Rådmanden har ordet. af storbyer rundt om i verden med massive affaldsproblemer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådmanden har ordet. af storbyer rundt om i verden med massive affaldsproblemer."

Transkript

1 1

2 Indhold Rådmanden har ordet 3 Hvorfor fokus på henkastet affald? 4 Indsatsområde 1: Forebyggende arbejde 7 Indsatsområde 2: Synligt partnerskab 9 Indsatsområde 3: Innovative løsninger 10 Indsatsområde 4: Lokalt engagement 12 Indsatsområde 5: Sanktioner 13 Indsatsområde 6: Fælles organisering 15 Fakta om affald i Aarhus 17 Kolofon Aarhus Ren, Sikker og Smuk 2015 Projektkatalog for indsats mod henkastet affald Aarhus Kommune Juni

3 Rådmanden har ordet På visse tidspunkter af døgnet ligger der stadig for meget affald i byens gader og i de grønne områder. Jeg forventer ikke, at aarhusianerne skal samle affald op efter hinanden, men man bør kunne forvente, at man samler op efter sig selv. Det er den vej, vi som kommune skal gå sammen med borgere og virksomheder, for at gøre Aarhus til en REN, sikker og smuk by, som kan danne ramme om Aarhus Festuge, Kulturby 2017 og mange andre skønne arrangementer samt vigtigst af alt: Dagligdagen. For det er både i festklæder og i dagligdagen, at Aarhus virkelig er en fantastisk by at bo og arbejde i. Derfor skal vi også blive bedre til at passe på den. Aarhus Kommune har en lang række gode erfaringer med effektiv affaldshåndtering, som vi skal bygge videre på. Vi skal arbejde mere sammen med erhvervslivet og indrette byen bedst muligt i forhold til affaldsløsninger og materialer, der tåler belastningen fra byens liv. Der er mange gode eksempler ude fra den store verden, som vi her i Aarhus kan bruge og tilpasse i vores planlagte arbejde med henkastet affald. Samtidig er det dog også nødvendigt at erkende, at adfærdsændring på dette område er så kompleks en udfordring, at der ikke findes en færdig løsningsmodel. Havde det været så enkelt, ville der i dag ikke være et overvældende flertal af storbyer rundt om i verden med massive affaldsproblemer. Derfor vil arbejdsprocessen også være fuld af uprøvede veje, hvoraf nogle vil ende blindt. Andre vil, sammen med den viden vi allerede har, afføde nye affaldsløsninger, som Aarhus Kommune kan bruge for at blive en renere by. Aarhus slipper som alle andre byer nok aldrig helt for affald. Tværtimod bliver det også fremover en fast del af livet i byen og også i andre sammenhænge end tidligere. Nogle af de mere forudsigelige årsager er hastig vækst i to-go-kulturen, nye engangsprodukter og øget brug af byens offentlige arealer til aktiviteter og events. Dertil kommer en forventet stigning i indbyggerantal på 25 procent frem til Vi bliver altså flere om at bruge byen, men også til at huske hinanden på, at det er en god ting at tage ansvar for egne handlinger og for byen, hvor vi bor og arbejder. Der bliver altså nok af udfordringer at tage fat på. Jeg vil starte 2. etape i Ren By Aarhus med at tage arbejdshandsker på og bede alle om at være med til at huske sig selv og hinanden på, at skrald ikke hører hjemme på byens gader og torve eller i naturen men i skraldespanden. Laura Hay Rådmand for Magistraten Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

4 Hvorfor fokus på henkastet affald? Aarhus Kommune har de seneste 10 år oplevet en stigning på 30 procent i mængden af henkastet affald på linje med resten af Danmarks kommuner. Samtidig er den samlede affaldsmængde på veje, fortove og pladser steget fra 273 tons til 760 tons fra 2006 til Konsekvensen er, at udgiften til ekstra renhold er stigende. Budgettet til renholdelse af veje, parker og pladser er således steget fra 13.5 millioner til 23.5 millioner i perioden fra 2007 til Dynamisk storby Baggrunden for stigningen er, at Aarhus gennem de seneste mange år har opnået status som en dynamisk storby med mange arrangementer og aktiviteter og plads til at bruge byrummet på alternative måder. Det er i forhold til sport, idræt og musikarrangementer i byens rum, rekreative aktiviteter i de grønne områder og kultur i gaden. De mange arrangementer har været med til at skabe behov for mere renholdelse. Nyanlæg har indflydelse Nye anlæg er undervejs, og store projekter som for eksempel de bynære havnearealer vil få stor indflydelse på byens liv på alle tider af døgnet. Den stadigt mere intense brug af byens rum udvider tidsrummet for aktiviteter, og børn, unge og voksne bruger byen mere gennem hele døgnet. På den måde opstår nye og ændrede vilkår for at færdes i byen. Det bliver ikke nemmere af, at befolkningsvæksten i Aarhus er den hurtigst voksende i Danmark. I 2030 vil indbyggertallet være vokset til for Aarhus Kommune. Byen bliver mere og mere tæt, og det afspejler sig i en forøget mængde affald i byen. Holdningsændrende kampagne For at løse udfordringen har Ren By Aarhus, der er et samarbejde mellem Trafik og Veje, AffaldVarme og Natur og Miljø, siden starten i 2008 arbejdet med holdningsændrende kampagner og haft direkte dialog med mere end borgere. Ren By Aarhus har også udviklet og placeret skraldespande, haft kontakt til fastfoodvirksomheder og nationale vidensnetværk. Grundholdningen er, at borgere og virksomheder skal oplyses om, at man med en simpel handling tager ansvar for byen og holder Aarhus ren: Skrald i skraldespanden, TAK! Skoleelever skal ændre holdning Holdningen om at tage ansvar for eget skrald er også formidlet i forskellige tilbud til skoleelever. Det er undervisningsmateriale og målrettet oplysning, som blandt andet finder sted på Lisbjerg Forbrændingsanlæg. Sammen med det forebyggende arbejde i skolerne skal der også sættes fokus på innovative og teknologiske løsninger, som skal følge budskabet til døren: Det skal være nemt at komme af med sit affald. Udfordringen bliver at skabe ansvar for og ejerskab til efterladt gadeaffald. 4

5 Seks målgrupper Ren By Aarhus arbejder med seks overordnede målgrupper for indsatsen: Målgrupper 1. Primær gruppe: Dem der smider affald, men kan påvirkes. 2. Sekundær gruppe: Dem der også smider affald og begår hærværk, men som ikke kan påvirkes. 3. Medløbergruppen: Dem der smider affald, men gør det for at opnå accept eller status. Nogle i denne gruppe kan påvirkes. 4. Rekrutgruppen: Næste generation, der med tiden bliver til en af de foregående grupper. De kan opdrages og påvirkes gennem undervisning. 5. Influentgruppen: Har indflydelse på de foregående grupper. Det er primært forældre, familie, forbilleder og venner. Forældrene skal påtage sig opdragerrollen og lære deres børn at kende forskel på dit og mit og tage ansvar for deres omgivelser og ydre miljø. 6. Referencegruppen: Dem som de tre første grupper ser op til, fx aktører inden for film, musik og sport. Skal ikke påvirkes, men påvirke. De rigtige rollemodeller skal udpeges og udskiftes med passende mellemrum. Seks indsatsområder For at imødegå udfordringen peger de tre forvaltningschefer i Ren By Aarhus på følgende indsatsområder: 1. Forebyggende arbejde 2. Synligt partnerskab 3. Innovative løsninger 4. Lokalt engagement 5. Sanktioner 6. Fælles organisering Tanken er at skabe en række samarbejder mellem udpegede aktører, som råder over viden om affald, har kontakt med affald i daglig arbejdsgang eller kan påvirke nogen, som smider affald. Aktørerne skal findes i erhvervslivet, i kommunen, i kulturlivet, på uddannelsesinstitutioner og blandt engagerede borgere. De vil alle skulle bidrage til, at målgruppen får bedre mulighed for at smide deres affald i en skraldespand. Sideløbende skal en gennemgang af affaldsløsninger som askebægre, skraldespande og lignende vise, hvor der er behov for forbedringer og investeringer i nye løsninger. Et godt eksempel på det er de nedgravede affaldscontainere i midtbyen. Fire konkrete udfordringer De seks indsatsområder skal blandt andet medvirke til at løse fire konkrete udfordringer, som vurderes at blive væsentligt større i fremtiden. De fire udfordringer er skitseret her sammen med eksempler på konkrete løsninger: To-go-kulturen Problem: To-go-kulturen kommer til at fylde rigtig meget fremover. Hvor ender emballagen? Løsning: I skraldespanden ved cykelstien. Spanden er tippet, så man kan ramme, mens cyklen er i fart. Måske får man en sms med en skraldereminder, så man smider koppen i nærmeste nedgravede container. Rygeforbud Problem: Rygeforbuddet har medført stor efterspørgsel på udendørsservering. Hvor ender skodderne? Løsning: I de nye nedgravede askebægre mens servietter og papir bliver samlet op af serveringsstedet selv eller smidt i en lysende skraldespand. Dåser til fødevarer Problem: Dåser til fødevarer bliver flere og flere fremover kaffe med varmelegeme, dåser til is, to-go-mad 5

6 mv. Dåserne ender hvor? Løsning: I skraldespanden for metal til genbrug eller i din egen transportable skraldespand. Sampak og engangsservice Problem: Sampak og engangsservice til picnic og aftenselskaber i det grønne. Hvor ender affaldet? Løsning: Affaldet bliver smidt i den nedgravede skraldespand i parken, efter at picnicdeltagerne har modtaget en sms med teksten sidste mand rydder op. 6

7 Indsatsområde 1: Forebyggende arbejde Aarhus Kommunes arbejde for at være en ren by betyder, at alle børn og unge skal vide, at skrald skal i skraldespanden, så det bliver en indarbejdet og naturlig handling hos målgruppen. Indsatsen kan opdeles i 3 niveauer. Første niveau er børnehaverne plus de mindste klasser fra 0. til 6. klasse. Allerede nu introduceres klasserne til affaldstemaet med undervisningsmateriale, der nemt og ubesværet indpasses i fagplanen for natur og teknik-faget. Udskoling skal forstå byrummet Andet niveau er udskolingsklasserne fra 7. til 10. klasse, hvor målet er at opnå en forståelse hos eleverne af værdien af et rent og rart byrum. Det bliver en samfundsmæssig vinkel, som vil supplere allerede eksisterende materiale i fagplanen. Aarhus Kommune kan trække på fagfolk, oplevelser, besøg og praktisk erfaring, som ikke kan tilbydes via normal undervisning. På tredje niveau adresseres ungdomsuddannelserne. Her er målet dialog om og udvikling af innovative og praktiske løsninger i fællesskab med de unge. Projekterne skal indeholde afprøvning og evaluering, som vil give mulighed for at målrette indsatsen endnu mere. Pilotprojekt for børnehaver Indsatsen på de tre niveauer bygger videre på det arbejde, som Aarhus Kommune har gennemført i de senere år. I efteråret 2010 blev et pilotprojekt for børnehaverne afprøvet i samarbejde med KompetenceCenter Affald og MiljøTeam A/S. Målet var at give børnene viden og forståelse for, at affald er en ressource, når det håndteres rigtigt, men forvandles til en miljø- og økonomibelastning, hvis det smides på gaden eller håndteres forkert. Samarbejde med børn og unge I 2010 havde Ren By Aarhus et konstruktivt samarbejde med Aarhus Kommunes Børn og Ungebyråd, som resulterede i den konkrete affaldsløsning Den Dybeste Skraldespand. Skraldespanden er nu på gaden så tit, som det er muligt og er kilde til undren og eftertanke. Projektet er et godt eksempel på, hvordan de unge gennem samarbejde med kommunen kan bidrage med løsningsforslag og skæve vinkler. I forhold til eksisterende arbejde med tilbud og undervisningsmateriale hos AffaldVarme Aarhus skal den eksisterende platform forsat danne grundlag og være samlingsbasen for det fremadrettede arbejde med undervisning. Det vil betyde, at børn i Aarhus kommer til at stifte bekendtskab med Ren By Aarhus mindst to gange i deres skoleforløb. Det forebyggende arbejde vil ikke kunne ses i morgen eller om et år, men arbejdet er meget nødvendigt i forhold til at sikre den langsigtede holdningsændring. Mål 2011 AffaldVarme Aarhus Gennemførelse af børnehaveprojektet Skrald i Skraldespanden Oplysningskampagne om storskrald 7

8 Trafik og Veje Etablering af samlet løsning for renholdelse af skraldespande Gennemgang af grundejerforpligtigelse Forsat inddragelse af fastfoodvirksomheder Natur og Miljø Ændring i krav til entreprenører Mål Etablering af faglige tilbud til 0. til 3. klasse Etablering af faglige tilbud til klasser Etablering af projekttilbud til ungdomsuddannelserne Udbygning af undervisningsplatform med Børn & Unge om relevante projektideer 8

9 Indsatsområde 2: Synligt partnerskab Ren By Aarhus skal via fælles målsætninger, aktiviteter og direkte dialog indgå i konkrete konstruktive partnerskaber og samarbejder på tværs af organisationer og erhvervsliv. Der er gode erfaringer at hente på en række andre områder som for eksempel klima- og energiområdet. Indsatsen tager fat i tre grupper af virksomheder, som er attraktive som kommende partnere: Gruppe 1 Virksomheder og erhverv, som via deres primære produkter genererer store mængder af emballage. Det er typisk fastfoodserveringssteder, kaffebarer, supermarkeder, boligindretningshuse og byggemarkeder. Gruppe 2 Virksomheder, foreninger og erhverv centralt placeret i Aarhus, som gennem deres virke er i kontakt med mange mennesker eller gæster i længere tid af gangen, og som kunne tænkes at ville bidrage til en løsningsmodel gennem information direkte til valgte målgrupper. Det kan være restauranter, barer og sportsog musikarrangører. Gruppe 3 Virksomheder, der beskæftiger sig med byggeri, anlæg og kørsel, og som arbejder og færdes på alle tider af døgnet i byen. Partnerskaber i denne gruppe vil have fokus på indretning af arbejdspladsen i det offentlige rum, indsamling af viden til forbedringer og forebyggende adfærd. For alle grupper af partnere skal der udarbejdes en ramme for partnerskabet med forskellige forslag til, hvordan virksomhederne i samarbejde med Aarhus Kommune kan bidrage til, at byen bliver ren og mere indbydende at færdes i. For fastfoodvirksomheder vil et partnerskab med Aarhus Kommune kunne medvirke til, at fastfoodemballage ikke ender som henkastet affald i byrummet. Vigtige elementer i dette samarbejde er oplysning om fælles forpligtigelser, ansvarsfordeling og målrettet kommunikation til kunder. Hvilket ansvar har kommunen, virksomheden og kunden? Mål 2011 AffaldVarme Aarhus Etablering af samarbejde med KompetenceCenter Affald Etablering af samarbejde med Ikea Trafik og Veje Inddragelse af 6-bysamarbejde Etablering af samarbejde med Strøgforeningen Etablering af samarbejde med Cityforeningen Natur og Miljø Øget geografisk ansvarsområde for forpagtere af serveringssteder i grønne områder Samarbejde med Fællesråd Mål Etablering af samarbejde med boligforeninger om etablering af fælles sorteringsgårde i Aarhus Midtby Etablering af samarbejde med kollegier Etablering af samarbejde med større virksomheder lokalt i Aarhus Igangsættelse af opfølgende tiltag med etablerede samarbejdspartnere 9

10 Indsatsområde 3: Innovative løsninger Det skal være nemt at komme af med sit skrald i Aarhus Kommune. Derfor skal Aarhus Kommune også hele tiden tænke i nye baner og imødekomme skraldebehovet med nytænkende affaldsløsninger. Det kan for eksempel være løsninger til gratisaviser, dåser, batterier, emballage eller cykler eller andet. Det vil både være til gavn for borgere og også være en platform for innovative virksomheder, som søger testmiljøer for nye produkter. Erfaring hentes fra hverdagen Aarhus Kommunes daglige renholdelsesmedarbejdere har erfaring med mange forskellige produkter og ved, hvilke krav der skal leves op til, hvis en løsning skal holde i længden. Byens nye nedgravede affaldscontainere er et konkret eksempel på en innovativ affaldsløsning, der også bruges af mange som almindelig skraldespand. En løsning, der virker, fordi den er nem at bruge, sikker i drift og ser godt ud. På samme måde er det planen at tænke i innovative affaldsløsninger i udviklingen af de nye havnearealer, fordi byens nye urbane miljø langs vandet vil give nye udfordringer i forhold til håndtering af skrald. Smarte løsninger Aarhus Kommune skal hjælpe til med at udvikle smarte løsninger og gerne i samarbejde med lokale virksomheder. Behovet og problemstillingerne ligger klar for mange typer af affald, som tit bliver smidt i og uden for byen. Et eksempel er nedgravede askebægere, som tager hensyn til, at rygere helst smider skoddet på jorden og ikke gerne stopper op, hvis man er på farten. Der er også behov for at kigge på affaldsløsningerne i byens rekreative områder. Her vil det være oplagt at se på muligheder inden for solenergi, hvor der de seneste år er sket en stor udvikling i energivenlige affaldsløsninger. Sms-markedsføring Og så er der også mulighed for at lave direkte markedsføring via sms: Sidste mand rydder op. Sms en tikker ind kl. 22 til alle dem, der har mobilen tændt på stranden ved Bellevue. Forvaltningerne vil naturligvis se på, hvordan kommunikationen kan målrettes, både på applikationer til smartphones og via sms. Samme teknologi kan bruges til måling af antal gæster i parker og på strande til brug for målrettet driftsindsats. Mål 2011 AffaldVarme Aarhus Udbygning af løsning med nedgravede containere Etablering af SMS-tjeneste som indberetningskanal for borgere Udvikling af applikation til smartsphones om affaldsmuligheder Trafik og Veje Udvikling af intern Gi et praj Natur og Miljø Etablering af overvågning på udsatte steder. Måling af antal personer i forhold til sweeperordning Etablering af SMS-sender i skraldespande på strande 10

11 Mål Udarbejdelse af projektbeskrivelse for pilotprojektets 2. etape Opstart af pilotprojektets 2. etape Etablering af fælles teknologisk platform Udvikling af skraldeopsamling kombineret med græsslåning på grønne arealer Etablering af askebægerløsning i belægningen Udvikling af løsning for cykler i åen Testning af skraldespand til parker med lys. Mulighed for nedgravning 11

12 Indsatsområde 4: Lokalt engagement Aarhus Kommune har fokus på at understøtte det lokale engagement i forskellige partnerskabsmodeller til både foreninger og borgere. Der skal skabes en ramme, som kan rumme diversiteten i lokale tiltag, og som er let tilgængelig for borgerne i Aarhus. Gør rent hver måned Et lokalt og godt eksempel på, at Aarhus har engagerede borgere, er beboerne i Norsgade i Øgadekvarteret. Her gør borgerne gaden ren en gang hver måned. Tanken er, at skidt avler skidt, så det skal væk i en fart. Beboerne bor i dag i en af byens reneste gader og mener selv, at fællesskabet og den rene gade har en positiv effekt på boligpriserne i Norsgade. Den slags initiativer skal Aarhus Kommune følge op på og understøtte, så andre borgere med lyst til at yde en ekstra indsats nemt kan komme i gang selv. Det viser, at der kan skabes resultater i form af mindre affald, og at der gennem fælles dialog kan være mange veje til samme mål. Lokalt engagement nu og her Frivilligt arbejde lokalt og i virksomheder sikrer ejerskab og tilhørsforhold til parker og gader. Derfor vil handlingsplanen Rammer for frivilligt arbejde også tage fat i forskellige allerede kendte modeller og tilpasse dem til behovet og mulighederne i Aarhus. Frivillighed i det fri kan give nye oplevelser og medvirke til, at flere får mere ud af de mange rekreative områder, som aarhusianerne råder over. Ren By Aarhus kommer rundt i byen med den synlige kampagne Tak fordi du også elsker en ren by. Det er via skilte i åen: Tak fordi du ikke fodrer ænderne, events som skraldebasket og musikoptog, bannere, videoer, hjemmeside og den kørende skraldespand, der taler med borgere på sin vej gennem byen. Alt sammen med det formål at tale direkte med så mange borgere som muligt om den udfordring, henkastet affald er for byen samt at synliggøre løsningen: Skrald i skraldespanden. I 2010 kunne 71 % af de adspurgte i en Epinion-undersøgelse svare, at de havde kendskab til, at Aarhus Kommune kørte en affaldskampagne. Mål 2011 AffaldVarme Aarhus Gennemførelse af oplysnings- og motivationskampagner Trafik og Veje Etablering af samarbejde mellem Ren By Aarhus og Aarhus Cykelby Gennemførelse af fastfoodkampagne Natur og Miljø Gennemførelse af Danmarks Naturfredningsforenings indsamlingsdag Aktiviteter i forbindelse med U-21 Aktiviteter i forbindelse med Aarhus Festuge Mål Opsætning af elektroniske skilte på genbrugsstationer med informationer og klare budskaber Opstilling af rammer for frivilligt arbejde (se bilag 2) Forårsrengøring for bolig- og vejforeninger 12

13 Indsatsområde 5: Sanktioner For at understøtte den daglige indsats for at holde rent er det vigtigt, at dokumenterede overtrædelser af miljøog affaldsbestemmelser kan følges op af påbud, fakturering af omkostninger og evt. bøder/afgifter. Konklusionen på andre landes erfaringer er, at straf virker, hvis håndhævelsen er i orden. Især når konsekvenser bliver kommunikeret tydeligt, og håndhævelsen er effektiv. Hold Danmark Rent, der er et partnerskab mellem blandt andre Miljøministeriet, Friluftsrådet og Landbrug og Fødevarer, har i deres rapport Henkastet affald Strategi og værktøjer fra 2008 undersøgt eksempler fra New York og Storbritannien, hvor der overvejende er gode erfaringer med at lovgive imod henkastet affald. Der er dog stor forskel på tilgang, lovgivning og bødestørrelser. Bøder i New York og Belfast I New York er det strafbart at efterlade affald på den del af ens område, der vender ud mod offentlig vej. Myndighederne må dog kun udstede bøder mellem kl. 8-9 og 18-19, da borgerne skal have en reel chance for at rydde op. Både politi og kommune er bemyndiget til at udstede bøder. I Belfast koster det 80 at smide et skod på gaden. Håndhævelsen af loven ligger hos de lokale myndigheder, der også må beholde indtægterne til at mindske mængden af henkastet affald i det offentlige rum. Behov for synlige autoriteter Der er ingen tvivl om, at synlige autoriteter som politi, parkbetjente, natteravne eller kommunale medarbejdere har en præventiv virkning i forhold til henkastet affald. Tilsvarende kendes allerede fra dagligdagen på genbrugsstationerne i Aarhus, ligesom overvågningskameraer på udsatte områder og ved store arrangementer har vist sig at have en positiv effekt. Kommune må give bøder Aarhus Kommune har via politiet hjemmel til at udstede bøder til ejere af henkastet affald i det offentlige rum. Ejeren af affaldet identificeres for eksempel ved hjælp af personlige data efterladt i affaldet. Disse redskaber er administrativt tunge og kræver en fokuseret tilgang og gennemarbejdede procedurer. Generel bevidsthed skal øges Det er dog ikke kun den enkelte borger, der har ansvar for eget affald. Det vil være hensigtsmæssigt også at kigge på et system for håndtering af henkastet affald, som kan indarbejdes i udvalgte offentlige leveranceaftaler. Systemet vil øge den generelle bevidsthed om, at ansvarlig håndtering af henkastet affald er en del af det samlede leverandøransvar. Kortlæg udviklingsmuligheder Til fremadrettet brug er der behov for en kortlægning af udviklingsmuligheder samt en undersøgelse af barriere i forhold til konkrete tiltag. Der skal derefter udarbejdes et beslutningsgrundlag i forhold til eventuel anvendelse af bøder eller afgifter i samarbejde med blandt andre Miljøministeriet. 13

14 Mål Hver forvaltning undersøger muligheder for at indarbejde krav om håndtering af henkastet affald i leveranceaftaler Forvaltningerne kortlægger barrierer i forhold til eksisterende muligheder for sanktioner Udarbejdelse af projektbeskrivelse for pilotprojektets 3. etape Opstart af pilotprojektets 3. etape 14

15 Indsatsområde 6: Fælles organisering Ren By igangsætter en analyse, der kan afdække, hvordan den daglige indsats i de tre forvaltninger Trafik og Veje, Natur og Miljø og AffaldVarme kan koordineres bedre, og hvordan en kommunal forebyggelses- og beskæftigelsesindsats kan sammentænkes. Vellykket koordinering forudsætter, at aktørernes indsatser og roller er afklarede, at den nødvendige videndeling om parternes kompetencer, opgaver og handlemuligheder er til stede, og at der er passende kommunikationskanaler mellem aktørerne. Derfor er den fælles organisering om et tilsyn vigtig for forvaltningerne. En fælles proces Med baggrund i Københavns Parkbetjentes organisering og opgavevaretagelse skal de tre forvaltninger i Aarhus Kommune starte en fælles proces, som i første etape vil beskæftige sig med tilsynsopgaver internt i de tre forvaltninger. Som udgangspunkt kan opgaverne udføres af forvaltningernes nuværende personale. Konkret kunne det for eksempel være: Generel vurdering af renholdelsesniveauet Indmelding af graffiti og hærværk Kontrol af stadepladser og vareudstillinger Kontrol af om de forretningsdrivende overholder reglerne ved gadeudstilling af skilte eller varer. Indmelding om skilte, der er væltet eller huller i vejen Kontrol af container- og stilladsopstilling Tilsynet skal afhjælpe de situationer, hvor forkert placeret inventar forhindrer effektiv renholdelse, indmelde skadede skraldespande og større mængder dumpet affald og generelt indrapportere om steder med manglende affaldsløsning. Oven i en samlet organisering af bestemte opgaver vil tilsynet give mulighed for at differentiere mellem vinter og sommer, både i opgaver og i forhold til arbejdstid. Sommer og vinter Opgaverne vil om sommeren kunne ligge uden for normal arbejdstid, mens det om vinteren mere ligner normal arbejdstid. På den måde kan tilsynet imødekomme nogle af de udfordringer, der har været i rekreative områder henover sommeren i form af meget henkastet affald, hærværk og graffiti. Grundlaget for tiltaget vil i den fælles organisering være indsamling og videreformidling af indkomne informationer fra det fælles tilsyn i form af Ren By medarbejdere. Dette vil give anledning til at kigge nærmere på de teknologiske hjælpemidler, der bliver brugt i dag i de tre forvaltninger, og på hvilken måde kommunikationen kan flyde nemmere mellem de, der informerer og de, der har ansvar for det videre forløb. Mål 2011 AffaldVarme Aarhus Trafik og Veje Natur og Miljø 15

16 Udførelse af afdækkende analyse af tilsynsopgaver i de tre forvaltninger etape 1 opstart (se bilag 2) Mål Gennemgang af retningslinjer for byggepladser i det offentlige rum Gennemgang af retningslinjer for eksterne aktører i det offentlige rum Analyse af papirindsamling Gennemgang af retningslinjer for etablering af butikker i forhold til affaldsløsninger 16

17 Fakta om affald i Aarhus Renholdelsesbudget, affaldsmængder og skraldespande Top 5 over mest generende affald Fastfoodemballage 72 % Glas (flaske- og glasskår) 39 % Cigaretskodder 39 % Dåser (øl og sodavand) 38 % Papiraffald (bl.a. aviser) 32 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt aarhusianere foretaget af Epinion Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 21. okt

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Rapport for Miljøstyrelsen af Epinion April 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om dette

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Oktober 2013 1 Kapitel 1 Hvorfor skal der være et regulativ? Regulativet er med til at sikre, at der skabes indbydende byrum

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY

ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY ØGET AFFALDSSORTERING MEN HVORDAN? SMÅ GÅRDE I INDRE BY Udgivet af Miljøpunkt Indre by - Christianshavn Rådhuspladsen 77 st. 1550 København V www.a21.dk CVR: 31 69 00 80 Publikationen er udarbejdet af

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken

Handleplaner. 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889039 Handleplaner 1. etape af udmøntningen af Handicap- og Psykiatripolitikken Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Husorden 1-3070 Valmuen

Husorden 1-3070 Valmuen Husorden 1-3070 Valmuen Revideret den 10. september 2007 Seniorbofællesskabet VALMUEN, Moseholmen, Måløv En afdeling af FB Fagforeningernes Boligforening - 3070 Bofællesskabet Valmuen kan sammenlignes

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

3. Forslag: Kompetenceafdækning og kompetenceudvikling

3. Forslag: Kompetenceafdækning og kompetenceudvikling 1. Forslag: Stakeholder Management Styrkelse af relationerne mellem Udvikling Fyn og vores mange interessenter / samarbejdspartnere, så vi sammen med dem kan udvikle og skærpe en professionel tilgang til

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT

... ... ... ... ... ... ... ... ... ... På Sporet af Skidtet. 3.-6. klasse. Navn: VARETRANSPORT .......................................... På Sporet af Skidtet 3.-6. klasse Navn: 1 Havnegades nedgravede løsninger Tegn eller skriv fem forskellige slags affald til hver fraktion Hvorfor er dette en

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Grundejerforeningen Skovbrynet. Grundejerforeningen Overdrevet. Annelise Schultz Krogshave Grundejerforeningen Jernaldervej

Grundejerforeningen Skovbrynet. Grundejerforeningen Overdrevet. Annelise Schultz Krogshave Grundejerforeningen Jernaldervej Mødereferat Mødetid: 2. juni 2009 kl. 16.30 18.45 Mødested: Hammel Rådhus Mødedeltagere: Johnny Lillethorup Referent: Flemming Tinggård Benedikte Krogh Karl Åge Madsen Inge Heegaard Grete Mørch Sørensen

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen

Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen Rådsmedlemmer til stede: Louise Grann Anderson (LGA) 19D Bettina Jørgensen () 20F Kasper Østergaard Linde (KØL) 8A Solvej Hansen (SH) 15F Cecilie Vej-Hansen

Læs mere