Systemet bygger på billetter og kort af pap og papir; kontantbilletter, ti-turs-kort og personlige og upersonlige periodekort.
|
|
- Camilla Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt REJSEKORT af Projektchef Hans Holmgren, Hovedstadens Trafikselskab Projekt REJSEKORT er et fælles projekt mellem HT, DSB, Ørestadsselskabet og privatbanerne (Østbanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen og Lyngby Nærum Jernbane). Projektets formål er at etablere et nyt elektronisk billetteringssystem i hovedstadsområdet kort efter årtusindskiftet. Resume Der er store markedsmæssige muligheder for Trafikselskaberne i HT-området knyttet til at etablere et nyt, elektronisk billetsystem. Teknikken, der udgøres af kontaktfri chipkort (smartcard), er nu til stede og i fuld funktion i storbysystemer. Billetter kan gøres mere tilgængelige og fleksible for kunderne. Den enkelte kunde vil automatisk købe netop den rette billet til den aktuelle rejse, og trafikselskaberne vil kunne optimere såvel pris som trafikudbud. Der kan opnås effektiviseringsgevinster i salg og administration, ligesom der opnås et præcist billede af penge- og passagerstrømme til brug for indtægtsfordeling, markedsføring og udbudsoptimering. Samtidig er det eksisterende billetsystem ved at nå sin tekniske og økonomiske pensionsalder, så under alle omstændigheder ville der i de kommende år være et betydeligt reinvesteringsbehov på dette felt. Etablering af et nyt, elektronisk billetsystem kan være første skridt i retning af at skabe grundlaget for et fuldt sammenhængende billetsamarbejde over Øresund og til resten af Danmark på basis af det netop etablerede bus-tog-samarbejde. Takst- og billetsystem Den kollektive trafik i HT-området har siden 1970-erne været omfattet af et indgående samarbejde både på køreplan- og takstområdet, og mest omfattende blev der i 1979 etableret et fuldt integreret takst- og billetsystem for al kollektiv trafik i HT-området. Systemet bygger på billetter og kort af pap og papir; kontantbilletter, ti-turs-kort og personlige og upersonlige periodekort. Systemet er i sin grundform bevaret men udviklet over årene, væsentligst i 1992, hvor kort og billetter blev gjort mere differentierede. Differentieringen blev godt modtaget af kunderne, hvor især muligheden for kun at skulle købe til to zoner i stedet for tre, ledte til øget rejsemængde.
2 Systemet markerede i sin tid et meget afgørende løft for den kollektive trafik, og det fungerer fortsat. Men efter 20 års drift må det erkendes, at den maksimale tekniske levetid af det eksisterende maskinel er ved at være nået, og at en fortsættelse vil kræve en gennemgribende renovering/udskiftning af udstyr, der er ophørt med at blive fremstillet i almindelig serieproduktion. Samtidig har det eksisterende system sine begrænsninger i kraft af bl.a. følgende årsager: - uoverskuelighed for den rejsende i nye eller uvante relationer, - begrænset fleksibilitet, - en ofte uhensigtsmæssig prisstruktur, hvor rejser af tilsvarende længde er prissat vidt forskelligt, - en prisstruktur, der pga den indbyggede logik i zonesystemet kan give uforståelige resultater med forskellig pris på ud- og hjemtur, og klippekort kan være billigere end periodekort selv for den faste kunde, og - mulighederne for forfalskninger bliver stadig større pga let adgang til kopieringsfaciliteter af meget høj kvalitet. Endelig gør det eksisterende system, at selskabernes viden om rejsemønstre og belastningsgrader må opnås ved særskilte tællinger, og selv da kun er summarisk. Nye muligheder Trafikselskaberne har hidtil levet med det eksisterende systems svagheder. Der eksisterede ikke bedre alternativer. Men enkelhed for kunderne, differentierede billetprodukter, gode passagertællinger og effektiv barriere overfor snyd prioriteres højt af Trafikselskaberne. Ny teknologi baseret på kontaktfri "chipcard" på billetområdet er nu blevet defacto standard ved etablering af nye systemer. Det grundlæggende princip i et sådant system er, at kunden køber et personligt eller upersonligt "smartcard" (i format som et kreditkort). Kortet har ved købet en vis værdi, f eks 300 kr, og for hver rejse, der gennemføres, trækkes der penge fra kortet i overensstemmelse med den valgte pris-struktur (eventuelt med rabat og bonus). Kortet kan genoplades automatisk eller efter konkret behov i billetautomater eller kortsalg. Kunderne betaler automatisk præcis den rigtige pris. Ved helt ekstraordinære driftsforstyrrelser kan der modregnes vedrørende for stor betaling, automatisk eller manuelt. Kortet minder på mange måder om et Danmøntkort eller Telekort, men selve betalingen/udveksling af data foregår kontaktfrit på mindre end 1/10 sekund ved at føre kortet tæt hen til en føler, der dels læser kortet, dels skriver på kortet, samtidig med at data opsamles.
3 Den kontaktfri teknologi, der er meget hurtig, og som kan gennemføres med kortet liggende i en pung eller taske, giver sammen med effektive EDB-systemer helt nye muligheder for sikker, kundevenlig og fleksibel håndtering af billet- og takstforhold. Samtidigt er nye medier, som internet, blevet meget udbredte med mulighed for at tilbyde såvel salg som information direkte til kunderne. Målsætninger, overordnede krav og vision. De overordnede målsætninger (effektmål) for det nye billetteringsystem er, at systemet skal resultere i: - flere tilfredse kunder, - et øget passagertal, - øgede takstindtægter, - reducerede omkostninger. De overordnet krav (resultatmål) er, at systemet skal være: - enkelt, let forståeligt og nemt at bruge set fra kundernes synsvinkel, - let tilgængeligt (vifte af salgskanaler tilpasset kundernes behov, herunder en række selvbetjeningsmuligheder og automatiske betalingsordninger), - udformet med fornøden fleksibilitet og robusthed, så fremtidige tiltag ikke begrænses unødigt (f.eks. vedrørende nye takstprincipper). Visionen er, at så godt som hver borger i hovedstadsområdet skal have sit eget REJSEKORT, som altid er gyldigt og klar til brug. Hvis kunden har tegnet et abonnement med en automatisk betalingsordning, genoplades kortet automatisk hver gang kortets saldo når under en forudbestemt værdi Systemet. Projektet forestiller sig en systemløsning, hvor REJSEKORTET primært er udformet som et kontaktløst værdikort, der skal valideres både ved rejsens start og afslutning. Dette værdikort skal primært erstatte de nuværende klippekort og periodekort. Værdikortet vil kunne bruges overalt, og kunden behøver ikke at kende det bagvedliggende taktstsystem, da systemet beregner rejsens pris under hensyntagen til princippet om best price. Prisen beregnes på baggrund af fugleflugtsafstanden mellem start- og slutpunktet for rejsen. Hvis en rejse af længere varighed slutter tæt ved udgangspunktet beregnes prisen dog på baggrund af tidsforbruget. Rabatter og bonus vil være en funktion af rejseomfanget. For at kunne indgå i bonus- og loyalitetsprogrammer kræves at kortet er knyttet til en ejer. Bonus kan enten knyttes til en enkelt kunde eller til en gruppe, f.eks. en familie. Ved at den optjente bonus udløses ved
4 merkøb fremmes kundernes loyalitet over for de kollektive trafikselskaber i hovedstadsområdet. Salgssystemet etableres som en bred vifte af tilbud, betjent salg fra stationer og andre salgssteder, selvbetjent salg i automater og direkte salg via internet og voice responsesystemer. Fleksible abbonnementsordninger med tilknyttet automatisk betaling og kortopladning forventes at tiltrække mange kunder. Oplysninger om kundernes rejseveje kan via systemet indgå i trafikselskabernes planlægning og opfølgning samt evt i direkte markedsføring og information, hvis kunderne ønsker det. Systemet tilrettelægges således at det kan håndtere et samarbejde i Øresundsregionen. Benefits Følgende benefits påregnes for kunder og trafikselskaber: Markedstilpassede takster og rejsehjemler: - Flexible muligheder for takstdifferentiering over tid, afstand, rejserelation, transportmiddel og målgruppe. - Mængderabatter samt diverse bonus- og loyalitetsprogrammer. - Flexible og kundetilpassede korttyper, herunder flere korttyper i samme fysiske kort. - Mulighed for andre takstsystemer end det nuværende zonetakstsystem. Markedsføringstiltag: - Meget hurtig opfølgning på konsekvenserne af nye markedsføringstiltag. - Markedsføring over for udvalgte udsnit af kundemassen pba. systemets kortdatabase, der bl.a. vil indeholde oplysninger om kundernes rejsemønstre, brugshyppighed, adresser mv. Forbedret salgssystem: - Større tilgængelighed fos alle Bedre datagrundlag vedrørende: - Ledelsesinformation - Trafikplanlægning - Indtægtsfordeling - Økonomi/afregning - Markedsføring, jf. ovenfor.
5 Af øvrige benefits kan nævnes: - Reduktion af snyd og antallet af gratister - Driftsomkostninger i distributionsleddet ud over, hvad de igangværende projekter giver anledning til. - Delvis erstatning af de nuværende tællesystemer Strategiske perspektiver - Landsdækkende system. Hovedpunkterne i et landsdækkende system er blevet beskrevet i Bus/Tog-regi og er pt. udsendt til høring blandt landets trafikselskaber og DSB. Det forventes at der kan træffes beslutning herom mod årets slutning. Rejsekortsystemet i HT-området projekteres således at det kan indgå i et landsdækkende sammenhæng således at samme kort kan benyttes over hele landet. - Strategiske alliancer med relevante samarbejdsparter udenfor transportsektorn bliver muligt. - Multifunktionskort. Rejsekortet tænkes kunne sameksistere med andre ydelser på samme kort. Erfaringer med nye systemer Kollektiv trafik har gennem mange år benyttet sig af elektronisk billettering. Særligt har der i metro-systemer været benyttet små magnetstribe-kort til at komme ind og ud af perroner. Men indtil 1997 har der ikke været gode eksempler på større, fælles systemer af direkte relevans for HT-området. Fjernøsten Der er nu etableret to meget store billetsystemer med brug af kontaktløs teknologi - et i Seoul i Korea, og et i Hong Kong. Begge steder har de været i brug i godt et par år - og med meget overbevisende resultater. I Seoul omfatter systemet alle byens busser, mens det i Hong Kong omfatter både dele af bussystemet og alle tog, herunder et lokal-tog-system med åbne perroner, som det gælder for togene i Danmark. Afregning med kunden foregår i busserne ved indstigning, mens man på tog skal checke både ind og ud. Begge steder har der været en overordentlig høj grad af kundeaccept, der har vist sig ved en langt hastigere overgang til det nye system end forventet. Og tilsvarende har systemerne vist sig meget sikre i at håndtere betalingstransaktionerne overfor kunderne og den efterfølgende fordeling blandt de involverede selskaber. Det må således konstateres, at teknologien er til stede og fungerer i meget store og hårdt belastede systemer.
6 Europæiske erfaringer I Danmark er Sydbus, Vestsjællands Trafikselskab og Trafikselskaberne på Fyn på vej med nye systemer, der bygger på lignende teknologi, som vi påtænker. Man oplyser, at de nye kortsystemer forventes at blive taget i brug senere i år og næste år. I Storstrøms Amt hos STS tog man et nyt system i brug i 1992, dog baseret på en ældre teknologi. Realiseringen blev desværre gennemført forhastet med betydelige problemer for trafikselskabet til følge. Kunderne oplevede nyt udstyr, der ikke var driftsstabilt og "frontlinie"- personale, som ikke var tilstrækkeligt uddannet vedr. udstyr og takstsystem. Systemet oplyses i dag at være velfungerende og STS er nu ved at overveje en modernisering af systemet. I de andre nordiske lande har en del mindre byer allerede systemer i drift baseret på kontaktfri teknologi, herunder Uppsala og Østersund i Sverige, samt Turku og Tampere i Finland. Disse systemer meldes velfungerende. I Helsingfors er man ved at indføre et system, der i flere henseender er sammenligneligt, med et fælles takstsystem som i HT-området. I Oslo opstod betydelige problemer i forbindelse med at indføre et nyt system og projektet er stoppet. Kontraktindgåelse i 1992 blev efterfulgt af flere års tovtrækkeri med den valgte leverandør og kontrakten blev annulleret i Problemer opstod især i forbindelse med detailspecificeringen af leverancen. Herved viste det sig en betydelig uenighed mellem leverandør og trafikselskaber om kontraktens indhold, samt store meningsforskelle mellem de involverede trafikselskaber internt. De erfaringer man kan drage af dette er især vigtigheden af et præcist kontraktgrundlag samt en grundlæggende enighed og opbakning fra ejer-kredsen. Ude i Europa kan især nævnes følgende. London Transport har indgået en kontrakt om levering og drift af et nyt billetsystem for såvel bus som "underground". I Paris foretager RATP afprøvninger af et nyt system omfattende bus/metro/tog og påregner ibrugtagning i stor skale om få år. I Tyskland har Berlin indgået kontrakt vedr. et ambiøst pilotprojekt og i Italien har ROM har indgået kontrakt om levering og drift af et nyt system. De anførte projekter er et udvalg af særligt interessante projekter. Samlet er et betydeligt antal byer og regioner, verden over, ved at indføre ny teknologi indenfor billetteringsområdet. Interessen er, som hos os, fokuseret på den kontaktfri teknologi, der klart forventes at blive den dominerende. Men alle forhold kan ikke studeres hos andre. Vi påtænker f.eks. et særligt takstsystem, der ikke benyttes ret mange andre steder, men som har flere lighedspunkter med tankerne i Berlin. De fleste har enklere systemer og vælger at videreføre disse med mindre justeringer. Den største billetproduktændring er ofte, at der indføres et elektronisk værdikort, til erstatning for andre korttyper som f.eks. klippekort, kupon-hefter etc, samt kontantbetalinger. Mange benytter det nye kort til at indføre en fælles rejsehjemmel, der gælder på tværs af flere trafikselskaber, noget som blev etableret i HT-området i midten af erne. Ofte motiveres projekterne i et besparelsespotentiale vedrørende billetsalg samt reduceret snyd.
7 I HT-området har vi et andet udgangspunkt. Vi har et fælles takstsystem. Et takstsystem som dog opleves som komplekst, og et væsentligt element er at det nye system muliggør en forenkling (fugleflugtsprincippet), så det bliver enklere for kunderne. Risiko Indførelse af et nyt billetteringssystem er en stor og kompleks opgave. Der lægges vægt på, at systemet baseres på eksisterende, vel gennemprøvet teknologi, tilpasset vores særlige forhold. Driftsikkerhed vil blive et særdeles væsentligt krav, og systemet vil derfor i høj grad opbygges efter et decentralt koncept, der ikke hele tiden er afhængigt af en central computer, som det for eksempel er tilfældet med Dankortsystemet. Ved indføring af det nye system påtænkes risiciene minimeret ved en successiv introduktion, hvor kunderne gradvist skifter fra det bestående til det nye system over en periode. Ulempen herved er, at det gamle system skal holdes i drift parallelt med det nye i denne tid. Ved introduktion af et nyt takstsystem vil det tilstræbes, at priserne i gennemsnit er uændrede. Det vil ikke kunne undgås, at nogle får en prissænkning, og at andre får en prisforhøjelse, uanset vores bestræbelser på at effekterne heraf vil blive søgt begrænset. Dette er i øvrigt naturligt, da en af hensigterne er at skabe et system, hvor sammenhæng mellem ydelse og pris er klarere end det er tilfældet i dag. Selve overgangsperioden vil således formodentlig indebære såvel politisk som kundemæssige reaktioner, således som det også var tilfældet ved overgang til det netop indførte bus/tog samarbejde. Tilsvarende kom der kundereaktioner i forbindelse med den lille takstreform i 1992, hvor priserne blev mere differentierede. Kunderne modtog de nye tiltag positivt bla fordi formålet blev kommunikeret klart. Problemer i den forbindelse kan delvist imødegås ved at lade overgangsperioden være temmelig lang - med de deraf følgende omkostninger. Videre kan vi sikre, at de kommende års takst- og billetændringer afspejler de tanker som tænkes realiseret gennem etablering af Rejsekort. Kundernes vurdering Forudgående vurderinger og kvalitative kundetests viser, at et sådant system vil være et kundemæssigt meget attraktivt system, som vil løse de væsentligste af de problemstillinger, der eksisterer i det nuværende. Kunderne i testene har repræsenteret brugergrupperne bredt, idet vi har lagt vægt på, at såvel unge som ældre, faste som lejlighedsvise kunder har været inddraget. Videre har det været sikret, at såvel teknologi-skeptikere som teknologi-positive har været med. I alt har der været gennemført to testrunder, senest med syv grupper (med ca. 10 interviewpersoner pr. gruppe), der har fået præsenteret et konkret takst- og billetsystem, som beskrevet ovenfor.
8 Analysefirmaet Megafon, der har gennemført kundetestene, konkluderer på baggrund af den seneste testrunde: "Generelt modtages rejsekortet overordentlig positivt. Der er bred enighed om, at det er en god idé at indføre det nye billetteringssystem som erstatning for det nuværende. Trafikselskabernes initiativ til at indføre ny teknologi mødes generelt med en positiv holdning. Respondenternes imødekommende interesse og nysgerrighed over for det nye billetteringssystem afspejler, at de oplever trafikselskaberne som dynamiske, nyskabende og på forkant med udviklingen, idet de tager ny teknologi i anvendelse." Det grundlæggende alternativ: at beholde det eksisterende system Trafikselskaberne står som nævnt ikke med ryggen mod muren med det eksisterende billetsystem. Det nuværende system kan bibeholdes med de begrænsninger, dette indebærer. Udviklingsmulighederne vil uden teknologiskift være temmelig begrænsede. Der kan indføres nogle flere taksttrin f eks i form af et 7. og 8. zonetrin, mens andre differentieringsmuligheder/rabatsystemer kun vanskeligt lader sig gennemføre uden at gøre billetsystemet betydeligt mere uigennemskueligt for kunderne. Herudover sættes der snævre grænser for omfanget af takstsamarbejdet over Øresund og sammen med andre trafikselskaber i Danmark. I begge retninger har vi etableret grundlaget for enkle fælles billetformer, men de markedsmæssige muligheder er væsentlig større. Det nuværende udstyr, som er godt 20 år gammelt og ikke fremstilles længere i almindelig serieproduktion, er ved at nærme sig sin forventede levetidsgrænse med en stigende vedligeholdelsesindsats som konsekvens. Fejlmængden på klippekortmaskinerne er stigende, især på det perronbaserede udstyr. Problemet klares aktuelt ved øget kontrol og justering udført af togmedarbejdere. I løbet af en kortere årrække må en samlet renovering/udskiftning umiddelbart påregnes. Forarbejdet frem til 1995 HT og DSB har gennem en årrække fulgt udviklingen på billetteringsområdet, og et større udredningsarbejde blev afsluttet i Konklusionen her var, at den nye teknologi syntes at være ved at være moden, og at trafikselskaberne i HT-området derfor burde gøre sig klar til at udnytte de nye muligheder for herigennem at gøre den kollektive trafik mere attraktiv på en række afgørende punkter.
9 Forprojektering af "Rejsekort" HT og DSB besluttede i 1995 at etablere et fælles projekt sammen med Ørestadsselskaberne og privatbanerne med det formål at formulere et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt billetsystem. Forprojekteringen afsluttedes medio 1998 og viste at: - at kundefordelene er store, - at projektet vil være teknisk velfunderet, - at økonomien er gunstig, - at projektet hensigtsmæssigt realiseres i fælles trafikselskabs regi, - at det vil være muligt nu at etablere et system, der er åbent overfor udbredelse uden for HT-området mod både vest og øst. Der er gennemført en cost-benefit beregning af det forventede projektforløb. Der knytter sig naturligvis betydelige usikkerheder til dette, men det vurderes samlet, at tilbagebetalingstiden for systemet vil være i størrelsesordenen 5 år efter fuld ibrugtagning, især baseret på merrejser og øgede differentieringsmuligheder. Projektering, udbud og implementering Et projekt af denne karakter er stort og komplekst. Samtidig er de mulige fordele betydelige. Disse forhold kalder på en meget grundig projektrealisering. Projektet har valgt at benytte en Hovedrådgiver i hele forløbet. Carl Bro blev efter udbud i efteråret 1998 valgt hertil. Projekteringen af systemet er pt. i gang og specifikationen forventes at foreligge ved årets slutning. Herefter udarbejdes selve udbudsmaterialet, der sendes til prækvalificerede bydere. Byderne udarbejder tilbud, der gennemgås og forhandles individuelt. Takst- og billetsystemet er sammenhængende i hele HT-området. Derfor må implementering af rejsekortsystemet også foregå i hele området på én gang. Men det vil være hensigtsmæssigt at indføre den nye teknologi trinvis med f.eks. et attraktivt alternativ til klippekortet, mens periodekortet i en overgangsperiode fungerer parallelt. Herved mindskes risikoen for indkøringsvanskeligheder. Selve systemet ventes at tages i brug fra år 2002 med en efterfølgende gradvis udvidelse til alle funktionaliteter. Finansieringen af investeringen er tænkt fordelt mellem de involverede selskaber på følgende måde:
10 - hvert enkelt selskab køber og installerer udstyr til egne køretøjer/stationer, - det centrale system og andre fælles projekt- omkostninger deles i forhold til de enkelte selskabers forventede økonomiske andel i det fremtidige billetsamarbejde. Organisering Erfaringer fra andre systemer viser, at det er nødvendigt at have en meget klar organisation, der står for udarbejde af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud og efterfølgende implementering. For dette projekts vedkommende betyder det, at det er hensigtsmæssigt at etablere en slagkraftig enhed, der på trafikselskabernes vegne kan stå herfor. Denne enhed kunne i det længere perspektiv danne grundstammen i et grænseoverskridende system. Projektorganisationen består pt. af en direktørgruppe, en styregruppe, en projektledelse med med reference- og arbejdsgrupper i trafikselskaberne, samt med Carl Bro som hovedrådgiver. Den etablerede fælles enhed tænkes at skulle varetage driften af det overordnede centrale system.
Rejsekort Dok. 177645 aug. 2003
Rejsekort Dok. 177645 aug. 2003 Titel: Rejsekort Forfatter: Projektchef Hans Holmgren, Projekt Rejsekort Resume Rejsekortet er nu på vej. DSB, HUR, Ørestadsselskabet, STS, VT, VAT og NT stiftede Rejsekort
Læs mereRejsekortet. kommer til Sjælland i 2008
Rejsekortet kommer til Sjælland i 2008 Nemt og trygt Indhold Trafikselskabernes mål med det kommende rejsekort er, at kunder nemt og trygt kan rejse med bus, tog og Metro til hver en tid - uden først at
Læs mereHvad er rejsekortprojektet?
Hvad er rejsekortprojektet? Projekt startet af HUR, DSB og Ørestadsselskabet i 1995 (behov for et moderne elektronisk billetteringssystem for hovedstadsområdet). Rejsekort A/S etableret i 2003. Aktuelt
Læs mere09 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 09 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer
Læs mereOrientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til
Læs mere5 Takst og billettering
5 Takst og billettering 5.1 Takstpolitik De fleste trafikselskaber har målsætninger, som indebærer, at man ønsker flest mulige passagerer. Takstpolitikken er et vigtigt instrument til at få opfyldt denne
Læs mereOrientering om rejsekortet 10 maj 2012. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Orientering om rejsekortet 10 maj 2012 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til rejsekortsystemet udspringer
Læs mere1. Hvad er rejsekortet?
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 137 Offentlig Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 30. november 2004 Rejsekortet i den kollektive trafik I nedenstående notat redegøres der for planerne for udvikling
Læs mereStatus Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011
Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer
Læs mereKortlæsere og automater Prototyper
Kortlæsere og automater Prototyper Hans Ege, Hovedstadens Udviklingsråd 4. sept 2006 1 Visionen: Enkelt at bruge Kort til al kollektiv trafik i Danmark (inklusiv Øresund) Samme system i hele landet Ensartede
Læs mereIndstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til
Læs mereFynBus strategi for baserer sig på tre værdier: KUNDEN I CENTRUM SIKKER DRIFT KONTINUERLIG KVALITETSUDVIKLING
DET SKAL VÆRE NEMT Det skal være nemt at rejse med FynBus. Det er visionen i FynBus nye strategi for årene 2018-2020. FynBus ledelse har i samarbejde med trafikselskabets mange interessenter og medarbejdere
Læs mereOrientering om rejsekortet 12 juni 2012 Transportudvalget
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 365 Offentligt Orientering om rejsekortet 12 juni 2012 Transportudvalget Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S
Læs mereOrientering om rejsekort 14. maj 2014 Kunden i fokus
Orientering om rejsekort 14. maj 2014 Kunden i fokus Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S :: Orientering om rejsekort :: 1 Hvorfor rejsekort? - Visionen Modernisering af de nuværende og udslidte
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mere%XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW
N O T A T %XV 7RJ7DNVWVDPDUEHMGHW 1LHOV0RUWHQVHQ%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW Takstsamarbejdet er et af målene med Bus & Tog Samarbejdet, der blev etableret som projekt i foråret 1996. Foruden takst- og billetsamarbejdet
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs mere5 Takst og billettering
5 Takst og billettering 5 Takst og billettering... 1 5.1 Takstpolitik... 1 5.1.1 Elementer i takstsystemerne... 1 5.1.2 Prisberegning... 2 5.1.3 Takststruktur... 2 5.1.4 Billetter og rabatter... 3 5.1.5
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse
Læs mereKommunerne i Region Midtjylland samt Region Midtjylland. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet.
RegionalU dvikling Bilag tilpunkt 2 Rejsekortet - H øring om M idttrafiks tilslutning tilrejsekortprojektet - Resum é af business case for Rejsekortprojektet Panelfor kollektiv trafik M øde den 11.m arts
Læs mereMidttrafik Repræsentantskab m fl 4 november 2011
Midttrafik Repræsentantskab m fl 4 november 2011 Temadrøftelse om rejsekort Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Peder Østermark Andreasen, bestyrelsesformand Rejsekort A/S Rejsekortsystemet -
Læs mereStadig DET SKAL VÆRE NEMT
Stadig DET SKAL VÆRE NEMT I 2018 formulerede FynBus en flerårig strategi for årene 2018-2020 med visionen Det skal være nemt at rejse med FynBus. Intet er ændret i den forbindelse her i 2019. FynBus har
Læs mereTemadrøftelse om Rejsekortet. Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1
Temadrøftelse om Rejsekortet Bestyrelsesmødet 12. marts 2010 / side 1 Hvad er rejsekortet? Betalingskort og elektronisk billet, som kan bruges i alle kollektive trafikmidler i hele landet Hver rejse har
Læs mereNotat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune
Notat: Udvidet gratis transport i Tønder Kommune Dato: 11. juni 2014 Journal nr.: 50-50-01-1-09 Kontaktperson: Andreas Hårde Baggrund Tønder Kommune har bedt om en redegørelse for mulighederne for at gennemføre
Læs mereStatus for Rejsekortprojektet
Status for Rejsekortprojektet Kollektiv Trafik Konference 2008 Direktør Gregers Mogensen, Rejsekort A/S Side 1 20081009 TØF: Kollektiv Trafik Konference Hvad er rejsekortet? Et trådløst smartcard: Billet
Læs mere5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber
5 spørgsmål/svar til 5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber Spørgsmål: 1) Hvorfor kommer der en helt ny lov om trafikselskaber? 2) Betyder kommunalreformen at den bus du plejer at bruge
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereImplementering af rejsekort i Midttrafik Status fjerde kvartal 2014
Implementering af rejsekort i Midttrafik Status fjerde kvartal 2014 Resume Midttrafik besluttede at gå med i rejsekortsamarbejdet i april 2013. I Juni 2013 indgik Midttrafik en leveranceaftale med Rejsekort
Læs mereTAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING
TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING MOVIA EPINION MARTS 24/03/17 BAGGRUND OG FORMÅL METODE Trafikselskabet Movia har i tæt samarbejde med DSB, Metro, Trafik- og Byggestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereMålrettede turistbilletter Enkeltbilletter Mobilklippekort Rejsekort. - CityPass - 24-timer billet - Flex Card og. Notat. Til: Transportministeriet
Notat Til: Transportministeriet Kopi til: DSB, Metroselskabet I/S, Trafikselskabet Movia, Rejsekort A/S Sagsnummer Sagsbehandler PEJ Direkte +45 36 13 18 28 Fax 36 13 18 96 PEJ@moviatrafik.dk CVR nr: 29
Læs mereAdministrerende direktør Bjørn Wahlsten. Møde med IDA Rail 7. december 2016
Møde med IDA Rail 7. december 2016 Administrerende direktør Bjørn Wahlsten Status: Der er solgt over 2,4 mio rejsekort, heraf er næsten 2 mio rejsekort i brug Rejsekort systemet har 320 mio rejser på rejsekort
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om driften af rejsekortet
Rigsrevisionens notat om beretning om driften af rejsekortet August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om driften af rejsekortet (beretning nr. 11/2014) 1. august 2017 RN 701/17
Læs mereStrategi for billetprodukter
Strategi for billetprodukter Pernille Jørgensen Dok.nr. 2370920 10.05.2012 / Køge Målsætninger for strategi for billetprodukter Trafikselskaberne har følgende målsætninger ved brugen af billetplatforme:
Læs merePolitisk dokument uden resume. 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller:
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Lone Keller Madsen 07 Trafikstyrelsens rapport 'Fælles rejsekorttakster på Sjælland' Indstilling: Administrationen indstiller: at bestyrelsen
Læs mereTrafikudvalget Status for udrulning af rejsekort i Danmark
Finansudvalget 2010-11 (1. samling) Aktstk. 105 endeligt svar på 28 spørgsmål 1 Offentligt Trafikudvalget Status for udrulning af rejsekort i Danmark Præsentation den 12. april 2011 Peder Østermark Andreasen,
Læs mereI det følgende refereres de modtagne høringssvar efter emne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kommentarer følger i kursiv.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område
Læs mereStrategi for fremtidig betjening og billettering på Vestbanen.
Bestyrelsesmøde, den 29. juni 2011 Dagsordensnr.: 46/11, bilag nr.: 1 J.nr.: 30 90 01 2 11 Troels Keilgaard Strategi for fremtidig betjening og billettering på Vestbanen. Formålet med dette notat er at
Læs mereTaksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:
Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereBilag B. NOTAT. Rejsekort teknologi - v3 3-6-2012
Bilag B. NOTAT Til: Midttrafik Rejsekort A/S Borgergade 14, 3. sal DK-1300 København K Tlf. 33 43 24 00 Fax 33 43 24 01 Kopi til: RK- ledelse CVR 27 33 20 72 D-nummer 16078 v3 Initialer GEM Mobil 4030
Læs mere77. Viden om - Rejsekortprojektet
1/6 77. Viden om - Rejsekortprojektet Indstilling: Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 2 08 2006 / Resume: HUR, STS og VT var i 2003 medstifter af Rejsekort A/S, som i
Læs mereREJSEKORT INTRODUKTION
9/5/2013 SHS REJSEKORT INTRODUKTION Mod fuld Udrulning I 2015 05-09-2013 Titel på præsentation 3 REJSEKORT PÅ 30 SEKUNDER (EFTER UDFASNING) Anskaf et rejsekort personlig med tankop-aftale en gang for alle
Læs mereUdgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT
Budget 2011 Busdrift budgettet er foreløbigt fordi: Udgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT Regionens effektiviseringer; besparelser hos
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2017-0070 Klageren: XX på vegne af ægtefællen YY 2800 Kgs. Lyngby Indklagede: Movia CVRnummer: 29896569 Klagen vedrører: Parternes krav: Kontrolafgift
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Signalprogrammet set med udenlandske øjne Carsten Trog (SIGNON Berlin) 21. september 2018 Min baggrund og erfaringer 1992/93
Læs mereREJSEKORT PRISFORKLARING
REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereBjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg ( 2 stemmer)
1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0256 Klageren: Indklagede: XX 2300 København S DSB S-tog Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. Glemt at stemple. Ankenævnets sammensætning:
Læs mereBanekonferencen Takst Sjælland. Forretningchef Eskil Thuesen
Banekonferencen 2017 Takst Sjælland 1 Forretningchef Eskil Thuesen Dagens tekst - seks spørgsmål 1. Hvorfor Takst Sjælland? 2. Hvad er Takst Sjælland? 3. Hvad betød det for passagererne? 4. Hvordan reagerede
Læs mereSvar på de 20 påståede rejsekort fælder i Ekstra Bladet den 21. november 2014
Svar på de 20 påståede rejsekort fælder i Ekstra Bladet den 21. november 2014 Bilag 2. december 2014 1. Glemmer at checke ud Folk bliver konstant pålagt bøder på 50 kr. for at glemme at checke ud. I hundredvis
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Rejsens pris på rejsekort afviger fra prisen på en 65-billet
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2016-0111 Klageren: XX på egne vegne og ægtefællens vegne 4900 Nakskov Indklagede: DSB Fjern-og Regionaltog CVRnummer: 25 05 00 53 Klagen vedrører:
Læs mereAf områdechef Analyser og Indtægter Peter Rosbak Juhl og centerchef Eskil Thuesen, Movia
Udvidet resumé Takst Sjælland 2016 Et enkelt takstsystem øst for Storebælt Af områdechef Analyser og Indtægter Peter Rosbak Juhl og centerchef Eskil Thuesen, Movia Abstrakt 10 år efter kommunalreformen
Læs mereKontrolafgift på 750 kr. grundet manglende zone. Fejlstempling i Movia bus. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Torben Steenberg (2 stemmer)
1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0003 Klageren: Indklagede: XX 2300 København S DSB S-tog Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr. grundet
Læs mereAt Movia og Fjord-bus gennemfører et forsøg med medtagning af cykler i busserne på linje 600S.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2009 JKP 11 Forsøg med medtagning af cykler på 600S Indstilling: Det indstilles At Movia og Fjord-bus gennemfører et forsøg med medtagning
Læs merePolitisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter
Læs mereStatus for rejsekort i Danmark. Præsentation 5. maj 2011 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S
Trafikkonference f 2011 Status for rejsekort i Danmark Præsentation 5. maj 2011 Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Trafikkonference 5. maj 2011 Rejsekort er i drift Siden 1. februar 2011 har
Læs mereStatus for evaluering af lov om trafikselskaber. k Søren Wille
Status for evaluering af lov om trafikselskaber k Søren Wille Baggrund I hovedstadsområdet: Samarbejdet mellem de mange aktører fungerer ikke Finansieringsmodellen for busdriften svær at forstå og blokerer
Læs mereRejsekort Præsentation og status ITS Norge Elektronisk billettering 28.09.2010 Bjørn Wahlsten, administrerende direktør for Rejsekort A/S
Rejsekort Præsentation og status ITS Norge Elektronisk billettering 28.09.2010 Bjørn Wahlsten, administrerende direktør for Rejsekort A/S 28.09.2010 IA Hvad er rejsekort? Et trådløst smartcard: billet
Læs mereat vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstad i 2015 (bilag 05.1) implementeres med effekt fra den 18. januar 2015
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2014 Mads Lund Larsen 05 Takster 2015. Indstilling: Administrationen indstiller, at vedlagte takstforslag for takstområde Hovedstad i 2015
Læs mereUdkast 23. oktober 2015
Udkast 23. oktober 2015 Takst Sjælland 2016 Banekonferencen 17. maj 2016 Centerchef i Movia Eskil Thuesen Områdechef i Movia Peter Rosbak Juhl Hvorfor takstharmonisering? Kritik af manglende takstharmonisering
Læs mereRejsekort - en RFID applikation
Rejsekort - en RFID applikation RFID i Danmark d. 3/5/2011 Gregers Mogensen - gem@rejsekort.dk Rejsekort A/S www.rejsekort.dk RFID teknologi Rejsekortet er MiFare Classic, 4k memory. Følger ISO 14443A,
Læs mereStatus for Takst Sjælland
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 205 Offentligt Status for Takst Sjælland Møde med medlemmer af Transportudvalget 22. februar 2017 1 Movia og Incentive Agenda Baggrunden
Læs mereFremtidens rejser. De gode rejseoplevelser i centrum. Bus & Tog
Fremtidens rejser De gode rejseoplevelser i centrum Bus & Tog Det skal være en god oplevelse at rejse med den kollektive trafik Bus & Tog samarbejdet er en række parter, der samarbejder for den gode rejseoplevelse.
Læs mereNyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne. Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne
SIDEN SIDST Nyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne Fly High obligatorisk fra nu, drøftes og forhandles
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereKundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab
Kundeanalyse 2014 Rejsekortkunder Nordjyllands Trafikselskab Målgruppe Analysen er foretaget via elektronisk spørgeskema og udsendt til alle rejsekort kunder, der har sagt ja tak til at modtage servicebeskeder
Læs mereTiltrådt, idet det bemærkes, at ændringen træder i kraft en måned efter ibrugtagning af det nye bestillingssystem.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. april 2011 Mads Lund Larsen 05 Ændring af rabatsatser for online-kunder i Flextur Indstilling: Det indstilles, at Movia ændrer rabatstrukturen for
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Manglende mulighed for køb af mobil 10-turskort på Windows Phoneenheder
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2016-0108 Klageren: XX 4000 Roskilde Indklagede: DSB CVRnummer: 25 05 00 53 Klagen vedrører: Parternes krav: Manglende mulighed for køb af
Læs merePassagerstatistik 1. halvår 2013
Passagerstatistik 1. halvår 2013 Indhold Indledning... 3 Udviklingen i passagerantal 2009 2013... 3 Passagefordeling... 8 Enkeltbilletter... 10 Turkort... 11 KVIKkort... 13 Periodekort... 14 Regionale
Læs mereNotat: Overslag over gratis kørsel i Tønder Kommune
Notat: Overslag over gratis kørsel i Tønder Kommune Den 14. januar blev der afholdt møde mellem Sydtrafik og Tønder Kommune vedr. gratis kørsel for skolesøgende elever under 18 år. På mødet blev det besluttet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereudbredelse af NT Live i Region Nordjylland
udbredelse af NT Live i Region Nordjylland ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Er bussen kørt fra stoppestedet? Er den forsinket? Når jeg mit næste skifte? Usikkerhed og ventetid er nogle af de væsentlige
Læs mereat bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den
Læs mere5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN
5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN &KULVWLDQ%/HJDUWK%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW %DJJUXQG Siden 1993 har DSB, HT og NT samarbejdet om udviklingen af elektronisk køreplan for både bus og tog - det såkaldte Projekt Rejseplanlægger.
Læs mereRejsekortet. Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg
Rejsekortet Oplæg på møde i kvalitetsudvalget 7. juni 2012 v/michael Steinberg Hvad og hvorfor rejsekort? Elektronisk billet og betalingskort til busser og tog i hele landet. Rabatkort billigst for de
Læs mereIndstilling. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. februar 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume Midttrafik
Læs mereTransportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt
Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget 2013-14 L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Lovforslaget betyder også, at kommunernes incitamenter til at lade regionerne
Læs mereÅben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg
Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 19. december 2014.
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 19. december 2014 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. 1. Konklusion Teknik og Miljø deler ambitionen
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: Klageren: 1360 København K
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0389 Klageren: XX 1360 København K Indklagede: Movia Klagen vedrører: Grænsestoppested har forskelligt zonenummer afhængigt af buslinje.
Læs mereMovia Design/M. Malling Fotos: Movia/ Ulrik Jantzen, DSB, Metroselskabet/ Peter Sørensen. Sjælland samles i ét stort pendlingsområde
Movia Design/M. Malling 06.16. Fotos: Movia/ Ulrik Jantzen, DSB, Metroselskabet/ Peter Sørensen Sjælland samles i ét stort pendlingsområde Sjælland samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er
Læs mereIndstilling. Finansiering af køb af kontantautomater. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. november 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Finansiering af køb af kontantautomater 1. Resume Kontantautomaterne i bybusserne
Læs merePassagerstatistik 2014
Passagerstatistik 2014 Indhold Indledning... 3 Udviklingen i passagerantal 2010 2014... 3 Passagefordeling... 8 Enkeltbilletter... 9 Turkort... 11 KVIKkort... 13 Periodekort... 14 Regionale ruter... 15
Læs mere2 kontrolafgifter på hver 750 kr. for manglende zoner.
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2009-0274 Klageren: XX Indklagede: DSB S-tog A/S Klagen vedrører: 2 kontrolafgifter på hver 750 kr. for manglende zoner. Ankenævnets sammensætning:
Læs mereVejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet)
Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at
Læs mereRejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016
Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af Rejsekortet Rejsekortet 18. november 2016 Summary for brugerundersøgelsen Mulighed for at købe rejsekort, for at tanke op, tilgængeligheden af kortlæsere i busser
Læs meremobil billet Nordjylland
resumé mobil billet Nordjylland ansøgning til passagerpuljen Nye og flere passagerer i den kollektive trafik kræver et effektivt og let tilgængeligt produkt. Rejsekortet introduceres i Nordjylland i 2010/2011,
Læs mereKontrolafgift på 750 kr. S-more Sms-klippekort til DSB S-tog anvendt i Metro. Bjarne Lindberg Bak (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0266 Klageren: Indklagede: XX 2200 København N Metro Service A/S Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning: Kontrolafgift på 750 kr.
Læs mereDSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter. TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør
DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør DSB s fremtidige rolle En jernbane i udvikling Signalsystem Fremtidens Tog Timemodellen Dobbelt
Læs mereÉt takstområde på Sjælland
Ét takstområde på Sjælland - Oplæg ved Trafikstyrelsen d. 08. oktober 2013 - Kontorchef Jan Albrecht Opgaven Kan der laves et sammenhængende takstsystem for Sjælland? Hvad bliver: - Kundekonsekvenser?
Læs mereBedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata Carsten Jensen (cje@moviatrafik.dk) Klassiske passagertællinger Registrering af påstigere/afstigere pr. stop pr. tur på en given linje Automatiske eller manuelle
Læs mereKopi Sagsbehandler TWO
Til Kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v. NOTAT Kopi Sagsbehandler TWO Nyhedsbrev nr. 1 om dannelsen af Trafikselskab Sjælland 31. maj 2006 Som en del af kommunalreformen, så får Sjælland
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik. Februar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 19/2014 om harmonisering
Læs mereKontrolafgift på kr. 750, idet klippekort først blev stemplet samtidigt med, at kontrolløren kom ind i bussen. Straksbillettering.
1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0051 Klageren: Indklagede: XX 8000 Århus C Midttrafik Klagen vedrører: Kontrolafgift på kr. 750, idet klippekort først blev stemplet
Læs merebudgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 20. juni 2013 Henrik Visborg Thune 05 Budget 2014 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetforslaget oversendes til andenbehandling
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del Bilag 346 Offentligt
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 346 Offentligt Notat Til: Transportministeriet Kopi til: DNP, ADU, HSN, RBI Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@MOVIATRAFIK.DK CVR nr: 29
Læs mereTakst Sjælland takstharmonisering. Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen 24. april 2018 Lone Keller Madsen, Movia
Takst Sjælland takstharmonisering Kollektivforum og Kollektivtrafikkforeningen 24. april 2018 Lone Keller Madsen, Movia (lkm@moviatrafik.dk) Agenda Kort præsentation af kollektiv trafik i Danmark Hvorfor
Læs mereImplementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv
Læs mereKontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0035 Klageren: XX på vegne YY 4300 Holbæk Indklagede: Lokalbanen A/S (Movia) Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling.
Læs mere