Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer"

Transkript

1 Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14. Januar 2014

2 Skovbrugets økonomi baggrund 1. Faldende priser på slutproduktet (tømmer/kævler) i de seneste år Svagere økonomi => krav om lavere plantningsomkostninger => krav om billigere planter og/eller færre planter i kulturerne 2. Gode priser på energitræ de seneste ca. 10 år og samfundsinteresse i bæredygtig energiproduktion Forventet øget efterspørgsel efter energitræ (i minimum 30 år) samt positivt dækningsbidrag på hugst af flis => basis for at øge produktionen i plantningerne => mulighed for flere planter i kulturerne??? - Kan øget plantetæthed bidrage til større produktion, og kan det i givet fald betale sig at øge plantetætheden i kulturerne -?? Træplantning - antal planter i kulturerne 2

3 Plantetæthedens (planter / ha) indflydelse på produktion og kvalitet i træplantninger => sammenligne driftsøkonomien ved forskellige plantetætheder => beregne den optimale plantetæthed => formidle viden til skovejerne Træplantning - antal planter i kulturerne 3

4 Tidligere undersøgelser og anbefalinger 1. Rødgran på heden (2002): 2% => optimal plantetæthed = ca planter/ha eller færre 2. Rødgran ved alder 34 år (1986): 3% => ca planter/ha 3. S&N anbefalinger (2003): Nål planter/ha. Løv planter/ha Obs. Eksemplerne fra før der var mulighed for flis-hugst med positivt dækningsbidrag Træplantning - antal planter i kulturerne 4

5 Kbm/ha Rødgran Produktion ved alder 23 år Planter / ha Vækst og kvalitet (rødgran) Stammemasse (kbm/ha): ca. 90 kbm i forskel Biomasse (tons/ha): Forskellen udbygges indtil 40 års alder. ca. 150 tons i forskel Tons/ha Rødgran biomasse (tons/ha) ved forskelligt plantetal Alder Træplantning - antal planter i kulturerne 5

6 Vækst og kvalitet (rødgran) Faldende diameter ved øget plantetæthed ved 23 år cm Rødgran Stammediameter Plantetal pr. ha Træplantning - antal planter i kulturerne 6

7 Vækst og kvalitet (rødgran) Grentykkelsen er (for samme stammediameter) mindst ved stor plantetæthed Grentykkelse mm Rødgran Stammediameter / grentykkelse 6.400/ha 950/ha Diameter Træplantning - antal planter i kulturerne 7

8 Vækst og kvalitet (rødgran) Sammenfatning: Stammemasse: Øget plantetæthed giver øget produktion de første 23 år Biomasse: produktionsforskellene mellem plantetætheder øges yderligere frem til 40 års alderen Større plantetæthed giver lavere middeldiameter Større plantetæthed giver bedre kvalitet (grentykkelse og rumtæthed) Træplantning - antal planter i kulturerne 8

9 Økonomi (Metode egne beregninger) Beregningsmetode: Beregning af kapitalværdien af omkostninger og indtægter i perioden fra plantning til sluthugst. Diskonteret til plantningstidspunktet ( nutidsværdien, Net Present Value (NPV)) Beregningerne omfatter kun de omkostninger og indtægter, som påvirkes af plantetæthed (det forudsættes at alle øvrige omkostninger og indtægter er uafhængige af plantetæthed) Diskonteringsrente = 2% Træplantning - antal planter i kulturerne 9

10 Økonomi (Metode egne beregninger) Delelementer som påvirkes af plantetæthed Delelementerne Indgår i beregningerne Plantekøb Plantning Efterbedring Renholdelse Tilvækst (volumen) Dimensionsudvikling Kvalitet Plantetæthedens indflydelse på omkostninger og indtægter En stykomkostning som er direkte afhængig af plantetallet. Køb af planter udgør en væsentlig del af kulturomkostningerne, og plantetallet får dermed stor betydning for den samlede driftsøkonomi En stykomkostning som afhænger af plantetallet. Omkostningen er dog ikke ligefrem proportional med plantetallet, da plantning af større plantetal / ekstra planter vil være billigere Behovet forventes at være størst ved lavt plantetal, hvor der ved plantedød kan opstå huller i kulturen, og evt. resultere i en mislykket kultur. Behovet vil være størst ved lavt plantetal, da der vil gå længere tid, før kulturen sluttes og dermed kan bortskygge opvækst mellem planterne Tilvæksten i de første år øges i takt med plantetallet i kulturen. En øget tilvækst vil have direkte indflydelse på driftsøkonomien (enten som hugst af flis eller som tømmer og løvtrækævler) Øget plantetal vil efter slutning af kulturen medføre en nedsat diameterudvikling og dermed, afhængig af hugstindgreb, en lavere middeldiameter i bevoksningen. En lavere middeldiameter vil medføre lavere pris på tømmer og løvtrækævler, da priserne varierer med diameteren I tætte plantninger udvikles (især i løvtræ) en bedre stammekvalitet (bulhøjde, stammeform o.l.) i forhold til åbne plantninger. Kvaliteten har stor betydning for den fremtidige indtjening Træplantning - antal planter i kulturerne 10

11 Økonomi, egne beregninger (rødgran) Kr / ha Rødgran NPV del-elementer relativt Planter / ha Tømmer Flis Kultur NPV relativt for delelementerne Kulturomkostninger, Merproduktion (flis) og Tømmer I forhold til plt./ha Samlet NPV i forhold til plt./ha Optimal plantetæthed : omkring planter/ha Kr / ha Rødgran NPV samlet relativt Planter / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 11

12 Ændrede forudsætninger Hvor stor betydning har flis-netto på den optimale plantetæthed? Hvor stor indflydelse har planteprisen på den optimale plantetæthed? Træplantning - antal planter i kulturerne 12

13 Ændrede forudsætninger (flis-netto) Kr / ha Rødgran NPV samlet relativt Planter / ha Kr / ha Rødgran - NPV-ændringer ved varierende flispriser Std.pris plus 50 kr Std.pris minus 50 kr Std. pris Std.pris minus 100 kr Planter / ha Ændret flis-netto påvirker NPV-niveauerne og optimal plantetæthed Lavere netto => færre planter/ha Højere netto => flere planter/ha Træplantning - antal planter i kulturerne 13

14 Ændrede forudsætninger (plantepris) Ændring af planteprisen (+/- 1 kr) påvirker NPVniveauerne Med planteprisen forskydes den optimale plantetæthed : Lavere pris => flere planter/ha ( > 5.500) Højere pris => færre planter/ha ( > 2.500) Kr /ha Rødgran - NPV-ændringer ved varierende plantepriser Std.pris minus 1 kr Std. pris Std.pris plus 1 kr Planter / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 14

15 Økonomi beregningseksempel (Lærk hjælpetræart over bøg) KBM/ha/år Lærk og bøg: Løbende tilvækst År Japansk lærk Bøg bon 2 Lærk og bøg har forskellige vækstrytmer (kan udnyttes i kulturer med lærk som hjælpetræ) Træplantning - antal planter i kulturerne 15

16 Økonomi (hvordan i praksis) Eksempel: Skovforeningens forslag til øget indplantning af hjælpetræer Hvordan i praksis? Er der tale om øget tæthed eller blot udskiftning af blivende art med hjælpeart? Hvilken indvirkning er der på kvalitet af blivende art? Træplantning - antal planter i kulturerne 16

17 Økonomi (Lærk over bøg) Kr / ha Lærk over bøg (NPV relativt) Planter (lærk) / ha Kr / ha Bøg - kævler Lærk - flis Lærk - kultur Beregningsmodel 1. NPV for delelementerne Lærk - kulturomkostninger, Lærk - produktion (flis) og Bøg - kævler. Lærk over bøg (NPV relativt, samlet) Beregningsmodel 1. Samlet NPV. => optimalt antal lærk omkring planter/ha Planter (lærk) / ha Træplantning - antal planter i kulturerne 17

18 Samfundsøkonomiske overvejelser Positive effekter af tættere plantninger = øget produktion Udnyttelse til energi, og dermed erstatte fossile brændstoffer => Begrænsning af netto-udledningen af CO2 til atmosfæren, da træ er en fornybar ressource. Større produktion (større vedmasse) øger bidingen af kulstof. Træplantning - flere planter i kulturerne 18

19 Samlet konklusion Produktionen kan øges (væsentligt) ved øget plantetæthed Den øgede produktion sker i de første år, hvor en tættere plantning bedre kan udnytte arealet Den øgede produktion er i forsøg dokumenteret frem til 20-års alderen, og for biomasse i rødgran frem til 40 års alderen Forøgelse af plantetætheden kan ske både i monokulturer og i blandingskulturer (eks. ved at indplante hjælpetræer) Træplantning - antal planter i kulturerne 19

20 Samlet konklusion Resultaterne viser (under de opstillede forudsætninger) optimale plantetætheder for rødgran på ca planter/ha og for lærk som hjælpeart ca planter/ha. Resultaterne kan variere betydeligt, hvis forudsætningerne ændres. Specielt flis-netto vil have indflydelse på den optimale plantetæthed. Træplantning - antal planter i kulturerne 20

21 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Hvor mange planter plantes pr. ha? Hvad er praksis i dag? Hvad anbefaler konsulenterne? Hvilke overvejelser ligger der bag valg af plantetæthed? Træplantning - antal planter i kulturerne 21

22 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Målgruppe og formidlingsmetode: Hvem er målgruppe(r) for formidlingen? Skovejerne, konsulenterne, myndigheder? Hvordan påvirke skovejerne (regler/krav, oplysning, tilskud)? Træplantning - antal planter i kulturerne 22

23 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Kan Planteskolerne hægte sig på Skovforeningens kampagne om øget træproduktion? Kampagnen er meget generel, og den fokuserer på den nye skovdyrkningsmodel, som omfatter indplantning af hjælpetræer. Kampagnen giver ikke konkrete forslag til kulturmodeller (det overlades til den enkelte aktører, Skovdyrkerne og HedeDanmark). Kulturmodellerne (herunder plantetæthed) bliver dermed en konkurrenceparameter for aktørerne. Træplantning - antal planter i kulturerne 23

24 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Planteskolernes egen direkte markedsføring : Medtage oplysninger om plantetæthed i kataloger, annoncer m.v. Henvis til Skovforeningens overordnede kampagne. Fremhæve plantetæthedens betydning både med hensyn til økonomi og kultursikkerhed. Evt. også de samfundsøkonomiske forhold. Lade dyrkning (herunder plantetæthed) blive en del af Danske Planteskolers overordnede markedsføringsstrategi? Træplantning - antal planter i kulturerne 24

25 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Formidling via Skovplanteringens hjemmeside? Forbedre hjemmesiden generelt (mere aggressiv præsentation) De generelle plantningsvejledninger omtaler ikke plantetæthed. Træplantning - antal planter i kulturerne 25

26 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Planteskolerne som rådgivere (kulturmodeller og økonomi): Indirekte markedsføring igennem formidling af forskellige kulturmodeller og beregninger, som indeholder optimalt plantetal Have præsentationsmateriale med kulturmodeller og beregninger, som viser sammenhæng mellem plantetæthed og økonomi. Træplantning - antal planter i kulturerne 26

27 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Tilskudssystemerne: Privat skovrejsning: I dag er der minimumskrav til plantetæthed (efter kulturetablering): 2800/ha for nål (2000/ha for ekstensive kulturer). Flat rate systemet er et incitament til billigere kulturer => færre planter eller billigere planter. Systemet er relativt simpelt at administrere, men det fremmer ikke god kvalitet i kulturerne. Undersøge forholdene i andre lande (jfr. tidligere undersøgelser af provenienskrav). Arbejde for at ændre flat rate systemet (bliver svært!) eller stille krav om brug af optimalt plantetal i kulturerne. Evt. et mere fleksibelt tilskudssystem, hvor der giver ekstra tilskud for brug af optimalt plantetal. Træplantning - antal planter i kulturerne 27

28 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Etablering af demo-plantninger. Langsigtet tiltag Samarbejde med interesserede kunder. Træplantning - antal planter i kulturerne 28

29 Opfølgning hvor mangler vi viden? hvordan påvirker vi plantetætheden? Plantning udenfor produktionsskovbruget Hvad betyder plantetætheden i landskabsplantninger, hækplantninger m.v.? Er der også her et ønske/behov for at øge plantetallet? Træplantning - antal planter i kulturerne 29

30 Opfølgning sammendrag 1. Hvor mange planter plantes pr. ha? 2. Målgruppe for formidling 3. Kan Planteskolerne hægte sig på Skovforeningens kampagne om øget træproduktion? 4. Planteskolernes egen direkte markedsføring 5. Formidling via Skovplanteringens hjemmeside? 6. Planteskolerne som rådgivere (kulturmodeller og plantningsøkonomi) 7. Tilskudssystemerne 8. Etablering af demo-plantninger. 9. Plantning udenfor produktionsskovbruget Træplantning - antal planter i kulturerne 30

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget university of copenhagen Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget Meilby, Henrik; Thorsen, Bo Jellesmark; Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Jacobsen, Jette Bredahl Publication date: 214

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening

Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening ÅRET 2011-2012 Det kræver lige så stor tålmodighed at dyrke skovpolitik som at dyrke skov. Siden den udmærkede skovlov i 2004 er dansk skovpolitik blevet afviklet, og regeringsskiftet i 2011 har ikke vist

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Tema: Flis Ny direktør i GP. Nr. 19 Maj 2013 Skovdyrkeren Nr. 19 Maj 2013 ØSTJYLLAND Tema: Flis Ny direktør i GP Kend bestyrelsen Formand Anders Saldern Nielsen For at øge kendskabet til foreningens bestyrelse, vil vi over en periode, præsentere

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod

Læs mere

Beretning. Skovdyrkerforeningen Vestjylland. Regnskabsåret 2012-2013. 1. juli 2012-30. juni 2013

Beretning. Skovdyrkerforeningen Vestjylland. Regnskabsåret 2012-2013. 1. juli 2012-30. juni 2013 Beretning Regnskabsåret 2012-2013 1. juli 2012-30. juni 2013 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Formandstanker I et år hvor foreningslivet har sprudlet i forbindelse med fejringen af vores jubilæum, er det

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

MECE. 1: Problem-opdeling. Hovedproblem: Tjener ikke nok penge,l at komme på ski. Løsninger? Business Case Workshop Mandag, 21.

MECE. 1: Problem-opdeling. Hovedproblem: Tjener ikke nok penge,l at komme på ski. Løsninger? Business Case Workshop Mandag, 21. 1: Problem-opdeling MECE? Hovedproblem: Tjener ikke nok penge,l at komme på ski Løsninger?? 2: MECE tankegang ikke- MECE del- problem 1 del- problem 4 Mutually Exclusive Collec9vely Exhaus9ve MECE del-

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer

Temadag om konverteringer, kampagner og salg. Planlægning af konverteringer Temadag om konverteringer, kampagner og salg Planlægning af konverteringer v/direktør Per Hougaard Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) og v/direktør Eva L. Rasmussen Fjernvarmens Informationsfond (FIF

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Opgave 1-8 vedrørende investering øvelse i brug af lommeregner

Opgave 1-8 vedrørende investering øvelse i brug af lommeregner Peter Lynggaard: Investering og finansiering, opgaver side 149 ff. Løsning med Texas Instruments BA II Plus Opgave 1: En mand indsætter 1. kr. på en sparekassebog. Renten er 8% p.a. a) Hvor meget står

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21. i Ejby fodboldklub

Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21. i Ejby fodboldklub Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21 i Ejby fodboldklub Dagsorden: Vedtægtsændringer (se nedenfor). Afstemning vedr. Fællesareal (se bilag) Evt. Der vil være gløgg og æbleskiver til mødet NBNBNB: Denne

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING

MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING MAGT OG MARKED PLUSSER OG MINUSSER VED OMSTILLING AF ENERGI OG FORSYNING PET ER KAR NØ E PRO FESSO R DIST C E N T E R F O R D E S I G N, I N N O VAT I O N A N D S U S T A I N A B L E T R A N S I T I O

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012 Skovdyrkeren Nr. 15 Oktober 2012 ØSTJYLLAND Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pyntegrøntklubben Onsdag den 5. september afholdt foreningens pyntegrøntklub markvandring

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

> Et unikt medieoverblik.

> Et unikt medieoverblik. Et unikt medieoverblik. Mini-præsentation > Giv dit medie optimal opmærksomhed! Vær repræsenteret på Fagbladsguiden.dk - professionelle medieportal med 700 fagblade > En professionel medieportal indenfor

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød VELKOMMEN (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) 6. januar 2010 1 DAGSORDEN Forslag på repræsentantskabsmøde 2009 og udvalgsarbejdet Trends for idrætten, golf i Danmark og udlandet De endelige forslag

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser

Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 6: Vækstanalyser Valdemar Nygaard TEMA: VÆKSTANALYSER Du skal kunne redegøre for Stikord: - Vækstbegrebet - De

Læs mere

Bregentved Skovdistrikt

Bregentved Skovdistrikt Bregentved Skovdistrikt Dansk Skovforenings ekskursion 23. maj 2013 Ekskursionen går til den nordlige del af Grevindeskoven ved Algestrup. Indhold Bregentved 3 Bregentved skovdistrikt 4 Punkt 1. Frøplantage

Læs mere

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING GEVINST REALISERING BEREGNEDE BESPARELSER I FORBINDELSE MED KOMMUNALE SPENDANALYSER Beregnede besparelser i mio. kr. Kommune 1 22,5 5,5 Varekøb Tjenesteydelser Det største potentiale findes oftest på tjenesteydelser

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og

Læs mere

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004 Totalkredit Anders Heick-Poulsen Blended learning som hjørnesten i intern markedsføring ring 1 Totalkredit A/S Totalkredit blev dannet i 1990 på p basis af Provinsbankernes Reallånefond Forretningsmæssigt

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere