Mineralstrategi Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland"

Transkript

1 Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i

2 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland) Nr. 7 af Råstofdirektoratets løbende publikationer Udgivet december 2009 ISBN Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Tel Fax Imaneq 29 Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland

3 Mineralstrategi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet Målsætninger Temaer for mineralstrategien Miljøaspekter i mineralstrategien Den geologiske indsats - status og vurdering Den geologiske vidensbasis Geologisk kortlægning Geofysisk kortlægning Geokemisk kortlægning Databaser Geologiske miljøer og ressourcer Sammenfatning Markedsføring af mineralpotentialer i Grønland Status og vurdering af den internationale markedsføring Status og vurdering af information i Grønland Fremtidig markedsføring Fremtidig information i Grønland Sammenfatning Økonomiske vilkår og procedurer Benchmark af beskatnings- og royaltyniveau Mulige fremtidige government take-modeller Sammenfatning Noter

4 4 Billed 1. Grønlands placering i det nordlige Atlanterhav.

5 Mineralstrategi Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 Mineralstrategi 2009 er en opdatering af Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 vedrørende hårde mineraler. Ændringerne i den nye strategi er tilpasset igangværende projekter, nye mål samt indtryk fra dialog med mineindustrien. 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Mineralefterforskningen i Grønland har i nyere tid været præget af, at det typisk har været såkaldte juniorselskaber der har foretaget den initiale efterforskning med henblik på at modne projekter. På dette punkt ligner Grønland andre såkaldte green field - områder - det vil sige områder der er underudforskede med hensyn til potentialet for mineralforekomster, set i forhold til lande med tilsvarende geologiske formationer. Det geologiske vidensniveau er et helt centralt punkt i selskabernes prioritering af efterforskningsområde. I en undersøgelse af mineindustrien gennemført af Verdensbanken peges der på, at det helt afgørende punkt for selskabernes valg af område er et områdes mineralpotentiale. Dette punkt indgår, afhængig af hvilket selskab der er tale om, med en vægt på et sted mellem halvdelen og to tredjedele i selskabernes beslutningsgrundlag. De væsentligste parametre for mineralinvesteringer i et givet land er: Det geologiske potentiale og muligheder for metaller og mineraler Minerallovgivning Fiskale betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet Med et tilstrækkeligt stort geologisk vidensniveau er det muligt at definere favorable geologisk interessante områder med potentiale for mineralforekomster. Mineralforekomster er ikke jævnt fordelt på jordkloden, men koncentreret i specifikke regioner, som for eksempel Kalgoorlie-Kambalda regionen i Vestaustralien, der repræsenterer en tredjedel af Australiens guldproduktionen, selv om regionen kun udgør under 1 % af Australiens landareal. Denne type regioner tiltrækker sig en betydelig del af den globale efterforskningsaktivitet, fordi selskaberne disse steder har sikkerhed for at de geologiske processer har formået at koncentrere metallerne i form af mineraliseringer. Det er derfor særlig vigtigt for et green field område som Grønland at kunne pege på tilstedeværelsen af en mulig tilstedeværelse af provinser med et attraktivt geologisk miljø for mineralforekomster, for derigennem at tiltrække industriens interesse. Det overordnede mål for Råstofdirektoratet på området opbygning af geologisk viden er at øge den konkrete viden om attraktive geologiske miljøer for mineralforekomster i Grønland, med henblik på at markedsføre denne viden over for mineralindustrien, således at det gøres attraktivt at søge efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Juniorselskaberne løber traditionelt flere risici end de veletablerede mineselskaber, herunder efterforskning i områder som er lidt geologisk kendte. Juniorselskaberne er normalt ikke kapitalstærke, men baserer deres virksomhed på ekstern finansiering ved f.eks. aktieemissioner på børserne og private placements 1), i tilknytning til de enkelte efterforskningsprojekter. Juniorselskaberne er derfor særligt sårbare over for internationale konjunktursvingninger. De etablerede mineselskaber er normalt betydeligt større og kapitalstærke virksomheder, der udbygger deres malmreserver ved at foretage efterforskning inden for den malmprovins, hvor de i forvejen driver minevirksomhed. Ekspansion til nye områder sker normalt på et mere konservativt grundlag, f.eks. ved opkøb af juniorselskabsprojekter, som er udviklet til at indeholde - som minimum - en identificeret ressource.

6 6 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Der er således inden for mineralefterforskningen et forskelligartet mønster i den fremgangsmåde, som henholdsvis juniorselskaberne og de etablerede mineselskaber benytter sig af. Fremgangsmåderne komplementerer hinanden mere end de konkurrerer med hinanden. Dette er med andre ord udtryk for en arbejdsdeling man på globalt plan har set udvikle sig i efterforskningsbranchen mellem efterforskningsorienterede juniorselskaber og udnyttelsesorienterede mineselskaber. Grønland har ud over den efterforskning, som juniorselskaberne har udført også på anden måde draget fordel af den omtalte arbejdsdeling, idet juniorselskaberne i deres søgen efter partnere og kapital har været med til at udbrede kendskabet til det grønlandske mineralpotentiale via direkte kanaler indenfor branchen. Juniorselskaberne har i væsentligt omfang bidraget til promoveringen af Grønland som et attraktivt efterforskningsområde. Antal tilladelser Antal forundersøgelsestilladelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Figur 1. Udviklingen i udstedte mineraltilladelser, Der er i alt 11 forundesøgelsestilladelser (prospecting), 85 efterforskningstilladelser (exploration) og 4 udnyttelsestilladelser (exploitation) samt en små skala tilladelse.

7 Mineralstrategi Den finansielle krise har ramt globalt i 2008, men har foreløbig kun haft begrænset indflydelse på efterforskningsaktiviteten i Grønland. Se figur 1 og tabel 1. I 2002 var der et lavpunkt i de internationale konjunkturer, hvilket førte til udarbejdelsen af Mineralstrategi I denne blev markedsføringen af Grønlands mineralpotentiale styrket via en mere direkte dialog med mineindustrien og en geologisk fokuseret anvendelse af de offentlige midler, som anvendes til afdækning af geologiske miljøer og deres mineralressourcer. Mineralstrategi 2009 fastholder intensiteten og er særligt fokuseret på at opretholde efterforskningsindustriens interesse for og aktivitet i Grønland. Der satses i Mineralstrategi 2009 på at klarlægge mineralpotentialet i geologisk mindre kendte områder, bl.a. ved at anvende offentlige midler til afholdelse af undersøgelser af mineralressourcer og ved samtidig at styrke markedsføringen af mineralpotentialet i Grønland. Man skal være forberedt på, at der kan blive tale om en nedgang i niveauet af efterforskningsaktiviteter, måske endda med skuffede forventninger til følge, og at det kan blive nødvendigt at monitorere den finansielle/økonomiske situation med henblik på at finde den bedst mulige måde at modvirke de uønskede konsekvenser. 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet Med ikrafttrædelse af lov om Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009, blev der givet Selvstyret mulighed for selv at beslutte overtagelse af en lang række sagsområder, herunder råstofområdet og arbejdsmiljøområdet. Med den nye selvstyreordning tilfalder alle indtægter fra råstofaktiviteter Grønlands Selvstyre, herunder indtægter hos såvel grønlandske som danske myndigheder i form af licenser, beskatning, ejerandele etc. I selvstyreordningen indgår følgende hovedelementer i de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark: Statens bloktilskud fortsætter uændret på niveau, dvs ,1 mio. kr. årligt, reguleret med pris- og lønudviklingen. Grønland finansierer selv de sagsområder der overtages. Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Statens tilskud reduceres med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding, som årligt ligger ud over 75 mio. kr. Når statens tilskud til Grønland er reduceret til nul kroner, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og den danske regering. I forhandlingerne indgår spørgsmålet om fordeling af indtægter fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund.

8 8 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet For at selvstyret skal kunne få et reelt indhold var det derfor af største betydning, at råstofområdet som det første sagsområde overgik til Grønlands Selvstyre. Den 1. januar 2010 trådte inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) i kraft og erstattede den gældende danske lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni Som forudsætning for overtagelsen af området: indgik medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer i december årige aftaler med Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og Klima- og energiministeren om rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet indgik Råstofdirektoratet 5-årige aftaler med GEUS og DMU. Råstofloven fastsætter, sammen med selvstyreloven og ovennævnte aftaler, grundlaget og rammerne for den fremtidige regulering af mineralske råstoffer. Loven foreskriver at disse aktiviteter skal udøves i overensstemmelse med den bedste internationale praksis for udførelse og regulering af sådanne aktiviteter og alene må ske efter tilladelse meddelt af Naalakkersuisut. Det er desuden aftalt, at der skal ske en uafhængig miljøvurdering af råstofprojekterne. Dette vil ske ved at DMU/Naturinstituttets vurdering af miljøpåvirkningen vil tilgå Naalakkersuisut i sin helhed, uden nogen form for redaktionel bearbejdning. Disse miljøvurderinger foretaget af forskningsinstitutioner er således reelt uafhængige af Naalakkersuisuts administration. Dette svarer til den model, som gælder for Grønlands Naturinstituts biologiske rådgivning vedrørende kvoter m.m. Tilladelser til mineralaktiviteter behandles efter det såkaldte one-door princip, hvor Råstofdirektoratet er indgang til al myndighedsbehandling. Selskaberne skal således i det væsentligste kun henvende sig ét sted for at opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser. Rettighedshavere til efterforskningstilladelser har i dag ret til at blive meddelt en 30-årig udnyttelsestilladelse, forudsat at vilkårene for efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at der er tale om en kommercielt udnyttelig forekomst dokumenteret i et lønsomhedsstudie. Vedrørende miljøforhold er der aftalt en model som sikrer en forskningsbaseret uafhængig miljøvurdering. I de ovennævnte 5-årige samarbejdsaftaler med Videnskabsministeriet/DMU er der indføjet en bestemmelse om, at DMU s viden skal overføres til Grønlands Naturinstitut over en 5-årig periode, således at Naturinstituttet kan overtage flest mulige opgaver vedr. miljøforhold ved udgangen af dette tidsrum.

9 Mineralstrategi Målsætninger Der er gået mere end fem år siden Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 udkom. Det er derfor naturligt at foretage en vurdering af, om målsætningen om en øget efterforskningsaktivitet er blevet opfyldt samt foretage en opdatering af strategien for at fastholde industriens interesse. Mineralstrategi 2004 fokuserede på identifikationen af geologiske miljøer samt guld og diamanter, hvilket har været en stor succes med fund af nye forekomster af guld i grønstensbælter og en øget forståelse af diamantpotentialet i Grønland. Fra har der desuden været tale om en meget markant stigning i antallet af udstedte efterforskningstilladelser, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. Den stigende efterforskningsindsats i de senere år har omfattet igangsætning af nogle udgiftstunge projekter som Malmbjerg i Østgrønland, eudialytprojektet i Sydgrønland, Isuaprojektet i Nuuk regionen, Vestgrønland, Citronen Fjord i Nordgrønland, diamantprojektet ved Kangerlussuaq, Vestgrønland og guldpalladium-projektet i Skærgårdsintrusionen ved Kangerlussuaq i Østgrønland. Den øgede globale aktivitet i efterforskningsindustrien har med andre ord også sat sig spor i Grønland i form af et stigende antal efterforskningstilladelser. En række målsætninger i Mineralstrategien fra 2004 er således realiseret. Det er på denne baggrund, Råstofdirektoratet nu ønsker at præsentere en ny mineralstrategi med nye fokusområder/emner gældende fra Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Samlede efterforskningsforpligtelser (DKK mio.)* 40,5 25,8 23,8 30,5 47, Samlede efterforskningsudgifter (DKK mio.) 111,8 20,8 44,9 66, Antal boremeter i alt * Beregninger er baseret på efterforskningsforpligtigelser for de enkelte licenser. Tabel 1. Udviklingen i antal efterforskningstilladelser m.m. siden 2001.

10 Målsætninger Målsætningerne for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 er: at Grønland skal være et eftertragtet efterforskningsområde. at der skal sikres en rimelig samfundsmæssig andel af værdierne ved udvinding. at vilkårene for tilladelser skal være rimelige for både små og store selskaber, skal være robuste over for svingende konjunkturer samt være enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder. at strategien skal kunne føres ud i livet inden for rammerne af en ny råstofordning mellem Grønland og Danmark. Der har gennem mange år været en bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Dette mål er et væsentligt element i ønsket om en langsigtet økonomisk udvikling i Grønland, som blandt andet rummer udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet. Udviklingen af råstofsektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af værdien ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre, at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang. 1.4 Temaer for mineralstrategien En forudsætning for, at der kan gøres mineralfund, som kan udnyttes kommercielt og dermed understøtte ønsket om øget beskæftigelse og indtjening i samfundet, er at efterforskningsaktiviteten til stadighed er tilstrækkelig høj. Det er endvidere nødvendigt, at den kommercielle mineralindustri varetager efterforskningsaktiviteterne i stor skala. Både af økonomiske årsager, idet mineralefterforskning er særdeles omkostningskrævende, og af hensyn til behovet for størst mulig forretningsmæssig og faglig professionalisme i efterforskningen. Temaet i 2004-strategien var som nævnt bl.a. en fokusering på guld og diamanter. Nedenfor præsenteres en strategi, som er bredere end Mineralstrategi 2004 med fokus på alle økonomisk bæredygtige metaller/mineraler og fokusering i områder, som er geologisk lidt kendte. Det væsentligste overordnede strategiske mål for råstofaktiviteterne er fortsat at gøre mineralindustrien interesseret i at investere i efterforskning i Grønland. Der pågår imidlertid en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække mineralselskabernes interesse og investeringer samtidig med, at mineralselskaberne i hvert enkelt tilfælde nøje vurderer muligheden for at gøre kommercielle fund, når der tages stilling til at søge en efterforskningstilladelse, i kraft af de økonomiske forpligtelser, der følger med tildelingen af en tilladelse. Det er en klar politisk forudsætning for alle råstofaktiviteter, at disse gennemføres sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet.

11 Mineralstrategi 2009 Af disse årsager er det af afgørende betydning for den ønskede udvikling på råstofområdet i Grønland, at Råstofdirektoratet er i stand til at fremvise et troværdigt og investeringsvenligt billede af mulighederne og betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland. De væsentligste parametre i denne sammenhæng kan sammenfattes til: prospektivitet; dvs. geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle mineralforekomster, transparente og konkurrencedygtige tilladelsesvilkår, stabile rammebetingelser og en effektiv myndighedsbehandling. Mineralstrategi 2009 er bygget op om disse grundlæggende parametre, med det formål at angive en fokuseret indsats i de kommende år for at fremme den ønskede udvikling på mineralområdet. Billed 2. Skib ved det gamle kajanlæg ved Maarmorilik 1.5 Miljøaspekter i mineralstrategien I forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland er det et væsentligt aspekt, at der indgår vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og på anden udnyttelse af naturressourcerne. Der er udarbejdet regler2) for udførelse af efterforskningsaktiviteter, hvor det er defineret, at aktiviteter skal godkendes, inden de kan igangsættes. Her er det også beskrevet, at der er særlige krav til at udføre aktiviteter i en række områder, som er betegnet som Vigtige områder for dyrelivet. I forbindelse med udnyttelse, skal det selskab, som ønsker at udnytte en given forekomst, udarbejde en redegørelse for de mulige miljøpåvirkninger samt en plan for, hvordan påvirkningerne kan undgås eller minimeres. Råstofdirektoratet har udarbejdet en vejledning for udarbejdelse af en sådan VVM-redegørelse3). Sigtet med regelsættene for efterforskning og udnyttelse er at beskytte miljøet så godt som muligt. I det følgende er der redegjort for, hvilke aspekter, der har et strategisk indhold. 11

12 Miljøaspekter i mineralstrategien Ét sådant strategisk aspekt omfatter udarbejdelse af såkaldte SMVer (Strategiske Miljø-Vurderinger) for et givet område. Herved et det muligt at foretage en sammenstilling af miljødata for et større område end det, der vil/kan blive påvirket af en given mineaktivitet. Denne viden er nødvendig for at kunne vurdere betydningen af påvirkningen fra en sådan aktivitet og for at kunne indbygge ændringer i et givet projekt, så påvirkningerne minimeres. Et eksempel på det sidste er den foreslåede ændring af lokaliseringen af landingsbane og vej ved Gurreholm i Scoresby Sund. Der er desuden udarbejdet flere strategiske miljøvurderinger i forbindelse med kulbrinte aktiviteter. SMV arbejdet udføres typisk af offentlige institutioner og giver myndighederne et vigtigt fagligt grundlag for at vurdere VVM-redegørelsen for et givet projekt. Et tredje aspekt er "timingen" af udførelsen af miljøundersøgelser i forbindelse med planer om udnyttelse. Det er vigtigt, at selskaberne forstår, at der skal være tid til at udføre de undersøgelser, som skal bruges til at kunne forudsige miljøeffekterne af et givet projekt, sådan at den tilstrækkelige viden foreligger for at kunne udarbejde den VVM-redegørelse, der indgår i den politiske behandling af en udnyttelsestilladelse. Det er baggrunden for, at Råstofdirektoratet på det seneste har indført en praksis, hvor selskaber, der anses for at nærme sig "udnyttelsesstadiet", bliver orienteret om kravene til VVM-arbejdet ved møder, hvor Råstofdirektoratet og DMU deltager. Det overvejes også, om der skal laves en oversigtspjece for herigennem i højere grad at gøre selskaberne bevidste om tilrettelæggelse og "timing" af miljøarbejdet. Et andet aspekt med strategisk indhold er, at DMU opretholder en database for miljødata og -prøver. Det er særdeles nyttigt for selskaber, som ønsker at operere i områder, hvor der tidligere er efterforsket og udført miljøundersøgelser, som f. eks. i Citronen Fjord, Kangerlussuaq (Østgrønland), Maarmorilik, Kringlerne og Kvanefjeld. Herved spares tid og ressourcer ved gennemførelse af baggrundsundersøgelser for "nye projekter" i "gamle områder". I forbindelse med nye tilladelser er det ifølge reglerne ("BMP Guidelines for Preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland") et krav, at selskaberne afleverer miljødata og prøver til DMU.

13 Mineralstrategi Den geologiske indsats - status og vurdering Viden om mineralforekomster inden for attraktive geologiske miljøer er baseret på et højt geologisk vidensniveau, som sammenkæder specielle mineralforekomster med bestemte geologiske miljøer. Et grundlæggende træk ved dannelse af en mineralforekomst er sammenhængen mellem mineral/metal og bjergartsselskab. Koblingen mellem mineral/metal og bjergartsselskab har ført til de såkaldte ressourceevalueringer af geografiske områder som det centrale Vestgrønland, Sydgrønland og Nuuk regionen. Detaljeringsgraden af den geo-videnskabelige datadækning sætter en naturlig grænse for, hvor nøjagtig en ressourceevaluering for et område kan være. Det er derfor vigtigt løbende at udbygge det generelle vidensniveau om de forskellige geologiske miljøer og de relaterede mineralforekomster i Grønland. Det er målet at øge den konkrete viden om potentielle mineralførende geologiske miljøer i Grønland med en sådan detaljeringsgrad, at denne viden umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Fokus i de kommende år vil være på områder, som ikke er licensbelagte, og som er karakteriseret ved et begrænset geologisk kendskab. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala med undtagelse af radioaktive grundstoffer. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. Den nødvendige forskning i tilknyttede metoder til tydning af de geo-videnskabelige data i den henseende bør inddrages i passende omfang. Dette skønnes blandt andet nødvendigt, fordi det internationalt og globalt ser ud til, at man skal se dybere og dybere i jordskorpen for at finde store forekomster. 2.1 Den geologiske vidensbasis GEUS har den helt centrale rolle i opbygningen og formidlingen af den geologiske vidensbasis for Grønland. Den eksisterende viden er blandt andet samlet i et stort antal videnskabelige publikationer, geologiske, geofysiske og geokemiske kort. Alle selskabsrapporter er arkiveret på GEUS, hvor ikke-fortrolige rapporter er tilgængelige se endvidere om publicerede produkter på Kun en begrænset del af disse publikationer vil være af umiddelbar nytte for efterforskningsindustrien. Derfor fremstiller GEUS tillige efterforskningsmæssigt relevante publikationer i forbindelse med ressourceevaluering af bestemte områder, ligesom der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte kortblade (kortbladsbeskrivelser) også henvises til publikationer af efterforskningsmæssig interesse. Da der er flere indgange til relevante publikationer vedrørende mineralefterforskning og idet en betragtelig del af disse publikationer befinder sig spredt ud blandt generel geologisk litteratur, etableres i øjeblikket en database over efterforskningsmæssig interessant litteratur, der på en enkel måde kan guide selskaberne frem til de for selskaberne relevante geologiske oplysninger, et one door princip for relevant litteratur den web-baserede database udarbejdes af GEUS, finansieres af Råstofdirektoratet og vil være færdig ved udgangen af 2009 se Datadækningen og vurderingen af de væsentligste elementer i den geologiske vidensbasis er opdelt i fire emner: Geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser; Geofysisk kortlægning; Geokemisk kortlægning og Databaser.

14 Geologisk kortlægning 2.2 Geologisk kortlægning Et vigtigt aspekt af geologiske undersøgelser er at etablere et regionalt overblik over de geologiske forhold. Den internationale mineralindustri forventer, at de hos GEUS kan få de produkter og data, der er grundlaget for dette overblik. Den geologiske kortlægning i Grønland er hovedsagelig publiceret i to skalaer: Den geologiske oversigtskortlægning i 1: og en mere detaljeret kortlægning i 1: Oversigtskortlægningen er afsluttet i den forstand, at alle dele af Grønland nu er dækket af kortblade i 1: Der er publiceret 14 kortblade i denne skala. Som et vigtigt supplement til de enkelte kort udgives der en kortbladsbeskrivelse. I fremtiden bliver kortene i begge skalaer løbene opdateret og digitaliseret i de områder, hvor der er geologisk efterforskning se oversigt på Kortbladene 1: vil blive forsøgt prioriteret sammen med GEUS, således at områder med størst mineralpotentiale vægtes højest. Kortgrænserne vil i stigende grad være flydende (sømløse), hvilket betyder at kortene mere følger interessante geologiske og malmgeologiske temaer end prædefinerede kortgrænser. Alle fremtidige kort skal være digitale. Det er desuden væsentligt, at der gennemføres målrettede malmgeologiske undersøgelser af udvalgte mål. Billed 3. Indsamling af geofysiske data i Grønland. Der bør i første omgang foretages en vurdering af kortblads-serierne 1: og eksisterende 1: med henblik på disses anvendelighed i forbindelse med mineralefterforskning. Herunder specielt kortbladsseriernes bidrag til afgrænsning og karakteristik af favorable geologiske miljøer med et gunstigt mineralpotentiale. Alle fremtidige kort skal være digitale og sømløse.

15 Mineralstrategi Geofysisk kortlægning Det er formålet med den geofysiske kortlægning at tilvejebringe geofysiske data fra Grønland til brug for mineralefterforskning samt til karakterisering af de geologiske miljøer. Dermed er geofysisk kortlægning et hjælpemiddel i den geologiske kortlægning. Det er en forventning i den internationale mineralindustri, at myndighederne gennemfører forskellige former for geofysiske undersøgelser og stiller disse data til rådighed for efterforskningsselskaberne. Alle lande, der konkurrerer med Grønland om at tiltrække interesse og investeringer i efterforskning, har allerede eller er i færd med at gennemføre sådanne regionale flybårne geofysiske undersøgelser. Eksempelvis er flybårne geofysiske undersøgelser ofte en af de første aktiviteter Verdensbanken finansierer, når de skal gennemføre udviklingsprogrammer inden for råstofsektoren i den 3. verden. Hidtil er følgende typer af geofysiske metoder anvendt i Grønland: Magnetiske målinger, elektromagnetiske målinger, radiometriske målinger samt remote sensing og herunder hyperspektrale målinger. Den mest benyttede metode er flymagnetiske målinger, som registrerer effekten af bjergarternes forskellige magnetiske egenskaber. Det er enkel metode at gennemføre og prisen per målt linjekilometer er lavere end for de øvrige metoder. Elektromagnetiske målinger bestemmer jordens elektriske egenskaber. Mange malmmineraler er gode ledere af elektrisk strøm og større koncentrationer af disse mineraler kan direkte detekteres ved denne metode. Metoden er derfor velegnet til direkte mineralefterforskning, men finder i stigende grad også anvendelse som kortlægningsværktøj. For både magnetiske og elektromagnetiske data gælder det, at de ikke kun registrerer informationer fra bjergarterne i overfladen, men også fra dybereliggende legemer i jorden. Radiometriske målinger afspejler udelukkende fordelingen af radioaktive grundstoffer på overfladen. De tre mest almindelige grundstoffer som kortlægges ved disse målinger, er isotoper af kalium, uran og thorium. Efterforskning efter radioaktive grundstoffer er ikke tilladt, men fordelingen af radioaktive grundstoffer på et geofysisk kort er en vigtig brik i tolkningen af den geologiske udvikling i et område. Remote sensing er fællesbetegnelse for metoder, hvor stråling i form af reflekteret og afbøjet lys eller varmestråling registreres. Sådanne billeder f.eks. fra satellit har længe været anvendt i forbindelse med geologisk kortlægning og mineralefterforskning. En nyudviklet teknologi til anvendelse fra fly registrerer et større spektrum af stråling (hyperspektrale målinger). Derved opnås en betydelig forbedring med hensyn til opløsning og en langt større sikkerhed i identificeringen af mineraler og bjergarter på jordoverfladen, ligesom tegnene på vigtige mineralogiske processer kan spores direkte. Både remote sensing og hyperspektrale undersøgelser er fremtidens teknikker og er en del af forberedelsen til ny kortlægning af fx 1: kort og til udpegning af potentielle feltområder med et gunstigt mineralpotentiale.

16 Geofysisk kortlægning De geofysiske målinger fra Grønland repræsenterer et antal datasæt, som kvalitetsmæssigt modsvarer data som andre lande stiller til rådighed for efterforskningsindustrien. Der er et betydeligt potentiale i forbindelse med udnyttelsen af de eksisterende data, både af hensyn til det geologiske kortlægningsarbejde og i forbindelse med efterforskningsarbejdet. I denne forbindelse er den digitale formidling af data væsentlig. Mange juniorselskaber og mindre konsulentfirmaer har ikke den fornødne kapacitet til fuldt ud at udnytte informationerne i de geofysiske data. Det er derfor vigtigt, at GEUS fortsætter med at præsentere tolkninger af de geofysiske data, der er baseret på moderne teknikker og som integrerer anden geologisk information i tolkningen. Råstofdirektoratet finder, at den nuværende dækning af geofysiske data bør udvides til områder, hvor mineralpotentialet kun er lidt kendt. Det vil være et hovedindsatsområde i de kommende års geofysiske undersøgelser, at gennemføre flybårne magnetiske og eventuelt elektromagnetiske undersøgelser i det sydøstlige Grønland fra 62 N 67 N. Denne region er i vidt omfang dækket af det såkaldte arkæiske bælte, som dækker og strækker sig fra vestkysten over det sydlige centrale Grønland og ud til østkysten. Mange af de geologiske/råstofmæssige fundmuligheder, som i dag er afdækket på vestkysten, må forventes genfundet på østkysten, som derfor potentielt rummer muligheder for guld, sjældne jordartsmetaller, ædelsten, nikkel m.m. Idet disse typer af undersøgelser er særdeles omkostningstunge vil disse i vid udtrækning blive søgt gennemført ved inddragelse af privat medfinansiering. I den forbindelse vil Råstofdirektoratet søge at overføre de modeller for samarbejde mellem det offentlige og den geofysiske industri, som direktoratet gennem en årrække har udviklet på olieområdet. Remote sensing og hyperspektrale indsamlinger af data er en vigtig kilde til evaluering af et områdes mineralpotentiale. Denne form for data vil blive prioriteret i forbindelse med en vurdering af et nyt områdes mineralpotentiale og til at udvælge nye feltområder.

17 Mineralstrategi Geokemisk kortlægning Formålet med den geokemiske kortlægning er at etablere en regional dækning af geokemiske data til brug for mineralefterforskning og til geokemisk karakterisering af de forskellige geologiske miljøer samt til en regional beskrivelse af jord- og vandkvalitet. Metoden indebærer en systematisk indsamling af bæksedimenter, med en tæthed svarende til mindst 1 prøve per 30 km 2 eller i et finere net. Den geokemiske kortlægning i Grønland sker ved hjælp af bæksedimenter som startede i begyndelsen af 1970 erne. Siden opstarten af den geokemiske kortlægning og frem til i dag er der sket en stor udvikling på analyseområdet, både hvad angår nøjagtighed og følsomhed af analyserne samt omkostninger ved at foretage analyserne. Dette har medført, at analyserne efterhånden omfatter ca. 50 grundstoffer. Den geokemiske kortlægning har hermed fået en bredere anvendelse, spændende fra mineralefterforskning over karakteristik af geologiske miljøer til rene miljømæssige faktorer som forurening, baggrundsniveauer mm. Efterforskningsselskaberne anvender de regionale geokemiske datasæt som grundlag for at designe deres egne mere detaljerede geokemiske undersøgelser i de områder, som selskaberne fokuserer på. Prioriteringen inden for det geokemiske område vil følge de samme fokusområder som indenfor geologi og geofysik nemlig det sydøstlige Grønland. Det er Råstofdirektoratets anbefaling, at dette projekt igangsættes hurtigst muligt og om muligt i sommeren Geokemiske data kan samtidig anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Geokemiske bæksediment-prøver kan også udnyttes i kortlægningen af indikatormineraler efter kimberlitter med et diamantpotentiale. Vestkysten af Grønland er dækket af bæksedimenter og et geokemisk atlas er fremstillet - det vil sige, at inden for dette område er analyserne blevet homogeniseret således, at man direkte kan sammenligne analyseværdier genereret forskellige år fra et område til et andet. Geokemiske data indgår på forskellig vis i mineralefterforskningen. Alle lande, der ønsker at tiltrække efterforskningsindustrien, har geokemiske kortlægningsprogrammer, hvis resultater stilles til rådighed for industrien.

18 Databaser 2.5 Databaser GEUS fungerer som databank for alle data og informationer vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Databaserne indeholder informationer og data fra forskellige kilder: GEUS egne undersøgelser, herunder projekter GEUS har udført i samarbejde med blandt andet Råstofdirektoratet. Efterforsknings- og mineselskabers aktiviteter i Grønland. Internationale videnskabelige undersøgelser. Databasernes formål er blandt andet at sikre en opbevaring af data med henblik på fremtidig anvendelse og dokumentation samt at danne basis for en servicering af omverdenens ønsker om indsigt i de geologiske forhold, herunder ikke mindst den internationale efterforsknings- og mineindustri. Databaserne danner ligeledes grundlaget for GEUS egen aktivitet på området. Efter 2009 skulle denne web-baseret database være fuldt udbygget se Mineralforekomster i Grønland findes ligeledes på web-siden Denne facilitet udbygges løbende af GEUS. Råstofdirektoratet har borekernearkiver i både Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Disse arkiver indeholder et meget værdifuldt materiale for yderligere undersøgelser og det er en mulighed efterforskningsindustrien jævnligt benytter sig af. 2.6 Geologiske miljøer og ressourcer Med baggrund i den geologiske videns basis, hvor et centralt element er den afsluttede oversigtskortlægning i 1: , kan Grønland inddeles i følgende primære geologiske miljøer: sedimentære bassiner magmatiske provinser suprakrustal områder infrakrustal områder Hvert geologisk miljø er karakteriseret ved en bestemt gruppe af bjergarter. Der er en meget stor bjergartsmæssig forskel mellem f.eks. sedimentære bassiner (sandsten, skifre og kalksten m.m.) og magmatiske provinser (basalt, syenit og granit m.m.), medens bjergartsforskellen mellem suprakrustal områder (krystallinske skifre, grønsten og amfibolitter m.m.) og infrakrustal områder (gnejser, migmatiter, charnokitter og agmatiter m.m) ikke altid vil være lige markant. Desuden kan bjergarterne i dag været præget af at have deltaget i lange og komplicerede geologiske udviklingsforløb. Det er derfor vigtigt at gennemføre malmgeologisk forskning, som kan hjælpe med at forstå mineralernes forekomstmåder. I forbindelse med ressourceevalueringer har Råstofdirektoratet og GEUS afholdt workshops med canadiske geologiske institutioner for at sammenligne ressourcepotentialer mellem Canada og Grønland. Det internationale samarbejde er vigtigt for at anbringe grønlandske forekomster og potentiale solidt i den internationale mainstream af forskning og efterforskning.

19 Mineralstrategi Der satses i de kommende år på at få en mere detaljeret viden og afgrænsning af de mest favorable miljøer i geologisk begrænset undersøgte områder af Grønland. De igangværende ressourceevalueringsprojekter i SV Grønland færdiggøres over de næste to til tre år i samarbejde og samfinansiering mellem GEUS og Råstofdirektoratet. Potentialet for mineralforekomster i de enkelte primære geologiske miljøer og de til disse miljøer knyttede mineralforekomster fokuserer på områderne a) Sydøstgrønland, b) Thule bassinet og Melville Bugt, c) Nordøstgrønland og d) delområder af Sydgrønland, hvor Sydøstgrønland vil være hovedaktiviteten og de andre områder undersøges, hvis der i forvejen vil være en fornøden logistik. I den internationale efterforskningsindustri arbejder man med eftersøgning og brydning af mange forskellige metaller/mineraler og det er derfor væsentligt at anlægge en tilsvarende bred betragtningsmåde i vurderingen af et områdes geologiske potentiale. Råstofdirektoratet og GEUS har gennem det sidste årti haft et fint samarbejde med at analysere og belyse sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster. Dette samarbejde omkring ressourceevalueringer er vigtig også i et internationalt perspektiv. Denne aktivitet er væsentlig og bør styrkes i årene fremover. 2.7 Sammenfatning Mineralstrategien vil på det geologiske område fremme følgende mål for de nærmeste år: Øge den konkrete viden om de geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster specielt i områder, som er geologisk lidt kendte i Grønland, med henblik på at etablere en detaljeringsgrad, således at oplysningerne umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Hovedfokus vil være på det sydøstlige Grønland. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. De nuværende fællesprojekter mellem Råstofdirektoratet og GEUS i Sydvestgrønland færdiggøres indenfor to til tre år. Råstofdirektoratet og GEUS fortsætter med at vurdere sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster i ressourceevalueringsprojekterne. I det sydøstlige Grønland kendes pt. ingen mineralforekomster i den arkæiske blok, men det forventes, at der findes forekomster af samme type, som findes i sydvest Grønland, da den geologiske udvikling forventes at være den samme som i sydvest Grønland. Forventelige metaller og mineraler er guld, platin, palladium, diamanter, jern, krom, titan og vanadium, rubiner, nikkel, kobber, niobium, tantal og fosfat. Udbygning af den igangværende web database over efterforskningsmæssigt interessant litteratur (DODEX), som kan guide selskaberne frem til de relevante geologiske oplysninger - et one door princip for relevant litteratur. GEUS skal fortsat videreudbygge den allerede eksisterende database over mineralforekomster på internettet (GMOM).

20 Sammenfatning Anbefale GEUS at udarbejde en plan for færdiggørelsen af de manglende kortbladsbeskrivelser og prioritere de kortbladsbeskrivelser højest, der understøtter Råstofdirektoratets bestræbelser på at fokusere på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster i fokusområderne. De geofysiske data inddrages i forbindelse med karakteristik og afgrænsning af de geologiske miljøer ligesom arbejdet med tolkning af de geofysiske data bør understøtte Råstofdirektoratets fokusering på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster. Prioriteringen inden for det geokemiske område rettes specielt mod at anvende disse data, som en integreret del af karakteriseringen af de geologiske miljøer. De geokemiske data skal også anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Tidshorisonten for undersøgelser af fokusområdet i Sydøstgrønland vil være: geokemiske indsamlinger af data i og geofysiske data i Herefter udvælges delområder baseret på geofysiske, geokemiske og remote sensing data til geologisk opfølgning af potentielle mineralressourcer i form af malmgeologiske undersøgelser og beslutning om eventuel kortlægning af delområder i

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet

Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter

NAALAKKERSUISUT. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit HER. Svar på 37-spørgsmål 2014-088 Råstofprojekter Inuussutlssarsiornermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GQVERNMENT QF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

1. november 2009 EM 2009/120. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. november 2009 EM 2009/120. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. november 2009 EM 2009/120 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lov om Grønlands Selvstyre blev vedtaget af Folketinget den 19. maj 2009 og trådte i kraft den 21. juni 2009.

Læs mere

12. juni 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

12. juni 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 12. juni 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND

VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND VORES RÅSTOFFER SKAL SKABE VELSTAND Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Sammenfatning Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Udgivelsestidspunkt Maj 2014 INDHOLD

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND Nuuk, Greenland 15. maj 2014 Meddelelse nr. 7/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde

Kapitel 1 Anvendelsesområde Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af x. [måned] 2013 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi (Helhedsbaseret forvaltning af vandkrafttilladelser og præcisering af hjemmel til modelaftaler

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2001

Årsregnskabsmeddelelse 2001 NunaMinerals A/S, telefon +299 32 34 55, telefax +299 32 30 96 Vandsøvej 5, P. O. Box 790, DK-3900 Nuuk, Reg. nr. A/S 247.544 040302-2 dk Meddelelse nr. 03/2002 Årsregnskabsmeddelelse 2001 Hovedtal og

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter 10. november 2012 EM 2012/110 Ændringsforslag til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. 1.

Læs mere

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqafik Råstofdirektoratet. GIS i Råstofsektoren. Stedfæstelse af geologisk data og licensforhold

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqafik Råstofdirektoratet. GIS i Råstofsektoren. Stedfæstelse af geologisk data og licensforhold Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqafik Råstofdirektoratet GIS i Råstofsektoren Stedfæstelse af geologisk data og licensforhold Disposition Datatyper Værktøjer og metoder i dag Fremtidige udfordringer

Læs mere

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. september 2012 EM 2012/112 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere

Råstofredegørelsen 2013

Råstofredegørelsen 2013 Råstofredegørelsen 2013 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning........................................................ 4 2.0 Organisationsændring

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 67 Offentligt udkast 18. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere