Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer"

Transkript

1 Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14. Januar 2014

2 Skovbrugets økonomi baggrund 1. Faldende priser på slutproduktet (tømmer/kævler) i de seneste år Svagere økonomi => krav om lavere plantningsomkostninger => krav om billigere planter og/eller færre planter i kulturerne 2. Gode priser på energitræ de seneste ca. 10 år og samfundsinteresse i bæredygtig energiproduktion Forventet øget efterspørgsel efter energitræ (i minimum 30 år) samt positivt dækningsbidrag på hugst af flis => basis for at øge produktionen i plantningerne => mulighed for flere planter i kulturerne??? - Kan øget plantetæthed bidrage til større produktion, og kan det i givet fald betale sig at øge plantetætheden i kulturerne -?? Træplantning - antal planter i kulturerne 2

3 Plantetæthedens (planter / ha) indflydelse på produktion og kvalitet i træplantninger => sammenligne driftsøkonomien ved forskellige plantetætheder => beregne den optimale plantetæthed => formidle viden til skovejerne Træplantning - antal planter i kulturerne 3

4 Tidligere undersøgelser og anbefalinger 1. Rødgran på heden (2002): 2% => optimal plantetæthed = ca planter/ha eller færre 2. Rødgran ved alder 34 år (1986): 3% => ca planter/ha 3. S&N anbefalinger (2003): Nål planter/ha. Løv planter/ha Obs. Eksemplerne fra før der var mulighed for flis-hugst med positivt dækningsbidrag Træplantning - antal planter i kulturerne 4

5 Kbm/ha Rødgran Produktion ved alder 23 år Planter / ha Vækst og kvalitet (rødgran) Stammemasse (kbm/ha): ca. 90 kbm i forskel Biomasse (tons/ha): Forskellen udbygges indtil 40 års alder. ca. 150 tons i forskel Tons/ha Rødgran biomasse (tons/ha) ved forskelligt plantetal Alder Træplantning - antal planter i kulturerne 5

6 Vækst og kvalitet (rødgran) Faldende diameter ved øget plantetæthed ved 23 år cm Rødgran Stammediameter Plantetal pr. ha Træplantning - antal planter i kulturerne 6

7 Vækst og kvalitet (rødgran) Grentykkelsen er (for samme stammediameter) mindst ved stor plantetæthed Grentykkelse mm Rødgran Stammediameter / grentykkelse 6.400/ha 950/ha Diameter Træplantning - antal planter i kulturerne 7

8 Vækst og kvalitet (rødgran) Sammenfatning: Stammemasse: Øget plantetæthed giver øget produktion de første 23 år Biomasse: produktionsforskellene mellem plantetætheder øges yderligere frem til 40 års alderen Større plantetæthed giver lavere middeldiameter Større plantetæthed giver bedre kvalitet (grentykkelse og rumtæthed) Træplantning - antal planter i kulturerne 8

9 Økonomi (Metode egne beregninger) Beregningsmetode: Beregning af kapitalværdien af omkostninger og indtægter i perioden fra plantning til sluthugst. Diskonteret til plantningstidspunktet ( nutidsværdien, Net Present Value (NPV)) Beregningerne omfatter kun de omkostninger og indtægter, som påvirkes af plantetæthed (det forudsættes at alle øvrige omkostninger og indtægter er uafhængige af plantetæthed) Diskonteringsrente = 2% Træplantning - antal planter i kulturerne 9

10 Økonomi (Metode egne beregninger) Delelementer som påvirkes af plantetæthed Delelementerne Indgår i beregningerne Plantekøb Plantning Efterbedring Renholdelse Tilvækst (volumen) Dimensionsudvikling Kvalitet Plantetæthedens indflydelse på omkostninger og indtægter En stykomkostning som er direkte afhængig af plantetallet. Køb af planter udgør en væsentlig del af kulturomkostningerne, og plantetallet får dermed stor betydning for den samlede driftsøkonomi En stykomkostning som afhænger af plantetallet. Omkostningen er dog ikke ligefrem proportional med plantetallet, da plantning af større plantetal / ekstra planter vil være billigere Behovet forventes at være størst ved lavt plantetal, hvor der ved plantedød kan opstå huller i kulturen, og evt. resultere i en mislykket kultur. Behovet vil være størst ved lavt plantetal, da der vil gå længere tid, før kulturen sluttes og dermed kan bortskygge opvækst mellem planterne Tilvæksten i de første år øges i takt med plantetallet i kulturen. En øget tilvækst vil have direkte indflydelse på driftsøkonomien (enten som hugst af flis eller som tømmer og løvtrækævler) Øget plantetal vil efter slutning af kulturen medføre en nedsat diameterudvikling og dermed, afhængig af hugstindgreb, en lavere middeldiameter i bevoksningen. En lavere middeldiameter vil medføre lavere pris på tømmer og løvtrækævler, da priserne varierer med diameteren I tætte plantninger udvikles (især i løvtræ) en bedre stammekvalitet (bulhøjde, stammeform o.l.) i forhold til åbne plantninger. Kvaliteten har stor betydning for den fremtidige indtjening Træplantning - antal planter i kulturerne 10

11 Økonomi, egne beregninger (rødgran) Kr / ha Rødgran NPV del-elementer relativt Planter / ha Tømmer Flis Kultur NPV relativt for delelementerne Kulturomkostninger, Merproduktion (flis) og Tømmer I forhold til plt./ha Samlet NPV i forhold til plt./ha Optimal plantetæthed : omkring planter/ha Kr / ha Rødgran NPV samlet relativt Planter / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 11

12 Ændrede forudsætninger Hvor stor betydning har flis-netto på den optimale plantetæthed? Hvor stor indflydelse har planteprisen på den optimale plantetæthed? Træplantning - antal planter i kulturerne 12

13 Ændrede forudsætninger (flis-netto) Kr / ha Rødgran NPV samlet relativt Planter / ha Kr / ha Rødgran - NPV-ændringer ved varierende flispriser Std.pris plus 50 kr Std.pris minus 50 kr Std. pris Std.pris minus 100 kr Planter / ha Ændret flis-netto påvirker NPV-niveauerne og optimal plantetæthed Lavere netto => færre planter/ha Højere netto => flere planter/ha Træplantning - antal planter i kulturerne 13

14 Ændrede forudsætninger (plantepris) Ændring af planteprisen (+/- 1 kr) påvirker NPVniveauerne Med planteprisen forskydes den optimale plantetæthed : Lavere pris => flere planter/ha ( > 5.500) Højere pris => færre planter/ha ( > 2.500) Kr /ha Rødgran - NPV-ændringer ved varierende plantepriser Std.pris minus 1 kr Std. pris Std.pris plus 1 kr Planter / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 14

15 Økonomi beregningseksempel (Lærk hjælpetræart over bøg) KBM/ha/år Lærk og bøg: Løbende tilvækst År Japansk lærk Bøg bon 2 Lærk og bøg har forskellige vækstrytmer (kan udnyttes i kulturer med lærk som hjælpetræ) Træplantning - antal planter i kulturerne 15

16 Økonomi (hvordan i praksis) Eksempel: Skovforeningens forslag til øget indplantning af hjælpetræer Hvordan i praksis? Er der tale om øget tæthed eller blot udskiftning af blivende art med hjælpeart? Hvilken indvirkning er der på kvalitet af blivende art? Træplantning - antal planter i kulturerne 16

17 Økonomi (Lærk over bøg) Kr / ha Lærk over bøg (NPV relativt) Planter (lærk) / ha Kr / ha Bøg - kævler Lærk - flis Lærk - kultur Beregningsmodel 1. NPV for delelementerne Lærk - kulturomkostninger, Lærk - produktion (flis) og Bøg - kævler. Lærk over bøg (NPV relativt, samlet) Beregningsmodel 1. Samlet NPV. => optimalt antal lærk omkring planter/ha Planter (lærk) / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 17

18 Samfundsøkonomiske overvejelser Positive effekter af tættere plantninger = øget produktion Udnyttelse til energi, og dermed erstatte fossile brændstoffer => Begrænsning af netto-udledningen af CO2 til atmosfæren, da træ er en fornybar ressource. Større produktion (større vedmasse) øger bidingen af kulstof. Træplantning - flere planter i kulturerne 18

19 Samlet konklusion Produktionen kan øges (væsentligt) ved øget plantetæthed Den øgede produktion sker i de første år, hvor en tættere plantning bedre kan udnytte arealet Den øgede produktion er i forsøg dokumenteret frem til 20-års alderen, og for biomasse i rødgran frem til 40 års alderen Forøgelse af plantetætheden kan ske både i monokulturer og i blandingskulturer (eks. ved at indplante hjælpetræer) Træplantning - antal planter i kulturerne 19

20 Samlet konklusion Resultaterne viser (under de opstillede forudsætninger) optimale plantetætheder for rødgran på ca planter/ha og for lærk som hjælpeart ca planter/ha. Resultaterne kan variere betydeligt, hvis forudsætningerne ændres. Specielt flis-netto vil have indflydelse på den optimale plantetæthed. Træplantning - antal planter i kulturerne 20

21 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Hvor mange planter plantes pr. ha? Hvad er praksis i dag? Hvad anbefaler konsulenterne? Hvilke overvejelser ligger der bag valg af plantetæthed? Træplantning - antal planter i kulturerne 21

22 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Målgruppe og formidlingsmetode: Hvem er målgruppe(r) for formidlingen? Skovejerne, konsulenterne, myndigheder? Hvordan påvirke skovejerne (regler/krav, oplysning, tilskud)? Træplantning - antal planter i kulturerne 22

23 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Kan Planteskolerne hægte sig på Skovforeningens kampagne om øget træproduktion? Kampagnen er meget generel, og den fokuserer på den nye skovdyrkningsmodel, som omfatter indplantning af hjælpetræer. Kampagnen giver ikke konkrete forslag til kulturmodeller (det overlades til den enkelte aktører, Skovdyrkerne og HedeDanmark). Kulturmodellerne (herunder plantetæthed) bliver dermed en konkurrenceparameter for aktørerne. Træplantning - antal planter i kulturerne 23

24 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Planteskolernes egen direkte markedsføring : Medtage oplysninger om plantetæthed i kataloger, annoncer m.v. Henvis til Skovforeningens overordnede kampagne. Fremhæve plantetæthedens betydning både med hensyn til økonomi og kultursikkerhed. Evt. også de samfundsøkonomiske forhold. Lade dyrkning (herunder plantetæthed) blive en del af Danske Planteskolers overordnede markedsføringsstrategi? Træplantning - antal planter i kulturerne 24

25 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Formidling via Skovplanteringens hjemmeside? Forbedre hjemmesiden generelt (mere aggressiv præsentation) De generelle plantningsvejledninger omtaler ikke plantetæthed. Træplantning - antal planter i kulturerne 25

26 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Planteskolerne som rådgivere (kulturmodeller og økonomi): Indirekte markedsføring igennem formidling af forskellige kulturmodeller og beregninger, som indeholder optimalt plantetal Have præsentationsmateriale med kulturmodeller og beregninger, som viser sammenhæng mellem plantetæthed og økonomi. Træplantning - antal planter i kulturerne 26

27 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Tilskudssystemerne: Privat skovrejsning: I dag er der minimumskrav til plantetæthed (efter kulturetablering): 2800/ha for nål (2000/ha for ekstensive kulturer). Flat rate systemet er et incitament til billigere kulturer => færre planter eller billigere planter. Systemet er relativt simpelt at administrere, men det fremmer ikke god kvalitet i kulturerne. Undersøge forholdene i andre lande (jfr. tidligere undersøgelser af provenienskrav). Arbejde for at ændre flat rate systemet (bliver svært!) eller stille krav om brug af optimalt plantetal i kulturerne. Evt. et mere fleksibelt tilskudssystem, hvor der giver ekstra tilskud for brug af optimalt plantetal. Træplantning - antal planter i kulturerne 27

28 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Etablering af demo-plantninger. Langsigtet tiltag Samarbejde med interesserede kunder. Træplantning - antal planter i kulturerne 28

29 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Plantning udenfor produktionsskovbruget Hvad betyder plantetætheden i landskabsplantninger, hækplantninger m.v.? Er der også her et ønske/behov for at øge plantetallet? Træplantning - antal planter i kulturerne 29

30 Opfølgning sammendrag 1. Hvor mange planter plantes pr. ha? 2. Målgruppe for formidling 3. Kan Planteskolerne hægte sig på Skovforeningens kampagne om øget træproduktion? 4. Planteskolernes egen direkte markedsføring 5. Formidling via Skovplanteringens hjemmeside? 6. Planteskolerne som rådgivere (kulturmodeller og plantningsøkonomi) 7. Tilskudssystemerne 8. Etablering af demo-plantninger. 9. Plantning udenfor produktionsskovbruget Træplantning - antal planter i kulturerne 30

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Dansk skovbrugs mulige bidrag til øget træproduktion og imødegåelse af klimaforandringer 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91

Læs mere

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Produktionsøkonomi i nobilis med forskellig omdriftslængde. Keld Velling & Claus Jerram Christensen

Produktionsøkonomi i nobilis med forskellig omdriftslængde. Keld Velling & Claus Jerram Christensen Produktionsøkonomi i nobilis med forskellig omdriftslængde Keld Velling & Claus Jerram Christensen Disposition Baggrund Økonomimodel Alternative modeller Salg som selvklip Kort omdrift og juletræer Sammenligning

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?

IPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes? IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning

Læs mere

2. Træ som energiressource

2. Træ som energiressource 2. Træ som energiressource 2.1 Forbrugets og ressourcernes størrelse Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træaffald og træpiller samt i et meget beskedent

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2013

Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2013 Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2013 Denne håndbog er skrevet til ejere og ansatte i private og kommunale skove. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation.

Kvalitetsmodellens tema 3 målgrupper, metoder og resultater med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. v/ Flemming Trap Højer, sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden Hvorfor fokus på resultat-/effektdokumentation?

Læs mere

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Tilskud til energibesparelser

Tilskud til energibesparelser Nyt om Tilskud til energibesparelser Indlæg d. 2/3 2017, for SAGRO s svinegruppe Gunnar Schmidt Energi- & teknikrådgiver +45 20 89 78 00, gus@byggeri-teknik.dk www.byggeri-teknik.dk Tilskud til energibesparelser

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark

Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark university of copenhagen Københavns Universitet Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder

Læs mere

Forslag 1 Forslagsstiller:

Forslag 1 Forslagsstiller: Forslag Forslag 1 Forslagsstiller: For at imødegå sammenblanding af forening og profitskabende virksomhed foreslås følgende: SVJ opdeles i en forenings del og en entreprenør del. Forslaget begrundes med

Læs mere

Skovejendommen Florits på 55,3 ha

Skovejendommen Florits på 55,3 ha Skovejendommen Florits på 55,3 ha Floritsvej 8, 8765 Klovborg Pris kr. 6.500.000 Sagsnr. 1477-002 1 Beskrivelse Velbeliggende mindre skov/plantage på 55,3185 ha beliggende syd for Klovborg og sydvest for

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Værditilvækster - Hvilke behov har de?

Værditilvækster - Hvilke behov har de? Værditilvækster - Hvilke behov har de? Fra lead user interviews VirksomhedsRådgivning Kunden oplever et hul i DLBR s ydelser : - Indsigt i virksomhedsforhold gerne fra andre brancher - Kobling af status

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde

Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde Niels Heding, forskningsleder, Forskningscenter for Skov og Landskap Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde Baggrund I de sidste 20 år er skovbruget igen begyndt at høste træbrændsel

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere