atletik idræt for alle i skolen

Transkript

1 atletik idræt for alle i skolen Af Kirse Ellegaard Breddekonsulent i Dansk Atletik Forbund. Øvelsesbeskrivelser er sammenfattet af undervisningsmateriale af Ronja Egsmose og Atletik for sjov.

2 indledning Kære idrætslærer! Sandsynligvis tilstræber du følgende kriterier, når du planlægger idrætsundervisningen: Aktiviteten skal være sjov for børnene (og for dig). Aktiviteten skal kunne håndteres i undervisningssituationen. Undervisningsministeriets fælles mål for idrætsfaget skal opfyldes. Dansk Atletik inviterer dig hermed til at deltage i atletikaktiviteter, som opfylder alle de tre ovenstående kriterier. De følgende sider indeholder træningsøvelser inden for grunddisciplinerne løb, spring og kast til brug i klasse. Vores ambition er her at præsentere atletikken som en sjov og varieret idrætsgren, der kan dyrkes af alle børn uanset deres fysiske formåen. De fleste af øvelserne kan desuden laves både indendørs og udendørs med blot en smule tilpasning, fx af redskaber og rekvisitter. Der tages udgangspunkt i, at man har en gymnastiksal/hal eller et grønt areal og ikke nødvendigvis et stadion at udfolde sig på. Aktiviteterne er udformet som forslag til lektionsplaner, således at forarbejdet med at tilrettelægge øvelser i forhold til tidsforbrug er gjort, og du har således skabelonen til en række færdige lektionsplaner, lige til at tage i brug ved næste idrætstime. Lektionsforslagene er udformet som enten enkelt- eller dobbeltlektioner og leder op til udførelsen af en af følgende discipliner: sprint, hækkeløb, længdespring, højdespring, kuglestød eller spydkast. Hver lektionsplan er inddelt i tre sektioner: Opvarmning (konkrete opvarmningslege for flere). Træningsøvelser/lege/stafetter. Afsluttende udførelse/konkurrence. Det skal understreges, at for denne aldersgruppe lægger Dansk Atletik Forbund langt større vægt på, at alle elever får en positiv oplevelse med at bevæge deres krop end på, om den tekniske udførelse er helt korrekt. Fx er det en større succes at slå en kolbøtte for at komme over overliggeren i højdespring, end det er at blive bremset af vedholdende fejlretning eller af ikke at turde springe baglæns over. Lad derfor fokus være på, at atletikken i skolen skal være sjov, samtidig med at alle udfordres på deres niveau. Rigtig god fornøjelse! Dansk Atletik Forbund Dansk Atletik Forbund vil meget gerne arbejde for, at landets idrætslærere er godt rustet til at undervise i atletik, ikke mindst på baggrund af at atletik i fagvejledningen for idræt er et væsentligt indholdsområde, bl.a. for udviklingen af børns grundlæggende motorik og koordination. Atletikken er en af de klassiske idrætsgrene, samtidig med at den på fin vis afspejler mangfoldigheden i dagens elevgrundlag. Gennem sine mange forskellige discipliner indeholder atletikken potentiale for såvel tæt og tynd som for kræfter og koordination. Med dette bidrag til inspirationshæftet her ønsker Dansk Atletik Forbund at optimere forudsætningen for en alsidig og sjov atletik i skolernes idrætsundervisning. s45

3 Opfyldelse af fælles mål gennem atletikaktiviteterne Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, afsæt-landing og hop-fald. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Turde deltage i legens udfordringer. Kende opvarmningens formål og udførelse. Kende til grundtræningselementerne. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Kende til elementære forhold om kroppens funktioner. Forslag til lektionsplaner Sprint dobbeltlektion (2 x 45 min) Opvarmning 10 min Løb 2-3 minutter for at få pulsen lidt op. Suppler med øvrig opvarmning af kroppen. Øvelser min Postløb Der markeres to linjer med ca. 15 m imellem. På begge linjer placeres med 2 meters mellemrum seks kegler over for hinanden. Eleverne er sammen to og to og starter ved hver deres kegle = post. Nu gås/løbes der fra udgangspost til posten på modsatte linje og derefter videre til næste post på samme linje. Mellem hver post skal eleverne løbe på forskellige måder. Læreren kan på forhånd have bestemt de forskellige øvelser, eller eleverne kan selv finde på en ny måde at løbe på for hver post. Ideer til bevægeformer: Frem: Tilbage: gå på tæerne løb med små skridt løb så højt så muligt (højt tyngdepunkt) gå på hælene løb med hælespark løb med lange skridt gå på ydersiden af foden (rulle fra hæl til tå) løb med høje knæløft løb så lavt så muligt løb baglæns gå på indersiden af foden (rulle fra hæl til tå) lave gadedrengeløb s46

4 Stigningsløb Ca. 30 m: Man starter med at jogge og øger derefter farten, til man løber sit maxtempo. Vær opmærksom på at fortælle eleverne om løbeteknikken ved sprint: løb på tæerne/fodballen med høje knæ og højt tyngdepunkt (løb så navlen er så højt som muligt og uden at knække i hoften). Reaktionsøvelser Eleverne placeres på en række ved siden af hinanden. Løb fx 15 m (så hurtigt man kan) ved signal fra læreren. Startposition varieres: Høje knæløft, sidde med benene strakt frem foran sig, ligge på mave/ryg, sidde på hug, stå og hoppe, slå en kolbøtte, før de løber. Relateret til sprint-start: Liggende på maven med hovedet i løbsretning, liggende på alle fire, liggende som i armbøjningsposition. Startsignal varieres: Farver remses op i vilkårlig rækkefølge. Blå er signalet til at løbe (instrueret på forhånd). Læreren står på sidelinjen og triller en bold hen foran rækken af elever. Efterhånden som bolden passerer den enkelte elev, må der løbes. Et prik på skulderen fra læreren (eleverne har lukkede øjne). Der gives her individuelt startsignal. Alle elever holder i hånd. Læreren sender et klem ned gennem rækken. Når man mærker et klem, skal man give klemmet videre og derefter løbe. Parvis: eleverne sidder/ligger foran hinanden. Den bagerste skal forsøge at fange den forreste. Vigtigt: Det gælder om at reagere hurtigt. Eleverne må først tage farten af, når de har passeret den aftalte mållinje, hvorfor der skal være plads til at løbe af (ca m). s47

5 Stafetløb Sjippe-stafet Opdel klassen i hold, der hvert har et sjippetov. De første i rækken sjipper ned til en kegle 30 m væk, lægger sjippetovet og sprinter retur. Næste i køen sprinter op til keglen og sjipper retur osv. 6-dages-gang og 6-dages-løb Der laves en rundbane. Dan par to og to. Parrene må starte, hvor de vil på banen, bare hvert par starter samme sted. Den ene sprinter, og den anden går rundt i løberetningen på banen. Når den sprintende indhenter den gående, byttes roller. (Løbet varer fx 2-4 min) Udførelse/konkurrence ca. 20 min Sprint 15, 20 eller 30 meter Redskaber: Startblokke ude-/indebrug, 3-5 stopure til tidtagning. Startblokke opsættes i den ene ende, alternativt startes bag en streg. Eleverne må starte stående eller i startposition, som de foretrækker. Læreren er starter. Kommandoen er på pladserne færdige løb. Kommandoen Løb kan erstattes af et klaptræ, klap i hænderne eller andet, der larmer. Eleverne inddeles i grupper à fem (hvis man har fem stopure). Nu tager eleverne tid på hinanden. Stopuret startes på kommandoen Løb (klap) og stoppes, når løberens brystkasse passerer målstregen. Tidtagerne (eleverne med stopure) står ved målstregen. Hækkeløb dobbeltlektion (2 x 45min) Redskaber: Tryllesnor/elastiksnor. Opvarmningslege ca. 15 min Over og under snoren Eleverne står spredt over hele salen og hopper på stedet. To elever har fat i hver sin ende af en tryllesnor/elastiksnor. De to snoreholdere løber fra den en ende af salen til den anden med snoren 30-50cm over gulvet. Eleverne skal nu hoppe over den. De, der rører snoren, overtager løbet med snoren. Hoppene over snoren kan varieres: samlede ben, hink, vend en halv gang i luften, vend en hel gang i luften, løb over osv. s48

6 Maskinen Fangeleg: Fangerne giver en øvelse til den, de fanger: fx knæløft, hælespark, sprællemand, skihop, twisthop, armsving, som skal udføres indtil man befries. Man befries, ved at en af de frie laver fem gentagelser af den bestemte øvelse over for den tilfangetagne. Øvelser ca. 35 min Forhindringsstafet Opdel gerne i flere hold. Sæt forhindringer på vejen mellem to kegler med 20 meters afstand: Hulahopring, hvori der laves ti knæløft, før man løber videre. En å man skal hoppe over (lavet af sjippetov eller hulahopring). Et stykke, hvor man skal løbe baglæns, hinke eller gå krabbegang. En hæk, man skal springe over. Sten på vejen 2-4 hold med lige antal sætter sig på rækker på knæ med maven mod lårene og armene rundt om hovedet med lidt afstand imellem sig. Den bagerste løber zigzag mellem stenene op forrest og lægger sig selv som en sten. Hvilket hold gennemfører først 2-3 runder/tilbagelægger først m? s49

7 Krokodilleløb Der laves tre baner med forskellig afstand mellem krokodillegravene (bestående af sjippetov). Øvelsen gennemføres således: Eleverne starter på bane 1; der må ikke trædes i krokodillegravene. Sæt farten op, så eleverne kun har tre skridt mellem hver grav (afsæt på samme ben hver gang). Hastigheden øges igen, og eleverne forsøger at løbe på bane 2 og 3 med tre skridt imellem gravene. Hver elev finder den bane, der passer bedst til dem. Der placeres papkasser/hække eller andet med en vis højde i gravene, og alle løber igen, stadig uden at træde på sjippetovene, der markerer krokodillegravene. Stafetløb: Gravene flyttes, så der er ca. 5 m mellem hver grav i alle tre baner. Klassen deles i tre hold. Den første fra hvert hold løber banen igennem, vender (om en kegle), løber tilbage og afleverer depechen til den næste i rækken, der så må løbe. Udførelse/konkurrence ca. 20 min Hækkeløb (kræver 30 meter) Redskaber: 3-9 hække (eller høje kegler), målebånd, 5-6 kegler (eller anden markering), stopure, startblokke (hvis de haves). Lav 1-3 baner med 2-4 hække på hver. Opstilling: Som I synes, men fx ved meter afhængig af pladsen. Stil kegler ud for start, mål og hver hæk (så I nemt kan sætte hækkene tilbage, hvis de bliver væltet). Læreren er starter. Kommandoen er på pladserne færdige løb. Nu tager eleverne tid på hinanden. Stopuret startes på kommandoen Løb (klap) og stoppes, når løberens brystkasse passerer målstregen. Tidtagerne (eleverne med stopure) står ved målstregen. 1,5 m 4 m 4 m 5 m Træd ikke i krokodillegraven, for så... 6 m Cykelslanger eller sjippetorve s50

8 Længdespring, stående indendørs/med tilløb udendørs enkeltlektion (45 min) Opvarmning 10 min Klassen står i en stor cirkel, og eleverne skiftes til at finde på en opvarmningsøvelse, som hele klassen så skal lave. Sørg for at hele kroppen varmes op, fx: Prøv sprællemandsben med skihoparme, og skihoparme med sprællemandsben. Let løb 2-4 minutter. Ideer til opvarmningsøvelser: armsving rul med skuldre hinke hop i firkant høje knæ hælespark gadedrengehop på stedet hop med samlede fødder jog på stedet stå på et ben og rul fodled twisthop mave-/rygbøjninger armbøjninger sprællemand skihop Øvelser min Gadedrengehop Lav seks almindelige, seks ekstra lange og seks ekstra høje gadedrengehop. Hver elev får en kegle, og de skal nu se, hvor langt de kan komme med seks (lange) gadedrengehop (markeres med kegle). Eleverne får et par minutter til at prøve og forbedre sig selv. Springstafet En stor madras placeres i den ene ende med kegler foran (en for hvert hold). Klassen inddeles i hold, der stiller op bag hver sin kegle. Den forreste i hver række løber ned til keglen ved madrassen, sætter af og lander siddende med benene strakt frem foran sig på madrassen. Herefter løbes tilbage til holdet, den næste i køen klappes i hånden og må så løbe. Stafetten består af tre runder med skiftende spring: Afsæt med venstre ben. Afsæt med højre ben. Afsæt med samlede ben (afhængigt af madrassens højde). 1 m m s51

9 Udførelse/konkurrence min Stående længdespring REDSKABER: Målebånd (gerne flere). Eleverne deles i hold svarende til antal målebånd. Der skal være to elever om at måle. Man skiftes til at måle hinandens resultater. Alle har tre forsøg i konkurrencen (hvis det kan nås). Man står med samlede ben bag en streg, bøjer ned i benene og springer herefter med samlede ben, så langt man kan. Der måles fra stregen til bageste fod (hælen). Hvis eleven kommer til at sætte en hånd eller andet længere bagud end foden, måles fra bagerste mærke. Længdespring med tilløb REDSKABER: Sandgrav, syv kegler, seks sjippetove. Klassen deles i tre grupper. Eleverne starter tilløb fra keglen med højre ben forrest. Springafsættet foretages i zonen angivet af sjippetove. Spring længst muligt. Næste spring udføres med venstre ben forrest ved keglen. Eleverne sætter nu det ben forrest, der fungerede bedst, og gennemfører 4-8 spring. Mål 2-5 meter op langs sandgraven og placér en kegle ud for hver meter, så kan eleverne selv se, hvor langt de ca. springer. De skal prøve at lande med fødderne så langt fremme som muligt. I tilløbet skal de løbe hurtigst muligt, og de må ikke kigge ned i afsætsøjeblikket. Stil dig evt. bag sandgraven, og bed eleverne om at kigge på dig, når de springer. 1m 1m 1m 1m o.s.v. o.s.v m 1m 1m s52

10 Højdespring Dobbeltlektion (2 x 45 min) Opvarmningslege ca min Kædetagfat Når man bliver fanget, tager man fangeren i hånden. Når kæden er på fire personer, deles den i to, og begge halvdele er fangere. Legen fortsætter, til alle er fanget. 4-landefanger Banen opdeles i fire lande, der hver har en eller to fangere. Fangerne må kun være i deres eget land, mens de andre må løbe frit. Bliver man fanget, skal man gå i gang med at lave den øvelse, der hører til landet (hvert land har sin øvelse), fx høje knæ, hælespark, sprællemand, twisthop, skihop, englehop, hink, hop på samlede ben osv. Man bliver befriet, ved at der kommer en anden og laver den samme øvelse fem gange, som man er sat til. Skift øvelse en gang imellem. Færgen under broerne Klassen deles i hold. Alle stiller sig i bro ved siden af hinanden. Den bagerste færge kravler under alle broerne op til den forreste og stiller sig som ny bro. Øvelser ca. 10 min Højdehop Stil 4-5 kegler ud med fem skridts mellemrum (lav gerne flere baner). Eleverne går banen igennem. Ved hver kegle sættes af på ét ben lodret op i luften. Det modsatte ben af afsætsbenet (svingbenet) løftes op med bøjet knæ. Øg tempoet til jog, når alle har været igennem et par gange. Læg vægt på et aktivt afsæt med markering af svingbenet, og brug armene til at komme så højt op som muligt. Øvelsen kan også laves med ¼ og ½ rotation i luften. Udførelse/konkurrence ca. 40 min Højdespring REDSKABER: Tyk madras, to højdespringsstøtter, en tryllesnor (evt. en overligger), en målepind. Dette er den sværeste konkurrence at gennemføre i en idrætstime, fordi den er tidskrævende. Del evt. klassen, og lad de to grupper skiftes til at springe og lave en anden aktivitet for at minimere ventetiden. Start på en lav starthøjde, fx 80 cm, og lad herefter højden stige med 5 cm, hver gang alle har klaret det. Alle har normalt max. tre forsøg på hver højde; dette kan skæres ned til max. to forsøg. Man kan også lade børnene have i alt fx seks forsøg, så må de selv vælge, hvilken højde de starter på. s53

11 Kuglestød Dobbeltlektion (2 x 45min) Opvarmning min Haleleg Hver elev får et markeringsbånd/sjippetov, som sættes fast i bukselinningen bagpå, som en hale. Nu gælder det om at snuppe de andres haler (og sætte dem i egen bukselinning), uden at de andre får fat i ens egne haler. Man kan sagtens stjæle haler fra hinanden, selvom man har mistet sin(e). Når læreren stopper legen, gælder det om at have flest haler. Får og ulv Eleverne lægger sig i en rundkreds to og to sammen på maven med hovederne ind imod midten. To elever bliver stående den ene er ulv, den anden får. Ulven (gerne med snerren og brøl) skal fange fåret. Fåret får helle ved at lægge sig ved siden af et af parrene. Den der nu ligger yderst, bliver til ulv (og springer op med et brøl), mens den, der før var ulv, bliver til får. Øvelser ca. 20 min Parøvelser med bold Stående med ryggen mod hinanden: Giv bolden til den anden ti gange, hhv. højre og venstre om. Stående med ryggen mod hinanden: Giv bolden i 8-tal (vrid i ryggen). Stående med ryggen mod hinanden: Giv bolden skiftevis over hovedet og mellem benene. Kast til hinanden med to hænder (indkast og derefter stødkast (basketballaflevering)). Kast til hinanden med to hænder i underhåndskast (husk strakt ryg, når der bøjes i benene). Den ene vender sig rundt, går ned i benene og kaster derpå bolden over hovedet (husk strakt ryg, når der bøjes i benene) til den anden. Derpå vender den anden sig rundt og kaster til den ene Liggende på ryggen med bøjede ben mod hinanden: Lav mavebøjninger i takt, den ene holder en bold i strakte arme over hovedet (når man ligger ned, skal bolden røre gulvet), når begge er oppe, gives bolden til den anden. Liggende på maven over for hinanden: den ene løfter bolden så højt op i luften over sit hoved, som han/hun kan. Det gælder for den anden om at få bolden ned. Parøvelser Eleverne er sammen to og to og laver øvelser: Liggende tilbage på albuerne med front mod hinanden og løftede ben, som er strakt frem foran dem: Benene køres nu rundt om hinandens i cirkler. Stående med ryggen mod hinanden, benene lidt fra hinanden, armene i gaffelgreb: Gå op og ned i knæ samtidig. Hold hinanden i hænderne i strakte arme og læn vægten tilbage: Gå op og ned i knæ samtidig. Hold hinanden i hænderne, drej rundt så man får ryggen mod hinanden og derpå front mod hinanden igen. Den ene står op, den anden ligger foran i stilling som til armbøjninger: Den stående hopper til siden, frem, eller tilbage, og den liggende skal nu hoppe i samme retning forblivende i samme stilling (spænd i kroppen!) s54

12 HANEKAMP To og to stiller eleverne sig over for hinanden. Det gælder om at klappe sin modstander i knæhaserne. Hvem får først 5 point? Variationer: Stående: det gælder om at træde hinanden over fødderne (blot markere ikke træde til!). Hoppende på ét ben med armene foldede foran brystet: det gælder om at skubbe til den anden, så han/hun sætter den anden fod i gulvet. Stående som til armbøjninger: det gælder om at klappe hinanden over hænderne. Siddende med løftede fødder mod hinanden: det gælder om at skubbe til den andens fødder med sine egne fødder, så han/hun vælter bagover. Fire og fire sammen: De tre holder hinanden om skuldrene (i en halvcirkel) med en VIP i midten og en bodyguard på hver side. Den fjerde, skurken, skal nu forsøge at klappe VIPíen på ryggen, men bodyguarden og VIPíen skal forsøge at undgå dette ved at dreje/løbe rundt på stedet hele tiden. Udførelse/konkurrence ca. 20 min Kuglestød (2 kg) REDSKABER: 2-4 kugler à 2 kg, målebånd (gerne flere). Del eleverne ind i grupper med hver én kugle. To grupper i en gymnastiksal, gerne 3-4 grupper i en hal og udendørs. Hvis flere målebånd haves, konkurreres i alle grupper samtidig. Alternativt konkurreres (måles) i én gruppe, mens de øvrige grupper øver sig. Indskærp sikkerheden, således at alle, undtagen den der måler, står bagved eleven, der støder! s55

13 Skumspydkast Enkeltlektion (45 min) Opvarmning 10 min Fangeleg Fangerne skifter hele tiden ved signal fra læreren, fx dem med hvide T-shirts, sorte sko, shorts, hestehale, blå øjne, piger/drenge, fødselsdagsmåned. Når man er fanget, går man ud til læreren og får en øvelse, der skal gennemføres, for at man kan blive befriet, fx ti sprællemænd, knæløft, hælespark, hop med samlede fødder, englehop, skihop, twisthop, mave-/ryg-/armbøjninger, hink på linje. Øvelser ca. 15 min Kastestafet Klassen deles i hold med lige antal. Hvert hold deles i to grupper, og hver gruppe stiller sig bag en kegle (se illustration m mellem keglerne). Den forreste fra hver gruppe kaster til sin holdkammerat bag den anden kegle (ved ulige antal startes, hvor der er flest). Når man har kastet, løber man ned og om bag i køen hos dem, man lige har kastet til (evt. uden om en tredje kegle). Den der modtager bolden, kaster nu til sin holdkammerat bag den første kegle og løber derefter om bag i dennes kø osv. Hvilket hold har først været 2-4 gange igennem? Murbold Hvert hold stiller sig bag sin kegle med front mod muren (se illustration). Den første kaster bolden ind på muren og løber hurtigt væk og om bag i rækken. Næste i køen griber bolden, kaster og løber om bag i rækken osv. Kastemåden kan varieres: Spydkast (overhånd). To-hånds over hovedet (indkast). Bryststød (basketballaflevering). Kuglestød. Stil krav om: præcision, kraft (bolden må ikke røre jorden), holdet går længere tilbage, teknik (rigtigt udførte kast). Øvelsen sluttes af således: Hver gruppe får tildelt en bestemt måde at kaste på. Når man har kastet, løber man til næste gruppes række og gør sig klar til at kaste det nye kast, før turen går videre til den tredje gruppe osv. Elev: Kasteretning: s56

14 Udførelse/konkurrence min Skumspydkast Redskaber: Gerne 4-6 skumspyd, målebånde (30 meter) Hvis flere skumspyd haves, deles eleverne ind i to grupper. Én gruppe får målt deres forsøg, mens den anden gruppe har prøvekast. Begge grupper står i samme ende af salen/hallen. Der kastes bag en streg (stående eller med lille tilløb), og stregen må ikke overtrædes. Der måles fra stregen, til hvor spydspidsen lander. Eleverne kan sagtens måle for hinanden. Alle har tre forsøg i konkurrencen (hvis det kan nås). Undervisningsdifferentiering Ved fx løb/sprint/reaktionsøvelser kan man evt. lade halvdelen af klassen starte fra den modsatte ende, hvorved fokus på, hvem der når først frem, mindskes. Læreren kan differentiere startpositioner/øvelser, så nogle fx står med ryggen til, andre ligger ned, andre igen sidder i skrædderstilling. Variationer af startsignal, hvor eleverne skal reagere med enten høre-, føle- eller synssansen, udgør ligeledes en differentiering. Mange af aktiviteterne er møntet på, at eleverne arbejder sammen i par eller større hold, således at det ikke handler om enkelte vindere og tabere. I kuglestød og boldøvelser er der forskellig vægt, som passer til forskellige børn, og ved både kast- og springøvelser er der ikke et bestemt mål for, hvor langt man skal nå, men længden/højden justeres, ikke blot eleverne imellem, men også for den enkelte elev i takt med øvelsen. s57

15 Evaluering Indledningsvis nævntes, at megen vægt på fejlretning kan virke demotiverende for eleverne, men dermed ikke sagt, at de slet ikke bør rettes. Faktisk mener vi, at det kan være lærerigt for eleverne, hvis de får lov at observere hinanden i udførelsen af løb, spring og kasteøvelser og måske selv være med til at give bud på, hvordan man fx når længst i længdespring, eller hvad kroppen skal gøre i sammensætningen af løbspring, afsæt-landing, hop-fald. Referencer/litteratur/links: Lektionsplaner Indeatletik i folkeskolen klasse. Udarbejdet af Dansk Atletik Forbund v/ Ronja Egsmose i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Atletik for sjov inspirationskursus til atletik i folkeskolen klasse. Udarbejdet af Dansk Atletik Forbund v/ Mikkel Larsen, Anders Sækmose og Peter Riis. hvor du kan læse om DAF Atletikmærke og DAF bestemmelser for børne- og ungdomsatletik. Se under ungdomsatletik. s58