Scandinavia House. Kulturformidling og Markedsføring. Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scandinavia House. Kulturformidling og Markedsføring. Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen"

Transkript

1 Scandinavia House Kulturformidling og Markedsføring Bachelor 2011/05 Karin Dorthea Toft og John Vige Pedersen Det Informationsvidenskabelige Akademi Vejleder: Nanna Kann-Christensen ord 15077

2 Abstract Formålet med denne opgave, er at undersøge, hvilke kulturpolitiske rationaler der danner baggrund for formidling af kultur, og hvordan man kan se på dette i forhold til begrebet markedsføring. Der undersøges hvilke mekanismer, der bruges inden for kulturformidlingen i forhold til at navigere imellem forskellige aktører indenfor kultur- og erhvervslivet. Disse områder undersøges i forhold til en specifik case; kulturhuset Scandinavia House i New York. Scandinavia House formidler skandinavisk kultur til amerikanere igennem blandt andet udstillinger, film og koncerter. Undersøgelsens empiri er et kvalitativt interview med kulturformidler i Scandinavia House, Kyle Reinhart. Det undersøges hvilke rationaler der formidles ud fra i huset, hvordan huset markedsfører sig og om der er udefra kommende aktører, der har indflydelse på hvad der formidles. Harry G. Frankfurts teori Bullshit-teorien præsenteres og afprøves på empirien med henblik på at afklare om begrebet bullshit bruges af Reinhart som mekanisme til at navigere imellem forskellige aktører. Det konkluderes at brugen af denne teknik kan være en nødvendighed når man som kulturformidler arbejder i et krydspres mellem mellem kultur- og erhversliv. This study seeks to examine which cultural rationales are at stake in the facilitation and communication of culture, and how one can look at this in relation to the field of marketing. It is examined what rethorical mechanisms are being used in cultural communication in terms of navigating between different players in the cultural field and in the world of business. These fields are examined in relation to a specific case; the cultural venue Scandinavia House in New York. Scandinavia House presents Scandinavian culture to the American citizens through art exhibitions, films and concerts among other things. The empiric basis of the study is a qualitative interview with Film and Cultural Programs Coordinator, Kyle Reinhart. It is examined which cultural rationales are the basis of the communication, how Scandinavia House promotes itself as a cultural venue, and if there are outside players, who influence what is being communicated in terms of cultural programs. Harry G. Frankfurt s Bullshit-theory is presented and tested in relation to our empirical basis, in order to clarify if Frankfurts concept of bullshit is being used by Reinhart in order to successfully navigate between different players. The study concludes that it might be a necessity to use bullshitting, when you work as a facilitator of culture in a cross field between the cultural field and the business world.

3 Indholdsfortægnelse Indledning 2 Metode 3 Scandinavia House 5 Kyle Reinhart vores interviewobjekt 6 Kultur et hyperkomplekst begreb 7 Markedsføring 9 3 idealtypiske rationaler 13 Oplevelsesøkonomi 16 4 E er en model til analyse 20 Et fremtidig perspektiv? 25 On Bullshit 29 Konklusion 34 Literaturliste 35 Digitale kilder 36

4 Indledning (JVP) Denne opgave udspringer i en undren over de forskellige tanker bagved dét at bedrive kulturformidling, og en oplevelse af at kulturformidling er et meget positivt ladet ord, mens markedsføring, som i form mange gange ligner kulturformidling, indenfor vores fagfelt opfattes som negativt. Når man skal arbejde med kultur, skal man i dag også manøvrere indenfor markedsføring, men dette aspekt indenfor vores fag bliver efter vores erfaring forbigået, for eksempel i vores uddannelse som kulturformidlere. Som man kan se i IVAs studieordning, er markedsføring eller beslægtede fag ikke repræsenteret. Kunstformidleren arbejder med begreber som oplevelsesøkonomi, branding, synliggørelse, kulturøkonomi, kreativ industri, identitet, innovation og udvikling. Alle disse smager af markedsføring, og bliver måske af, kulturformidleren mange gange brugt som dette. Men vi taler ikke om elefanten i rummet. I tillæg har vi en interesse for kulturformidling i global forstand. Hvordan arbejder man med kulturformidling af en kultur i en anden, og hvad er tankerne bagved? Da vi begge besøgte World EXPO i Shanghai sidste år, var det meget tydeligt, at det i denne setting handlede om at markedsføre sit land at skabe forudsætninger for turisme og erhvervsliv. Islands og Norges pavilloner var fyldt med naturbilleder og økoturisme, Sveriges med IKEA legeland, og Danmark promoverede sig selv under sloganet WelFairytale, med den lille havfrue placeret i et bassin til at modtage de besøgende. Men det var også et kulturformidlingsaspekt i det, ved at man jo kommer på besøg i et andet lands kultur i deres pavilloner. Den lille havfrue har ikke kun værdi som markedsføringsgreb, men også som et kulturobjekt og dansk kunstikon. Folkemusik og madkunst blev serveret når man besøgte Norge. Sverige kunne byde på en børnevenlig oplevelse med Astrid Lindgrens litterære figur Pippi Langstrømpe. For ikke at tale om pavillonernes design og udsmykning. I denne opgave har vi valgt at bruge Scandinavia House i New York som case for vores undersøgelser. I udgangspunktet virker det som et hus der skaber rammer omkring det Skandinaviske mindretal i byen, og som tilbyder sine faciliteter til at formidle nordisk kultur i markedsføringsøjemed. Dette var i hvert fald vores umiddelbare indtryk. Som man kan læse videre i opgaven, er huset noget andet, og efterhånden som vi undersøgte huset nærmere, indledende via online ressourcer, var det vanskeligt at forstå hvad deres funktion i virkeligheden er og hvorfor de egentlig eksisterer, hvem de formidlet til og hvorfor. I april 2011 besøgte vi Scandinavia House for at indhente empiri og blive klogere på vores case. Det viste sig at det var meget komplekst, da huset bliver stærkt påvirket af ydre kræfter. Ved, at de er et kulturhus, der beliggende i én kultur, skal formidle en anden, og fordi at linjerne mellem markedsføring og kulturformidling måske ikke er så skarpe. For at vise og undersøge denne kompleksitet skal vi besvare følgende problemformulering: Med Scandinavia House som case: Ud fra hvilke rationaler formidler man kultur og hvordan kan disse undersøges i forhold til markedsføring? Hvilke mekanismer bruges der til at navigere mellem de to felter? 2

5 Metode (KDT) For at besvare problemformuleringen, skal vi gennem vores metode dække følgende områder i forhold til vores case: Markedsføring, kulturformidling og forskellige rationaler, det oplevelsesøkonomiske samfund, mekanismer til at navigere i tilsyneladende modsatrettede rationaler. Udover dette skal vi, med egen empiri, dække de konkrete forhold i Scandinavia House der relaterer til vores problemstilling. Vores empiriske grundlag bygger på et kvalitativt interview med Kyle Reinhart, kulturformidler i Scandinavia House, foretaget den 12. April 2011 i Scandinavia House i New York. Vi har valgt denne metode for at kunne få uddybende svar på spørgsmål om kulturformidling og markedsføring i Scandinavia House samt omkring husets bagvedliggende rationaler. På denne baggrund har vi valgt at interviewe Kyle Reinhart, da han er i sin stilling som Film and Cultural Programs Coordinator i Scandinavia House, arbejder med sammensætning og udvalg af husets kulturelle programmer. Interviewguide er vedlagt opgaven (Bilag 1). Vores empiri bygger på dette ene interview. Vi er opmærksomme på, at det havde været en fordel at interviewe hans chef, der tager de økonomiske beslutninger, og har direkte kontakt med sponsorer. Samt den anden kulturformidler, der er ansat i huset. Dette for at få et bredere perspektiv og at forstå husets kulturformidling og det, der påvirker den. Dette var desværre ikke muligt på det pågældende tidspunkt. Vi bruger ikke interviewet i sin helhed, men uddrag af det, i form af citater, der belyser det centrale i vores problemstilling. Teorien bag vores empiri bygger på dels Interview Introduktion til et håndværk af Steiner Kvale og Svend Brinkmann og på Kvalitative Metoder i et interaktionistisk perspektiv redigeret af Magaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer. Vores interviewguide er udarbejdet på baggrund af førstnævnte, og sidstnævnte er brugt i forhold til en konstruktivistisk tilgang til analyse af vores empiri. Da det vi undersøger er komplekst, benytter vi os af flere teorier, for at analysere os frem til en konklusion. Disse vil blive præsenteret i de afsnit, hvor de forskellige emner bliver afdækket. Opgavens opbygning er som følger: Vi introducerer indledningsvis Scandinavia House, hvor vi også afgrænser vores case. Herefter følger der en præsentetion af Kyle Reinhart. Denne efterfølges af en introduktion til vores to hovedbegreber; kulturbegrebet og markedsføringsbegrebet. Afsnittet om kulturbegrebet kommer overordnet ind på to kulturbegreber det smalle begreb kulturlivet og det bredere begreb livskulturen. Dette er en forholdsvis kort introduktion, da vi videre i opgaven kommer nærmere ind på begrebet. Man kan herefter læse om markedsføringsbegrebet, som bliver præsenteret og analyseret kort. Herefter kommer vi nærmere ind på kulturpolitiske rationaler i afsnittet 3 idealpolitiske rationaler hvor vi ser på hvilke kulturpolitiske rationaler kulturen har været underlagt. I afsnittet om oplevelsesøkonomi ser vi på kulturen og markedsføringen i et oplevelsesøkonomisk perspektiv i forhold til det samfund Scandinavia House skal navigere i. Herefter vil vi 3

6 forfølge de kulturpolitiske rationaler, og undersøge hvordan de påvirker kulturformidlingen i Scandinavia house, og læseren vil blive præsenteret for en enkel model som visualiserer de forskellige aktører omkring huset. Vi vil derefter præsentere og analysere mulighederne for et fremtidigt perspektiv for kulturformidleren. Til sidst analyserer vi dele af vores interview, ved hjælp af Bullshit teori, for at forklare én mekanisme, der kan bruges for at navigere mellem forskellige rationaler. For god ordens skyld, skal der nævnes følgende: Der vil i teksten blive markeret med initialer hvem, der har haft det overordnede ansvar for det pågældende afsnit med KDT (Karin Dorthea Toft) og JVP (John Vige Pedersen). Citater fra publikationer vil markeres i kursiv skrift i teksten. Citater fra interview vil markeres med kursiv skrift og indryk i teksten. 4

7 Scandinavia House (JVP) The American-Scandinavian Foundation (ASF) åbnede i år 2000 dørene til det nybyggede Scandinavia House. Organisationen ASF blev etableret i 1911, og har de sidste 100 år primært beskæftiget sig med at styrke uddannelsesmæssig udveksling. Dette, som navnet siger, mellem USA og de skandinaviske lande. De har i løbet af deres virke, udover de skandinaviske lande, også føjet Finland, Island og Færøerne til listen af lande de samarbejder med. Når vi taler om Skandinavien, i denne tekst, så taler vi altså om Norden og bruger de to ord synonymt. Der var hovedsageligt to grunde bagved at bygge Scandinavia House. Den første grund var, at de havde brug for et hovedkvarter. Den anden grund var, med basis i det, som hidtil havde været ASFs sekundære funktion, at promovere nordisk kunst og kultur. ASF har gennem hele sin eksistens afholdt kulturelle begivenheder, dog ikke i egne lokaler og kun sporadisk. Dette førte, med Scandinavia House tilblivelse til, at de i dag har et åbent kulturhus, der har udstillinger, events, filmvisninger, koncerter etc. Alle disse begivenheder skal, for at passe ind i husets profil, have en tilknytning til norden. Huset er altså organisationen ASFs hovedkvarter, og i huset arbejdes der med mange forskellige områder indenfor kulturudveksling mellem Norden og USA. Vi forholder os ikke i, vores analyse, til andre aspekter end deres kulturelle program i selve Scandinavia House, og de som arbejder direkte med dette. Selv om vi er klar over at der kan være modsatrettede interesser og meninger indenfor husets vægge, så vil vi ikke komme så meget ind på dette da det bliver for komplekst og uhensigtsmæssigt i forhold til at besvare vores problemstilling. ASF er en non-profit organisation, og er afhængig af frivillige, velgørere og sponsorer for at overleve. Blandt sponsorerne kan man i ASFs årsrapport (2007) blandt andet finde følgende navne fra det nordiske erhvervsliv: Mærsk, Nokia Group, Statoil, SAS og Volvo. Men i forhold til Scandinavia House som kulturhus, så er det de nordiske konsulater i New York og de nordiske ambassader i Washington, som er hovedsponsorer. Med andre ord, er det de nordiske landes skatteborgere, der betaler for mange af begivenhederne i Scandinavia House. Vi tager derfor, i analysen, hovedsageligt, udgangspunkt i ambassaderne og konsulaterne som sponsorer, og ikke det private erhvervsliv. Dette er fordi det er Scandinavia House vi undersøger, og ikke ASF i sin helhed. Scandinavia House udbyder udstillinger og arrangementer indenfor fem kategorier: Kunst, film, musik, litteratur og arrangementer for børn. Nogle eksempler på hvad disse kategorier kan indeholde er hentet fra husets kulturelle program for 2011: Nordic-by-New York: Nordisk samtidskunst med værker af bl.a. Tal R og Per Kierkeby. New Nordic Cinema: Filmserie med indflydelsesrige og succesfulde film fra Norden; bl.a. Lille Soldat og Det Røde Kapel. Out of Scandinavia: New indiemusic from the Nordics. 5

8 Nordic Influences: Americans Look at Great Nordic Writers: paneldiskussioner om bl.a. Knut Hamsund, Tove Jansson og Karen Blixen. Scandinavian Sing-a-long: To danske musikere introducerer engelske versioner af nordiske sange til børn. Scandinavia House indeholder udover kontorer og udstillingslokaler; en biograf, et børnecenter, festlokaler, en restaurant der serverer mad fra det nordiske køkken og en lille butik, som sælger nordisk design, bøger og et lille udvalg af nordiske specialiteter indenfor madvarer og slik. Kyle Reinhart vores interviewobjekt (JVP) Kyle Reinharts funktion i huset er som Film and Cultural Programs Coordinator. Det er altså ham, som sammensætter Scandinavia Houses kulturelle program i samarbejde med sin kollega og husets kunst og kulturbestyrelse. Han arbejder ikke som kulturformidler i den forstand, at han er i direkte kontakt med publikum, men som den der udvælger og sætter det sammen som skal opleves i huset. Han har arbejdet for Scandinavia House i 5 år. Han startede som frivillig i huset for at, som han fortæller os i interviewet, kunne komme til filmvisning gratis. Han blev så fastansat da hans nuværende stilling blev ledig. Dét, at han har boet i Danmark i en periode, gør, at han er kendt med nordisk kultur. Derudover er hans faglige baggrund studier i film, litteratur og kultur. Hans mastergrad er taget i Europæiske filmstudier, med fokus på nordiske film. Det er hans position som kulturformidler og repræsentant for Scandinavia House, som i forhold til vores analyse, gør ham til et relevant interviewobjekt. 6

9 Kultur et hyperkomplekst begreb (KDT) For at kunne forstå hvad vi taler om, når vi taler kulturformidling, må vi først se på hvad ordet og begrebet kultur dækker over. Dette er en kort introduktion til begrebet, som i de følgende afsnit bliver nærmere behandlet. Den danske filosof Hans Fink beskriver i artiklen Et hyperkomplekst begreb, kulturbegrebet som værende ikke bare komplekst, men hyperkomplekst. Et ord svarer til et hyperkomplekst begreb, såfremt det har et betydningsunivers, som rummer betydningskomponenter, der isoleret betragtet er i indbyrdes modstrid eller på uforenelige niveauer, men som samtidig har et uudsletteligt enhedspræg og en uafviselig indre sammenhæng. (Fink, H., (1988)) Begrebet dækker altså over adskillige betydninger, alt efter hvilken kontekst det bruges i. Da begrebet, som Fink, skriver er hyperkomplekst, vil vi begrænse os til at se på nogle af de kulturbegreber vi beskæftiger os med i opgaven. Vi kan naturligvis ikke komme ind på alle aspekter af kulturbegrebet i en opgave som denne, så vi vil derfor tage udgangspunkt i de to kulturbegreber, der typisk bruges i dag. Der skelnes mellem et smalt kulturbegreb, Kultur med stort K og et bredere begreb, kultur med lille k. Det smalle begreb Kultur er det æstetiske kulturbegreb, som igen kan underinddeles i det vi forstår som kulturlivet. I forståelsen kulturlivet, taler vi blandt andet om dannelseskultur, industrikultur og folkekultur. Det begreb vi taler om, i forbindelse med Scandinavia House, er primært det smalle kulturbegreb, som formidles igennem forskellige koncerter og arrangementer. Og når vi i daglig tale bruger ordet kultur, forbinder vi det ofte kun med billedkunst, litteratur, musik og teater. Man taler om at være kulturel eller om kulturelle oplevelser. I denne forstand tænkes der på finkulturen, eller den pæne traditionsrige kultur (Tveit, Å.K.(2004)). Denne kultur kaldes også det universalistiske kulturbegreb; det man dannes ved, og som man enten har, eller ikke har. Kristian Himmelstrup citerer i sin bog Kulturens former og institutioner den danske litteratur- og kulturforsker Johan Fjord Jensen. Han beskriver dette kulturbegreb som: (..) et samlebegreb for alt det, mennesket er i stand til at skabe, for alt det, det har skabt som artefakter, og for det, det kan tilegne sig, og udvikle sig igennem. (Himmelstrup, K.(2004)) Det brede kulturbegreb kultur med lille k, dækker det man i antropologisk forstand forstår ved livskulturen. I bogen Kulturens former og institutioner defineres, kultur med lille k, som værende: ( ) den komplekse helhed, der omfatter viden, tro, kunst, moral, lov, skik og brug og alle andre former for evner og vaner, som et menneske tilegner sig som medlem af samfundet. (Himmelstrup, K. (2004)) Her indeholder definitionen også kunsten, men breder sig langt videre til at omfatte mennesket i samfundet som helhed. Begreber som viden, tro, moral, lov, skik og brug, er begreber, der naturligt tages både politisk og folkelig stilling til og som dækker 7

10 samfundet i alle dets aspekter (Himmelstrup, K.(2004)). Vi bruger ordet kultur til at beskrive den fælles arv, vi har som mennesker; som individer, som borgere i et land eller i verden. Det bredere samfundsmæssige begreb kaldes også det relativistiske kulturbegreb. Det er det vi definerer os selv ud fra som eksempelvis danskere. I modsætning til det universalistiske kulturbegreb, er dette ikke noget vi kan betragte udefra, men noget vi selv er en del af. Det er det vi får øje på i mødet med andre kulturer. I vores interview med Kyle Reinhart, taler han primært om Kultur med stort k, i forbindelse med sit arbejde som kulturformidler. Og ser vi på de udstillinger og arrangementer som vi viser eksempler på i vores præsentation af Scandinavia House, vil vi definere dem som værende primært finkulturelle. Vi vil dog forholde os kritisk til vores egen empiri i denne forbindelse, da vi ikke spørger Reinhart hvad hans definition på kultur er. Så det er altså udelukkende den måde vi selv vil definere kulturarrangementer i huset på. Som hovedorganisation beskæftiger ASF sig med kulturbegrebet i bredere forstand, idet organisationen arbejder for international uddannelsesmæssig og kulturel forståelse, gennem blandt andet udvekslingsophold på universiteter eller i firmaer, altså med dele af livskulturen i henholdsvis Skandinavien og USA. Men som hovedorganisation for Scandinavia House, arbejder ASF naturligvis også indenfor kulturlivet. Ser vi endelig på de nordiske konsulater, ASF og Scandinavia House samarbejder med, arbejdes der ud fra begge kulturbegreber. Som støtter til både kulturlivet, til blandt andet kulturinstitutioner og kunstnere, og som støtte for erhvervslivet, som er del af samfundet i bredere forstand, og en del af livskulturen i henholdsvis Skandinavien og USA. Begrebet kultur kommer til at blive behandlet gennem vores analyse, og vi kommer her i hovedsag til at beskæftige os med kultur med stort K, da det er dette Scandinavia House primært formidler. Men før vi bevæger os videre ind i kulturen, vil vi først undersøge et andet centralt begreb for opgaven, nemlig markedsføring. 8

11 Markedsføring (JVP) Det er markedsføringens opgave, gennem analyse, planlægning, organisering, gennemførelse og kontrol med alle en virksomheds kundesigtende aktiviteter, at tilfredsstille en given kundegruppes behov samtidig med at tilstræbe at nå virksomhedens mål, idet samfundets langsigtede tarv også tilgodeses. (Have, C. (2004)) Markedsføring er på flere måder bundet op til oplevelsesøkonomien og den instrumentelle kulturpolitik, på den måde at man låner strategier og taktikker fra markedsføringen. Den instrumentelle kulturpolitik henvender sig ikke naivt til alle eller bygger på de forskellige subkulturer og sociale grupperingers egen kultur, men målretter sig mod segmenter og livsstile. Man har lært af markedsføringsstrategierne, at forsøger man at sælge et produkt til alle, så sælger man ingenting. (Skot-Hansen, D. (1999)) Her pointeres det, hvordan vores kulturinstitutioner i større og større grad benytter sig af strategier lånt af markedsføringen. Der laves brugerundersøgelser, der har til formål at afdække kulturinstitutionernes brugere eller kunder så man videre kan målrette sine udstillinger, events, formidling og synlighed til de grupper der allerede kommer, eller måske det allermest vigtige; til de der ikke kommer. Vi vil komme nærmere ind på den instrumentelle kulturpolitik og oplevelsesøkonomien i senere afsnit. Vi beskæftiger os altså i dette afsnit med markedsføring. Man markedsfører når man har brug for noget fra en anden, om det er at købe vores produkt, besøge vores institution, stemme på os til næste folketingsvalg eller bare for at få offentlig opmærksomhed. Man ønsker altså, at få respons eller opmærksomhed fra en eller flere målgrupper. For effektivt at kunne få denne opmærksomhed, må man kende det der trigger den gruppe man vil nå. Man kan kalde det at gå ind i en dialog med brugerbasen eller kundegrundlaget. Det er her, man indenfor markedsføring, håber at finde guld ved at gennemføre undersøgelser; ved at kende sine kunder kan man målrette sit produkt og sin formidling. Man bruger tit segmentanalyser for at undersøge brugerne, hvor man deler kunderne op i forhold til deres livsstil og værdinormer (Have, C. (2004)). Markedsføringen i reneste form handler om, at have et produkt, der skal sælges med overskud til (helst) så mange som muligt, for at opnå økonomisk profit. Den er i allerhøjeste grad designet til at påvirke os, og har stor indflydelse på alt fra de madvarer vi spiser og det tøj vi går med, til hvad vi bruger vores fritid på (Rowley, J. (2001)). The marketing mix is the combination of four major tools of marketing product, price, promotion and place known widely as the 4Ps. ( ) The 4Ps should be extendet to 7Ps to include people, processes and physical evidences. (Rowley, J. (2001)) Rowley (2001) skriver videre om denne markedsføringskombination, at den skal bruges som et redskab til at skabe og beholde et udbud, der er af værdi for kunderne. Og før man tager disse redskaber i brug, er det vigtigt at en organisation kender sin kundebase. Som nævnt tidligere kan dette gøres gennem brugerundersøgelser 9

12 kvalitative og kvantitative men også gennem at kigge på salgsresultater, eventuelle klager og besøgstal. Med andre ord ved at undersøge alle kilder og kanaler til information, hvor kunderne på den ene eller anden måde giver respons til dit produkt. En organisations opgave bliver så at kombinere og designe elementer fra disse værktøjer, for at skabe et udbud, der skiller sig fra konkurrenternes, eller som skaber et konkurrencemæssigt forspring. Markedsføring er altså en måde at skabe (positiv) opmærksomhed omkring sit produkt, og rette sit produkt mod et marked, så det kan omregnes til kroner og øre. Det er et middel til at skabe profit. Det bygger på en kapitalistisk tankegang om frigørelse af økonomiske goder til det private, og at goderne handles i et marked. Man prøver at føre et marked i en ønsket retning. Der ligger altså et økonomisk rationale bagved markedsføringen. Hvis vi udvælger et P, places eller steder, så kan det, hvis man taler om kulturinstitutioner, være en omkostningsfuld affære at lave om på dette. Der skal bygges et nyt bibliotek, et nyt museum, eller som ASF gjorde på Manhattan et hovedkvarter med navnet Scandinavia House. Denne bygning er blevet ASFs brand deres vartegn. Branding er efterhånden blevet et dagligdags begreb, som man forbinder med genkendelse, værdiladning og produktidentitet. Termen brand kan defineres som følger: A brand is a name, term, sign, symbol or design, or a combination of them, intended to identify the goods or services of one seller or group of sellers and to differentitate them from those of the competitors. (Rowley, J. (2001)) Branding skal, når den virker, facilitere kommunikationsprocessen mellem producent og bruger, ved at brandet i sig selv indeholder alle de oplysninger en kunde måtte ønske. Hvis man eksempelvis ser det forholdsvis nye mærke Änglamark i et supermarked, vil man sandsynligvis forbinde dette med økologi til en fornuftig pris. Man behøver altså ikke at nærlæse emballagen for at opfange dette. Ved at skabe et stærkt brand, kan man også skabe et tættere forhold til sine kunder, man kender det og vil ikke bruge andre brands det er et tillidsforhold. En Coca-Cola drikker vil sandsynligvis ikke købe en flaske Pepsi, med mindre at man af en eller grund skulle miste tilliden til Coca-Cola som brand. I forhold til brandet Scandinavia House er selve huset symbolet for deres brand, og man kan forestille sig, at ved at holde sig aktuel og interessant, så vil kundebasen bestå af mere og mere trofaste og hyppige brugere. I interviewet med Kyle Reinhart pointerer han også, at de har en meget trofast kundeskare, som de opretholder et tæt forhold til gennem medlemskab. Men han beklager sig også over, at det er den ældre generation der kommer, og at de gerne vil have fat i den yngre generation, eller som han siger: den næste generation. Er dette et tegn på, at deres branding, deres markedsføring ikke virker, i forhold til den gruppe de gerne vil have fat i? For at undersøge dette må vi se på hvilken markedsføring huset benytter sig af. I forhold til Scandiavia House så kan man tale om markedsføring i to aspekter. Det ene er hvordan Scandinavia House markedsfører sig selv for at tiltrække publikum eller kunder. Når vi spørger ind til hvordan de gør dette svarer han: 10

13 ( ) I like to make series, so if you can get someone hooked in to that ( ). Films works extremely well in series, so we can get them to see everything, get them to come back, we use facebook a lot, we send out all our program information to like blogs, and dailies, and weekly papers and listings etc. Mainly we get listings, we barely rarely get an article written about us, sometimes the exhibitions, will be about the only thing that gets an article. The film series got a review in a last weeks journal, so that was very good. We are very pleased about that, but generally it does not happen. Først ser man, at når Reinhart fortæller om hvordan de markedsfører sig selv, så taler han mere om hvilken PR de får i de lokale medier ved at udsende deres kulturelle programmer. De håber på den måde at deres program i sig selv skal være så tiltalende for New Yorks indbyggere, at de vælger at besøge huset. Eller at magasiner og aviser synes, at det de laver, er spænende nok til, at de vælger at skrive en artikel om det. Det er en meget bred markedsføring, der principielt går ud på at sigte meget bredt i håb om at ramme nogen. Det er måske ikke markedsføring, men mere et håb om at andre skal finde dit produkt så godt, at de sælger det for dig. Et andet redskab de tager i brug er Facebook. Dette er måske en god måde at kommunikere med brugere, der allerede er involveret i Scandinavia House og som har lagt dem til på sin facebookside. Men det er for så vidt heller ikke en direkte markedsføring, da det bunder i en tro om, at hvis nogen før har synes det de laver er interessant, så vil de nok synes at det næste de laver også er det. Det samme er gældende ved Reinharts brug af serier som markedsføring, det er mere en fastholdelse af det publikum de allerede har, end et virkemiddel til at lokke nye brugere til huset. Det er med andre ord måske ikke hensigtsmæssigt i forhold til Scandinavia Houses mål om at tiltrække nye brugere i form af det yngre publikum som er den gruppe de prøver at nå. Når man markedsfører kunst og kultur, så sker det på nogle andre præmisser end det gør, når man markedsfører andre varer og tjenester. Den traditionelle markedsføring tager først udgangspunkt i et marked, og tilrettelægger derefter sit produkt efter det. I modsætning til dette, så sker det i kulturlivet på følgende måde; man har et produkt som man gennem at analysere på dets værdi prøver at finde et marked til. Hovedregelen for kulturmarkedsføring bliver så: Fra produkt til kunde (Tveit, Å.K. (2004)). Opgaven for Scandinavia House bliver så måske at målrette sine udstillinger og events til specifikke markeder, der indeholder den gruppe mennesker de gerne vil nå, og ikke stole blindt på at alle med en vag interesse for kultur og måske Skandinavien skal besøge huset. Scandinavia House kan heller ikke gå ud fra at kulturen markedsfører sig selv kun ved at være der man må finde en måde at gøre den relevant for et publikum, og den målgruppe de ønsker at nå. Man må synliggøre den ved at finde gode argumenter for, at lige præcis deres kulturtilbud er besøget værd, for de som endnu ikke har rundet de 40. Det andet aspekt i markedsføring, når man taler om Scandinavia House, er den indirekte markedsføring. Husets produkt er skandinavisk kultur og kan derfor bruges som del af en markedsføringsstrategi for de nordiske lande. Huset kan altså bruges som en reklamesøjle for Skandinavien og man kan se at de sponsorkroner de respektive lande lægger ind i huset bliver en investering i den nationale økonomi. Men i modsætning til eksempelvis Ghöte instituttet, Cervantes Instituttet og British Counsil, så er Scandinavia House ikke statsligt drevet, men er uafhængige. Som Kyle Reinhart fortæller: 11

14 Time out magazine voted us as one of the top country cultural institute where you just concentrate on the countries so it is on the same level as Ghöte institute and the Cervantes but those are both government founded and a lot of them are government founded. So we are like the one that isn t. But yet we have complete autonomy from the government as well too, even though we work closely with them we have complete autonomy. De er altså fri til at vælge indholdet af det de viser, men fremstår som et brand der repræsenterer de nordiske lande. Det giver en dobbelt virkning: - De nordiske lande bliver brandet ved Scandinavia Houses fremstilling af skandinavisk kultur. - Scandinavia House, i det at brandet indeholder navnet Scandinavia, har brandet sig selv i forhold til en nord-europeisk region, og dennes internationale ry. Scandinavia House har altså, i sit navn en god branding værdi, hvis man går ud fra at den amerikanske befolkning i sin bevidsthed har et godt forhold til, og tillid til Scandinavien. De skandinaviske ambassader og konsulater får til gengæld en nonprofit organisations særlige interesse for deres lands kulturer, der hvis de gør deres arbejde godt, kan præsentere det bedste fra den nordiske kultur. Som en afsluttende tanke til dette afsnit, så virker det symptomatisk at når kultur i all fald den fine kultur skal markedsføres, så gøres det med et udgangspunkt i, at den ved at være kultur, markedsfører sig selv. Forstået sådan at man ikke reflekterer over dét at man skal forsvare hvorfor kunden har brug for lige éns produkt. Dette hænger måske sammen med de rationaler kulturen har været og er underlagt, som vil blive behandlet i følgende afsnit. 12

15 3 idealtypiske rationaler (KDT) rationale, (lat. rationale, af rationalis), inden for filosofi begrebsapparat; terminologi; sammenfatning af principper og metoder vedr. en videnskabelig undersøgelse. ( 1 ) I dette afsnit vil vi, som nævnt, komme ind på de forskellige rationaler kulturen har været underlagt. Kristian Himmelstrup argumenterer i bogen Kulturens former og institutioner (2004) for, at kultur og administration hænger uløseligt sammen. Da selve kulturbegrebet er løst og uhåndgribeligt, og bliver stadigt omformuleret og evalueret er, det ved at se på hvordan man administrerer kulturen kulturpolitikken man kan se en sammenhængende diskurs der forklarer de bagvedliggende tanker, der gør at staten støtter kulturlivet. Han begrunder videre at når staten i det hele taget vælger at støtte kulturen, sker det med udgangspunkt i dannelsestanken. Gennem oplysning og kulturel dannelse skal vi tilegne os den viden og humanitet, som er nødvendig for, at vi kan deltage i opbygningen af et demokratisk samfund, som ifølge sin idé har os, borgerne, i centrum. Kulturelle muligheder er nemlig udviklingsmuligheder, ( ) og det er kunstnerne, der skaber disse udviklingsmuligheder ved at udtrykke det moderne menneskes oplevelser, erfaringer og forståelse af verden. Siden kan vi, borgerne, spejle os i kunsten og få udvidet vores horisont. (Himmelstrup, K. (2004)) Det er uklart om Himmelstrup mener at dannelsestanken danner grundlag og er bagtanken ved al kulturstøtte også i dag. Dette har han måske konkret ret i, hvis man ser på eksempelvis folkebiblioteket som kulturinstitution, da der I biblioteksloven fra 2000 står i kapitel 1 paragraf 1 at folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Samtidig kan man også forstå af dette citat, at han taler om kulturministeriets udgangspunkt for kulturstøtten ved dets tilblivelse i 1960 erne; delvis fordi han taler om kulturbegrebet som kun at indeholde kunsten som svarer til 1960 ernes kulturforståelse, og delvis fordi han senere i bogen kommer ind på at dannelseskultur kun er én af tre underkategorier af det nutidige udvidede kulturbegreb. For at tegne de kulturpolitiske rationaler skarpere op, vender vi os til Dorthe Skot-Hansen. Skot-Hansen beskriver tre idealtypiske rationaler i Danmark fra 1960 erne til 1990 erne i artiklen Kultur til tiden strategier i den lokale kulturpolitik (1999). Det humanistiske, det sociologiske og det instrumentelle rationale. Ved at se på kulturpolitiske rationaler som idealtypiske, som rendyrkning af træk, har vi i forhold til Himmelstrup (2004) et mere klart begrebsapparat. Ved kulturministeriets fødsel i 1961, bliver kulturpolitikken i Danmark, dét, der sætter standard for de rationaler der har domineret det danske kulturliv, ved at søge at skabe et demokratisk udgangspunkt for kulturen, hvor kulturen er støttet af staten kulturen skal være for alle borgere. Ministeriet søger at opdrage befolkningen til at holde af og forstå den rigtige kunst eller finkultur som vi måske vil kalde det i dag. I 60 erne legitimerede vi kulturen fra et humanistisk rationale, hvor ideen var, at 1 rg/rationale?highlight=rationale 13

16 man, gennem dannelse og oplysning, fik styrket en demokratisering af kulturen. Kulturen skulle nå ud til alle hjørner af landet, så borgerne havde reelle muligheder for at tilegne sig en forståelse af kulturen og til at kunne værdsætte den. For at bruge Bourdieus begreb, så var projektet at skabe en højere kulturel kapital blandt befolkningen, i troen om at dette skaber bedre borgere.(himmelstrup, K. (2004)) I forhold til formidlingsarbejde betyder dette rationale, at man forestiller sig en kulturformidler, der besidder et facit over hvad den gode smag er, og at ens projekt er, nænsomt via formidling, at opdrage den brede befolkning til at forstå kunsten. Man arbejdede ud fra, at for at den almindelige borger skulle kunne forstå kunsten, var det nødvendigt at forklare og formidle kunsten skulle kunsten formidle sig selv, ville brugeren ikke få noget ud af kunsten. Så for at kunne nå frem til demokratiseringen af kulturen, måtte formidlingen ske gennem en facilitator, da man ikke mente at kunsten kunne formidle sig selv til folket (Skot-Hansen, D. (1999)). I takt med at 70erne nærmer sig, åbnes der langsomt op for et kulturbegreb, der ikke bare dækker kunst, men giver borgerne frihed til at personificere kulturbegrebet og den subjektive smag, som kulminerer med, at man kulturpolitisk åbner op for en ny strategi, med baggrund i et sociologisk rationale. Rundt omkring i Danmark springer medborgerhuse, øvelokaler og værkstedsfaciliteter frem, for at understøtte tanken om, at alle kulturformer er ligeværdige. Kulturen skulle bygge på tiltag, der kom nedenfra, fra folket selv. Kultur bliver til et værktøj til at takle samfundets problemer, og udsatte samfundsgrupperinger gives et afsæt til at udøve deres ytringsfrihed. På denne måde finder de forskellige grupperinger en måde at bekræfte deres egen kultur og identitet. Man skulle sikre ytringsfriheden, det kulturelle demokrati, kvalitet og decentralisering (Himmelstrup, K. (2004)). Kulturformidlerens rolle bliver omjusteret til at fungere som en igangsætter, som med slappe tøjler skal lede lokalbefolkningen til at finde sine egne kulturelle aktiviteter for så at læne sig tilbage, slippe tøjlerne og se kulturen udspille sig (Skot-Hansen, D. (1999)). Kulturen var blevet en proces, alle kunne deltage i, og velfærdsideologien blev radikaliseret: Nu var kultur ikke mere et produkt, alle skulle have del i, men alle var en del af kulturen. (Skot-Hansen, D. (1999)) Yuppiernes indtog i 1980 erne, med neo-konservatisme og neo-liberalisme, afspejlede sig også i kulturpolitikkens diskurs som et instrumentelt rationale. Instrumentel (kulturpolitik) i den forstand, at den nu skulle vurderes som et middel til at opnå især økonomisk udvikling, og graden af synliggørelse bliver et parameter for succes. (Skot-Hansen, D. (1999)) Med det instrumentelle rationale bliver alt til kultur, der sker en kulturalisering. Kulturen skulle bruges som et redskab et instrument til udvikling, til at løfte det sociale og politiske område. Kulturpolitikken fungerer som en karnevalsmaske til at skjule polarisering, social ulighed og konflikter, ligesom det bliver et socialt kit for at integrere indvandrere, frembringe socialt sammenhold og skabe ny lokal identitet. Kulturen er blevet det sukker, der skal få havregrøden hurtigere ned eller måske snarere den glasur, der samler den lagdelte kage. (Skot-Hansen, D. (1999)) 14

17 Den instrumentelle kulturpolitik låner, som vi har været inde på, fra markedsføringsstrategier og bruger segmentanalyser og livsstile til at målrette kulturtilbuddene imod specifikke grupper af befolkningen. Resultatet af dette bliver, i modsætning til de foregående rationaler, en understregelse af uligheden af de forskellige samfundslag, og ikke et forsøg på at samle befolkningen i kulturens tegn. Kulturen bliver fra 1990 erne parret med erhvervslivet, og i 2000 kommer den siddende regering med sit udspil Danmarks kreative potentiale, og det instrumentelle rationale har skabt oplevelsesøkonomi. (Himmelstrup, K. (2004)). Men hvordan passer disse idealtypiske rationaler til Scandinavia House? Når vi, på forskellige måder, spørger ind til tankerne bag deres kulturformidling får vi følgende svar: The main thing is diversity. We are interested in showing the contemporary Scandinavia. A better understanding! I hope they will have learned something new that they didn t know before. I guess that is the attempt of any cultural events a better awareness. I feel it s a bit strange that I m like this voice saying that this is what s good and this is what you should know from Scandinavia. Alle disse svar kan tolkes i retning af, at det er ud fra det humanistiske rationale, Kyle Reinhart formidler. Dannelsesbegrebet er i spil i forhold til at formidle skandinavisk kultur til amerikanerne. Det er ud fra hvad han, som den autoriserede indenfor kultur, ser på som værende god kultur, der skal formidles. Det er ham, der bestemmer hvad det er værd at vide om Skandinavien, selv om, som han udtrykker det; synes det føles lidt mærkeligt. Han har et ambivalent forhold til det, at han personligt skal være den, der bestemmer hvad god kultur er i Scandinavia House, men stiller ikke spørgsmålstegn ved, at der skal være en autoriseret person til at gøre dette for at opdrage amerikanerne. Når vi ser nærmere på nogle besvarelser fra Reinhart, så kan man ane, at der ligger andre bagtanker ved huset også. Men hvis vi kun går ud fra, hvad hans rolle er, ifølge hvad han siger, så er det som facilitator i mødet mellem kulturen og amerikaneren. Scandinavia House befinder sig, som mange andre kulturinstitutioner i dag, indenfor det oplevelsesøkonomiske område. Når man tager dette betragtning, så er det utroværdigt, at husets rationale kun er det humanistiske, selv om Kyle Reinhart ser sig selv i dette lys. Med dette udgangspunkt ser vi derfor nærmere på oplevelsesøkonomien. 15

18 Oplevelsesøkonomi (KDT) Begrebet oplevelsesøkonomi er opstået i kølvandet af 80 ernes og 90 ernes instrumentelle rationale. I oplevelsesøkonomien bruges kulturen netop som værktøj for virksomheder og institutioner. Det er i oplevelsesøkonomien kulturlivet møder erhvervslivet - to verdener der ligeledes mødes i Scandinavia House som kulturhus på den ene side, og i samarbejdet med sponsorer på den anden side. Det er på den baggrund vi i dette afsnit vil se på de oplevelsesøkonomiske aspekter ved huset og dets kulturformidling. Når en virksomhed, eller som i vores case, et kulturhus, skal konkurrere efter nye parametre, er det essentielt at synliggøre sig selv i mængden af tilbud fra konkurrerende parter på oplevelsesområdet. Dét, at udbyde oplevelser, er ikke længere alene forbeholdt kultur-og underholdningsindustrien, men er i dag et mål for adskillige virksomheder og institutioner (Have, C.(2004)). Alt fra at tage bussen eller gå i banken bliver gjort til oplevelser. Når der f.eks. bliver reklameret under sloganet Tag bussen vejen til oplevelser, eller når man i forbindelse med sit bankbesøg ved samme lejlighed kan nyde en cafe latte i bankens loungeområde. Overalt i samfundet, eller bylivet, er dette inkorporeret selvom vi måske ikke selv er bevidste om det. Når der eksempelvis kører en video i grønsagsafdelingen om hvordan de økologiske tomater er dyrket, så ligger der et stort markedsføringsmæssigt arbejde bag at give os en oplevelse og naturligvis få os til at købe produktet. (..) Hermed tænkes der på den æstetisering af vores kultur, der kan siges at finde sted aktuelt, når fx mange produkter der omgiver os, er genstand for en omhyggelig og omfattende bearbejdning af med henblik på deres præsentation.(friberg, C.(2007)) Som nævnt handler oplevelsesøkonomien om det sted hvor erhvervslivet møder kulturlivet. Erhvervslivet bruger det for eksempel til at samarbejde med en kunstner eller en kulturinstitution for at skabe opmærksomhed til sit brand - som det beskrives i afsnittet om markedsføring netop for at fortælle en historie og synliggøre sig i forhold til andre virksomheder. Kunsten kan på den anden side drage nytte af sponsoraftaler med virksomheder, for på den måde at have flere penge til rådighed end blot den eventuelle støtte de får fra det offentlige. Tanken bag oplevelsesøkonomien er altså, at de to brancher kan drage nytte af hinanden. Det illustreres ved følgende model: 16

19 (Regeringen (2003)) Kultur og oplevelsesøkonomien handler således, om det sted, hvor de to verdener mødes og skaber en synergi, som er interessant set med både erhvervspolitiske og kulturpolitiske øjne. (Regeringen (2003)) Figuren indeholder en række områder, der placerer sig imellem kulturlivet og erhvervslivet, blandt andet kulturinstitutioner, design, billedkunst, musik og arkitektur. Områder som Scandinavia House, som kulturhus, arbejder med formidling af. Ideen med oplevelsesøkonomi går derfor godt i spænd med oprettelsen af Scandinavia House som ASFs ansigt udadtil. Scandinavia House er beliggende i New York, en storby med flere oplevelser og kulturtilbud end de fleste andre, hvor man som lille organisation nemt kan drukne i mængden af tilbud. Som vi tidligere har beskrevet, blev det besluttet at bygge Scandinavia House for at ASF kunne have sit eget kulturelle rum, med henblik på at præsentere organisationens eget kulturelle program. Scandinavia House er naturligvis ikke en virksomhed men en non-profit organisation. Dette muliggøres, ligesom for en række andre kulturinstitutioner, ved hjælp af penge fra sponsorer, der støtter udstillinger og arrangementer i huset økonomisk. Scandinavia House bruges således af, sponsorerne, som værktøj til at synliggøre sig selv. Det er derfor, det er af allerhøjeste vigtighed, at huset formår at markedsføre og brande sig selv effektivt for, at tiltrække publikum til deres udstillinger og arrangementer. I oplevelsesøkonomisk forstand, går fordelene ved samarbejdet begge veje; kulturinstitutionen bruger, her i form af Scandinavia House, erhvervslivet, i form af sponsorer, som instrument til at opretholde sit eget dannelsesformål - og erhvervslivet bruger kulturinstitutionen som instrument til at markedsføre sig selv. Det på grund af, at Scandinavia House befinder sig i denne synergi, vi anfægter Kyle Reinharts ulægning af husets rationale som værende udelukkende humanistisk, da han bruger kulturen instrumentelt for at få økonomiske midler til huset. Det er denne synergi mellem erhvervsliv og kulturliv, der advokeres for i regeringernes rapporter om oplevelsesøkonomien: Samarbejdets formål er, fra begges side, at nå et publikum, så derfor ser vi her på hvad det er Scandinavia House kan tilbyde sine besøgende af oplevelser og hvad disse betyder for publikum. 17

20 Huset har, i god oplevelsesøkonomisk ånd, etableret sig som en skandinavisk enhed, der tilbyder en historie om nordens kultur. Man kan se Tal R malerier i udstillingslokalerne, aktivere børnene i sing-a-longs, se en dansk film, spise skandinavisk mad i restauranten og på vej ud købe et klenodie fra sit besøg, i form af et design objekt, som et bevis på at man har været der. Man kan, i overført betydning, tage en lille del af Skandinavien med hjem i form af et produkt, eksempelvis en svensk glasvase fra Kosta Boda eller i form af en oplevelse af f.eks. en dansk kortfilm eller en Griegg-koncert. Man køber ikke nødvendigvis en vase i Scandinavia House alene af den grund, at man har brug for en ny vase, det kan man købe i adskillige butikker andre steder. Ligeledes er der et enormt udbud af andre film eller koncerter man kan gå til. Så hvorfor vælge at købe en vase eller at se en dansk film? Ser vi på hvorfor netop oplevelse er et så vigtigt element i markedsføringen handler det, ifølge Dorte Skot-Hansen, om, at publikum, igennem oplevelse, kan styrke deres egen identitet: Kulturen skal først og fremmest fungere som et redskab i vores identitetsdannelse, i det identitetsarbejde, som i fremtiden ikke kun bliver et særkende for de unge, men som bliver en konstant proces for alle aldersgrupper i et aftraditionaliseret samfund. (Skot-Hansen, D. (1999)) At vise at man har skandinavisk design i sit hjem, eller at sige at man følger en serie af danske kortfilm, er med til at sige noget om éns identitet. Fra Skandinavisk side, brander vi typisk os selv på, at skandinavisk design er kendetegnet ved kvalitet og smukt design. Har man, som amerikaner, den samme holdning til skandinavisk design, så siger man indirekte, at man er et menneske med sans for, og viden om, hvad der er godt design, når man har den førnævnte vase stående i sin stue. Smag kan naturligvis variere, men uanset siger det i hvert fald noget om, hvad man selv betragter som den gode smag, eller hvilket segment man tilhører. Når man fortæller at man har været i Scandinavia House og høre Griegg, er det ligeledes med til at tegne éns personprofil for omverdenen, som et dannet menneske med sans for den gode kultur. Ifølge Christian Have skal baggrunden for denne identitetsskabelse, findes i dét, at det i vores tid ikke længere kun er arbejde, som det tidligere var, der primært optog vores tid og var det vi dannede vores selvbillede ud fra. Vi har mere tid på hænderne, da vi bruger mindre tid på at dække vores basale behov for mad på bordet og tøj på kroppen. Christian Have illustrerer dette ved at vende Maslows traditionelle behovspyramide på hovedet: 18

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Forløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark

Forløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen 21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.00 Artikler 35 artikler. borger Generel definition: person, der har pligter og rettigheder i forhold til en kommunalforvaltning, regionsforvaltning eller centraladministration viden

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Integration Publikumsudvikling. Identitet. Adgang. Danskhed. Social inklusion. Organisations udvikling. Mangfoldighedsstrategier. Etniske minoriteter

Integration Publikumsudvikling. Identitet. Adgang. Danskhed. Social inklusion. Organisations udvikling. Mangfoldighedsstrategier. Etniske minoriteter Mangfoldighedsstrategier Kulturarv Social inklusion Muslim Interkulturelle netværk Flygtninge Nye publikumsgrupper Organisations udvikling Danskhed Indvandrer-kunstnere Interkulturel kompetance Kulturpolitik

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019 Internationale kulturturister i Danmark VisitDenmark, 2019 1 Indhold 01 VisitDenmarks definition af en kulturturist 02 Udenlandske museumsbesøg 03 Udenlandske kulturturister i Danmark 04 Udvikling: 2017

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS

DENCON ARBEJDSBORDE DENCON DESKS DENCON ARBEJDSBORDE Mennesket i centrum betyder, at vi tager hensyn til kroppen og kroppens funktioner. Fordi vi ved, at det er vigtigt og sundt jævnligt at skifte stilling, når man arbejder. Bevægelse

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Annette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring

Annette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring Ugeopgave Efter jeres analyse og beskrivelse af Georg Jensen Damask nuværende situation, skal I komme med et oplæg på hvordan I ser virksomheden udvikle sig de næste 3 år. Dertil skal I udarbejde en konkret

Læs mere

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Begynderens Guide Til Chatbots

Begynderens Guide Til Chatbots Begynderens Guide Til Chatbots Spørgsmål eller brug for hjælp? hejanton Ring på 31 56 43 21 Skriv til info@hejanton.com mere på hejanton.com Indholdsfortegnelse Side 3 - Side 9 - Side 11 - Side 12 - Hvad

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign Metoder og værktøjer til læring med film Nye veje til filmfaglige læringsdesign Lærere og filmproduktion En historie om modeller Mediedidaktik i et nyt perspektiv En ny virkelighed for læreren i skolen

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Engelsk 5. klasse årsplan 2018/2019

Engelsk 5. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Back to School 9 33 Interkulturel kontakt 34 Samtale 35 It's Fashion 9 Skriftlig kommunikation Skrivning September

Læs mere

Ansøgning til et ekstra tilskud på 18.250 kr. til Videomøllen. Indstilling til udvalgsmøde d. 6. Marts 2014 i Kultur og Fritidsudvalget

Ansøgning til et ekstra tilskud på 18.250 kr. til Videomøllen. Indstilling til udvalgsmøde d. 6. Marts 2014 i Kultur og Fritidsudvalget Ansøgning til et ekstra tilskud på 18.250 kr. til Videomøllen. Indstilling til udvalgsmøde d. 6. Marts 2014 i Kultur og Fritidsudvalget Videomøllen modtog støtte tidligere på året, (Se ansøgning nedenfor)

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere