Scandinavia House. Kulturformidling og Markedsføring. Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scandinavia House. Kulturformidling og Markedsføring. Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen"

Transkript

1 Scandinavia House Kulturformidling og Markedsføring Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen Det Informationsvidenskabelige Akademi Vejleder: Nanna Kann-Christensen ord 15077

2 Abstract Formålet med denne opgave, er at undersøge, hvilke kulturpolitiske rationaler der danner baggrund for formidling af kultur, og hvordan man kan se på dette i forhold til begrebet markedsføring. Der undersøges hvilke mekanismer, der bruges inden for kulturformidlingen i forhold til at navigere imellem forskellige aktører indenfor kultur- og erhvervslivet. Disse områder undersøges i forhold til en specifik case; kulturhuset Scandinavia House i New York. Scandinavia House formidler skandinavisk kultur til amerikanere igennem blandt andet udstillinger, film og koncerter. Undersøgelsens empiri er et kvalitativt interview med kulturformidler i Scandinavia House, Kyle Reinhart. Det undersøges hvilke rationaler der formidles ud fra i huset, hvordan huset markedsfører sig og om der er udefra kommende aktører, der har indflydelse på hvad der formidles. Harry G. Frankfurts teori Bullshit-teorien præsenteres og afprøves på empirien med henblik på at afklare om begrebet bullshit bruges af Reinhart som mekanisme til at navigere imellem forskellige aktører. Det konkluderes at brugen af denne teknik kan være en nødvendighed når man som kulturformidler arbejder i et krydspres mellem mellem kultur- og erhversliv. This study seeks to examine which cultural rationales are at stake in the facilitation and communication of culture, and how one can look at this in relation to the field of marketing. It is examined what rethorical mechanisms are being used in cultural communication in terms of navigating between different players in the cultural field and in the world of business. These fields are examined in relation to a specific case; the cultural venue Scandinavia House in New York. Scandinavia House presents Scandinavian culture to the American citizens through art exhibitions, films and concerts among other things. The empiric basis of the study is a qualitative interview with Film and Cultural Programs Coordinator, Kyle Reinhart. It is examined which cultural rationales are the basis of the communication, how Scandinavia House promotes itself as a cultural venue, and if there are outside players, who influence what is being communicated in terms of cultural programs. Harry G. Frankfurt s Bullshit-theory is presented and tested in relation to our empirical basis, in order to clarify if Frankfurts concept of bullshit is being used by Reinhart in order to successfully navigate between different players. The study concludes that it might be a necessity to use bullshitting, when you work as a facilitator of culture in a cross field between the cultural field and the business world.

3 Indholdsfortægnelse Indledning 2 Metode 3 Scandinavia House 5 Kyle Reinhart vores interviewobjekt 6 Kultur et hyperkomplekst begreb 7 Markedsføring 9 3 idealtypiske rationaler 13 Oplevelsesøkonomi 16 4 E er en model til analyse 20 Et fremtidig perspektiv? 25 On Bullshit 29 Konklusion 34 Literaturliste 35 Digitale kilder 36

4 Indledning (JVP) Denne opgave udspringer i en undren over de forskellige tanker bagved dét at bedrive kulturformidling, og en oplevelse af at kulturformidling er et meget positivt ladet ord, mens markedsføring, som i form mange gange ligner kulturformidling, indenfor vores fagfelt opfattes som negativt. Når man skal arbejde med kultur, skal man i dag også manøvrere indenfor markedsføring, men dette aspekt indenfor vores fag bliver efter vores erfaring forbigået, for eksempel i vores uddannelse som kulturformidlere. Som man kan se i IVAs studieordning, er markedsføring eller beslægtede fag ikke repræsenteret. Kunstformidleren arbejder med begreber som oplevelsesøkonomi, branding, synliggørelse, kulturøkonomi, kreativ industri, identitet, innovation og udvikling. Alle disse smager af markedsføring, og bliver måske af, kulturformidleren mange gange brugt som dette. Men vi taler ikke om elefanten i rummet. I tillæg har vi en interesse for kulturformidling i global forstand. Hvordan arbejder man med kulturformidling af en kultur i en anden, og hvad er tankerne bagved? Da vi begge besøgte World EXPO i Shanghai sidste år, var det meget tydeligt, at det i denne setting handlede om at markedsføre sit land at skabe forudsætninger for turisme og erhvervsliv. Islands og Norges pavilloner var fyldt med naturbilleder og økoturisme, Sveriges med IKEA legeland, og Danmark promoverede sig selv under sloganet WelFairytale, med den lille havfrue placeret i et bassin til at modtage de besøgende. Men det var også et kulturformidlingsaspekt i det, ved at man jo kommer på besøg i et andet lands kultur i deres pavilloner. Den lille havfrue har ikke kun værdi som markedsføringsgreb, men også som et kulturobjekt og dansk kunstikon. Folkemusik og madkunst blev serveret når man besøgte Norge. Sverige kunne byde på en børnevenlig oplevelse med Astrid Lindgrens litterære figur Pippi Langstrømpe. For ikke at tale om pavillonernes design og udsmykning. I denne opgave har vi valgt at bruge Scandinavia House i New York som case for vores undersøgelser. I udgangspunktet virker det som et hus der skaber rammer omkring det Skandinaviske mindretal i byen, og som tilbyder sine faciliteter til at formidle nordisk kultur i markedsføringsøjemed. Dette var i hvert fald vores umiddelbare indtryk. Som man kan læse videre i opgaven, er huset noget andet, og efterhånden som vi undersøgte huset nærmere, indledende via online ressourcer, var det vanskeligt at forstå hvad deres funktion i virkeligheden er og hvorfor de egentlig eksisterer, hvem de formidlet til og hvorfor. I april 2011 besøgte vi Scandinavia House for at indhente empiri og blive klogere på vores case. Det viste sig at det var meget komplekst, da huset bliver stærkt påvirket af ydre kræfter. Ved, at de er et kulturhus, der beliggende i én kultur, skal formidle en anden, og fordi at linjerne mellem markedsføring og kulturformidling måske ikke er så skarpe. For at vise og undersøge denne kompleksitet skal vi besvare følgende problemformulering: Med Scandinavia House som case: Ud fra hvilke rationaler formidler man kultur og hvordan kan disse undersøges i forhold til markedsføring? Hvilke mekanismer bruges der til at navigere mellem de to felter? 2

5 Metode (KDT) For at besvare problemformuleringen, skal vi gennem vores metode dække følgende områder i forhold til vores case: Markedsføring, kulturformidling og forskellige rationaler, det oplevelsesøkonomiske samfund, mekanismer til at navigere i tilsyneladende modsatrettede rationaler. Udover dette skal vi, med egen empiri, dække de konkrete forhold i Scandinavia House der relaterer til vores problemstilling. Vores empiriske grundlag bygger på et kvalitativt interview med Kyle Reinhart, kulturformidler i Scandinavia House, foretaget den 12. April 2011 i Scandinavia House i New York. Vi har valgt denne metode for at kunne få uddybende svar på spørgsmål om kulturformidling og markedsføring i Scandinavia House samt omkring husets bagvedliggende rationaler. På denne baggrund har vi valgt at interviewe Kyle Reinhart, da han er i sin stilling som Film and Cultural Programs Coordinator i Scandinavia House, arbejder med sammensætning og udvalg af husets kulturelle programmer. Interviewguide er vedlagt opgaven (Bilag 1). Vores empiri bygger på dette ene interview. Vi er opmærksomme på, at det havde været en fordel at interviewe hans chef, der tager de økonomiske beslutninger, og har direkte kontakt med sponsorer. Samt den anden kulturformidler, der er ansat i huset. Dette for at få et bredere perspektiv og at forstå husets kulturformidling og det, der påvirker den. Dette var desværre ikke muligt på det pågældende tidspunkt. Vi bruger ikke interviewet i sin helhed, men uddrag af det, i form af citater, der belyser det centrale i vores problemstilling. Teorien bag vores empiri bygger på dels Interview Introduktion til et håndværk af Steiner Kvale og Svend Brinkmann og på Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv redigeret af Magaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer. Vores interviewguide er udarbejdet på baggrund af førstnævnte, og sidstnævnte er brugt i forhold til en konstruktivistisk tilgang til analyse af vores empiri. Da det vi undersøger er komplekst, benytter vi os af flere teorier, for at analysere os frem til en konklusion. Disse vil blive præsenteret i de afsnit, hvor de forskellige emner bliver afdækket. Opgavens opbygning er som følger: Vi introducerer indledningsvis Scandinavia House, hvor vi også afgrænser vores case. Herefter følger der en præsentetion af Kyle Reinhart. Denne efterfølges af en introduktion til vores to hovedbegreber; kulturbegrebet og markedsføringsbegrebet. Afsnittet om kulturbegrebet kommer overordnet ind på to kulturbegreber det smalle begreb kulturlivet og det bredere begreb livskulturen. Dette er en forholdsvis kort introduktion, da vi videre i opgaven kommer nærmere ind på begrebet. Man kan herefter læse om markedsføringsbegrebet, som bliver præsenteret og analyseret kort. Herefter kommer vi nærmere ind på kulturpolitiske rationaler i afsnittet 3 idealpolitiske rationaler hvor vi ser på hvilke kulturpolitiske rationaler kulturen har været underlagt. I afsnittet om oplevelsesøkonomi ser vi på kulturen og markedsføringen i et oplevelsesøkonomisk perspektiv i forhold til det samfund Scandinavia House skal navigere i. Herefter vil vi 3

6 forfølge de kulturpolitiske rationaler, og undersøge hvordan de påvirker kulturformidlingen i Scandinavia house, og læseren vil blive præsenteret for en enkel model som visualiserer de forskellige aktører omkring huset. Vi vil derefter præsentere og analysere mulighederne for et fremtidigt perspektiv for kulturformidleren. Til sidst analyserer vi dele af vores interview, ved hjælp af Bullshit teori, for at forklare én mekanisme, der kan bruges for at navigere mellem forskellige rationaler. For god ordens skyld, skal der nævnes følgende: Der vil i teksten blive markeret med initialer hvem, der har haft det overordnede ansvar for det pågældende afsnit med KDT (Karin Dorthea Toft) og JVP (John Vige Pedersen). Citater fra publikationer vil markeres i kursiv skrift i teksten. Citater fra interview vil markeres med kursiv skrift og indryk i teksten. 4

7 Scandinavia House (JVP) The American-Scandinavian Foundation (ASF) åbnede i år 2000 dørene til det nybyggede Scandinavia House. Organisationen ASF blev etableret i 1911, og har de sidste 100 år primært beskæftiget sig med at styrke uddannelsesmæssig udveksling. Dette, som navnet siger, mellem USA og de skandinaviske lande. De har i løbet af deres virke, udover de skandinaviske lande, også føjet Finland, Island og Færøerne til listen af lande de samarbejder med. Når vi taler om Skandinavien, i denne tekst, så taler vi altså om Norden og bruger de to ord synonymt. Der var hovedsageligt to grunde bagved at bygge Scandinavia House. Den første grund var, at de havde brug for et hovedkvarter. Den anden grund var, med basis i det, som hidtil havde været ASFs sekundære funktion, at promovere nordisk kunst og kultur. ASF har gennem hele sin eksistens afholdt kulturelle begivenheder, dog ikke i egne lokaler og kun sporadisk. Dette førte, med Scandinavia House tilblivelse til, at de i dag har et åbent kulturhus, der har udstillinger, events, filmvisninger, koncerter etc. Alle disse begivenheder skal, for at passe ind i husets profil, have en tilknytning til norden. Huset er altså organisationen ASFs hovedkvarter, og i huset arbejdes der med mange forskellige områder indenfor kulturudveksling mellem Norden og USA. Vi forholder os ikke i, vores analyse, til andre aspekter end deres kulturelle program i selve Scandinavia House, og de som arbejder direkte med dette. Selv om vi er klar over at der kan være modsatrettede interesser og meninger indenfor husets vægge, så vil vi ikke komme så meget ind på dette da det bliver for komplekst og uhensigtsmæssigt i forhold til at besvare vores problemstilling. ASF er en non-profit organisation, og er afhængig af frivillige, velgørere og sponsorer for at overleve. Blandt sponsorerne kan man i ASFs årsrapport (2007) blandt andet finde følgende navne fra det nordiske erhvervsliv: Mærsk, Nokia Group, Statoil, SAS og Volvo. Men i forhold til Scandinavia House som kulturhus, så er det de nordiske konsulater i New York og de nordiske ambassader i Washington, som er hovedsponsorer. Med andre ord, er det de nordiske landes skatteborgere, der betaler for mange af begivenhederne i Scandinavia House. Vi tager derfor, i analysen, hovedsageligt, udgangspunkt i ambassaderne og konsulaterne som sponsorer, og ikke det private erhvervsliv. Dette er fordi det er Scandinavia House vi undersøger, og ikke ASF i sin helhed. Scandinavia House udbyder udstillinger og arrangementer indenfor fem kategorier: Kunst, film, musik, litteratur og arrangementer for børn. Nogle eksempler på hvad disse kategorier kan indeholde er hentet fra husets kulturelle program for 2011: Nordic-by-New York: Nordisk samtidskunst med værker af bl.a. Tal R og Per Kierkeby. New Nordic Cinema: Filmserie med indflydelsesrige og succesfulde film fra Norden; bl.a. Lille Soldat og Det Røde Kapel. Out of Scandinavia: New indiemusic from the Nordics. 5

8 Nordic Influences: Americans Look at Great Nordic Writers: paneldiskussioner om bl.a. Knut Hamsund, Tove Jansson og Karen Blixen. Scandinavian Sing-a-long: To danske musikere introducerer engelske versioner af nordiske sange til børn. Scandinavia House indeholder udover kontorer og udstillingslokaler; en biograf, et børnecenter, festlokaler, en restaurant der serverer mad fra det nordiske køkken og en lille butik, som sælger nordisk design, bøger og et lille udvalg af nordiske specialiteter indenfor madvarer og slik. Kyle Reinhart vores interviewobjekt (JVP) Kyle Reinharts funktion i huset er som Film and Cultural Programs Coordinator. Det er altså ham, som sammensætter Scandinavia Houses kulturelle program i samarbejde med sin kollega og husets kunst og kulturbestyrelse. Han arbejder ikke som kulturformidler i den forstand, at han er i direkte kontakt med publikum, men som den der udvælger og sætter det sammen som skal opleves i huset. Han har arbejdet for Scandinavia House i 5 år. Han startede som frivillig i huset for at, som han fortæller os i interviewet, kunne komme til filmvisning gratis. Han blev så fastansat da hans nuværende stilling blev ledig. Dét, at han har boet i Danmark i en periode, gør, at han er kendt med nordisk kultur. Derudover er hans faglige baggrund studier i film, litteratur og kultur. Hans mastergrad er taget i Europæiske filmstudier, med fokus på nordiske film. Det er hans position som kulturformidler og repræsentant for Scandinavia House, som i forhold til vores analyse, gør ham til et relevant interviewobjekt. 6

9 Kultur et hyperkomplekst begreb (KDT) For at kunne forstå hvad vi taler om, når vi taler kulturformidling, må vi først se på hvad ordet og begrebet kultur dækker over. Dette er en kort introduktion til begrebet, som i de følgende afsnit bliver nærmere behandlet. Den danske filosof Hans Fink beskriver i artiklen Et hyperkomplekst begreb, kulturbegrebet som værende ikke bare komplekst, men hyperkomplekst. Et ord svarer til et hyperkomplekst begreb, såfremt det har et betydningsunivers, som rummer betydningskomponenter, der isoleret betragtet er i indbyrdes modstrid eller på uforenelige niveauer, men som samtidig har et uudsletteligt enhedspræg og en uafviselig indre sammenhæng. (Fink, H., (1988)) Begrebet dækker altså over adskillige betydninger, alt efter hvilken kontekst det bruges i. Da begrebet, som Fink, skriver er hyperkomplekst, vil vi begrænse os til at se på nogle af de kulturbegreber vi beskæftiger os med i opgaven. Vi kan naturligvis ikke komme ind på alle aspekter af kulturbegrebet i en opgave som denne, så vi vil derfor tage udgangspunkt i de to kulturbegreber, der typisk bruges i dag. Der skelnes mellem et smalt kulturbegreb, Kultur med stort K og et bredere begreb, kultur med lille k. Det smalle begreb Kultur er det æstetiske kulturbegreb, som igen kan underinddeles i det vi forstår som kulturlivet. I forståelsen kulturlivet, taler vi blandt andet om dannelseskultur, industrikultur og folkekultur. Det begreb vi taler om, i forbindelse med Scandinavia House, er primært det smalle kulturbegreb, som formidles igennem forskellige koncerter og arrangementer. Og når vi i daglig tale bruger ordet kultur, forbinder vi det ofte kun med billedkunst, litteratur, musik og teater. Man taler om at være kulturel eller om kulturelle oplevelser. I denne forstand tænkes der på finkulturen, eller den pæne traditionsrige kultur (Tveit, Å.K.(2004)). Denne kultur kaldes også det universalistiske kulturbegreb; det man dannes ved, og som man enten har, eller ikke har. Kristian Himmelstrup citerer i sin bog Kulturens former og institutioner den danske litteratur- og kulturforsker Johan Fjord Jensen. Han beskriver dette kulturbegreb som: (..) et samlebegreb for alt det, mennesket er i stand til at skabe, for alt det, det har skabt som artefakter, og for det, det kan tilegne sig, og udvikle sig igennem. (Himmelstrup, K.(2004)) Det brede kulturbegreb kultur med lille k, dækker det man i antropologisk forstand forstår ved livskulturen. I bogen Kulturens former og institutioner defineres, kultur med lille k, som værende: ( ) den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet. (Himmelstrup, K. (2004)) Her indeholder definitionen også kunsten, men breder sig langt videre til at omfatte mennesket i samfundet som helhed. Begreber som viden, tro, moral, lov, skik og brug, er begreber, der naturligt tages både politisk og folkelig stilling til og som dækker 7

10 samfundet i alle dets aspekter (Himmelstrup, K.(2004)). Vi bruger ordet kultur til at beskrive den fælles arv, vi har som mennesker; som individer, som borgere i et land eller i verden. Det bredere samfundsmæssige begreb kaldes også det relativistiske kulturbegreb. Det er det vi definerer os selv ud fra som eksempelvis danskere. I modsætning til det universalistiske kulturbegreb, er dette ikke noget vi kan betragte udefra, men noget vi selv er en del af. Det er det vi får øje på i mødet med andre kulturer. I vores interview med Kyle Reinhart, taler han primært om Kultur med stort k, i forbindelse med sit arbejde som kulturformidler. Og ser vi på de udstillinger og arrangementer som vi viser eksempler på i vores præsentation af Scandinavia House, vil vi definere dem som værende primært finkulturelle. Vi vil dog forholde os kritisk til vores egen empiri i denne forbindelse, da vi ikke spørger Reinhart hvad hans definition på kultur er. Så det er altså udelukkende den måde vi selv vil definere kulturarrangementer i huset på. Som hovedorganisation beskæftiger ASF sig med kulturbegrebet i bredere forstand, idet organisationen arbejder for international uddannelsesmæssig og kulturel forståelse, gennem blandt andet udvekslingsophold på universiteter eller i firmaer, altså med dele af livskulturen i henholdsvis Skandinavien og USA. Men som hovedorganisation for Scandinavia House, arbejder ASF naturligvis også indenfor kulturlivet. Ser vi endelig på de nordiske konsulater, ASF og Scandinavia House samarbejder med, arbejdes der ud fra begge kulturbegreber. Som støtter til både kulturlivet, til blandt andet kulturinstitutioner og kunstnere, og som støtte for erhvervslivet, som er del af samfundet i bredere forstand, og en del af livskulturen i henholdsvis Skandinavien og USA. Begrebet kultur kommer til at blive behandlet gennem vores analyse, og vi kommer her i hovedsag til at beskæftige os med kultur med stort K, da det er dette Scandinavia House primært formidler. Men før vi bevæger os videre ind i kulturen, vil vi først undersøge et andet centralt begreb for opgaven, nemlig markedsføring. 8

11 Markedsføring (JVP) Det er markedsføringens opgave, gennem analyse, planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol med alle en virksomheds kundesigtende aktiviteter, at tilfredsstille en given kundegruppes behov samtidig med at tilstræbe at nå virksomhedens mål, idet samfundets langsigtede tarv også tilgodeses. (Have, C. (2004)) Markedsføring er på flere måder bundet op til oplevelsesøkonomien og den instrumentelle kulturpolitik, på den måde at man låner strategier og taktikker fra markedsføringen. Den instrumentelle kulturpolitik henvender sig ikke naivt til alle eller bygger på de forskellige subkulturer og sociale grupperingers egen kultur, men målretter sig mod segmenter og livsstile. Man har lært af markedsføringsstrategierne, at forsøger man at sælge et produkt til alle, så sælger man ingenting. (Skot-Hansen, D. (1999)) Her pointeres det, hvordan vores kulturinstitutioner i større og større grad benytter sig af strategier lånt af markedsføringen. Der laves brugerundersøgelser, der har til formål at afdække kulturinstitutionernes brugere eller kunder så man videre kan målrette sine udstillinger, events, formidling og synlighed til de grupper der allerede kommer, eller måske det allermest vigtige; til de der ikke kommer. Vi vil komme nærmere ind på den instrumentelle kulturpolitik og oplevelsesøkonomien i senere afsnit. Vi beskæftiger os altså i dette afsnit med markedsføring. Man markedsfører når man har brug for noget fra en anden, om det er at købe vores produkt, besøge vores institution, stemme på os til næste folketingsvalg eller bare for at få offentlig opmærksomhed. Man ønsker altså, at få respons eller opmærksomhed fra en eller flere målgrupper. For effektivt at kunne få denne opmærksomhed, må man kende det der trigger den gruppe man vil nå. Man kan kalde det at gå ind i en dialog med brugerbasen eller kundegrundlaget. Det er her, man indenfor markedsføring, håber at finde guld ved at gennemføre undersøgelser; ved at kende sine kunder kan man målrette sit produkt og sin formidling. Man bruger tit segmentanalyser for at undersøge brugerne, hvor man deler kunderne op i forhold til deres livsstil og værdinormer (Have, C. (2004)). Markedsføringen i reneste form handler om, at have et produkt, der skal sælges med overskud til (helst) så mange som muligt, for at opnå økonomisk profit. Den er i allerhøjeste grad designet til at påvirke os, og har stor indflydelse på alt fra de madvarer vi spiser og det tøj vi går med, til hvad vi bruger vores fritid på (Rowley, J. (2001)). The marketing mix is the combination of four major tools of marketing product, price, promotion and place known widely as the 4Ps. ( ) The 4Ps should be extendet to 7Ps to include people, processes and physical evidences. (Rowley, J. (2001)) Rowley (2001) skriver videre om denne markedsføringskombination, at den skal bruges som et redskab til at skabe og beholde et udbud, der er af værdi for kunderne. Og før man tager disse redskaber i brug, er det vigtigt at en organisation kender sin kundebase. Som nævnt tidligere kan dette gøres gennem brugerundersøgelser 9

12 kvalitative og kvantitative men også gennem at kigge på salgsresultater, eventuelle klager og besøgstal. Med andre ord ved at undersøge alle kilder og kanaler til information, hvor kunderne på den ene eller anden måde giver respons til dit produkt. En organisations opgave bliver så at kombinere og designe elementer fra disse værktøjer, for at skabe et udbud, der skiller sig fra konkurrenternes, eller som skaber et konkurrencemæssigt forspring. Markedsføring er altså en måde at skabe (positiv) opmærksomhed omkring sit produkt, og rette sit produkt mod et marked, så det kan omregnes til kroner og øre. Det er et middel til at skabe profit. Det bygger på en kapitalistisk tankegang om frigørelse af økonomiske goder til det private, og at goderne handles i et marked. Man prøver at føre et marked i en ønsket retning. Der ligger altså et økonomisk rationale bagved markedsføringen. Hvis vi udvælger et P, places eller steder, så kan det, hvis man taler om kulturinstitutioner, være en omkostningsfuld affære at lave om på dette. Der skal bygges et nyt bibliotek, et nyt museum, eller som ASF gjorde på Manhattan et hovedkvarter med navnet Scandinavia House. Denne bygning er blevet ASFs brand deres vartegn. Branding er efterhånden blevet et dagligdags begreb, som man forbinder med genkendelse, værdiladning og produktidentitet. Termen brand kan defineres som følger: A brand is a name, term, sign, symbol or design, or a combination of them, intended to identify the goods or services of one seller or group of sellers and to differentitate them from those of the competitors. (Rowley, J. (2001)) Branding skal, når den virker, facilitere kommunikationsprocessen mellem producent og bruger, ved at brandet i sig selv indeholder alle de oplysninger en kunde måtte ønske. Hvis man eksempelvis ser det forholdsvis nye mærke Änglamark i et supermarked, vil man sandsynligvis forbinde dette med økologi til en fornuftig pris. Man behøver altså ikke at nærlæse emballagen for at opfange dette. Ved at skabe et stærkt brand, kan man også skabe et tættere forhold til sine kunder, man kender det og vil ikke bruge andre brands det er et tillidsforhold. En Coca-Cola drikker vil sandsynligvis ikke købe en flaske Pepsi, med mindre at man af en eller grund skulle miste tilliden til Coca-Cola som brand. I forhold til brandet Scandinavia House er selve huset symbolet for deres brand, og man kan forestille sig, at ved at holde sig aktuel og interessant, så vil kundebasen bestå af mere og mere trofaste og hyppige brugere. I interviewet med Kyle Reinhart pointerer han også, at de har en meget trofast kundeskare, som de opretholder et tæt forhold til gennem medlemskab. Men han beklager sig også over, at det er den ældre generation der kommer, og at de gerne vil have fat i den yngre generation, eller som han siger: den næste generation. Er dette et tegn på, at deres branding, deres markedsføring ikke virker, i forhold til den gruppe de gerne vil have fat i? For at undersøge dette må vi se på hvilken markedsføring huset benytter sig af. I forhold til Scandiavia House så kan man tale om markedsføring i to aspekter. Det ene er hvordan Scandinavia House markedsfører sig selv for at tiltrække publikum eller kunder. Når vi spørger ind til hvordan de gør dette svarer han: 10

13 ( ) I like to make series, so if you can get someone hooked in to that ( ). Films works extremely well in series, so we can get them to see everything, get them to come back, we use facebook a lot, we send out all our program information to like blogs, and dailies, and weekly papers and listings etc. Mainly we get listings, we barely rarely get an article written about us, sometimes the exhibitions, will be about the only thing that gets an article. The film series got a review in a last weeks journal, so that was very good. We are very pleased about that, but generally it does not happen. Først ser man, at når Reinhart fortæller om hvordan de markedsfører sig selv, så taler han mere om hvilken PR de får i de lokale medier ved at udsende deres kulturelle programmer. De håber på den måde at deres program i sig selv skal være så tiltalende for New Yorks indbyggere, at de vælger at besøge huset. Eller at magasiner og aviser synes, at det de laver, er spænende nok til, at de vælger at skrive en artikel om det. Det er en meget bred markedsføring, der principielt går ud på at sigte meget bredt i håb om at ramme nogen. Det er måske ikke markedsføring, men mere et håb om at andre skal finde dit produkt så godt, at de sælger det for dig. Et andet redskab de tager i brug er Facebook. Dette er måske en god måde at kommunikere med brugere, der allerede er involveret i Scandinavia House og som har lagt dem til på sin facebookside. Men det er for så vidt heller ikke en direkte markedsføring, da det bunder i en tro om, at hvis nogen før har synes det de laver er interessant, så vil de nok synes at det næste de laver også er det. Det samme er gældende ved Reinharts brug af serier som markedsføring, det er mere en fastholdelse af det publikum de allerede har, end et virkemiddel til at lokke nye brugere til huset. Det er med andre ord måske ikke hensigtsmæssigt i forhold til Scandinavia Houses mål om at tiltrække nye brugere i form af det yngre publikum som er den gruppe de prøver at nå. Når man markedsfører kunst og kultur, så sker det på nogle andre præmisser end det gør, når man markedsfører andre varer og tjenester. Den traditionelle markedsføring tager først udgangspunkt i et marked, og tilrettelægger derefter sit produkt efter det. I modsætning til dette, så sker det i kulturlivet på følgende måde; man har et produkt som man gennem at analysere på dets værdi prøver at finde et marked til. Hovedregelen for kulturmarkedsføring bliver så: Fra produkt til kunde (Tveit, Å.K. (2004)). Opgaven for Scandinavia House bliver så måske at målrette sine udstillinger og events til specifikke markeder, der indeholder den gruppe mennesker de gerne vil nå, og ikke stole blindt på at alle med en vag interesse for kultur og måske Skandinavien skal besøge huset. Scandinavia House kan heller ikke gå ud fra at kulturen markedsfører sig selv kun ved at være der man må finde en måde at gøre den relevant for et publikum, og den målgruppe de ønsker at nå. Man må synliggøre den ved at finde gode argumenter for, at lige præcis deres kulturtilbud er besøget værd, for de som endnu ikke har rundet de 40. Det andet aspekt i markedsføring, når man taler om Scandinavia House, er den indirekte markedsføring. Husets produkt er skandinavisk kultur og kan derfor bruges som del af en markedsføringsstrategi for de nordiske lande. Huset kan altså bruges som en reklamesøjle for Skandinavien og man kan se at de sponsorkroner de respektive lande lægger ind i huset bliver en investering i den nationale økonomi. Men i modsætning til eksempelvis Ghöte instituttet, Cervantes Instituttet og British Counsil, så er Scandinavia House ikke statsligt drevet, men er uafhængige. Som Kyle Reinhart fortæller: 11

14 Time out magazine voted us as one of the top country cultural institute where you just concentrate on the countries so it is on the same level as Ghöte institute and the Cervantes but those are both government founded and a lot of them are government founded. So we are like the one that isn t. But yet we have complete autonomy from the government as well too, even though we work closely with them we have complete autonomy. De er altså fri til at vælge indholdet af det de viser, men fremstår som et brand der repræsenterer de nordiske lande. Det giver en dobbelt virkning: - De nordiske lande bliver brandet ved Scandinavia Houses fremstilling af skandinavisk kultur. - Scandinavia House, i det at brandet indeholder navnet Scandinavia, har brandet sig selv i forhold til en nord-europeisk region, og dennes internationale ry. Scandinavia House har altså, i sit navn en god branding værdi, hvis man går ud fra at den amerikanske befolkning i sin bevidsthed har et godt forhold til, og tillid til Scandinavien. De skandinaviske ambassader og konsulater får til gengæld en nonprofit organisations særlige interesse for deres lands kulturer, der hvis de gør deres arbejde godt, kan præsentere det bedste fra den nordiske kultur. Som en afsluttende tanke til dette afsnit, så virker det symptomatisk at når kultur i all fald den fine kultur skal markedsføres, så gøres det med et udgangspunkt i, at den ved at være kultur, markedsfører sig selv. Forstået sådan at man ikke reflekterer over dét at man skal forsvare hvorfor kunden har brug for lige éns produkt. Dette hænger måske sammen med de rationaler kulturen har været og er underlagt, som vil blive behandlet i følgende afsnit. 12

15 3 idealtypiske rationaler (KDT) rationale, (lat. rationale, af rationalis), inden for filosofi begrebsapparat; terminologi; sammenfatning af principper og metoder vedr. en videnskabelig undersøgelse. (www.denstoredanske.dk 1 ) I dette afsnit vil vi, som nævnt, komme ind på de forskellige rationaler kulturen har været underlagt. Kristian Himmelstrup argumenterer i bogen Kulturens former og institutioner (2004) for, at kultur og administration hænger uløseligt sammen. Da selve kulturbegrebet er løst og uhåndgribeligt, og bliver stadigt omformuleret og evalueret er, det ved at se på hvordan man administrerer kulturen kulturpolitikken man kan se en sammenhængende diskurs der forklarer de bagvedliggende tanker, der gør at staten støtter kulturlivet. Han begrunder videre at når staten i det hele taget vælger at støtte kulturen, sker det med udgangspunkt i dannelsestanken. Gennem oplysning og kulturel dannelse skal vi tilegne os den viden og humanitet, som er nødvendig for, at vi kan deltage i opbygningen af et demokratisk samfund, som ifølge sin idé har os, borgerne, i centrum. Kulturelle muligheder er nemlig udviklingsmuligheder, ( ) og det er kunstnerne, der skaber disse udviklingsmuligheder ved at udtrykke det moderne menneskes oplevelser, erfaringer og forståelse af verden. Siden kan vi, borgerne, spejle os i kunsten og få udvidet vores horisont. (Himmelstrup, K. (2004)) Det er uklart om Himmelstrup mener at dannelsestanken danner grundlag og er bagtanken ved al kulturstøtte også i dag. Dette har han måske konkret ret i, hvis man ser på eksempelvis folkebiblioteket som kulturinstitution, da der I biblioteksloven fra 2000 står i kapitel 1 paragraf 1 at folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Samtidig kan man også forstå af dette citat, at han taler om kulturministeriets udgangspunkt for kulturstøtten ved dets tilblivelse i 1960 erne; delvis fordi han taler om kulturbegrebet som kun at indeholde kunsten som svarer til 1960 ernes kulturforståelse, og delvis fordi han senere i bogen kommer ind på at dannelseskultur kun er én af tre underkategorier af det nutidige udvidede kulturbegreb. For at tegne de kulturpolitiske rationaler skarpere op, vender vi os til Dorthe Skot-Hansen. Skot-Hansen beskriver tre idealtypiske rationaler i Danmark fra 1960 erne til 1990 erne i artiklen Kultur til tiden strategier i den lokale kulturpolitik (1999). Det humanistiske, det sociologiske og det instrumentelle rationale. Ved at se på kulturpolitiske rationaler som idealtypiske, som rendyrkning af træk, har vi i forhold til Himmelstrup (2004) et mere klart begrebsapparat. Ved kulturministeriets fødsel i 1961, bliver kulturpolitikken i Danmark, dét, der sætter standard for de rationaler der har domineret det danske kulturliv, ved at søge at skabe et demokratisk udgangspunkt for kulturen, hvor kulturen er støttet af staten kulturen skal være for alle borgere. Ministeriet søger at opdrage befolkningen til at holde af og forstå den rigtige kunst eller finkultur som vi måske vil kalde det i dag. I 60 erne legitimerede vi kulturen fra et humanistisk rationale, hvor ideen var, at 1 rg/rationale?highlight=rationale 13

16 man, gennem dannelse og oplysning, fik styrket en demokratisering af kulturen. Kulturen skulle nå ud til alle hjørner af landet, så borgerne havde reelle muligheder for at tilegne sig en forståelse af kulturen og til at kunne værdsætte den. For at bruge Bourdieus begreb, så var projektet at skabe en højere kulturel kapital blandt befolkningen, i troen om at dette skaber bedre borgere.(himmelstrup, K. (2004)) I forhold til formidlingsarbejde betyder dette rationale, at man forestiller sig en kulturformidler, der besidder et facit over hvad den gode smag er, og at ens projekt er, nænsomt via formidling, at opdrage den brede befolkning til at forstå kunsten. Man arbejdede ud fra, at for at den almindelige borger skulle kunne forstå kunsten, var det nødvendigt at forklare og formidle kunsten skulle kunsten formidle sig selv, ville brugeren ikke få noget ud af kunsten. Så for at kunne nå frem til demokratiseringen af kulturen, måtte formidlingen ske gennem en facilitator, da man ikke mente at kunsten kunne formidle sig selv til folket (Skot-Hansen, D. (1999)). I takt med at 70erne nærmer sig, åbnes der langsomt op for et kulturbegreb, der ikke bare dækker kunst, men giver borgerne frihed til at personificere kulturbegrebet og den subjektive smag, som kulminerer med, at man kulturpolitisk åbner op for en ny strategi, med baggrund i et sociologisk rationale. Rundt omkring i Danmark springer medborgerhuse, øvelokaler og værkstedsfaciliteter frem, for at understøtte tanken om, at alle kulturformer er ligeværdige. Kulturen skulle bygge på tiltag, der kom nedenfra, fra folket selv. Kultur bliver til et værktøj til at takle samfundets problemer, og udsatte samfundsgrupperinger gives et afsæt til at udøve deres ytringsfrihed. På denne måde finder de forskellige grupperinger en måde at bekræfte deres egen kultur og identitet. Man skulle sikre ytringsfriheden, det kulturelle demokrati, kvalitet og decentralisering (Himmelstrup, K. (2004)). Kulturformidlerens rolle bliver omjusteret til at fungere som en igangsætter, som med slappe tøjler skal lede lokalbefolkningen til at finde sine egne kulturelle aktiviteter for så at læne sig tilbage, slippe tøjlerne og se kulturen udspille sig (Skot-Hansen, D. (1999)). Kulturen var blevet en proces, alle kunne deltage i, og velfærdsideologien blev radikaliseret: Nu var kultur ikke mere et produkt, alle skulle have del i, men alle var en del af kulturen. (Skot-Hansen, D. (1999)) Yuppiernes indtog i 1980 erne, med neo-konservatisme og neo-liberalisme, afspejlede sig også i kulturpolitikkens diskurs som et instrumentelt rationale. Instrumentel (kulturpolitik) i den forstand, at den nu skulle vurderes som et middel til at opnå især økonomisk udvikling, og graden af synliggørelse bliver et parameter for succes. (Skot-Hansen, D. (1999)) Med det instrumentelle rationale bliver alt til kultur, der sker en kulturalisering. Kulturen skulle bruges som et redskab et instrument til udvikling, til at løfte det sociale og politiske område. Kulturpolitikken fungerer som en karnevalsmaske til at skjule polarisering, social ulighed og konflikter, ligesom det bliver et socialt kit for at integrere indvandrere, frembringe socialt sammenhold og skabe ny lokal identitet. Kulturen er blevet det sukker, der skal få havregrøden hurtigere ned eller måske snarere den glasur, der samler den lagdelte kage. (Skot-Hansen, D. (1999)) 14

17 Den instrumentelle kulturpolitik låner, som vi har været inde på, fra markedsføringsstrategier og bruger segmentanalyser og livsstile til at målrette kulturtilbuddene imod specifikke grupper af befolkningen. Resultatet af dette bliver, i modsætning til de foregående rationaler, en understregelse af uligheden af de forskellige samfundslag, og ikke et forsøg på at samle befolkningen i kulturens tegn. Kulturen bliver fra 1990 erne parret med erhvervslivet, og i 2000 kommer den siddende regering med sit udspil Danmarks kreative potentiale, og det instrumentelle rationale har skabt oplevelsesøkonomi. (Himmelstrup, K. (2004)). Men hvordan passer disse idealtypiske rationaler til Scandinavia House? Når vi, på forskellige måder, spørger ind til tankerne bag deres kulturformidling får vi følgende svar: The main thing is diversity. We are interested in showing the contemporary Scandinavia. A better understanding! I hope they will have learned something new that they didn t know before. I guess that is the attempt of any cultural events a better awareness. I feel it s a bit strange that I m like this voice saying that this is what s good and this is what you should know from Scandinavia. Alle disse svar kan tolkes i retning af, at det er ud fra det humanistiske rationale, Kyle Reinhart formidler. Dannelsesbegrebet er i spil i forhold til at formidle skandinavisk kultur til amerikanerne. Det er ud fra hvad han, som den autoriserede indenfor kultur, ser på som værende god kultur, der skal formidles. Det er ham, der bestemmer hvad det er værd at vide om Skandinavien, selv om, som han udtrykker det; synes det føles lidt mærkeligt. Han har et ambivalent forhold til det, at han personligt skal være den, der bestemmer hvad god kultur er i Scandinavia House, men stiller ikke spørgsmålstegn ved, at der skal være en autoriseret person til at gøre dette for at opdrage amerikanerne. Når vi ser nærmere på nogle besvarelser fra Reinhart, så kan man ane, at der ligger andre bagtanker ved huset også. Men hvis vi kun går ud fra, hvad hans rolle er, ifølge hvad han siger, så er det som facilitator i mødet mellem kulturen og amerikaneren. Scandinavia House befinder sig, som mange andre kulturinstitutioner i dag, indenfor det oplevelsesøkonomiske område. Når man tager dette betragtning, så er det utroværdigt, at husets rationale kun er det humanistiske, selv om Kyle Reinhart ser sig selv i dette lys. Med dette udgangspunkt ser vi derfor nærmere på oplevelsesøkonomien. 15

18 Oplevelsesøkonomi (KDT) Begrebet oplevelsesøkonomi er opstået i kølvandet af 80 ernes og 90 ernes instrumentelle rationale. I oplevelsesøkonomien bruges kulturen netop som værktøj for virksomheder og institutioner. Det er i oplevelsesøkonomien kulturlivet møder erhvervslivet - to verdener der ligeledes mødes i Scandinavia House som kulturhus på den ene side, og i samarbejdet med sponsorer på den anden side. Det er på den baggrund vi i dette afsnit vil se på de oplevelsesøkonomiske aspekter ved huset og dets kulturformidling. Når en virksomhed, eller som i vores case, et kulturhus, skal konkurrere efter nye parametre, er det essentielt at synliggøre sig selv i mængden af tilbud fra konkurrerende parter på oplevelsesområdet. Dét, at udbyde oplevelser, er ikke længere alene forbeholdt kultur-og underholdningsindustrien, men er i dag et mål for adskillige virksomheder og institutioner (Have, C.(2004)). Alt fra at tage bussen eller gå i banken bliver gjort til oplevelser. Når der f.eks. bliver reklameret under sloganet Tag bussen vejen til oplevelser, eller når man i forbindelse med sit bankbesøg ved samme lejlighed kan nyde en cafe latte i bankens loungeområde. Overalt i samfundet, eller bylivet, er dette inkorporeret selvom vi måske ikke selv er bevidste om det. Når der eksempelvis kører en video i grønsagsafdelingen om hvordan de økologiske tomater er dyrket, så ligger der et stort markedsføringsmæssigt arbejde bag at give os en oplevelse og naturligvis få os til at købe produktet. (..) Hermed tænkes der på den æstetisering af vores kultur, der kan siges at finde sted aktuelt, når fx mange produkter der omgiver os, er genstand for en omhyggelig og omfattende bearbejdning af med henblik på deres præsentation.(friberg, C.(2007)) Som nævnt handler oplevelsesøkonomien om det sted hvor erhvervslivet møder kulturlivet. Erhvervslivet bruger det for eksempel til at samarbejde med en kunstner eller en kulturinstitution for at skabe opmærksomhed til sit brand - som det beskrives i afsnittet om markedsføring netop for at fortælle en historie og synliggøre sig i forhold til andre virksomheder. Kunsten kan på den anden side drage nytte af sponsoraftaler med virksomheder, for på den måde at have flere penge til rådighed end blot den eventuelle støtte de får fra det offentlige. Tanken bag oplevelsesøkonomien er altså, at de to brancher kan drage nytte af hinanden. Det illustreres ved følgende model: 16

19 (Regeringen (2003)) Kultur og oplevelsesøkonomien handler således, om det sted, hvor de to verdener mødes og skaber en synergi, som er interessant set med både erhvervspolitiske og kulturpolitiske øjne. (Regeringen (2003)) Figuren indeholder en række områder, der placerer sig imellem kulturlivet og erhvervslivet, blandt andet kulturinstitutioner, design, billedkunst, musik og arkitektur. Områder som Scandinavia House, som kulturhus, arbejder med formidling af. Ideen med oplevelsesøkonomi går derfor godt i spænd med oprettelsen af Scandinavia House som ASFs ansigt udadtil. Scandinavia House er beliggende i New York, en storby med flere oplevelser og kulturtilbud end de fleste andre, hvor man som lille organisation nemt kan drukne i mængden af tilbud. Som vi tidligere har beskrevet, blev det besluttet at bygge Scandinavia House for at ASF kunne have sit eget kulturelle rum, med henblik på at præsentere organisationens eget kulturelle program. Scandinavia House er naturligvis ikke en virksomhed men en non-profit organisation. Dette muliggøres, ligesom for en række andre kulturinstitutioner, ved hjælp af penge fra sponsorer, der støtter udstillinger og arrangementer i huset økonomisk. Scandinavia House bruges således af, sponsorerne, som værktøj til at synliggøre sig selv. Det er derfor, det er af allerhøjeste vigtighed, at huset formår at markedsføre og brande sig selv effektivt for, at tiltrække publikum til deres udstillinger og arrangementer. I oplevelsesøkonomisk forstand, går fordelene ved samarbejdet begge veje; kulturinstitutionen bruger, her i form af Scandinavia House, erhvervslivet, i form af sponsorer, som instrument til at opretholde sit eget dannelsesformål - og erhvervslivet bruger kulturinstitutionen som instrument til at markedsføre sig selv. Det på grund af, at Scandinavia House befinder sig i denne synergi, vi anfægter Kyle Reinharts ulægning af husets rationale som værende udelukkende humanistisk, da han bruger kulturen instrumentelt for at få økonomiske midler til huset. Det er denne synergi mellem erhvervsliv og kulturliv, der advokeres for i regeringernes rapporter om oplevelsesøkonomien: Samarbejdets formål er, fra begges side, at nå et publikum, så derfor ser vi her på hvad det er Scandinavia House kan tilbyde sine besøgende af oplevelser og hvad disse betyder for publikum. 17

20 Huset har, i god oplevelsesøkonomisk ånd, etableret sig som en skandinavisk enhed, der tilbyder en historie om nordens kultur. Man kan se Tal R malerier i udstillingslokalerne, aktivere børnene i sing-a-longs, se en dansk film, spise skandinavisk mad i restauranten og på vej ud købe et klenodie fra sit besøg, i form af et design objekt, som et bevis på at man har været der. Man kan, i overført betydning, tage en lille del af Skandinavien med hjem i form af et produkt, eksempelvis en svensk glasvase fra Kosta Boda eller i form af en oplevelse af f.eks. en dansk kortfilm eller en Griegg-koncert. Man køber ikke nødvendigvis en vase i Scandinavia House alene af den grund, at man har brug for en ny vase, det kan man købe i adskillige butikker andre steder. Ligeledes er der et enormt udbud af andre film eller koncerter man kan gå til. Så hvorfor vælge at købe en vase eller at se en dansk film? Ser vi på hvorfor netop oplevelse er et så vigtigt element i markedsføringen handler det, ifølge Dorte Skot-Hansen, om, at publikum, igennem oplevelse, kan styrke deres egen identitet: Kulturen skal først og fremmest fungere som et redskab i vores identitetsdannelse, i det identitetsarbejde, som i fremtiden ikke kun bliver et særkende for de unge, men som bliver en konstant proces for alle aldersgrupper i et aftraditionaliseret samfund. (Skot-Hansen, D. (1999)) At vise at man har skandinavisk design i sit hjem, eller at sige at man følger en serie af danske kortfilm, er med til at sige noget om éns identitet. Fra Skandinavisk side, brander vi typisk os selv på, at skandinavisk design er kendetegnet ved kvalitet og smukt design. Har man, som amerikaner, den samme holdning til skandinavisk design, så siger man indirekte, at man er et menneske med sans for, og viden om, hvad der er godt design, når man har den førnævnte vase stående i sin stue. Smag kan naturligvis variere, men uanset siger det i hvert fald noget om, hvad man selv betragter som den gode smag, eller hvilket segment man tilhører. Når man fortæller at man har været i Scandinavia House og høre Griegg, er det ligeledes med til at tegne éns personprofil for omverdenen, som et dannet menneske med sans for den gode kultur. Ifølge Christian Have skal baggrunden for denne identitetsskabelse, findes i dét, at det i vores tid ikke længere kun er arbejde, som det tidligere var, der primært optog vores tid og var det vi dannede vores selvbillede ud fra. Vi har mere tid på hænderne, da vi bruger mindre tid på at dække vores basale behov for mad på bordet og tøj på kroppen. Christian Have illustrerer dette ved at vende Maslows traditionelle behovspyramide på hovedet: 18

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig?

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Om fordele og ulemper ved personalisering af kommunikation. Søren Nøhr, maj 2015 En kort personalisering af en selv - Jeg hedder Søren Nøhr - Netværksbaseret

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are

Mobile Marketing Solutions. meet the customers where they are Mobile Marketing Solutions meet the customers where they are Bliv centrum for opmærksomhed Med en trailer fra Event Carrier kan du køre dit brand direkte ind i folks bevidsthed og gøre det til en opsigtsvækkende

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere