Arktisk teknologi B Vejledning / Råd og vink

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arktisk teknologi B Vejledning / Råd og vink"

Transkript

1 Arktisk teknologi B Vejledning / Råd og vink Vejledning / Råd og vink Teknologi B 1

2 1. Fagets rolle Faget arktisk teknologi B omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger - udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Med udgangspunkt i den grønlandske kultur omfatter faget elementer af en teknologisk dannelse, som har udgangspunkt i forståelse af samspillet mellem teknologi og samfund, samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I faget arbejdes med at finde til løsninger af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem en problemorienteret undervisningsform. Faget medvirker til at gøre den gymnasiale uddannelse virkelighedsnær og samtidsrelevant og kan være et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil. Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde. Med udgangspunkt i den grønlandske kultur giver faget eleverne elementer af en teknologisk dannelse, i form af: - En forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund. Faget beskæftiger sig med produktudvikling på baggrund af analyser af samfundsmæssige problemstillinger, teknologivurdering og miljøvurdering. - Kritisk sans og evnen til at løse praktiske/teoretiske problemstillinger. Fagets metode er problembaseret læring i projektforløb hvor teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. - En forståelse af hvordan teknologisk viden produceres gennem analyse og syntese i en samlet proces. I projektforløbene anvendes uddannelsens enkelte fag i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde, gennem skiftevis analyse af problemstillinger og syntese i form af løsningsforslag, som illustreret i figuren. Syntese Aktiv eksperimenteren Beskrive viden Konkrete erfaringer Finde et problem Abstrakt begrebsliggørelse Søge svar Refleksiv observeren Stille spørgsmål Analyse Frit efter Kolb s læringscirkel Vejledning / Råd og vink Teknologi B 2

3 2. Fagets formål Viden og færdigheder Eleverne skal have indsigt i teknologi som løsning på problemer, i teknologi som skaber af problemer og i nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. I tilknytning hertil skal eleverne have kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter. Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal kunne gennemføre en analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger på grundlag af teoretisk viden fra studieretningens forskellige fag. Eleverne skal kunne arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier, og de skal have baggrund for valg af fremstillingsprocesser. Eleverne skal have erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse. Personlige og sociale kompetencer Elevernes skal have forudsætninger for videregående uddannelse især indenfor ingeniørfag, teknik, teknologi og naturvidenskab og eleverne skal kunne bruge deres faglige viden i sociale sammenhænge. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal på grundlag af indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, kunne forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling i sammenhæng med samfundsmæssige forhold. 3.Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metoder til systematisk produktudvikling samt udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning. Eleverne tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling af teknologisk og naturvidenskabelig karakter, dvs. en problemstilling med konsekvenser for samfundet, der kan løses med teknologi og naturvidenskabelige metoder. Dokumentation og analyse af problemet baseres på kilder. Produktudviklingens faser bør kendes og anvendes af eleverne. Det gælder hele processen fra behovsgranskning over idéudvikling og planlægning til produktion af produktet og realisation af løsninger. Eleverne bør kunne afgrænse og udvælge de enkelte faser og forstå betydningen af at systematisere produktudviklingen for det valgte produkt. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 3

4 Eleverne lærer samtidigt at forstå, hvordan produktudvikling er afhængig af et åbent kreativt rum, som både skal underkastes en systematik, men som samtidigt har nødvendige uforudsigelige elementer i sig. Målet med denne proces bør være tydelig og formuleret fra lærerens side. b) gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling Eleverne skal kunne foretage fx spørgeskemaundersøgelser, der dokumenterer problemstillingen. c) anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier Eleverne anvender den naturvidenskabelige metode, som er en systematisk metode til at løse problemer og forklare de fænomener, de iagttager. Den er baseret på observationer, målinger, dataopsamling og logiske slutninger. d) anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter Eleverne kender til systematiske idéudviklingsmetoder som fx mindmap, cirkelmetoder, associationsteknikker m.m. Det er især vigtigt, at eleverne forstår betydningen af at konkretisere idéudviklingen vha. prototyper, modelbygning og skitser. Eleverne bør opnå viden og erfaring med idéudvikling som en kreativ proces, der er afhængig af, at eleverne tør bevæge sig ind i et delvist kaotisk felt, hvor løsninger endnu ikke konkret har formet sig. Metoderne er gode hjælpemidler, men alene skaber de ikke bæredygtige ideer. Eleverne bør få en forståelse for, at idéudvikling optimalt set skal afsøge et bredt spekter af mulige løsningsruter. Formålet med idéudviklingen er også at afvise de elementer, som ikke er gunstige for det at afhjælpe et givet problem eller tilfredsstille et bestemt behov. Eleverne bør også have en forståelse af, at idéudviklingen skal dokumenteres, dvs. at tegninger, skitser, mindmaps osv. skal gemmes og evt. tydeliggøres i rapporter og andre skriftlige opgaver. e) redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling Eleverne bør kende til de væsentligste miljøeffekters opståen, rækkevidde og konsekvenser, lokalt, regionalt og globalt og kunne skelne dem fra hinanden. Eleverne bør have overordnet kendskab til miljølovgivning og internationale aftaler, hvis formål er at sikre en bæredygtig udvikling. f) anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Det er vigtigt, at eleverne i løbet af det første år opnår grundlæggende færdigheder, herunder sikkerhed og erfaring i at arbejde i værksteder og laboratorier, som der kan bygges videre på i de efterfølgende teknologiprojekter. Værkstedsarbejdet skal give eleverne sans for godt håndværk og værktøj. Det må indskærpes, at et produkt skal udføres med omhu og præcision, så eleverne lærer at føle faglig stolthed. Ligeledes bør eleverne også oplæres til selvkritik overfor det fremstillede produkt. Enhver fremstilling i et værksted bør afsluttes med, at eleverne bedømmer deres håndværksmæssige præstation. Eleverne skal efter fremstilling af produktet vurdere, om det lever op til de krav, der er stillet. Det kan eksempelvis ske ved, at produktet afprøves efter forud fastlagte kriterier. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 4

5 g) anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudviklingen og fremstillingsprocessen Herved forstås at kunne anvende og demonstrere forståelse for den naturvidenskabelige viden eleverne har på det pågældende tidspunkt, og drage paralleller til andre fag fx udnyttelse af materialer, arealberegninger, energibetragtninger, beskrivelser af simple fysiske og kemiske problemstillinger, der indgår i produkters og maskiners virkemåde. h) redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Eleverne skal forstå, hvordan de selv skaber ny viden i forbindelse med projekter og udvikling af produkter. i) redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Eleverne præsenteres for eksempler, fx elektricitet, telefoni, bilen og computerteknologi fra teknologiens historie, så de får en forståelse for, hvad det er, der genererer behovet for en teknologi, og hvorledes det har præget samfundsudviklingen. j) arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Ved selvstændigt forstås at eleven kan tage ansvar for sit arbejde og sin egen læring. Dette forudsætter, at eleven har opnået en række kompetencer fx viden om læreprocessen, kontrol over egen arbejdstid og -indsats, motivation for arbejdet og udholdenhed til at gennemføre arbejdet. At arbejde sammen med andre betyder at eleverne opnår en social kompetence dvs. færdigheder med hensyn til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, evner at lytte og forstå andres meninger og udtrykke egen personlige mening og evner at involvere sig og stole på egen dømmekraft. Endvidere lærer de at udveksle viden og erfaringer i projektarbejdet. Disse kompetencer opnås ved,s at eleverne arbejder sammen i grupper og bedst i grupper, der ikke altid og udelukkende er sammensat af venner. k) dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Eleverne ved hvilke regler, der gælder for anvendelse af kilder, kopiering af tekster og plagiat. Specielt lærer de at være kritiske overfor, hvad de finder på Internettet. Ofte finder de for mange oplysninger og får svært ved at sortere i dem. Eleverne bør lære at opstille pæne og læsevenlige rapporter med orden og systematik i sideopsætningen med hoved og bundtekst, nummerering af siderne, en fornuftig skrifttype og linieafstand, grafiske elementer hvor det er fornuftigt osv. Der bør ikke forekomme stavefejl. Til præsentationen af et projekt kan eleverne fremlægge for de øvrige elever. Dette vil ligne eksamen. Eleverne kan her bruge dias, overhead, projektor, plancher eller lignende. De bør forstå betydningen af at præsentere projektet bedst muligt og at lade perspektivering fremgå af fremlæggelsen, dvs. fortælle hvilke konsekvenser deres idé har, og hvordan der kan arbejdes videre på den. En anden præsentationsform af projekter kan være at lave en udstillingsstand eller en planche. l) formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 5

6 Elevernes rapporter og fremlæggelser skal have en god kommunikationsværdi. For at kunne opfylde læringsmålene og kernestoffet bør det ligeledes sikres at eleverne er bekendt med sikkerhed i laboratorier og værksteder. Det skal også sikres, at eleverne er fortrolige med brugen af håndværktøj 3.2 Kernestof Kernestoffer er: Materialer og bearbejdningsprocesser a) udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, Skolen vælger materialer, man ønsker at eleverne får mulighed for at beskæftige sig med. Materialerne kan f.eks. være: træ, metaller og legeringer, polymerer, kompositter, tekstiler, råvarer til kemi- og fødevareindustrien, byggematerialer. Egenskaberne kan være: fysiske, kemiske, funktionelle eller subjektive. En del af materialekendskabet kan opbygges gennem brug af branchekataloger. b) udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse, c) enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter og Enhedsoperationer kan være dekantering, filtrering, omrøring, inddampning, tørring, krystallisation, ekstraktion, destillation, formaling. Formålet er enten at blande eller adskille og rense produkter. Processer er fx elektrolyse og gæring. Bearbejdningsmetoder er fx konservering, støbning og spåntagning. Sammenføjningsmetoder er fx lodning, svejsning, limning og støbning. d) sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. Arbejdstilsynets regler for elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser skal følges, se: Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da Teknologi- og miljøvurdering a) teknologi som teknik, viden, organisation og produkt, Faget teknologi er funderet på en bred teknologiopfattelse. Begrebet teknologi kan bredt defineres som et middel, mennesket anvender til at forbedre sine livsbetingelser. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 6

7 Denne definition ser teknologi som bestående af en fremstillingsproces, der resulterer i et produkt, som mennesket kan anvende. Fremstillingsprocessen består af teknik, viden og organisation. Teknik er arbejdsmidler, arbejdsgenstande og arbejdskraft, viden er kunnen, indsigt og intuition og organisation er ledelse og koordination af arbejdsdelingen. Resultatet af fremstillingsprocessen er et produkt, der indeholder brugsværdi og bytteværdi. Den brede teknologiopfattelse er nødvendig for at kunne forstå sammenhængen mellem teknologien og samfundet det er først, når der sker en fremstilling af produkter, og produkterne tages i brug, at teknologien for alvor får en samfundsmæssig betydning. En teknologianalyse foregår ved at dele teknologien op i de enkelte elementer og se på dem hver for sig: Hvad består teknikdelen af? Hvad består vidensdelen af? Hvordan er arbejdet organiseret? Hvad er produktet? Teknologianalysen kan foretages på forskellige niveauer, samfundsniveau (fx transportteknologi), individuelt niveau (min scooter), fremstillingsniveau (bilproduktion); eller historisk, hvordan så energiteknologi ud i vikingetiden, i middelalderen, i den industrielle revolution, i dag, i fremtiden b) teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling, Den teknologiske udvikling kan anskues som en lineær proces, hvor teknologien ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Den lineære udviklingsmodel Videnskab Opfindelse Teknologi Innovation Spredning Kilde: Jørgensen, Ulrik et. al., 2009: I teknologiens laboratorium. Polyteknisk Forlag, Lyngby, p.62. Der forskes, opfindes, udvikles, konstrueres, produceres, markedsføres og forbruges. I virkelighedens verden bør den teknologiske udvikling dog snarere ses som en interaktion mellem virksomheden/institutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige aktører og strukturer i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den af gensidig interesse. Eksempler herpå er den mere almindelige teknologiske udvikling, eller produktudvikling, i forskellige virksomheder. Evt. kan udviklingen diskuteres på klassen fordele og ulemper ved de to modeller, med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage de Vejledning / Råd og vink Teknologi B 7

8 forskellige aktører (herunder virksomhedens kunder) i teknologiudviklingen, for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. c) teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering, Teknologivurdering er en vurdering af teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Er teknologien indført kan man foretage en konsekvensvurdering vi bygger et filter på kraftværket for at mindske miljøproblemerne. Er teknologien udviklet, men ikke valgt, kan man foretage en helhedsvurdering skal vi vælge kraftværk eller vindmøller? Er problemet beskrevet, men teknologien ikke udviklet, kan man foretage en konstruktiv teknologivurdering el-produktion er miljøbelastende, hvordan løser vi problemet? Vindmøller, energibesparelser eller noget helt andet? Konsekvensvurdering: Reaktiv, orienteret mod lappeløsninger begrænse skadevirkninger (filter). Helhedsvurdering: Proaktiv, opstiller ønskede funktioner eller egenskaber fremmer ønskelige teknologier (renere teknologi). Konstruktiv vurdering: Interaktiv, manøvrere i det fremtidige rum for teknologiske løsninger influere på tekniske ændringer (problemløsning). d) globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger og Ved de væsentligste miljøeffekter forstås drivhuseffekt, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning. Eksempelvis indeholder kemibøger til gymnasial undervisning normalt beskrivelser af miljøeffekter. e) miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. Eleverne skal kunne redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produkter, fx bør de kunne argumentere for valg af materialer ud fra miljømæssige overvejelser. Der kan anvendes forskellige metoder, fx MEKA, Carbon Footprint, cradle-to-cradle. Miljøstyrelsens publikationsdatabase indeholder flere rapporter, der kan anvendes, se Produktudvikling a) metoder til idéudvikling, Stofområdet involverer teknikker som brainstorm, mind-map, associationsteknikker, cirkelmetoder og andre metoder, der betyder at idéudviklingsprocessen systematiseres. Mere komplette idéudviklingsmetoder som fx CIS (Creative Idea Solution), udviklet af Teknologisk Institut, kan også nævnes som en mulig indfaldsvinkel. Endelig kan nævnes Den Kreative Platform, der er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces, udviklet på Aalborg Universitet Vejledning / Råd og vink Teknologi B 8

9 b) systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse, Faserne i et produktudviklingsforløb dækker hele processen fra identifikation af problem eller behov over idéudvikling til løsningens udformning og produktets realisering. En kort beskrivelse af indholdet i de enkelte faser: Behovserkendelse Eleven finder, evt. fra et givet tema, et problem, der skal løses, og problemet formuleres. Behovsundersøgelse. Behovet eller problemet analyseres og dokumenteres. Der søges og indsamles informationer, som bearbejdes og som belyser problemstillingen, dens årsager og virkninger. Målgruppen defineres, fx geografisk, social status, alder, køn, livsform og livsstil. Produktprincip Princippet for løsningen skal bestemmes. Der undersøges, hvilke myndighedskrav der er til produktet, og der foretages en konkurrentanalyse. Der opstilles en række krav, som produktet skal opfylde. På baggrund af kravene udvikles ideer til løsninger, og der skitseres flere forskellige løsningsmuligheder, der vurderes i forhold til de opstillede krav. Den bedste løsning udvælges, og der fremstilles evt. en model for at afklare funktioner. Produktudformning Løsningen skal leve op til kravene fra produktprincipfasen. Der argumenteres for udformningen/design, valg af materialer, komponenter, kemikalier, opstillinger, der foretages miljømæssige overvejelser. Evt. udarbejdes en brochure eller manual. Produktet skal kunne fremstilles med den teknologi, som skolen stiller til rådighed. Produktionsforberedelse Produktionen skal forberedes. Der laves tegninger, styklister, eldiagrammer, tegninger af forsøgsopstillinger, flow-sheets, samt indkøb af materialer og organisering af arbejdet. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 9

10 Der gøres rede for fremstillingsprocessen: teknik, viden og organisation. Realisering Produktet fremstilles og vurderes i forhold til de opstillede krav. c) form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter og Design kan i denne forbindelse forstås som æstetisk udformning af produkter, hvor form og funktion følges ad. Form er produktets ydre geometri, mens funktion knytter sig til hensigten med og brugen af produktet. Udvalgte produkter kan være produkter, som læreren har valgt og som illustrerer betydningen af design. Produkter kan også udvælges af eleverne, i forbindelse med et designprojekt. Ved design af et produkt kan der fx tages hensyn til, hvem produktet er tilegnet, hvilken funktion produktet skal opfylde, ergonomiske hensyn, kraftoverføring ved brug, sikkerhed ved brug, hvor det skal bruges.. Materiale- og farvevalg er også parametre, som kan have betydning for udformning af et produkt. d) produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion. Enkeltstyksproduktion: Mange forskellige produkter, men meget små serier. Serieproduktion: Flere forskellige produkter i serier. Masseproduktion: Få forskellige produkter, men meget store serier. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 10

11 Projektarbejdsform a) problemformulering Et projekt i teknologi tager udgangspunkt i et problem. Forskellige værktøjer til at identificere et problem er fx brainstorming, mindmap, begrebskort. Problemet afgrænses fx ved hjælp af et problemtræ eller tilsvarende årsag/virkningsanalyser. Når problemet er afgrænset, skal det formuleres i en problemformulering, evt. som en række spørgsmål, eleven vil besvare i rapporten. b) problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bearbejdning af information Når problemet er formuleret, skal det analyseres. Det vil sige, at eleverne indsamler og udvælger informationer, der dokumenterer problemstillingen, fx problemets omfang, dets årsager og konsekvenser. Informationerne bearbejdes for at besvare problemformuleringen. Problemstillingen skal dokumenteres, så den ikke fremstår som en påstand. c) kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger Oplysninger kan indsamles kvantitativt: Statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker. Eller kvalitativt: Cases, eksempler, interview, forsøg der går i dybden. d) projektplanlægning Et projektforløb skal planlægges. Det kan gøres med milestones, fx produktudviklingsforløbets faser, en disposition for arbejdet, fx for dokumentation i rapport, eller med en aktivitetsplan, der indeholder en beskrivelse af de arbejdsopgaver, der skal udføres med en angivelse af varighed og ansvarlig person. e) samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Forskellige former for gruppearbejde, hvordan grupper sammensættes og roller og kommunikation i gruppen. Hvordan gruppen bruger læreren som vejleder, og hvordan virksomheder og offentlige kontorer kontaktes. Dokumentation og præsentation a) teknisk tegning Tekniske tegning udføres efter relevante standarder, efter retvinklet projektion på tegnepapir med ramme og tegningshoved. Gerne på CAD. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 11

12 Typisk indledes med et opslag, som er et arbejdspapir, der bliver lavet samtidigt med at konstruktionen foregår og arbejdstegninger, som en håndværker kan fremstille enkeltdele ud fra samt en samlingstegning. b) arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste En arbejdstegning er en tegning af en enkelt del/emne. En samlingstegning er en tegning af en komponent eller et produkt, der består af flere enkeltdele. Alle enkeltdele vises og angives med et positionsnummer. Styklisten er et papir med oplysninger om alle konstruktionens dele, både de indkøbte og de selv-fremstillede. Styklisten kan evt. placeres på samlingstegningen. Arbejdstegninger, samlingstegninger og styklisten forsynes med tegningsnumre. Diagrammer er fx el-diagrammer, eller diagrammer der viser forsøgsopstillinger. Flow-diagrammer/procesoversigter viser fremstillingen af et produkt med angivelse af delprocesser i kronologisk rækkefølge samt tilførte materialer. c) opbygning af en teknisk rapport Projektforløbet dokumenteres i en teknisk rapport. En typisk teknologirapport kan opbygges med: Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato. o Titelblad med resumé, gerne på engelsk. o Indholdsfortegnelse. o Forord. o Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Problemet, dets årsager og konsekvenser beskrives. Indledningen afsluttes med en afgrænsning af den del af problemstillingen, projektet behandler, og en problemformulering. Indledningen svarer til behovserkendelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Problemanalyse, hvor problemerne fra problemformuleringen undersøges og dokumenteres. Indsamlede og udvalgte informationer analyseres for at give et svar på problemformuleringen. Problemanalysen svarer til behovsundersøgelsesfasen i produktudviklingsforløbet. o Udvikling af produkt, hvor der på baggrund af problemanalysen opstilles en række krav som produktet skal leve op til. Produktet konstrueres og dokumenteres med tegninger osv. Denne fase svarer til produktprincip-, produktudformnings- og produktionsforberedelsesfaserne i produktudviklingsforløbet. Herunder hører også en redegørelse for de miljømæssige overvejelser og anvendt naturvidenskabelig viden i forbindelse med udviklingen af produktet. o Perspektivering, hvor der redegøres for den udviklede teknologis samspil med samfundet, fx teknologivurdering, hvordan forskellige aktører er inddraget i udviklingen og hvordan teknologien implementeres. o Konklusion, hvor problemformuleringen besvares kort. o Kildeliste. o Bilag, dvs. projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger, brochurer og andet materiale der henvises til i rapporten. Der kan også vedlægges en procesbeskrivelse, der beskriver elevernes arbejdsproces i projektforløbet. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 12

13 d) visuelle værktøjer til præsentation af et projekt Herved forstås fx overheads, it-præsentationsprogrammer fx Power Point, Poster, modeller og animationer. Disse værktøjers anvendelsesmuligheder i forskellige situationer. e) skriftlig og mundtlig formidling Skriftlig formidling: I progressionen mod den skriftlige rapport kan indgå øvelser, hvor eleverne øver sig i delelementer, fx teksttype, argumentation, analyse og anvendelse af kilder, brug af figurer. Mundtlig formidling: I progressionen mod fremlæggelse af projekter kan indgå øvelser i fx kropssprog, tale, komposition og indhold. f) anvendelse og angivelse af kilder I teksten skal det tydeligt angives hvor der er anvendt kilder, og der skal henvises til kildelisten. Det anbefales at anvende Råd og vink om afskrift og plagiat ved projektarbejde på htx, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 14, Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Ligesom i kernestoffet skal der i det supplerende stof i videst muligt omfang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Undervisningen tilrettelægges som problembaseret læring i længere projektforløb. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår Vejledning / Råd og vink Teknologi B 13

14 aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter. Undervisningen tilrettelægges så der veksles mellem undervisningsformer, hvor den lærerstyrede undervisning typisk i kortere perioder vil være nødvendig, herunder ved gennemgang af projektoplæg, brug af værksted osv. Dele af den lærestyrede undervisning kan med fordel være deduktivt anlagt, så der igennem tavleundervisning sikres, at eleverne lærer de basale elementer i kernestof som dokumentation, inden arbejdet med projekterne påbegyndes. I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor læringsmålene for projektet fremgår. Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Undervisningen foreslås til at foregå over 2 år, hvor der første år er fokus på disciplinorienterede projekter og projekter med given problemstilling, og andet år på problembaserede projekter, hvor kernestoffet løbende introduceres. Undervisningen kan planlægges således: Disciplinorienterede projekter: a) Produktudvikling b) Materialer og bearbejdningsprocesser c) Projekter med given problemstilling: d) Teknologi- og miljøvurdering Problembaserede projekter: 2 projekter, hvor tidligere eksamensprojekter med fordel kan bruges, og et eksamensprojekt. Der arbejdes løbende med dokumentation og præsentation i alle projekter. Derudover bør der i korte perioder(kurser) undervises i teknologihistorie, hvor eleverne får en forståelse for teknologiudviklingen i et historisk perspektiv. Et 2 årig forløb i teknologi b kunne opbygges på følgende måde: 1. år: 1. Introduktion til faget teknologibegrebet, teknologianalyse, samarbejdsrelationer. Opgave. 2. Systematisk produktudvikling metal, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 3. Systematisk produktudvikling træ, materialer og bearbejdningsprocesser, teknisk dokumentation, idéudvikling. Disciplinorienteret projekt. 4. Arbejdsmiljø sikkerhed og sundhed, samarbejdsrelationer, teknisk rapport, kilder, skriftlig formidling, kvalitative og kvantitative metoder. Fagligt samspil med sprogfag. 5. Klima og miljø problemformulering, informationssøgning, problemanalyse, miljøeffekter, mundtlig formidling, præsentation. 2. år: 1. Teknologiens historie teknologibegrebet, teknologianalyse i historisk perspektiv. Opgave. Fagligt samspil med teknologihistorie. 2. Et tidligere eksamensprojekt idéudvikling, miljøvurdering, form og funktion. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 14

15 3. Den teknologiske udvikling teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling, konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv teknologivurdering. Opgave. Fagligt samspil med teknologihistorie og sprogfag. 4. Sidste års eksamensprojekt projektplanlægning. Projekt med naturvidenskabelige fag og matematik. Problembaseret projekt. 5. Årets eksamensprojekt repetition efter behov af nødvendigt stof. Undervisningen i de enkelte projekter kan variere som projektgruppearbejde, hvor eleverne arbejder med problemstillingen, arbejde med cases, opgaver eller kurser hvor der undervises i kernestof eller supplerende stof. I projekterne anvender eleverne deres viden fra faget og andre fag, så der inddrages teknisk og naturvidenskabelig viden, der foretages miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet belyses. For hvert projekt skal læreren udarbejde et projektoplæg, hvor de faglige mål der er fokus på i projektet fremgår. Eleverne skal opleve de forskellige discipliner i faget som en helhed, så det er vigtigt at der er en sammenhængende progression i kernestof og faglige mål. Samtidig skal arbejde i værksteder og laboratorier indgå i væsentligt omfang i projektforløbene, og der skal lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. 4.2 Arbejdsformer Arktisk teknologi B er et projektfag, hvor flere elever arbejder i grupper, og hvor værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Ved arbejdet sikres det, at eleverne er bekendt med sikkerhedskrav i laboratorier og værksteder og fortrolige med brug af håndværktøj. Undervisningen tilrettelægges normalt over 1½ år, hvor der i den første fase er fokus på disciplinorienterede projekter og projekter med en given problemstilling, og i anden fase på problembaserede projekter, hvor de aktuelle dele af kernestoffet løbende introduceres. Projektforløbene omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet. Derudover bør der i korte perioder (kurser) undervises i fagets historiske aspekter. Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin. Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Resultatet af det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 15

16 Undervisningen tilrettelægges så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Både elever med undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog skal tilgodeses. It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, herunder i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. Anvendelse af it indgår som et naturligt redskab i projektarbejdet. Afsluttende gennemføres et særskilt projektforløb til projektprøven i faget. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. Projektoplæggene, som er centralt stillet, er formuleret, så de bredt dækker læringsmålene, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver elev eller gruppe på op til fire elever udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden omfatter ca. 45 timer og afvikles inden for ca. seks uger. Eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb på et tidspunkt, der fremgår af skolens eksamensplan. Rapporten skal indgå i grundlaget for den afsluttende årskarakter i faget. 4.3 Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges således, at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne gradvist opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før faglige begreber. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 16

17 4.4 Sammenspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. I arktisk teknologi B anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter, således at den faglige fordybelse i fagene understøttes. Teknologi B indgår i samspil med dansk og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i arktisk teknologi B. Samarbejdet med de øvrige fag, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Udmøntningen af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen gennemføres, så hver elev løbende er bekendt med sit faglige standpunkt. Evalueringen foretages på baggrund af fagets læringsmål og de mål, som læreren har opstillet ved et projektforløbs start, samt de mål eleven selv har sat for forløbet. 5.2 Prøveformer Projektprøve på grundlag af elevens eksamensprojekt som beskrevet i i afsnit 4.2 Prøven omfatter elevens skriftlige rapport, produktet eller et procesforløb og en tilhørende mundtlig prøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe ved den mundtlige eksamination. Der gives ingen forberedelsestid, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand.. Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminanden og eksaminator, med udgangspunkt i eksaminandens projekt og fagets læringsmål. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden. 5.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på følgende: Rapport a) dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation, Vejledning / Råd og vink Teknologi B 17

18 b) dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger, c) en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg, d) samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser, e) inddragelse af relevant viden fra andre fag i studieretningen og f) planlægning og vurdering af projektet. Produkt a) omhu og professionalisme ved fremstilling og b) idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav. Mundtlig prøve a) den mundtlige præsentation af projektet b) redegørelse for de valgte løsninger c) evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt d) elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold. e) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Der gives en karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve. Ved censors og eksaminators bedømmelse af elevens præstation kan med fordel anvendes et skema med bedømmelseskriterierne. Inden prøven vurderes rapporten, og ved prøven vurderes produkt og fremlæggelse. Karakteren gives ud fra en helhedsbedømmelse, der omfatter rapport, produkt og den mundtlige prøve. Elevens karakter fastsættes efter følgende retningslinjer for toppræstation, middelpræstation samt bestået præstation: Karakter Beskrivelse 12 Fremragende Den valgte problemstilling er analyseret og dokumenteret med kun uvæsentlige mangler og rapporten har en høj kommunikationsværdi. Der argumenteres velbegrundet for foretagne valg og opstillede krav, og der er sagligt gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Produktet er fremstillet med stor omhu, har en tydelig idé, og lever op til de opstillede krav, med kun uvæsentlige mangler. Eleven præsenterer sit projekt meget velstruktureret og kan svare på uddybende og supplerende spørgsmål, med kun uvæsentlige mangler. 7 Godt Den valgte problemstilling er i rimelig grad analyseret og dokumenteret, og rapporten har en rimelig kommunikationsværdi. Der redegøres for foretagne valg og opstillede krav, og der er i rimelig grad gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 18

19 Produktet er fremstillet med en vis omhu, og lever i rimelig grad op til de opstillede krav. Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt sammenhængende og kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 02 Tilstrækkeligt Den valgte problemstilling er beskrevet, og rapporten har en vis struktur. Foretagne valg og opstillede krav er beskrevet. Der er i mindre grad gjort rede for samspillet mellem produktudvikling, produkt og samfund. Produktet lever i mindre grad op til de opstillede krav. Eleven præsenterer og evaluerer sit projekt noget usammenhængende og kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Teknologi B 19

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C

Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C Vejledning / Råd og vink Arktisk teknologi C 1 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi B Peter Iversen Hold 2.E Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2015 Institution Viden Djurs GameIT Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi

Læs mere

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Teknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forår, 2016 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknologi B Lærere Jane Harbo,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016 Udarbejdet: august 2015 Revideret sidst: April. 2016 Termin August 2014 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Skjern

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske

Læs mere

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017 Juni 2019 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Tom Løgstrup Hold 1.B Oversigt over gennemførte og planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Teknologi A htx, august 2017

Teknologi A htx, august 2017 Bilag 80 Teknologi A htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Gymnasiet HTX

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Gymnasiekontoret 2015

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Gymnasiekontoret 2015 Teknologi B - Eux Vejledning / Råd og vink Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Gymnasiekontoret 2015 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne, findes i uddannelseslovene og

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 maj 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer HTX Teknologi

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Teknologifagets videnskabsteori. FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft

Teknologifagets videnskabsteori. FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft Teknologifagets videnskabsteori FIP teknologi 2015 Valby 2/12 og Holstebro 8/12 Pernille Kaltoft To (eller fire) fremmedartede fag i gymnasieverdenen Teknologi som fag og de tre teknikfag adskiller sig

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Teknologi B - Htx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 Grenå Tekniske Skole

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6

Læs mere

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z.

Af pædagogiske, tværfaglige og praktiske årsager er herværende studieplan derfor udarbejdet som en fælles plan for klasserne 2Y og 2Z. STUDIEPLAN Teknologi B, 2. htx 2Y og 2Z 2006 2007 (3. og 4. semester) Undervisere: Lene Gregersen, Anne Kirstine Friis Teknologi B, 2. htx, inddrager, udvikler og bygger videre på de særfaglige og overfaglige

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser BEK nr 880 af 02/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 086.41L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012

Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Teknologi A - Htx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj/juni 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Teknologi 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Bilag af xx/xx 2012 til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om læreplaner i den gymnasiale uddannelse

Bilag af xx/xx 2012 til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om læreplaner i den gymnasiale uddannelse Bilag af xx/xx 2012 til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om læreplaner i den gymnasiale uddannelse Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 3 2 Afsætning

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Vejledning til årsprøven i studieområdet

Vejledning til årsprøven i studieområdet Vejledning til årsprøven i studieområdet Formål Formålet med årsprøven i studieområdet er at give dig mulighed for at få fokus på de studieteknikker og redskaber, der ligger i faget teknologi og dine studieretningsfag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi A, efterår 2014 til forår 2017

Undervisningsbeskrivelse teknologi A, efterår 2014 til forår 2017 Undervisningsbeskrivelse teknologi A, efterår 2014 til forår 2017 Termin August 2014 juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Rybners HTX Teknologi A Peter Iversen Hold 2.C Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 maj 2011 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Michael

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø hvi/cws (1ac), klu/cea/mvaa (1b), mshm/pw (1d) og cwp/svl (1h) Uge 11-2018 Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø Teknologi & kemi FOKUS PÅ KEMIKALIER OG FOREBYGGELSE AF KEMISKE PÅVIRKNINGER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår, 2016 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknologi A Lærer(e) Jonas

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017 Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2016 til forår 2017 Termin August 2016 Juni 2017 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærere HTX Teknologi B Thomas Nygaard Hold 1.A Oversigt over

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin September 2019 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS, Valby Uddannelse HTX Fag og niveau PU

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau samlæst TI - Lærer Hold Michael Bohl Jenner (mje) 2kt18 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik

s. 9 19 Læseteknik, notatteknik Studieområde tjek-skema Her er et skema over kernestoffet i Studieområdet. Det er viden, du forventes at besidde i forbindelse med portfolioeksamen. Til eksamen skal du deklarere dig selv, lave en varedeklaration.

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Celf HTX Teknologi B 2 års Anders

Læs mere

Teknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Teknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Teknologi B Svend Hansen og

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted Htx Teknologi B Maskiningeniør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere