blæsende efterårsdag eller når du vil forkæle dine gæster med en uhøjtidelig middag. Alle retter er til 4 personer Kylling med jordskokker, selleri og mandler 1 kylling 2 løg 500 g jordskokker 1 stor knoldselleri 2 spsk olivenolie 4 fed hvidløg 2 dl hvidvin 2 dl hønsebouillon 2 laurbærblade 25 g smuttede mandler salt og peber 1 bundt persille revet skal af 1 ubehandlet citron Tilbehør 4 tykke skiver groft brød, 300 g Partér kyllingen i 8 stykker. Pil løgene og skær dem i tynde både. Skræl jordskokker og selleri og skær dem i små tern. Varm olien i en stor gryde - gerne med slip-let belægning og brun kyllingen godt. Kom løg, presset hvidløg, jordskokker og selleri i gryden og steg det i 3-5 minutter. Tilsæt laurbærblade, vin og bouillon og læg låg på gryden. Sænk varmen og lad kyllingen simre ved svag varme i ca. 30 minutter. Fjern laurbærbladene. Tilsæt smuttede mandler og smag retten til med salt og peber. Drys med persille og reven citronskal og servér kyllingen med groft brød til. Energi pr. person 2700 kj (640 kcal) Kulhydrat 69 g Fedt 21 g, heraf mættet fedt 3 g Frugt og grønt pr. person Ca. 225 g Varm olien i en stegegryde og brun kødet - eventuelt ad 2 omgange. Tilsæt krydde- Frugt og grønt pr. person Ca. 225 g Rødbedesuppe med porre-peberrodscreme 1 løg 500 g rødbeder 2 mellemstore kartofler 1 spsk olivenolie 1 fed hvidløg 1 tsk stødt koriander 1 l grønsagsbouillon salt og peber 1 porre 2 dl syrnet fløde 9% 2 spsk frisk revet peberrod salt og peber Tilbehør 4 tykke skiver groft brød, 300 g Pil løget og hak det. Skræl rødbeder og kartofler og skær dem i grove tern. Varm olien i en gryde og svits løgene et øjeblik. Tilsæt rødbeder, kartofler, presset hvidløg og koriander og steg dem et kort øjeblik. Hæld bouillon på og lad grønsagerne simre under låg ved svag varme i ca. 30 minutter, til de er møre. Blend suppen og smag den til med salt og peber. Rens porren godt og skær den i tynde ringe. Rør syrnet fløde med friskrevet peberrod og smag den til med salt og peber. Vend cremen med porrerne og servér den til suppen sammen med groft brød. Energi pr. person 1700 kj (400 kcal) Kulhydrat 65 g Fedt 12 g, heraf mættet fedt 4 g Frugt og grønt pr. person Ca. 125 g >> 28 appetit på livet mad mad appetit på livet 29

16 opskrifter Oksekødsgryde med mørkt øl og rodfrugter 2 løg 2 gulerødder 500 g oksekød i tern fx bov 2 spsk hvedemel 100 g bacon i tern 3 fed hvidløg 1 mørk øl, 33 cl 2 ½ dl oksefond 1 laurbærblad 2 kviste rosmarin evt. lidt sukker 1 kg blandede rodfrugter fx selleri, pastinak, persillerod og jordskokker 50 g svesker salt og peber 1 bundt purløg gulerod i gryden, til løgene er klare. Kom kød, bacon, øl og fond i gryden sammen med laurbærblade og rosmarinkviste. Lad kødet simre ved svag varme under låg i 1 time. Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Fjern rosmarinkviste og laurbærblade, når kødet har simret 1 time og tilsæt rodfrugter og svesker. Læg låg på gryden og lad retten simre i yderligere 30 minutter, til grønsager og kød er mørt. Cupcakes Chokolade, marcipan og hindbær Tekst: Lone Kjær Foto: Columbus Leth TIP Frysetørrede hindbær, kandiserede violer og sølvstøv kan købes hos fx - men kan selvfølgelig erstattes af anden kagepynt Den lille pyntede kage med glasur og ofte overdrevne sukkerpynt er fascinerende og er af gode grunde blevet utrolig populær. I Hjerteforeningen besluttede vi os for at bage kagerne i en mere hjertevenlig version. Det kom der tre søde og meget lækre kager ud af. Oprindeligt bages cupcakes af en sandkagelignende dej, som ofte indeholder store mængder smør og sukker. Det lever ikke op til Hjerteforeningens retningslinjer for sund mad, og derfor har vi erstattet det mættede usunde fedt med nogle sunde og hjertevenlige olier. Kagerne smager stadig godt og ser flotte ud, men fordi det er kager, er fedtindholdet højere end vi anbefaler i vores almindelige madopskrifter. 1 kg kartofler 1 dl skummet-, mini- eller letmælk muskatnød salt og peber Pil og hak løgene. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Vend kødet med hvedemel. Rist baconen sprød i en stegegryde med slip let belægning og tag den op. Brun kødet i det afsmeltede baconfedt og tag det op. Svits løg, presset hvidløg og Smag retten til med lidt sukker, salt og peber og drys den med klippet purløg ved serveringen. Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kog dem i ca. 30 minutter uden salt, til de er møre. Kassér kogevandet og mos kartoflerne med lun mælk. Smag mosen til med muskatnød, salt og peber. Servér mosen til oksekødsgryden, evt. med en sprød salat som tilbehør. Energi pr. person 2600 kj (620 kcal) Kulhydrat 78 g Fedt 16 g, heraf mættet fedt 3 g Frugt og grønt pr. person Ca. 250 g Mini cupcakes med marcipan og hindbær 12 stk. 100 g marcipan 100 g sukker 50 g flydende margarine 2 æg str. L 120 g hvedemel 1 tsk bagepulver 200 g frosne optøede hindbær 100 g flormelis ½ æggehvide 1 tsk flydende honning 2 spsk frysetørrede hindbær til pynt 1 spsk kandiserede violer evt. 1 knsp sølvstøv 12 mini muffinsforme Tænd ovnen på 175 grader. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og rør den med sukker. Tilsæt margarine og rør det sammen. Rør æggene i et ad gangen. Bland hvedemel med bagepulver og vend det i dejen sammen med de optøede hindbær. Fordel dejen i muffinsforme og bag kagerne i ca. 25 minutter. Afkøl kagerne. Rør flormelis med æggehvide og lydende honning til en tyk glasur. Fordel glasuren på kagerne og pynt med frysetørrede hindbær, kandiserede violer og sølvstøv. Energi pr. stk. 900 kj (210 kcal.) Kulhydrat 35 g Fedt 7 g, heraf mættet fedt 1 g Chokoladecupcakes 16 stk. 225 g brun farin 3 æg 2 bananer 200 g hvedemel 3 tsk bagepulver 50 g kakaopulver ½ dl vindruekerneolie 1 dl appelsinjuice 40 g mørk chokolade 100 g mørk chokolade 16 hvide chokoladehjerter eller anden pynt 16 muffinsforme, almindelig størrelse Tænd ovnen på 175 grader. Pisk brun farin og æg skummende det tager ca. 10 min. Mos bananerne. Bland mel med bagepulver og kakao og vend det i æggemassen skiftevis med bananer, olie, juice og hakket, mørk chokolade. Vend forsigtigt dejen sammen, til den er ensartet. Fordel dejen i muffinsforme og bag kagerne i ca. 15 minutter. Mærk efter med en kødnål, om kagerne er bagte. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid. Afkøl kagerne på en bagerist. Hak chokoladen groft og smelt den ved meget svag varme. Dekorér kagerne med chokolade og pynt dem efterfølgende. Energi pr. stk. 900 kj (210 kcal.) Kulhydrat 33 g Fedt 8 g, heraf mættet fedt 2 g 30 appetit på livet mad mad appetit på livet 31

17 forskning Otte millioner kroner til forskning i kvindehjerter Den hidtil største enkeltdonation fra Hjerteforeningen gik til forskning i bedre behandling og forebyggelse af hjertekarsygdom hos kvinder Formand for Hjerteforeningen Peter Clemmensen overrækker en check på otte millioner kroner til professor og overlæge på Bispebjerg hospital, Eva Prescott Professor og overlæge på Bispebjerg hospital, Eva Prescott Tekst: Caroline Broge Foto: Ty Stange Stemningen nåede samme højder, som når filmindustrien i USA en gang om året uddeler Oscars til årets bedste film. Ved Hjerteforeningens danske pendant til Oscar-uddelingen var det den smukke festsal på Nationalmuseet i København, som 25. oktober dannede rammen om forskningskonkurrencen. Og det blev forskningsprojektet Bedre behandling af kvinder med brystsmerter uden forsnævringer i hjertets kranspulsårer, som løb med checken på otte millioner kroner ved Hjerteforeningens forskningskonkurrence. Forskningsprojektet har professor og overlæge Eva Prescott fra hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital ved roret. Hun var Hjerteforeningen meget taknemmelig for den store milliondonation. - Jeg er meget taknemmelig for, at vi med donationen fra Hjerteforeningen på otte millioner kroner i dag nu får mulighed for at gøre en forskel inden for et område, hvor der er en væsentlig underbehandling af kvinder med hjertekarsygdom. Simpelthen fordi vi i dag ikke har velegnede metoder til at finde kvinder med småkarssygdom, som så heller ikke får et behandlingstilbud på trods af smerter i brystet og en stor risiko for at få en blodprop i hjertet, sagde Eva Prescott. Højt fagligt niveau Peter Clemmensen, professor, overlæge, dr. med. og formand for Hjerteforeningen er imponeret over det faglige niveau i forskningskonkurrencen og siger: - Både prækvalifikationen med de 14 deltagere og de tre finalister i Hjerteforeningens forskningskonkurrence viser, at dansk hjerteforskning er i verdensklasse. Især finalisterne viste enorm originalitet og tværfagligt samarbejde. Jeg ville ønske, at vi kunne uddele tre gange otte millioner kroner. Det vindende forskningsprojekt vil forbedre behandlingen af kvinder med hjertekarsygdom på sigt. Både her i landet men også i udlandet. 14 deltagende projekter I alt 14 forskningsprojekter dystede om førstepræmien i konkurrencen, og et nordisk ekspertdommerpanel voterede og udpegede suverænt det vindende forskningsprojekt i konkurrencen. Kriterier for deltagelse i konkurrencen var, at de deltagende forskningsprojekter var målrettet behandling og forebyggelse af hjertekarsygdomme hos kvinder. Pengene til førstepræmien er indsamlet af Hjerteforeningen gennem den seksårige kampagne Elsk hjertet. Donationen er den hidtil største fra Hjerteforeningen til et enkelt forskningsprojekt. Målet med kampagnen er at indsamle 18 millioner kroner. Alle finalisterne modtog en buket blomster og fik meget rosende ord med på vejen fra både dommerpanelet og Hjerteforeningens formand, Peter Clemmensen Finalisterne fra venstre: Eva Prescott, BBH, Ole Gøtzsche, AUH, Aarhus, Charlotte Fuglesang Christensen, AUH, Skejby, Morten Bøttcher, AUH, Skejby, Rikke Elmose Mols, Vejle Sygehus, Ole Færgeman, AU, Hans Erik Bøtker, AUH, Skejby, Susanne Reindahl Rasmussen, Dansk Sundhedsinstitut, Søren Paaske Johnsen, AUH, Århus og Erling Falk, AUH, Skejby 32 appetit på livet forskning forskning appetit på livet 33

18 LIVSSTILSKURSUS ved Limfjorden Er du træt af din overvægt? Har du brug for professionel hjælp til at komme af med de overflødige kilo? Livsstilslinjens psykolog, diætist, kok, fysioterapeut, fitnesstræner og øvrige lærere er klar til at tage hånd om dig. Kurset begynder med et sundhedstjek: vægt, fedtpct, BMI, taljemål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kondition og kroppens alder. Målingerne danner grundlag for det videre forløb. Få din egen kostplan og motionsplan. Se: Kursusstart hver søndag. 6 uger på eneværelse, alt incl.: Kr ,- 6 uger på delt dobbeltværelse, alt incl.: Kr ,- Hjemmeboende, incl. alt: kr ,- Ugekursus på eneværelse: Kr ,- Ugekursus på delt dobbeltværelse: Kr ,- StruerSkolens Kursusafdeling Tlf Mobil Får dit hjerte den bedste behandling? Du må ikke gå på kompromis, når det gælder dit hjerte. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr. HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Bevarende behandling af aortaklappen Behandling af hjerteflimmer (største behandler i Skandinavien). Ballonudvidelse (PCI) Udskiftning af hjerteklapper Pacemakerbehandling Bypass-operation Kan ventetidsgarantien ikke overholdes, så henvises du ofte automatisk til et andet offentligt sygehus. Men du har FRIT VALG og RET til at vælge behandling også på privathospital. RING TIL OS PÅ , så hjælper vi dig med papirarbejdet, det praktiske og transporten. Hjertensvej 1 DK-6800 Varde Tlf

19 ny viden Chokolade godt for hjertet og hjernen Højt chokoladeforbrug nedsætter risiko for at få blodpropper i hjertet og hjernen Så er der godt nyt til chokoladeelskere, for chokolade er nok ikke så usundt, som vi går rundt og tror. Chokolade indeholder nemlig en række anti-oxiderende stoffer og har såkaldte anti-inflammatoriske egenskaber, som sænker blodtrykket og forbedrer insulinfølsomheden i cellerne. Det kan i sidste ende være med til at forhindre, at vi får hjertekarsygdom og slagtilfælde ifølge britiske forskere fra University of Cambridge. Forskerne har samlet syv studier, der har undersøgt sammenhængen mellem chokoladeforbrug og hjertekarsygdom. I fem af studierne fandt forskerne en positiv effekt på et højt forbrug af chokolade og hjertekarsygdom. De fandt ud af, at personer der spiste mest chokolade har en 37 procent lavere risiko for at få hjertekarsygdomme og en 29 procent lavere risiko for at få slagtilfælde sammenlignet med personer, som spiste den mindste mængde af chokolade. Hjerteforeningen anbefaler, at du nyder chokolade med måde og husker at dyrke motion. Læs mere på Mødre ser ikke børns overvægt Mødre til overvægtige børn har ofte svært ved at se, at deres barn har fået lidt for mange kilo på sidebenene. Det på trods af, at de godt ved, hvad der er normalt, og hvad der er overvægt. Det viser en dansk afhandling, der bygger på undersøgelser og interviews med 260 børn i syvni års alderen og deres mødre. 111 af børnene var overvægtige eller fede og 149 var ikke Op på den store klinge Vil du leve lidt længere og undgå at blive hjertesyg, skal du træde ekstra godt i pedalerne, når du cykler og få pulsen op. Det er ikke nok at cykle i et roligt tempo. Det er en af konklusionerne i et dansk studie, som med støtte fra Hjerteforeningen har undersøgt, hvad der er bedst for dit hjerte at cykle i et højt tempo - såkaldt høj intensitet eller at cykle i lang tid raske danskere i alderen fra år blev fulgt i 18 år via den såkaldte Østerbro-undersøgelse, hvor forskere har kortlagt mere end danskere og deres risiko for at få hjertekarsygdom. Her viste det sig, at mænd, som cyklede hurtigt i et højt tempo, levede 5,3 år længere end mænd, der cyklede langsomt. Mænd, der cyklede Vidste du. at kvinder undervurderer rygningens skadende virkning for hjertet, og at kvindelige rygere har dårligt kendskab til deres egen sundhed. Det viser en rundspørge blandt danske kvinder, som Hjerteforeningen har foretaget. knap så hurtigt, men alligevel i et moderat tempo, levede 2,9 år længere end mænd, der cyklede langsomt. For kvinder gjaldt det samme mønster. Dem der cyklede hurtigt, levede 3,9 år ekstra, mens dem der spurtede lidt mindre under turen, levede 2,2 år længere. De danske forskere bag studiet konkluderer, at tempoet og ikke varigheden af cykling, betyder mere i forhold til at blive ramt og dø af hjertekarsygdom. - Har du mulighed for at cykle stærkt og gerne vil gøre noget godt for hjertet, skal du helt sikkert speede op og få sved på panden. Det kan nemlig godt betale sig at få pulsen op, siger hjertelæge Peter Schnohr og Gorm B. Jensen, Hjerteforeningens forskningschef, som er forfattere bag undersøgelsen. brevkasse Få svar på spørgsmål om mad, motion og livsstil via Svaret sendes direkte til dig. Udvalgte og offentliggjorte spørgsmål anonymiseres, og redaktionen forbeholder sig ret til at redigere En nød er sprængfuld af sundt fedt Jeg læser ofte, at rapsolie er med til at forhindre hjertekarsygdomme. Derfor undrer det mig, at mange er så nervøse for at bruge fedtstof. Skyldes den angst kun, at fedtstof kan være med til at give overvægt? Margit Vesterlund Det er godt at reducere vores indtag af fedt, blandt andet fordi fedt kan medføre overvægt, som giver en generel højere risiko for livsstilssygdomme, blandt andet hjertekarsygdom. Vi skal også være opmærksomme på, hvilke typer af fedtstof vi vælger. Undersøgelser viser, at vi især indtager for meget af det usunde, mættede fedt, som findes i smør, margarine, fede oste, pålægs- og kødprodukter, kiks, kager, is mv. Vælg i stedet det sunde, umættede fedt, som findes i rapsolie, olivenolie, planteolier, nødder, mandler, avokado, oliven m.m. Nødder du'r ikke i 6 om dagen regnskabet Hører nødder og mandler med til 6 om dagen? Og vil I anbefale, at fx en håndfuld mandler erstatter et stykke frugt? Margit Vesterlund Nødder og mandler hører ikke med under 6 om dagen på grund af det høje energiindhold, og en håndfuld mandler bør ikke erstatte et stykke frugt. Men mandler og nødder hører bestemt til i en hjertevenlig kost. Fordi nødderne har et Margit Vesterlund KOST Diætist og ansat i Hjerteforeningens rådgivningscenter i Kolding og Esbjerg højt energiindhold, kan de ikke lægges oveni kosten. I stedet bør de erstatte noget andet fedt, allerhelst det mættede fedt, der ellers indtages. Fx i stedet for feta eller ost i en salat kan der bruges ristede nødder og mandler. Dødtræt af rygestop Jeg har været røgfri i snart syv uger efter 30 års rygning. Jeg bruger nikotintyggegummi, ca. 12 styk dagligt. Jeg syntes, at jeg bliver mere og mere træt, kan stort set ikke hænge sammen af træthed, er det normalt? Jeg er en kvinde midt i 40'erne. Anne Skjødt Kroppen er i en stressreaktion, når den ved et rygestop ikke får de store mængder nikotin, den gjorde tidligere. Det kan give forskellige reaktioner og symptomer. Nogle får influenzaagtige symptomer eller hoste. Andre kan opleve hmørsvingninger i kortere eller længere perioder, og det forsvinder ofte efter 3 til 6 uger. Hvis du ikke allerede har talt med din læge om dine symptomer, synes jeg, du skal kontakte ham og få hans vurdering. Tillykke med dit rygestop. Pulsen stiger med raketfart Jeg er en kvinde midt i 40'erne, som løber regelmæssigt, ca. tre gange 10 km om ugen. Målet er en halvmaraton om tre uger. Jeg har fået et pulsur, og nu er jeg noget forskrækket over min puls. Mens hvilepulsen er 59, kan min puls under jævnt løb pludselig komme op på anne skjødt rygning Hjertesygeplejerske og leder af Hjerteforeningens rådgivningscenter i København martin walsø KOST Fysioterapeut og ansat i Hjerteforeningen 124, fx efter syv kilometers løb. Jeg stopper øjeblikkeligt, og pulsen falder hurtigt igen. Når jeg går i gang med at løbe igen, får jeg med det samme høj puls, mellem 170 og 190. Jeg har fået lavet et EKG, som var normalt. Martin Walsøe Kvinders normale hvilepuls er omkring 70 slag i minuttet, og man kan være disponeret for en lav eller høj hvilepuls. Du kan tilhøre den del, der har en naturlig lav hvilepuls, eller også er du bare i fin form. Din puls under træning virker også naturlig. Når du begynder at løbe, skal din puls stige, for dine muskler kræver mere ilt, og derfor pumper dit hjerte hurtigere. Når du stopper træningen, falder musklernes behov for ilt, og din puls vil falde igen. Hvor hurtigt din puls stiger og falder, når du starter med at træne og stopper igen, afhænger både af hvor hårdt du træner og din form. Når dit pulsur viser, at du med det samme får meget høj puls, uden at du belaster dig særligt hårdt, tyder det på, at dit pulsur har udfald i registreringen af dine pulsslag. Det ses ved alle pulsure. Det vigtigste er, at du er forpustet i en grad, som svarer til den belastning, din krop er udsat for. Vær opmærksom på, at hvilepuls skal måles fastende, når du er vågen og i ro. Hvilepulsen måles derfor bedst om morgenen, lige når man er vågnet. 36 appetit på livet ny viden noter appetit på livet 37

20 HURTIGT & LÆKKERT Nu er der 20 fantastiske produkter i den nye fødevareserie fra åblomst og der kommer stadig flere til. Fælles for produkterne er det lave kalorieindhold og den gode smag. Og så er der hverken tilsat sukker eller anvendt kunstige sødemidler. Produkterne fås i førende supermarkedskæder. naturligvis Start dit vægttab i dag og få en gratis gryde Ved køb af en startpakke fra De Danske Vægtkonsulenter får du indmeldelse, kostprogram, 5 ugers vejning & undervisning og en inspirerende opskriftsbog. Melder du dig ind før den 15. november, får du også en gratis gryde. VÆRDI 449,- LØSE PROTESER OG MANGLENDE TÆNDER hører fortiden til. Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi siden 1995 erfaring med implantatbehandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder. Implantatbehandlinger er en tillidssag, vi yder en garanteret tryg, personlig og sikker behandling. Tandlæge Peter Gade Faste tænder øget livskvalitet Vind en splinterny forårsgarderobe Vores topmoderne klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest avancerede tandlægeudstyr der findes. Som medlem hos De Danske Vægtkonsulenter kan du deltage i konkurrencen om at vinde elegant modetøj. Du kan få en tilmeldingsblanket af din vægtkonsulent eller selv udskrive den på og aflevere den i din afdeling. På blanketten kan du bl.a. se betingelserne for at deltage i konkurrencen. Held & lykke TILMELD DIG NU VÆRDI vægtkonsulenterne.dk Gavekort På mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber. Mødet finder sted: Tirsdag den kl H.C. Ørsteds Vej 50 C, st Frederiksberg C Tilmelding Ring noter appetit på livet 39

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Odense Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Rådgivningscenter Kolding SUNDHEDSTJEK FOREDRAG RYGESTOPKURSUS TEMACAFÉ KOSTVEJLEDNING MOTION MÅLINGER RÅDGIVNING HJERTESTART SAMTALER AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Hjerteforeningens

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere