M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n. Nr. 2 - September Årgang Udgivet siden 1881

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n. Nr. 2 - September 2010 - Årgang 129 - Udgivet siden 1881"

Transkript

1 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 1 M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n Nr. 2 - September Årgang Udgivet siden 1881 Beskæftigelse side 4 Af Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Formynderi side 12 Af Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Reformpolitik side 6 Af Helle Sjelle, Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Trafik side 14 Af Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Afghanistan side 10 Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Velfærd side 16 Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Leder side 2 Formandsordet side 3 Landsråd - årets højdepunkt i den konservativebevægelse side 8 Fremtiden er (også) konservativ her side 18 Kommende arrangementer bagsiden

2 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 2 Leder Velkommen til blad nummer 2 i år. Det konservative landsråd nærmer sig hastigt, og partiet er inde i en lidt for spændende tid, hvor vælgertilslutningen er lav, og gode konservative mærkesager bliver overtaget af nye partier med gamle medlemmer fra partier, der trofast har støttet venstrefløjen og deltaget i dens tidligere regeringer. Årsagen til de mange udfordringer er nok ikke let, at definere entydigt, men en genoplivning af gode konservative værdier og værdibaseret politik vil nok ikke være til skade hvis vi gerne vil have konservative vælgere til at stemme konservativt fremover. Jeg har selv hørt mange konservative ærgre sig over, at de sidste mange års politik har lignet socialdemokratisk alt for meget. Selvom der nok er noget sandhed i, at borgerlige er bedre til at administrere en socialdemokratisk velfærdsstat end socialdemokraterne er, så er det lidt forstemmende, at høre konservative politikere argumentere for at reformere eksempelvis efterlønnen, fordi vi eller ikke vil have råd i fremtiden. Med de konservative værdier i hovedet, ville reformer i efterlønnen, hvis ikke ligefrem afskaffelse, være en nødvendighed uanset om vi har råd eller ej. Moralsk er det ikke godt for sig selv at blive permanent forsørget af andre, og det moralske forfald er komplet når de forsørgede er ved godt helbred, og sagtens ville kunne forsørge dem selv. De moralske problemer stopper ikke her, for konservatismen indeholder i høj grad en respekt og en forherligelse af dem, der arbejder og skaber noget; evner forpligter! At tage frugterne af deres indsats med magt, og give dem til nogen, der ikke har brug for dem, grænser til en hån mod alt hvad der er godt for samfundet. Lad os få værdierne på bordet, for dem kan gamle socialister ikke overtage med nogen form for troværdighed. Udgiver: Konservative i København Nyhavn København K Redaktionen: Kian Schmücker (ansvh.redaktør) Allan Overgaard Redaktionens Layout, dtp og tryk: SIDECOM, tlf Oplag: 950 eksemplarer Næste nummer udkommer: December 2010 Deadline: 1. november 2010 Konservatisme er meget mere end en pragmatisk tilgang til socialdemokratiske misforståelser, men som konservative har vi ikke en bog vi kan slå op i. Konservatismen indeholder principper med dybe rødder i menneskets natur, og selv hvis man ikke har formuleret dem for sig selv, og til bunds forstået deres betydning, så har vi en instinktiv forståelse for dem, som kun bliver forstærket med alderen. Visdom er et stort ord at bruge om et menneske, men konservatisme er mere end det. Konservatisme indeholder visdom, som ikke bare har overlevet tidens tand, men er også blevet raffineret og forædlet gennem tiderne. Modsat en lagret vin, så kan og skal konservatismen bruges og nydes så den kan afleveres til vores efterkommere i en bedre stand end vi fik den. Principper, der har tjent vores forfædre godt gennem flere hundrede år, skal man være varsom med at kaste bort fordi de synes gammeldags og ikke rigtigt passer ind i et ønske om, at være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne. Benyt Vælgerforeningens hjemmeside - her kan du finde aktuelle nyheder, datoer for møder og meget mere. Hvis du skrifter adresse bedes du meddele det til For at få værdierne frem, og få dem brugt i praksis, er en stor del af dette nummer dedikeret til den værdibaserede politik, og derfor er Københavns otte konservative folketingskandidater blevet inviteret til komme med deres konservative visioner. Selvom I som læsere ikke måtte være enige i alle budskaber, så er det mit håb, at I vil få et indblik i de konservative værdier, eller blive inspireret til selv at formulere en god konservativ politik. Venlig hilsen Kian Schmücker Conteh Redaktør 2

3 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 3 Formandsord Af Andreas Boisen Formand for Københavns Konservative Vælgerforening Kære medlem Så er sommeren gået, og foreningsåret er i gang igen. I ledelsen har vi brugt sommeren på at planlægge efterårets aktiviteter, hvoraf den store satsning det organisatoriske og politiske seminar i september netop er overstået. Det var en sand fornøjelse at se de mange frivillige, som brugte en lørdag på udveksling af viden, tanker og ideer jeg fik i hvert fald en del gode ting med hjem fra seminaret og det er jeg sikker på, at vores folkevalgte også gjorde. I løbet af sommeren skete der en medlemsmæssig ændring i Det Konser vative Folkepartis Hovedbe styrelse, som medførte at jeg blev medlem og jeg har sidenhen deltaget i Hoved bestyrelsens arbejde. Efter det fælles seminar med Folketingsgruppen besluttede jeg mig for, at søge valg til Hovedbestyrelsen på Landsrådet i Aalborg så det håber jeg at blive. Blandt de mange arbejdsopgaver som Hovedbestyrelsen står i spidsen for, er ændringer af vedtægterne hvor jeg al - lerede har indsendt et forslag samt en revision af vores partiprogram. Begge arbejdsopgaver som jeg ønsker at kaste mig ind i! Men min tyngde er og bliver vores vælgerforening, og vi kan være stolte af, at vi i København er blandt de vælgerforeninger som har oplevet en positiv udvikling i medlemstallet i løbet af Det er en udvikling vi har bidraget til, men målet er ikke fuldt endnu vi er stadig ikke landets største konservative vælgerforening og vi har stadig ikke over medlemmer. Så tiden er endnu ikke til at hvile os, men derimod fortsætte det gode arbejde med medlemshvervningen! Medmindre man har været i udlandet og langt væk fra Internettet de sidste 6-7 måneder, kan man ikke have undgået at bemærke den hetz som medierne har kørt mod vores partiformand. Det blev virkeligt absurd i juli måned, hvor hun blev klandret for ikke at deltage i det månedlige EU-møde. Vel at mærke et EU-møde som ingen dansk udenrigsminister har deltaget i de seneste 10 år. På den baggrund mener jeg der er korrekt at sige, at vores partiformand blev målt og vejen efter andre standarder end hendes forgængere. Heldigvis ser det nu ud til, at medierne igen har fået styr på fakta og falsum noget som sagen om Helle Thorning-Schmidts mand viser. Regeringen har heldigvis fået mere styr på de politiske udmeldinger hen over sommeren, og med udsigten til krav om nulvækst (korrigeret for inflation) i den offentlige sektor håber jeg, at vi efterhånden kan få bugt med den voldsomme vækst i den offentlige sektor. Og meget gerne får gjort den mindre, således at den fremover vil sluge mindre og ikke mere af vores skatter og afgifter. I forbindelse med partiets sommergruppemøde blev de nye visioner også luftet, og jeg er utrolig tilfreds med, at det nu er erhvervslivet som står højt på vores prioriteringsliste. Det er jo det private erhvervsliv, som betaler for den velstand vi alle nyder godt af, så med vores partis fokus på erhvervslivet opnår man to ting; først og fremmest et fokus på den del af samfundet, som betaler gildet og dernæst et fokus på den del af samfundet, vi som konservative traditionelt har holdt os til. For mig er dette fokus derfor tiltrængt og jeg glæder mig meget over det! Efteråret byder på mange muligheder for at møde konservative meningsfæller og jeg håber at se medlemmerne til nogle af aktiviteterne! Med ønsket om et godt efterår! 3

4 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 4 Nedlæg Jobcentrene og privatisér beskæftigelsen Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Beskæftigelsesindsatsen skal ændres i konservativ retning. Det skal igen kunne betale sig at tage et arbejde. Det skal værdsættes, at man kan forsørge sig selv, og ende lig er det en konservativ kerne værdi, at vi begrænser bureaukratiet og bruger skattekronerne så effektivt og økonomisk som muligt. I dag er beskæftigelsesområdet præget af stive systemer, traditioner og en grundlæggende opfattelse af, at arbejdsløse er hjælpeløse ofre. Vi kaster i dag alt for mange ineffektive skattekroner ud til at få folk i arbejde, og resultaterne står desværre ikke mål med de mange penge, der bruges på området. Dét er ikke konservativt. I dag er beskæftigelsesområdet derud - over præget af alt for mange aktører. Også her har det vist sig, at for mange kokke fordærver maden: Både Job cen t - re ne, arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne er involverede i at få folk i job. Jobcentrene bør afskaffes, og arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne skal stilles til regnskab for de (mang - lende) resultater. For mange sugerør i statskassen Hver kommune har sit eget jobcenter, som er afløsere for de tidligere Arbejdsformidlinger. Jobcentrene drives af kommunerne og finansieres af offentlige midler. Jobcentrenes opgave er at hjælpe ledige i job det gælder både kontanthjælpsmodtagere og ledige medlemmer af arbejds løsheds - kasserne. Arbejdsløshedskasserne er på papiret private, men reelt er de finansieret af staten. Arbejdsløshedskasserne ad - mini strerer udbetalingen af arbejds - løshedsunderstøttelse. Som medlem betaler man et kontingent, men staten giver skattefradrag for kontingentet, og staten supplerer kraftigt op, så den reelle udgift til arbejdsløshedsunderstøttelse betales af staten. Fagforeningers opgaver er at varetage deres medlemmers faglige interesser, herunder at der ikke stilles urimelige krav til arbejdsindsatsen, og at ingen mister sit job eller sin understøttelse uberettiget. Fagforeningernes indtæg - ter består af medlemmernes kontingenter, men kontingenterne er skattefradragsberettigede, så reelt betaler staten også en væsentlig del af fagforeningernes opgaver. Stil krav Hvorfor ikke stille krav til arbejdsløshedskasserne? I dag sidder de og tjener penge på at udbetale statens penge som arbejdsløshedsunderstøttelse til deres egne medlemmer. I dag er der stort set ingen konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne, og det koster stort set det samme at være medlem af en arbejdsløshedskasse, uanset hvilken arbejdsløshedskasse man vælger. Man burde lade markedskræfterne komme til, så der kommer konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne. Arbejdsløshedskasserne burde være en reel forsikring, så de kan konkurrere på prisen - kontingentets størrelse og på kvaliteten: Evnen til at skaffe ledige i job. Arbejdsløshedskasserne burde over - tage ansvaret for at få medlemmerne i job. Jo flere de kan få i job, jo mindre udgifter har de til understøttelse. På den måde vil arbejdsløshedskasserne kunne konkurrere på, hvem der er bedst til at skaffe folk i job, og dermed konkurrere på det laveste kontingent. Hvis arbejdsløshedskasserne fik ansvaret for at bringe folk i job, vil man kunne afskaffe jobcentrene, og det offentlige vil spare de udgifter, som det i dag koster at drive jobcentrene. De personer, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, vil så løbe en økonomisk risiko, hvis de bliver ledige. I dag kan de personer, der vælger at stå uden for arbejdsløshedskasserne modtage kontanthjælp, hvis de bliver ledige. Man må så sikre, at de, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, ikke får nogen fordel af at stå uden for, men tværtimod har en kraftig økonomisk interesse i at forsikre sig. I dag har arbejdsløshedskasserne ikke megen interesse i at få medlemmerne i job. Det skal der laves om på. Der skal stilles krav og uddelegeres ansvar. Der skal gives arbejdsløshedskasserne et an svar også økonomisk for at få folk i job. Arbejdsløshedskasserne vil få en stærk økonomisk interesse i at få ledige medlemmer hurtigt i job. Hvis et med - lem kommer hurtigt i job, slipper arbejds løshedskassen for at udbetale understøttelse. Det giver dem en god konkurrencesituation, så de kan kapre endnu flere medlemmer. Borgerne vil også have en fordel i at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, der er god til at skaffe folk i job. Den ledige får hurtige en egentlig indtægt 4

5 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 5 og skal ikke leve af understøttelse, og ved at være medlem af en effektiv arbejdsløshedskasse vil man få et lavt kontingent i forhold til andre mindre effektive - arbejdsløshedskasser. Ved at give arbejdsløshedskasserne en dynamisk rolle, hvor de aktivt og prog - ressivt skal skaffe folk i job, vil der blive en ny og anden opgave til fagforeningerne. Folk, der afslår et job, bør naturligvis miste deres forsørgelse. Det skal have konsekvens at sige nej til job og selvforsørgelse. I dag er der for mange muligheder for at undslå sig et job, som den enkelte ikke synes er passende. Fremadrettet vil fagforeningerne kunne hjælpe medlemmerne med, at ingen uberettiget smides ud af sin arbejds - løshedskasse, og dermed mister sin indkomst. For en gang skyld vil der blive stillet krav til fagforeningerne til gengæld for, at der gives skattefradrag for medlems - kontingentet. Effektiviser beskæftigelsen Det skal være slut med at hælde offentlige kroner i både Jobcentre, arbejds løshedskasser og fagforeninger. Det nuværende system har været dyrt for skatteyderne. Der gives både skattefradrag og store statstilskud. Der skal effektiviseres og stilles krav. Alt for længe har alt for mange nydt godt af at administrere de lukrative ordninger. Desværre har det kun i begrænset omfang fået ledige i job. 5

6 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 6 En aktiv reformpolitik Helle Sjelle Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folke - tingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folketingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som partiets arbejdsmarkedsordfører er mit fokus naturligt arbejdsmarkedspolitikken, og mine visioner kan sammenfattes under overskriften En aktiv reformpolitik. Som konservativ tager jeg udgangspunkt i det bestående, og reformer skal overvejes nøje og kun gennemføres, hvis de er strengt nødvendige og gavnlige for det nationale fællesskab som Danmark er og bør forblive. En aktiv reformpolitik handler netop om at gennemføre de nødvendige reformer, der sikrer, at Danmark i fremtiden i højere grad end i dag er et borgerligt samfund med vægt på konservative værdier som ordentlighed, ansvarlighed over for fællesskabet og ikke mindst en pligt til at forsørge sig og sine. Vi skal ikke tilbage til fortiden, men vi skal arbejde for at præge fremtiden i konservativ retning. Fra mit synspunkt er et af landets største problemer, at mennesker i den arbejdsdygtige alder ikke arbejder. Det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk. Frem for at tvinge dem, der allerede er i arbejde, til at arbejde endnu mere, vil vi Konservative hellere gennemføre reformer, der kan få nogle af de mange, der ikke arbejder, i arbejde. Vi Konservative mener, at enhver som udgangspunkt har pligt til at forsørge sig selv og sin familie. I et godt samfund bør kun de svageste leve af offentlig forsørgelse. I Danmark hører størstedelen af de i den arbejdsdygtige alder, der lever af offentlig forsørgelse, ikke til blandt de svageste. De mange danskere på offentlig forsørgelse er et resultat af den socialdemokratiske velfærdsstat, som med Poul Møllers ord fra 1956 risikerer at forandre mennesket til en driv - husplante, der dræbes, hvis den kom- 6

7 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 7 mer uden for drivhuskulturen. Det er en advarsel, som i dag har vist sig at være velbegrundet. Sagen er, at rigtigt mange danskere i dag klarer sig godt og lever op til det borgerlige ideal om at forsørge sig og sine. Men sagen er også, at en alt for stor gruppe ikke gør. Det er her, den aktive reformpolitik kommer ind i billedet. Jeg mener, at vi skal bevare velfærdsstaten med dens gode skoler, universiteter, hospitaler og omsorg for vore ældre medborgere. Men jeg mener samtidig, at vi skal arbejde for en borgerlig velfærdsstat, der ikke passiviserer mennesker i den arbejdsdygtige alder. Jeg er klar over, at det næppe er muligt at få alle de mennesker i arbejde. Nogle lider af svære fysiske handicaps; andre er svært psykisk syge. Derudover er der nogle, som slet ikke ønsker at arbejde, men som hellere vil forsørges af deres ægtefælle eller familie. Som konservativ mener jeg, at det er fuldt ud acceptabelt. Det væsentlige er, at borgere, der ikke hører til blandt samfundets svageste, ikke ligger de offentlige kasser og dermed skatteborgerne til last. En aktiv reformpolitik er samlet set en god, ideologisk ramme at føre konser - vativ politik og ikke mindst konservativ valgkamp inden for. Det er nemlig en ramme, inden for hvilken vi kan arbejde for at ændre velfærdsstaten i borgerlig retning, så flere forsørger sig selv, og så vi samtidig har råd til den velfærd, vi gerne vil bevare. En bor - gerlig velfærdsstat er en stærk stat, som stiller gode skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem til rådighed, men som kender sine grænser og ikke sådan som Poul Møller allerede i 1956 advarede imod gør en del af os danskere til drivhusplanter. 7

8 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 8 Landsråd - årets højdepunkt i den konservative bevægelse Af Rune Kristensen, tidligere landsformand for KU Demokrati, fest og farver. Lad mig starte med at slå en ting fast: Landsrådene i den konservative bevægelse er helt fantastiske. Jeg har deltaget i 20 styk, og jeg er ikke engang fyldt 30 år, og jeg ser frem til mange, mange gode konservative landsråd fremover. Det er på landsrådet, man møder ligesindede konservative fra alle egne af landet. Det er her venskaber skabes og genopfriskes. Og det er her vi fester, når der er bal i den borgerlige. Der lyttes til spændende taler, og der diskuteres politik - noget, der kan inspirere de fremmødte til hverdagens arbejde med politik. I både Konservativ Ungdom (KU) ogi Det Konservative Folkeparti (DKF) er landsrådene det øverste organ, og årets vigtigste begivenhed bortset fra, hvis der kommer valg naturligvis! Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om forskellene mellem landsrådene i de to organisationer. Som tidl. KU-landsformand igennem tre år og nuværende konservativ folketingskandidat, vil jeg forsøge at redegøre for forskellene på en objektiv måde, men dog ud fra mine egne erfaringer og holdninger. På overfladen er de to landsråd meget ens. De positive ord i begyndelsen af artiklen beskriver jo dem begge meget godt. Men her stopper ligheden så. 8 Medlemsdemokrati - og så alt det andet. Jeg vil tage udgangspunkt i KU s lands - råd, som er det landsråd, som medlemmerne af KKV kender mindst til, og så benchmarke DKF s landsråd op imod dette. I KU lever medlemsdemokratiet i bedste velgående. Der er en flad og åben struktur i organisationen, og til lands - rådet kan alle medlemmer derfor møde op og få indflydelse. Ét medlem - én stemme. I DKF er medlemsdemokratiet mere indirekte. Magten er delegeret videre fra vælgerfor ening erne, hvis delegerede sammen med byrådsmedlemmer, folketingskandidater og så videre udgør landsrådet. Dette skyldes naturligvis medlemsantallet, da det er lettere at rumme KU s godt medlemmer frem for DKF s godt medlemmer. Fordelen ved et direkte demokrati er deltagelsen. Hvor over hvert fjerde medlem i KU møder op til landsrådet, så er det om - kring hvert 10. medlem i DKF. I KU findes en respekteret debatkultur, hvor der er højt til loftet. Der indkommer omkring 50 politiske forslag til landsrådet, og disse debatteres ét ad gangen og afsluttes separat med en afstemning. I DKF indkommer der kun et par håndfulde forslag pr. landsråd, og disse debatteres typisk i blandt et sammensurium af talere med forskellige budskaber fra baglandet, hvilket skaber en vis forvirring om, hvem der siger hvad til hvilke indstillinger. Afslutningsvis stemmes om alle forslag. Der er ingen tvivl om, at denne opbygning gør det rodet for medlemmerne, og i vores søsterpartier i Norden er man begyndt at bevæge sig over imod den struktur, der også er i KU. I KU er formålet med landsrådet meget indadrettet; politikformulering og udvælgelse af ledelsen for det kommende år. I DKF formuleres der også politik, og en lille del af ledelsen udvælges skam også på landsrådet. Men i fokus er det udadvendte. Det er et show - planlagt ned til mindste detalje. Et mediestunt, der ofte trækker gode overskrifter og kan rykke partiet lidt op i meningsmålingerne. Sådan er moderne politik, og sådan gør de andre professionelle partier også. Men i mine øjne, kan KU og DKF godt lære lidt af hinanden. KU er over de sidste år begyndt også at bruge KUlandsrådet udadvendt - og KU var den første ungdomspolitiske organisation, hvor medierne i hobetal mødte op til et landsråd. DKF kunne modsat godt lære lidt af den medlemsinddragelse, der findes i KU, og dermed sikre mere politikudvikling og mere indflydelse på ledelsessammensætningen til landsrådene. Fremtiden er konservativ I både KU og DKF er det på landsrådet, de store linjer udstikkes og fremtiden tegnes. Der er en genoptankning af organisationen og ofte en kick start på nye projekter. I KU kommer vi ikke uden om outrerede forslag, der kan få selv yderfløjene i dansk politik til at spærre øjnene op, og i DKF kommer vi ikke uden om billeder af ældre kvinder med lilla hår, der sidder og strikker. Og det skal vi heller ikke. Landsrådet er et billede på organisationen - og der skal være plads til alle herpå. I begge organisationer er det på landsrådet, at topnavnene i den konserva-

9 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 9 onservative.dk tive bevægelse høster klapsalver - det er her, de er på hjemmebane. Der skal helt bestemt være plads til konflikter og kritik, men på landsrådet skal det trods alt være det vi er enige om, der står i højsædet; nemlig konservatismen. At den så suppleres med fest, ballade og hygge, giver bare historien farver. Vi skal efter et landsråd komme tilbage til de hånende kollegaer og være rustet til at give igen. Vi skal efter et landsråd have rygsækken fyldt med argumenter, der kan få alle socialisterne sat på plads. Og vi skal efter et landsråd være klar til at overbevise andre om, at fremtiden er konservativ! Konservativ Ungdom i København 90 års Jubilæum Reception 22. november 2010 Kl Hovedvagtsgade 6, København K Til at styre et land, skal man vælge en mand, som man tror, kan være til gavn for sit land. Og et Folketing med, der er det ypperste led, med udvalg og grupper, som er oppe på dupper. Gør enhver hvad han kan, går det godt for dit land. Og Tinget, der forskellige meninger har der skal samles, så de til Folket er klar. Og så har vi kommuner, der styr r mer og mer. otte-og-halvfems borgmestre, som alle hver især gerne vil blive den allerbedste, men tit må gi pladsen vid re til den næste. Kommunalbestyrelsen har ivrig debat, ikke alt kommer frem, men gemmes under en hat. De mange partier her i København der opstiller - har tit et underligt navn. Mens de gamle som regel i BR får pladsen, står nu til regnskab for borgermassen. Dog, hvert parti har en medlemsskare, som bakker dem op, så ej helt galt de farer. I C. har vi kredse, 9 stykker ialt, og en fælles bestyrelse med en formand valgt. I BR har vi fire hoveder så kloge, som i deres fritid nu pelsen vove, De er medbestemmende på politikken, kunne godt ønske flere, især, når parti t får kritikken. Men de har på demokratisk vis her i dag indbudt til debat, så enhver kan ha en mening om, hvordan vi får Konservative frem, no n har trådt i spinaten, vi si r ikke hvem. Men gerne vi op af det grønne stads ska, så alle må hjælpe og et ansvar med ta. I Lokaludvalgene, som netop er skabt, sku helst ej vort parti`s politik gå tabt. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med, vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og vore egne medlemmer sku gerne bli` fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes, det hele er gået så flot. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og konservative medlemmer sku gerne blive fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes det hele er gået så flot. Et digt af Lis Søkvist -om vælgerforeningens tillidsmandsseminar. 9

10 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 10 Afghanistan hvorfor er vi engageret? Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Danmarks indsats i Afghanistan nytter. Ikke kun for afghanerne men også for os selv. For når vi ønsker at fremme demokrati, frihed og menneskerettigheder ude i verden, er det ikke kun for at skabe bedre forhold for undertrykte befolkninger. Så er det lige så meget for at sikre netop det samme i Danmark. Forudsætningen for at vi kan leve som vi foretrækker og føre en selvstændig indenrigspolitik, er, at vi fører en aktiv udenrigspolitik sammen med andre ligestillede nationer. Nato-samarbejdet, med stærk amerikansk deltagelse, har siden anden verdenskrig sikret stabile og sikre forhold for Danmark, så vi har kunnet nyde fred i frihed. Sammenholdet og broderskabet i Nato er grundstenen for vores frihed. Derfor er det af største betydning, at vi står sammen om de terrortrusler, der truer vores levevis. Vi har set terroren i forskellige forklædninger og omfang. Lige fra overgreb og krænkelser af enkeltindivider til globale aktioner. Mest kendt er dødstrusler og forsøg imod Kurt Westergaard. Kurt Westergaards forseelse var, at trodse et religiøst forbud, fra en anden religion end sin egen, om ikke at måtte tegne Muhammed. Det gjorde Kurt Westergaard så ved at tegne Muhammed med en bombe i turbanen for at illustrere at, der bliver foretaget terror i Muhammeds navn. Angrebene med kaprede civile passagerfly på World Trade Center i New York var nok det, der ramte os voldsomst. Men andre terror angreb 10 har ramt vores del af verden. I både London og Madrid har bomber slået mange uskyldige ihjel. Et billedforbud respekteres ikke alle steder i den muslimske verden. Den persiske tradition i Iran har ikke det traditionelle billedeforbud som i det byzantinske rige. Hvorfra billedeforbuddet skulle være kommet ind i den Islamiske verden. I øvrigt er USA s højesteretsbygning udsmykket med et flere meter højt relief af Muhammed. Og den gruppe i verden der lider mest under den islamiske terror er vel sagtens den almindelige og fredelige muslim, der bare ønsker et godt liv med velstand, sundhed og gode opvækstbetingelser for sine børn. Men dét kommer ikke af sig selv for dem. Og vi bør også hjælpe dem fordi vi kan. Danmark har som nation oplevet, hvordan terroren kan tage sig ud. Den statsstøttede terror med ambassade afbrændinger og den økonomisk boykot af danske virksomheder i mellemøsten er stadig stærke i erindringen. Vi er trods alt nådigt stillet. Tænk blot på Israel, der må leve med selvmordsbomber og raketangreb på uskyldige og civile. Og ikke mindst en Iransk atom-udslettelses trussel. Men kan den aktive udenrigspolitik, i form af en militær deltagelse sammen med andre demokratiske nationer i Nato, så nytte noget. Det mener jeg det kan. Militærhistoriker og samfundstænker Clausewitz definerede allerede i 1832 krig som politik med andre midler. Det har Al-Queda, Taleban og Osama Bin Laden vist er tilfældet med deres terrorkrig mod vesten; som en forlængelse af politiske målsætninger om diktatur og krænkelse af menneskerettigheder, motiveret af et religiøst vanvid. Af samme årsag må Vesten også anvende krig i forlængelse af vores politiske målsætninger: Ligestilling for loven, menneskerettigheder, frihandel og åndsfrihed samt ikke mindst retten til national selvbestemmelse. Dermed ikke sagt at krig løser alt. Men vi har dog set en række eksempler på at det har haft afgørende betydning. Navnlig anden verdenskrig, er eksempler på at en krigsindsats ændrede en politisk situation. Nazi-tysklands politik blev ændret. Fra før krigens begyndelse var Churchill holdning at politisk eftergivenhed overfor Hitler, ikke var vejen frem. Og Chamberlains aftale med Hitler sikrede ikke Peace in our time. Allerede dagen efter invaderede Hitler Tjekkoslovakiet. Det var ikke dén aftale, der senere sikrede at englænderne kunne sove stille og roligt i deres senge, som Chamberlain ellers udtalte foran Downing Street 10 om aftnen efter sin hjemkomst fra Tyskland. Det var derimod Churchills reaktion, da Hitler invaderede Tjekkoslo - vakiet dagen efter, og hans indsats som senere konservativ premierminister, der sikrede os et frit Europa, og udryddede nazismen fra vores kontinent. Med samme indsats skal vi udrydde den terror trussel, der hærger verden i dag. Det bliver langvarigt og kostbart. Men med blod, sved og tårer har vi fået friheden før. Af samme årsag er det vigtigt at vi hæd - rer de som kæmper kampen, og ikke glemmer deres offer. Efterkrigstiden har for Danmarks vedkommende også tilbagevist samarbejdspolitikken og hædret vores egen konservative John

11 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 11 Christmas-Møllers indsats imod Nazityskland og besættelsen. Ofte fremhæves hans Sabotagetale fra 6. september 1942, hvor Christmas-Møller fra London gennem BBC opfordrede til aktiv modstand på dansk jord. En modstand der senere blev skelsættende for hele den frie verdens opfattelse af Danmark som værende på de allieredes side - og ikke nazisternes. Ligeledes indgik mange KUere i modstandsbevægelsen, og flere end nogen anden ungdomsorganisation gav de deres liv for et frit Danmark 47 KUere døde ved tyskernes hænder. Flere husker hvordan Ronald Reagan og Margaret Thatcher fik Libyen på bedre tanker i 1985 ved at bombe dem, og dermed ændre deres bombeplaner. De to Irak krige og vores indsats i Eksjugoslavien har også vist at en aktiv krigsindsats kan ændre på politiske situationer. Venstrefløjens opfattelse af, at en krigsindsats ikke løser politiske konflikter er fejlagtig. De anerkender med dén holdning end ikke de store sovjetrussiske tab på østfronten under anden verdenskrig. Den væbnede indsats er fundamentet. Alene fordi det er udtryk for en ultimativ politisk vilje. Og hvis det svigter og sammenholdet med vores allierede opbrydes tabes krigen, og den civile, demokratiske, handelsmæssige, korruptionsbekæmpelsesmæssige, sundheds- og leve - standardmæssige, uddannelses- og dannelsesmæssige indsats går tabt. Og kampen mod terror tabes. Men efter krigsindsatsen kommer den civile opbygning med demokrati, tredeling af magten, frie medier, frihandel, åndsfrihed og fri mulighed for at ytre sig. Vi må ikke glemme denne del. Stabile og sikre forhold i Danmark skabes igennem en aktiv udenrigspolitik sammen med andre frie nationer. Det er et spørgsmål, om vi skal kunne føre en selvstændig indenrigspolitik! Eller om det er mørkemændene og terrorens bagmænd der skal diktere, hvordan vi skal indrette det danske samfund. Det er det indsatsen i Afghanistan handler om. På toppen af council-bygningen i Al Medina. Foto: Andreas Boisen 11

12 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 12 Moder Danmark som Fede Dorrit Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Moder Danmark var en gang en slank, ung blond pige, som de andre lande kiggede langt efter i skolegården. Sleske socialdemokrater fik desværre forført hende. Hun endte med at gifte sig med dem uden overhovedet at vide, at de havde en fetish for ekstremt overvægtige kvinder. I starten var det fint at få lidt mere mad. Hun fik flere muskler og kom snart på skolens løbehold. Her overhalede hun de fleste andre lande og lå en overgang i top 5 over verdens rigeste lande. Men de sidste årtier har der nærmest været tale om hustruvold, når socialdemokrater fra alle partier har tvangsfodret hende med velfærd. Det er blevet stoppet ned i halsen på hende som på en anden fransk gås. I dag vejer hun 100 kg for meget. Mens de andre lande har været i træningslejr, er hun blevet tykkere og tykkere. Sverige, Østrig og Irland løber nu med nemhed fra hende på løbebanen, selvom de ikke ligefrem selv er bygget til at løbe. I skolegården kalder de andre lande både Danmark for Fede Dorrit og Big Mamma. Det er ikke kun den offentlige sektors størrelse, som er gået amok. Antallet af regler og forbud er også eksploderet. Selv ikke den værste hønemor ville behandle sine borgere så omklamrende og formynderisk, som Danmark behandler sine borgere. Vi bliver behandlet som børnehavebørn, når staten (forklædt som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning) forbyder os at gå på isen, selvom den er så tyk, at man kunne lukke Søgade og lede den tunge trafik henover Peblinge Sø i stedet. Hvem har givet staten bemyndigelse til at forbyde adfærd, som ikke går ud over andre? Vi skal have tilladelse af vores læge for at få lov til at købe harmløse malariapiller på apoteket. Staten forbyder studerende at tjene penge ved siden af deres uddannelse. Den tvinger os til at tage barsel. Den tager vores penge og udbetaler dem kun allernådigst igen, hvis vi indsender en feriepengeblanket. Mange mennesker finder det dybt urimeligt, at unge mænd skal tjene fædrelandet som værnepligtige i et halvt år. Men få tænker over, at de og alle vi andre skal arbejde for staten halvdelen af året i resten af vores liv, fordi vi betaler over halvdelen af vores indkomst i skat. Moder Danmark kom fra en konservativ familie. Dyder som at klare sig selv, arbejde hårdt og ikke beklage sig, var i høj kurs i det protestantiske nord. I dag er de ved at blive erstattet af klientgørelse, klynk og selvmedlidenhed hos folk, der udmærket kunne klare sig selv. Det er socialismens dekadence. Den, som tror, at konservatismen blot handler om at maksimere den personlige frihed, har intet forstået om hverken frihed eller konservatisme. Den, som tror, at man som konservativ skal forsvare en kæmpe, formynderisk stat, har dog forstået endnu mindre. Den største udfordring for Det Konservative Folkeparti efter ni år i regering er fortsat at kunne markere vores opposition til den store formynderiske superstat. Den solide VKO blok har udvisket vores profil. Folk tror, at vores politik er identisk med de kompromiser, som vi har kunnet få igennem med V og O. Vi skal være meget bedre til at fortælle, hvad vi ville gøre, hvis vi havde halvfems mandater. Selvom vi står inde for regeringens politik, er den ikke udtryk for, hvordan verden ville se ud, hvis vi bestemte alene. Det skal vi være meget bedre til at fortælle vælgerne. Vi kæmper også imod, at befolkningen automatisk er kommet til at opfatte os som synonym med staten, fordi vi har haft magten så længe. Vores ministre er statens øverste chefer, så det er ikke underligt, at folk identificerer os med den. Alle samfundsproblemer er regeringens skyld og vi kommet til at stå som symbol på bureaukratiet og embedsvældet. Det river os midt over, for vi er jo et borgerligt parti. Vi skal altid stå på borgernes side ikke statens. Det er ekstremt vigtigt, at det element i vores politik kommer til at træde mere frem. Vi må ikke blive identificeret for meget med strenge straffe og knivlove, der ser ud som om de er lavet for at genere almindelige mennesker. Endelig kan vi lære af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at det er bedre at have et par enkelte velkendte mærkesager end at få en masse omtale for 100 forskellige sager. Det er paradoksalt, at Konservative har de suverænt mest citerede folketingsmedlemmer, men at meget få mennesker, ville kunne nævne tre Konservative mærkesager. Det er en rigtigt god nyhed, at der er noget, vi kan gøre bedre. Det betyder, at fremgang er mulig, og at vi derfor relativt nemt kan styrke vores position, hvis vi 12

13 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 13 spiller vores kort rigtigt. Rollen som Moder Danmarks personlige træningskonsulent bør passe os fint. Lad os tage hende tilbage fra Socialdemokraterne og give hende værdigheden igen. NB: Fede Dorrit er en figur fra tegnefilmen Terkel i knibe Mød vores folketingsmedlem Rasmus Jarlov Onsdag den 1.december 2010 kl Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl (pris ca. 100 kr.). Kl rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: eller tlf.: og Tilmeldingsfrist er senest den 23. november

14 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 14 Roadpricing er retfærdigt Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Ideen om at slå en ring om København, og opkræve et fast beløb for alle bilister, der passerer ringen, er en sikker vinder; hvis man altså vil slå København ihjel. Det er en grund - læggende misforståelse, at tro København er uafhængig af resten af landet og resten af byområdet om - kring København. Velstand skabes når mennesker kan mødes på kryds og tværs, fragte varer ud og ind i jagten på at opfylde borgernes behov, og i dette tilfælde Københavnernes. Bompenge skyder en pil lige i hjertet på den måde byen skaber værdi for dens borgere. Det er helt rigtigt, når fortalerne argumenterer for, at der bliver færre biler i byen, ligesom det er set i Stockholm og London. Men det er ikke de eneste erfaringer derfra, for handelslivet flytter også ud af byen. Er man grund læggende imod virksomheder og profit, så er det selvfølgelig ikke noget problem, men er man konservativ, så er det alvorligt. Total afvisning af betaling for at bruge vejene, er dog heller ikke en god idé. Situationen i København og flere andre større byer er, at vejene er en begrænset ressource, som alt for mange ønsker at gøre brug af på samme tid. Den klassiske betegnelse for den situation er "tragedy of the commons", altså en situation hvor det for alle gælder om at bruge mest muligt uanset om behovet er stort eller lille. Løsningen på problemet er udstykning i individuel ejendomsret, så den enkelte ejer har en interesse i at bevare ressourcen for eftertiden. Det er 14 ikke så let en øvelse med vejene, da det kan resultere i bompenge over det hele, men princippet om at lade brugerne betale for det de forbruger, er alligevel et sundt princip, som let kan indføres alligevel. Metoden er roadpricing, hvor man via GPS og et elektronisk kort i bilen kan beregne en pris på den rute man har kørt afhængig af det tidspunkt man har kørt den. De løsninger, der er blevet kigget på indtil videre, har ikke fungeret så godt, hvilket er ret utroligt, da en iphone har al den nødvendige teknologi og mere til. En boks med en iphone installeres i bilen, så telefonen henter et opdateret kort med priser på internettet. GPS'en optager den rute man kører og hvornår man kører den, og udregner en pris på ruten. Når man kommer frem, bliver chaufføren spurgt om han godkender prisen, og gør han det, slettes ruten, og prisen sendes over internettet, så det kan opkræves på et girokort ved udgangen af måneden. På den måde er der heller ikke nogen overvågning af bilen, medmindre man i stedet for at godkende prisen på turen ønsker at klage, for så sendes ruten med, så klagen kan behandles. Det er ikke svært, for al teknologien er på plads i alle smartphones allerede nu. Privatlivets fred er vigtigt som konservativ, og det må være et krav, at freden ikke brydes af myndighederne eller andre. Samtidig er der et moralsk forfald i, at man bare kan bruge de sparsomme veje, som andre måske har mere brug for. Bevares, vi betaler rigeligt i registreringsafgift, vægtafgift og brændstof - afgift, men det handler kun om at staten

15 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 15 kan få penge ud af borgerne, og ikke om at få vejene til at fungere på en retfærdig måde. Den retfærdigste måde er, at dem der har mest brug for vejen, skal have mulighed for at bruge vejen. Det falder heldigvis sammen med, at dem der har mest brug for vejen også er dem, der har mest gavn af vejen, og dermed er bedst i stand til at betale for vejen. Ingen anden vurdering er nødvendig fra politisk side. Alternative måder at vurdere behov på, er for længst fejlet i vennetjenester og korruption; dermed ikke sagt at der stadig er nogen der ønsker at gå den vej, se bare på Ritts billige boliger til vennerne. Hvis telefonerne i bilen jævnligt opdaterer kortet og dermed priserne, så bliver det en smal sag at justere priserne, så det er passende dyrt at køre på de popu - lære veje i myldretiden, men mindre dyrt på andre tidspunkter. Det kan være nogle ruter kunne være billigere i myldretiden fordi de ikke benyttes så meget. De moderne navigationssystemer vil ikke have problemer med at finde den billigste rute hver morgen, hvis ikke man venter til op på formiddagen med at køre ud, fordi det er billigere. Modsat bompenge, så vil GPS-roadpricing understøtte byens måde at skabe velstand på, i stedet for at modarbejde den. Endnu bedre bliver det hvis de betalte penge bindes til udbygning af vejene i området. Havnetunneller (i flertal) vil hurtigt kunne financieres til gavn for både bilister og byens borgere. Underjordiske motorveje, som i Stockholm og Dublin, kunne f.eks føres ind under Bispebuen, Ågade og H.C. Andersens Boulevard, så trafikken får masser af plads under jorden, og busser, cykler og fodgængere lettere kan færdes på overfladen. Mulighederne er store hvis man dropper det had venstrefløjen har til biler, og i stedet arbejder på at gøre byen maksimal tilgængelig for alle byens borgere, og alle dem der gerne vil besøge byen. 15

16 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 16 Midt i en konservativ tidsalder Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Det er egentlig skæbnens ironi, at Det Konservative Folkeparti netop i øje - blikket tilsyneladende befinder sig i en stemning af krise og manglende vælgeropbakning. For mangt og meget i tiden passer perfekt til de konservative grundholdninger, og der er næppe tvivl om, at mange danskere i disse år netop efterspørger den kombination af personlig frihed og et stærkt nationalt fællesskab, byggende på vores historiske rødder, som hører til den inderste kerne i konservatismen. Sådan har det langtfra altid været. Går man tilbage til 1990 erne, var tidsånden en ganske anden, og der blev stillet store spørgsmålstegn ved begreber som nationalitet, kultur og tro. Tanken om, at dybe århundredgamle kulturelle og nationale skillelinjer kan forsvinde, at tro og værdier kan afløses af rationalitet og hele forestillingen om, at mennesket gradvis bliver mere godt og civiliseret med hjælp fra neutrale økonomiske og videnskabelige systemer, er ganske fremmed for den konservative. Uden et fælles kulturelt og værdimæssigt grundlag en stærk sammenhængskraft - falder et samfund fra hinanden, tillid bliver afløst af mistillid, åbenhed af lukkethed, fordomsfrihed af fordomme, og fredelig sameksistens af hyppige konflikter. Konservatismen tager således frem for noget sit udgangspunkt i nationalstaten og ser det nationale fællesskab som det centrale af en række før-politiske naturlige fællesskaber, som forpligter 16 mennesker overfor hinanden. I virkeligheden lader det sig efter konservativ opfattelse kun gøre at skabe et velfungerende samfund på basis af et nationalt fællesskab. Fordi vi som danskere har fælles historie, kultur og religiøst fundament, så har vi også været i stand til at skabe et af verdens mest velfungerende, trygge og rige samfund. Jo mere et folk forstår de samme kulturelle koder, jo større er til - liden og jo mere er man interesseret i at hjælpe og støtte hinanden. Jo længere en historie et land har, jo ældre og mere rodfæstede, dets centrale institutioner er, jo bedre fungerer samfundet i virkeligheden og jo sundere en ramme giver det for det enkelte menneskes personlige liv. Derfor giver det traditionelle konservative mantra Gud, konge og fædreland stadig dyb mening i dag, fordi det kort og fyndigt udtrykker det historiske og kulturelle grundlag, som er vores. Den konservative treenighed består af vores evangelisk-lutherske tro, som - uanset om den enkelte dansker opfatter sig selv som personligt troende eller ej - er det centrale grundlag for vores kultur, traditioner og moral, vores kongehus, der om noget personificerer vores fælles håb og erfaringer og udgør omdrejningspunktet for vores forfatning og styreform samt selve vores land, hvis historiske erfaringer, sprog og natur på mange måder er definerende for den enkelte dansker. Ikke blot som en vis følelsesmæssig forbundethed med det danske og med vores lille plet på verdenskortet, men som en sjælelig samhørighed, et konkret og uafviseligt udgangspunkt for selve menneskelivet. De værdier, der knytter sig til denne treenighed, vil altid være konservativt hjerteblod. I det hele taget er den konservative jo optaget af at bevare traditionelle værdier - konservatisme kommer af det latinske conservare, at bevare. Men udtrykket misforstås ofte i debatten, hvor mange tror at konservatisme handler om at bevare alt, hvad der kan betegnes som bestående i samfundet. Selv nogen konservative mener, at konservatisme blot er en arbejdsmetode, hvor man relativt lidenskabsløst tager udgangspunkt i det bestående samfund og forsøger at bevæge det henimod... Ja henimod hvad? For at kunne føre politik, er man nødt til at opstille nogle pejlemærker for samfundsudviklingen - en foretrukken samfundsmodel, så at sige. Mange elementer af vores dages samfund er ikke i overensstemmelse med konservativ samfundsopfattelse heller ikke selvom de snart har mange år på bagen - fordi de mere eller mindre direkte modarbejder de naturlige fællesskaber i form af navnlig fædrelandet og familien, som efter konservativ opfattelse skaber det mest velfungerende grundlag for et samfund og for det enkelte menneskes tilværelse. Mange af de forpligtelser, som det enkelte menneske selv bør påtage sig eller bør bistå sine nærmeste med, er i dag afløst af offentlige velfærdstilbud, hvoraf navnlig den voldsomme vækst i antallet af personer på overførselsindkomster i virkeligheden undergraver snarere end styrker samfundets sammenhængskraft. Gennem den lette adgang til indtægter fra det offentlige risikerer man, at det enkelte menneske fratages det grundlæggende sunde incitament til at forbedre sin egen situation og til at være med til at sørge for sine nærmeste. Derfor er det en indlysende konservativ opgave markant at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster og i stedet at fokusere på de centrale offentlige opgaver i form af et velfungerende sundhedsvæsen, uddannelsessystem, ældreomsorg m.m. Samtidig er de voldsomt tyngende skatter for at finansiere de stærkt stigende offentlige udgifter en belastning for familiernes muligheder for selv at kunne tilrettelægge deres liv, som de nu ønsker, hvilket er en central årsag til, at lavere skatter altid har stået højt på den konservative ønskeseddel.

17 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 17 Forfatteren C.S. Lewis har engang sagt noget i retning af, at hvis man befinder sig på den forkerte vej er det ikke noget fremskridt at fortsætte ud af vejen. Så er det til gengæld et fremskridt at gå tilbage og finde ud af, hvor man gik galt. Det er på mange måder et godt billede på, hvor det danske samfund står i dag. Gennem de senere måneder har der været stor medieopmærksomhed om Det Konservative Folkepartis dårlige opinionstal. En krisesituation bør altid benyttes til at kigge fremad og vurdere, hvad der kan gøres bedre, og hvordan man kan komme styrket ud af krisen. For Det Konservative Folkeparti handler udfordringen først og fremmest om at synliggøre, hvad partiet står for og hvem partiet ønsker at appellere til. Der vil givetvis være meget at hente ved at søge tilbage til og klargøre partiets holdningsmæssige rødder, som mange danskere stadig givetvis vil kunne identificere sig med. Konservatismen har altid hvilet på to stærke fundamenter individet og fællesskabet. Gennem de senere år har den mere individorienterede eller liberale del af det konservative tankegods været i højsædet, bl.a. i argumentationen for den vigtige og forholdsvis succesfulde kamp for skattelettelser og for sikring af bedre vilkår for erhvervslivet. Men den del af den konservative identitet, som handler om at sikre det nationale fællesskab og et samfund med en stærk sammenhængskraft, den er til gengæld blevet forsømt. Det er formentlig derfor, Det Konservative Folkeparti endnu ikke har kunnet pro - fitere af, at vi egentlig befinder os i en konservativ tidsalder. Den dagsorden har en mere følelsesmæssig karakter og er ikke helt så let at omsætte i praktisk politik, selvom det sagtens kan lade sig gøre. Den rækker langt ind i uddannelsespolitikken, socialpolitikken, integrationspolitikken, miljøpolitikken, kulturpolitikken og flere andre politikområder. Her er der brug for en sammenhængende konser - vativ politik, der fokuserer på bevarelsen af vores nationale sammenhængskraft og de værdier, der binder os sammen som folk. At hævde - som nogen af og til gør at Dansk Folkeparti er løbet med den dagsorden, er defensivt og selvudslettende. Dansk Folkeparti har taget dele af den traditionelle nationale dagsorden og parret den med socialdemokratisme i et underligt mix, som hverken er fugl eller fisk, som på ingen måde kan erstatte en sand konservativ national dagsorden med udspring i partiets inderste holdningsmæssige rødder. Den er med rette efterspurgt af mange sande borgerlige vælgere. Nyhedsblade og magasiner til virksomheder, organisationer og foreninger! SIDECOM udarbejder og producerer nyhedsblade, magasiner til organisationer og foreninger til konkurrencedygtige priser. SIDECOM samarbejder med trykkerier der leverer tryk - sager til virksomheder, organisationer og foreninger SIDECOM sørger for, at reklamerne får den pris, kvalitet og levering der står mål med forventningerne. SIDECOM producerer alt, lige fra visitkort, web, annoncer og brochurer til kataloger. Ehlersvej Hellerup - Tlf

18 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 18 Fremtiden er (også) konservativ her Af David Pontoppidan, HB- og FU-medlem i KKV (3. kreds) I år lancerede Det Konservative Folkeparti et nyt slogan med titlen Fremtiden er konservativ. Skatte - politik, indvandringspolitik, udenrigspolitik og kulturpolitik er fire områder hvor den konservative indflydelse over det sidste årti har været enorm, og prægningen betydet at skellene partierne imellem er blevet mindre, til vores fordel. Men sådan er det jo som bekendt desværre ikke i København, hvor overborgmesterposten siden den blev opfundet i 1938 har tilhørt det samme parti, og kommunen styret af selvsamme Socialdemokrati siden Jens Jensen i 1903 erobrede Magistratens 2. Afdeling, også kendt som finansforvaltningen. Nogle vil mene at København aldrig kan blive andet end socialdemokratisk, og det er rigtigt at en pessimist aldrig bliver skuffet, er det ligeså sandt at han heller aldrig udretter en forskel. Derfor havde en række af Københavns konservative interessenter besluttet sig for at sætte sig sammen i begyndelsen af september, for at diskutere fremtidens vælgerforening og borgerlige politik i København. Både medlemmerne af Borgerrepræsentationen Rasmus Jarlov, Jakob Næsager og Susanne Møller havde taget tid til at kigge forbi, ligesom tidligere BR-medlemmer, og store dele af Forretningsudvalget og Hovedbe - styrelsen i København var mødt frem, sammen med en del fra kredsbestyrelserne. Allesammen for at dissku - tere en konservativ fremtid i København. 18 En af hjørnestenene i konservatisme er viljen til at gøre noget frivilligt, og derfor må vi også efterleve det i måden vi håndterer vores egne frivillige på, for - klarede Søren Petersen fra partiets reklamebureau Adtomic. Han spurgte meget simpelt Hvorfor blev du konser - vativ?. Lavere skat, sagde en, mens en anden talte om at få indflydelse i partiet. Men det jagten gik på, var imidlertid den indignation og skelsættende begivenhed, der fik hver af os til at tage det store skridt det er at bekende os selv til en isme (måske endda skifte fra en anden) og melde os ind i et politisk parti. Jeg stillede også mig selv spørgsmålet, til stor hjælp. For jeg husker med tydelighed hvornår jeg gik fra at være en forvirret og nok mest af alt ligeglad gymnasieelev på 15 år, til med et sæt at blive stålfast konservativ for livet. Det skete d. 11. september Freedom isn t free, blev et popu - lært mundheld ved indgangen til det nye årtusinde, og det har jeg holdt fast i, sammen med den indignation og ønske jeg havde om at gøre en forskel, som begivenheden skabte. Samme indignation har alle andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti i København, uanset om den er ansporet før eller efter min, og under vidt forskellige omstændigheder. Derfor lagde Søren Petersen i sit oplæg da også vægt på, at man i kredsene ikke må tøve med at etablere det personlige forhold til sine nye medlemmer, og turde give dem et ansvar, for at bruge deres indignation til at tænke nyt. Det værste man kan gøre er at skyde nytænkende engagement væk med undskyldningen Det duer ikke, for det har vi prøvet før. Churchill sagde engang, at succes defineres ved evnen til at gå fra et nederlag til et andet, uden at miste sin entusiasme. Derfor er det vigtigste også at give nye medlemmer en følelse af medansvar for den retning København bevæger sig i. For hvis du ikke gør noget, hvem skal så? Her skal kredsene være bedre til sammen med de centrale styringsorganer at kommunikere ud til medlemmerne hvad der sker i hele København, uanset om det er Sydhavnen eller Østerbro. Og KU og KS skal i samarbejde med vælgerforeningen finde ud af, hvordan de næsten 200 unge mennesker de tilsammen mønstrer som medlemmer, også kan engageres i den partipolitiske kamp for et konservativt København. For ønsket om et konservativt København er ikke længere væk, end at filosoffen Henrik Gade Jensen havde været villig til at skræddersy et fremragende indlæg til forsamlingen, om fremtidens Danmark i et langsigtet perspektiv. Nu skal man jo aldrig glæde sig før dagen efter, som Storm P. engang skrev, men Henrik Gade Jensen formåede alligevel at bringe en stor entusiasme frem blandt tilhørerne, da han påpegede, at forsvarsviljen i befolkningen aldrig har været større end den er idag, at danskerne er mere kristne end saudierne er muslimer - men at vi blot ikke ved det -, og at kongehuset nyder en enorm opbakning blandt danskerne, på trods af at man nok aldrig ville genopfinde et kongehus, hvis man skulle indrette et samfund fra bunden. Og det er jo netop dette, konservatismen

19 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 19 heller ikke gør. Konservative spiller bolden hvorfra den ligger, med udgangspunkt i den historie og den forbundethed der udgør et givent samfund, i vores tilfælde det Københavnske. Og København er en historisk by, og en forbundet by. Går man en tur hvilket som helst sted i hovedstaden vil man finde bygninger, monumenter og rester af tidligere tider, som i den grad præger hvordan vi tænker som Københavnere idag. Vi er som konservative fælles om at være en del af noget større og vigtigere end summen af hver enkelt af os, og enige i at det er frihed i handlingen og ansvaret for fællesskabet der skaber mulighederne og udviklingen, uanset hvor. Det er i virkeligheden også en meget københavnsk tankegang. Hver borger i denne by ønsker friheden til at være sig selv, men hver borger ville ganske givet også acceptere et tilhørende ansvar for at gøre byen til et bedre sted at være - hvis et sådant an - svar altså blev givet til Københavnerne, hvilket ikke er tilfældet idag. Og på trods af det, hænger den grundlæggende konservative indstilling i København ved, hvilket kan ses hver dag på Kultorvet og Strøget, hvor frivillige organisationer samler penge ind til fattige, mishandlede dyr og torturofre. Til tider har det irriteret mig at blive spurgt om jeg vil høre mere om dette og hint, men så hørte jeg Henrik Gade Jensen fortælle om den voksende sociale bevidst hed blandt kvinder i det sene 1800-tal, der havde givet anledning til begrebet Hattedame. Blandt Køben - havnske kvinder gjaldt der nemlig ingen grænser for hverken fantasi eller ihærdighed, når de i og omkring Strøget indsamlede penge fra Københavnske borgere og tilrejsende, med det ønske at hjælpe værdigt trængende, der havde svært ved at få ender til at mødes. Frivilligt endda. Det er jo i virkeligheden en konservativ indstilling, og utroligt, at fænomenet eksisterer endnu, og endda på selvsamme sted. Hvornår den konservative fremtid bliver nutid i København, bestemmer vi selv, men vi kunne passende begynde med at spørge os selv Hvorfor blev jeg konser - vativ, og tage den derfra... 19

20 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 20 Afsender Konservative i København Nyhavn København K Returneres ved vedvarende adresseændring Kommende arrangementer Debatmøde med økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen Torsdag d. 23. september 2010, kl. 17:00-18:30 Debatmøde om iværksætteri, vækst og velfærd Kom og mød økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) og politisk ordfører Peter Christensen (V) til debat om iværksætteri, vækst og velfærd. Direktør for CEPOS, Martin Ågerup, vil være ordstyrer for arrangementet. Regeringspartierne præsenterer deres visioner: Hvordan skaber vi vækst og sikrer velfærd? Gør regeringen nok for at sikre vækst? Hvordan kan regeringen bidrage til at give iværksættere bedre vilkår? Kom og lad politikerne høre dine syns - punkter. Mødet er åbent for alle. Karrierebar, Flæsketorvet 57, Kødbyen, Vesterbro Landsråd. Weekenden oktober Aalborg Kongres Og Kultur Center Europa Plads Aalborg Debatmøde med Justits - minister Lars Barfoed Onsdag den 13. oktober 2010, kl. 19:00-21:00 Det konservative gruppeværelse på Christiansborg. Dagspressens forhold Trisdag den 09. november 2010, kl. 18:00-20:00 Debatmøde med chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende. Berlingske Tidende, Pilestrædet. Konservativ Ungdom i København fejrer 90 års Jubilæum og indbyder til Reception Mandag d. 22. november 2010 Kl Hovedvagtsgade 6, København K Debat om fremtidens velstand Onsdag den 1. december 2010 kl Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl (pris ca. 100 kr.). Kl rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: eller tlf.: og Tilmeldingsfrist er senest den 23. november 2010 Julemøde på Amager Onsdag den 8. december 2010 kl Amagerkredsene: 2. og 4. kreds inviterer til julemøde på Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 Kbh. S Der vil blive serveret kaffe med småkager og glögg med æbleskiver for den beskedne sum af kr. 40,-. Der kan i øvrigt købes øl og vand. Efter medlemsønske vil vi igen i år afvikle et amerikansk lotteri, hvor præmierne er vin, kaffe og chokolade. Overskuddet vil tilgå de slukne kreds kasser. Borgerrepræsentanterne Susanne Møller og Jakob Næsager vil være aftenens ho - vedtalere, hvorefter man frit kan stille spørgsmål til vore to repræsentanter på Københavns Rådhus. Tilmelding til kredssekretær Ingrid Slott på telefon Senest 5/12-10.

Konservativ Ungdom til Det konservative Folkepartis Landsråd

Konservativ Ungdom til Det konservative Folkepartis Landsråd Konservativ Ungdom til Det konservative Folkepartis Landsråd Udgivet af: Konservativ Ungdoms Politisk Udvalg Har du 12 minutter har vi alt der er værd at vide om partiets Landsråd Endnu et år endnu et

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

København Storkredsforening Alternativet. Referat virtuelt bestyrelsesmøde. Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted. Dagsorden

København Storkredsforening Alternativet. Referat virtuelt bestyrelsesmøde. Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted. Dagsorden København Storkredsforening Alternativet Referat virtuelt bestyrelsesmøde Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted Virtuelt på facebook og på mail Fra bestyrelsen deltog Jens, Julie, Katinka, Kathrine,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil

uge har vi brug for at være sammen, drøfte vores situation og bekræfte hinanden i, at vi sammen vil (Det talte ord gælder) Kære Landsråd. Lige siden jeg som 17-årig for første gang deltog i det konservative landsråd, har jeg hvert år glædet mig til at komme igen. Men måske mere end nogensinde i år. For

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget. Lige før sommerferien kunne vi læse, at det amerikanske Trendmagasin Monocle igen havde kåret København til verdens bedste. Intet år

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere