M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n. Nr. 2 - September Årgang Udgivet siden 1881

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n. Nr. 2 - September 2010 - Årgang 129 - Udgivet siden 1881"

Transkript

1 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 1 M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n Nr. 2 - September Årgang Udgivet siden 1881 Beskæftigelse side 4 Af Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Formynderi side 12 Af Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Reformpolitik side 6 Af Helle Sjelle, Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Trafik side 14 Af Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Afghanistan side 10 Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Velfærd side 16 Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Leder side 2 Formandsordet side 3 Landsråd - årets højdepunkt i den konservativebevægelse side 8 Fremtiden er (også) konservativ her side 18 Kommende arrangementer bagsiden

2 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 2 Leder Velkommen til blad nummer 2 i år. Det konservative landsråd nærmer sig hastigt, og partiet er inde i en lidt for spændende tid, hvor vælgertilslutningen er lav, og gode konservative mærkesager bliver overtaget af nye partier med gamle medlemmer fra partier, der trofast har støttet venstrefløjen og deltaget i dens tidligere regeringer. Årsagen til de mange udfordringer er nok ikke let, at definere entydigt, men en genoplivning af gode konservative værdier og værdibaseret politik vil nok ikke være til skade hvis vi gerne vil have konservative vælgere til at stemme konservativt fremover. Jeg har selv hørt mange konservative ærgre sig over, at de sidste mange års politik har lignet socialdemokratisk alt for meget. Selvom der nok er noget sandhed i, at borgerlige er bedre til at administrere en socialdemokratisk velfærdsstat end socialdemokraterne er, så er det lidt forstemmende, at høre konservative politikere argumentere for at reformere eksempelvis efterlønnen, fordi vi eller ikke vil have råd i fremtiden. Med de konservative værdier i hovedet, ville reformer i efterlønnen, hvis ikke ligefrem afskaffelse, være en nødvendighed uanset om vi har råd eller ej. Moralsk er det ikke godt for sig selv at blive permanent forsørget af andre, og det moralske forfald er komplet når de forsørgede er ved godt helbred, og sagtens ville kunne forsørge dem selv. De moralske problemer stopper ikke her, for konservatismen indeholder i høj grad en respekt og en forherligelse af dem, der arbejder og skaber noget; evner forpligter! At tage frugterne af deres indsats med magt, og give dem til nogen, der ikke har brug for dem, grænser til en hån mod alt hvad der er godt for samfundet. Lad os få værdierne på bordet, for dem kan gamle socialister ikke overtage med nogen form for troværdighed. Udgiver: Konservative i København Nyhavn København K Redaktionen: Kian Schmücker (ansvh.redaktør) Allan Overgaard Redaktionens Layout, dtp og tryk: SIDECOM, tlf Oplag: 950 eksemplarer Næste nummer udkommer: December 2010 Deadline: 1. november 2010 Konservatisme er meget mere end en pragmatisk tilgang til socialdemokratiske misforståelser, men som konservative har vi ikke en bog vi kan slå op i. Konservatismen indeholder principper med dybe rødder i menneskets natur, og selv hvis man ikke har formuleret dem for sig selv, og til bunds forstået deres betydning, så har vi en instinktiv forståelse for dem, som kun bliver forstærket med alderen. Visdom er et stort ord at bruge om et menneske, men konservatisme er mere end det. Konservatisme indeholder visdom, som ikke bare har overlevet tidens tand, men er også blevet raffineret og forædlet gennem tiderne. Modsat en lagret vin, så kan og skal konservatismen bruges og nydes så den kan afleveres til vores efterkommere i en bedre stand end vi fik den. Principper, der har tjent vores forfædre godt gennem flere hundrede år, skal man være varsom med at kaste bort fordi de synes gammeldags og ikke rigtigt passer ind i et ønske om, at være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne. Benyt Vælgerforeningens hjemmeside - her kan du finde aktuelle nyheder, datoer for møder og meget mere. Hvis du skrifter adresse bedes du meddele det til For at få værdierne frem, og få dem brugt i praksis, er en stor del af dette nummer dedikeret til den værdibaserede politik, og derfor er Københavns otte konservative folketingskandidater blevet inviteret til komme med deres konservative visioner. Selvom I som læsere ikke måtte være enige i alle budskaber, så er det mit håb, at I vil få et indblik i de konservative værdier, eller blive inspireret til selv at formulere en god konservativ politik. Venlig hilsen Kian Schmücker Conteh Redaktør 2

3 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 3 Formandsord Af Andreas Boisen Formand for Københavns Konservative Vælgerforening Kære medlem Så er sommeren gået, og foreningsåret er i gang igen. I ledelsen har vi brugt sommeren på at planlægge efterårets aktiviteter, hvoraf den store satsning det organisatoriske og politiske seminar i september netop er overstået. Det var en sand fornøjelse at se de mange frivillige, som brugte en lørdag på udveksling af viden, tanker og ideer jeg fik i hvert fald en del gode ting med hjem fra seminaret og det er jeg sikker på, at vores folkevalgte også gjorde. I løbet af sommeren skete der en medlemsmæssig ændring i Det Konser vative Folkepartis Hovedbe styrelse, som medførte at jeg blev medlem og jeg har sidenhen deltaget i Hoved bestyrelsens arbejde. Efter det fælles seminar med Folketingsgruppen besluttede jeg mig for, at søge valg til Hovedbestyrelsen på Landsrådet i Aalborg så det håber jeg at blive. Blandt de mange arbejdsopgaver som Hovedbestyrelsen står i spidsen for, er ændringer af vedtægterne hvor jeg al - lerede har indsendt et forslag samt en revision af vores partiprogram. Begge arbejdsopgaver som jeg ønsker at kaste mig ind i! Men min tyngde er og bliver vores vælgerforening, og vi kan være stolte af, at vi i København er blandt de vælgerforeninger som har oplevet en positiv udvikling i medlemstallet i løbet af Det er en udvikling vi har bidraget til, men målet er ikke fuldt endnu vi er stadig ikke landets største konservative vælgerforening og vi har stadig ikke over medlemmer. Så tiden er endnu ikke til at hvile os, men derimod fortsætte det gode arbejde med medlemshvervningen! Medmindre man har været i udlandet og langt væk fra Internettet de sidste 6-7 måneder, kan man ikke have undgået at bemærke den hetz som medierne har kørt mod vores partiformand. Det blev virkeligt absurd i juli måned, hvor hun blev klandret for ikke at deltage i det månedlige EU-møde. Vel at mærke et EU-møde som ingen dansk udenrigsminister har deltaget i de seneste 10 år. På den baggrund mener jeg der er korrekt at sige, at vores partiformand blev målt og vejen efter andre standarder end hendes forgængere. Heldigvis ser det nu ud til, at medierne igen har fået styr på fakta og falsum noget som sagen om Helle Thorning-Schmidts mand viser. Regeringen har heldigvis fået mere styr på de politiske udmeldinger hen over sommeren, og med udsigten til krav om nulvækst (korrigeret for inflation) i den offentlige sektor håber jeg, at vi efterhånden kan få bugt med den voldsomme vækst i den offentlige sektor. Og meget gerne får gjort den mindre, således at den fremover vil sluge mindre og ikke mere af vores skatter og afgifter. I forbindelse med partiets sommergruppemøde blev de nye visioner også luftet, og jeg er utrolig tilfreds med, at det nu er erhvervslivet som står højt på vores prioriteringsliste. Det er jo det private erhvervsliv, som betaler for den velstand vi alle nyder godt af, så med vores partis fokus på erhvervslivet opnår man to ting; først og fremmest et fokus på den del af samfundet, som betaler gildet og dernæst et fokus på den del af samfundet, vi som konservative traditionelt har holdt os til. For mig er dette fokus derfor tiltrængt og jeg glæder mig meget over det! Efteråret byder på mange muligheder for at møde konservative meningsfæller og jeg håber at se medlemmerne til nogle af aktiviteterne! Med ønsket om et godt efterår! 3

4 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 4 Nedlæg Jobcentrene og privatisér beskæftigelsen Jakob Næsager Folketingskandidat i 4. kreds Sundbyøster Beskæftigelsesindsatsen skal ændres i konservativ retning. Det skal igen kunne betale sig at tage et arbejde. Det skal værdsættes, at man kan forsørge sig selv, og ende lig er det en konservativ kerne værdi, at vi begrænser bureaukratiet og bruger skattekronerne så effektivt og økonomisk som muligt. I dag er beskæftigelsesområdet præget af stive systemer, traditioner og en grundlæggende opfattelse af, at arbejdsløse er hjælpeløse ofre. Vi kaster i dag alt for mange ineffektive skattekroner ud til at få folk i arbejde, og resultaterne står desværre ikke mål med de mange penge, der bruges på området. Dét er ikke konservativt. I dag er beskæftigelsesområdet derud - over præget af alt for mange aktører. Også her har det vist sig, at for mange kokke fordærver maden: Både Job cen t - re ne, arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne er involverede i at få folk i job. Jobcentrene bør afskaffes, og arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne skal stilles til regnskab for de (mang - lende) resultater. For mange sugerør i statskassen Hver kommune har sit eget jobcenter, som er afløsere for de tidligere Arbejdsformidlinger. Jobcentrene drives af kommunerne og finansieres af offentlige midler. Jobcentrenes opgave er at hjælpe ledige i job det gælder både kontanthjælpsmodtagere og ledige medlemmer af arbejds løsheds - kasserne. Arbejdsløshedskasserne er på papiret private, men reelt er de finansieret af staten. Arbejdsløshedskasserne ad - mini strerer udbetalingen af arbejds - løshedsunderstøttelse. Som medlem betaler man et kontingent, men staten giver skattefradrag for kontingentet, og staten supplerer kraftigt op, så den reelle udgift til arbejdsløshedsunderstøttelse betales af staten. Fagforeningers opgaver er at varetage deres medlemmers faglige interesser, herunder at der ikke stilles urimelige krav til arbejdsindsatsen, og at ingen mister sit job eller sin understøttelse uberettiget. Fagforeningernes indtæg - ter består af medlemmernes kontingenter, men kontingenterne er skattefradragsberettigede, så reelt betaler staten også en væsentlig del af fagforeningernes opgaver. Stil krav Hvorfor ikke stille krav til arbejdsløshedskasserne? I dag sidder de og tjener penge på at udbetale statens penge som arbejdsløshedsunderstøttelse til deres egne medlemmer. I dag er der stort set ingen konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne, og det koster stort set det samme at være medlem af en arbejdsløshedskasse, uanset hvilken arbejdsløshedskasse man vælger. Man burde lade markedskræfterne komme til, så der kommer konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne. Arbejdsløshedskasserne burde være en reel forsikring, så de kan konkurrere på prisen - kontingentets størrelse og på kvaliteten: Evnen til at skaffe ledige i job. Arbejdsløshedskasserne burde over - tage ansvaret for at få medlemmerne i job. Jo flere de kan få i job, jo mindre udgifter har de til understøttelse. På den måde vil arbejdsløshedskasserne kunne konkurrere på, hvem der er bedst til at skaffe folk i job, og dermed konkurrere på det laveste kontingent. Hvis arbejdsløshedskasserne fik ansvaret for at bringe folk i job, vil man kunne afskaffe jobcentrene, og det offentlige vil spare de udgifter, som det i dag koster at drive jobcentrene. De personer, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, vil så løbe en økonomisk risiko, hvis de bliver ledige. I dag kan de personer, der vælger at stå uden for arbejdsløshedskasserne modtage kontanthjælp, hvis de bliver ledige. Man må så sikre, at de, der vælger ikke at være medlem af en arbejdsløshedskasse, ikke får nogen fordel af at stå uden for, men tværtimod har en kraftig økonomisk interesse i at forsikre sig. I dag har arbejdsløshedskasserne ikke megen interesse i at få medlemmerne i job. Det skal der laves om på. Der skal stilles krav og uddelegeres ansvar. Der skal gives arbejdsløshedskasserne et an svar også økonomisk for at få folk i job. Arbejdsløshedskasserne vil få en stærk økonomisk interesse i at få ledige medlemmer hurtigt i job. Hvis et med - lem kommer hurtigt i job, slipper arbejds løshedskassen for at udbetale understøttelse. Det giver dem en god konkurrencesituation, så de kan kapre endnu flere medlemmer. Borgerne vil også have en fordel i at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, der er god til at skaffe folk i job. Den ledige får hurtige en egentlig indtægt 4

5 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 5 og skal ikke leve af understøttelse, og ved at være medlem af en effektiv arbejdsløshedskasse vil man få et lavt kontingent i forhold til andre mindre effektive - arbejdsløshedskasser. Ved at give arbejdsløshedskasserne en dynamisk rolle, hvor de aktivt og prog - ressivt skal skaffe folk i job, vil der blive en ny og anden opgave til fagforeningerne. Folk, der afslår et job, bør naturligvis miste deres forsørgelse. Det skal have konsekvens at sige nej til job og selvforsørgelse. I dag er der for mange muligheder for at undslå sig et job, som den enkelte ikke synes er passende. Fremadrettet vil fagforeningerne kunne hjælpe medlemmerne med, at ingen uberettiget smides ud af sin arbejds - løshedskasse, og dermed mister sin indkomst. For en gang skyld vil der blive stillet krav til fagforeningerne til gengæld for, at der gives skattefradrag for medlems - kontingentet. Effektiviser beskæftigelsen Det skal være slut med at hælde offentlige kroner i både Jobcentre, arbejds løshedskasser og fagforeninger. Det nuværende system har været dyrt for skatteyderne. Der gives både skattefradrag og store statstilskud. Der skal effektiviseres og stilles krav. Alt for længe har alt for mange nydt godt af at administrere de lukrative ordninger. Desværre har det kun i begrænset omfang fået ledige i job. 5

6 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 6 En aktiv reformpolitik Helle Sjelle Folketingskandidat i 1. kreds Østerbro, Medlem af Folketinget Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folke - tingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som konservativt folketingsmedlem valgt i Københavns Storkreds er jeg blevet opfordret til at skrive om mine visioner for næste folketingsvalg. Det er en opfordring, som jeg tager imod med kyshånd. Det er nemlig en god lejlighed til at hæve sig over det maskinrum, som det daglige arbejde i Folketinget er. Som partiets arbejdsmarkedsordfører er mit fokus naturligt arbejdsmarkedspolitikken, og mine visioner kan sammenfattes under overskriften En aktiv reformpolitik. Som konservativ tager jeg udgangspunkt i det bestående, og reformer skal overvejes nøje og kun gennemføres, hvis de er strengt nødvendige og gavnlige for det nationale fællesskab som Danmark er og bør forblive. En aktiv reformpolitik handler netop om at gennemføre de nødvendige reformer, der sikrer, at Danmark i fremtiden i højere grad end i dag er et borgerligt samfund med vægt på konservative værdier som ordentlighed, ansvarlighed over for fællesskabet og ikke mindst en pligt til at forsørge sig og sine. Vi skal ikke tilbage til fortiden, men vi skal arbejde for at præge fremtiden i konservativ retning. Fra mit synspunkt er et af landets største problemer, at mennesker i den arbejdsdygtige alder ikke arbejder. Det har vi ikke råd til hverken menneskeligt eller økonomisk. Frem for at tvinge dem, der allerede er i arbejde, til at arbejde endnu mere, vil vi Konservative hellere gennemføre reformer, der kan få nogle af de mange, der ikke arbejder, i arbejde. Vi Konservative mener, at enhver som udgangspunkt har pligt til at forsørge sig selv og sin familie. I et godt samfund bør kun de svageste leve af offentlig forsørgelse. I Danmark hører størstedelen af de i den arbejdsdygtige alder, der lever af offentlig forsørgelse, ikke til blandt de svageste. De mange danskere på offentlig forsørgelse er et resultat af den socialdemokratiske velfærdsstat, som med Poul Møllers ord fra 1956 risikerer at forandre mennesket til en driv - husplante, der dræbes, hvis den kom- 6

7 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 7 mer uden for drivhuskulturen. Det er en advarsel, som i dag har vist sig at være velbegrundet. Sagen er, at rigtigt mange danskere i dag klarer sig godt og lever op til det borgerlige ideal om at forsørge sig og sine. Men sagen er også, at en alt for stor gruppe ikke gør. Det er her, den aktive reformpolitik kommer ind i billedet. Jeg mener, at vi skal bevare velfærdsstaten med dens gode skoler, universiteter, hospitaler og omsorg for vore ældre medborgere. Men jeg mener samtidig, at vi skal arbejde for en borgerlig velfærdsstat, der ikke passiviserer mennesker i den arbejdsdygtige alder. Jeg er klar over, at det næppe er muligt at få alle de mennesker i arbejde. Nogle lider af svære fysiske handicaps; andre er svært psykisk syge. Derudover er der nogle, som slet ikke ønsker at arbejde, men som hellere vil forsørges af deres ægtefælle eller familie. Som konservativ mener jeg, at det er fuldt ud acceptabelt. Det væsentlige er, at borgere, der ikke hører til blandt samfundets svageste, ikke ligger de offentlige kasser og dermed skatteborgerne til last. En aktiv reformpolitik er samlet set en god, ideologisk ramme at føre konser - vativ politik og ikke mindst konservativ valgkamp inden for. Det er nemlig en ramme, inden for hvilken vi kan arbejde for at ændre velfærdsstaten i borgerlig retning, så flere forsørger sig selv, og så vi samtidig har råd til den velfærd, vi gerne vil bevare. En bor - gerlig velfærdsstat er en stærk stat, som stiller gode skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem til rådighed, men som kender sine grænser og ikke sådan som Poul Møller allerede i 1956 advarede imod gør en del af os danskere til drivhusplanter. 7

8 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 8 Landsråd - årets højdepunkt i den konservative bevægelse Af Rune Kristensen, tidligere landsformand for KU Demokrati, fest og farver. Lad mig starte med at slå en ting fast: Landsrådene i den konservative bevægelse er helt fantastiske. Jeg har deltaget i 20 styk, og jeg er ikke engang fyldt 30 år, og jeg ser frem til mange, mange gode konservative landsråd fremover. Det er på landsrådet, man møder ligesindede konservative fra alle egne af landet. Det er her venskaber skabes og genopfriskes. Og det er her vi fester, når der er bal i den borgerlige. Der lyttes til spændende taler, og der diskuteres politik - noget, der kan inspirere de fremmødte til hverdagens arbejde med politik. I både Konservativ Ungdom (KU) ogi Det Konservative Folkeparti (DKF) er landsrådene det øverste organ, og årets vigtigste begivenhed bortset fra, hvis der kommer valg naturligvis! Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om forskellene mellem landsrådene i de to organisationer. Som tidl. KU-landsformand igennem tre år og nuværende konservativ folketingskandidat, vil jeg forsøge at redegøre for forskellene på en objektiv måde, men dog ud fra mine egne erfaringer og holdninger. På overfladen er de to landsråd meget ens. De positive ord i begyndelsen af artiklen beskriver jo dem begge meget godt. Men her stopper ligheden så. 8 Medlemsdemokrati - og så alt det andet. Jeg vil tage udgangspunkt i KU s lands - råd, som er det landsråd, som medlemmerne af KKV kender mindst til, og så benchmarke DKF s landsråd op imod dette. I KU lever medlemsdemokratiet i bedste velgående. Der er en flad og åben struktur i organisationen, og til lands - rådet kan alle medlemmer derfor møde op og få indflydelse. Ét medlem - én stemme. I DKF er medlemsdemokratiet mere indirekte. Magten er delegeret videre fra vælgerfor ening erne, hvis delegerede sammen med byrådsmedlemmer, folketingskandidater og så videre udgør landsrådet. Dette skyldes naturligvis medlemsantallet, da det er lettere at rumme KU s godt medlemmer frem for DKF s godt medlemmer. Fordelen ved et direkte demokrati er deltagelsen. Hvor over hvert fjerde medlem i KU møder op til landsrådet, så er det om - kring hvert 10. medlem i DKF. I KU findes en respekteret debatkultur, hvor der er højt til loftet. Der indkommer omkring 50 politiske forslag til landsrådet, og disse debatteres ét ad gangen og afsluttes separat med en afstemning. I DKF indkommer der kun et par håndfulde forslag pr. landsråd, og disse debatteres typisk i blandt et sammensurium af talere med forskellige budskaber fra baglandet, hvilket skaber en vis forvirring om, hvem der siger hvad til hvilke indstillinger. Afslutningsvis stemmes om alle forslag. Der er ingen tvivl om, at denne opbygning gør det rodet for medlemmerne, og i vores søsterpartier i Norden er man begyndt at bevæge sig over imod den struktur, der også er i KU. I KU er formålet med landsrådet meget indadrettet; politikformulering og udvælgelse af ledelsen for det kommende år. I DKF formuleres der også politik, og en lille del af ledelsen udvælges skam også på landsrådet. Men i fokus er det udadvendte. Det er et show - planlagt ned til mindste detalje. Et mediestunt, der ofte trækker gode overskrifter og kan rykke partiet lidt op i meningsmålingerne. Sådan er moderne politik, og sådan gør de andre professionelle partier også. Men i mine øjne, kan KU og DKF godt lære lidt af hinanden. KU er over de sidste år begyndt også at bruge KUlandsrådet udadvendt - og KU var den første ungdomspolitiske organisation, hvor medierne i hobetal mødte op til et landsråd. DKF kunne modsat godt lære lidt af den medlemsinddragelse, der findes i KU, og dermed sikre mere politikudvikling og mere indflydelse på ledelsessammensætningen til landsrådene. Fremtiden er konservativ I både KU og DKF er det på landsrådet, de store linjer udstikkes og fremtiden tegnes. Der er en genoptankning af organisationen og ofte en kick start på nye projekter. I KU kommer vi ikke uden om outrerede forslag, der kan få selv yderfløjene i dansk politik til at spærre øjnene op, og i DKF kommer vi ikke uden om billeder af ældre kvinder med lilla hår, der sidder og strikker. Og det skal vi heller ikke. Landsrådet er et billede på organisationen - og der skal være plads til alle herpå. I begge organisationer er det på landsrådet, at topnavnene i den konserva-

9 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 9 onservative.dk tive bevægelse høster klapsalver - det er her, de er på hjemmebane. Der skal helt bestemt være plads til konflikter og kritik, men på landsrådet skal det trods alt være det vi er enige om, der står i højsædet; nemlig konservatismen. At den så suppleres med fest, ballade og hygge, giver bare historien farver. Vi skal efter et landsråd komme tilbage til de hånende kollegaer og være rustet til at give igen. Vi skal efter et landsråd have rygsækken fyldt med argumenter, der kan få alle socialisterne sat på plads. Og vi skal efter et landsråd være klar til at overbevise andre om, at fremtiden er konservativ! Konservativ Ungdom i København 90 års Jubilæum Reception 22. november 2010 Kl Hovedvagtsgade 6, København K Til at styre et land, skal man vælge en mand, som man tror, kan være til gavn for sit land. Og et Folketing med, der er det ypperste led, med udvalg og grupper, som er oppe på dupper. Gør enhver hvad han kan, går det godt for dit land. Og Tinget, der forskellige meninger har der skal samles, så de til Folket er klar. Og så har vi kommuner, der styr r mer og mer. otte-og-halvfems borgmestre, som alle hver især gerne vil blive den allerbedste, men tit må gi pladsen vid re til den næste. Kommunalbestyrelsen har ivrig debat, ikke alt kommer frem, men gemmes under en hat. De mange partier her i København der opstiller - har tit et underligt navn. Mens de gamle som regel i BR får pladsen, står nu til regnskab for borgermassen. Dog, hvert parti har en medlemsskare, som bakker dem op, så ej helt galt de farer. I C. har vi kredse, 9 stykker ialt, og en fælles bestyrelse med en formand valgt. I BR har vi fire hoveder så kloge, som i deres fritid nu pelsen vove, De er medbestemmende på politikken, kunne godt ønske flere, især, når parti t får kritikken. Men de har på demokratisk vis her i dag indbudt til debat, så enhver kan ha en mening om, hvordan vi får Konservative frem, no n har trådt i spinaten, vi si r ikke hvem. Men gerne vi op af det grønne stads ska, så alle må hjælpe og et ansvar med ta. I Lokaludvalgene, som netop er skabt, sku helst ej vort parti`s politik gå tabt. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med, vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og vore egne medlemmer sku gerne bli` fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes, det hele er gået så flot. Lokaludvalg, BR og kredses bestyrelse har i dag debatteret om mere fornyelse. Den konservative holdning skal frem i lyset, ellers ender det med vi ender i gyset. Vi fler af befolkningen overbevise må så ikke København går helt i stå. En borgerlig politik vi på Rådhuset ser, og konservative medlemmer sku gerne blive fler. Og dagen i dag har forhåbentlig gjort, at vi lyst og energi har fået smurt. Vi takker for initiativet så godt, Vi synes det hele er gået så flot. Et digt af Lis Søkvist -om vælgerforeningens tillidsmandsseminar. 9

10 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 10 Afghanistan hvorfor er vi engageret? Af Claus Christiansen Folketingskandidat i 6. kreds Utterslev Danmarks indsats i Afghanistan nytter. Ikke kun for afghanerne men også for os selv. For når vi ønsker at fremme demokrati, frihed og menneskerettigheder ude i verden, er det ikke kun for at skabe bedre forhold for undertrykte befolkninger. Så er det lige så meget for at sikre netop det samme i Danmark. Forudsætningen for at vi kan leve som vi foretrækker og føre en selvstændig indenrigspolitik, er, at vi fører en aktiv udenrigspolitik sammen med andre ligestillede nationer. Nato-samarbejdet, med stærk amerikansk deltagelse, har siden anden verdenskrig sikret stabile og sikre forhold for Danmark, så vi har kunnet nyde fred i frihed. Sammenholdet og broderskabet i Nato er grundstenen for vores frihed. Derfor er det af største betydning, at vi står sammen om de terrortrusler, der truer vores levevis. Vi har set terroren i forskellige forklædninger og omfang. Lige fra overgreb og krænkelser af enkeltindivider til globale aktioner. Mest kendt er dødstrusler og forsøg imod Kurt Westergaard. Kurt Westergaards forseelse var, at trodse et religiøst forbud, fra en anden religion end sin egen, om ikke at måtte tegne Muhammed. Det gjorde Kurt Westergaard så ved at tegne Muhammed med en bombe i turbanen for at illustrere at, der bliver foretaget terror i Muhammeds navn. Angrebene med kaprede civile passagerfly på World Trade Center i New York var nok det, der ramte os voldsomst. Men andre terror angreb 10 har ramt vores del af verden. I både London og Madrid har bomber slået mange uskyldige ihjel. Et billedforbud respekteres ikke alle steder i den muslimske verden. Den persiske tradition i Iran har ikke det traditionelle billedeforbud som i det byzantinske rige. Hvorfra billedeforbuddet skulle være kommet ind i den Islamiske verden. I øvrigt er USA s højesteretsbygning udsmykket med et flere meter højt relief af Muhammed. Og den gruppe i verden der lider mest under den islamiske terror er vel sagtens den almindelige og fredelige muslim, der bare ønsker et godt liv med velstand, sundhed og gode opvækstbetingelser for sine børn. Men dét kommer ikke af sig selv for dem. Og vi bør også hjælpe dem fordi vi kan. Danmark har som nation oplevet, hvordan terroren kan tage sig ud. Den statsstøttede terror med ambassade afbrændinger og den økonomisk boykot af danske virksomheder i mellemøsten er stadig stærke i erindringen. Vi er trods alt nådigt stillet. Tænk blot på Israel, der må leve med selvmordsbomber og raketangreb på uskyldige og civile. Og ikke mindst en Iransk atom-udslettelses trussel. Men kan den aktive udenrigspolitik, i form af en militær deltagelse sammen med andre demokratiske nationer i Nato, så nytte noget. Det mener jeg det kan. Militærhistoriker og samfundstænker Clausewitz definerede allerede i 1832 krig som politik med andre midler. Det har Al-Queda, Taleban og Osama Bin Laden vist er tilfældet med deres terrorkrig mod vesten; som en forlængelse af politiske målsætninger om diktatur og krænkelse af menneskerettigheder, motiveret af et religiøst vanvid. Af samme årsag må Vesten også anvende krig i forlængelse af vores politiske målsætninger: Ligestilling for loven, menneskerettigheder, frihandel og åndsfrihed samt ikke mindst retten til national selvbestemmelse. Dermed ikke sagt at krig løser alt. Men vi har dog set en række eksempler på at det har haft afgørende betydning. Navnlig anden verdenskrig, er eksempler på at en krigsindsats ændrede en politisk situation. Nazi-tysklands politik blev ændret. Fra før krigens begyndelse var Churchill holdning at politisk eftergivenhed overfor Hitler, ikke var vejen frem. Og Chamberlains aftale med Hitler sikrede ikke Peace in our time. Allerede dagen efter invaderede Hitler Tjekkoslovakiet. Det var ikke dén aftale, der senere sikrede at englænderne kunne sove stille og roligt i deres senge, som Chamberlain ellers udtalte foran Downing Street 10 om aftnen efter sin hjemkomst fra Tyskland. Det var derimod Churchills reaktion, da Hitler invaderede Tjekkoslo - vakiet dagen efter, og hans indsats som senere konservativ premierminister, der sikrede os et frit Europa, og udryddede nazismen fra vores kontinent. Med samme indsats skal vi udrydde den terror trussel, der hærger verden i dag. Det bliver langvarigt og kostbart. Men med blod, sved og tårer har vi fået friheden før. Af samme årsag er det vigtigt at vi hæd - rer de som kæmper kampen, og ikke glemmer deres offer. Efterkrigstiden har for Danmarks vedkommende også tilbagevist samarbejdspolitikken og hædret vores egen konservative John

11 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 11 Christmas-Møllers indsats imod Nazityskland og besættelsen. Ofte fremhæves hans Sabotagetale fra 6. september 1942, hvor Christmas-Møller fra London gennem BBC opfordrede til aktiv modstand på dansk jord. En modstand der senere blev skelsættende for hele den frie verdens opfattelse af Danmark som værende på de allieredes side - og ikke nazisternes. Ligeledes indgik mange KUere i modstandsbevægelsen, og flere end nogen anden ungdomsorganisation gav de deres liv for et frit Danmark 47 KUere døde ved tyskernes hænder. Flere husker hvordan Ronald Reagan og Margaret Thatcher fik Libyen på bedre tanker i 1985 ved at bombe dem, og dermed ændre deres bombeplaner. De to Irak krige og vores indsats i Eksjugoslavien har også vist at en aktiv krigsindsats kan ændre på politiske situationer. Venstrefløjens opfattelse af, at en krigsindsats ikke løser politiske konflikter er fejlagtig. De anerkender med dén holdning end ikke de store sovjetrussiske tab på østfronten under anden verdenskrig. Den væbnede indsats er fundamentet. Alene fordi det er udtryk for en ultimativ politisk vilje. Og hvis det svigter og sammenholdet med vores allierede opbrydes tabes krigen, og den civile, demokratiske, handelsmæssige, korruptionsbekæmpelsesmæssige, sundheds- og leve - standardmæssige, uddannelses- og dannelsesmæssige indsats går tabt. Og kampen mod terror tabes. Men efter krigsindsatsen kommer den civile opbygning med demokrati, tredeling af magten, frie medier, frihandel, åndsfrihed og fri mulighed for at ytre sig. Vi må ikke glemme denne del. Stabile og sikre forhold i Danmark skabes igennem en aktiv udenrigspolitik sammen med andre frie nationer. Det er et spørgsmål, om vi skal kunne føre en selvstændig indenrigspolitik! Eller om det er mørkemændene og terrorens bagmænd der skal diktere, hvordan vi skal indrette det danske samfund. Det er det indsatsen i Afghanistan handler om. På toppen af council-bygningen i Al Medina. Foto: Andreas Boisen 11

12 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 12 Moder Danmark som Fede Dorrit Rasmus Jarlov Folketingskandidat i 3. kreds Indre By, Medlem af Folketinget Moder Danmark var en gang en slank, ung blond pige, som de andre lande kiggede langt efter i skolegården. Sleske socialdemokrater fik desværre forført hende. Hun endte med at gifte sig med dem uden overhovedet at vide, at de havde en fetish for ekstremt overvægtige kvinder. I starten var det fint at få lidt mere mad. Hun fik flere muskler og kom snart på skolens løbehold. Her overhalede hun de fleste andre lande og lå en overgang i top 5 over verdens rigeste lande. Men de sidste årtier har der nærmest været tale om hustruvold, når socialdemokrater fra alle partier har tvangsfodret hende med velfærd. Det er blevet stoppet ned i halsen på hende som på en anden fransk gås. I dag vejer hun 100 kg for meget. Mens de andre lande har været i træningslejr, er hun blevet tykkere og tykkere. Sverige, Østrig og Irland løber nu med nemhed fra hende på løbebanen, selvom de ikke ligefrem selv er bygget til at løbe. I skolegården kalder de andre lande både Danmark for Fede Dorrit og Big Mamma. Det er ikke kun den offentlige sektors størrelse, som er gået amok. Antallet af regler og forbud er også eksploderet. Selv ikke den værste hønemor ville behandle sine borgere så omklamrende og formynderisk, som Danmark behandler sine borgere. Vi bliver behandlet som børnehavebørn, når staten (forklædt som Københavns Teknik- og Miljøforvaltning) forbyder os at gå på isen, selvom den er så tyk, at man kunne lukke Søgade og lede den tunge trafik henover Peblinge Sø i stedet. Hvem har givet staten bemyndigelse til at forbyde adfærd, som ikke går ud over andre? Vi skal have tilladelse af vores læge for at få lov til at købe harmløse malariapiller på apoteket. Staten forbyder studerende at tjene penge ved siden af deres uddannelse. Den tvinger os til at tage barsel. Den tager vores penge og udbetaler dem kun allernådigst igen, hvis vi indsender en feriepengeblanket. Mange mennesker finder det dybt urimeligt, at unge mænd skal tjene fædrelandet som værnepligtige i et halvt år. Men få tænker over, at de og alle vi andre skal arbejde for staten halvdelen af året i resten af vores liv, fordi vi betaler over halvdelen af vores indkomst i skat. Moder Danmark kom fra en konservativ familie. Dyder som at klare sig selv, arbejde hårdt og ikke beklage sig, var i høj kurs i det protestantiske nord. I dag er de ved at blive erstattet af klientgørelse, klynk og selvmedlidenhed hos folk, der udmærket kunne klare sig selv. Det er socialismens dekadence. Den, som tror, at konservatismen blot handler om at maksimere den personlige frihed, har intet forstået om hverken frihed eller konservatisme. Den, som tror, at man som konservativ skal forsvare en kæmpe, formynderisk stat, har dog forstået endnu mindre. Den største udfordring for Det Konservative Folkeparti efter ni år i regering er fortsat at kunne markere vores opposition til den store formynderiske superstat. Den solide VKO blok har udvisket vores profil. Folk tror, at vores politik er identisk med de kompromiser, som vi har kunnet få igennem med V og O. Vi skal være meget bedre til at fortælle, hvad vi ville gøre, hvis vi havde halvfems mandater. Selvom vi står inde for regeringens politik, er den ikke udtryk for, hvordan verden ville se ud, hvis vi bestemte alene. Det skal vi være meget bedre til at fortælle vælgerne. Vi kæmper også imod, at befolkningen automatisk er kommet til at opfatte os som synonym med staten, fordi vi har haft magten så længe. Vores ministre er statens øverste chefer, så det er ikke underligt, at folk identificerer os med den. Alle samfundsproblemer er regeringens skyld og vi kommet til at stå som symbol på bureaukratiet og embedsvældet. Det river os midt over, for vi er jo et borgerligt parti. Vi skal altid stå på borgernes side ikke statens. Det er ekstremt vigtigt, at det element i vores politik kommer til at træde mere frem. Vi må ikke blive identificeret for meget med strenge straffe og knivlove, der ser ud som om de er lavet for at genere almindelige mennesker. Endelig kan vi lære af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at det er bedre at have et par enkelte velkendte mærkesager end at få en masse omtale for 100 forskellige sager. Det er paradoksalt, at Konservative har de suverænt mest citerede folketingsmedlemmer, men at meget få mennesker, ville kunne nævne tre Konservative mærkesager. Det er en rigtigt god nyhed, at der er noget, vi kan gøre bedre. Det betyder, at fremgang er mulig, og at vi derfor relativt nemt kan styrke vores position, hvis vi 12

13 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 13 spiller vores kort rigtigt. Rollen som Moder Danmarks personlige træningskonsulent bør passe os fint. Lad os tage hende tilbage fra Socialdemokraterne og give hende værdigheden igen. NB: Fede Dorrit er en figur fra tegnefilmen Terkel i knibe Mød vores folketingsmedlem Rasmus Jarlov Onsdag den 1.december 2010 kl Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl (pris ca. 100 kr.). Kl rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: eller tlf.: og Tilmeldingsfrist er senest den 23. november

14 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 14 Roadpricing er retfærdigt Kian Schmücker Conteh Folketingskandidat i 5. kreds Nørrebro Ideen om at slå en ring om København, og opkræve et fast beløb for alle bilister, der passerer ringen, er en sikker vinder; hvis man altså vil slå København ihjel. Det er en grund - læggende misforståelse, at tro København er uafhængig af resten af landet og resten af byområdet om - kring København. Velstand skabes når mennesker kan mødes på kryds og tværs, fragte varer ud og ind i jagten på at opfylde borgernes behov, og i dette tilfælde Københavnernes. Bompenge skyder en pil lige i hjertet på den måde byen skaber værdi for dens borgere. Det er helt rigtigt, når fortalerne argumenterer for, at der bliver færre biler i byen, ligesom det er set i Stockholm og London. Men det er ikke de eneste erfaringer derfra, for handelslivet flytter også ud af byen. Er man grund læggende imod virksomheder og profit, så er det selvfølgelig ikke noget problem, men er man konservativ, så er det alvorligt. Total afvisning af betaling for at bruge vejene, er dog heller ikke en god idé. Situationen i København og flere andre større byer er, at vejene er en begrænset ressource, som alt for mange ønsker at gøre brug af på samme tid. Den klassiske betegnelse for den situation er "tragedy of the commons", altså en situation hvor det for alle gælder om at bruge mest muligt uanset om behovet er stort eller lille. Løsningen på problemet er udstykning i individuel ejendomsret, så den enkelte ejer har en interesse i at bevare ressourcen for eftertiden. Det er 14 ikke så let en øvelse med vejene, da det kan resultere i bompenge over det hele, men princippet om at lade brugerne betale for det de forbruger, er alligevel et sundt princip, som let kan indføres alligevel. Metoden er roadpricing, hvor man via GPS og et elektronisk kort i bilen kan beregne en pris på den rute man har kørt afhængig af det tidspunkt man har kørt den. De løsninger, der er blevet kigget på indtil videre, har ikke fungeret så godt, hvilket er ret utroligt, da en iphone har al den nødvendige teknologi og mere til. En boks med en iphone installeres i bilen, så telefonen henter et opdateret kort med priser på internettet. GPS'en optager den rute man kører og hvornår man kører den, og udregner en pris på ruten. Når man kommer frem, bliver chaufføren spurgt om han godkender prisen, og gør han det, slettes ruten, og prisen sendes over internettet, så det kan opkræves på et girokort ved udgangen af måneden. På den måde er der heller ikke nogen overvågning af bilen, medmindre man i stedet for at godkende prisen på turen ønsker at klage, for så sendes ruten med, så klagen kan behandles. Det er ikke svært, for al teknologien er på plads i alle smartphones allerede nu. Privatlivets fred er vigtigt som konservativ, og det må være et krav, at freden ikke brydes af myndighederne eller andre. Samtidig er der et moralsk forfald i, at man bare kan bruge de sparsomme veje, som andre måske har mere brug for. Bevares, vi betaler rigeligt i registreringsafgift, vægtafgift og brændstof - afgift, men det handler kun om at staten

15 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 15 kan få penge ud af borgerne, og ikke om at få vejene til at fungere på en retfærdig måde. Den retfærdigste måde er, at dem der har mest brug for vejen, skal have mulighed for at bruge vejen. Det falder heldigvis sammen med, at dem der har mest brug for vejen også er dem, der har mest gavn af vejen, og dermed er bedst i stand til at betale for vejen. Ingen anden vurdering er nødvendig fra politisk side. Alternative måder at vurdere behov på, er for længst fejlet i vennetjenester og korruption; dermed ikke sagt at der stadig er nogen der ønsker at gå den vej, se bare på Ritts billige boliger til vennerne. Hvis telefonerne i bilen jævnligt opdaterer kortet og dermed priserne, så bliver det en smal sag at justere priserne, så det er passende dyrt at køre på de popu - lære veje i myldretiden, men mindre dyrt på andre tidspunkter. Det kan være nogle ruter kunne være billigere i myldretiden fordi de ikke benyttes så meget. De moderne navigationssystemer vil ikke have problemer med at finde den billigste rute hver morgen, hvis ikke man venter til op på formiddagen med at køre ud, fordi det er billigere. Modsat bompenge, så vil GPS-roadpricing understøtte byens måde at skabe velstand på, i stedet for at modarbejde den. Endnu bedre bliver det hvis de betalte penge bindes til udbygning af vejene i området. Havnetunneller (i flertal) vil hurtigt kunne financieres til gavn for både bilister og byens borgere. Underjordiske motorveje, som i Stockholm og Dublin, kunne f.eks føres ind under Bispebuen, Ågade og H.C. Andersens Boulevard, så trafikken får masser af plads under jorden, og busser, cykler og fodgængere lettere kan færdes på overfladen. Mulighederne er store hvis man dropper det had venstrefløjen har til biler, og i stedet arbejder på at gøre byen maksimal tilgængelig for alle byens borgere, og alle dem der gerne vil besøge byen. 15

16 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 16 Midt i en konservativ tidsalder Nikolaj Bøgh Folketingskandidat i 9. kreds Vesterbro Det er egentlig skæbnens ironi, at Det Konservative Folkeparti netop i øje - blikket tilsyneladende befinder sig i en stemning af krise og manglende vælgeropbakning. For mangt og meget i tiden passer perfekt til de konservative grundholdninger, og der er næppe tvivl om, at mange danskere i disse år netop efterspørger den kombination af personlig frihed og et stærkt nationalt fællesskab, byggende på vores historiske rødder, som hører til den inderste kerne i konservatismen. Sådan har det langtfra altid været. Går man tilbage til 1990 erne, var tidsånden en ganske anden, og der blev stillet store spørgsmålstegn ved begreber som nationalitet, kultur og tro. Tanken om, at dybe århundredgamle kulturelle og nationale skillelinjer kan forsvinde, at tro og værdier kan afløses af rationalitet og hele forestillingen om, at mennesket gradvis bliver mere godt og civiliseret med hjælp fra neutrale økonomiske og videnskabelige systemer, er ganske fremmed for den konservative. Uden et fælles kulturelt og værdimæssigt grundlag en stærk sammenhængskraft - falder et samfund fra hinanden, tillid bliver afløst af mistillid, åbenhed af lukkethed, fordomsfrihed af fordomme, og fredelig sameksistens af hyppige konflikter. Konservatismen tager således frem for noget sit udgangspunkt i nationalstaten og ser det nationale fællesskab som det centrale af en række før-politiske naturlige fællesskaber, som forpligter 16 mennesker overfor hinanden. I virkeligheden lader det sig efter konservativ opfattelse kun gøre at skabe et velfungerende samfund på basis af et nationalt fællesskab. Fordi vi som danskere har fælles historie, kultur og religiøst fundament, så har vi også været i stand til at skabe et af verdens mest velfungerende, trygge og rige samfund. Jo mere et folk forstår de samme kulturelle koder, jo større er til - liden og jo mere er man interesseret i at hjælpe og støtte hinanden. Jo længere en historie et land har, jo ældre og mere rodfæstede, dets centrale institutioner er, jo bedre fungerer samfundet i virkeligheden og jo sundere en ramme giver det for det enkelte menneskes personlige liv. Derfor giver det traditionelle konservative mantra Gud, konge og fædreland stadig dyb mening i dag, fordi det kort og fyndigt udtrykker det historiske og kulturelle grundlag, som er vores. Den konservative treenighed består af vores evangelisk-lutherske tro, som - uanset om den enkelte dansker opfatter sig selv som personligt troende eller ej - er det centrale grundlag for vores kultur, traditioner og moral, vores kongehus, der om noget personificerer vores fælles håb og erfaringer og udgør omdrejningspunktet for vores forfatning og styreform samt selve vores land, hvis historiske erfaringer, sprog og natur på mange måder er definerende for den enkelte dansker. Ikke blot som en vis følelsesmæssig forbundethed med det danske og med vores lille plet på verdenskortet, men som en sjælelig samhørighed, et konkret og uafviseligt udgangspunkt for selve menneskelivet. De værdier, der knytter sig til denne treenighed, vil altid være konservativt hjerteblod. I det hele taget er den konservative jo optaget af at bevare traditionelle værdier - konservatisme kommer af det latinske conservare, at bevare. Men udtrykket misforstås ofte i debatten, hvor mange tror at konservatisme handler om at bevare alt, hvad der kan betegnes som bestående i samfundet. Selv nogen konservative mener, at konservatisme blot er en arbejdsmetode, hvor man relativt lidenskabsløst tager udgangspunkt i det bestående samfund og forsøger at bevæge det henimod... Ja henimod hvad? For at kunne føre politik, er man nødt til at opstille nogle pejlemærker for samfundsudviklingen - en foretrukken samfundsmodel, så at sige. Mange elementer af vores dages samfund er ikke i overensstemmelse med konservativ samfundsopfattelse heller ikke selvom de snart har mange år på bagen - fordi de mere eller mindre direkte modarbejder de naturlige fællesskaber i form af navnlig fædrelandet og familien, som efter konservativ opfattelse skaber det mest velfungerende grundlag for et samfund og for det enkelte menneskes tilværelse. Mange af de forpligtelser, som det enkelte menneske selv bør påtage sig eller bør bistå sine nærmeste med, er i dag afløst af offentlige velfærdstilbud, hvoraf navnlig den voldsomme vækst i antallet af personer på overførselsindkomster i virkeligheden undergraver snarere end styrker samfundets sammenhængskraft. Gennem den lette adgang til indtægter fra det offentlige risikerer man, at det enkelte menneske fratages det grundlæggende sunde incitament til at forbedre sin egen situation og til at være med til at sørge for sine nærmeste. Derfor er det en indlysende konservativ opgave markant at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster og i stedet at fokusere på de centrale offentlige opgaver i form af et velfungerende sundhedsvæsen, uddannelsessystem, ældreomsorg m.m. Samtidig er de voldsomt tyngende skatter for at finansiere de stærkt stigende offentlige udgifter en belastning for familiernes muligheder for selv at kunne tilrettelægge deres liv, som de nu ønsker, hvilket er en central årsag til, at lavere skatter altid har stået højt på den konservative ønskeseddel.

17 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 17 Forfatteren C.S. Lewis har engang sagt noget i retning af, at hvis man befinder sig på den forkerte vej er det ikke noget fremskridt at fortsætte ud af vejen. Så er det til gengæld et fremskridt at gå tilbage og finde ud af, hvor man gik galt. Det er på mange måder et godt billede på, hvor det danske samfund står i dag. Gennem de senere måneder har der været stor medieopmærksomhed om Det Konservative Folkepartis dårlige opinionstal. En krisesituation bør altid benyttes til at kigge fremad og vurdere, hvad der kan gøres bedre, og hvordan man kan komme styrket ud af krisen. For Det Konservative Folkeparti handler udfordringen først og fremmest om at synliggøre, hvad partiet står for og hvem partiet ønsker at appellere til. Der vil givetvis være meget at hente ved at søge tilbage til og klargøre partiets holdningsmæssige rødder, som mange danskere stadig givetvis vil kunne identificere sig med. Konservatismen har altid hvilet på to stærke fundamenter individet og fællesskabet. Gennem de senere år har den mere individorienterede eller liberale del af det konservative tankegods været i højsædet, bl.a. i argumentationen for den vigtige og forholdsvis succesfulde kamp for skattelettelser og for sikring af bedre vilkår for erhvervslivet. Men den del af den konservative identitet, som handler om at sikre det nationale fællesskab og et samfund med en stærk sammenhængskraft, den er til gengæld blevet forsømt. Det er formentlig derfor, Det Konservative Folkeparti endnu ikke har kunnet pro - fitere af, at vi egentlig befinder os i en konservativ tidsalder. Den dagsorden har en mere følelsesmæssig karakter og er ikke helt så let at omsætte i praktisk politik, selvom det sagtens kan lade sig gøre. Den rækker langt ind i uddannelsespolitikken, socialpolitikken, integrationspolitikken, miljøpolitikken, kulturpolitikken og flere andre politikområder. Her er der brug for en sammenhængende konser - vativ politik, der fokuserer på bevarelsen af vores nationale sammenhængskraft og de værdier, der binder os sammen som folk. At hævde - som nogen af og til gør at Dansk Folkeparti er løbet med den dagsorden, er defensivt og selvudslettende. Dansk Folkeparti har taget dele af den traditionelle nationale dagsorden og parret den med socialdemokratisme i et underligt mix, som hverken er fugl eller fisk, som på ingen måde kan erstatte en sand konservativ national dagsorden med udspring i partiets inderste holdningsmæssige rødder. Den er med rette efterspurgt af mange sande borgerlige vælgere. Nyhedsblade og magasiner til virksomheder, organisationer og foreninger! SIDECOM udarbejder og producerer nyhedsblade, magasiner til organisationer og foreninger til konkurrencedygtige priser. SIDECOM samarbejder med trykkerier der leverer tryk - sager til virksomheder, organisationer og foreninger SIDECOM sørger for, at reklamerne får den pris, kvalitet og levering der står mål med forventningerne. SIDECOM producerer alt, lige fra visitkort, web, annoncer og brochurer til kataloger. Ehlersvej Hellerup - Tlf

18 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 18 Fremtiden er (også) konservativ her Af David Pontoppidan, HB- og FU-medlem i KKV (3. kreds) I år lancerede Det Konservative Folkeparti et nyt slogan med titlen Fremtiden er konservativ. Skatte - politik, indvandringspolitik, udenrigspolitik og kulturpolitik er fire områder hvor den konservative indflydelse over det sidste årti har været enorm, og prægningen betydet at skellene partierne imellem er blevet mindre, til vores fordel. Men sådan er det jo som bekendt desværre ikke i København, hvor overborgmesterposten siden den blev opfundet i 1938 har tilhørt det samme parti, og kommunen styret af selvsamme Socialdemokrati siden Jens Jensen i 1903 erobrede Magistratens 2. Afdeling, også kendt som finansforvaltningen. Nogle vil mene at København aldrig kan blive andet end socialdemokratisk, og det er rigtigt at en pessimist aldrig bliver skuffet, er det ligeså sandt at han heller aldrig udretter en forskel. Derfor havde en række af Københavns konservative interessenter besluttet sig for at sætte sig sammen i begyndelsen af september, for at diskutere fremtidens vælgerforening og borgerlige politik i København. Både medlemmerne af Borgerrepræsentationen Rasmus Jarlov, Jakob Næsager og Susanne Møller havde taget tid til at kigge forbi, ligesom tidligere BR-medlemmer, og store dele af Forretningsudvalget og Hovedbe - styrelsen i København var mødt frem, sammen med en del fra kredsbestyrelserne. Allesammen for at dissku - tere en konservativ fremtid i København. 18 En af hjørnestenene i konservatisme er viljen til at gøre noget frivilligt, og derfor må vi også efterleve det i måden vi håndterer vores egne frivillige på, for - klarede Søren Petersen fra partiets reklamebureau Adtomic. Han spurgte meget simpelt Hvorfor blev du konser - vativ?. Lavere skat, sagde en, mens en anden talte om at få indflydelse i partiet. Men det jagten gik på, var imidlertid den indignation og skelsættende begivenhed, der fik hver af os til at tage det store skridt det er at bekende os selv til en isme (måske endda skifte fra en anden) og melde os ind i et politisk parti. Jeg stillede også mig selv spørgsmålet, til stor hjælp. For jeg husker med tydelighed hvornår jeg gik fra at være en forvirret og nok mest af alt ligeglad gymnasieelev på 15 år, til med et sæt at blive stålfast konservativ for livet. Det skete d. 11. september Freedom isn t free, blev et popu - lært mundheld ved indgangen til det nye årtusinde, og det har jeg holdt fast i, sammen med den indignation og ønske jeg havde om at gøre en forskel, som begivenheden skabte. Samme indignation har alle andre medlemmer af Det Konservative Folkeparti i København, uanset om den er ansporet før eller efter min, og under vidt forskellige omstændigheder. Derfor lagde Søren Petersen i sit oplæg da også vægt på, at man i kredsene ikke må tøve med at etablere det personlige forhold til sine nye medlemmer, og turde give dem et ansvar, for at bruge deres indignation til at tænke nyt. Det værste man kan gøre er at skyde nytænkende engagement væk med undskyldningen Det duer ikke, for det har vi prøvet før. Churchill sagde engang, at succes defineres ved evnen til at gå fra et nederlag til et andet, uden at miste sin entusiasme. Derfor er det vigtigste også at give nye medlemmer en følelse af medansvar for den retning København bevæger sig i. For hvis du ikke gør noget, hvem skal så? Her skal kredsene være bedre til sammen med de centrale styringsorganer at kommunikere ud til medlemmerne hvad der sker i hele København, uanset om det er Sydhavnen eller Østerbro. Og KU og KS skal i samarbejde med vælgerforeningen finde ud af, hvordan de næsten 200 unge mennesker de tilsammen mønstrer som medlemmer, også kan engageres i den partipolitiske kamp for et konservativt København. For ønsket om et konservativt København er ikke længere væk, end at filosoffen Henrik Gade Jensen havde været villig til at skræddersy et fremragende indlæg til forsamlingen, om fremtidens Danmark i et langsigtet perspektiv. Nu skal man jo aldrig glæde sig før dagen efter, som Storm P. engang skrev, men Henrik Gade Jensen formåede alligevel at bringe en stor entusiasme frem blandt tilhørerne, da han påpegede, at forsvarsviljen i befolkningen aldrig har været større end den er idag, at danskerne er mere kristne end saudierne er muslimer - men at vi blot ikke ved det -, og at kongehuset nyder en enorm opbakning blandt danskerne, på trods af at man nok aldrig ville genopfinde et kongehus, hvis man skulle indrette et samfund fra bunden. Og det er jo netop dette, konservatismen

19 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 19 heller ikke gør. Konservative spiller bolden hvorfra den ligger, med udgangspunkt i den historie og den forbundethed der udgør et givent samfund, i vores tilfælde det Københavnske. Og København er en historisk by, og en forbundet by. Går man en tur hvilket som helst sted i hovedstaden vil man finde bygninger, monumenter og rester af tidligere tider, som i den grad præger hvordan vi tænker som Københavnere idag. Vi er som konservative fælles om at være en del af noget større og vigtigere end summen af hver enkelt af os, og enige i at det er frihed i handlingen og ansvaret for fællesskabet der skaber mulighederne og udviklingen, uanset hvor. Det er i virkeligheden også en meget københavnsk tankegang. Hver borger i denne by ønsker friheden til at være sig selv, men hver borger ville ganske givet også acceptere et tilhørende ansvar for at gøre byen til et bedre sted at være - hvis et sådant an - svar altså blev givet til Københavnerne, hvilket ikke er tilfældet idag. Og på trods af det, hænger den grundlæggende konservative indstilling i København ved, hvilket kan ses hver dag på Kultorvet og Strøget, hvor frivillige organisationer samler penge ind til fattige, mishandlede dyr og torturofre. Til tider har det irriteret mig at blive spurgt om jeg vil høre mere om dette og hint, men så hørte jeg Henrik Gade Jensen fortælle om den voksende sociale bevidst hed blandt kvinder i det sene 1800-tal, der havde givet anledning til begrebet Hattedame. Blandt Køben - havnske kvinder gjaldt der nemlig ingen grænser for hverken fantasi eller ihærdighed, når de i og omkring Strøget indsamlede penge fra Københavnske borgere og tilrejsende, med det ønske at hjælpe værdigt trængende, der havde svært ved at få ender til at mødes. Frivilligt endda. Det er jo i virkeligheden en konservativ indstilling, og utroligt, at fænomenet eksisterer endnu, og endda på selvsamme sted. Hvornår den konservative fremtid bliver nutid i København, bestemmer vi selv, men vi kunne passende begynde med at spørge os selv Hvorfor blev jeg konser - vativ, og tage den derfra... 19

20 KF-blad2-sept2010:KF-blad12005ok.qxd 18/09/ Side 20 Afsender Konservative i København Nyhavn København K Returneres ved vedvarende adresseændring Kommende arrangementer Debatmøde med økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen Torsdag d. 23. september 2010, kl. 17:00-18:30 Debatmøde om iværksætteri, vækst og velfærd Kom og mød økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) og politisk ordfører Peter Christensen (V) til debat om iværksætteri, vækst og velfærd. Direktør for CEPOS, Martin Ågerup, vil være ordstyrer for arrangementet. Regeringspartierne præsenterer deres visioner: Hvordan skaber vi vækst og sikrer velfærd? Gør regeringen nok for at sikre vækst? Hvordan kan regeringen bidrage til at give iværksættere bedre vilkår? Kom og lad politikerne høre dine syns - punkter. Mødet er åbent for alle. Karrierebar, Flæsketorvet 57, Kødbyen, Vesterbro Landsråd. Weekenden oktober Aalborg Kongres Og Kultur Center Europa Plads Aalborg Debatmøde med Justits - minister Lars Barfoed Onsdag den 13. oktober 2010, kl. 19:00-21:00 Det konservative gruppeværelse på Christiansborg. Dagspressens forhold Trisdag den 09. november 2010, kl. 18:00-20:00 Debatmøde med chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende. Berlingske Tidende, Pilestrædet. Konservativ Ungdom i København fejrer 90 års Jubilæum og indbyder til Reception Mandag d. 22. november 2010 Kl Hovedvagtsgade 6, København K Debat om fremtidens velstand Onsdag den 1. december 2010 kl Folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat om fremtidens velstand. Vi begynder med middag i Snapstinget kl (pris ca. 100 kr.). Kl rykker vi til det konservative gruppelokale for at diskutere partiets situation, velstand, reformer og uddannelse. Hvis man ikke kan være med til middagen, er man meget velkommen til at støde til kl Alle medlemmer af partiet og KU er velkomne. Medlemsarrangement. Christiansborg (indgang ved siden af hovedtrappen) Tilmelding bedes foretaget til Bjarne Andersson 3. kreds: eller tlf.: og Tilmeldingsfrist er senest den 23. november 2010 Julemøde på Amager Onsdag den 8. december 2010 kl Amagerkredsene: 2. og 4. kreds inviterer til julemøde på Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 Kbh. S Der vil blive serveret kaffe med småkager og glögg med æbleskiver for den beskedne sum af kr. 40,-. Der kan i øvrigt købes øl og vand. Efter medlemsønske vil vi igen i år afvikle et amerikansk lotteri, hvor præmierne er vin, kaffe og chokolade. Overskuddet vil tilgå de slukne kreds kasser. Borgerrepræsentanterne Susanne Møller og Jakob Næsager vil være aftenens ho - vedtalere, hvorefter man frit kan stille spørgsmål til vore to repræsentanter på Københavns Rådhus. Tilmelding til kredssekretær Ingrid Slott på telefon Senest 5/12-10.

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit?

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? 12. november, 2010 Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? Man har givet afkald på basale frihedsværdier i overvågningens kamp, man har lavet uborgerlige bankpakker for at undgå

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder

Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder 1 Partisekretær Claus Søgaard-Richters beretning til Venstres Landsmøde 2012 Det talte ord gælder Venstre har haft et godt år Kære landsmøde, kære delegerede, kære gæster fra ind- og udland Det har været

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere