MODERNISERING AF LOV OM
|
|
- Birthe Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODERNISERING AF LOV OM BENZINFORHANDLERKONTRAKTER 31. AUGUST 2009
2 KOLOFON Forfatter: Claus Kastberg, Christian Jervelund og Mia Amalie Holstein Kunde: Energi- og Olieforum Dato: 31. august 2009 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Executive summary... 4 Kapitel 2 Lov om benzinforhandlerkontrakter Loven Loven er sektorspecifik regulering Loven regulerer en vertikal aftale Loven er unik Kapitel 3 Konkurrencen på det relevante marked De relevante markeder Konkurrencen om forhandlere Konkurrencen blandt mærker i butikken Konkurrencen mellem kæder Litteraturliste Bilag
4 Kapitel 1 EXECUTIVE SUMMARY Lov om benzinforhandlerkontrakter 1 er en lille, særlig lov, der kun gælder for kontrakter, der er indgået mellem benzinselskaber og deres forhandlere og forpagtere. Loven blev vedtaget af Folketinget i 1985 med det formål at styrke konkurrencen ved at styrke forhandlernes og forpagternes frie erhvervsudøvelse, og havde sin baggrund i en situation sidst i halvfjerdserne, hvor forhandlere var bundet af meget lange kontrakter og opsigelsesvarsler. Loven er lille, fordi den i dag kun gælder for måske 600 kontraktforhold, og den er særlig, fordi den regulerer et vertikalt aftaleforhold 2, som for langt de fleste andre virksomheder reguleres af den almindelige aftaleret og af konkurrenceloven. energi og olieforum ( har bedt Copenhagen Economics om at vurdere, i hvilket omfang lov om benzinforhandlerkontrakter i dag, næsten 25 år efter dens vedtagelse, kan siges at leve op til lovens formål, og om der kunne være behov for at modernisere loven. Loven gør grundlæggende set to ting. For det første forbyder den et benzinselskab og en forhandler at indgå aftale om varebinding af andet end motorbrændstoffer. Varebinding er aftaler mellem forhandler og en leverandør om dels at føre et bestemt (grund-)sortiment af varer, dels at placere varerne på en særlig måde i butikken og at deltage i kampagner på særlige vilkår. Varebinding er en central del af forretningsgrundlaget for franchisekæder. For det andet begrænser den varigheden af kontrakter mellem et benzinselskab og en forhandler og regulerer forhold ved kontraktopsigelse samt tilskud fra benzinselskaber. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at loven især var tænkt at styrke to typer af konkurrence. For det første konkurrencen mellem varer fra forskellige leverandører på de enkelte tankstationer. Den skulle styrkes ved at forbyde forhandlerne at indgå aftale med et benzinselskab om kun at have varer fra dette benzinselskab, fx motorolie, i deres butik. For det andet konkurrencen mellem benzinselskaber om at få aftaler om videresalg med forhandlere. Den skulle styrkes ved at give forhandlerne bedre muligheder for at skifte mellem de forskellige benzinselskaber. Loven gælder i dag for en verden, der er væsentligt forskellig fra verden, da loven blev vedtaget. I tre år efter at loven blev vedtaget - var der knap tankstationer i Danmark, hvoraf langt hovedparten, knap 1.600, var ejet af selvstændige forhandlere. 3 I dag er der omkring tankstationer tilbage, hvoraf cirka 400 er ubemandede. Af de bemandede er knap 300 ejet af selvstændige forhandlere, mens 1 Lov nr. 234 af 06/06/1985, 2 En vertikal aftale er en aftale mellem virksomheder, der ikke er i direkte konkurrence, men som befinder sig på forskellige niveauer i den samme (vertikale) værdikæde. Dette kan fx være producentens aftaler med grossister eller grossisternes aftaler med detailbutikker. 3 Tallene stammer fra eof og er eksklusive tankstationer, der i dag er ejet af OK. Disse tankstationer, ejet af brugsforeninger eller af COOP, kan ikke sammenlignes med tankstationer, der er ejet eller forpagtet af selvstændige erhvervsdrivende. 4
5 et tilsvarende antal drives af selvstændige forpagtere. I starten af firserne er forhandlerne typisk mekanikere, der ved siden af salget af motorbrændstoffer driver et autoværksted som selvstændig virksomhed. 4 I dag er den typiske tankstation ubemandet, næsten 60 procent af alle tankstationer består bare af benzinanlæg, og de bemandede tankstationer har udviklet sig til convenience stores med et stort udvalg af kolonialvarer, mejerivarer, frostvarer, fastfood og slik, der konkurrerer direkte med kiosk- og dagligvarekæder som fx 7-Eleven, Fakta, Spar og Coop. Det er sandsynligt, at konkurrencen må fungere væsentligt anderledes på dagens markeder end på markederne i starten af firserne. Loven om benzinforhandlerkontrakter er også på nogle områder mere restriktiv end den gældende danske og europæiske konkurrenceret. Loven forbyder fx forhandlere at indgå en aftale om varebinding 5 med et benzinselskab, hvor han eller hun forpligtiger sig til i en periode at føre et bestemt varesortiment (fx kiosk og kolonialvarer) og deltage i de kampagner, som selskabet planlægger, mod til gengæld at få lavere priser fra leverandøren og dertil eventuelt hjælp til at indrette sin butik i overensstemmelse med det fælles butikskoncept. Men både dansk og europæisk konkurrenceret betragter sådanne vertikale aftaler som direkte konkurrencefremmende, forudsat at de indgås af selskaber, der har en andel af det relevante marked, der er mindre end 30 procent. De er konkurrencefremmede, fordi de styrker kæders muligheder for at opnå lave priser hos producenter, og vil dermed styrke konkurrencen mellem kæder på markedet. I 2008 havde benzinselskabet med den største markedsandel 14 procent 6 af det relevante marked for kiosk og dagligvarer 7. Det er derfor klart alle benzinselskaber opfylder betingelsen om at have en markedsandel, der er mindre end 30 procent Alene af den grund ville den almindelige konkurrenceret med stor sikkerhed tillade sådanne aftaler, fordi de fremmer konkurrencen mellem kæderne, herunder også kiosk- og dagligvarekæderne og dermed fører til lavere priser for forbrugerne Netop denne erkendelse fik i 2005 den danske regering til at give frivillige 8 kædesamarbejder i detailhandlen, herunder på kioskmarkedet, betydeligt større muligheder for at indgå aftaler om netop vare- og anden konceptbinding. 9 Teknisk skete dette ved at ophæve den såkaldte gruppefritagelse for kædesamarbejde, der udtryk- 4 Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandler kontrakter (85 A 2925). 5 Udover binding af køb af motorbrændstof 6 Retail Institute, Konkurrencestyrelsen (2000), Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler, 8 Med frivillige kæder forstår vi her både rent frivillige kæder som Sports-Master, der er dannet via samarbejdsaftaler (om fx fælles indkøb, markedsføring, administration og/eller uddannelse) mellem selvstændige butiksejere og hybridkæder som Coop. De fleste benzinselskabers kæder af tankstationer er hybridkæder med kædeejede og forhandlerejede tankstationer. 9 Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 2. juni 2005 samt Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2005, kapitel 8. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 488 af 15. juni
6 keligt forbød varebinding og andre former for kædeaftaler. Dermed trådte de almindelige konkurrenceretlige regler i kraft. Konkurrencestyrelsen skrev i 2005, at I praksis vil det være af stor betydning, at det også bliver muligt i højere grad at styre indkøb og sortiment. Det giver kæderne mulighed for at opnå større rabatter hos leverandørerne og en mere effektiv markedsføring, og vurderer at En central styring af kædekonceptet kan gøre butikkerne mere effektive og attraktive på en måde, som vil sikre, at nye idéer spredes hurtigt. Det vil styrke dem i konkurrencen. 10 Konkurrencestyrelsen lægger dermed vægt på at fremme konkurrencen mellem kæder snarere end konkurrencen mellem varer i den enkelte butik. Endeligt er den danske lov om benzinforhandlerkontrakter ganske unik. Der er ikke andre tilsvarende brancher i Danmark, hvor kontraktforholdene mellem to parter er underlagt lignende detaljeret regulering. Der er heller ikke andre lande i Europa, der har fundet det nødvendigt at regulere benzinforhandlerkontrakter. Norge, Sverige og Storbritannien, der tidligere har haft lignende regler, har alle afskaffet disse. Vi konkluderer, at den danske lov om benzinforhandlerkontrakter på nogle områder er hæmmende for den effektive konkurrence, særligt konkurrencen mellem kæder. Det gælder særligt forbuddet mod at indgå aftaler om varebinding mellem en forhandler og et benzinselskab. Ophævelsen af forbuddet vil ikke betyde væsentligt for antallet af mærker i den enkelte butik, da den frivillige købsloyalitet allerede er meget høj. Til gengæld vil det give forhandlere eller forpagtere muligheder for at indgå bindende aftaler om deltagelse i kampagner, herunder markedsføring og butiksplacering, der har stor betydning for benzinselskabernes muligheder for at forhandle lave priser over for deres leverandører, som konkurrencen vil give videre til forbrugerne. På andre områder er det usikkert om loven i dag gør nogen stor forskel. Det gælder den detaljerede regulering af kontraktforholdene mellem forhandler og benzinselskab. Vi er ikke i tvivl om, at loven, da den blev vedtaget i 1985, betød et nødvendigt opgør med meget langvarige kontraktbindinger (op til 15 år), der på daværende tidspunkt klart hæmmede konkurrencen. Men sådanne langvarige kontraktbindinger er med den nuværende konkurrencelov med stor sandsynlighed ulovlige, og det er ikke klart, hvorfor det er nødvendigt fortsat at have særlovgivning på dette område. Samlet anbefaler vi at modernisere lov om benzinforhandlerkontrakter, så det bliver muligt at indgå aftaler om varebinding mellem forhandler og benzinselskab. Moderniseringen vil indebære, at forhandlere og forpagtere fremover frivilligt kan afgøre, om det er fordelagtigt for dem at indgå en aftale om varebinding eller ej. Ophævelse af loven vil give valgfrihed, hvor der før var forbud. 10 Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2005, Kapitel 8: De frivillige kæder og konkurrencen, side
7 Vi vurderer at ophævelsen vil få en række positive virkninger. For det første vil det give selvstændige forhandlere muligheder for at indgå aftaler, der kan styrke deres konkurrenceevne, vinde markedsandele og dermed forbedre deres overlevelsesmuligheder. For det andet vil det betyde en stærkere konkurrence på kiosk- og dagligvaremarkedet og dermed lavere priser for forbrugerne. For det tredje vil det sandsynligvis lette den administrative belastning af både forhandlere og benzinselskaber. For det fjerde vil det rette op på en iøjnefaldende forskelsbehandling mellem tankstationers kiosker og deres konkurrenter på kiosk- og dagligvaremarkedet, en forskelsbehandling, der vil blive væsentligere i takt med lukkelovens gradvise afskaffelse. 7
8 Kapitel 2 LOV OM BENZINFORHANDLERKONTRAKTER 2.1. LOVEN Lov om benzinforhandlerkontrakter 11 blev vedtaget af Folketinget den 30. maj 1985 som en lov, der regulerer de kontrakter, der indgås mellem benzinselskaber og deres forhandlere og forpagtere. Efter ændringer i 1989 og i 2000 har loven seks paragraffer, hvoraf tre paragraffer er substantielle 2 definerer, hvad en kontrakt mellem en forhandler eller forpagter og et benzinselskab ikke må indeholde: o Varebinding af andet end motorbrændstoffer (styk 1) o Kontraktløbetid på mere end tre år og opsigelsesvarsel på mere end ét år (styk 2) 3 fjerner eventuelle tinglysninger og regulerer indholdet af forpagterkontrakter, herunder erstatning ved opsigelse 4 forbyder konkurrenceforvridende subsidier Baggrund Loven blev oprindeligt fremsat og vedtaget efter, at Monopoltilsynet og Monopolankenævnet gennem en længere årrække ikke havde kunnet nå til enighed om, hvorvidt de gældende kontrakter mellem benzinselskaber og forhandlere hæmmede konkurrencen eller ej. Monopoltilsynet argumenterede således for, at kontraktløbetiden var for lang, og at det hæmmede konkurrencen: På en række områder fandt tilsynet bestemmelserne urimelige. Eksempelvis har kontrakterne med selvstændige forhandlere tit en løbetid, på år og undertiden længere Kilde: Monopoltilsynets pålæg til benzinselskaber om ændring af forhandlerkontrakter dateret 25. oktober A2939 Formål Lov om benzinforhandlerkontrakter havde, ifølge lovbemærkningerne først og fremmest til formål at øge konkurrencen på markedet for salg af benzin ved at styrke forhandlernes frie erhvervsudøvelse. For at nå dette mål ønskede man at lempe på de kontraktbetingelser, der traditionelt havde bundet forhandlerne til leverandøren. Fx skulle forhandleren lettere kunne komme ud af kontrakter og skulle beskyttes mod usaglig opsigelse: Hensigten med lovforslaget er at tilvejebringe en højere grad af konkurrence inden for distributionen af motorbrændstoffer, således at der skabes mulighed for et frit erhvervsvalg til gavn for beskæftigelsen og forbrugerne, og således at der opnås en fri konkurrence også i leverandørleddet. Dette søges opnået først og fremmest ved: 11 Lov nr. 234 af 06/06/1985, Loven inklusive ændringerne i 1989 og 2000 er vedlagt som bilag 1. 8
9 Indførelse af en almindelig adgang for de selvejende benzinforhandlere til opsigelse af kontraktforholdet i forbindelse med afvikling af et gældsforhold. Forbud mod tinglyste konkurrencebegrænsende bestemmelser på faste ejendomme uden sammenhæng med et løbende forhandlerforhold. Regulering af afviklingen af materiellån til undgåelse af spild af værdier. Beskyttelse af forpagtere/lejere af leverandørejede benzinsalgssteder mod følgerne af vilkårlige opsigelser. Forbud mod konkurrenceforvridende tilskud og subsidier fra leverandørselskabernes side. Kilde: Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandlerkontrakter (85 A 2931) Lovforslaget synes især at sigte på at give forhandlerne bedre muligheder for at skifte leverandør og dermed fremme konkurrencen om forhandlere mellem benzinselskaber og på at give forhandlerne bedre muligheder for at have forskellige varemærker i butikken og dermed fremme konkurrencen mellem mærker i den enkelte butik: Det er forslagsstillernes opfattelse, at de nugældende bestemmelser for benzinforhandlerkontrakter, der er fastsat på grundlag af monopolankenævnets kendelser, i urimelig grad er til skade for den fri konkurrence, idet de dels indebærer, at benzinforhandlerne såvel de selvejende forhandlere som forpagtere/lejere er afhængige af og bundet til leverandørselskaberne og de af selskaberne udpegede underleverandører af kioskvarer, reservedele m.v., og dels, af mulighederne for etablering af nye leverandørselskaber er urimeligt indskrænket. Kilde: Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandlerkontrakter (85 A 2930). Vores fremhævelse. Forslagsstillerne havde dog ikke fokus på konkurrencen på markedet for kiosk- og dagligvarer, snarere på konkurrencen på markedet for autoudstyr som fx reservedele og motorolier, som på daværende tidspunkt tegnede sig for en betydelig del af omsætningen på den typiske mekanikerdrevne tankstation. af hensyn til det fri forbrugervalg er det uønskeligt, at der på en given tankstation kun kan sælges ét mærke af smøremidler Kilde: Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandlerkontrakter (85 A 2933). Vores fremhævelse. Hvis loven kunne nå sit mål og styrke konkurrencen, var der både ved fremsættelsen i 1985 og ved lovændringen i 1989 en forventning om, at den ville kunne bremse butiksdøden af tankstationer og autoværksteder, særligt i udkantsområder: disse virksomheder bukker i mange tilfælde under, når virksomheden med salg af motorbrændstoffer må indstilles som følge af urimelige konkurrencevil- 9
10 kår. Denne udvikling stiller forbrugerne dårligt, især med hensyn til mindre reparationer og service, idet afstanden til værksteder m.v. øges Kilde: Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandlerkontrakter (85 A 2932) Hvis branchen fik lov til at passe sig selv, ville det gå ud over forbrugerne i de tyndt befolkede områder, hvor salgsanlæggene ville forsvinde. Endvidere måtte der påregnes en forhøjelse af prisniveauet i detailleddet. Kilde: Forslag til lov om ændring af lov om benzinforhandlerkontrakter (89/ 8703 FF) 2.2. LOVEN ER SEKTORSPECIFIK REGULERING Lov om benzinforhandlerkontrakter er en såkaldt sektorspecifik regulering eller særlovgivning. Sektorspecifik regulering er regulering, der kun gælder for særlige virksomheder og ikke for alle virksomheder i Danmark. Lov om benzinforhandlerkontrakter gælder således kun for de cirka kontraktforhold 12 mellem benzinselskaber og deres forhandlere eller forpagtere, mens tilsvarende kontraktforhold i alle andre danske kæder, fx Spar, McDonalds, 7-Eleven, SportMaster og Bestseller, reguleres af den almindelige aftaleret og af konkurrenceloven. Sektorspecifik regulering er som udgangspunkt ikke samfundsøkonomisk ønskeligt. Årsagen er, at sektorspecifik regulering skaber ulige vilkår for erhvervsudøvelse for virksomheder i forskellige sektorer. Disse ulige vilkår bliver særligt problematiske, hvis den sektorspecifikke regulering skaber ulige vilkår mellem virksomheder i forskellige sektorer, men som konkurrerer på det samme relevante marked. Fx når tankstationer, der reguleres på én måde, konkurrerer mod kiosker og nærbutikker, der reguleres på en anden måde, men som alle konkurrerer på det samme relevante marked. Sektorspecifik regulering kan begrundes, også samfundsøkonomisk, hvis reguleringen løser et problem, som den generelle lovgivning af én eller anden grund ikke formår at løse. Lov om benzinforhandlerkontrakter begrundedes derfor også oprindeligt med, at loven var nødvendig for at fremme en konkurrence, som ikke virkede. OECD opsummerer i deres Guiding principles for regulatory quality and performance fra 2005 bekymringen ved sektorspecifik regulering ved at anbefale deres medlemslande at: Ensure that firms in an industry are not subject to form-specific benefits or costs from regulation unless such benefits or costs are demonstrably necessary to benefit the public or to prevent the exercise of market power Kilde: OECD, 2005, OECD Guiding Principles for Regulatory Quality and Performance, 12 Tal fra eof viser at der i 2008 er 281 forhandlerejede og cirka 500 forpagterdrevne tankstationer. 10
11 Økonomi- og Erhvervsministeriet skriver tilsvarende i ministeriets kodeks for god erhvervsregulering i 2009: 3. Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009, Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/8, 2.3. LOVEN REGULERER EN VERTIKAL AFTALE En aftale mellem et benzinselskab og én af dets forhandlere eller forpagtere er en såkaldt vertikal aftale. En vertikal aftale er en aftale mellem virksomheder, der befinder sig på forskellige niveauer i den samme værdikæde, fx mellem en producent og en grossist eller mellem en grossist og en detailhandler. Vertikale aftaler adskiller sig fra horisontale aftaler ved, at aftalen omfatter virksomheder, der som udgangspunkt ikke konkurrerer mod hinanden. Vertikale aftaler har således ikke en direkte konkurrencebegrænsende effekt. Netop derfor er det den gældende opfattelse, at vertikale aftaler i sig selv fremmer konkurrencen: However, the direct effect of [vertical] mergers is generally pro-competitive, Kilde: RBB Economics, The Efficiency-Enhancing Effects of Non-Horizontal mergers, 2005 Af samme grund har europæisk konkurrenceret i dag en ganske imødekommende holdning over for vertikale aftaler. Gruppefritagelsen for vertikale aftaler 13 godkender således automatisk en vertikal aftale, forudsat at markedsandelen for leverandøren (upstream) ikke overstiger 30 procent, og forudsat at aftalen ikke indeholder såkaldte hard-core klausuler 14 : The Block Exemption Regulation creates a presumption of legality for vertical agreements depending on the market share This market share must not exceed the threshold of 30 percent EU-kommissionen, Guidelines on vertical restraints, 2000/C291/01 Den nuværende holdning til vertikale aftaler i den europæiske konkurrenceret slog for alvor igennem ved den såkaldte modernisering af gruppefritagelserne for vertika- 13 Gruppefritagelsen udløber i 2010 og Kommissionens udkast til ny gruppefritagelse ændrer ikke på det positive syn på vertikale aftaler. Alle aftaler med en markedsandel på under 30 procent er stadig automatisk fritaget, men nu gælder reglen om markedsandele både på leverandør- og detailhandelsniveau, dvs. både upstream og downstream. Det har ingen betydning i denne sag. 14 Eksempler på hard core klausuler er prisaftaler, der fastsætter minimum priser (Resale Price Maintenance, RPM), og markedsdeling. Ingen af disse hard core klausuler er relevante i denne sag. 11
12 le aftaler i 1999/2000 og vedtagelsen af den nye generelle gruppefritagelse for vertikale aftaler 15, der trådte i kraft 1. juni Den nye generelle gruppefritagelse afløste en lang række specifikke og detaljerede gruppefritagelser for vertikale salgsaftaler, købsaftaler og franchising aftaler med særlige undtagelser for salg af biler, motorbrændstof og øl. Moderniseringen af gruppefritagelsen for vertikale aftaler i europæisk konkurrenceret førte til afskaffelse af de tilsvarende særlige gruppefritagelser i medlemslandenes konkurrenceret, fx i Sverige i 2001 og i Danmark i LOVEN ER UNIK Lov om benzinforhandlerkontrakter er en unik lov i Danmark og i Europa. Vi har ikke været i stand til at finde tilsvarende sektorspecifik lovgivning i andre sektorer i Danmark, og vi har ikke været i stand til at finde tilsvarende lovgivning på tilsvarende markeder i noget andet EU-land. Danmark Tidligere var frivillige kæder og hybridkæder i detailhandlen underlagt visse lignende begrænsninger i den centrale styring af kædens samarbejde, fx kunne frivillige kæder ikke indgå aftaler om varebinding. Erhvervsminister Bendt Bendtsen ophævede i 2005 disse begrænsninger, således at frivillige kæder i vidt omfang fik mulighed for at indgå aftaler om fx butikskoncept, vareeksponering, butikkernes antal og beliggenhed, fælles markedsføring og loyalitet over for kæden. I en pressemeddelelse 17 motiverede Bendt Bendtsen afgørelsen således: Vi er også her med til at styrke konkurrencen og forenkle reglerne for detailhandlen, og det er jo en væsentlig målsætning for regeringen, siger Bendt Bendtsen. Detailhandlen er en vigtig del af den danske økonomi, og det er vigtigt med en god og lige konkurrence mellem kæderne. Konkurrencestyrelsen undersøgte samme år konsekvenserne af ophævelsen af disse begrænsninger. Styrelsen 18 skrev, at ophævelsen ville betyde, at kæderne ville: 15 Commission Regulation (EC) No 2790/1999 of 22 December 1000 on the application of Article 81(3) of the Treaty to categories of vertical agreements and concerted practices [1999] O.J.L 336/21 16 Konkurrencestyrelsen, Rapport om frivillige kæder, maj 2005 side 20 samt Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 488 af 15. juni Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 2. juni 2005, Bedre vilkår for individuelt ejede butikker; Kilde til de efterfølgende citater er Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2005, kapitel 8 og Udvalgte Konkurrenceanalyser, kapitel 2. 12
13 kunne binde medlemmerne mht. indkøb og sortiment i højere grad end hidtil. Endelig vil kæden kunne kræve, at medlemmerne ikke overskrider de maksimumpriser, som kæden fastsætter i tilknytning til fælles reklameaktiviteter. Det ville gøre det muligt at: udnytte stordriftsfordele samt at optræde udadtil med fælles koncepter, hvilket er til fordel for forbrugerne. Konsekvensen ville blive, at: butikkerne kan opnå fordele i form af en mere effektiv markedsføring, større rabatter hos leverandører samt en mere effektiv distribution og drift. Samtidig understregede Konkurrencestyrelsen, at: Konkurrencelovens 11 om forbud mod misbrug af dominerende stilling gælder således fortsat fuldt ud også for frivillige kæder. Og at: et medlem [skal] kunne forlade kæden med et rimeligt varsel og på rimelige udtrædelsesvilkår. Kædens interne konflikter må eventuelt løses via det forenings- eller aftaleretlige system. Ophævelsen af disse begrænsninger betyder derfor, at frivillige kæder i dagligvarehandlen, som i dag konkurrerer på det samme marked som tankstationer, fx 7- Eleven, Spar og Coop, har muligheder for at indgå aftaler, som tankstationernes kædesamarbejde ikke kan, og som derfor må give dem konkurrencefordele, jf. erhvervsminister Bendt Bentsen og Konkurrencestyrelsen ovenfor. Konkurrencestyrelsen 19 argumenterede udtrykkeligt for, at man ved at ophæve gruppefritagelsen ville opnå en: ensartet behandling af de frivillige kæder, uanset hvilke fag, brancher eller sektorer de tilhører, og uanset om der er tale om en ren frivillig kæde eller om en blandet kæde (det vil sige selvstændige forhandlere, der fx på franchisebasis er tilknyttet en kapitalkæde). 19 Konkurrencestyrelsen, Rapport om frivillige kæder, 2005, side 8 13
14 Europa Tidligere havde EU og andre lande som Sverige, Norge og England love, der på samme måde som lov om benzinforhandlerkontrakter, satte grænser for kædesamarbejdet mellem benzinselskaber og forhandlere for andre varer end motorbrændstoffer. Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget i 1985: EF har udformet et direktiv, som netop når det drejer sig om benzinhandelen, giver særregler i øvrigt samtidig om byggeriernes investeringer i detailleddet. Netop de to områder af erhvervslivet har EF underkastet særbehandling. Man har underkastet disse emner i særbehandling i Sverige, i Norge og i England. Kilde: Første behandling af lovforslaget (85/F 6214), Denne særbehandling er imidlertid blevet ophævet i forbindelse med moderniseringen af gruppefritagelsen for vertikale aftaler i Telefoniske interviews med Norsk Petroleumsinstiutt, United Kingdom Petroleum Industry Association og Svensk Bensinhandel bekræfter, at hverken Norge, Sverige eller England længere har tilsvarende regulering. Svensk Bensinhandel beskriver forløbet på følgende måde: Det har inte funnits någon svensk motsvarighet till Lov om benzinforhandlerkontrakter. Däremot har det funnits en exklusivitetsklausul baserad på EUreglering i svensk konkurrenslagstiftning. [ ] I och med avskaffandet av denna exklusivitetsklausul blev det möjligt för oljebolagen att utforma franchise-avtal med de enskilda återförsäljarna. Genom dessa franchiseavtal fick oljebolagen möjlighet att styra över bensinhandlarnas inköp av såväl drivmedel som övriga varor. Kilde: Interview med Svensk Bensinhandel, Lennart Olson 12. august Forløbet er bekræftet gennem interview samme dag med Konkurrensverket, Peter Delden. 14
15 Kapitel 3 KONKURRENCEN PÅ DET RELEVANTE MARKED Formålet med loven om benzinforhandlerkontrakter var at øge konkurrencen på markedet for salg af benzin ved at styrke forhandlernes frie erhvervsudøvelse. Bemærkningerne til loven tyder på, at lovgiverne især sigtede på at styrke forhandlernes mulighed for at skifte leverandør og dermed styrke konkurrencen i leverandørleddet, og på at styrke konkurrencen mellem mærker af den samme vare i butikken, fx mellem forskellige mærker af smøreolie. Vi undersøger nu loven, og vurderer om den virkede efter hensigten på det tidspunkt, da loven blev vedtaget, og om den virker efter hensigten i dag. Vi har ikke kendskab til, at der tidligere er lavet vurderinger af lovens virkninger og dermed lovens evne til at opfylde sit formål. I forbindelse med lovændringen i 1989 konstaterede man i bemærkningerne til loven, at benzinforhandlerkontraktloven havde haft en gavnlig virkning for konkurrencen i forbindelse med salg af benzin og andre motorbrændstoffer. 20 Vi kan ikke afvise, at det er korrekt, men vi har ikke kunnet finde nogen dokumentation, der underbygger denne konklusion. Vi vurderer først, hvilke relevante markeder loven har haft og har betydning for, og derefter vurderer vi lovens evne til at styrke konkurrencen på disse markeder ved lovens vedtagelse og i dag DE RELEVANTE MARKEDER Det relevante marked er betegnelsen for en gruppe af virksomheder (egentligt deres produkter), som kan siges reelt at konkurrere med hinanden. Virksomheder uden for et bestemt relevant marked konkurrerer derfor reelt ikke med virksomhederne inden for dette bestemte relevante marked. Vi kan derfor tillade os at se bort fra konkurrencen fra virksomheder, der ikke tilhører det relevante marked, vi undersøger. Det relevante marked har en produktmæssig og en geografisk dimension. Her fokuserer vi på den produktmæssige dimension, og forudsætter blot, at det geografiske marked er Danmark. Vi vurderer, at loven kan have betydning for relevante produktmarkeder på to forskellige niveauer af værdikæden. For det første vurderer vi, at der er et relevant marked for køb og salg af adgang til salgssteder for motorbrændstof. Markedet består på den ene side af benzinselskaberne, på den anden side af de selvstændige forhandlere (og muligvis forpagtere). På dette marked konkurrerer benzinselskaberne om at indgå aftaler med de mest attraktive selvstændige forhandlere for at styrke benzinselskabets geografiske tilstedeværelse og salg i Danmark. 20 Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om benzinforhandlerkontrakter (89 A 5439) 15
16 Dette marked har udviklet sig væsentligt siden lovens vedtagelse, især på forhandlersiden. I 1988 var der cirka tankstationer (eksklusive tankstationer i dag ejet af OK), hvoraf knap var ejet af selvstændige forhandlere. I 2008 er antallet af tankstationer reduceret til cirka 1.200, hvoraf cirka 400 er ubemandede. Af de bemandede er mindre end 300 ejet af selvstændige forhandlere, mens et tilsvarende antal drives af selvstændige forpagtere, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Danske tankstationer, eksklusive stationer i dag ejet af OK, fordelt på ejerform, Antal stationer Forhandlerejede Selskabsejede Note: Tallene er eksklusive tankstationer, der i dag er ejet af OK. Disse tankstationer, ejet af brugsforeninger eller af COOP, kan ikke sammenlignes med tankstationer, der er ejet eller forpagtet af selvstændige erhvervsdrivende. Kilde: energi og olieforum I 1985 lå næsten to tredjedele af alle tankstationer i, hvad man i dag kalder udkantsområder. Siden da er mange tankstationer lukket, især i udkantsområder, og i 2009 ligger der lige så mange tankstationer i byområder som i udkantsområder. 21 I 1985 var der 11 større benzinselskaber (Esso, BP, Mobil, Texaco, Shell, Kuwait, Hydro, Haahr, Uno-X, OK og DK-Benzin). I dag er der seks større selskaber tilbage (Shell, Q8, OK, Statoil, Jet og YX). Ingen af disse benzinselskaber har umiddelbart en dominerende stilling på markedet, hverken i 1985 eller i dag. Den største markedsandel (målt i benzinvolumen), 21 Tal fra Oliebranchens Miljøpulje angiver, at der i 1985 var tankstationer i Danmark, heraf i udkantsområder og i byområder. I 2009 var det samlede antal faldet til 1.958, heraf 982 i udkantsområder og 976 i byområder. Antallet af tankstationer er i gennemsnit faldet med 60 procent i udkantsområder og 44 procent i byområder. 16
17 som noget selskab har haft i perioden fra 1985 til i dag, er således 25 procent. Til gengæld er der ingen tvivl om, at Konkurrencestyrelsen vil betragte denne side af markedet som et koncentreret marked, da de fem største selskaber har en samlet markedsandel, der er betydeligt over 50 procent. Lov om benzinforhandlerkontrakter har betydning for konkurrencen på dette marked, fordi det regulerer mulighederne for en forhandler for at frigøre sig fra en kontrakt, herunder kontraktlængder og opsigelsesvarsler. Jo nemmere en forhandler kan frigøre sig, jo bedre muligheder har en forhandler for at skifte til et andet benzinselskab, og jo stærkere er konkurrencen på dette marked. For det andet vurderer vi, at der er en række relevante markeder for salg af varer fra tankstationer. Vi vurderer, at der er tre relevante produktmarkeder på dette niveau 22, jf. også boks 3.1: Markedet for salg af motorbrændstof Markedet for salg af bilrelaterede produkter, herunder smøreolie Markedet for salg af kiosk- og dagligvarer Boks 3.1: Konkurrencestyrelsens om relevante produktmarkeder Aftalerne vedrører tre relevante produktmarkeder, nemlig markedet for salg af motorbrændstof (forpagtnings- og forhandleroverenskomsterne), bilrelaterede produkter, herunder smøreolie (kædeaftalen), samt kiosk- og dagligvarer (kædeaftalen) Brændstofmarkedet Markedet for motorbrændstof består af salg af benzin og diesel fra service- og tankstationer. Adgangen til dette marked er i et vist omfang reguleret gennem plan- og miljølovgivningen. [ ] Markedet for bilrelaterede produkter Servicestationers salg af bilrelaterede produkter sker i konkurrence med såvel specialbutikker som byggemarkeder, ligesom der i de seneste år er sket en brancheglidning, hvor bl.a. også supermarkeder har inddraget bilrelaterede produkter i deres sortiment. Adgangen til dette marked er ureguleret. [ ] Markedet for kiosk- og dagligvarer Servicestationers salg af kiosk- og dagligvarer foregår i konkurrence med såvel andre nærbutikker (dvs. brugsforeninger, købmænd og kiosker), som de store dagligvarekæder, og til en vis grad formentlig også i konkurrence med discountforretninger, beliggende i lokalområdet. Adgangen til markedet er ureguleret. [ ] Kilde: Konkurrencestyrelsen, 2000, Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler. Vi fokuserer her på det relevante marked for salg af kiosk- og dagligvarer, der består af salg fra alle nærbutikker (tankstationer, brugsforeninger, købmænd og kiosker) el- 22 Konkurrencestyrelsen, 2000, Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler. 17
18 ler eventuelt af salg fra alle dagligvarebutikker, inklusive supermarkeder og discountbutikker. Konkurrencestyrelsen har tidligere anslået tankstationernes markedsandel på dette relevante marked. Hvis man anvender en snæver definition af det relevante marked (kiosk- og dagligvarer solgt fra nærbutikker), opgjorde styrelsen benzinselskabernes samlede markedsandel til 26,5 procent i 1997, men de enkelte selskabers markedsandele var ikke offentlige. 23 Nyere tal fra dagligvarebranchen 24 viser, at tankstationernes samlede andel af markedet i 2008 kan være steget til 42 procent, men ingen af de enkelte selskabers markedsandel overstiger 16 procent. Der er derfor ingen kæder, heller ikke benzinselskaber, der har en dominerende stilling på dette marked. Markedet er også mindre koncentreret end markedet for motorbrændstof. De fem største kæder ser således ud til at have en samlet markedsandel, der er under 50 procent. 25 Lov om benzinforhandlerkontrakter har betydning for konkurrencen på det relevante marked for kiosk og dagligvarer solgt i nærbutikker (og for markedet for bilrelaterede produkter). Det har den, fordi loven forbyder de selvstændige forhandlere og forpagtere at indgå aftale om varebinding med et benzinselskab. Varebinding kan for det første indebære en aftale om at føre et bestemt (grund)sortiment af varer i butikken. For det andet kan varebinding indebære aftaler om at foretage en bestemt placering af dette varesortiment i butikken, herunder at deltage i markedsførings- og promoveringskampagner af udvalgte varer, som selskabet planlægger i samarbejde med leverandørerne. Lovens oprindelige idé må have været, at hvis man forbyder varebinding (og dermed levering af varer fra én leverandør), så vil der være flere forhandlerne, der vælger at føre forskellige mærker (leveret af forskellige leverandører) af den samme vare. Det vil dermed fremme konkurrencen mellem mærker i butikken. Denne virkning afhænger naturligvis i væsentlig udstrækning af den enkelte forhandlers eller forpagters frivillige købsloyalitet. Bemærkningerne til loven og forhandlingerne i Folketinget tyder ikke på, at lovgiverne var opmærksomhed på betydningen på vareplacering og kampagnedeltagelse. Vi kender ikke størrelsen af markedet for kiosk- og dagligvarer i forhold til salget af motorbrændstof tilbage i 1985, men meget tyder på, at markedet for kiosk- og dagligvarer havde langt mindre betydning for den enkelte tankstation end i dag. 23 Konkurrencestyrelsen, 2000, Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler 24 Retail Institute Scandinavia, Kioskhåndbogen, Kæder i dansk detailhandel Hvis man i stedet anvender en bredere definition af det relevante marked (kiosk og dagligvarer solgt på hele dagligvaremarkedet inklusive fra supermarkeder og discountbutikker), forsvinder enhver tvivl om den manglende dominans, da benzinselskabernes samlede markedsandel da bliver 7 procent. 18
19 Jørgen Callesen fra Dansk Retail Service, som er regnskabsfirma for mange af Shells tankstationer, vurderer, at 70 procent af dækningsbidraget i en typisk middelstor tankstation i midtfirserne kom fra salg af brændstof og kun 30 procent fra butikssalg. I 2008 vurderer han, at det er omvendt: 70 procent kommer fra butikssalg, 30 procent fra brændstofsalg. Foreløbige regnskabstal fra 2009 fra et stort benzinselskab bekræfter, at kiosksalget er langt vigtigere for benzinstationens økonomi end benzinsalget. Tal fra første halvår 2009 viser, at benzinsalget står for mere end 70 procent af omsætningen, men mindre end 25 procent af det budgetterede dækningsbidrag. 26 Vi kender heller ikke fordelingen af butikssalget på kiosk- og dagligvarer, henholdsvis bilrelaterede produkter i 1985 og Alt tyder dog på at markedet for kioskog dagligvarer er væsentligt mere betydningsfuldt i Bemærkningerne til loven tyder således flere steder på, at lovgiverne i 1985 ønskede at styrke markedet for bilrelaterede produkter og reparation af biler snarere end markedet for kiosk- og dagligvarer. For det første var de typiske forhandlere i 1985 mekanikere, der ved siden af salget af motorbrændstoffer driver et autoværksted som selvstændig virksomhed, jf. figur Tallene er stillet til rådighed af Shell og dækker alle selskabsejede benzinstationer i det første halvår Benzinsalget udgør cirka 73 procent af den samlede omsætning (kiosk og benzin), men kun 14 procent af det budgetterede dækningsbidrag. Tallene er relativt stabile for forskellige typer af benzinstationer. 19
20 Figur 3.2 Typisk mindre tankstation i starten af halvfemserne Kilde: Q8 20
21 For det andet var hovedparten af salget i butikken snarere bilrelaterede produkter end det var kiosk- og dagligvarer. Jesper Kjeldsgaard, der var tankpasser på en jysk tankstation i firserne husker 27 : Butikken jeg arbejdede i bestod af ca. 24 sektioner hylder af 1 meter. På fire af hylderne var der motorolie, på tre af hylderne anden autoudstyr som tov og DK mærkater, så var der to hylder med sodavand og tre hylder med VD40, vaskesvampe mv. Vi solgte desuden rigtigt meget tobak. På resten af hylderne havde vi ugeblade og aviser, slik og is. Den tank, jeg stod på, var egentligt et værksted, hvor ham, der ejede tanken, så havde valgt at sælge benzin ved siden af. Der var ingen frostprodukter, mejeriprodukter, hotdogs, bagerbrød, som vi ser det på tankene i dag. En tidligere forpagter hos Shell, Jan Wladislau Dyja, 28 supplerer: Jeg tror, at autotilbehør dengang udgjorde 75 procent af vores salg, hvor kioskvarer udgjorde 25 procent. I dag er det anderledes. Jeg tror, at 85 procent er udgjort af kioskvarer, 2 procent af autotilbehør og resten af olie, karburatorsprit og bremsevæsker. Men i dag sælger man slet ikke olie på samme måde, som man gjorde dengang. Dengang havde vi både olie til både det ene og det andet. Det kunne være plæneklipperen, motorsaven og gearkassen. Jeg tror, at man havde mere tiltro til servicestationerne dengang. Dengang var servicestationen for bilerne. Der er derfor langt fra firsernes typiske tankstation til dagens typiske tankstation, jf. Figur Telefoninterview med Jesper Kjeldgaard 28 Telefoninterview med Jan Wladislau Dyja 21
22 Figur 3.3 En typisk større bemandet tankstation omkring 2008 Kilde: Q8 For det tredje er det tydeligt, at lovgivere både i 1985 og i 1989 forventede, at loven ville skabe mere beskæftigelse og mindre butiksdød i udkantsområder, men primært i forbindelse med autoværksteder og tankanlæg, ikke i forbindelse med salg af kioskog dagligvarer: Denne udvikling stiller forbrugerne dårligt, især med hensyn til mindre reparationer og service, idet afstanden til værksteder m.v. øges [når tankstationer lukker] Kilde: Bemærkninger til forslag til Lov om benzinforhandlerkontrakter (85 A 2932) Hvis branchen fik lov til at passe sig selv, ville det gå ud over forbrugerne i de tyndt befolkede områder, hvor salgsanlæggene ville forsvinde. Kilde: Forslag til lov om ændring af lov om benzinforhandlerkontrakter (89/ 8703 FF) 22
23 Tankegangen var sandsynligvis, at hvis loven lykkedes at fremme konkurrencen, så ville det føre til lavere priser. De lavere priser ville føre til et større salg, der igen ville føre til større beskæftigelse og bedre overlevelsesmuligheder for tankstationen og det værksted, der typisk hørte til tankstationen. Meget tyder derfor på, at loven i 1985 især må have haft betydning for konkurrencen på markedet for salg af bilrelaterede produkter samt eventuelt markedet for reparation af biler. Til gengæld er der næppe tvivl om, at loven i dag især har betydning for konkurrencen på markedet for salg af kiosk- og dagligvarer. En meget væsentlig del af de enkelte handler i en moderne butik på en tankstation er slet ikke knyttet til køb af brændstof. Egne målinger på fire forskellige Shell tankstationer i juli måned 2009 viser, at mellem 40 og 50 procent af alle transaktioner kun drejede sig om køb af kioskvarer og derfor lige så godt kunne have været købt i en anden kiosk eller dagligvarebutik, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Tankstationer har mange kunder, der kun køber kioskvarer Note: Figuren viser andelen af kunder, der kun køber kioskvarer, kun køber brændstof eller køber både brændstof og kioskvarer. De kunder, der kun køber kioskvarer, køber ikke samtidig brændstof, hverken ved betjening eller ved automat på forpladsen. Anlæg 1 er et døgnåbent anlæg, anlæg 2 ar åbent mellem 6 og 23 og ligger ved en udfaldsvej, anlæg 3 ligger ved et gymnasium, anlæg 4 ligger i en lille by mellem to større byer. Måling 1 løber over perioden juli 2009 og måling 2 løber over perioden 31. juli-2. august Kilde: Shell Det gennemsnitlige salg af kiosk- og dagligvarer fra tankstationers butikker lå i 2008 på cirka 10 millioner kroner per butik, mere for de selskabsejede og mindre for de forhandlerejede. 29 Nyere tal fra en større benzinkæde tyder på, at disse tal er i over- 29 Retail Institute Scandinavia, Kioskhåndbogen, Nærbutikker i dansk dagligvarehandel
24 kanten. En typisk kioskomsætning for en travl benzinstation placeret i hovedstadsområdet kan være cirka 6 millioner kroner faldende til 5 og 3 millioner kroner for en benzinstation i en provinsby og i et udkantsområde. 30 Dermed er tankstationernes kiosker gennemsnitligt på størrelse med eller mindre end butikkerne i de største kioskkæder, og er i alle tilfælde stadig betydeligt under den omsætningsgrænse, som i henhold til lukkeloven ville kunne begrænse butikkerne åbningstider. Tankstationernes butikker har derfor i dag stadig mulighed for at holde åbent, når mange supermarkeder og discountbutikker må holde lukket KONKURRENCEN OM FORHANDLERE Lov om benzinforhandlerkontrakter har betydning for konkurrencen på det relevante marked for køb og salg af adgang til salgssteder for motorbrændstof. Det gælder særligt betingelserne i lovens 2, stk.2; 2, stk.3; 3 og 4, jf. bilag 1. Loven styrker som udgangspunkt konkurrencen om forhandlere, fordi den gør det nemmere for en forhandler at frigøre sig fra en kontrakt med et benzinselskab, hvis han fx får et bedre tilbud fra et konkurrerende selskab. Jo kortere kontraktlængder og opsigelsesvarsler, jo bedre muligheder har en forhandler for hurtigt at skifte til et andet benzinselskab, og jo stærkere er konkurrencen på dette marked: Dels således at nye leverandørselskaber får mulighed for at etablere sig og bestående selvejende forhandlere tilsvarende ret til at skifte til en anden leverandør, og dels således at forpagterne opnår en rimelig beskyttelse i forhold til leverandøren, der også er bortforpagter. Skriftlig fremsættelse af forslag 89/8703 FF Mange kontrakter mellem forhandlere og benzinselskaber havde i begyndelsen af firserne øjensynligt en varighed på år. I historisk perspektiv er der derfor næppe tvivl om, at loven på daværende tidspunkt må have haft en positiv betydning for konkurrencen om forhandlerne. Denne konkurrence blev hårdere, når forhandlere og forpagtere havde muligheder for at opsige kontraktforholdet efter tre års varighed og med ét års varsel og derefter skifte til en leverandør, der tilbød bedre betingelser. I dag ville en kontrakt mellem en forhandler og et benzinselskab skulle behandles på baggrund af den moderniserede gruppefritagelse for vertikale aftaler, som først trådte i kraft i Selvom hver enkelt kæde af tankstationer har en markedsandel på under 30 procent på det relevante marked er det imidlertid ikke sikkert, at en sådan aftale under alle omstændigheder ville blive godkendt af konkurrencemyndighederne. 30 Shell 24
25 Det skyldes, at konkurrencemyndighederne også vurderer den kumulative markedsandel for de største leverandører. Hvis det største benzinselskab har en markedsandel på mindre end 30 procent, og hvis den kumulative markedsandel for de fem største benzinselskaber er større end 50 procent, da vil risikoen for koordineret adfærd (tacit collusion) være så stor, at konkurrencemyndighederne kan sætte gruppefritagelsen ud af kraft. Det gælder særligt, hvis kontraktlængden er større end fem år. 31 Ophævelsen af gruppefritagelsen for detailhandlen i 2005 bekræfter, at Konkurrencestyrelsen er opmærksom på den konkurrencebegrænsende virkning af opsigelsesvarsler og udtrædelsesvilkår: et medlem [skal] kunne forlade kæden med et rimeligt varsel og på rimelige udtrædelsesvilkår. Kilde: Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2005, kapitel 8 Vi vurderer derfor, at de kontraktbetingelser, som benzinselskaberne tilbød sine forhandlere i slutningen af halvfjerdserne og i begyndelsen af firserne, i dag ville være klart ulovlige i henhold til den nuværende konkurrencetænkning. Det er derfor på den ene side tvivlsomt om lov om benzinforhandlerkontrakter i dag har selvstændig betydning for konkurrencen på det relevante marked for køb og salg af adgang til salgssteder for motorbrændstof. På den anden side kan man sandsynligvis argumentere for, at loven heller ikke i sig selv i noget større omfang skader konkurrencen på dette marked KONKURRENCEN BLANDT MÆRKER I BUTIKKEN Lov om benzinforhandlerkontrakter har også betydning for konkurrencen på det relevante marked 32 for kiosk og dagligvarer solgt i nærbutikker. Det gælder særligt betingelserne i lovens 2, stk.1, jf. bilag 1. Loven styrker som udgangspunkt denne konkurrence, fordi den forbyder en forhandler at indgå en frivillig aftale om varebinding med et benzinselskab. Det kan medføre, at det bliver mere almindeligt for forhandlerne at føre forskellige mærker af den samme vare, og dermed fremme konkurrencen blandt mærker i butikken. Vi kan ikke afvise, at loven, da den blev vedtaget, rent faktisk første til, at den enkelte forhandler tog initiativ til at føre flere forskellige mærker reservedele og kioskvarer i butikken, så forbrugerne havde flere valg i købssituationen. Men vi ved det ikke. 31 Draft Commission Notice, Guidelines on Vertical Restraints 32 Samt for markedet for bilrelaterede produkter 25
26 Men i dag er det tvivlsomt, at konkurrencen mellem mærker i den enkelte butik har særlig stor betydning. Det skyldes, at mange forhandlere, uanset at de ikke kan forpligtes dertil, i alle tilfælde frivilligt indkøber langt den største del af deres sortiment fra den grossist, som deres kæde anbefaler. Således fortæller en forhandler hos Q8, at 33 : Det eneste, som jeg er bundet på, er at købe olieprodukter gennem Q8. Der er frit valg ved andre varer. 99 procent af alle varer i butikken er dog fra Q8 s leverandør Reitan, da det sparer tid og dermed omkostninger at have én leverandør. Det ville være helt uoverskueligt for mig, hvis jeg selv skulle stå for dette. Konkurrencestyrelsen undersøgte i 2005 graden af (frivillig) varebinding hos alle frivillige kæder i detailhandlen. Undersøgelsen bekræftede, at butikker, der er med i frivillige kæder, og derfor ikke har (havde) varebinding, alligevel har en meget høj gennemsnitlig varebindingsgrad på omkring 90 procent. Konkurrencestyrelsen skriver: Der er således generelt en høj købsloyalitet, selv om de frivillige kæder kun i begrænset omfang har kunnet anvende købsbindinger som forudsætning for at være medlem af kæden. Konkurrencestyrelsen, Konkurrenceredegørelse 2008, kapitel 8 Den høje købsloyalitet - på trods af fraværet af varebinding tyder på, at der i dag må være begrænsede forventninger til, hvor meget konkurrence mellem mærker, som loven rent faktisk kan stimulere. Selvom der er en høj frivillig købsloyalitet kan ophævelsen af varebinding alligevel have væsentlig betydning for konkurrencen, ikke på konkurrencen mellem mærker i butikken, men derimod på konkurrencen mellem de kæder, der i 2008 dominerer det relevante marked. Det bekræftes af Økonomi- og Erhvervsministerens beslutning i 2005 om at tillade mere varebinding i detailhandlen. Det skete på trods af høj frivillig købsloyalitet i detailhandlen og netop for at kunne styrke konkurrencen mellem kæder KONKURRENCEN MELLEM KÆDER Endeligt har lov om benzinforhandlerkontrakter betydning for konkurrencen mellem kæder på det relevante marked for kiosk og dagligvarer solgt i nærbutikker (samt på markedet for bilrelaterede produkter). 33 Telefoninterview med forhandler Henrik Andersen. 26
Vejledning til frivillige kæder
Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen
Læs mereDagrofa-koncernens kædeaftaler
1 af 10 18-06-2012 11:02 Dagrofa-koncernens kædeaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Dagrofa a/s indsendte den 26. juni 1998 anmeldelse af sine og datterselskabet Lekkerland a/s aftaler med
Læs mere2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)
2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet
Læs mereNr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen
Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.
Læs mereVejledning til frivillige kæder
Vejledning til frivillige kæder August 2005 Indhold 1. Indledning 2. Tommelfingerreglen 3. Fælles koncept, design, service mv. 4. Forretningsplacering og optagelse af nye medlemmer 5. Loyalitet og udtrædelsesvilkår
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse
Læs mereStatoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler
1 af 13 18-06-2012 14:28 Statoils kæde-, forpagtnings- og forhandleraftaler Journal nr.2:8032-545, 956, 957, 958 og 959 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Statoil har den 30. juni 1998 anmeldt en
Læs mereAlimentation Couche-Tard Inc. s overtagelse af Statoil Fuel & Retail i Danmark
21.5.2012 ITE 4/0120-8901-2294 /LKH og MOH Alimentation Couche-Tard Inc. s overtagelse af Statoil Fuel & Retail i Danmark Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 18. april 2012 en forenklet anmeldelse
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs merePremium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler
Premium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Ved anmeldelse af 30. juni 1998 ansøgte Statoil A/S (nu Statoil Detailhandel A/S) om fritagelse efter konkurrencelovens
Læs mere2001-04-06: MATAS A/S mod Konkurrencerådet
2001-04-06: MATAS A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 6. april 2001 i sag 00-160.359 MATAS A/S (advokat Erling Borcher v/ advokat Pernille Vangsgaard) mod Konkurrencerådet
Læs mereFusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S
Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12
Læs mereKlage over Kære Børn a.m.b.a.
Klage over Kære Børn a.m.b.a. Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2:801-125/mda 1. Resumé Rådet skal tage stilling til en klage over indkøbsforeningen Kære Børn A.m.b.a. Indkøbsforeningen har foretaget
Læs mereVejle Frysehus' aftale med FDB
1 af 7 Vejle Frysehus' aftale med FDB Rådsmødet den 27. oktober 1999 1. Resumé Vejle Frysehus A/S (VF) har anmeldt en samarbejdsaftale med FDB om fryseekspedition. Aftalen omfatter FDB's køb af en række
Læs mereKapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.
Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereAnmeldelse af Dansk Skadeservice
Anmeldelse af Dansk Skadeservice Journal nr. 3/1120-0301-0246/FI/LPML Resumé 1. Dansk Skadeservice A/S har ansøgt om en ikke-indgrebserklæring, jf. konkurrencelovens 9, stk. 1, subsidiært en fritagelse
Læs mereBekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen
BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere
Læs mereMEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker
Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,
Læs mereSTAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling
1 af 8 18-06-2012 14:28 STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling Journal nr.2:801-380 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har modtaget en
Læs mere1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen
1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K
Læs mereKædesamarbejdet i Inbogulve
1 af 12 08-08-2012 15:47 Kædesamarbejdet i Inbogulve Journal nr. 2:8032-693-20 og 964-967/sta/Service Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Indkøbsforeningen Inbogulve og administrationsselskabet Inbodan
Læs mereTALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent samråd den 31. maj 2012. (Detailbutikkers engrossalg til andre detailbutikker)
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 25. maj 2012 TALEPUNKTER (DET TALTE ORD GÆLDER) Åbent
Læs merePå baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering.
Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 41 Offentligt Samrådsspørgsmålet EU-retlige aspekter EF-Domstolens dom i sagen vedr. Cimber Air Dommen siger Samrådsspørgsmål A til L 32 (flymomsregler) - Talepapir
Læs mereInterflora-Danmarks kædesamarbejde
1 af 12 21-06-2012 12:33 Interflora-Danmarks kædesamarbejde Journal nr 2:8032-643, bhh/service. Rådsmødet den 27. september 2000 Resumé 1. Interflora-Danmark (herefter IF) har den 30. juni 1998 ansøgt
Læs mereC.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler
1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni
Læs mereGodkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter
Dato: 21. september 2015 Sag: BET-15/06305 Sagsbehandler: /AVH/MC Godkendelse af HeidelbergCement Sweden AB s erhvervelse af enekontrol med Contiga Holding AS Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog
Læs mereGodkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7
19-01-2011 BYS 4/0120-0401-0059 /CHJ Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 3. januar 2011
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereTransaktionen udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. konkurrencelovens 12 a, stk. 1, nr. 2.
02-05-2012 BYS 4/0120-0401-0102 /HK og RFW Dagrofa A/S overtagelse af Nærum Stormarked A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 30. marts 2012 en almindelig anmeldelse af Dagrofa A/S overtagelse
Læs mereSag C-125/05. VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S
Sag C-125/05 VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)»Konkurrence aftale om forhandling
Læs mereOdder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser
1 af 7 09-08-2012 09:05 Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser Journal nr. 2:8032-318/bhh/serviceerhverv Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Odder Barnevognsfabrik A/S, der er et
Læs mereAdvokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager
Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse
Læs mereI Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.
KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø
= 5. december 2008 HSR Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé 17 2100 København Ø e êáåöëëî~ê= îéçêk= äçîñçêëä~ö= çã= åçêáåö= ~Ñ= ÑçêëâÉääáÖÉ= äçîé= é = ÕâçåçãáJ= çö= bêüîéêîëãáåëáíéêáéíë=
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereINSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN
MARTS 2015 INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN Årsrapport 2014 INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereTalepapir samråd den 13. april 2010
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende
Læs mereDen danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:
Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereKonkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012
Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012 Høring om bogbranchen Folketingets Kulturudvalg 7. nov. 2012 Jo Hermann, Dansk Forfatterforening
Læs mereGrundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt
Læs mereGodkendelse af J.S. Reklame, Århus ApS erhvervelse af Actona Company A/S
Dato: 22. januar 2016 Sag: FLID-15/08153-24 Sagsbehandler: /LFI/MNI/MST/SBJ Godkendelse af J.S. Reklame, Århus ApS erhvervelse af Actona Company A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 28. august
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHøring af L33 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail: js@skat.dk og rikke.kure.wendel@skat.dk J.nr. 2011-231-0049 24. november 2011 Høring af L33 Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven,
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mereSag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank
Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mere2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer
2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. august 2002 i sag j.nr. 02-43.017 Danmarks Restauranter og Caféer (selv v/sekretariatsleder Kirsten Hauge)
Læs mereDI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov
8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag
Læs mereVed transaktionen overtager Bygma A/S aktierne i det nystiftede datterselskab samt de faste ejendomme fra Flinva A/S.
12-04-2011 BYS 4/0120-0401-0069 /CHJ Godkendelse af Bygma A/S s overtagelse af Kroers Tømmerhandel A/S. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 31. marts 2011 en almindelig anmeldelse af en fusion,
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereKonkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware
25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse
Læs mere1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform.
EXECUTIVE SUMMARY Amaliegade 31 DK-1256 København K Tel +45 33 32 20 12 Fax +45 33 32 24 74 Mail lrlaw@lrlaw.dk www.lassenricard.dk Advokataktieselskab Cvr 16725641 1 INDHOLD AF EXECUTIVE SUMMARY Dette
Læs mere1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5
1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri
Læs mereFremtidens Detailhandel - Høringsnotat
Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereForbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008
Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereCase nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse
Case nr. 10: Økonomistyring/finansiering: Cyklop A/S: - Økonomistyring - Investeringskalkule - Strategisk analyse ROKI A/S: Økonomistyring - finansiering Cykelfabrikken Cyclop A/S er en ca. 30 år gammel
Læs mereInspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen
låst MARTS 2016 Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen Årsrapport 2015 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereBladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst
1 af 8 18-06-2012 10:45 Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst Journal nr. 2:8032-132/pr Rådsmødet den 26. maj 1999 1. Resumé Bladudgivernes Forhandlernævn (BFN) har den 30. juni 1998 anmeldt sin
Læs mereFinans og Leasing Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal DK-2500 Valby Telefon: +45 40 38 29 87 post@finansogleasing.dk www.finansogleasing.dk CVR nr. 75 36 12 11 15. april 2016 Til Folketingets Skatteudvalg c.c. Skatteminister Karsten
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mere2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet
2000-10-25: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25. oktober 2000 i sag 00-67.280 Telia A/S (advokat Jens Ottosen-Støtt) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig
Læs merertagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S
Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereGodkendelse af Circle K Danmark A/S overtagelse af driften relateret til 72 servicestationer fra 12 forpagtere
NOTAT Dato: 22. oktober 2018 Sag: 18/17373-14 Sagsbehandler: /HBK Godkendelse af Circle K Danmark A/S overtagelse af driften relateret til 72 servicestationer fra 12 forpagtere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereDansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K. Att.: Heidi Blicher Fosselius. Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår
Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1358 København K Att.: Heidi Blicher Fosselius Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-13/12582-8 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Alufacadesektionens standardvilkår
Læs mereKOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereLovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader borgere i yderområder i usikkerhed
Danmarks Apotekerforening Analyse 14. januar 2015 Lovforslaget forskelsbehandler apoteker og efterlader borgere i yderområder i usikkerhed Over 200.000 danskere i mindre byer og landdistrikter risikerer
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereHøringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune
Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et
Læs mereUdbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence
Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereBilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002
1. september 2008 nsa Europa-Kommissionen Att.: Kontor: J 70-01/128 Generaldirektoratet for Konkurrence B-1049 Bruxelles Bilbranchens bemærkninger til Kommissionens evalueringsrapport om Forordning 1400/2002
Læs mereNetto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S
1 af 9 Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S Rådsmødet den 16. juni 1999 1 Resumé Netto I/S har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Egmont Magasiner A/S har nægtet at levere
Læs mereKortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler
28. oktober 2013 MIU/ LJA-SIK Kortlægning af salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri til forbrugere i Danmark samt undersøgelse af nabolandenes regler 1. Baggrund I perioden fra december 2012 til
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereHøring over udkast til lovforslag om regulering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv.
19. januar 2016 Center for Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura e-mail: primsund@sum.dk c.c.: pkh@sum.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION
Læs mere4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17
4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereFortegnelse over individuelle risikoforøgelser
1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998
Læs mere