Akademikeres værdi for samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikeres værdi for samfundet"

Transkript

1 Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio. kr. mere til samfundet end ufaglærte. Det gælder selv når uddannelsesudgifter fratrækkes, og der kontrolleres for socioøkonomiske baggrundsvariable. Livsindkomsten for kandidater er samtidig 10,7 mio. kr. større end faglærtes og 6 mio. kr. større end for personer med en mellemlang videregående uddannelse. Mio. kr Faglærte KVU MVU LVU Disponibel livsindkomst - Gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Samfundsøkonomisk gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Note: Beregninger baseret på åriges forventede indkomst i 2013 ud fra AE s livsindkomstmodel. Akademiske bachelorer henregnes til MVU. Figur 1: AE 2015: Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

2 Figur 2 Investeringer i uddannelse giver stigende velstand og produktivitet Når uddannelsesniveauet stiger, så stiger velstanden i samfundet. På samfundsplan vil et højere uddannelsesniveau frem mod 2050 øge velstanden med knapt 7 pct. af BNP. Desuden vil det stigende uddannelsesniveau gradvist øge produktivitet og beskæftigelse. Det skyldes, at produktiviteten, erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsesgraden er stigende med uddannelsesniveauet. Den individuelle produktivitet stiger trinvis med uddannelsesniveauet og akademikere topper listen med en 52 % højere produktivitet end ufaglærte. Note: Stigningen i BNP indebærer, at det årlige BNP i 2050 vil være 7 pct. større end i 2012 Figur 2: Finansministeriet 2016: ØA: Uddannelse og arbejdsmarked, faktaark, januar

3 Figur 3 Historisk belæg for at stigende uddannelsesniveau giver stigende produktivitet Produktiviteten i Danmark er blevet gradvist forøget med stigende uddannelsesniveau - særligt i de årtier hvor det danske uddannelsesniveau er blevet løftet markant. Produktivitetsforøgelsen bliver mindre jo højere uddannelsesniveauet er, men der sker fortsat en forøgelse efter år Hvis det generelle uddannelsesniveau falder i fremtiden risikerer vi et fald i produktiviteten og dermed i velstanden i samfundet. Note: Produktivitet er målt som BNP per arbejdstime. Befolkningen er årige. Figur 3: Produktivitetskommissionen 2013: Uddannelse og innovation 3

4 Figur 4 Akademikere øger produktiviteten for alle ansatte i virksomheden. Akademikernes øgede produktivitet smitter af på hele virksomheden. Særligt i private virksomheder med medarbejdere, der er uddannet inden for samfundsvidenskab ses en øget produktivitet på i alt kr. per akademiker. Den øgede totalfaktorproduktivitet vil på sigt kunne resultere i lønstigninger til alle medarbejdergrupper i virksomheden. Kroner Værditilvæksten i den private sektor, fordelt på effekter og LVU-retning 2010 priser HUM SAM TEK Totalfaktorproduktivitet (synergieffekt, der tilfalder virksomheden) Egen effekt (merløn til den højtuddannede) Gns. lønindkomst for andre uddannelser Note: Den gennemsnitlige lønindkomst er estimeret ud fra lønindkomsten for alle ikke-akademikere i branchen. Figur 4: Junge 2010: Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser 4

5 Figur 5 Virksomheder, der øger andelen af akademikere, har de største stigninger i totalfaktorproduktiviteten Når der ansættes flere højtuddannede stiger produktiviteten. Virksomheder, der øger andelen af akademikere, oplever således stigninger i totalfaktorproduktiviteten. 1,2% Fælleseffekter på TFP af 1 % flere højtuddannede -Fordelt på hovedgruppe Procentvis stigning af TFP 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% HUM SAM TEK 0,0% Fremstilling Privat service Note: Totalfaktorproduktiviteten er den del af produktiviteten, som kan henføres til andre forhold end arbejdskraft og kapital, fx effektiviseringer, bedre arbejdsgange og organisering samt teknologiske forbedringer. Figur 5: Junge & Skaksen 2010: Produktivitet og videregående uddannelse 5

6 Figur 6 Virksomheder der øger andelen af akademikere har de største lønstigninger Når der ansættes flere højtuddannede, stiger lønnen også for andre medarbejdergrupper. Virksomheder der øger andelen af akademikere, oplever således lønstigninger for alle ansatte i virksomheden. 0,7% Fælles løneffekt ved ansættelse af 1 % flere højtuddannede -Fordelt på hovedgruppe Lønstigning i procent 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% HUM SAM TEK 0,0% Fremstilling Privat service Figur 6: Junge & Skaksen 2010: Produktivitet og videregående uddannelse 6

7 Figur 7 Ph.d.er har højere produktivitet end andre akademikere Ph.d.er har, målt på timeløn, en højere produktivitet end andre akademikere. Således tjener akademiker med en ph.d.-grad i gennemsnit 10 % mere end akademikere med en lang videregående uddannelse uden ph.d.-grad. Det afspejler en tilsvarende produktivitetsgevinst på 10 %. Figur 7: CEBR 2012: Ansættelse af ph.d.er og produktivitet 7

8 Arbejdsmarked og samfund Figur 8 Akademikere bidrager mest til samfundet på trods af perioder med ledighed At gå ud i længerevarende ledighed efter endt uddannelse mindsker gevinsten ved uddannelsesinvesteringen, men det gør den ikke til en dårlig forretning. Uddannelsen er fortsat en god forretning i millionklassen på trods af ledigheden. Samfundet mister i gennemsnit 2 mio. kr. pr. akademiker, der i løbet af sit arbejdsliv går ledig i fem år, fremfor hvis denne havde haft en gennemsnitlig ledighed. På trods af dette, bidrager akademikere med fem års ledighed gennemsnitligt set med knap dobbelt så meget som en person med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med gennemsnitlig ledighed. Note: Figuren viser den samfundsøkonomiske gevinst af de videregående uddannelser set fra års alderen målt på livsværditilvæksten, dvs. hvor meget mere er erhvervsindkomsten (inkl. overskud af egen virksomhed) for personer med de givne uddannelser set i forhold til sammenlignelige ufaglærte fratrukket omkostningerne til undervisning. Der er set på den samlede konsekvens af hhv. 0,5-5 års ledighed, dvs. perioder uden erhvervsindkomst. Gevinsten er beregnet vha. propensity score matchning med 10 naboer. Estimeret på indkomstdata fra 2011 fremskrevet til 2015-priser. Figur 8: AE 2015: Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien 8

9 Figur 9 Flere højtuddannede i den private sektor øger BNP og eksport Øger Danmark mængden af højtuddannede i den private sektor med personer, vil det danske BNP stige med ca. 1,2 pct. svarende til knap 20 mia. kr. i 2012-niveau, og eksporten vil stige med ca. 2,3 pct. svarende til godt 20 mia. kr. i 2012-niveau. Note: Tallene over søjlerne angiver effekten i mia. kr. i Den angivne betydning er effekten på lang sigt, dvs. efter økonomien har tilpasset sig det eksogene stød og opnået en ny stabil ligevægt. Figur 9: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013: Samfundsøkonomiske effekter af innovationsstrategien 9

10 Figur 10 Akademikere er de sidste til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet Personer med en lang videregående uddannelse har med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 67 år, den suverænt højeste tilbagetrækningsalder væsentligt højere end andre grupper på arbejdsmarkedet. Tilbagetrækningsalderen blandt akademikere har fulgt den generelle udvikling, og er siden 1996 steget med godt et år. Figur 10: AE 2013: Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet 10

11 Figur 11 Akademikere er flest år på arbejdsmarkedet Akademikerne er den gruppe, der gennemsnitligt er fuldtidsbeskæftiget i flest år. Dermed bidrager de til samfundsøkonomien i flest år - på trods af deres relativt sene indtræden på arbejdsmarkedet. Dette skyldes en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og lav ledighed. Figur 11: AE 2016: Danmark kommer til at mangle faglærte 11

12 Figur 12 Stigende mobilitet blandt nyuddannede akademikere Nyuddannede akademikere, der finder job i en anden region end deres bopælsregion, flytter i stigende grad til den region jobbet befinder sig i. Andel i forhold til alle der finder job i anden region end hjemregion 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Mobilitet blandt dimittender der finder job i anden region end hjemregion ved dimission Flyttet til samme region som job Ikke flyttet region Flyttet, men til anden region end job Figur 12: Egne beregninger på baggrund af AE 2015: Geografisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere 12

13 Figur 13 Akademikere pendler gerne langt til jobbet Akademikerne er med en gennemsnitlig daglig pendling-distance på i alt 47 km, den uddannelsesgruppe der pendler næstmest, kun overgået af danskere med kort videregående uddannelse Opdeler man tallene geografisk er de fynske akademikerne dog den befolkningsgruppe, der pendler ultimativt mest, nemlig godt 65 km. 60 Gennemsnitlig daglig pendlingdistance Kilometer LVU MVU KVU Faglært Gennemsnit Ufaglært Figur 13: Egne beregninger på baggrund af Ugebrevet A4 2016: Akademikere pendler gerne langt til jobbet 13

14 Akademikernes værdi i virksomhedernes perspektiv Figur 14 Brancher med mange akademikere har den højeste vækst Vidensamfundet illustreret: De brancher, som har mange højtuddannede, har også den højeste værditilvækst. På brancheniveau er der således en sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og værditilvæksten pr. årsværk i den typiske virksomhed. Note: Følgende private brancher er udeladt, da der ikke findes sikre opgørelser af bruttoværditilvæksten: Primære erhverv, ejendomshandel, finansiering og forsikring. Herudover er energi- og vandforsyning samt råstofindvinding udeladt, da bruttoværditilvæksten her ligger meget højt (op til 2,1 mio. kr. pr. årsværk), hvilket skønnes at skyldes at brancherne er præget af (lokale) monopoler, hvorfor sammenligning med de øvrige brancher vanskeliggøres. Figur 14: CEBR & DJØF 2013: Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder 14

15 Figur 15 Virksomheder der ansætter deres første højtuddannede oplever den største personalevækst Virksomheder, der ansætter højtuddannede, vokser mere end virksomheder, der ikke gør målt på antallet af nyansatte i alle personalegrupper. De virksomheder, der ansætter deres første højtuddannede, vokser mest. Personalevækst i virksomheder Virksomhedsstørrelse: ansatte Gennemsnitlig personale vækst Virksomheder, der ansætter deres første højtuddannet i perioden Virksomheder der har højtuddannede ansat i hele perioden Virksomheder uden højtuddannet ansatte i hele perioden Gennemsnitlig personale vækst Virksomheder, der ansætter deres første højtuddannet i perioden Personalevækst i virksomheder Virksomhedsstørrelse: 100+ ansatte Virksomheder der har højtuddannede ansat i hele perioden Virksomheder uden højtuddannet ansatte i hele perioden Figur 15: IDA 2012: Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi 15

16 Figur 16 - Højtuddannede øger sandsynligheden for at virksomheder bliver innovative Virksomheder med akademikere er markant mere produktive, bl.a. fordi de højtuddannede øger sandsynligheden for, at virksomhederne bliver innovative, hvilket styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Ser man på de videnskabelige hovedområder, så bidrager de alle til innovation og produktivitet men på forskellig vis og i varierende omfang. Note: SAMF er lange samfundsvidenskabelige uddannelser som fx jurist og økonom. TEK er lange tekniske, natur- sundhedsvidenskabelige uddannelser som fx civilingeniør, kemiker og farmaceut. HUM er lange humanistiske uddannelser som fx erhvervssproglige kandidater eller cand.mag. i dansk. Figur 16: CEBR & DJØF 2013: Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder 16

17 Iværksætteri Figur 17 Akademiske iværksættervirksomheder har de største vækstrater Virksomheder startet af universitetsuddannede har størst succes målt på beskæftigelse og værditilvækst per årsværk. Gennemsnitlige årlige vækstrater 3 år efter opstart af virksomhed ,4 Årlige vækstrater i pct ,2 7,8 6,8 5 4,2 3,3 Uni Ej uni Øvrige -0,1-4 -3,3 Beskæftigelse Omsætning Værditilvækst per årsværk Note: Ej uni omfatter virksomheder startet af iværksættere med tilknytning til andre videregående uddannelsesinstitutioner end universiteterne, som tilbyder uddannelse på bachelor- og/eller kandidatniveau. Øvrige omfatter alle andre iværksættere uden for Uni - og Ej uni -kategorierne i Danmark. Figur 17: Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet 2014: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne 17

18 Forskning Figur 18 Investeringer i offentlig forskning giver øget BNP Den offentlige forsknings effekt på økonomisk vækst Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig forskning og udvikling ligger typisk på pct. Dette kan illustreres med, at en investering i forskning og udvikling på 1 mia. kr. på sigt indebærer et øget bruttonationalprodukt på 1,2-1,4 mia. kr. Estimeret øget BNP ved øget offentlig investering i forskning Øget BNP i mia. kr Øget offentlig investering i forskning i mia. kr. Note: Det estimerede øget BNP af investering i forskning og udvikling er afbilledet i det skraverede felt Figur 18: Uddannelses- og Forskningsministeriet 2012: Pressemeddelelse ved lancering af rapporten Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst" 18

19 Figur 19 Øgede private investeringer i forskning og udvikling giver øget BNP og eksport Hvis de danske private investeringer i forskning og udvikling øges med 6,9 mia. kr., så rykker vi ind i Top 5 blandt de europæiske OECD-lande (2012-niveau), så vil BNP blive forøget med 0,6 %, svarende til 10 mia. kr. Eksporten vil blive forøget med knapt 7 mia. kr. Note: Tallene over søjlerne angiver effekten i mia. kr. i Den angivne betydning er effekten på lang sigt, dvs. efter økonomien har tilpasset sig det eksogene stød og opnået en ny stabil ligevægt. Figur 19: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013: Samfundsøkonomiske effekter af innovationsstrategien 19

20 Prognoser Figur 20 Akademikernes ledighed og dimittendledighed er uafhængig af kandidatproduktionen Akademikernes ledighed har bortset fra konjunkturudsving - været faldende siden 1996 på trods af en historisk stigning i kandidatproduktionen i samme periode. De mange nye akademikere har altså fundet deres plads på arbejdsmarkedet. Den høje dimittendledighed kan heller ikke kædes sammen med kandidatproduktionen. Således toppede dimittendledigheden i 2003 på hele 33,6 %, på trods af en relativt lav kandidatproduktion på knapt det år. Omvendt har dimittendledigheden ligget stabilt de sidste 4 år, på trods af en stigning i kandidatproduktionen på ca. 20.pct. Dimittenderne bruger altså en vis tid på at finde deres første job, men de kommer i arbejde selv med den meget højt kandidatproduktion i disse år. 20,0 Kandidatproduktion, dimittendledighed og generel akademikerledighed ( ) 40,0% Kandidatproduktion (1000 pers.) 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Ledighed i pct. 0,0 0,0% Kandidatproduktion Akademikernes dimittendledighed (h.akse) Akademikernes bruttoledighed (h.akse) Figur 200: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Akademikernes ledighedsstatistik 20

21 Figur 21 Kandidatproduktionen stagnerer frem mod 2020 Kandidatproduktionen topper i 2018 og stagnerer frem mod Kandidatproduktionen har set en historisk stor stigning siden 1996 og ligger i dag på ca kandidater årligt. Men et bacheloroptag stagnerede allerede i 2013, og det vil lede til en lignende stagnation i kandidatproduktionen omkring de kandidater om året allerede fra Kandidatproduktion Note: Fremskrivning fra 2015 og frem Figur 211: Den Koordinerede Tilmelding (2016), Danmarks Statistik samt egne beregninger 21

22 Figur 22 DREAM forudsiger en fremtidig stagnation af antallet af bachelorstuderende på universiteterne De seneste år har vi set en kraftig vækst i antallet af bachelorstuderende på universiteterne. Væksten i universitetsstuderende er dog afmattet - antallet af bachelorstuderende på universiteterne er allerede stagneret, og forventes ikke at stige nævneværdigt frem mod Note: Figuren tager ikke højde for den vedtagne dimensionering af bacheloruddannelsen det kan derfor forventes at stagnationen sætter hurtigere ind. Professionsbachelorer er ikke medtaget i figuren. Figur 22: DREAM 2013: Uddannelsesfremskrivning

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Universitetsuddannelsernes værdi

Universitetsuddannelsernes værdi Universitetsuddannelsernes værdi Universitetsuddannelser betaler sig For få år siden var der især fokus på at skabe vækst ud af forskningen. Sloganet var fra forskning til faktura. Ønsket om at omsætte

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Ledighedsstatistik, februar 2015

Ledighedsstatistik, februar 2015 221 224 227 221 231 234 237 231 241 244 247 241 251 254 257 251 261 264 267 261 271 274 277 271 281 284 287 281 291 294 297 291 211 214 217 211 2111 2114 2117 2111 2121 2124 2127 2121 2131 2134 2137 2131

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5

Indhold. Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2. Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4. Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Indhold Aktuelle figurer og nøgletalstabel... 2 Afsnit 1 - Forsikrede medlemmer... 4 Tabel 1 - Forsikrede medlemmer... 5 Afsnit 2 - Ledighedsberørte og gennemsnitligt antal bruttoledige 6 Tabel 2 - Ledighedsberørte

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Hvad er op og ned på det akademiske arbejdsmarked?

Hvad er op og ned på det akademiske arbejdsmarked? Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1-1 ERU Alm.del Bilag Offentligt Hvad er op og ned på det akademiske arbejdsmarked? Den 7. april 1 Sagsnr. S-1-73 Dok.nr. D-1-9171 bv/bba Siden 199 er antallet af akademikere

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere