Akademikeres værdi for samfundet
|
|
- Edith Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio. kr. mere til samfundet end ufaglærte. Det gælder selv når uddannelsesudgifter fratrækkes, og der kontrolleres for socioøkonomiske baggrundsvariable. Livsindkomsten for kandidater er samtidig 10,7 mio. kr. større end faglærtes og 6 mio. kr. større end for personer med en mellemlang videregående uddannelse. Mio. kr Faglærte KVU MVU LVU Disponibel livsindkomst - Gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Samfundsøkonomisk gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Note: Beregninger baseret på åriges forventede indkomst i 2013 ud fra AE s livsindkomstmodel. Akademiske bachelorer henregnes til MVU. Figur 1: AE 2015: Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
2 Figur 2 Investeringer i uddannelse giver stigende velstand og produktivitet Når uddannelsesniveauet stiger, så stiger velstanden i samfundet. På samfundsplan vil et højere uddannelsesniveau frem mod 2050 øge velstanden med knapt 7 pct. af BNP. Desuden vil det stigende uddannelsesniveau gradvist øge produktivitet og beskæftigelse. Det skyldes, at produktiviteten, erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsesgraden er stigende med uddannelsesniveauet. Den individuelle produktivitet stiger trinvis med uddannelsesniveauet og akademikere topper listen med en 52 % højere produktivitet end ufaglærte. Note: Stigningen i BNP indebærer, at det årlige BNP i 2050 vil være 7 pct. større end i 2012 Figur 2: Finansministeriet 2016: ØA: Uddannelse og arbejdsmarked, faktaark, januar
3 Figur 3 Historisk belæg for at stigende uddannelsesniveau giver stigende produktivitet Produktiviteten i Danmark er blevet gradvist forøget med stigende uddannelsesniveau - særligt i de årtier hvor det danske uddannelsesniveau er blevet løftet markant. Produktivitetsforøgelsen bliver mindre jo højere uddannelsesniveauet er, men der sker fortsat en forøgelse efter år Hvis det generelle uddannelsesniveau falder i fremtiden risikerer vi et fald i produktiviteten og dermed i velstanden i samfundet. Note: Produktivitet er målt som BNP per arbejdstime. Befolkningen er årige. Figur 3: Produktivitetskommissionen 2013: Uddannelse og innovation 3
4 Figur 4 Akademikere øger produktiviteten for alle ansatte i virksomheden. Akademikernes øgede produktivitet smitter af på hele virksomheden. Særligt i private virksomheder med medarbejdere, der er uddannet inden for samfundsvidenskab ses en øget produktivitet på i alt kr. per akademiker. Den øgede totalfaktorproduktivitet vil på sigt kunne resultere i lønstigninger til alle medarbejdergrupper i virksomheden. Kroner Værditilvæksten i den private sektor, fordelt på effekter og LVU-retning 2010 priser HUM SAM TEK Totalfaktorproduktivitet (synergieffekt, der tilfalder virksomheden) Egen effekt (merløn til den højtuddannede) Gns. lønindkomst for andre uddannelser Note: Den gennemsnitlige lønindkomst er estimeret ud fra lønindkomsten for alle ikke-akademikere i branchen. Figur 4: Junge 2010: Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser 4
5 Figur 5 Virksomheder, der øger andelen af akademikere, har de største stigninger i totalfaktorproduktiviteten Når der ansættes flere højtuddannede stiger produktiviteten. Virksomheder, der øger andelen af akademikere, oplever således stigninger i totalfaktorproduktiviteten. 1,2% Fælleseffekter på TFP af 1 % flere højtuddannede -Fordelt på hovedgruppe Procentvis stigning af TFP 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% HUM SAM TEK 0,0% Fremstilling Privat service Note: Totalfaktorproduktiviteten er den del af produktiviteten, som kan henføres til andre forhold end arbejdskraft og kapital, fx effektiviseringer, bedre arbejdsgange og organisering samt teknologiske forbedringer. Figur 5: Junge & Skaksen 2010: Produktivitet og videregående uddannelse 5
6 Figur 6 Virksomheder der øger andelen af akademikere har de største lønstigninger Når der ansættes flere højtuddannede, stiger lønnen også for andre medarbejdergrupper. Virksomheder der øger andelen af akademikere, oplever således lønstigninger for alle ansatte i virksomheden. 0,7% Fælles løneffekt ved ansættelse af 1 % flere højtuddannede -Fordelt på hovedgruppe Lønstigning i procent 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% HUM SAM TEK 0,0% Fremstilling Privat service Figur 6: Junge & Skaksen 2010: Produktivitet og videregående uddannelse 6
7 Figur 7 Ph.d.er har højere produktivitet end andre akademikere Ph.d.er har, målt på timeløn, en højere produktivitet end andre akademikere. Således tjener akademiker med en ph.d.-grad i gennemsnit 10 % mere end akademikere med en lang videregående uddannelse uden ph.d.-grad. Det afspejler en tilsvarende produktivitetsgevinst på 10 %. Figur 7: CEBR 2012: Ansættelse af ph.d.er og produktivitet 7
8 Arbejdsmarked og samfund Figur 8 Akademikere bidrager mest til samfundet på trods af perioder med ledighed At gå ud i længerevarende ledighed efter endt uddannelse mindsker gevinsten ved uddannelsesinvesteringen, men det gør den ikke til en dårlig forretning. Uddannelsen er fortsat en god forretning i millionklassen på trods af ledigheden. Samfundet mister i gennemsnit 2 mio. kr. pr. akademiker, der i løbet af sit arbejdsliv går ledig i fem år, fremfor hvis denne havde haft en gennemsnitlig ledighed. På trods af dette, bidrager akademikere med fem års ledighed gennemsnitligt set med knap dobbelt så meget som en person med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med gennemsnitlig ledighed. Note: Figuren viser den samfundsøkonomiske gevinst af de videregående uddannelser set fra års alderen målt på livsværditilvæksten, dvs. hvor meget mere er erhvervsindkomsten (inkl. overskud af egen virksomhed) for personer med de givne uddannelser set i forhold til sammenlignelige ufaglærte fratrukket omkostningerne til undervisning. Der er set på den samlede konsekvens af hhv. 0,5-5 års ledighed, dvs. perioder uden erhvervsindkomst. Gevinsten er beregnet vha. propensity score matchning med 10 naboer. Estimeret på indkomstdata fra 2011 fremskrevet til 2015-priser. Figur 8: AE 2015: Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien 8
9 Figur 9 Flere højtuddannede i den private sektor øger BNP og eksport Øger Danmark mængden af højtuddannede i den private sektor med personer, vil det danske BNP stige med ca. 1,2 pct. svarende til knap 20 mia. kr. i 2012-niveau, og eksporten vil stige med ca. 2,3 pct. svarende til godt 20 mia. kr. i 2012-niveau. Note: Tallene over søjlerne angiver effekten i mia. kr. i Den angivne betydning er effekten på lang sigt, dvs. efter økonomien har tilpasset sig det eksogene stød og opnået en ny stabil ligevægt. Figur 9: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013: Samfundsøkonomiske effekter af innovationsstrategien 9
10 Figur 10 Akademikere er de sidste til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet Personer med en lang videregående uddannelse har med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 67 år, den suverænt højeste tilbagetrækningsalder væsentligt højere end andre grupper på arbejdsmarkedet. Tilbagetrækningsalderen blandt akademikere har fulgt den generelle udvikling, og er siden 1996 steget med godt et år. Figur 10: AE 2013: Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet 10
11 Figur 11 Akademikere er flest år på arbejdsmarkedet Akademikerne er den gruppe, der gennemsnitligt er fuldtidsbeskæftiget i flest år. Dermed bidrager de til samfundsøkonomien i flest år - på trods af deres relativt sene indtræden på arbejdsmarkedet. Dette skyldes en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og lav ledighed. Figur 11: AE 2016: Danmark kommer til at mangle faglærte 11
12 Figur 12 Stigende mobilitet blandt nyuddannede akademikere Nyuddannede akademikere, der finder job i en anden region end deres bopælsregion, flytter i stigende grad til den region jobbet befinder sig i. Andel i forhold til alle der finder job i anden region end hjemregion 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Mobilitet blandt dimittender der finder job i anden region end hjemregion ved dimission Flyttet til samme region som job Ikke flyttet region Flyttet, men til anden region end job Figur 12: Egne beregninger på baggrund af AE 2015: Geografisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere 12
13 Figur 13 Akademikere pendler gerne langt til jobbet Akademikerne er med en gennemsnitlig daglig pendling-distance på i alt 47 km, den uddannelsesgruppe der pendler næstmest, kun overgået af danskere med kort videregående uddannelse Opdeler man tallene geografisk er de fynske akademikerne dog den befolkningsgruppe, der pendler ultimativt mest, nemlig godt 65 km. 60 Gennemsnitlig daglig pendlingdistance Kilometer LVU MVU KVU Faglært Gennemsnit Ufaglært Figur 13: Egne beregninger på baggrund af Ugebrevet A4 2016: Akademikere pendler gerne langt til jobbet 13
14 Akademikernes værdi i virksomhedernes perspektiv Figur 14 Brancher med mange akademikere har den højeste vækst Vidensamfundet illustreret: De brancher, som har mange højtuddannede, har også den højeste værditilvækst. På brancheniveau er der således en sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og værditilvæksten pr. årsværk i den typiske virksomhed. Note: Følgende private brancher er udeladt, da der ikke findes sikre opgørelser af bruttoværditilvæksten: Primære erhverv, ejendomshandel, finansiering og forsikring. Herudover er energi- og vandforsyning samt råstofindvinding udeladt, da bruttoværditilvæksten her ligger meget højt (op til 2,1 mio. kr. pr. årsværk), hvilket skønnes at skyldes at brancherne er præget af (lokale) monopoler, hvorfor sammenligning med de øvrige brancher vanskeliggøres. Figur 14: CEBR & DJØF 2013: Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder 14
15 Figur 15 Virksomheder der ansætter deres første højtuddannede oplever den største personalevækst Virksomheder, der ansætter højtuddannede, vokser mere end virksomheder, der ikke gør målt på antallet af nyansatte i alle personalegrupper. De virksomheder, der ansætter deres første højtuddannede, vokser mest. Personalevækst i virksomheder Virksomhedsstørrelse: ansatte Gennemsnitlig personale vækst Virksomheder, der ansætter deres første højtuddannet i perioden Virksomheder der har højtuddannede ansat i hele perioden Virksomheder uden højtuddannet ansatte i hele perioden Gennemsnitlig personale vækst Virksomheder, der ansætter deres første højtuddannet i perioden Personalevækst i virksomheder Virksomhedsstørrelse: 100+ ansatte Virksomheder der har højtuddannede ansat i hele perioden Virksomheder uden højtuddannet ansatte i hele perioden Figur 15: IDA 2012: Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi 15
16 Figur 16 - Højtuddannede øger sandsynligheden for at virksomheder bliver innovative Virksomheder med akademikere er markant mere produktive, bl.a. fordi de højtuddannede øger sandsynligheden for, at virksomhederne bliver innovative, hvilket styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Ser man på de videnskabelige hovedområder, så bidrager de alle til innovation og produktivitet men på forskellig vis og i varierende omfang. Note: SAMF er lange samfundsvidenskabelige uddannelser som fx jurist og økonom. TEK er lange tekniske, natur- sundhedsvidenskabelige uddannelser som fx civilingeniør, kemiker og farmaceut. HUM er lange humanistiske uddannelser som fx erhvervssproglige kandidater eller cand.mag. i dansk. Figur 16: CEBR & DJØF 2013: Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder 16
17 Iværksætteri Figur 17 Akademiske iværksættervirksomheder har de største vækstrater Virksomheder startet af universitetsuddannede har størst succes målt på beskæftigelse og værditilvækst per årsværk. Gennemsnitlige årlige vækstrater 3 år efter opstart af virksomhed ,4 Årlige vækstrater i pct ,2 7,8 6,8 5 4,2 3,3 Uni Ej uni Øvrige -0,1-4 -3,3 Beskæftigelse Omsætning Værditilvækst per årsværk Note: Ej uni omfatter virksomheder startet af iværksættere med tilknytning til andre videregående uddannelsesinstitutioner end universiteterne, som tilbyder uddannelse på bachelor- og/eller kandidatniveau. Øvrige omfatter alle andre iværksættere uden for Uni - og Ej uni -kategorierne i Danmark. Figur 17: Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet 2014: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne 17
18 Forskning Figur 18 Investeringer i offentlig forskning giver øget BNP Den offentlige forsknings effekt på økonomisk vækst Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig forskning og udvikling ligger typisk på pct. Dette kan illustreres med, at en investering i forskning og udvikling på 1 mia. kr. på sigt indebærer et øget bruttonationalprodukt på 1,2-1,4 mia. kr. Estimeret øget BNP ved øget offentlig investering i forskning Øget BNP i mia. kr Øget offentlig investering i forskning i mia. kr. Note: Det estimerede øget BNP af investering i forskning og udvikling er afbilledet i det skraverede felt Figur 18: Uddannelses- og Forskningsministeriet 2012: Pressemeddelelse ved lancering af rapporten Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst" 18
19 Figur 19 Øgede private investeringer i forskning og udvikling giver øget BNP og eksport Hvis de danske private investeringer i forskning og udvikling øges med 6,9 mia. kr., så rykker vi ind i Top 5 blandt de europæiske OECD-lande (2012-niveau), så vil BNP blive forøget med 0,6 %, svarende til 10 mia. kr. Eksporten vil blive forøget med knapt 7 mia. kr. Note: Tallene over søjlerne angiver effekten i mia. kr. i Den angivne betydning er effekten på lang sigt, dvs. efter økonomien har tilpasset sig det eksogene stød og opnået en ny stabil ligevægt. Figur 19: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013: Samfundsøkonomiske effekter af innovationsstrategien 19
20 Prognoser Figur 20 Akademikernes ledighed og dimittendledighed er uafhængig af kandidatproduktionen Akademikernes ledighed har bortset fra konjunkturudsving - været faldende siden 1996 på trods af en historisk stigning i kandidatproduktionen i samme periode. De mange nye akademikere har altså fundet deres plads på arbejdsmarkedet. Den høje dimittendledighed kan heller ikke kædes sammen med kandidatproduktionen. Således toppede dimittendledigheden i 2003 på hele 33,6 %, på trods af en relativt lav kandidatproduktion på knapt det år. Omvendt har dimittendledigheden ligget stabilt de sidste 4 år, på trods af en stigning i kandidatproduktionen på ca. 20.pct. Dimittenderne bruger altså en vis tid på at finde deres første job, men de kommer i arbejde selv med den meget højt kandidatproduktion i disse år. 20,0 Kandidatproduktion, dimittendledighed og generel akademikerledighed ( ) 40,0% Kandidatproduktion (1000 pers.) 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Ledighed i pct. 0,0 0,0% Kandidatproduktion Akademikernes dimittendledighed (h.akse) Akademikernes bruttoledighed (h.akse) Figur 200: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik 20
21 Figur 21 Kandidatproduktionen stagnerer frem mod 2020 Kandidatproduktionen topper i 2018 og stagnerer frem mod Kandidatproduktionen har set en historisk stor stigning siden 1996 og ligger i dag på ca kandidater årligt. Men et bacheloroptag stagnerede allerede i 2013, og det vil lede til en lignende stagnation i kandidatproduktionen omkring de kandidater om året allerede fra Kandidatproduktion Note: Fremskrivning fra 2015 og frem Figur 211: Den Koordinerede Tilmelding (2016), Danmarks Statistik samt egne beregninger 21
22 Figur 22 DREAM forudsiger en fremtidig stagnation af antallet af bachelorstuderende på universiteterne De seneste år har vi set en kraftig vækst i antallet af bachelorstuderende på universiteterne. Væksten i universitetsstuderende er dog afmattet - antallet af bachelorstuderende på universiteterne er allerede stagneret, og forventes ikke at stige nævneværdigt frem mod Note: Figuren tager ikke højde for den vedtagne dimensionering af bacheloruddannelsen det kan derfor forventes at stagnationen sætter hurtigere ind. Professionsbachelorer er ikke medtaget i figuren. Figur 22: DREAM 2013: Uddannelsesfremskrivning
Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereBachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling
December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser
Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereLedighedsstatistik, februar 2015
221 224 227 221 231 234 237 231 241 244 247 241 251 254 257 251 261 264 267 261 271 274 277 271 281 284 287 281 291 294 297 291 211 214 217 211 2111 2114 2117 2111 2121 2124 2127 2121 2131 2134 2137 2131
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereIndhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5
Indhold Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2 Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4 Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Afsnit 2 - Ledighedsberørte og gennemsnitligt antal bruttoledige 6 Tabel 2 - Ledighedsberørte
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereUniversitetsuddannelsernes værdi
Universitetsuddannelsernes værdi Universitetsuddannelser betaler sig For få år siden var der især fokus på at skabe vækst ud af forskningen. Sloganet var fra forskning til faktura. Ønsket om at omsætte
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereArbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM
Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling
Læs mereNotat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale
Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereDanmark kommer til at mangle faglærte
Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereHvad er op og ned på det akademiske arbejdsmarked?
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1-1 ERU Alm.del Bilag Offentligt Hvad er op og ned på det akademiske arbejdsmarked? Den 7. april 1 Sagsnr. S-1-73 Dok.nr. D-1-9171 bv/bba Siden 199 er antallet af akademikere
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereMere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst - UgebrevetA4.dk
VÆKSTMOTOR Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 31. januar 2018 Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mere