2. MEDIEHISTORIE...8 MEDIEPANIKKER...8 DANSK TV-HISTORIE FRA 1950 TIL KULTUR, ØKONOMI OG TEKNOLOGI...9 MEDIEPANIK OG REALITY-TV...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. MEDIEHISTORIE...8 MEDIEPANIKKER...8 DANSK TV-HISTORIE FRA 1950 TIL 1990...8 KULTUR, ØKONOMI OG TEKNOLOGI...9 MEDIEPANIK OG REALITY-TV..."

Transkript

1 1. INDLEDNING...3 MOTIVATION...3 PROBLEMFORMULERING...3 Uddybning af problemformulering...3 TEORI OG METODEREDEGØRELSE...4 Strukturen i projektet...4 Teori...5 Empiri...6 Big Brother konceptanalyse og case...6 Interviewpersoner...6 Interviewmetode MEDIEHISTORIE...8 MEDIEPANIKKER...8 DANSK TV-HISTORIE FRA 1950 TIL KULTUR, ØKONOMI OG TEKNOLOGI...9 MEDIEPANIK OG REALITY-TV REALITY-TV...12 KENDETEGN FOR REALITY-TV...12 Reality-tvs indholdsmæssige kendetegn...12 Reality-tvs stilistiske kendetegn KONCEPTANALYSE AF BIG BROTHER...15 KONCEPTET...15 Programmets Opbygning...15 Inkorporering af andre genrer...15 Castingen...17 Den Redaktionelle Proces...18 TOTALKONCEPTET...19 Det ugentlige programmateriale...19 Markedsføring af Big Brother...20 Direkte markedsføring...20 Indirekte markedsføring...20 Brugen af Internet...21 DEN HOLOGRAFISKE VIRKELIGHED...21 SYMBIOSEMODELLEN...22 Identifikation...23 Information...23 Fascination...24 SAMMENFATNING MEDIERNE I INFORMATIONSSAMFUNDET...26 MEDIERNES FUNKTION I INFORMATIONSSAMFUNDET...26 DET POSTMODERNE SAMFUND...26 Mediernes funktion i det postmoderne samfund...27 DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND...28 Mediernes funktion i det hyperkomplekse samfund...28 NARCISSISMENS KULTUR...29 Mediernes funktion i narcissismens kultur...30 KRITIK AF TENDENSER I INFORMATIONSSAMFUNDET...30 SAMMENFATNING TV-MEDIETS OG BERØMMELSENS FUNKTION I MEDIERNES STORE FORTÆLLING...33 TV-MEDIETS FUNKTION

2 Det underholdende medie...34 Det informerende medie...35 Den forenklede debat...36 Berømmelsens funktion...37 Berømmelsen som middel og mål...38 Ønsket om berømmelse som selvbekræftelse af individet...40 Selvrealiseringens potentiale...41 SAMMENFATNING ET SAMFUND I FORANDRING...43 PÅ VEJ MOD DEN HOLOGRAFISKE VIRKELIGHED...43 Den holografiske virkelighed - udviskning af grænser...44 BIG BROTHERS BERETTIGELSE...45 Virkelighedsproblematikken...45 Uforudsigelighedsproblematikken...46 Legitimering af reality-tvs indhold...47 Troværdighed...48 KONSEKVENSER AF DEN HOLOGRAFISKE VIRKELIGHED...49 Udviskning af grænsen mellem virkelighed og illusion...49 Udviskningen af grænsen mellem den offentlige og private sfære...51 Medierne som magtfaktor...51 Meningsterror...52 Etik og menneskesyn...53 SAMMENFATNING...55 ANSVAR...56 SAMMENFATNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. AFRUNDING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. Vores bidrag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9. KONKLUSION...59 LITTERATURLISTE...62 PRIMÆR LITTERATUR:...62 SEKUNDÆR LITTERATUR:...63 ARTIKLER FRA INTERNETTET: B.T...63 Berlingske Tidende:...64 Ekstra Bladet:...64 Andet fra Internettet:...64 SUMMARY KRISE ELLER HÅB...56 MEDIEPANIKKENS BIDRAG

3 1. INDLEDNING Motivation Da vi påbegyndte dette projekt, havde vi en klar idé om, at vi ville beskæftige os med en mediesociologisk analyse af et relativt aktuelt mediefænomen, og at vi gerne ville basere hoveddelen af projektet på empirisk arbejde, hovedsageligt i form af interviews. Efter en del diskussioner og meningsudvekslinger kom vi frem til, at fænomenet Big Brother Danmark opfyldte vores krav om et program, der både var kontroversielt og aktuelt. Derudover fandt vi det spændende, at vi kunne arbejde med opgaven sideløbende med, at programmet blev vist. Programmets aktualitet var for os et vigtigt element, idet vi med projektet kunne tage del i tidens debat om programmet. var, at der allerede i vores indledende diskussioner var nogle emner, der blev ved med at vende tilbage, og som dialogen ofte kredsede om. For eksempel diskuterede vi grænser, blandt andet hvad man vil gøre for berømmelse, og hvad medierne er villige til at gøre for seertal. Vi diskuterede også hvilke behov hos både seere, deltagere og producenter, der har gjort det muligt at etablere et marked for denne type programmer. Vi blev enige om, at vi ved at bruge disse diskussioner og vores egne holdninger løbende i opgaven dels ville gøre selve arbejdsprocessen spændende, dels ville få en mere interessant og læseværdig opgave. Problemformulering 1. Grundet tilsynekomsten af reality-programmet Big Brother Danmark vil vi undersøge de mest fremtrædende tendenser indenfor den medieudvikling, der har ført frem til fænomenet reality-tv. Big Brother er i sin essens et rendyrket multimediefænomen, idet konceptet inddrager forskellige medier (både tv, radio og Internettet) og derved giver modtageren en følelse af totaloplevelse. Programmet fungerer yderligere i et samspil med publikum for at skabe en vis grad af interaktivitet og publikumsbestemmelse. Vi mente, at disse faktorer muliggjorde et mere alsidigt medieprojekt, idet vi fik mulighed for ikke kun at beskæftige os med selve Big Brother-konceptet, men også inddrage de samfundsmæssige aspekter af et så omfattende og nyskabende multimediefænomen. 2. På baggrund af en konceptanalyse af Big Brother Danmark vil vi undersøge og diskutere de væsentligste konsekvenser af de mest markante ændringer, som både samfundet og medierne, herunder tv-mediet, gennemgår i disse år. Uddybning af problemformulering Problemformuleringen er delt op i to dele, som ikke nødvendigvis skal ses i kronologisk rækkefølge - men derimod som to dele der supplerer hinanden i en overordnet besvarelse af vores interesseområder Med Big Brother som vores konkrete case kom vi frem til, at vi ville behandle nogle at de emner, der knytter sig til reality-tv som fænomen. Grunden til dette 3

4 Der vil være nogle gennemgående temaer, som vi støtter os til i undersøgelsen af den medieudvikling, som har ført frem til reality-tv Kulturhistorisk vil vi introducere begrebet "mediepanikker." 1 Mediehistorisk vil vi fokusere på den teknologiske og økonomiske udvikling inden for tv-mediet. For at have nogle samfundsmæssige temaer at holde os til, har vi valgt at sætte vores case, tv-programmet Big Brother (som repræsentant for reality-genren), ind i en samfundsanalytisk ramme, som skal indkredse nogle tidstypiske tanker om mediernes funktion i nyere tid herunder tanker om det postmoderne samfund. Ud fra denne indkredsning ønsker vi at gå i dybden med følgende faktorer, som i høj grad synes at påvirke tv-mediet: - Ønsket om berømmelse - Ønsket om at se andre mennesker på tv - Tv-mediets funktion og udviskning af grænser Et gennemgående tema i projektet er udviskning af grænser og skel inden for forskellige områder, både mediemæssigt og samfundsmæssigt, for eksempel fakta/fiktion, offentlighed/privatliv, illusion/virkelighed. Dette tema vil derfor komme til at fungere som en overordnet problemstilling og som projektets røde tråd. Problemstillingen går ud på, at udviskning af grænser tilskynder til panik og angst. Dette problem vil vi løbende afprøve og diskutere i forhold til de forskellige problemstillinger, som projektet breder sig over. Teori og metoderedegørelse Vores projekt består i dels en teoretisk baggrund med udgangspunkt i nedenstående forfattere, dels en empirisk tilgang, hvor vi har interviewet udvalgte personer og lavet en konceptanalyse af Big Brother. Strukturen i projektet Vi har valgt at indlede med en introduktion til mediehistorie, der skal præsentere et af vores nøglebegreber mediepanikker. Dette kapitel er vigtig i forhold til en forståelse for reality-tvs fremkomst. I det efterfølgende kapitel, Reality-tv, ser vi nærmere på genren reality-tv og uddyber genrens indholdsmæssige og stilistiske kendetegn. Herefter har vi valgt at lave en faktuel konceptanalyse, som skal give et indblik i, hvad Big Brother er, hvilke virkemidler programmet bruger, hvor omfattende det er, og hvad baggrunden for programmet er. Vi vil i dette kapitel sammenholde reality-formatets kendetegn med vores case, hvilket skal danne grundlag for en diskussion af problemstillinger inden for reality-tv og medieudviklingen. I kapitlerne Medierne i informationssamfundet og Tv-mediets og berømmelsens funktion i mediernes store fortælling søger vi ved hjælp af dels forskellige 1 Begrebet er taget fra Kirsten Drotners Unge, medier og modernitet og kan betegnes som den reaktion, der kommer, hver gang et nyt medie ser dagens lys 4

5 forfattere, dels de forudgående kapitler at analysere og diskutere os frem til opfattelser og tendenser i det postmoderne samfund, som kan relateres til ændringen af tv-mediets udformning og placering i vor tids samfund. I forlængelse heraf vil vi yderligere se på tv-mediets funktion og introducere faktorer såsom ønsket om berømmelse og ønsket om at se andre mennesker på tv. I kapitlet Et samfund i forandring ridser vi projektets væsentligste problemstillinger og holdninger op. Vi vil diskutere reality-tvs dilemmaer i forhold til tv-mediets begrænsninger, og hvorvidt reality-genren har sin berettigelse i lyset af disse begrænsninger. Derudover ser vi på udviskningen af den traditionelle skelnen mellem for eksempel illusion/virkelighed og offentlighed/privatliv, som vi mener reality-genren og dermed Big Brother, er et udtryk for. I kapitlet Krise eller håb vender vi tilbage til begrebet mediepanikker, som vi behandler i forhold til deres indflydelse på samfunds- og medieudviklingen. Teori Gennem læsning af mange forskellige forfattere er vi kommet frem til den litteratur og de teoretikere, vi hovedsageligt bygger på. Disse omfatter: Kurt Strand: Journalismens meningsløse ulidelighed Journalist og interviewer på DR s debatprogram, Profilen. Kirsten Drotner: Unge, medier og modernitet Dr.phil. og docent ved Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet 2. Kirsten Drotner er ophavskvinden til begrebet mediepanik og vores primære inspirationskilde til kapitlet Mediehistorie. Pierre Bourdieu: Om tv - og journalistikkens magt Fransk professor i sociologi. Jean-François Lyotard: Viden om det postmoderne samfund Fransk filosof Lars Qvortrup: Det hyperkomplekse samfund Medieforsker ved Odense Universitet Ole Thyssen: Påfuglens øjne efter postmodernismen Moderne filosof Anne Jerslev: Diverse artikler, blandt andet Nuets Affekt. Lektor. Cand.mag. i dansk og Ph.d. i filmvidenskab Ansat på Københavns Universitet. Anne Jerslev er vores primære, refererede forfatter i kapitlet om realitytv. Vi har valgt at beskæftige os med ovennævnte litteratur, fordi den repræsenterer forskellige, relevante indgangsvinkler til projektets problemstillinger. Derudover er litteraturen relativt ny og forholder sig dermed, om end ikke direkte til fænomenet reality-tv, så til den udvikling, både samfundsmæssigt og mediemæssigt, der har ledt frem til dette fænomen. 2 5

6 Det skal nævnes, at ovenstående forfattere vil blive anvendt i de forskellige kapitler, alt efter deres relevans, med henblik på deres specifikke fagområder. Derfor vil ikke alle forfattere være fremtrædende i alle kapitler. For eksempel er Ole Thyssen og Lars Qvortrup ikke fremtrædende i kapitel 7 og 8, da vores formål ikke er konsekvent at sammenligne de benyttede forfattere, men derimod at inddrage dem i en diskussion, hvor deres meninger og holdninger er relevante. Herudover benytter vi artikler fra dagblade samt sporadisk inddrager enkelte tv-programmer som Profilen på DR og Debatten på DR2. Empiri Vores empiri består af interviews, konceptanalyse og baggrundsresearch, hvoraf især Internettet har været en væsentlig kilde til oplysninger om Big Brother-konceptet og dets oprindelse. Konceptanalysen skal danne baggrund for den samfundsanalytiske tilgang, som vi kommer ind på i kapitel 5, mens interviewene løbende skal inddrages i hele opgaven. De udskrevne interviews danner derfor baggrundsmateriale for hele projektet og er ikke beregnet på bestemte afsnit eller kapitler. beskæftiget os med i forbindelse med reality-tv og mediernes funktion i samfundet. I projektet refererer vi flere gange til bestemte Big Brother-programmer dette gør vi udelukkende ud fra hukommelsen. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at vi opfatter Big Brother som et flow af hændelser frem for en lang række enkeltstående afsnit, og at det derfor ikke er væsentligt at fremhæve enkelte programmer, men derimod relevante hændelser og episoder. Fordelen ved at udarbejde en konceptanalyse, er at vi dermed kan få et større indblik i selve konceptet. Ved at belyse de forskellige dele i konceptet, herunder deltager-, seer- og samfundsperspektiver, kan vi sammenholde disse perspektiver både med de samfundsmæssige forhold og de kendetegnende træk i reality-genren. Dette havde ikke været muligt i samme grad, hvis vi havde valgt en semiotisk og tekstnær analyse, idet dette ville have medført, at vores fokus ikke havde været bredt nok til at rumme andet end enkelte dele i konceptet. Interviewpersoner Vi har løbende diskuteret, hvem der kunne bidrage med mest viden til vores emne. I denne fase fandt vi frem til følgende relevante kilder: Big Brother konceptanalyse og case Vi har valgt at bruge en case, fordi det har gjort det muligt for os at forholde os konkret til teorier og læsning. Vi har valgt Big Brother som case, fordi den er et konkret eksempel på mange af de holdninger og teorier, vi har Poul Nesgaard, rektor for filmskolen Kurt Strand, journalist på Danmarks Radio Erik Engesgaard, redaktionschef på Big Brother-programmet Malene Ravn, caster på Big Brother-programmet. 6

7 Vores praktiske metode har været at analysere interviewene ved at udvælge de Kilderne har vi valgt af flere årsager. De har alle fire en baggrund inden for tv, men hvor Kurt Strand er uddannet journalist, beskæftiger Poul Nesgaard, Erik Engesgaard og Malene Ravn sig mere direkte med tv-produktion. Poul Nesgaard har vi primært valgt på grund af hans mangeårige erfaring inden for medieverden, hvilket ifølge vores opfattelse gør ham kvalificeret til at udtale sig om medieudviklingen. Malene Ravn og Erik Engesgaard har vi derimod valgt ud fra deres direkte tilknytning til Big Brother. Kurt Strand har som nævnt en journalistisk baggrund og er derfor relevant i forhold til vores diskussioner om tv-mediets funktion. Interviewmetode I forberedelsen af vores interviews tog vi udgangspunkt i vores egne overvejelser af, hvad der var væsentligt, og hvad der interesserede os i forhold til projektets problemstillinger. Vi valgte at foretage tre kvalitative interviews, det vil sige lange interviews (60-75 minutter i vores tilfælde), optaget på mini discs. Det kvalitative interview er en metode til at udlede nogle unikke, uddybende svar, der kan indgå som en del af en sammenhængende tekst. Det skal gøres klart, at det kvalitative interview skal betragtes som et billede af respondentens opfattelse af virkeligheden og ikke den faktuelle virkelighed. Vi har valgt at transskribere vores interviews, og vores metode har bestået i at skrive alle påbegyndte ord ud, rette ukorrekte ordstillinger samt udelade irrelevante fyldeord kort sagt få en sammenhængende, brugbar tekst. væsentlige dele og kategorisere disse tekststykker. På den måde fandt vi frem til, hvilke dele af interviewene, der kunne bruges i forskellige dele af projektet. Disse er blevet indsat enten som direkte citater eller som uddybninger i teksten, hvor vi refererer tilbage til interviewet. Vi har ikke benyttet os af en bestemt interviewmetode, da vores intention ikke har været at arbejde med et interview-teoretisk projekt. Derimod var vores motivation drevet af nysgerrighed og ønsket om selv at tilegne os viden og erfaring på dette område. I bilagene har vi vedlagt en diskette med de fulde interviews til evaluering og eksamination. 7

8 2. MEDIEHISTORIE Med dette kapitel ønsker vi at introducere begrebet mediepanikker, som vi mener er væsentlig for forståelsen af den medieudvikling, der har ført frem til reality-tv. Mediepanikker udspringer af en medieteknologisk og kulturhistorisk udvikling i dette kapitel beskrevet primært på baggrund af udvalgte nedslagspunkter i mediehistorien for at vise begrebets historiske kontinuitet. Derudover har vi valgt at beskrive et udsnit af dansk tv historie for derigennem at undersøge mediepanikkernes aktualitet i dag, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde. Mediepanikker Begrebet mediepanikker kan beskrives som de reaktioner der opstår, hver gang teknologien baner vejen for et nyt medie. Ifølge Kirsten Drotner opstår panikkerne hovedsageligt blandt samfundets kulturelite, 3 og de handler hovedsageligt om en magtkamp det vil sige om retten til at definere, hvad der er kultur, og hvad der ikke er. 4 Det interessante ved disse mediepanikker er, at de som regel går i sig selv igen, indtil et nyt medie dukker op. Derefter skubbes panikken omkring det foregående medie ud i en acceptens glemsel. 5 Et andet interessant punkt er, at disse panikker altid opstår på nogens vegne. Kultureliten panikker på den almene befolknings vegne, de voksne panikker på børnenes vegne. Men, i hvert fald i de tidlige panikker, har der åbenbart 3 Kultureliten refererer til en snæver kreds af fremtrædende kritikere indenfor områder som kunst, litteratur og videnskab. 4 Drotner, Kirsten, Unge, medier og modernitet, s. 53 og s. 59 ikke været foranledning til at spørge modtagerne om deres egen holdning til den påvirkning, de igennem medierne udsættes for. 6 Dansk tv-historie fra 1950 til 1990 Eftersom tv-mediet er omdrejningspunkt for projektets problemstillinger, har vi i det følgende valgt at fokusere på det tv-historiske aspekt af den teknologiske udvikling. Fjernsynet kom til Danmark i begyndelsen af 1950 erne. Det havde på det tidspunkt allerede holdt sit indtog i England og Tyskland i 1930 erne, og i Frankrig kom det til i 1940 erne. 7 Men i Danmark var teknologien og økonomien først til det i 50 erne, og selv her gik det trægt. Fjernsynet var en umiddelbar logisk forlængelse af radioen, og dets oprindelige funktion var at oplyse, men helt fra den spæde start var reaktionerne negative. Kritikere advarede om fordummelse og åndelig sløvhed erne var præget af en kamp for økonomisk støtte og tilladelse til overhovedet at skabe en programflade. Statsradiofonien 9 hørte på daværende tidspunkt ind under Undervisningsministeriet, og her havde man svært ved at se formålet med dette nye medie. 10 Da tilladelserne efterhånden gik igennem, og man begyndte at 5 Drotner, Kirsten, Unge, medier og modernitet, s I nyere medievidenskab er der i de seneste årtier dukket en ny samfundsvidenskabelig forskningstradition op, der betegnes receptionsforskning. Udtrykket signalerer netop, at der er tale om modtagerens oplevelser. 7 Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s DRs gamle navn 10 Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s.49 8

9 eksperimentere med det nye medies muligheder, stod man overfor et helt andet problem: udbud og efterspørgsel. For at der kunne produceres programmer, måtte der nødvendigvis være nogen, der ønskede at se disse programmer. Der var kun ganske få fjernsynsejere og dermed kun ganske få potentielle licensholdere. Det skabte økonomiske problemer, da det var licensholdernes penge, der skulle betale for produktion af programmerne. Var der endelig nogen, der ønskede at se programmerne, var problemet at få disse programmer transmitteret, fordi man udelukkende kunne sende i København. 11 For at tiltrække flere licensholdere blev kravet om underholdning langt større til det nye medie, end det havde været til radioen. Man ønskede at gøre tv til hvermandseje, og derfor måtte man give køb på oplysningsværdien i hvert fald et stykke hen ad vejen. 12 Der var dog endnu ingen, der anfægtede DRs monopol, men langsomt begyndte befolkningen at se svensk og tysk tv, og forsøg på lokal- tv dukkede op flere steder i løbet af 70 erne. I løbet af 80 erne kom satellit-tv frem herhjemme, og DRs monopol eksisterede efterhånden kun på papiret. 14 Der opstod et stigende ønske fra politisk side om en ny kanal, en kanal der var finansieret af reklamer, som kunne udfordre DR og derudover styrke offentligt dansk tv mod den trussel fra kommercielle udenlandske kanaler, som man forudså. 15 I 1988 kom så TV2, den ny kanal, man havde talt om siden Kanalen lå under for en del af de samme alsidigheds- og lødighedsforpligtelser og forpligtelser om egenproduktion som DR, men var i modsætning til DR spredt ud på adskillige regionale stationer og var 2/3 reklamefinansieret. 16 I løbet af 60 rne blev det nemmere at arbejde inden for tv-branchen. Danmarks Radio blev overført til Kulturministeriet, og tv blev hurtigt det dominerende nyhedsmedie. Mellem 1960 og 1970 blev salget af biografbilletter halveret og antallet af licenser fordoblet. Tv begyndte at trænge ind på de skrevne mediers enemærker, og kultureliten råbte højere end nogensinde. Det nye medie blev set som en alvorlig trussel mod familien, mod samfundet og mod ungdommen. Man mente, at producenterne udelukkende var fokuseret på underlødig underholdning, seertal og penge, til trods for at DR rent faktisk lå under for forpligtelser, hvad angik alsidighed og kvalitet. 13 Kultur, økonomi og teknologi Udviklingen inden for dansk tv kan ses fra forskellige synspunkter. I det følgende har vi valgt at fokusere på det kulturelle og det økonomiske/teknologiske. Ser man på udviklingen ud fra det kulturelle synspunkt kan årsagen til fjernsynets fremkomst ses som en naturlig forlængelse af samfundets rivende udvikling. Industrialiseringen var kommet til Danmark, og der var et stort behov for udvikling og uddannelse og for hurtigt og effektivt at bringe informationer og oplysninger ud til en bred befolkning. Velfærdsstaten var på vej frem, og tv blev et væsentligt element i den dannelsesproces, befolkningen gennemgik. 11 Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s.33 9

10 Men man kan også se på udviklingen af tv fra den økonomiske/teknologiske vinkel. At fjernsynet blev udviklet, fordi det var teknisk muligt, og fordi der var et ønske om at drage nytte af de økonomiske muligheder, der lå i den teknologisk udvikling. Ser man på fjernsynets fremkomst fra denne vinkel, skyldtes udviklingen altså ikke, at fjernsynet var specielt socialt ønskværdigt, eller at man ønskede, at fjernsynets muligheder skulle komme befolkningen til gode. 17 Den samme vinkel kan også anvendes i forbindelse med TV2 og selvfølgelig i forbindelse med stort set ethvert mediefremstød gennem tiderne. Og ser man tilbage, vil man hovedsageligt kunne argumentere for, at teknologien har været den største faktor, når et nyt medie er blevet skabt, for eksempel biografen, videoen, computeren. Det kan være svært at argumentere for det samfundsmæssigt ønskværdige og nødvendige ved disse medier, men teknologien var til det, og det måtte udnyttes. Det er måske dette kyniske element, der har været årsagen til, at der har været ramaskrig stort set hver gang, et nyt medie har set dagens lys. Da bøgerne fik konkurrence fra først seriehæfter og siden tegneserier; da de trykte medier fik konkurrence fra levende billeder, dvs. biograffilm og senere fjernsynet. Der har hele tiden været tale om en teknologisk udvikling, og hver gang er der en kulturelite, der har råbt højt som regel på andres vegne. Allerede i 1700 tallet udtrykte den danske kulturelite bekymring for de lavere klasser og deres udsættelse for underlødig litteratur. Det var ikke ubetinget et gode, at flere og flere nu kunne læse, for havde man først lært at læse, var der jo ingen garanti for, at man kun læste sund lødig litteratur (som den blev defineret af den bekymrede elite). Derfor gik spekulationerne på, hvordan man kunne sørge for, at de lavere klasser kun læste ordentlig litteratur, og hvordan man som elite skulle forvalte det ansvar, man havde for at skaffe folket sund og lødig læsning. 18 Da tegneserierne efter 2. Verdenskrig dukkede op på hylderne, opstod der bekymring på ungdommens vegne. Man forsøgte, i stedet for at bruge direkte censur, at give de unge en modvægt til denne underlødige litteratur, altså at give dem adgang til sund litteratur. For eksempel blev der nedsat udvalg og afholdt børnebogsuger. Man var bekymret for børnenes udvikling, og man var bekymret for den høje procent af vold og mord, indholdet af disse hæfter var forpestet med. Kun ganske få stemmer foreslog, at man i stedet spurgte til børnenes oplevelse af indholdet. 19 Debatten døde dog hen i løbet af 60 erne, da andre medier krævede opmærksomhed. Debatten om biograferne og det levende billede blussede op. Det levende billede ansås for at være en langt større trussel end noget som helst på tryk, idet man nu kunne blive udsat for dårlig indflydelse, selv om man ikke kunne læse. Endnu engang opstod der angst for åndelig forarmelse og stigende kriminalitet, men denne gang var bekymringen i lige så høj grad for det nationale som for børn og unge. For med indførelsen af filmen kom også den amerikanske indflydelse. Man frygtede for dansk kultur. 20 Samme frygt dannede som nævnt baggrunden for beslutningen om monopolbruddet, som blev truffet i Som ovenstående gennemgang har vist, må begrebet mediepanik siges at være et relevant begreb i forståelsen af den medieteknologiske udvikling især på grund 17 Sepstrup, Preben, Tv i kulturhistorisk perspektiv, , s Drotner, Kirsten, Unge, medier og modernitet, s Drotner, Kirsten, Unge, medier og modernitet, s Drotner, Kirsten, Unge, medier og modernitet, s

11 af mediepanikkernes synlighed i den offentlige debat. At begrebet også har en tydelig kontinuitet, står klart efter den historiske gennemgang. Så at sige hver eneste gang, ny teknologi har muliggjort fremkomsten af et nyt medie, synes de bekymrede røster på ny at tiltage i styrke. "Konkurrencer har menneskeheden altid afholdt, men det er en tidstypisk produktudvikling at flytte fokus bort fra sejrherrerne. Aldrig har vi vel set magen til taber-tv, aldrig samme indædte, sadomasochistiske fascination af fiaskoen". 21 Mediepanik og reality-tv Den seneste mediepanik, som kan relateres til ny medie-teknologi, handler om udviklingen af nye hybridformer inden for tv-genrer herunder formen reality-tv. Reality-tv slog for alvor igennem i Danmark i slutningen af 90'erne, da Robinson Ekspeditionen tonede frem på skærmen. Konceptet gik ud på, at seerne fulgte en gruppe mennesker, som skulle overleve 49 dage på en øde ø. Konceptet var en form for gruppe-psykologisk eksperiment, hvor personlige kriser og gruppekonflikter var programmets omdrejningspunkt. Programmet havde til formål at kåre en vinder, når de øvrige deltagere havde stemt hinanden hjem Nyeste skud på stammen indenfor reality herhjemme er programmet Big Brother, hvor konceptet går ud på total overvågning i hundrede dage af ti deltagere i et specialbygget hus på Sluseholmen i København. Reaktioner på både Robinson og Big Brother har været voldsomme og spænder over både forargelse, begejstring og ironisk distance. Dog har det gennemgående indtryk været, at vi står overfor en ny udvikling, som ansporer til bekymrede miner. Siden Big Brother gik i luften d. 28. januar 2001 på TvDanmark 2, har det ikke skortet på anmeldelser af det nye tv-program i de danske aviser. Asger Liebst giver i Information udtryk for sine refleksioner over, hvad realitykonceptet symboliserer: Skribent Karsten R. S. Ifversen udtrykker i Politiken sin bekymring over samfundets udvikling således: "Denne trang til ekstrem synlighed stammer fra en kultur, der mangler et nærværende blik. Vi er skjulte for hinanden. Hvor meget vi end måtte ønske det; i vores opskruede samfund orker vi ikke [...] at se hinanden i øjnene og være der for hinanden. 22 Cand.mag. Søren Buhl mener, at Big Brother er et ydmygende koncept, "som vi næppe vil tolerere andre steder end [...] på tv" og uddyber yderligere i Information: "Big Brother synliggør en skærpelse af mediernes magt, en tendens som for alvor er bekymrende; at vi som samfund tillader forsøg med mennesker i medieregi. Uden kontrol og uden garanti for andet end menneskelig nedværdigelse og selvpromovering, dyneløfteri, lummerhed og konflikt". 23 De ovenstående tre citater er eksempler på voldsomme reaktioner på en medieteknologisk udvikling, og tendensen bekræfter i høj grad det skitserede, medie- 21 Liebst, Asger, Zap du er død, Information d. 18. april Buhl, Søren, Big Brother: Hvornår kommer der noget lir? Politiken d. 28. januar Ifversen, Karsten R. S, Befri de fangne i Big Brother-huset - Information d. 31. Januar

12 historiske billede. Den seneste mediepanik over det nye reality-fænomen viser dermed også, at Kirsten Drotners begreb må siges at være højaktuelt. Derfor vil vi i det følgende undersøge, hvad reality-tv egentlig består af, når det i den grad kan forarge journalister, anmeldere og akademikere. traditionelle skelnen mellem eksempelvis virkelighed/illusion, sandhed/løgn, fakta/fiktion. Kendetegnende for reality-tv er derfor en form for gensidighed i brugen af de forskellige genrers virkemidler fakta og fiktion bliver hinandens fælles forudsætninger. Det er således vanskeligt at kategorisere formatet reality-tv, idet genredefinitionen endnu ikke er afklaret i forhold til eksisterende tv-formater. 3. REALITY-TV I dette kapitel ønsker vi at beskrive, hvad der kendetegner genren reality-tv, og hvilke indholdsmæssige og stilistiske virkemidler den gør brug af. Herunder vil vi især søge at indkredse begreber som katastrofisk intensitet, traume-tv og liveeffekt. Vi vil i afsnittet løbende inddrage eksempler på dansk producerede realityprogrammer. I denne forbindelse vil vi bygge på Anne Jerslevs teorier og begreber og herunder gøre rede for de tre typer af reality-programmer, hun opstiller. Kendetegn for reality-tv Genrebetegnelsen reality-tv dækker over en række forskellige, underholdende programtyper, som alle er kendetegnet ved, at de både tematisk og stilistisk blander forskellige genrer. Reality-tv er derfor en kompleks blandingsgenre, som inkorporerer træk fra både fakta og fiktionsgenren det vil sige blander virkelighedsskildringer, der er knyttet til en observeret, dokumenteret erfaring og fiktive rekonstruktioner af virkeligheden. 24 Reality-tv udvisker dermed den Reality-tvs indholdsmæssige kendetegn Fælles for reality-programmer er en bestræbelse på at skabe en særlig autenticitet det vil sige konstruere og iscenesætte en virkelighed for derigennem at give seeren en oplevelse af at være øjenvidne til en umiddelbar og uforarbejdet virkelighed. På den måde indeholder reality-tv stor fascinationskraft - iscenesættelsen intensiverer oplevelsen af noget virkeligt og giver samtidig seeren et løfte om uforudsigelighed i form af uventede situationer. Sammenfattende kan det siges, at kernen i reality-programmer er at fremelske en stemning af intensitet følelsesmæssigt og i betydningen det uforudsigelige. Den følelsesmæssige intensitet kommer til udtryk gennem konflikter, hverdagsdramaer, krisesituationer og affektive reaktioner og har derfor en stor indholdsmæssig betydning. Jerslev bruger begrebet traume-tv i et forsøg på yderligere at indkredse, hvorfor reality-programmer har så stor fascinationskraft. Traume-tv spiller på intensitetseffekten, nærmere bestemt krisesituationer, som opstår, når virkeligheden i form af det uventede trænger sig på. Dette beskrives nærmere i en artikel af Rune Gade, hvor traume defineres som noget, vi især oplever rent fysisk 24 Jerslev, Anne: Nu ets affekt refleksioner over realismeformer og nu-tiden i fjernsynet især om det såkaldte reality-tv, 12

13 gennem krop og sansning snarere end noget vi reflekterer over. Vi mærker det på vores egen krop, så at sige: dokumentarisk anlagt underholdnings-tv viser, at man kan møde virkeligheden derude, hvor den pludselig og uvarslet kan slå ned i én, flå en op. 25 En afledning af traume-begrebet er begrebet katastrofisk intensitet. Grundlæggende er reality-tv ikke live i den forstand, at det giver seeren direkte adgang til virkeligheden. I bestræbelsen på at opnå en liveeffekt, der kan fastholde seeren, søger reality-programmer i stedet at skabe rammerne for krisesituationer, som rummer klassiske fiktionselementer i form af konflikt og spænding. Dette er med til at underbygge oplevelsen af at få serveret virkeligheden råt for usødet. Seerne får fornemmelsen af en mulig katastrofe, der ligger og lurer under overfladen, og som kan opstå, hvornår det skal være. Sammenfattende kan det siges, at katastrofisk intensitet forener en form for tids- og sanseoplevelse hos seeren. Tidsaspektet rummer det uventede og uforudsigelige, og sanseaspektet indfanger traumet og den følelsesmæssige intensitet. I reality-tv kommer dette til udtryk i anvendelsen af forskellige stilistiske virkemidler. Reality-tvs stilistiske kendetegn Ifølge Anne Jerslev kan man specifikt tale om tre typer af reality-programmer: 1. Den første type af reality-programmer er kendetegnet ved en bestræbelse på at iscenesætte autenticitet det vil sige indfange og gengive den skinbarlige virkelighed. Effekten opnås især ved en bestemt kameraføring ofte håndholdt og rystende, grænsende til amatøragtige optagelser. Disse programmer benytter sig af den ovenstående spændingseffekt, som stilistisk opnås ved, at kameraet er så tæt på begivenhederne som overhovedet muligt. Kameraets gøren opmærksom på sig selv indikerer blot, at virkeligheden er der: Kameraet halser hoppende af sted og er af og til ude af fokus, så at sige uden overblik, efter realiteten og nuet på jagt efter det uventede, sensationen, katastrofen 26 Eksempler på en sådan type tv-programmer er Strømer på stenbroen (DR 1998) og Skadestuen (TvDanmark 2, 2001) 2. Den anden type programmer er kendetegnet ved, at de både indeholder autentiske oplevelser og rekonstruktioner af tidligere begivenheder. I denne sammenhæng er aspektet tid det væsentligste frem for en speciel form for billedæstetik. Programmerne benytter i høj grad rekonstruktion af tidligere begivenheder men i modsætning til klassiske dokumentarprogrammer, hvor rekonstruktionerne tjener det formål at skue tilbage for at give begivenhederne perspektiv, forsøger denne type reality-programmer at udviske forskellen mellem fortid og nutid ved at placere rekonstruktionerne i et intenst nu. Nuet søges indfanget ved hjælp af de medvirkendes udtalelser. Rekonstruktionen af 25 Rune Gade artikel (i Information) 26 Jerslev, Anne: Nu ets affekt refleksioner over realismeformer og nu-tiden i fjernsynet især om det såkaldte reality-tv, 13

14 begivenheder har derfor ikke fortiden som mål i sig selv, men fungerer i højere grad som et middel til at forstærke oplevelsen af øjeblikkets intensitet. Eksempler på programmer af denne type er Station2 (TV2 2001) og Sporløst forsvundet (DR 2001) 3. Den sidste type af reality-programmer som Jerslev introducerer er programmer, som henholdsvis iscenesætter og konstruerer en virkelighed programmer som betegnes koncept-tv. Forskellen på at iscenesætte og konstruere virkeligheden er, at iscenesættelsen skaber forudsætningerne for en virkelighed, hvorimod konstruktionen strukturerer billedet af den virkelighed. Forskellen viser sig også i den iscenesatte og konstruerede virkeligheds vægtning af uforudsigeligheden. Uforudsigeligheden er et meget grundlæggende element både inden for den iscenesatte virkelighed og den konstruerede virkelighed, men i kraft af strukturering og regelsæt tillader den konstruerede virkelighed kun uforudsigeligheden i en mere eller mindre kontrolleret form. Der er dog ofte ikke nogen klar opdeling af virkeligheden som enten konstrueret eller iscenesat de fremmer gensidigt hinanden. Eksempler på sådanne programformater er Robinson (TV3, ), Baren (TV3, 2001) og Big Brother (TVDanmark 2, 2001). Programmerne er bygget op omkring en medieskabt og iscenesat form for virkelighed: almindelige mennesker hyres til at agere i og udfylde et scenarie, hvis mere eller mindre udfoldede regelsæt er skrevet af tv-konceptudviklere på forhånd 27 Scenariet er den kulisse, hvori begivenhederne udspilles. For at skabe en sammenhæng i begivenhedernes forløb indsættes en fortællestemme, som forener oplevelsen af tid og rum. Fortællestemmen er den stilistiske effekt, der skaber kontinuitet forstået som en narrativ strukturering af programmets indhold. Sammenfattende for alle typer af reality-programmer både indholdsmæssigt og stilmæssigt er, at de forsøger at fremme en liveeffekt, på trods af at programmerne grundlæggende er konstruerede og iscenesatte og derfor ikke er live. I det foregående har vi beskrevet fakta- og fiktionsbegreber og reality-genrens kendetegn, hvor vi har slået fast, at reality-genren dækker over flere begreber. Vi har desuden gjort rede for det teoretiske indhold af og kendetegnene ved reality-tv. Den teoretiske redegørelse giver os forudsætningerne for at kunne relatere den følgende konceptanalyse af Big Brother til konkrete begreber inden for genren. 27 Jerslev, Anne: Nu ets affekt refleksioner over realismeformer og nu-tiden i fjernsynet især om det såkaldte reality-tv, 14

15 4. KONCEPTANALYSE AF BIG BROTHER I dette kapitel går vi tæt på Big Brother med det formål at afdække de dele af konceptet, som er relevante for vores problemstilling. Vi begynder med at opridse selve programmets opbygning, hvorefter vi koncentrerer os om deltagerne og den forudgående casting. I afsnittet Den redaktionelle proces beskæftiger vi os med produktionsholdet og tilblivelsen af programmet. Dette fører os over i Totalkonceptet, som er afsnittet, hvor vi kobler dele fra dette kapitel sammen med de væsentlige elementer fra de forudgående kapitler. Konceptet Med udgangspunkt i programmet vil vi berøre henholdsvis medierne, deltagerne og seerne. Big Brother er i medierne blevet udråbt som et revolutionerende program, som rykker grænser for alle aktører deltagere, producenter og seere. Men denne diskussion er kun ny i Danmark. Den hollandske tv-station Victoria var den første, som udsendte det hollandske koncept i efteråret Produktionsselskabet Endemol B.V. har nu solgt programmet til adskillige tv-stationer verden over. I Tyskland kører Big Brother i skrivende stund for tredje gang. 28 Big Brother tager udgangspunkt i, at ti udvalgte deltagere 29 skal tilbringe 100 dage i et totalt overvåget hus uden kontakt til omverdenen. Fælles for de forskellige lande er, at overvågningen i huset og de grundlæggende regler går igen. Den danske udgave gik i luften den 28. januar fra Sluseholmen i det sydlige København. Her i landet produceres programmet af Metronome, der i øvrigt er delvist ejet af Endemol, og sendes dagligt på TvDanmark2. Programmets Opbygning Big Brother er et innovativt koncept, idet det trækker på inspiration fra mange forskellige medier og genrer, der kombineres på en måde, så seerne kan følge de ti deltagere. De 24 kameraer og 56 mikrofoner tillader seerne nøgternt at følge og dokumentere, hvordan en gruppe mennesker reagerer og handler, når de isoleres i 100 dage. Big Brother er som udgangspunkt et underholdningsshow, der inkorporerer elementer fra såvel game- og talkshows, som fra dokumentarprogrammer og soap-operas. Inkorporering af andre genrer Konkurrenceelementet fra gameshows består i, at deltagerne hver fjortende dag internt skal nominere to fra huset, der den følgende uge stemmes hjem af programmets seere, der har mulighed for at ringe og afgive en stemme på én af de to nominerede. Herved kan det ses som en art darwinistisk survival of the fittest, hvor den med den bredeste publikumsappel vil stå tilbage som vinder. Derudover bliver deltagerne som gruppe hver uge præsenteret for en ny opgave, der skal løses i fællesskab. Denne ugeopgave er en del af Endemols koncept og går igen i samtlige programmer, selvom selve opgavens indhold er individuel fra land til 28 Weper, Torsten, Audiens hos Big Brother, Information, 27. januar Deltagerne i Danmark er Anja, 23; Chris, 20; Christian, 24; Eva, 25;; Jill, 24; John, 40; Nico, 25; Pil, 33; Suzanne, 21 og Søren, 25. Senere ankom Eddie, 26 og Naja, 25 15

16 land. 30 Dette giver producerne mulighed for at påvirke forløbet inde i huset. I forbindelse med opgaven får deltagerne mulighed for at satse en vis procentdel af deres fastlagte budget, der bruges til indkøb af såvel mad som cigaretter og alkohol. Hvis opgaven løses tilfredsstillende får de en større mængde penge at spendere hvis ikke må deltagerne leve tilsvarende spartansk.. Talkshowelementet udgøres af det ugentlige program Big Brother Talkshowet, der med Lisbeth Jannicke som vært er tilknyttet afstemningerne om torsdagen, og hvor forskellige gæster udtaler sig mere dybdegående om begivenhederne i huset. For eksempel medvirker to psykologer, der analyserer og fortolker deltagernes handlinger. Dokumentarelementet bliver blandt andet fremhævet af fortællestemmen, der guider seeren rundt i programmets udvalg af situationer fra huset og til en vis grad er med til at skabe det narrative forløb. Big Brother er desuden en slags soap-opera, for det første fordi det er en føljeton, som kører over en lang periode; for det andet fordi der sker noget nyt hver gang, som har sammenhæng med tidligere afsnit eller med deltagernes rolle; for det tredje, fordi man nemt kan følge med i programmet uden større kendskab til serien, idet man hurtigt lærer, hvad personernes forskellige roller er. Programmet finder også inspiration i andre reality-programmer, som for eksempel Robinson Ekspeditionen, hvilket ses på den måde, hvorpå produktionsholdet søger at skabe det narrative forløb i den cirka halve times sammenklipning, der dagligt vises på TvDanmark 2. Disse forløb bygger især på konflikter deltagerne imellem og er ofte klassisk bygget op, med en optakt til den givne konflikt, et klimaks og et efterspil. I præsentationen af disse handlingsforløb ledsages billederne af en mandlig fortællestemme, et element der som sagt er hentet fra dokumentar- og dokusoap-genrerne (se kapitel 3, Realitytv), hvilket efterlader seerne med et minimum af mulighed for fortolkning. Tilknyttet selve Big Brother-programmet er der to separate shows. Der er Big Brother Live, der er et underholdningsshow med Anette Toftgård og Mads Vangsø som værter, og der er det førnævnte Big Brother Talkshowet. Big Brother Live er underholdning, hvor værterne kommenterer de seneste begivenheder i huset og interviewer personer med relevans for programmet. Big Brother Live er unikt for den danske produktion, da det ikke er en del af det oprindelige koncept. 31 Big Brother adskiller sig fra andre reality-programmer, idet konceptet, udover tv inkorporer Internettet (Opasia), avisen (Ekstra Bladet) og radioen (The Voice) som sekundære formidlere. Derudover indeholder konceptet som nævnt elementer af andre genrer, som for eksempel talkshow og dokumentar. Alligevel må man konstatere, at der på det stilistiske plan er en lang række fællestræk med andre reality-programmer, idet Big Brother gør brug af mange af de samme midler som disse til at opnå det, Anne Jerslev betegner som liveeffekt se kapitel 3, Reality-tv. Et af Big Brother-programmernes primære virkemidler, når det gælder opnåelse af liveeffekten, er den fokusering der er på det faktum, at beboerne overvåges. Det kommer blandt andet til udtryk i de mange reklamespots for programmet, der er på TvDanmark 2. Her får seerne at vide, at Big Brother er overvågning døgnet rundt, hvilket er med til at skabe programmets autenticitet. Samtidig gøres der ofte også 30 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, s. 11, l Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, s. 12, l

17 opmærksom på at det er live, hvilket dog ikke altid er tilfældet, da det forholder sig sådan, at optagelserne først bliver vist efter et døgn. Et andet virkemiddel, hentet fra klassisk dokumentar, er den fortællestemme, der sammenbinder tråde i handlingen, der måske ellers ville være usammenhængende. At der konsekvent tales i nutid giver seerne en fornemmelse af øjeblikkelighed og uforudsigelighed, selvom klippene som sagt er et døgn gamle. Castingen Det oprindelige antal på 10 deltagere, som skulle befinde sig i Big Brotherhuset i maksimalt 100 dage, er valgt ud fra klare kriterier. Produktionsselskabet har ikke været interesseret i at skabe konflikter fra dag ét ved at vælge deltagere med vidt forskellige baggrunde og meninger. Vores umiddelbare indtryk af deltagerne er, at det er en meget homogen gruppe. Dette skal forstås på den måde, at vi overordnet set har med unge at gøre, selvom der dog er to der aldersmæssigt skiller sig ud. Det drejer sig om Pil på 33 og John på 40. Disse to har dog i sammenhængen fremstået som unge på niveau med de øvrige deltagere. Dermed passer deltagernes gennemsnitsalder til TvDanmark 2s målgruppe, som er Caster på Big Brother, Malene Ravns argument for valget af en tilsyneladende ens flok unge er, at det er for let at sætte for eksempel en nynazist og en andengenerationsindvandrer sammen for at fremprovokere konflikter. Deltagerne skal desuden tilbringe lang tid sammen, uden mange aktiviteter. Derfor er det også vigtigt for selskabet bag udvælgelsen, at deltagerne kan fungere sammen i længere tid. Er de for forskellige, vil det ganske enkelt være uudholdeligt for deltagere såvel som seere. 33 Selve castingen er foregået lige siden, det blev en realitet, at Big Brother ville komme til Danmark. Malene Ravn er en af dem, som har haft mest med udvælgelsen af de ansøgere at gøre, 34 og det er hende, der fungerer som deltagernes kontakt til omverden. Men i udvælgelsesprocessen har der været flere personer involveret. Ud over to hoved-castere har også vores anden kilde fra Metronome, Erik Engesgaard, været med. Ifølge de to kilder er de vigtigste motiver for deltagerne at skabe karriere i medieverdenen og afprøve egne grænser, eller sagt med andre ord at bruge Big Brother som en anden slags psykologisk bungee jump. 35 Malene Ravn mener bestemt ikke, at pengepræmien på ,- alene er motivation nok til at lade sig isolere i et hus i hundrede dage. Hun sige direkte, at flere af de unge vil bruge Big Brother som springbræt til en karriere inden for medieverdenen. TvDanmark 2 er kendt for at invitere unge, der gerne vil være på, til at komme og prøve deres chance. Som da tv-kanalen søgte skærmtalenter i juni 1999, 36 har det ikke været et krav, at man skulle have særlige talenter. Blot at have et ansigt og en personlighed, som gør sig på skærmen, er kvalifikation nok. 32 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Stjerne eller skurk?, Politiken, søndag den 25. marts Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Strand, Kurt, Journalismens meningsløse ulidelighed, s

18 Den Redaktionelle Proces Eftersom der er adskillige delkomponenter i det maskineri, der hedder Big Brother, er opbygningen af redaktionen ganske omfattende. De ansatte på redaktionen har alle vidt forskellige erfaringsmæssige baggrunde. Størstedelen af det rent tekniske personale, for eksempel produceren og fotograferne er forholdsvist uerfarne. Lydmændenes erfaring, derimod, er af tekniske årsager prioriteret højt, da der er 56 mikrofonlinier åbne 24 timer i hver af de 100 døgn Big Brother sendes. 37 Også tilrettelæggerne, som har døgnvagt i kontrolrummet lige ved Big Brother-huset er højt prioriteret. De sidder konstant og inddeler i klip, hvad de tror kan være en historie. Dagen efter kan redigeringsteknikerne gennemse det udvalgte stof og vælge, hvad der skal vises og hvordan. Til dette siger Erik Engesgaard: Der er en hel afdeling, der kun har med [redigering] at gøre. Der sidder vi jo også ind over og afgør, hvem vi gerne vil følge i øjeblikket. Hvem synes vi ikke er eksponeret nok. Hvad for en historie, hvad for nogle tråde vil vi gerne følge. 38 Citatet illustrerer den magt, produktionsholdet faktisk besidder. Det betyder, at de kan følge den person, de ønsker, hvilket kan tage eksponering fra en anden. Redigeringen kan dermed få indflydelse på udfaldet af seernes afstemninger, hvis en deltager bliver under-eksponeret som følge af producerens beslutning. Malene Ravn nævner, at John måske ikke havde forladt huset, hvis han vidste, hvordan de i sammenklipningen havde fremstillet ham. I forbindelse med en 37 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l. 679 fest i huset var John blevet særdeles beruset og havde opført sig krænkende over for Anja. John udtalte efterfølgende, at han havde haft en idé om, at seerne havde opfattet ham negativt på grund af denne opførsel, hvilket var en af årsagerne til, at han forlod huset. 39 Dog var han ikke i sammenklipningen blevet fremstillet nær så negativt, som han formodede. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om han var gået, hvis han kendte til den egentlige fremstilling. Det samme gjorde sig gældende i forbindelse med, hvad der i programmet fremstod som Suzannes flirteri med Søren. Her blev deres forhold præsenteret som en optakt til noget romantisk, mens Susanne ikke selv opfattede det som noget sådan. Der var underlægningsmusik i baggrunden i nogle af de klip, der viste dem i situationer, hvor det umiddelbart fremstod som flirteri. Dette mente Suzanne var en manipulation af det, som hun i virkeligheden havde opfattet som uskyldigt venskab. 40 Ud fra dette udleder vi, at deltagerne har en konkret opfattelse af sig selv og deres daglige liv i huset, som adskiller sig væsentligt fra seernes. TvDanmark 2s strategi er, at de søger, som Erik Engesgaard nævner i ovenstående afsnit, at spille på visse historier frem for andre. Selv om de ikke kan få billederne til at lyve, kan de med andre midler manipulere i redigeringen, 41 hvilket tydeliggøres af Suzannes eksempel. Redigeringsteknikerne ser en situation, som de mener er en god historie. Denne situation bliver så redigeret ind i programmet, der lægges romantisk musik i baggrunden, og speakerens kommentarer leder tankegangen hen på noget romantisk. 38 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Suzannes udtalelse er citeret efter hukommelsen 41 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l

19 Malene Ravn giver dog udtryk for, at man ikke ønsker at udlevere deltagerne. Det er et kriterie, når produktionsholdet nøjsomt udvælger, hvad de vil vise seerne. Dog slår Erik Engesgaard fast, at selvfølgelig går vi efter dramaet. Konfliktstof er altid det mest spændende. 42 Dermed sagt, at de vægter drama, og om de udleverer folk eller ej kan diskuteres. Da John i et afsnit i meget beruset tilstand blottede sig, tog Anja på brysterne og sagde obskøne ting til andre af deltagerne, viste man ikke blot meget af det i de efterfølgende Big Brother Ugen, men også lod web-cams sende episoden ud på Internettet. 43 Hvor deres samvittighedsgrænse nøjagtigt går er svær at definere på baggrund af denne udtalelse fra Erik Engesgaard. Selv om Erik Engesgaard og Malene Ravn siger, at de ikke udleverer deltagerne, modsiger de altså sig selv i dette tilfælde de mere eller mindre pinlige billeder kom ud både på Internettet og tv. Totalkonceptet Når man ser på den måde, hvorpå Big Brother som koncept gør brug af mange forskellige medier, er det nærliggende at bruge begrebet totalkoncept om Big Brother. Det totale i konceptet er primært, at det giver seeren en følelse af, at Big Brother er tilstede, hvor end man vender sig hen. Idéen er, at hvad enten man ser tv, hører radio, læser avisen eller går på Internettet, indfinder Big Brother sig og kræver opmærksomhed og stillingtagen. Selvfølgelig kræver dette seerens aktive deltagelse, idet det i sidste ende er ham eller hende, der sidder med fjernbetjeningen i hånden, men såfremt man ønsker at tildele 42 Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l Interview 3, Erik Engesgaard og Malene Ravn, l. 856 konceptet opmærksomhed, er det utroligt let at opnå adgang til et medie, der formidler konceptet. Samtidig bevirker sammenblandingen af genrer, at programmet kan udfylde en utrolig stor del af sendefladen og stadig virke varieret og alsidigt. Ydermere gør denne allestedsnærværelse, at også andre medier, der ellers ikke er direkte tilknyttet konceptet, fristes til at bringe Big Brother-relateret stof, netop fordi konceptet påberåber sig så stor opmærksomhed, og man derved er i stand til at skaffe sig et større publikum, hvis man hopper med på vognen. Det ugentlige programmateriale Ser man på selve Big Brother-programmet på TvDanmark 2, er noget af det første man bemærker, at frekvensen af programmateriale er utrolig høj. Som et minimum udfyldes tre timer af programfladen af Big Brother-stof torsdag og lørdag endda helt op til fem timer. Dog er det kun procent af dette materiale, der er nyt, idet programmet gør storstilet brug af genudsendelser. Ugentligt udgør Big Brother cirka 24 timer af TvDanmark 2s sendeflade, hvoraf kun syv timer er reelt nyt materiale. Selv efter programmets afslutning fortsætter TvDanmark 2 med daglige genudsendelser, klippet sammen på nye måder. De mange genudsendelser bidrager til ensretningen i modtagernes oplevelser man sikrer, at alle får den samme historie. Ud af de førnævnte syv timers nyt materiale er cirka halvdelen optagelser fra huset, den anden halvdel fra et af studierne. Ægte liveoptagelser forekommer kun ganske få minutter om dagen og det er kun sjældent, det sker. I Big Brother Live, underholdningsprogrammet med Mads og Anette, klipper de en gang imellem over til huset, hvor de snakker kortfattet med beboerne. Desuden viser de også få minutter med beboerne i talkshowet om torsdagen, hvor man 19

20 følger deltagernes reaktioner på henholdsvis nomineringer og resultat af afstemning. Markedsføring af Big Brother Markedsføringen af Big Brother-fænomenet er massiv. Det startede med pressemeddelelser og reklamer for programmet flere måneder i forvejen på TvDanmark 1 og 2. Andre programmer på kanalerne beskæftigede sig med programmet. Journalist Kaare Sand har i sit 48 timer, et dokudrama program på TvDanmark 2, fulgt nogle af de håbefulde ansøgere inden offentliggørelsen af de faktiske deltagere. I programmet fulgte man også Malene Ravn og den øvrige casting-del. Siden den stille start med et timeur i højre hjørne på TvDanmark 2s skærm, der talte ned til starten på programmet, er danskerne blevet gjort opmærksom på Big Brothers ankomst til Danmark. Det skaber en bred eksponering af Big Brother, at The Voice, Ekstra Bladet og TvDanmark 2 samarbejder. Dette samarbejde medierne imellem er ikke set før. I denne forbindelse udtaler Poul Nesgaard, at seertallet formentlig ville være langt mindre end de cirka , der normalt ser Big Brother, 44 hvis samarbejdet ikke havde fundet sted. Dette er en tankevækkende udtalelse, der lyder plausibel, men dog ikke er direkte verificerbar. Om ikke andet kan man sige, at det er en del af drivkraften bag Big Brother, og at der i hvert fald er flere, der ser Big Brother på grund af markedsføringen, end hvis der ingen markedsføring havde været. Musikken er også markedsført i Big Brother Live, og er dermed en del af Big Brother konceptet. Sony Music har udgivet en opsamlings-cd med blandt andet temaet fra Big Brother-udsendelserne. Samme tema kan også høres som ringetone på mobiltelefoner, hvilket bidrager til Big Brothers allestedsnærværelse. Direkte markedsføring TvDanmark 2 har eksklusive aftaler med Ekstra Bladet og radiostationen The Voice, Din Big Brother Radiostation. Sidstnævnte afholdt en konkurrence, hvor man ligefrem kunne komme ind i Big Brother-huset på lige vilkår med de øvrige deltagere. TvDanmark 2 afholdt en konkurrence, hvor vinderen kunne invitere ni af sine venner til fest i Big Brother-huset. Den eksklusive aftale med Ekstra Bladet består i, at formiddagsavisen har førsteret til alle interviews og begivenheder, de må finde relevante som nyhedsstof. Indirekte markedsføring Markedsføringsstrategien skaber en sneboldeffekt. Dels debatterer journalister, medieforskere og andre eksperter livligt i aviser, tv-programmer og i radioen, og dels er emnet meget aktuelt og er derfor interessant stof for flere andre aviser end Ekstra Bladet. Dette gør, at mange medier i løbet af Big Brothers sendeperiode er blevet indirekte involveret i markedsføringen, 45 enten gennem positiv eller negativ omtale af programmet. Al PR er god PR, lyder en talemåde, og den kan med rette 44 Interview 1, Poul Nesgaard, s. 28, l Blandt de kanaler, der beskæftiger sig med fænomenet, er DR og DR 2 med programmerne Horisont og Debatten. 20

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg København den 20. marts 2006 Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 Peter Niels har ved mail af 15. december 2004 indgivet en

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004 TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET København den 21. oktober 2004 Reklameafbrydelser og skjult reklame i Forunderlig forandring sendt på TV Danmark

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere