MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33"

Transkript

1 DanAvl MAGASINET maj 2009 #33 De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne DANAVL: OMSÆTNINGEN AF AVLSDYR SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR UDNYTTELSEN AF INVESTERINGERNE i AVLSARBEJDET magasinet for danske svineproducenter

2 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: jens Bach Laursen Salgschef SPF-Selskabet Tlf Planen kan typisk indeholde oplysninger om antal, alder, vaccinationsønsker, leveringshyppighed og om, hvorvidt dyrene skal leveres til lejede stalde Er du klar til sparring? Begrænsningerne Dansk svineproduktion har i lang tid lagt ryg til urimelige begrænsninger i mulighederne for ekspansion. Venter man ikke på en miljøgodkendelse, så er det pengeinstitutter, der er nåleøjet. Denne uholdbare situation rammer desværre et bredt udsnit af fremtidens svineproducenter, der formodentlig har et eller flere projekter i støbeskeen. Det kan f.eks. være en sanering, en besætningsudvidelse eller en omlægning af produktionen til løsgående søer. Derfor sukker danske svineproducenter med rette efter grønt lys til at ekspandere. Men indtil da kan vi anbefale, at tiden bruges på at forberede sig på bedre tider og på at søsætte projekterne. Mulighederne Vi kan foreslå et konsulentbesøg, hvor du bl.a. kan få afdækket og konkretiseret dine ønsker til den fremtidige plan for levering af avlssvin. Planen kan typisk indeholde oplysninger om antal, alder, vaccinationsønsker, leveringshyppighed og om, hvorvidt dyrene skal leveres til lejede stalde. Med en grundig forberedt leveringsplan i hånden vil der kunne spares tid på planlægning af den endelige levering. Vores salgskonsulenter står til rådighed for sådan et besøg. Et tidligt kendskab til omfanget af mulige bestillinger giver tillige DanAvl-opformeringsbesætningerne muligheder for at tilrette deres produktion af sopolte i forhold til en kommende efterspørgsel. Derved kunne din planlægning også bidrage til at begrænse ventetider på sopolte, når der igen kommer pres på bestillingerne. Sikkerheden Sparringen giver mulighed for i ro og mag at gennemgå de økonomiske fordele ved at tegne dækning i SPF-Risikokassen. Dit pengeinstitut vil måske være mere medgørligt, hvis de fik kendskab til fordelene ved at vælge det økonomiske sikkerhedsnet, som SPF-Risikokassen er. Rekrutteringen Ud over planlægning af et leveringsforløb kan der også gives sparring på en optimal rekrutteringsstrategi af avlssvin til besætningen på længere sigt. I den forbindelse er det meget relevant at få afklaret, om der skal indrettes et dobbelt karantænerum til opstaldning af indkøbte avlssvin. Smågrisene For smågriseproducenter vil det desuden være oplagt at få diskuteret, om der skal produceres 7-kg-grise, 17-kg-grise eller 30-kg-grise samt afsætningsmuligheder. I givet fald kunne potentielle egnede aftagere af smågrise udpeges og evt. kontaktes mhp. at få etableret de fornødne griseringsaftaler så tidligt som muligt i forløbet. For at give den bedst mulige resultater, kan det varmt anbefales, at du inviterer din lokale svinerådgiver og/eller besætningsdyrlæge med til sparringsmødet BRdr. JENSEN TROR PÅ FREMTIDEN SOM SVINEPRODUCENTER I DANMARK side 08 side 08 ÆSTETIK OG SAMFUNDSHENSYN I AVLSARBEJDET side 18 Ny DanAvl-strategi sænker produktionsafgifterne side 04 Resultater fra salmonella-overvågningen i avl og opformering side 06 Optimisme på Fyn side 08 Omsætningens rolle i DanAvl.. side 12 DanAvl-omsætningen i praksis side 14 opslagstavlen side 16 Historien ligger i generne side 18 Hatting-KS samarbejder med svinerådgivere om Kernestyring..... side 23 Kend værdien på dine smågrise side 24 WebAvl nem Kernestyring med fuldt udbytte side 25 At være en del af en succes..... side 26 Slut med Hampshire i DanAvl... side 29 opslagstavlen side 31 Brok nok side 32 Forsiden: Jørgen Rask, KAUERGAARD avler videre på sin sostamme, som kan føres 106 år tilbage i et nyt og moderne staldmiljø. DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: eller ring på

3 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 05 Søren Balder Bendtsen Projektleder Dansk Svineproduktion Tlf: FORBEDREDE OMSÆT- NINGSMULIGHEDER I DEN NYE DANAVL-STRATEGI Omsætter må indgå samarbejde med udenlandske KS-stationer Der kan sælges Duroc-sæd på samme vilkår som i Danmark Der kan sælges Landraceog Yorkshire-sæd, hvis kunden har en aftale om Kernestyring eller lignende. Der må sælges til større koncerner, selvom disse har et organiseret samarbejde med andre avlssystemer dog skal renracede DanAvlavlsvin holdes på separat besætningsenhed Andre avlssystemer kan købe DanAvl-avlssvin til at krydse med egne racer i opformering, men der betales fuld afgift (som en DanAvl LY-polt) til DSP for hvert solgt avlsdyr, så længe andelen af DanAvl-genetik er 25 % eller større Ny DanAvl-strategi sænker produktionsafgifterne Danske svineproducenter har i de sidste hundrede år investeret i avlsarbejdet i Danmark og nydt godt af den gode genetik men nu giver investeringen endnu bedre afkast. Ny DanAvl-strategi fra 1. april 2009 Dansk Svineproduktion (DSP) har i det seneste år arbejdet på en ny kommerciel strategi for DanAvl-systemet. Nye omsætningsregler og genafgifter er nu vedtaget af DSP s bestyrelse, og ændringerne er trådt fuldt i kraft 1. april Da der er 13 interessenter i DanAvlsystemet (DSP, Dansk Svineavl, DanAvl Opformering, 3 KS-stationer samt 7 Omsættere), har der været mange hensyn at tage. Derudover er hele processen skarpt overvåget af Konkurrencestyrelsen. Styrelsens opgave er bl.a. at sikre varernes fri bevægelighed i EU og dermed sikre, at alle EU s svineproducenter har lige adgang til at købe avlssvin fra DanAvl på samme markedsbetingelser. Hvad er meningen? Under udarbejdelsen af den nye DanAvlstrategi er vi i DSP jævnligt stoppet op og har stillet os selv spørgsmålet: Hvad er meningen? Svaret er: at optimere økonomien for den enkelte danske svineproducent både på den korte bane og i det lange løb. Dette sikres ved 3 forudsætninger i strategien: 1. At sikre den størst mulige indtjening fra eksporten af avlsmateriale 2. At undgå store kapitalkrævende investeringer 3. At sikre kvaliteten af avlsarbejdet på sigt Selvstændige avlere giver drive For at sikre en større indtjening fra eksporten af avlsdyr har det været foreslået, at DSP selv skulle stå for salget af avlsdyr til udlandet. Men da DSP ikke ejer avlsdyrene, er det i strid med konkurrencelovgivningen, at DSP dikterer, hvem de enkelte avls- og opformeringsbesætninger skal sælge til. Eneste mulighed ville være, at DSP købte alle renracede avlsdyr og derefter lavede udlejningsaftaler med avls- og opformeringsbesætningerne. Dette ville kræve meget stor kapitalbeholdning fra DSP. Samtidig er det DSP s vurdering, at den nuværende avlsstruktur, med selvstændige avlere, sikrer den motivation og det drive i det praktiske avlsarbejde, der bl.a. er med til at gøre DanAvl til et af verdens mest succesfulde avlssystemer. At tage denne motivation fra avlerne ville på længere sigt kunne gå ud over avlsarbejdet i DanAvl til skade for de danske svineproducenter. Større genafgifter til DSP Derfor besluttede DSP s bestyrelse, at den nuværende struktur, der bl.a. indebærer flere DanAvl-Omsættere, skal fortsætte. Her er der ligesom mellem avlerne skarp konkurrence. Dette medfører, at alle Omsættere vil gøre deres bedste for at få så stor en omsætning som muligt til glæde for dem selv og til glæde for dansk svineproduktion. DSP får den samme genafgift, uanset hvilken Omsætter der sælger avlsdyrene. For at øge indtjeningen fra eksporten af avlsmateriale hæves genafgiften, men ikke mere end markedet kan bære. Da genafgifterne pga. konkurrencereglerne skal være ens i Danmark og resten af EU, skal den danske svineproducent derfor også betale mere i genafgifter fremover. Mere end krone for krone Det er målet, at DSP i fremtiden skal finansieres af genafgifter i stedet for produktionsafgifter. En øget indtægt fra genafgifterne skal således ikke udvide DSP s budget. Derimod skal det komme svineproducenten direkte til gode i form af lavere produktionsafgifter, da DSP ikke længere har behov for så mange midler fra Svineafgiftsfonden (SAF). Produktionsafgifterne er allerede i år sænket drastisk dette er bl.a. en direkte konsekvens af den nye kommercielle strategi for DanAvl. For hver ekstra krone DSP tjener på genafgifterne, sættes produktionsafgifterne tilsvarende ned ja endda lidt mere, da også udenlandske DanAvl-kunder nu bidrager væsentligt til DSP s udviklingsarbejde via genafgifterne. DSP s finansieringsbehov er årligt ca. 113 millioner kr. - penge, der før genafgiftens indførelse i 2006, hovedsageligt kom fra Svineafgiftsfonden. Sidste regnskabsår kom ca. 20 millioner fra gen-afgifter, og eksporten af avlsmateriale bidragede i alt med ca. 7 millioner. Med den nye DanAvl-strategi forventes genafgifterne i det nye regnskabsår at indbringe DSP ca. 50 millioner kr. og dermed har DSP ikke behov for så mange penge fra Svineafgiftsfonden. Større omsætning af DanAvl-avlsmateriale Der er ikke grundlag for større omsætning af DanAvlavlsmateriale i Danmark, da næsten alle danske svineproducenter i forvejen benytter DanAvl. En større omsætning, og dermed yderligere nedsættelse af produktionsafgiften, skal dermed findes i en øget eksport af avlsmateriale. Hermed vil fremtidige udenlandske Oversigt over afgifter i DanAvl Avlsafgifter Medfinansierer avlernes ekstra omkostninger til registreringer og tab pga. renracet produktion. Her er brug for et fast beløb, der dækkes ind af avlsafgifter på forskellige typer avlsmateriale Genafgifter Direkte til finansiering af DSP. Jo flere genafgifter, der tilfalder DSP, jo mindre bliver DSP s behov for finansiering fra Svineafgiftsfonden, og dermed kan produktionsafgiften sættes ned Produktionsafgifter Samles i Svineafgiftsfonden og finansierer forskning og udvikling i bl.a. DMA og DSP Gamle og nye genafgifter, kr. pr. dyr 2008/ /10 LY-/YL-polte Produktionsæd 1,30 3,00 En øget indtægt fra genafgifterne skal således ikke udvide DSP s budget. Derimod skal det komme svineproducenten direkte til gode i form af lavere produktionsafgifter DanAvl-kunder være med til at sænke produktionsafgiften for danske svineproducenter. På denne måde får danske svineproducenter et årligt kontant afkast på bundlinjen af at have udviklet et avlssystem, der er eftertragtet i resten af verden. Skal eksporten øges, er alle i DanAvl enige om nødvendigheden af at anvende mere kommercielle regler for omsætningen af avlsmateriale i udlandet samt at gennemføre en mere professionel og aggressiv markedsføring. Alle parter i DanAvl arbejder for øjeblikket på højtryk med at udvikle strategien for en fælles overordnet markedsføring profilmarkedsføring. Derudover gennemfører alle kommercielle parter i DanAvl hver deres egen direkte markedsføring over for kunderne. Dobbelt op Det er DSP s målsætning, at omsætningen især eksporten af avlsmateriale skal stige. En større omsætning af avlsdyr kan sænke avlsafgiften pr. dyr (der finansierer avlerne), da der kun er behov for en vis sum penge til dette formål. Genafgifterne kan hermed hæves tilsvarende, således at den samlede afgift (gen+avl) forbliver på samme niveau. Dette vil øge indtjeningen fra genafgifter dobbelt, da der er både en ekstra omsætning og større genafgifter på hele omsætningen. Det sker uden, at den enkelte svineproducent skal betale mere i samlet afgift. Dermed kan produktionsafgiften hurtigere sættes længere ned

4 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 07 Jan Dahl Chefkonsulent, dyrlæge Danish Meat Association Tlf Figur 1 Udvikling i andel besætninger med index over 10 Figur 2 Besætninger med index over 5 fra 1. januar 2008 Resultater fra salmonella-overvågningen i avl og opformering Set i international sammenhæng har Danmark fortsat et meget lavt salmonella-niveau i svinekød. Skærpet indsat i avl og opformering I april måned 2008 vedtog bestyrelsen for Dansk Svineproduktion (DSP) at indføre en skærpet indsats mod salmonella i avls- og opformeringsbesætningerne. Skærpelsen blev vedtaget på baggrund af, at andelen af avls- og opformeringsbesætninger med salmonella-indeks over 10 siden 2001 har været stigende (figur 1). I 2002 havde ca. 3 % af besætningerne et indeks over 10. I 2007 var dette tal steget til 7 % af besætningerne. Samtidig med stigningen i antal besætninger med indeks over 10 var der i 2007 en større andel af besætningerne med et meget højt indeks. Der var således % besætninger med index over 10 % besætninger med index over 5 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 10% 8% 6% 4% 2% 0% flere besætninger med indeks over 10, og mange af disse besætninger havde et meget højt indeks. Har der været en effekt af DSP s handlingsplan? Figur 2 viser udviklingen i antal besætninger med indeks over 10 siden 1. januar Efter indførelsen af systemet med salmonella-bod har udviklingen stabiliseret sig omkring 6-7 % besætninger med et indeks over 10, men noget egentlig fald har der ikke været tale om. Set i lyset af den markante stigning fra 2006 til 2007 er det dog glædeligt, at kurven er fladet ud Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Projekt i avl og opformering DSP har nu besluttet at gennemføre en undersøgelse i avls- og opformeringsbesætningerne for at kunne identificere de besætningsfaktorer, som kan forklare, hvorfor nogle besætninger tilsyneladende har sværere ved at holde salmonella-niveauet under kontrol. Derfor vil dyrlæger fra Sundhedskontrollen de kommende måneder medbringe spørgeskemaer, der skal udfyldes ved et af de aftalte besætningsbesøg. Derefter vil spørgeskemaerne blive analyseret, så det bliver muligt at yde den bedst mulige rådgivning. Salmonella-handlingsplan IV Fødevarestyrelsen, Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet og erhvervet har fremlagt et forslag til ny salmonella-handlingsplan for svin og svinekød. Forslaget er under politisk behandling i øjeblikket og forventes vedtaget i foråret. Planen indeholder en række ændringer for avls-, opformerings- og sobesætningerne. Den serologiske overvågning i avl og opformering fortsætter som hidtil, men derudover bliver besætningerne deklareret på baggrund af de bakteriologiske resultater fra stibundsprøver. Avls-, opformerings- og sobesætninger klassificeres i 3 kategorier efter følgende kriterier: Positive for Salmonella Typhimurium, Salmonella Derby eller Salmonella Infantis. Positive for typer, der ikke har stor betydning for smitterisikoen til andre besætninger. Negative besætninger. Alle 3 besætningstyper bevarer denne status i 5 år fra bakterien er påvist, med mindre besætningen fritestes. Fritestning kan ske på baggrund af stibundsprøver. Besætninger, der leverer slagtesvin kan også fritestes på baggrund af kødsaftprøver. Avls- og opformeringsbesætninger kan fritestes ved hjælp af salmonellaovervågningens blodprøver. De nærmere Andel positive salmonella-prøver, afhængig af oprindelse detaljer for denne fritestning vil blive beskrevet, når planen er endeligt godkendt. Salmonella i dansk og udenlandsk kød En undersøgelse fra Fødevarestyrelsen har konkluderet, at der i 2008 var mere Salmonella i dansk kød end i udenlandsk kød. Undersøgelsen er den såkaldte case by case-undersøgelse, hvor der udtages et stort antal prøver af udvalgte danske og importerede partier. En nærmere undersøgelse af data viser imidlertid et lidt andet billede. Ca. en tredjedel af alt importeret kød er importeret fra Danish Crowns tyske virksomheder. En stor del af dette kød har dansk oprindelse, men er blevet opskåret på Danish Crowns tyske virksomheder, der opererer efter danske standarder. Det importerede kød fra Danish Crowns tyske virksomheder har et meget lavt salmonella-niveau og er dermed med til at give et falsk billede af salmonella-niveauet i det udenlandske kød. Kød fra Danish Crown og Tican og fra Danish Crowns tyske virksomheder har et klart lavere niveau af salmonella end de øvrige oprindelsessteder. Dette billede stemmer godt overens med en stor undersøgelse i 2007, hvor salmonella-forekomsten på slagtekroppe i en række EU-medlemsstater blev undersøgt. Den gennemsnitlige forekomst på EU-niveau var 8,3 % positive kroppe. Forekomsten i Danmark var på 3,3 %. Dette var det klart laveste resultat blandt de lande, der har en betydende svineproduktion. Frankrig havde således 17,6 % positive kroppe, England 13,5 %, Belgien 18,8 % og Irland 20 %. Desværre deltog Spanien og Tyskland ikke i denne undersøgelse. Konklusionen må således blive, at i international sammenhæng har dansk svinekød en flot status Danske Slagteriers medlemmer DC s tyske virksomheder Andet udenlandsk kød Antal positive prøver 35 (1,6 %) 12 (0,7 %) 94 (2,9 %) Antal prøver Vidste du? at der nu er godkendt tæt ved opformeringssøer i DanAvl og at 91,4 % af dem står i rene opformeringsbesætninger?

5 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 09 Optimisme på Fyn Trods langvarig lavkonjunktur i svineproduktion og den aktuelle finanskrise har brødrene Helge og Erik Jensen i Frørup ved Nyborg bevaret optimismen og troen på fremtiden. Opskriften er tilsyneladende målrettethed, konsekvens og godt humør. Til venstre: Bakkegård Til højre: Helge Jensen (t.v.) og Erik Jensen Sundhed er forudsætningen for, at vi kan udnytte dyrenes genetiske værdi optimalt Rettidig omhu Trods den ekstremt barske situation for svineproduktionen i Danmark var humøret højt, da DanAvl Magasinet mødte brødrene Helge og Erik Jensen i køkkenet på Bakkegaard i Frørup på en kold februardag. Salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet, som har samarbejdet med brødrene gennem mange år, deltog i besøget. Naturligvis er brødrenes svineproduktion, der foregår i et tæt, indbyrdes samarbejde, stærkt påvirket af den aktuelle situation ligesom alle andre besætninger. Men der lød ingen beklagelser, hvilket nok i høj grad skyldes nogle rigtig gode produktionsresultater midt i krisen (se faktaboksen). Snakken med brødrene afslørede deres uudtalte motto: Når der er udsigt til eller opstår et problem, gælder det om at få gjort noget ved det her og nu. Altså rettidig omhu. Integration Helge og Erik driver en integreret svine- og planteproduktion på flere ejendomme indenfor et geografisk meget begrænset område. De ejer hver især nogle af ejendommene og hver deres produktionsenheder, mens driften er integreret mhp. at opnå totaloptimering. Helge tager sig af sohold og smågriseproduktion, mens Erik står for slagtesvineproduktionen, baseret på samtlige smågrise fra Helge leveret ved kg. Ubetinget tillid til DanAvl Begge brødre er meget fokuseret på optimering af deres del af produktionskæden, hvilket bl.a. indebærer, at de satser på høj genetisk værdi i det avlsmateriale, de indkøber. Helge har altid indkøbt alle sine sopolte fra DanAvl leveret gennem SPF-Selskabet. Gennem de seneste 6-7 år er sopoltene indkøbt fra opformeringsbesætningen BIRKEGAARD på Langeland, tilhørende Henrik Nielsen. Helge indkøber normalt LY-polte til en udskiftningsprocent på 40-50, men i forbindelse med den igangværende udvidelse fra 380 til 565 søer, har det været nødvendigt at supplere med en del Tilbagekrydsninger for at undgå at skulle have dyr fra andre besætninger end BIRKEGAARD. Vi stiller ingen særlige kvalitetskrav i den rullende leveringsaftale med BIRKEGAARD, oplyser Helge. Vi forventer ganske enkelt som en selvfølge, at DanAvl, leverandøren og SPF-Selskabet automatisk sørger for, at kvaliteten er i top hos de dyr, vi modtager. Den tillid har de tre parter heldigvis indtil nu levet op til. Vi er meget tilfredse med både dyr og service. Mange grise pr. kuld Vi arbejder på skift med 2- hhv. 3-ugers holddrift med fravænning om onsdagen. Vi har dog overvejet fravænning i weekenden, men er hidtil veget tilbage fra det, da vores nuværende system fungerer godt også for medarbejderne. Vore søer føder mange grise, tilføjer Morten Christensen, der, efter at være udlært som maskinarbejder, blev ansat for ca. 3 år siden. Gyltene leverer grise pr. kuld og vi kuldudjævner til 14 grise pr. gylt og 12 grise pr. so. Derudover bruger vi ca. 10 % ammesøer. Vi drægtighedstester selv alle dyr 3 og 6 uger efter løbning. Der anvendes 100 % KS med D-produktionssæd fra Hatting-KS. I løbeafdelingen er der 2 hjemmeavlede lugteorner, der kun bruges til at skabe den gode stemning. Sundhed er en forudsætning Selv om besætningen ikke har SPF-status, er sundhedstilstanden nu særdeles god, hvilket de jævnlige blodprøver dokumenterer, konstaterer begge brødre. Det er noget, vi lægger meget stor vægt på, da det er forudsætningen for, at vi kan udnytte dyrenes genetiske værdi optimalt. Derfor drives alle besætningsenheder efter SPF-principperne mht. smittebeskyttelse. Desuden anvender vi sektionering og konsekvent Alt ind/alt ud produktion og vi bruger 3 forskellige vogne til den interne transport, én til 7-kg grise, én til 30-kg grise og den sidste til slagtesøer, der alle udleveres via Haulund, hvor slagtesvinene produceres. Men sådan har det ikke altid været. I 2006 fik vi et meget kraftigt udbrud af PMWS, hvor 20 % af pattegrisene gik til. Derfor kom vi med i et blindforsøg i regi af Dansk Svineproduktion, hvor halvdelen af dyrene fik medicin. Samtidig ændrede vi produktionen fra kontinuerlig drift til sektioneret drift med Alt ind/alt ud og det virkede. Men da PMWS-problemerne var overstået, viste blodprøver, at besætningen var positiv for Lawsonia. Siden har vi med god effekt vaccineret hver eneste smågris gennem munden mod den sygdom. Omkostningen hertil deler vi. HELGE JENSEN, BAKKEGAARD, FRØRUP VED NYBORG 43 år uddannet landmand 1992: Købte ejendommen Bakkegaard i Frørup i fri handel uden dyr, men med gamle svinestalde Indsatte 90 søer (konventionel status) i eksisterende bygninger 1993: Udvidede til 190 søer Byggede ny farestald og renoverede øvrige stalde 1997: Udvidede til 380 søer 2009: Udvider til 565 søer Bygger ny drægtighedsstald til løse søer Bygget ny stald på egen naboejendom, Langeskovgaard, til opdræt af smågrise fra 7 til 32 kg i 4 sektioner til Alt Ind/ Alt ud-produktion Etablerer ny karantænestald på Langæblegaard tæt ved (broders ejendom) Drift: Indkøb af sopolte gennem SPF-Selskabet indsættes via karantænerum Sopolte indkøbes fra opformeringsbesætningen BIRKEGAARD på Langeland, tilhørende Henrik Nielsen (SPF+Myc) Salg af alle smågrise ved 32 kg til broder, Erik Jensen Anvender/efterlever SPF-smittebeskyttelsesreglerne Meget sund besætning, bl.a. dokumenteret gennem periodisk blodprøvekontrol Medarbejdere: Morten Christensen (gennem 3 år) tidligere maskinarbejder Ruth Grimshave (siden dec. 2008) tidligere selvstændig producent med 40 SPF-søer ERIK JENSEN, HAULUND, FRØRUP VED NYBORG 51 år uddannet landmand 1983: Overtog Langæblegaard (familieejendom) efter storebror 1996: Overtog Haulund fra moderen 1997: Bygget nyt anlæg til slagtesvin 2005: Bygget nyt blandingsanlæg til tdr. fælles med broder, Helge Jensen 2009: Udvider ved nybyggeri til i alt stipladser Drift: Slagtesvineproduktion Modtager alle smågrise fra broder, Helge Jensen Konsekvent Alt ind/alt ud-produktion Anvender/efterlever SPF-smittebeskyttelsesreglerne Medarbejder: Espen Kroer Fortsættes på næste side

6 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 11 Tilvækst og foderforbrug det vigtigste I slagtesvineproduktionen fokuserer jeg primært på grisenes tilvækst og foderforbrug selv om det går lidt ud over kødprocenten, fortæller Erik. Derfor presser jeg også Helge til at producere smågrise med høje anlæg for disse egenskaber og det ser ud til at virke. Jeg er stolt af, at min slagtesvinebesætning ligger som nr. 8 blandt alle slagtesvinebesætninger på rådgivningskontoret Centrovice s hitliste. Helge klarer sig også ganske godt på hitlisten for smågriseproducenter, selv om han kun ligger nr. 11. I 2005 etablerede brødrene et fælles foderblandingsanlæg på Haulund, som leverer alt foder til brødrenes besætninger. Der fodres med tørt melfoder og for slagtesvinenes vedkommende efter ædelyst i Eckberg Maximat foderautomater, som Erik er meget begejstret for. Blandingsanlægget har kapacitet til tdr. om året, som svarer til egenproduktionen af korn. Dvs. at det vil kunne levere til yderligere udvidelser af produktionen. Valg af rådgivere Når det drejer sig om rådgivning vedr. svineproduktion, trækker vi næsten udelukkende på FynVet i Ringe primært ved svinefagdyrlægerne Jesper Olesen og Kristian Viekilde, oplyser Helge og Erik. Dem har vi stor tillid til og respekt for de tør nemlig fortælle os sandheden lige ud. Vidste du? at produktionsafgiften sænkes i takt med, at Dansk Svineproduktion skal finansieres via genafgifter på avlsdyr og sæd? Se hvordan på side 4 Da vi skulle i gang med at søge tilladelser til de seneste udvidelser, valgte vi at bruge Nature Consult i København i stedet for den lokale landboforening. Nature Consult er efter vores erfaring mere effektive og langt hurtigere til at få sagerne kørt igennem det offentlige system. Ansøgningen til denseneste udvidelse blev sendt den 28. august 2007, og VVM-godkendelsen forelå allerede den 12. marts Det var nok også fremmende for sagen, at udvidelsen kunne ske, uden at vi skulle øge arealet, som er på 520 ha, hvoraf vi selv ejer de 300 ha og har forpagtet resten. Følger udviklingen i DanAvl På spørgsmålet om, hvorvidt brødrene følger udviklingen i DanAvl, var svaret til redaktørens store glæde: Ja, vi følger faktisk ganske godt med og læser de artikler, der bringes i fagpressen, bl.a. læser vi næsten alle artiklerne i DanAvl Magasinet. Vi har som sagt stor tillid til DanAvl, men vi havde gerne set, at der på et tidligere tidspunkt var blevet gjort noget ved søernes evne til at passe og opfostre de mange grise, som den forbedrede frugtbarhed er resulteret i. Desuden efterlyser vi, at der i avlsarbejdet fokuseres mere på at løse skuldersårsproblemet. Fremtiden Her, lige oven på de seneste udvidelser, vil Helge og Erik trække vejret og tage den med ro et stykke tid. Men de er klar til at fortsætte udvidelserne af produktionen, når situationen er moden til det. Stilstand er som bekendt tilbagegang og det kan ingen leve af, slutter de Jeg er stolt af, at min slagtesvinebesætning ligger som nr. 8 blandt alle slagtesvinebesætninger på rådgivningskontoret Centrovice s hitliste PRODUKTIONSRESULTATER PÅ BAKKEGAARD Periode * * Årssøer, inkl. gylte, stk % 1.-lægskuld Levendefødte/kuld, stk. 15,4 15,2 15,5 14,9 15,3 Frav./kuld, stk. 13,1 13,2 12,6 12,7 12,9 Prod. grise/årsso og gylt, stk. 30,1 28,3 26,6 24,5 27,6 Omløberprocent Faringsprocent Dagl. tilvækst, fravænnede, g * Resultaterne i disse 2 kvartaler er stærkt påvirket af mange flytninger pga. udvidelsen af besætningen PRODUKTIONSRESULTATER PÅ HAULUND Periode Producerede svin, stk Daglig tilvækst, g Foder/kg. tilvækst, FEsv 2,68 2,76 2,80 2,66 Gnsntl. kødprocent 59,9 59,7 59,8 59,7 Øverts til venstre: Erik (t.v.) og Helge foran Haulund Nederst til venstre: Der bygges og bygges Øverst til højre: Erik bor i dette smukke bindingsværkshus Nederst til højre: Optmismen blomstrer under samtalen mellem Helge, Erik og SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen

7 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 013 tema: danavl: Omsætning HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf Fælleskabets formål med at involvere sig i omsætningen har fra starten været at sikre den størst mulige udnyttelse af investeringen i avlsarbejdet Fællesskabets fokus på omsætningen I Danmark har avlsarbejdet som bekendt altid været organiseret og ledet af svineproducenterne selv i brancheregi ikke af private firmaer eller af avlerne selv. I erkendelse af, at investeringen i avlsarbejdet skulle komme svineproducenterne til gode så hurtigt som muligt, har fællesskabet derfor også altid fokuseret på omsætningen af avlsmateriale. Indtil slutningen af 1960 erne skete al spredning af avlsmateriale gennem omsætning af avlsdyr hovedsageligt orner. Derefter begyndte KS gradvist at udkonkurrere omsætningen af orner. Lidt historie I gamle dage (indtil for år siden) fandtes derfor et avlsdyrsalg i hvert af de daværende 9 avlsdistrikter etableret og styret af de lokale slagterier i samarbejde med de lokale landbo- og husmandsforeninger. I 1971 etablerede slagteribranchen SPF-Organisationen (nu SPF-Selskabet) til at varetage omsætningen af SPF-avlsdyr, og dette selskab har siden gradvist overtaget næsten al organiseret avlsdyromsætning i landet. I 1972 oprettede branchen eksportorganisationen SEA (nu DBI) for også at have styr på eksporten af avlsmateriale. Under temaet DanAvl er vi nu nået til beskrivelsen af omsætningen af avlsdyr. I dette nummer fortælles generelt om omsætningen og mere specifikt om den indenlandske omsætning. I DanAvl Magasinet nr. 34 kommer eksporten af avlsdyr under behandling. Omsætningens rolle i DanAvl Avlsarbejdet har alene til formål at tjene dansk svineproduktion ved at skabe den størst mulige avlsfremgang i forhold til svineproducenternes og afsætningens behov. Omsætningen af avlsdyr er sammen med KS forudsætningen for, at dette formål kan realiseres. For at sikre den størst mulige udnyttelse af avlsfremgangen gav branchen i en periode direkte tilskud til indkøb af orner og sopolte, ligesom der en overgang eksisterede en branchefinansieret ordning, hvor svineproducenterne kunne få udstationeret avlsorner. Ved siden af den organiserede omsætning har avls- og opformeringsbesætningerne naturligvis altid haft mulighed for selv at sælge avlsdyr direkte til andre svineproducenter. Branchens interesser Fælleskabets formål med at involvere sig i omsætningen har fra starten været at sikre den størst mulige udnyttelse af investeringen i avlsarbejdet. Men senere er andre formål kommet til. Fra begyndelsen af 1970 erne kom besætningernes sundhed for alvor i fokus, og her spiller smitterisikoen ved omsætning en helt afgørende rolle. Det kom klarest til udtryk ved branchens etablering af sit eget omsætnings- og transportselskab, SPF-Selskabet, med et omfattende sæt spilleregler for omsætning og transport. Men senere begyndte der også at blive indført anbefalinger og krav til smittebeskyttelse for anden omsætning og transport af avlsdyr. I dag er løbende indkøb af avlsmateriale og smittebeskyttelse ved omsætning og transport blevet helt naturlige forudsætninger for effektive svineproducenter. Til gengæld har kundernes betaling for DanAvlgenerne fået stadig større betydning for branchen. For år tilbage blev en væsentlig del af avlsarbejdet finansieret via tilskud fra Svineafgiftsfonden. Men det har ændrede konkurrenceregler for længst lavet om på, således at finansieringen nu i vid udstrækning sker ved brugerbetaling via salget af avlsdyr og sæd. Desuden er der nu meget fokus på, at alle brugere af DanAvl-gener betaler det samme bidrag til fællesskabet for samme vare. Genafgift i stedet for slagteafgift Senest er det i forbindelse med den nye DanAvl-strategi (se s. 4) besluttet, at salg og eksport af DanAvl-gener fremover ikke alene skal finansiere avlsarbejdet, men en stadig større del af Dansk Svineproduktions samlede aktiviteter således at bidraget fra Svineafgiftsfonden kan reduceres og efterhånden helt ophøre. Dermed kommer udenlandske brugere af DanAvl til at bære en større del af byrden, til glæde for de danske producenter. Dermed har omsætning og eksport af DanAvl-gener fået en helt fundamental betydning for forskning og udvikling af dansk svineproduktion. For at fremme projektet er der i den nye strategi gennemført en liberalisering af omsætningen og eksporten. Men da omsætning/eksport involverer mange (og stadig flere) aktører i ind- og udland, har det været nødvendigt at opstille et meget omfattende og kompliceret aftale- og regelsæt, der kan sikre opfyldelsen af det ambitiøse formål, herunder betaling af de fastsatte afgifter til avlsarbejdet og DSP. Alle avlere, opformeringsejere, DanAvl-Omsættere (omsættere, eksportører) og DanAvl-KS-stationer er bundet I forbindelse med den nye DanAvl-strategi blev det besluttet, at salg og eksport af DanAvlgener fremover ikke alene skal finansiere avlsarbejdet, men en stadig større del af Dansk Svineproduktions samlede aktiviteter Data Dyr af en aftale med Dansk Svineproduktion og af de regler, som denne aftale forpligter aktørerne til at følge. Regler bestemmer bl.a.: Hvem avls- og opformeringsbesætningerne må sælge avlsdyr til. Hvordan Omsætterne og KS-stationerne må sælge og eksportere DanAvl-dyr og -sæd, herunder på hvilke vilkår de må oprette opformeringsbesætninger og kernestyringsbesætninger i udlandet. Omsætternes og KS-stationernes ansvar for, at de fastsatte afgifter til avlsarbejdet og DSP rent faktisk bliver betalt. Konkurrence og markedsføring DanAvl står utrolig stærkt på det internationale marked for avlsmateriale, hvilket senest blev dokumenteret af de ekstremt flotte resultater i den uvildige tyske undersøgelse, Warentest IX, hvor DanAvl blev sammenlignet med avlsdyr fra 6 andre avlssystemer. Men konkurrencen fra en række udenlandske avlsselskaber og -systemer er meget hård. Derfor kræver det mere end en indenlandsk dansk beslutning at øge indtjeningen på eksport af DanAvl-gener. For yderligere at sætte turbo på den fremtidige eksport, er det besluttet at udvikle en ny, mere professionel og aggressiv markedsføring af DanAvl. Da der er tale om det samme avlssystem og det samme produkt, står alle aktører i DanAvl bag den fælles overordnede markedsføring, kaldet profilmarkedsføring. Derudover gennemfører hver enkelt Omsætter, eksportør og KS-station sin egen direkte markedsføring over for kunderne. Det samme gælder nogle af avls- og opformeringsbesætningerne. Men netop fordi alle DanAvl-aktører markedsfører det samme produkt på stort set de samme markeder, kan det ikke undgås, at deres indbyrdes konkurrence kommer til at foregå på prisen, specielt som nu, hvor der hersker lavkonjunktur overalt Fortsættes næste side

8 maj 2009 #33 tema: DanAvl Magasinet DanAvl: Omsætning Vidste du? at der er lavet et nyt smågriseindeks? Se omtalen på side 24 side 15 DanAvl-omsætningen i praksis Omsætningens fremtidige betydning for finansieringen af Dansk Svineproduktions aktiviteter kombineret med en stigende eksport kræver en omfattende styring af det liberale danske avlssystem. DSP har greb om generne For at have styr på DanAvl-generne helt fra kilden skal alle DanAvl-aktører indgå en aftale med Dansk Svineproduktion (DSP). Aftalen forpligter aktørerne til på omsætningsområdet at efterleve DSPs regler om: Individuel mærkning og registrering af hvert eneste dyr, der fødes i avl og opformering. Smittebeskyttelse og sundhedskontrol, herunder brug af Sundhedsdeklarationer og deres indhold. Kategorier af avlsdyr, som avls- og opformeringsbesætningerne må sælge til hvem, og på hvilke vilkår. Udfyldelse af følgesedler for alle solgte avlsdyr. Afgifter, der skal betales til avlsarbejdet og DSP pr. omsat dyr. Registrering af hvert enkelt født dyrs senere skæbne (anvendelse, salg, død). Et meget vigtigt element i disse regler drejer sig om, at produktionsbesætninger, der køber renracede dyr eller sæd af renracede orner, ikke må videresælge de renracede dyr eller afkom heraf. For at sikre dette skal disse producenter underskrive en såkaldt Købererklæring. Det samlede regelsæt vedr. omsætning kan ses på: under afsnittet om Avl. Hvem kan omsætte DanAvl-dyr? Naturligvis kan avls- og opformeringsbesætningerne selv sælge avlsdyr direkte til andre svineproducenter. Men når det gælder renracede dyr, har sælgeren selv ansvaret for at sikre sig kundens underskrift på en Købererklæringen. Det afholder de fleste avls- og opformeringsbesætninger fra at sælge direkte til især udenlandske svineproducenter. Alle Omsætterne arbejder under præcis de samme vilkår vedr. omsætning og transport fastsat af DSP Derfor har dette direkte salg et meget begrænset omfang. Langt hovedparten af omsætningen sker gennem de DSP godkendte DanAvl-Omsættere (se boksen på nedenfor). DanAvl-Omsættere Der er i dag 7 godkendte DanAvl-Omsættere. De nærmere data om omsætterne findes på DanAvls hjemmeside: Alle Omsætterne arbejder under præcis de samme vilkår vedr. omsætning og transport fastsat af DSP. Før en omsætter kan opnå godkendelse som DanAvl-Omsætter, vurderes firmaet grundigt af DSP, og de personer i fir- SPF-Selskabet P/S, Vejen er den suverænt største Omsætter på hjemmemarkedet med over 80 % af markedet. Selskabet har fra efteråret 2008 også fået tilladelse til selvstændig eksport af DanAvl-gener. Følgende omsættere opererer primært på eksportmarkedet: DanBred International, København BREEDERS OF DENMARK A/S, Haderslev PORC-EX & PORC-EX BREEDING A/S, Kolding FARM2FARM EXPORT A/S, Hemmet DTL A/S, Padborg SCAN-PORK DENMARK ApS, Ny-Solbjerg salgsoversigt , DK Renracede Hundyr Renracede Orner Krydsnings-Hundyr Krydsnings-Orner Total salgsoversigt , EKSPORT Renracede Hundyr Renracede Orner Krydsnings-Hundyr Krydsnings-Orner Total maet, der er ansvarlige for omsætningen, skal gennemgå et kursus arrangeret af DSP. Nogle af Omsætterne er desuden godkendt af SPF-SuS som SPF-Transportører. Via deres aftale med DSP er Omsætterne pålagt ansvaret for, at deres udenlandske kunder betaler de afgifter til avlsarbejdet og DSP, som de skal. I den forbindelse er der i DSP-regi oprettet en Garantifond på 2 mio. kr., som er indbetalt af Omsætterne i forhold til deres indkøb af avlsdyr til eksport. Desuden bidrager de løbende med et beløb for hvert avlsdyr, de eksporterer. I øvrigt er alle DanAvl-Omsættere forpligtede til at overholde Landbrugets Transportkodeks. Forskellige salgs- og eksportbetingelser DanAvl-Omsætterne er i sagens natur indbyrdes konkurrenter. Derfor har de brug for at markere sig individuelt over for både avlsdyrsælgerne og -køberne i ind- og udland. Det gør de primært gennem hver deres direkte markedsføring. Men de adskiller sig også ved at arbejde med forskellige salgs- og eksportbetingelser, hvilket kunderne bør være opmærksomme på. Gennem mange år har SPF-Selskabet præget omsætningen i Danmark og dermed sat en standard med sine omfattende forretningsbetingelser. På eksportmarkedet var SEA (nu DBI) i mange år eneste udbyder af DanAvl-avlsdyr, hvorved de satte en standard på det område med deres eksportbetingelser. Efterhånden er der kommet flere nye DanAvl-Omsættere til og flere vil utvivlsomt følge. De tilbyder hver deres salgs- og eksportbetingelser, som både i omfang og indhold adskiller sig fra de betingelser, som sælgere og købere gennem mange år havde vænnet sig til fra SPF- Selskabet og DBI. Kontrol af omsætningen DSP fører en nøje kontrol med, at omsætninger sker efter reglerne og at alle betaler de afgifter, der er fastlagt. Dette blev omtalt på side 24 i sidste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 32). Fra 1. april 2009, hvor den nye DanAvl-strategi træder i kraft, intensiveres kontrollen ikke mindst pga. af de liberaliseringer, den nye strategi indeholder. Offentlige regler Udover de interne DSP-spilleregler er omsætningen naturligvis også underlagt en række offentlige regler. Det gælder bl.a. på sundhedsområdet, hvor besætningerne kan blive underlagt offentligt tilsyn og i nogle tilfælde salgsstop ved mistanke om eller konstatering af visse sygdomme. Men det, der især har påvirket omsætningen af avlsdyr gennem de senere år, er de danske og EU s konkurrenceregler. Det skyldes ikke mindst, at der er kommet flere DanAvl-Omsættere på banen, og at eksporten af avlsdyr spiller en stadig større rolle. Reglerne kræver, at der skal være helt åben konkurrence, og at der ikke må ske forskelsbehandling af kunder, hvad enten de bor indenfor eller udenfor landets grænser

9 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 017 opslagstavlen: DAO-Årsmødet 2009 DSA-Årsmødet 2009 VED DAO-ÅRSMØDET 2009 DEN 6. MARTS KUNNE FØLGENDE 5 OPFORMERINGSBE- SÆTNINGER FEJRE 25 ÅRS JUBILÆUM: ARVADGAARD, Brande v./ gdr. Jacob Knutsson Desuden blev følgende prisvindere kåret: Årets DanAvl-L-opformeringsbesætning 2009: Nr. 1: GULDHOLM, Kibæk VED DSA-ÅRSMØDET 2009, DEN 20. MARTS KUNNE FØLGENDE 3 AVLSBESÆTNINGER FEJRE JUBILÆUM: 70 års jubilæum: Desuden blev følgende legater for bedste gennemsnit pr. race uddelt: Landrace: Nr. 1: SKOVSTED, Thisted v./ Jonna og Vagn Jespersen KAUERGAARD, v./ Skovsted I/S for anden gang (indeks 105,9) Kjellerup På billedet fra ventre: v./ Jørgen Rask Anders Winther, DSA og På billedet fra venstre: Jesper Stentoft Lindhardt B. Nielsen, DSP og Nr. 2: Nr. 3: Jørgen Rask Nr. 2: Nr. 3: SJØRUP, Nimtofte v./ gdr. Peter Pedersen DYBVAD, Odder v./ Anne Trier og Henrik Kreutzfeldt (indeks 105,5) NØRREDAL, Struer v./ Lars Jacobsen (indeks 105,3) Årets DanAvl-Y-opformringsbesætning 2009: Nr. 1: 25 års jubilæum: STORE VESTERMARK, Sindal v./ Per Kirketerp På billedet fra venstre: RØNSHAUGE, Fredericia v./ Avlscenter Rønshauge A/S Yorkshire: MOLSGAARD II, Mors v./ Jørgen G. NIelsen FENSTENGAARD, Odder Lindhardt B. Nielsen, DSP og Nr. 1: v./ Susanne og Henning Kreutz- Per Kirketerk SØLVBAKKEGAARD, Glesborg feldt (indeks 107,5) v./ Peter Kejser TOUSTRUP, Roslev for anden gang 25 års jubilæum: På billedet fra ventre: Anders Winther, DSA og Morten Sørensen v./ gdr. Hans Kr. Larsen Nr. 2: Nr. 3: KIBSDAL SVINEAVL, Jerslev J VISGAARD OPFORMERING, Herning BREDLAND, Kjellerup v./ Bo (t.v.) og Ib Kibsdal Nr. 2: Nr. 3: v./ Anne og Leif Nørgaard v./ Johannes Rask (indeks 104,4) BRANDMOSEGAARD, Skive RØNSHAUGE, Fredericia (indeks 105,6) v./ Poul Erik Jeppesen v./ Avlscenter Rønshauge A/S Årets DanAvl Leverandør 2009: BALSHØJ I/S, Hjortshøj v./ Jette og Peter Villumsen Duroc: AARUP ØSTERGAARD, Snedsted På billedet, fra venstre: Nr. 1: v./ gdr. Frands Svendsen Henrik Brix, DAO. Jette Villumsen RØNSHAUGE, Fredericia og Peter Skov Madsen, v./ Avlscenter Rønshauge A/S STENHØJGAARD SVINEAVL, Nysted v./stenhøjgaard Svineavl A/S Deltog ikke i Årsmødet Årets DanAvl Sælger 2009: SPF-Danmark Salgsassistent Lili Frederiksen, SPF-Selskabet På billedet: Henrik Brix, DAO og Lili Frederiksen Vidste du? at krydsningsfrodigheden er dobbelt så stor på en LY-polt sammenlignet med en LxYL-polt? Det svarer i gennemsnit til 1,5 gris pr. årsso. Nr. 2: HOLMEGAARD, Faaborg v./ Hugo Skov Jacobsen for niende gang På billedet fra ventre: Anders Winther, DSA og René Lyngsøe Nr. 3: MOLSGAARD II, Mors, v./ Jørgen G. Nielsen

10 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 019 tema: DanAvl-portrættet Historien ligger i generne Al udvikling bygger på historien, og derfor skal vi altid respektere og være taknemmelige over for dem, der var før os! Det er den grundholdning, der præger ejeren af avlsbesætningen KAUERGAARD ved Thorning, Jørgen Rask. Det blev understreget ved Dansk Svineavls årsmøde i marts, hvor KAUERGAARDs 70 års jubilæum som avlsbesætning blev markeret. Jørgen Rask, KAUERGAARD ved Thorning 47 år, landmandsuddannet, regnskabstekniker fra Vejlby Landbrugsskole og byrådsmedlem i Silkeborg Kommune Gift med Dorit, lærer, og har 3 børn på 10, 14 og 17 år 1991: Overtog KAUERGAARD endeligt efter fader, Ove Rask 1993: Totalsanerede besætningen til SPF via kejsersnit på egne søer Bevarede dermed den oprindelige sostamme 1993: Byggede nyt staldanlæg på KAURERGAARD, som blev tildelt Agro Arkitekturprisen : Købte ejendommen Graaskov og byggede helt nyt anlæg til opformering Bedrift: Avlsbesætning med 220 L-søer på KAUERGAARD Opformeringsbesætning med 450 søer på KAUERGAARD 1 Ejer 2 ejendomme mere med slagtesvineproduktion Råder over 350 ha egen jord + tilforpagtet jord + gylleaftaler Respekt for fortiden og åben for fremtiden DanAvl Magasinet møder Jørgen Rask i hans og Dorits nye, hvide stuehus på KAUERGAARD bevidst placeret et stykke fra driftsbygningerne. Stuehuset er arkitektonisk meget moderne og rustikt, og så er det meget smagfuldt og moderne indrettet og møbleret. Huset og dets placering signalerer Jørgens grundholdning: Det er vigtigt at respektere historien, men du skal være åben for fremtiden og følge med udviklingen. Stuehuset er resultatet af et tæt og kreativt samarbejde med arkitekt Hanne Birk og Merete Lind Mikkelsen, oplyser Jørgen. Næste bygningsprojekt bliver formentlig en administrationsbygning placeret lidt for sig selv, hvor medarbejdere fra alle vore anlæg kan mødes. 70 års jubilæum, men 106 år gammel Ved Dansk Svineavls årsmøde den 20. marts blev KAUER- GAARDS 70 års jubilæum som avlsbesætning markeret. Men i realiteten har familien Rask drevet svineavl i ikke mindre end 106 år, idet Jørgens oldefar Martin Rasks besætning på THORNING VESTERGAARD blev godkendt som én af Danmarks allerførste avlsbesætninger helt tilbage i Avlsarbejdet på denne ejendom blev videreført at Jørgens bedstefar, Christian Rask, og han havde 4 sønner, der alle blev avlere: Karl Rask på MALLINGGAARD ved Kjellerup Otto Rask på SKANDERUPGAARD ved Kolding Ove Rask (Jørgens far), der købte KAUERGAARD og startede avl i 1939 (deraf 70 års jubilæet) Poul Rask, der overtog THORNING VESTERGAARD Sostammen på KAUERGAARD kan føres direkte tilbage til 1903 I dag er det kun Ove Rasks to sønner, der er avlere i DanAvl: Jørgen Rask på KAUERGAARD med Landrace-avl Johannes Rask på BØGEHOLM ved Kjellerup med Yorkshire-avl Afstamningen er vigtig Det viser, at jeg har afstamningen i orden, fortsætter Jørgen med et smil. Men det er faktisk noget, jeg lægger stor vægt på, og det samme gælder i min avlsbesætning. Det er nemlig sådan, at sostammen på KAUERGAARD kan føres direkte tilbage til Der er jo sket en enorm udvikling i både landbruget generelt og i avlen siden min barndom. Jeg har oplevet den sociale udvikling fra den gang, hvor alle medarbejderne på gårdene var en integreret del af familien, hvor de f.eks. deltog i alle måltider. Gradvis er det nu blevet sådan, at vore medarbejdere som medarbejdere i andre brancher bor i egen bolig væk fra gården, møder på arbejde om morgenen og går hjem til fyraften. Som regel står de selv for maden måske bortset fra fælles kaffebord om formiddagen, hvor der udveksles informationer, planlægges og snakkes om løst og fast. Som barn i en avlsbesætning har jeg været med til at træne avlsdyr og drive dem rundt ved dyrskuer og når kåringsudvalget kom på besøg. Jeg husker, at det sociale samvær mellem avlerne var meget vigtigt og omfattende, f.eks. under de 4 dage ved Ungskuet i Herning, og når 3-4 avlere sammen med distriktskonsulenten kørte til andre landsdele for at besøge kolleger og for at købe nyt avlsmateriale. Alt det er også gradvis forsvundet i ef- Historien holdes i hævd på KAUERGAARD Fortsættes næste side

11 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 21 Uheldig fødsel af ny DanAvl-strategi Desværre løb diskussionen af noget så vigtigt som den nye DanAvl-strategi sidste år af sporet, idet Dansk Svineproduktion pludselig og helt uventet droppede dialogen med alle de involverede parter. Det betød, at vi oplevede de meget væsentlige ændringer af avlssystemet som et diktat. Denne mangel på respekt og dialog resulterede naturligvis i mistillid og utryghed. Heldigvis ændrede situationen sig dog i retning af forhandling hen ad vejen. Men slutresultatet indeholder alligevel nogle urimeligt store forhøjelser af genafgifterne specielt på renracede dyr og sæd trods protester fra avlernes side. fektiviseringens og fremskridtets hellige navn. Det skal vi ikke beklage, for det er udvikling og uden udvikling går det hele i stå. Men vi skal huske og være taknemmelige for fortiden og dem, der var før os, for det er det fundament, vi bygger videre på. Det er nemlig så let at sætte over styr. Somme tider kniber det for helt nye avlere, der måske ikke har baggrund i avlsmiljøet, at forstå og respektere historien. Så her har vi gamle en vigtig opgave med at introducere den hos dem. Til gengæld kan det være nyttigt, at nye og friske øjne ser på det veletablerede avlssystem. Derfor er dialogen så vigtig for den videre udvikling. Æstetik og arkitektur Da Jørgen i tæt samarbejde med især Kræn Ole Birkkjær fra Landbrugets Rådgivningscenter havde bygget nyt staldanlæg på KAUERGAARD, blev han efterfølende tildelt Agro Arkitekturprisen 1999 for byggeriet. Det blev jeg meget glad for og stolt af, fortæller Jørgen. Æstetik og arkitektur har altid interesseret mig. Interessen er nok medfødt, men den er øget med årene. Måske hænger det sammen med, at jeg er flasket op med at vurdere avlsdyr og se forskellene på dem. Det er detaljen, der skaber helheden. Det er vigtigt som avler at arbejde på dyrenes præmisser. En anden årsag er, at KAUERGAARD er placeret meget tæt på bymæssig bebyggelse i THORNING. Det giver et særligt ansvar for, hvorledes vi bygger. Når et nyt staldanlæg, som jeg har oplevet det, skal placeres på åben mark, skal det ske med respekt for naturen og falde naturligt ind i omgivelserne. Det er vigtigt, at vi på den måde signalerer ansvarlighed og tryghed over for vore kunder, forbrugerne, der kører forbi på vejen. Det giver dem automatisk en fornemmelse af, at de også kan være trygge ved det, der foregår inde i staldene. Man får det, man ser. Vort nye anlæg, KAUERGAARD 1, til opformeringsbesætningen er derfor præget af den udvikling, der er sket siden 1993, hvor vi byggede nyt på KAUERGAARD. I øvrigt er det ikke væsentlig dyrere at bygge på den måde under forudsætning af, at det sker efter en meget grundig forberedelse, planlægning og prioritering i samspil med dygtige rådgivere. DanAvl skal og kan bevare førertrøjen Vi har efter min mening et velfungerende og stærkt avlssystem, forsætter Jørgen. Det er formentlig verdens bedste, hvilket den store interesse fra udlandet viser. Tilliden til DanAvl er meget stor hos danske svineproducenter og efterhånden også i udlandet det kræver ansvarlighed. Heldigvis er vi på rette vej, men vi skal hele tiden oppe os, hvis vi skal beholde førertrøjen. Når et nyt stald-anlæg skal placeres på åben mark, skal det ske med respekt for naturen og falde naturligt ind i omgivelserne Der er to helt afgørende faktorer bag DanAvls succes: Avlsarbejdet er landmandsstyret, og avlsmålene sættes derfor i tæt samspil med dem, der skal udnytte generne, svineproducenterne og slagteriindustrien. Et godt eksempel er, hvor hurtigt avlsmålet blev ændret til større vægt på foderforbruget da foderpriserne pludselig røg voldsomt i vejret. Selvejet af avlsbesætningerne. Den, der gør det godt, har succes og tjener penge. Det giver et enormt drive på avlsfremgangen. Det er vigtigt, at også vores politiske bagland, Dansk Svineproduktion, forstår disse sammenhænge. Fortsat fremgang for DanAvl kræver nemlig, at avlsbesætningerne har kendte og fornuftige rammebetingelser, som skaber tillid og tryghed for de langsigtede investeringer og den indsats, der skal til. Den situation var faktisk gældende indtil for et års tid siden. Det paradoksale er imidlertid, at alle parter grundlæggende er enige om mål og midler i avlsarbejde, herunder især, at der skal tjenes så mange penge hjem til dansk svineproduktion på DanAvl-generne som overhovedet muligt. Kæden hoppede af, hvor vi mener, at afgiften løbende skal justeres i forhold til markedet, mens vore liberale kolleger i Dansk Svineproduktion mener, de kan diktere prisen på et stærkt konkurrencepræget eksportmarked. Svineavlens fremtid afhænger af organisation, dialog, tillid og gensidig respekt, og den situation skal vi simpelthen tilbage til hurtigst muligt. Måske kommer der det gode ud af den nye DanAvlstrategi, at DSP nu bliver kommercielt afhængige af salget af DanAvl-gener, idet deres aktiviteter fremover skal finansieres af genafgifterne. Det bør resultere i et endnu tættere samspil mellem alle parter i DanAvl. Vi skal selv have fat i tømmen Det er godt for os alle sammen og for konkurrencen, at der er flere omsættere, eksportører og KS-stationer på banen, mener Jørgen. Jeg er modstander af monopoler det bremser udviklingen. Men det er vigtigt, at vi Til venstre: Jørgen Rask, KAUERGAARD Til højre: Det prisbelønnede byggeri på KAUERGAARD Fortsættes på næste side

12 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 023 KAUERGAARD I med opformeringsbesætningen falder smukt ind i landskabet Hatting-KS samarbejder med svinerådgivere om Kernestyring bevarer og styrker de fællesejede virksomheder (SPF-Selskabet, Hatting-KS og DBI), som vi selv har indflydelse på. Konkurrencen holder dem på stikkerne, hvilket netop er forudsætningen for, at vi kan bevare dette fælles gode. Men efter min mening hører de fællesejede selskaber ikke hjemme under slagterierne, som tilfældet nu er for SPF-Selskabet, der ejes af Danish Crown og Tican. Omsætningen af avlsdyr har intet med slagteridrift at gøre. Slagterierne skal bruge kræfterne på at slagte grise og sælge kød til en konkurrencedygtig notering. Nu er Dansk Svineproduktion blevet udskilt fra Danske Slagterier og kan så koncentrere sig helt om primærproduktionen. Salg og eksport af DanAvl-gener hører også uløseligt sammen med primærproduktion, og derfor er de Avlsfremgang er nødvendig for at sikre fortsat udvikling i dansk svineproduktion. Men vi skal ikke kun avle efter de hårde økonomiske produktionsparametre fællesejede virksomheders fremtid og succes afhængig af, at de frigøres fra slagteriinteresser. Avlsfremgang er nødvendig for at sikre fortsat udvikling i dansk svineproduktion. Men vi skal ikke kun avle efter de hårde økonomiske produktionsparametre. Vi er i fremtiden nødt til også at tage hensyn til de bløde parametre som skuldersår, halebid, sodødelighed, dødfødte mv. både af hensyn til produktionsøkonomien og til vores image i det omgivende samfund. Frem med den gode historie I øvrigt er det min erfaring, at uvidenheden om vores produktion er enorm i det øvrige samfund, og det skal vi have gjort noget mere ved. Vi har jo ikke noget at skamme os over tværtimod kan vi være stolte og vi står stærkt i forhold til alle andre svineproducerende lande. Vi skal selv turde udstråle denne stolthed og holde hovedet højt. Vi skal fortælle den gode historie. Derfor har vi pligt til forklare og afdramatisere, hvad vi går og laver ikke mindst over for eleverne i folkeskoler og gymnasier. Et aktuelt nøgleord er oplevelsesøkonomi. Det er noget, alle brancher har øje for. Nogle steder i fødevarebranchen har man nu inddraget arkitekter til at rådgive om den æstetiske side af produktionen og markedsføringen. Landbruget er så gennemorganiseret, at vi bør kunne klare denne vigtige opgave, slutter Jørgen Enten har du Kernestyring, eller også indkøber du dine sopolte! Så direkte og kontant udtrykker svinerådgiverne det. Hatting-KS har etableret et samarbejde med lokale svinerådgivere om Kernestyring. Det betyder, at Hatting-KS anbefaler 11 rådgivere, som beskæftiger sig mest med KerneStyring i Danmark, og som derfor har mest viden og erfaring på området. Det første samarbejdsmøde har været afholdt i februar, og det var her, ovenstående udtalelse faldt. På mødet var der indlæg af avlskonsulent Heine Kristiansen om Kernestyring, produktion af egne sopolte, gennemgang af de forskellige modeller og information om værdien af ét indekspoint. Desuden orienterede Hatting-KS om sædpriser og bestillingsregler, ligesom direktør Per Nyby Pedersen fortalte om baggrunden for det nye samarbejde med rådgiverne. Hatting-KS begrundelse for samarbejdet. Hjemmeavl står for omkring 45 % af polteproduktionen i Danmark. Det betyder, at Hatting-KS sælger ca. 45 % af navnesæden til producenter. Det er uden forskel for Hatting-KS, om sæden sælges til en opformeringsbesætning eller en producent. Men vi er meget interesserede i, at alle vores kunde får mest muligt udbytte af det produkt, vi leverer. Derfor anbefaler vi meget varmt at bruge Kernestyring i hjemmeavlen. Mindre end halvdelen af de besætninger, der anvender hjemmeavl af sopolte, er med i Kernestyring. Derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med landets førende rådgivere i Kernestyring. Formålet er at få flere til at benytte Svinerådgivere med Kernestyringssamarbejde med Hatting-KS Rådgivningskontor... Rådgiver LandboNord, Brønderslev... Tom Madsen, / , Gefion, Ringsted... Jette Sandager, / , LRØ, Horsens... Niels Hegelund, / , Centrovice, Vissenbjerg... Anne-Marie Petersen, / , Patriotisk Selskab, Odense SØ... Heidi Pelle Jensen, / , Syddansk Svinerådgivning, Vojens... Ulla Windige, / , , Midtjysk Svinerådgivning, Skive... Søren S. Thuesen, / , 3C Agro, Grenaa... Bo Varmdal, , LandboMidtØst, Hinnerup... Hans Ulrik Jensen, / , Svinerådgivning Vest, Herning... Henrik Bech Pedersen, / , Bornholms Landbrug, Aakirkeby... Lene Møller, / , Jens Mortensen Kvalitetschef og KS-rådgiver Hatting-KS Tlf Kernestyring, og at sikre, at værktøjet bliver brugt bedst muligt. Rådgivernes rolle er at synliggøre gevinsten ved Kernestyring, og sørge for at holde folk til ilden, så løbeplaner og registreringer bliver gennemført. Værdi af Kernestyring Kernestyring er et værktøj til hjemmeavl både ved zigzag-krydsning og ved renracet kerne. Kernestyring giver mulighed for at udvælge søer og polte med de højeste indeks til næste generation, hvilket gør det muligt at hæve indekset på de nye polte med op til 12 point. Et indekspoint er 22,50 kr. værd pr. polt. Det betyder, at en besætning på søer kan øge dækningsbidraget med op til kr. pr. år. Det er en betydelig gevinst og omkostningerne er minimale. Det koster et årligt gebyr på for at være oprettet i DanAvls avlsdatabank. Dertil kommer lidt ekstra registreringsarbejde hver uge og honorar til rådgivning. Gratis rådgivning. Hatting-KS tilbyder pt. de af vores navnesædskunder, som ikke allerede er med i Kernestyring, et gratis besøg af en af de svinerådgivere, som vi samarbejder med. Vi mener, det er nødvendig med det økonomiske skub kombineret med en direkte kontakt for at få flere i gang med Kernestyring. Desuden har været vigtigt for os at kunne tilbyde specialiserede rådgivere, som er helt uafhængig af Hatting-KS

13 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 25 Kend værdien på dine smågrise WebAvl nem Kernestyring med fuldt udbytte Johannes G. Madsen Volontør, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf Regnearket med tilhørende guide findes på: Haandbog/Ledelse/IT_system_beregning/Smaariseindeks.html Figur 1. Strategi med 100 % renracet Kernestyring på sosiden og 100 % KS-sæd på ornesiden Figur 2. Strategi med 100 % ukendt på sosiden og 100 % Indkøbt fra avler på ornesiden En smågris er ikke bare en smågris hverken for soholderen eller slagtesvineproducenten. Læs her, hvordan du kan beregne smågrisenes værdi. Værdien afhænger af rekrutteringsstrategien Dansk Svineproduktion (Genetisk Forskning og Udvikling) har udarbejdet et regneark til vurdering af smågriseværdien ved forskellige rekrutteringsformer i smågriseproduktionen. I regnearket tages der højde for tab af smågrisenes værdi ved: Frasorterede dyr i kernebesætningen, der ikke er halvt Duroc. Tab af heterosis ved Zig-zag-krydsning. Besætninger uden styring. Overvægt af galte i frasorterede kuld.!! Fordel for både sælger og køber Regnearket har til formål at hjælpe både køberen af smågrise og smågriseproducenten selv. Som køber af smågrise giver regnearket dig et bud på den relative værdi af smågrise fra forskellige smågriseproducenter. Værdien af smågrisene er relativ, idet den er sat i forhold til værdien af smågrise fra besætninger, hvor der bruges 100 % indkøbte polte og 100 % KS med sæd fra en DanAvl-KS-station. Værdien af denne strategi er sat til nul. På den baggrund kan du som smågrisekøber vurdere værdien af de smågrise, du tilbydes. Regnearket har samme formål for dig, hvis du som smågriseproducent selv producerer slagtesvin på dine egne smågrise. Forskel på rekrutteringsstrategier Derudover giver regnearket dig mulighed for at sammenligne forskellige rekrutteringsstrategier, da det viser dig, hvad der relativt giver smågrisene den største værdi. På den måde kan de forskellige rekrutteringsformer sammenlignes. Også her er værdien sat i forhold til rekrutteringsformen, hvor der benyttes 100 % indkøbte polte og 100 % KS!! LandboMidtØst har nu lanceret et nyt produkt til hjælp for besætninger med Kernestyring Kernestyring kræver systematik i hverdagen Der skal udvælges søer og polte efter indeks hver uge for at få det fulde udbytte af Kernestyring. Udvælgelsen efter indeks skal også ske, når den ansvarlige i besætningen er på ferie eller syg, og det forudsætter, at alle indberetninger på dyrene er up to date. For at få dette til at lykkes, kræves det, at arbejdet bliver sat i system, at det er nemt, og at mandskabet bliver holdt til ilden i besætningen. Derfor har svinerådgivningen i LandboMidtØst valgt at sætte fokus på Kernestyring i de besætninger, der har egenproduktion af sopolte, eller som ønsker at påbegynde egenproduktion af sopolte. At have egenproduktion af sopolte ved hjælp af Kernestyring fordrer gode og faste rutiner omkring de registreringer, der skal foretages. Erfaringerne opsamlet hos de Kernestyringskunder, vi har tilknyttet, viser, at en løbende opfølgning bidrager til, at der hele tiden er fokus på produktionen af nye sopolte. Hans Ulrik Jensen Svinekonsulent LandboMidtØst Tlf Arbejdet med WebAvl foregår ved computeren Nyt produkt - WebAvl For at sikre, at der altid er fokus på egenproduktion af sopolte, har LandboMidtØst introduceret et nyt produkt i relation til Kernestyring WebAvl. WebAvl er en onlineservice til alle vore Kernestyringskunder. Producenter, der er tilmeldt WebAvl, har mulighed for at få onlinehjælp til deres registreringer i Kernestyring med faste intervaller. Denne løbende opfølgning på registreringerne sikrer en højere kvalitet af registreringerne og dermed færre fejl, hvilket er lig med et større udbytte af Kernestyring. WebAvl kræver kun adgang til internettet samt Agrosoft. Da der er tale om onlinehjælp, kræver det ikke et besøg. Dermed spares udgiften til startgebyr. Positiv modtagelse LandboMidtØst tester i øjeblikket produktet hos flere kunder, og deres tilbagemeldinger har været positive. Kernestyringskunder, der er tilmeldt WebAvl, kontaktes af en medarbejder fra LandboMidtØst med aftalte intervaller. Der etableres kontakt til kundens PC via internettet, og PC en overlades til vores medarbejder. Herefter kan kunden passe sit daglige arbejde i besætningen. Vores medarbejder tjekker diverse lister, bl. a. polteliste, søer indgang og løbeliste. Derefter sender medarbejderen data til Databank for Svineavl, og eventuelle fejl, der måtte komme retur, kontrolleres og rettes. Afslutningsvis udarbejdes der en registreringsrapport, som sendes til kunden via mail. I rapporten beskrives, hvad der er gjort. De åbenlyse fordele ved WebAvl er: at der sker en jævnlig indberetning af besætningsdata, at der sker en løbende opfølgning på evt. fejllister. De fleste fejl er lette at rette, når de opstår, men bliver en banal fejl ikke rettet med det samme, kan det få store konsekvenser ved efterfølgende indberetninger Figur 1 Figur 2

14 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 027 tema: DanAvl i kød og blod At være en del af en succes Jens Bach Laursen, salgschef i SPF-Selskabet, har i snart 35 år fulgt udviklingen i DanAvl tæt. Han har sine klare meninger om, hvorfor både SPF-Selskabet og DanAvl er succeser og er overbevist om, at de begge går en meget positiv fremtid i møde. Nyt forretningsområde: Eksport af avlsdyr Det er svært at få plads i Jens Bach Laursens kalender. Men et interview i DanAvls eget informationsblad kunne han dog ikke sige nej til. DanAvl Magasinet møder Bach, som han hedder i folkemunde, en tidlig onsdag morgen på SPF-kontoret i Vejen. Alligevel må samtalen afbrydes et kvarters tid undervejs, fordi han lige skal ud og introducere 2 nye medarbejdere i sin afdeling. Presset på Bach er ekstraordinært stort i øjeblikket, fordi SPF-Selskabet i december 2008 fik tilladelse til, at de selv kan eksportere avlsdyr. Opgaven er i første omgang lagt i hænderne på Bach og hans folk, og de er i fuld gang med at få sat skub i dette nye forretningsområde. Vi gør naturligvis, hvad vi kan, for at komme med på den bølge af efterspørgsel, der er skabt i Tyskland som følge af de suveræne resultater, DanAvl opnåede i undersøgelsen Warentest IX sidste sommer, forklarer Bach. Vi har derfor valgt i første omgang at koncentrere os om det tyske marked, men har bestemt også øjnene rettet mod andre nære markeder. Vi leder på fuld kraft efter en dygtig eksportchef, der efter en indkøringsperiode skal have ansvaret for al eksport fra Selskabet af både avlsdyr og smågrise. De to nye medarbejdere, som er blevet præsenteret i dag skal i øvrigt begge arbejde med eksport. Salgskonsulent Morten Jørgensen, der bor i München, får såvel de europæiske som østeuropæiske markeder som arbejdsområder. Annette Pagh, der stammer fra Tyskland, skal administrativt og sprogligt støtte eksportmedarbejderne her fra kontoret. Lederrollen Salgsafdelingen er bemandet med 7 eksterne salgskonsulenter på det danske marked. På de indre liner er der 2 sælgere af avlssvin og 4 sælgere af smågrise. På eksportområdet er der ansat 5 sælgere, hvor en også arbejder med salg af avlssvin. De administrative opgaver udføres af 3 medarbejdere. Min egen opgave er naturligvis på papiret - at have det store overblik, vejlede og støtte mine medarbejdere og effektivisere og udvikle forretningen. Men virkeligheden er jo, at det er svært at få overskud til alene at beskæftige sig med det overordnede linier uanset hvor vigtigt det er. Jens Bach Laursen, Salgschef i SPF-Selskabet 59 år, gift med Lene, pædagog, 2 voksne børn, boet i Hjallerup siden : Landbrugstekniker fra Nordisk Landboskole Ansat ved Statens Forsøgsgaard Trollesminde i Hillerød 1975: 1. november, ansat i SPF-Organisationen på Axelborg Arbejdede med smågriseomsætning og senere også avlsdyr omsætning 1980: April, chef for nyt SPF-regionskontor i Vodskov 1997: Centralisering af SPF-Selskabets administration i Vejen Jens Bach Laursen fik arbejdsplads på SPF-hovedkontoret i Vejen ansvar for avlsdyromsætningen på landsplan 200?: Salgschef for al omsætning i SPF-Selskabet i DK og eksport Selv om jeg har en flok dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, og selv om alle daglige rutinemæssige og administrative opgaver er uddelegeret, kan det ikke undgås, at jeg bliver involveret i konkrete sager, hvor enten kunder eller kolleger ønsker at tale med chefen selv. Men det er såmænd også sundt nok. Dermed holder jeg fødderne på jorden og ved hele tiden, hvor skoen trykker og det er nødvendigt, idet verden hele tiden ændrer sig for både os selv og kunderne, ligesom markedet varierer. Vi brød selv monopolet I de første mange år i SPF-Selskabet havde vi jo en monopollignende rolle, hvor ingen andre end vi måtte omsætte og transportere SPF-svin. Det, tror jeg, var helt nødvendigt i SPF-systemets start og en væsentlig årsag til, at det blev en succes i Danmark. Men efterhånden som SPF-systemet blev hverdag i dansk svineproduktion, var det ikke specielt positivt eller produktivt for medarbejderne at skulle forsvare denne position. Heldigvis er dette monopol på vores eget initiativ for længst brudt og omsætning og transport af SPF-svin er liberaliseret. Det var der nogle medarbejdere, som var bekymrede for, idet de frygtede, at kunderne (svineproducenterne) ville flygte til andre SPF-Transportører. Men den frygt blev meget hurtigt gjort til skamme. Alene det, at kunderne nu havde mulighed for at vælge alternative samarbejdspartnere, gjorde tilsyneladende, at det ikke længere var så interessant. I hvert fald mistede vi ikke flere kunder, end vi fik nye og mange af de mistede er siden vendt tilbage. For os medarbejdere betød det, at vi nu kunne bruge kræfterne på noget positivt og konstruktivt, nemlig at servicere svineproducenterne efter deres forventninger og vel at mærke svineproducenter, der var kunder af lyst og ikke af tvang. Det viste sig hurtigt, at vi i allerhøjeste grad var konkurrencedygtige, og det er vi stadigvæk. Konkurrence er godt, det presser os alle sammen og er med til at fremdrive endnu bedre og mere effektive produkter og ydelser. Tæt forbundet med DanAvl Som brancheejet virksomhed har SPF-Selskabet naturligvis været tæt knyttet til DanAvl, og med det stadig større fokus på sundhed i besætningerne har vi nærmest pr. automatik også fået et nært forhold til flere og flere avls-, opformerings- og produktionsbesætninger. Vi arbejder sammen med Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) under Dansk Svineproduktion om hver eneste SPF-sanering eller oprettelse af nye SPF-DanAvl-besætninger. Den position tager vi meget alvorligt, og vi prøver hele tiden at holde en god kontakt og være opmærksomme på disse besætningers behov og ønsker. Efter vores skøn er DanAvl et meget professionelt avlssystem, der skaber store resultater. Det satte yderligere skub i avlsarbejdet specielt på frugtbarhedsområdet da et par udenlandske avlsselskaber for nogle år siden etablerede sig i Danmark. De tabte efterhånden konkurrencen til DanAvl, som dog ikke har mistet fremdriften af den grund. Nu foregår konkurrencen bare på eksportmarkederne, hvor DanAvl jo tydeligt demonstrerer, hvem der er de bedste. Fortsættes på næste side

15 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 029 Vi har varen på hylderne DanAvls succes skyldes efter min mening, at avlen konsekvent baseres på et kommercielt avlsmål i forhold til den aktuelle udvikling i dansk svineproduktion. Med mellemrum kommer der forslag om at tilbyde flere avlslinjer tilpasset forskellige eksportkunder. Vores erfaring er imidlertid, at der ikke hos udenlandske kunder kommer krav om specielle linjer eller krydsningskombinationer. Derfor er vores konklusion, at det danske avlsmål og den danske produktionsmodel er universelle, og at DanAvlgenerne derfor kan dække behovet i alle lande med en professionel svineproduktion. F.eks. har der jo været megen snak om, at tyskerne ønskede Pietrain-orner til Uanset om alle de andre faktorer som sundhed, fodring, management, staldforhold mv. er i top, kan dyrene kun præstere det, de har genetiske anlæg for produktion af slagtesvin. Realiteten er, at de er fuldt ud tilfredse med Duroc-krydsninger, når blot de anvender den rette fodringsstrategi. Tyskernes interesse for danske smågrise var i starten sundhedsmæssigt begrundet. De efterspurgte dyr fra besætninger med et stabilt ikke nødvendigvis højt sundhedsniveau. Sundheden spiller fortsat en stor rolle og går nu også på et en høj sundhedsstatus, hvilket skyldes strukturændringerne i Tyskland mod større besætninger, der kræver store, ensartede leverancer fra en enkelt leverandør. Men nu er tyskernes fokus også rettet mod genetikken fra DanAvl, og de stiller faktisk ofte større krav end de danske slagtesvineproducenter. Grundlæggende har tyske svineproducenter dog samme store tillid til danske grise og til DanAvl, som danske producenter. De betragter ganske enkelt DanAvl-kvalitet som en selvfølge, når de køber dyr i Danmark og det bestræber vi os meget på at leve op til ikke mindst nu, hvor vi selv er begyndt at eksportere avlsdyr. Genetikken bestemmer resultatet Den barske internationale konkurrence har ikke mindst de seneste par år demonstreret, at kun de mest effektive svineproducenter kan klare sig i fremtiden. Dvs. at producenterne skal have fokus på alle faktorer i produktionen. Dermed har også besætningernes genetiske niveau til forskel fra tidligere fået langt større opmærksomhed. Realiteten er jo, at uanset om alle de andre faktorer som sundhed, fodring, management, staldforhold mv. er i top, kan dyrene kun præstere det, de har genetiske anlæg for. Vores opgave som fællesejet virksomhed er at udbrede de genetiske fremskridt i DanAvl til produktionen hurtigt og effektivt, og det føler vi os godt rustede til. Vores nye mulighed for at eksportere avlsdyr forpligter os desuden til at hente så stort et provenu hjem fra udlandet som muligt til gavn for alle danske svineproducenter. Her er vi overbeviste om, den nye og mere liberale DanAvl-strategi og synergieffekten mellem vores eksport af smågrise og avlsdyr vil hjælpe os godt på vej. Udfordringerne fortsætter Det er fantastisk at have fået mulighed for at følge og være en del af DanAvls store og positive udvikling gennem snart 35 år. Ikke en dag har været kedelig eller lignet den foregående. Mit job i SPF-Selskabet har været fyldt med spændende udfordringer og de ser ud til at fortsætte, slutter Bach Til venstre: Gruppeleder Ane Thomassen og Jens Bach Laursen Til højre: Der lyttes til kloge ord fra en kollega Slut med Hampshire i DanAvl Den sidste aktive Hampshireorne i det danske svineavlssystem er nu død. Den endte sine dage på slagteriet efter en lang karriere på Hatting-KSstationen i Odense. Hampshireracen blev i 2006 udfaset af det danske svineavlssystem, da den ikke kunne klare konkurrencen mod Duroc. Hampshire stammer fra England Langt tilbage stammer det amerikanske Hampshiresvin fra det sydlige England, hvorfra det blev importeret i begyndelsen af det 19. århundrede. Selve avlen med racen blev først organiseret i 1893 i staten Kentucky, USA. Under 1. Verdenskrig ekspanderede racen kraftigt, og i mellemkrigsårene blev racen en af de tre største i USA. De første danske H-forsøg De første 3 H-orner kom til Danmark fra Sverige den februar 1976 og blev opstaldet i forsøgsbesætningen på statsfængslet i Sdr. Omme. Disse orner skulle bruges til et krydsningsforsøg. Ornerne gik på Sdr. Omme i 1-1½ år, hvorefter de blev overført til en KS-station. Derfor kunne producenterne allerede i 1978 få sæd fra Hampshireorner på Hatting KS. Resultater fra afprøvninger af H-orner på Bøgildgård År Fes/kg tilvækst Kød % ,48 62, ,43 62, ,38 62, ,43 62, ,46 62, ,42 62, ,41 62,0 Johannes G. Madsen Volontør, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf De første H-avlere I 1979 og 1980 startede to såkaldte aspirantbesætninger, Illerup ved Kalundborg og Stengården ved Ruds Vedby, det egentlige avlsarbejde med Hamphire. Illerups ejer, Aage Jacobsen, var den første dansker til at importere Hampshiresvin. Hans dyr slog dog aldrig rigtigt igennem på grund af for lav tilvækst. Senere, i 1981, blev der importeret Hampshirepolte fra USA og Canada til forsøgsstationen Højtoftegaard, ejet af Landsudvalget for Svin (nu Dansk Svineproduktion). Disse dyr var indavlede og derfor ikke særligt godt avlsmateriale. Ib Rasmussen (nu Ib Kibsdal), tidligere ejer af avlsbesætningen KIBSDAL ved Jerslev i Vendsyssel, var blandt de første, der etablerede en H-avlsbesætning. SPF-Primærstationen GRØNHØJ ved Karup havde også en lille del af H-populationen. Verdens bedste pattegris I 1983 blev de første danskavlede H-orner indsat på Hatting-KS. I 1984 viste resultaterne på Højtoftegaard krydsningsfrodighed ved brug af H-orner til LY-/YL-krydsningssøer. H-krydsningerne præsterede gode resultater for kødprocent og tilvækst. På dette tidspunkt var Hampshire blevet så populær, at avlsbesætningerne ikke kunne følge med efterspørgslen på H-orner, hvilket ikke var så underligt, da H-krydsningerne gik under navnet Verdens bedste pattegrise. I perioden blev der importeret H-avlsdyr fra Sverige, for at forny racens genetiske grundlag. Det gik godt med Hampshire, som dog var i konkurrence med den ikke mindre populære Duroc. HD-orner blev efterhånden meget efterspurgt som en effektiv besætningsorne, hvorefter markedet for renracede H-orner gradvis svandt ind til et meget begrænset omfang omkring Overlevelsesforsøg stoppede H-avlen I 2004 var sæd fra KS-krydsningsorner blevet populært, og i en stor del af disse orner indgik Hampshire. Men i samme år blev der afsluttet et forsøg, der sammenlignede overlevelsesraten hos levendefødte grise efter H-, D- og HD-orner. Forsøget blev udført i en PMWS-positiv besætning. Det blev konkluderet i forsøget, at D-ornerne gav 6 % flere grise til slagtning af de levendefødte grise, end H-orner og HD-orner. Det medførte selvfølgelig et Fortsættes på næste side

16 maj 2009 #33 DanAvl Magasinet side 031 kraftigt fald i salget af Hampshiresæd. I 2006 blev et lignende forsøg udført, hvor D-orner blev sammenlignet med HD-/DH-orner vedrørende afkommets overlevelseschance. Denne gang i en PMWS-negativ besætning. Forsøget viste ingen signifikant forskel mellem D-orner og H-/DH-orner, og da der i øvrigt ikke var andre argumenter for at beholde Hampshire i avlsprogrammet, besluttede DSP-bestyrelsen at fjerne racen for at spare omkostningerne. Karakteristik Hampshiresvinet, som vi kender det i dag, er karakteriseret som middelstort, kort, med en bred, opadbuet ryg og fyldige skinker. Det er sort med et hvidt bælte, der går helt rundt om boven og også omfatter begge forben og tæer. Produktionsmæssigt giver racen høj kødprocent og god kødkvalitet. Den har gode moderegenskaber, Jens Mortensen Kvalitetschef og KS-rådgiver Hatting-KS Tlf Den sidste Hampshire-KS-orne Han var bare den sidste men kuldstørrelsen er lille. I avlssammenhæng indgik, som førnævnt, H-ornen i en førstegangskrydsning med Duroc en HD-orne. Den renracede H-ornen blev brugt i det danske avlssystem frem til udgangen af Der er dog stadig en aftale med Quality Genetics i Sverige om adgang til Hampshiresæd, hvis efterspørgslen efter HDorner er til det Antal H-søer i avlsbesætningerne fra År Antal Den sidste Hampshire-KS-orne, nr. 4985, stod på Hatting-KS Odense afdeling. Det eneste specielle ved den var, at den var den sidste den blev alene i uge 48, Den endte med at blive aflivet i uge 11, 2009 pga. dårlige ben. KS-4985 havde et indeks på 122, som ikke havde ændret sig siden maj 2008, hvor indeksberegningen for racen ophørte. På trods af, at den var den sidste Hampshire-KS-orne, var der langt fra udsolgt af sæd fra den. I de sidste 11 uger blev den tappet 19 gange og producerede 706 doser, men der blev kun solgt 202 doser fordelt på 14 kunder heraf gik halvdelen til avlsbesætninger. Set med KS-stationens øjne var H-ornerne en dårlig forretning, fordi udskiftningen var stor, og fordi en stor del af de producerede sæddoser ikke kunne sælges. Men det var selvfølgelig en nødvendig omkostning for at holde avlsarbejdet med racen i gang. Avlsbesætningerne har førsteret til sæd fra KS-ornerne, men for at undgå indavl må de kun bruge hver orne i begrænset opfang. Det medfører, at avlerne er færdige med at bruge en orne efter få uger. Ornerne i de 3 andre racer fortsætter karrieren med salg af navneog produktionssæd til opformering og produktion. Men for H-ornerne var konsekvensen, at de ret hurtigt blev udsat, hvis indekset faldt lidt. Det var også nødvendigt at sprede H-ornerne på forskellige KS-stationer for at sikre, at der fortsat kunne drives H-avl, selv om en KSstation skulle få salgsstop. For at minimere risikoen for PRRS-smitte af H-ornerne blev det på et tidspunkt besluttet, at de alle skulle igennem det PRRS-vaccinerede KS-system. Disse forhold gjorde, at der var ca. 30 Hampshire-orner på KS i gennemsnit, indtil avlen med racen ophørte. opslagstavlen: OPFORMERING: Ophør: Dansk Svineproduktion har meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætninger: 26. januar 2009: GRØNKÆR, Udbyhøjvej 341, 8900 Randers tilhørende I/S Nordvestgaard 2. marts 2009: VEDDEGAARD, Veddevej 32, 4295 Stenlille tilhørende Torben Jensen 31. marts 2009: EGHOLM, Egholm 60, 9000 Aalborg tilhørende Holger Thomsen 31. marts 2009: STENHØJGAARD SVINEAVL Aalholm Parkvej 7, 4880 Nysted tilhørende Aalholm Gods 31. marts 2009: RUGAARD,Tingerupvej 132, Soderup, 4340 Tølløse tilhørende Jens Otto Jensen DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på: SÅDAN BRUGER DU AVLSSYSTEMET Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: VAGTSKIFTE I GFU Den 1. maj 2009 får Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) ny leder. Steen Petersen, der har været chef for afdelingen siden 1983, fratræder stillingen, men forsætter som seniorkonsulent. Anders Vernersen bliver derefter ny chef for GFU. Steen Petersen fyldte i øvrigt 60 år den 16. april samme dag fyldte Anders Vernersen 47 år.

17 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf , Fax ISSN: Magasinpost B ID-nr Brok nok Forskere i Danmark og Norge arbejder intenst på at finde den genetiske kode for pungbrok således det forhåbentligt bliver muligt at fjerne denne skavank via avlsarbejdet. Heine Kristensen Avlskonsulent, Genetisk Forskning og Udvikling, DSP Tlf Registrering af brok i DanAvl Pungbrok hos svin er en defekt, der er til gene for de ramte dyr og til skade for produktiviteten i svineproduktionen. Desværre findes der i dag ingen analysemetoder, der kan forudsige, om en orne eller so har risiko for at give afkom, der udvikler brok. Genetisk Forskning og Udvikling, DSP har gennem nogle år samarbejdet med NorSvin i Norge om et projekt, der har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkeltgen er ansvarligt for pungbrok hos svin. Danske avlere har bidraget med registrering af brokforekomst, og de har indsendt blod fra familier med defekte individer: blodprøver fra to grise med brok, to helsøskende uden brok samt blod fra begge forældre. Selve analysearbejdet foretages i Norge. 10 mulige markørgener Forskerne hos NorSvin har genotypet 150 forskellige genetiske markører hos hver af de grise, der er med i projektet, dvs. ca. 500 grise omfattende orner med pungbrok, deres raske helbrødre samt deres forældre. Dette arbejde har udpeget 10 sandsynlige markørgener med forskellige alleler. Næste skridt er en analyse af variationen i disse markørgener for sammenhæng til pungbrok med henblik på at finde en anvendelig genmarkør/-test. Det skal dog nævnes, at forskernes succes generelt med at finde markørgener, QTL er, ikke har været så høj som forventningerne, da teknikken blev udviklet. Såfremt det lykkes at finde en anvendelig analysemetode til at klarlægge arvegangen for brok, vil næste skridt være en politisk/økonomisk overvejelse af, om det kan betale sig at anvende det i avlsarbejdet. Andre succeser Historisk set er det jo sket før. I starten af 1990 erne fjernede man halothangenet fra de danske svineracer ud fra en strategi, hvor man genotypede alle avlsdyr. 10 år senere gennemførte Landsudvalget for Svin en avlsstrategi, hvor man over få år eliminerede det uønskede RN-gen fra Hampshireracen. I dag er man meget langt i arbejdet med at fjerne det uønskede F4- gen, så vores grise fremover har øget resistens mod fravænningsdiarre forårsaget af E. Coli 149 F4. Måske en helt ny teknik Fremadrettet kan det nævnes, at Genetisk Forskning og Udvikling deltager i nogle projekter med Dansk Jordbrugs Forskning, hvor det undersøges, om en helt ny avlsteknik, Genomisk selektion, med fordel kan anvendes i avlsarbejdet med svin. Det kan forhåbentligt bidrage med viden, der muliggør en reduktion af brok og andre skavanker i den danske svineproduktion Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning Dansk Svineavl DanAvl Opformering

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Aftale om Opformering med Omsætter

Aftale om Opformering med Omsætter Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Aftalen medfører en række effektivitetsforbedringer i dansk svineproduktion, idet tilstedeværelsen af en række tabsgivende sygdomme minimeres.

Aftalen medfører en række effektivitetsforbedringer i dansk svineproduktion, idet tilstedeværelsen af en række tabsgivende sygdomme minimeres. 1 af 7 SPF-kontrakten J.nr. 2:8032-35/sbr Rådsmødet den 16. juni 1999 1. Resumé SPF-selskabet har ansøgt om en individuel fritagelse i medfør af konkurrencelovens 8, for en aftale om sundhedsdeklarering

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Klage over DanAvl systemet

Klage over DanAvl systemet Klage over DanAvl systemet Journal nr. 4/0106-0300-0050/FI//JF Rådsmøde den 20. december 2006 Resume 1. Denne sag er rejst ved klager fra to eksportører ( omsættere ) af avlssvin, som finder, at de vilkår,

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere

MAGASINET. DanAvl. Bestilling af sæd til hjemmeavl. maj 2008 #29. Lavkonjunkturen gør sanering billigere returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET maj 2008

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 4. januar 2016 Uge 1 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur.

Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur. Skal vi have pensionsmidler i landbruget? Fremtidige ejerformer og kapitalstruktur. Hvor er pengene? Danske pensionskasser + 3100 mia (2014) Danske landmænd - 380 mia Kreditforeninger Udlån: 2567 mia (2015)

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

MAGASINET juli 2007 #26

MAGASINET juli 2007 #26 DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

Læs mere

TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3

TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 21 MAJ 2006 LÆS BLANDT ANDET... TAB IKKE 15 INDEKSPOINT Ny PRRS-strategi på KS-stationerne har konsekvenser Læs mere side 3 NU FOKUSERES DER EKSTRA PÅ HOLDBARHED

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter

DanAvl MAGASINET. okt 2007 #27. sanering til bedre. magasinet for danske svineproducenter DanAvl MAGASINET okt 2007 #27 Meget større tryk på foderudnyttelse i avlsmålet Godt tidspunkt for sanering til bedre genetik og sundhed Stort tema: DanAvl det nationale svineavlssystem magasinet for danske

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

DanAvl MAGASINET. juli 2008 #30. magasinet for danske svineproducenter

DanAvl MAGASINET. juli 2008 #30. magasinet for danske svineproducenter DanAvl MAGASINET danavl overlegen vinder over 6 andre avlssystemer i tysk afprøvning juli 2008 #30 igen stor avlsfremgang og rekordsalg i 2007 2013 kommer nærmere. har du forberedt dig på det? magasinet

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

Regler for Opformering - Udland

Regler for Opformering - Udland Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere