Mineralstrategi Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland"

Transkript

1 Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i

2 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland) Nr. 7 af Råstofdirektoratets løbende publikationer Udgivet december 2009 ISBN Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Tel Fax Imaneq 29 Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland

3 Mineralstrategi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet Målsætninger Temaer for mineralstrategien Miljøaspekter i mineralstrategien Den geologiske indsats - status og vurdering Den geologiske vidensbasis Geologisk kortlægning Geofysisk kortlægning Geokemisk kortlægning Databaser Geologiske miljøer og ressourcer Sammenfatning Markedsføring af mineralpotentialer i Grønland Status og vurdering af den internationale markedsføring Status og vurdering af information i Grønland Fremtidig markedsføring Fremtidig information i Grønland Sammenfatning Økonomiske vilkår og procedurer Benchmark af beskatnings- og royaltyniveau Mulige fremtidige government take-modeller Sammenfatning Noter

4 4 Billed 1. Grønlands placering i det nordlige Atlanterhav.

5 Mineralstrategi Baggrund og mål for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 Mineralstrategi 2009 er en opdatering af Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 vedrørende hårde mineraler. Ændringerne i den nye strategi er tilpasset igangværende projekter, nye mål samt indtryk fra dialog med mineindustrien. 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Mineralefterforskningen i Grønland har i nyere tid været præget af, at det typisk har været såkaldte juniorselskaber der har foretaget den initiale efterforskning med henblik på at modne projekter. På dette punkt ligner Grønland andre såkaldte green field - områder - det vil sige områder der er underudforskede med hensyn til potentialet for mineralforekomster, set i forhold til lande med tilsvarende geologiske formationer. Det geologiske vidensniveau er et helt centralt punkt i selskabernes prioritering af efterforskningsområde. I en undersøgelse af mineindustrien gennemført af Verdensbanken peges der på, at det helt afgørende punkt for selskabernes valg af område er et områdes mineralpotentiale. Dette punkt indgår, afhængig af hvilket selskab der er tale om, med en vægt på et sted mellem halvdelen og to tredjedele i selskabernes beslutningsgrundlag. De væsentligste parametre for mineralinvesteringer i et givet land er: Det geologiske potentiale og muligheder for metaller og mineraler Minerallovgivning Fiskale betingelser Institutionelle faktorer og rammebetingelser Politisk stabilitet Med et tilstrækkeligt stort geologisk vidensniveau er det muligt at definere favorable geologisk interessante områder med potentiale for mineralforekomster. Mineralforekomster er ikke jævnt fordelt på jordkloden, men koncentreret i specifikke regioner, som for eksempel Kalgoorlie-Kambalda regionen i Vestaustralien, der repræsenterer en tredjedel af Australiens guldproduktionen, selv om regionen kun udgør under 1 % af Australiens landareal. Denne type regioner tiltrækker sig en betydelig del af den globale efterforskningsaktivitet, fordi selskaberne disse steder har sikkerhed for at de geologiske processer har formået at koncentrere metallerne i form af mineraliseringer. Det er derfor særlig vigtigt for et green field område som Grønland at kunne pege på tilstedeværelsen af en mulig tilstedeværelse af provinser med et attraktivt geologisk miljø for mineralforekomster, for derigennem at tiltrække industriens interesse. Det overordnede mål for Råstofdirektoratet på området opbygning af geologisk viden er at øge den konkrete viden om attraktive geologiske miljøer for mineralforekomster i Grønland, med henblik på at markedsføre denne viden over for mineralindustrien, således at det gøres attraktivt at søge efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Juniorselskaberne løber traditionelt flere risici end de veletablerede mineselskaber, herunder efterforskning i områder som er lidt geologisk kendte. Juniorselskaberne er normalt ikke kapitalstærke, men baserer deres virksomhed på ekstern finansiering ved f.eks. aktieemissioner på børserne og private placements 1), i tilknytning til de enkelte efterforskningsprojekter. Juniorselskaberne er derfor særligt sårbare over for internationale konjunktursvingninger. De etablerede mineselskaber er normalt betydeligt større og kapitalstærke virksomheder, der udbygger deres malmreserver ved at foretage efterforskning inden for den malmprovins, hvor de i forvejen driver minevirksomhed. Ekspansion til nye områder sker normalt på et mere konservativt grundlag, f.eks. ved opkøb af juniorselskabsprojekter, som er udviklet til at indeholde - som minimum - en identificeret ressource.

6 6 1.1 Mineralindustriens organisering og arbejdsdeling Der er således inden for mineralefterforskningen et forskelligartet mønster i den fremgangsmåde, som henholdsvis juniorselskaberne og de etablerede mineselskaber benytter sig af. Fremgangsmåderne komplementerer hinanden mere end de konkurrerer med hinanden. Dette er med andre ord udtryk for en arbejdsdeling man på globalt plan har set udvikle sig i efterforskningsbranchen mellem efterforskningsorienterede juniorselskaber og udnyttelsesorienterede mineselskaber. Grønland har ud over den efterforskning, som juniorselskaberne har udført også på anden måde draget fordel af den omtalte arbejdsdeling, idet juniorselskaberne i deres søgen efter partnere og kapital har været med til at udbrede kendskabet til det grønlandske mineralpotentiale via direkte kanaler indenfor branchen. Juniorselskaberne har i væsentligt omfang bidraget til promoveringen af Grønland som et attraktivt efterforskningsområde. Antal tilladelser Antal forundersøgelsestilladelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Figur 1. Udviklingen i udstedte mineraltilladelser, Der er i alt 11 forundesøgelsestilladelser (prospecting), 85 efterforskningstilladelser (exploration) og 4 udnyttelsestilladelser (exploitation) samt en små skala tilladelse.

7 Mineralstrategi Den finansielle krise har ramt globalt i 2008, men har foreløbig kun haft begrænset indflydelse på efterforskningsaktiviteten i Grønland. Se figur 1 og tabel 1. I 2002 var der et lavpunkt i de internationale konjunkturer, hvilket førte til udarbejdelsen af Mineralstrategi I denne blev markedsføringen af Grønlands mineralpotentiale styrket via en mere direkte dialog med mineindustrien og en geologisk fokuseret anvendelse af de offentlige midler, som anvendes til afdækning af geologiske miljøer og deres mineralressourcer. Mineralstrategi 2009 fastholder intensiteten og er særligt fokuseret på at opretholde efterforskningsindustriens interesse for og aktivitet i Grønland. Der satses i Mineralstrategi 2009 på at klarlægge mineralpotentialet i geologisk mindre kendte områder, bl.a. ved at anvende offentlige midler til afholdelse af undersøgelser af mineralressourcer og ved samtidig at styrke markedsføringen af mineralpotentialet i Grønland. Man skal være forberedt på, at der kan blive tale om en nedgang i niveauet af efterforskningsaktiviteter, måske endda med skuffede forventninger til følge, og at det kan blive nødvendigt at monitorere den finansielle/økonomiske situation med henblik på at finde den bedst mulige måde at modvirke de uønskede konsekvenser. 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet Med ikrafttrædelse af lov om Grønlands Selvstyre den 21. juni 2009, blev der givet Selvstyret mulighed for selv at beslutte overtagelse af en lang række sagsområder, herunder råstofområdet og arbejdsmiljøområdet. Med den nye selvstyreordning tilfalder alle indtægter fra råstofaktiviteter Grønlands Selvstyre, herunder indtægter hos såvel grønlandske som danske myndigheder i form af licenser, beskatning, ejerandele etc. I selvstyreordningen indgår følgende hovedelementer i de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark: Statens bloktilskud fortsætter uændret på niveau, dvs ,1 mio. kr. årligt, reguleret med pris- og lønudviklingen. Grønland finansierer selv de sagsområder der overtages. Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Statens tilskud reduceres med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding, som årligt ligger ud over 75 mio. kr. Når statens tilskud til Grønland er reduceret til nul kroner, indledes der forhandlinger mellem Naalakkersuisut og den danske regering. I forhandlingerne indgår spørgsmålet om fordeling af indtægter fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund.

8 8 1.2 Forvaltningsregime og den hidtidige strategi på mineralområdet For at selvstyret skal kunne få et reelt indhold var det derfor af største betydning, at råstofområdet som det første sagsområde overgik til Grønlands Selvstyre. Den 1. januar 2010 trådte inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) i kraft og erstattede den gældende danske lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni Som forudsætning for overtagelsen af området: indgik medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer i december årige aftaler med Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og Klima- og energiministeren om rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet indgik Råstofdirektoratet 5-årige aftaler med GEUS og DMU. Råstofloven fastsætter, sammen med selvstyreloven og ovennævnte aftaler, grundlaget og rammerne for den fremtidige regulering af mineralske råstoffer. Loven foreskriver at disse aktiviteter skal udøves i overensstemmelse med den bedste internationale praksis for udførelse og regulering af sådanne aktiviteter og alene må ske efter tilladelse meddelt af Naalakkersuisut. Det er desuden aftalt, at der skal ske en uafhængig miljøvurdering af råstofprojekterne. Dette vil ske ved at DMU/Naturinstituttets vurdering af miljøpåvirkningen vil tilgå Naalakkersuisut i sin helhed, uden nogen form for redaktionel bearbejdning. Disse miljøvurderinger foretaget af forskningsinstitutioner er således reelt uafhængige af Naalakkersuisuts administration. Dette svarer til den model, som gælder for Grønlands Naturinstituts biologiske rådgivning vedrørende kvoter m.m. Tilladelser til mineralaktiviteter behandles efter det såkaldte one-door princip, hvor Råstofdirektoratet er indgang til al myndighedsbehandling. Selskaberne skal således i det væsentligste kun henvende sig ét sted for at opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser. Rettighedshavere til efterforskningstilladelser har i dag ret til at blive meddelt en 30-årig udnyttelsestilladelse, forudsat at vilkårene for efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at der er tale om en kommercielt udnyttelig forekomst dokumenteret i et lønsomhedsstudie. Vedrørende miljøforhold er der aftalt en model som sikrer en forskningsbaseret uafhængig miljøvurdering. I de ovennævnte 5-årige samarbejdsaftaler med Videnskabsministeriet/DMU er der indføjet en bestemmelse om, at DMU s viden skal overføres til Grønlands Naturinstitut over en 5-årig periode, således at Naturinstituttet kan overtage flest mulige opgaver vedr. miljøforhold ved udgangen af dette tidsrum.

9 Mineralstrategi Målsætninger Der er gået mere end fem år siden Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2004 udkom. Det er derfor naturligt at foretage en vurdering af, om målsætningen om en øget efterforskningsaktivitet er blevet opfyldt samt foretage en opdatering af strategien for at fastholde industriens interesse. Mineralstrategi 2004 fokuserede på identifikationen af geologiske miljøer samt guld og diamanter, hvilket har været en stor succes med fund af nye forekomster af guld i grønstensbælter og en øget forståelse af diamantpotentialet i Grønland. Fra har der desuden været tale om en meget markant stigning i antallet af udstedte efterforskningstilladelser, hvilket fremgår af nedenstående tabel 1. Den stigende efterforskningsindsats i de senere år har omfattet igangsætning af nogle udgiftstunge projekter som Malmbjerg i Østgrønland, eudialytprojektet i Sydgrønland, Isuaprojektet i Nuuk regionen, Vestgrønland, Citronen Fjord i Nordgrønland, diamantprojektet ved Kangerlussuaq, Vestgrønland og guldpalladium-projektet i Skærgårdsintrusionen ved Kangerlussuaq i Østgrønland. Den øgede globale aktivitet i efterforskningsindustrien har med andre ord også sat sig spor i Grønland i form af et stigende antal efterforskningstilladelser. En række målsætninger i Mineralstrategien fra 2004 er således realiseret. Det er på denne baggrund, Råstofdirektoratet nu ønsker at præsentere en ny mineralstrategi med nye fokusområder/emner gældende fra Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Samlede efterforskningsforpligtelser (DKK mio.)* 40,5 25,8 23,8 30,5 47, Samlede efterforskningsudgifter (DKK mio.) 111,8 20,8 44,9 66, Antal boremeter i alt * Beregninger er baseret på efterforskningsforpligtigelser for de enkelte licenser. Tabel 1. Udviklingen i antal efterforskningstilladelser m.m. siden 2001.

10 Målsætninger Målsætningerne for Råstofdirektoratets Mineralstrategi 2009 er: at Grønland skal være et eftertragtet efterforskningsområde. at der skal sikres en rimelig samfundsmæssig andel af værdierne ved udvinding. at vilkårene for tilladelser skal være rimelige for både små og store selskaber, skal være robuste over for svingende konjunkturer samt være enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder. at strategien skal kunne føres ud i livet inden for rammerne af en ny råstofordning mellem Grønland og Danmark. Der har gennem mange år været en bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Dette mål er et væsentligt element i ønsket om en langsigtet økonomisk udvikling i Grønland, som blandt andet rummer udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet. Udviklingen af råstofsektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af værdien ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre, at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang. 1.4 Temaer for mineralstrategien En forudsætning for, at der kan gøres mineralfund, som kan udnyttes kommercielt og dermed understøtte ønsket om øget beskæftigelse og indtjening i samfundet, er at efterforskningsaktiviteten til stadighed er tilstrækkelig høj. Det er endvidere nødvendigt, at den kommercielle mineralindustri varetager efterforskningsaktiviteterne i stor skala. Både af økonomiske årsager, idet mineralefterforskning er særdeles omkostningskrævende, og af hensyn til behovet for størst mulig forretningsmæssig og faglig professionalisme i efterforskningen. Temaet i 2004-strategien var som nævnt bl.a. en fokusering på guld og diamanter. Nedenfor præsenteres en strategi, som er bredere end Mineralstrategi 2004 med fokus på alle økonomisk bæredygtige metaller/mineraler og fokusering i områder, som er geologisk lidt kendte. Det væsentligste overordnede strategiske mål for råstofaktiviteterne er fortsat at gøre mineralindustrien interesseret i at investere i efterforskning i Grønland. Der pågår imidlertid en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække mineralselskabernes interesse og investeringer samtidig med, at mineralselskaberne i hvert enkelt tilfælde nøje vurderer muligheden for at gøre kommercielle fund, når der tages stilling til at søge en efterforskningstilladelse, i kraft af de økonomiske forpligtelser, der følger med tildelingen af en tilladelse. Det er en klar politisk forudsætning for alle råstofaktiviteter, at disse gennemføres sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet.

11 Mineralstrategi 2009 Af disse årsager er det af afgørende betydning for den ønskede udvikling på råstofområdet i Grønland, at Råstofdirektoratet er i stand til at fremvise et troværdigt og investeringsvenligt billede af mulighederne og betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland. De væsentligste parametre i denne sammenhæng kan sammenfattes til: prospektivitet; dvs. geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle mineralforekomster, transparente og konkurrencedygtige tilladelsesvilkår, stabile rammebetingelser og en effektiv myndighedsbehandling. Mineralstrategi 2009 er bygget op om disse grundlæggende parametre, med det formål at angive en fokuseret indsats i de kommende år for at fremme den ønskede udvikling på mineralområdet. Billed 2. Skib ved det gamle kajanlæg ved Maarmorilik 1.5 Miljøaspekter i mineralstrategien I forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineraler i Grønland er det et væsentligt aspekt, at der indgår vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og på anden udnyttelse af naturressourcerne. Der er udarbejdet regler2) for udførelse af efterforskningsaktiviteter, hvor det er defineret, at aktiviteter skal godkendes, inden de kan igangsættes. Her er det også beskrevet, at der er særlige krav til at udføre aktiviteter i en række områder, som er betegnet som Vigtige områder for dyrelivet. I forbindelse med udnyttelse, skal det selskab, som ønsker at udnytte en given forekomst, udarbejde en redegørelse for de mulige miljøpåvirkninger samt en plan for, hvordan påvirkningerne kan undgås eller minimeres. Råstofdirektoratet har udarbejdet en vejledning for udarbejdelse af en sådan VVM-redegørelse3). Sigtet med regelsættene for efterforskning og udnyttelse er at beskytte miljøet så godt som muligt. I det følgende er der redegjort for, hvilke aspekter, der har et strategisk indhold. 11

12 Miljøaspekter i mineralstrategien Ét sådant strategisk aspekt omfatter udarbejdelse af såkaldte SMVer (Strategiske Miljø-Vurderinger) for et givet område. Herved et det muligt at foretage en sammenstilling af miljødata for et større område end det, der vil/kan blive påvirket af en given mineaktivitet. Denne viden er nødvendig for at kunne vurdere betydningen af påvirkningen fra en sådan aktivitet og for at kunne indbygge ændringer i et givet projekt, så påvirkningerne minimeres. Et eksempel på det sidste er den foreslåede ændring af lokaliseringen af landingsbane og vej ved Gurreholm i Scoresby Sund. Der er desuden udarbejdet flere strategiske miljøvurderinger i forbindelse med kulbrinte aktiviteter. SMV arbejdet udføres typisk af offentlige institutioner og giver myndighederne et vigtigt fagligt grundlag for at vurdere VVM-redegørelsen for et givet projekt. Et tredje aspekt er "timingen" af udførelsen af miljøundersøgelser i forbindelse med planer om udnyttelse. Det er vigtigt, at selskaberne forstår, at der skal være tid til at udføre de undersøgelser, som skal bruges til at kunne forudsige miljøeffekterne af et givet projekt, sådan at den tilstrækkelige viden foreligger for at kunne udarbejde den VVM-redegørelse, der indgår i den politiske behandling af en udnyttelsestilladelse. Det er baggrunden for, at Råstofdirektoratet på det seneste har indført en praksis, hvor selskaber, der anses for at nærme sig "udnyttelsesstadiet", bliver orienteret om kravene til VVM-arbejdet ved møder, hvor Råstofdirektoratet og DMU deltager. Det overvejes også, om der skal laves en oversigtspjece for herigennem i højere grad at gøre selskaberne bevidste om tilrettelæggelse og "timing" af miljøarbejdet. Et andet aspekt med strategisk indhold er, at DMU opretholder en database for miljødata og -prøver. Det er særdeles nyttigt for selskaber, som ønsker at operere i områder, hvor der tidligere er efterforsket og udført miljøundersøgelser, som f. eks. i Citronen Fjord, Kangerlussuaq (Østgrønland), Maarmorilik, Kringlerne og Kvanefjeld. Herved spares tid og ressourcer ved gennemførelse af baggrundsundersøgelser for "nye projekter" i "gamle områder". I forbindelse med nye tilladelser er det ifølge reglerne ("BMP Guidelines for Preparing an Environmental Impact Assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in Greenland") et krav, at selskaberne afleverer miljødata og prøver til DMU.

13 Mineralstrategi Den geologiske indsats - status og vurdering Viden om mineralforekomster inden for attraktive geologiske miljøer er baseret på et højt geologisk vidensniveau, som sammenkæder specielle mineralforekomster med bestemte geologiske miljøer. Et grundlæggende træk ved dannelse af en mineralforekomst er sammenhængen mellem mineral/metal og bjergartsselskab. Koblingen mellem mineral/metal og bjergartsselskab har ført til de såkaldte ressourceevalueringer af geografiske områder som det centrale Vestgrønland, Sydgrønland og Nuuk regionen. Detaljeringsgraden af den geo-videnskabelige datadækning sætter en naturlig grænse for, hvor nøjagtig en ressourceevaluering for et område kan være. Det er derfor vigtigt løbende at udbygge det generelle vidensniveau om de forskellige geologiske miljøer og de relaterede mineralforekomster i Grønland. Det er målet at øge den konkrete viden om potentielle mineralførende geologiske miljøer i Grønland med en sådan detaljeringsgrad, at denne viden umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Fokus i de kommende år vil være på områder, som ikke er licensbelagte, og som er karakteriseret ved et begrænset geologisk kendskab. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala med undtagelse af radioaktive grundstoffer. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. Den nødvendige forskning i tilknyttede metoder til tydning af de geo-videnskabelige data i den henseende bør inddrages i passende omfang. Dette skønnes blandt andet nødvendigt, fordi det internationalt og globalt ser ud til, at man skal se dybere og dybere i jordskorpen for at finde store forekomster. 2.1 Den geologiske vidensbasis GEUS har den helt centrale rolle i opbygningen og formidlingen af den geologiske vidensbasis for Grønland. Den eksisterende viden er blandt andet samlet i et stort antal videnskabelige publikationer, geologiske, geofysiske og geokemiske kort. Alle selskabsrapporter er arkiveret på GEUS, hvor ikke-fortrolige rapporter er tilgængelige se endvidere om publicerede produkter på Kun en begrænset del af disse publikationer vil være af umiddelbar nytte for efterforskningsindustrien. Derfor fremstiller GEUS tillige efterforskningsmæssigt relevante publikationer i forbindelse med ressourceevaluering af bestemte områder, ligesom der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte kortblade (kortbladsbeskrivelser) også henvises til publikationer af efterforskningsmæssig interesse. Da der er flere indgange til relevante publikationer vedrørende mineralefterforskning og idet en betragtelig del af disse publikationer befinder sig spredt ud blandt generel geologisk litteratur, etableres i øjeblikket en database over efterforskningsmæssig interessant litteratur, der på en enkel måde kan guide selskaberne frem til de for selskaberne relevante geologiske oplysninger, et one door princip for relevant litteratur den web-baserede database udarbejdes af GEUS, finansieres af Råstofdirektoratet og vil være færdig ved udgangen af 2009 se Datadækningen og vurderingen af de væsentligste elementer i den geologiske vidensbasis er opdelt i fire emner: Geologisk kortlægning og malmgeologiske undersøgelser; Geofysisk kortlægning; Geokemisk kortlægning og Databaser.

14 Geologisk kortlægning 2.2 Geologisk kortlægning Et vigtigt aspekt af geologiske undersøgelser er at etablere et regionalt overblik over de geologiske forhold. Den internationale mineralindustri forventer, at de hos GEUS kan få de produkter og data, der er grundlaget for dette overblik. Den geologiske kortlægning i Grønland er hovedsagelig publiceret i to skalaer: Den geologiske oversigtskortlægning i 1: og en mere detaljeret kortlægning i 1: Oversigtskortlægningen er afsluttet i den forstand, at alle dele af Grønland nu er dækket af kortblade i 1: Der er publiceret 14 kortblade i denne skala. Som et vigtigt supplement til de enkelte kort udgives der en kortbladsbeskrivelse. I fremtiden bliver kortene i begge skalaer løbene opdateret og digitaliseret i de områder, hvor der er geologisk efterforskning se oversigt på Kortbladene 1: vil blive forsøgt prioriteret sammen med GEUS, således at områder med størst mineralpotentiale vægtes højest. Kortgrænserne vil i stigende grad være flydende (sømløse), hvilket betyder at kortene mere følger interessante geologiske og malmgeologiske temaer end prædefinerede kortgrænser. Alle fremtidige kort skal være digitale. Det er desuden væsentligt, at der gennemføres målrettede malmgeologiske undersøgelser af udvalgte mål. Billed 3. Indsamling af geofysiske data i Grønland. Der bør i første omgang foretages en vurdering af kortblads-serierne 1: og eksisterende 1: med henblik på disses anvendelighed i forbindelse med mineralefterforskning. Herunder specielt kortbladsseriernes bidrag til afgrænsning og karakteristik af favorable geologiske miljøer med et gunstigt mineralpotentiale. Alle fremtidige kort skal være digitale og sømløse.

15 Mineralstrategi Geofysisk kortlægning Det er formålet med den geofysiske kortlægning at tilvejebringe geofysiske data fra Grønland til brug for mineralefterforskning samt til karakterisering af de geologiske miljøer. Dermed er geofysisk kortlægning et hjælpemiddel i den geologiske kortlægning. Det er en forventning i den internationale mineralindustri, at myndighederne gennemfører forskellige former for geofysiske undersøgelser og stiller disse data til rådighed for efterforskningsselskaberne. Alle lande, der konkurrerer med Grønland om at tiltrække interesse og investeringer i efterforskning, har allerede eller er i færd med at gennemføre sådanne regionale flybårne geofysiske undersøgelser. Eksempelvis er flybårne geofysiske undersøgelser ofte en af de første aktiviteter Verdensbanken finansierer, når de skal gennemføre udviklingsprogrammer inden for råstofsektoren i den 3. verden. Hidtil er følgende typer af geofysiske metoder anvendt i Grønland: Magnetiske målinger, elektromagnetiske målinger, radiometriske målinger samt remote sensing og herunder hyperspektrale målinger. Den mest benyttede metode er flymagnetiske målinger, som registrerer effekten af bjergarternes forskellige magnetiske egenskaber. Det er enkel metode at gennemføre og prisen per målt linjekilometer er lavere end for de øvrige metoder. Elektromagnetiske målinger bestemmer jordens elektriske egenskaber. Mange malmmineraler er gode ledere af elektrisk strøm og større koncentrationer af disse mineraler kan direkte detekteres ved denne metode. Metoden er derfor velegnet til direkte mineralefterforskning, men finder i stigende grad også anvendelse som kortlægningsværktøj. For både magnetiske og elektromagnetiske data gælder det, at de ikke kun registrerer informationer fra bjergarterne i overfladen, men også fra dybereliggende legemer i jorden. Radiometriske målinger afspejler udelukkende fordelingen af radioaktive grundstoffer på overfladen. De tre mest almindelige grundstoffer som kortlægges ved disse målinger, er isotoper af kalium, uran og thorium. Efterforskning efter radioaktive grundstoffer er ikke tilladt, men fordelingen af radioaktive grundstoffer på et geofysisk kort er en vigtig brik i tolkningen af den geologiske udvikling i et område. Remote sensing er fællesbetegnelse for metoder, hvor stråling i form af reflekteret og afbøjet lys eller varmestråling registreres. Sådanne billeder f.eks. fra satellit har længe været anvendt i forbindelse med geologisk kortlægning og mineralefterforskning. En nyudviklet teknologi til anvendelse fra fly registrerer et større spektrum af stråling (hyperspektrale målinger). Derved opnås en betydelig forbedring med hensyn til opløsning og en langt større sikkerhed i identificeringen af mineraler og bjergarter på jordoverfladen, ligesom tegnene på vigtige mineralogiske processer kan spores direkte. Både remote sensing og hyperspektrale undersøgelser er fremtidens teknikker og er en del af forberedelsen til ny kortlægning af fx 1: kort og til udpegning af potentielle feltområder med et gunstigt mineralpotentiale.

16 Geofysisk kortlægning De geofysiske målinger fra Grønland repræsenterer et antal datasæt, som kvalitetsmæssigt modsvarer data som andre lande stiller til rådighed for efterforskningsindustrien. Der er et betydeligt potentiale i forbindelse med udnyttelsen af de eksisterende data, både af hensyn til det geologiske kortlægningsarbejde og i forbindelse med efterforskningsarbejdet. I denne forbindelse er den digitale formidling af data væsentlig. Mange juniorselskaber og mindre konsulentfirmaer har ikke den fornødne kapacitet til fuldt ud at udnytte informationerne i de geofysiske data. Det er derfor vigtigt, at GEUS fortsætter med at præsentere tolkninger af de geofysiske data, der er baseret på moderne teknikker og som integrerer anden geologisk information i tolkningen. Råstofdirektoratet finder, at den nuværende dækning af geofysiske data bør udvides til områder, hvor mineralpotentialet kun er lidt kendt. Det vil være et hovedindsatsområde i de kommende års geofysiske undersøgelser, at gennemføre flybårne magnetiske og eventuelt elektromagnetiske undersøgelser i det sydøstlige Grønland fra 62 N 67 N. Denne region er i vidt omfang dækket af det såkaldte arkæiske bælte, som dækker og strækker sig fra vestkysten over det sydlige centrale Grønland og ud til østkysten. Mange af de geologiske/råstofmæssige fundmuligheder, som i dag er afdækket på vestkysten, må forventes genfundet på østkysten, som derfor potentielt rummer muligheder for guld, sjældne jordartsmetaller, ædelsten, nikkel m.m. Idet disse typer af undersøgelser er særdeles omkostningstunge vil disse i vid udtrækning blive søgt gennemført ved inddragelse af privat medfinansiering. I den forbindelse vil Råstofdirektoratet søge at overføre de modeller for samarbejde mellem det offentlige og den geofysiske industri, som direktoratet gennem en årrække har udviklet på olieområdet. Remote sensing og hyperspektrale indsamlinger af data er en vigtig kilde til evaluering af et områdes mineralpotentiale. Denne form for data vil blive prioriteret i forbindelse med en vurdering af et nyt områdes mineralpotentiale og til at udvælge nye feltområder.

17 Mineralstrategi Geokemisk kortlægning Formålet med den geokemiske kortlægning er at etablere en regional dækning af geokemiske data til brug for mineralefterforskning og til geokemisk karakterisering af de forskellige geologiske miljøer samt til en regional beskrivelse af jord- og vandkvalitet. Metoden indebærer en systematisk indsamling af bæksedimenter, med en tæthed svarende til mindst 1 prøve per 30 km 2 eller i et finere net. Den geokemiske kortlægning i Grønland sker ved hjælp af bæksedimenter som startede i begyndelsen af 1970 erne. Siden opstarten af den geokemiske kortlægning og frem til i dag er der sket en stor udvikling på analyseområdet, både hvad angår nøjagtighed og følsomhed af analyserne samt omkostninger ved at foretage analyserne. Dette har medført, at analyserne efterhånden omfatter ca. 50 grundstoffer. Den geokemiske kortlægning har hermed fået en bredere anvendelse, spændende fra mineralefterforskning over karakteristik af geologiske miljøer til rene miljømæssige faktorer som forurening, baggrundsniveauer mm. Efterforskningsselskaberne anvender de regionale geokemiske datasæt som grundlag for at designe deres egne mere detaljerede geokemiske undersøgelser i de områder, som selskaberne fokuserer på. Prioriteringen inden for det geokemiske område vil følge de samme fokusområder som indenfor geologi og geofysik nemlig det sydøstlige Grønland. Det er Råstofdirektoratets anbefaling, at dette projekt igangsættes hurtigst muligt og om muligt i sommeren Geokemiske data kan samtidig anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Geokemiske bæksediment-prøver kan også udnyttes i kortlægningen af indikatormineraler efter kimberlitter med et diamantpotentiale. Vestkysten af Grønland er dækket af bæksedimenter og et geokemisk atlas er fremstillet - det vil sige, at inden for dette område er analyserne blevet homogeniseret således, at man direkte kan sammenligne analyseværdier genereret forskellige år fra et område til et andet. Geokemiske data indgår på forskellig vis i mineralefterforskningen. Alle lande, der ønsker at tiltrække efterforskningsindustrien, har geokemiske kortlægningsprogrammer, hvis resultater stilles til rådighed for industrien.

18 Databaser 2.5 Databaser GEUS fungerer som databank for alle data og informationer vedrørende mineralske råstoffer i Grønland. Databaserne indeholder informationer og data fra forskellige kilder: GEUS egne undersøgelser, herunder projekter GEUS har udført i samarbejde med blandt andet Råstofdirektoratet. Efterforsknings- og mineselskabers aktiviteter i Grønland. Internationale videnskabelige undersøgelser. Databasernes formål er blandt andet at sikre en opbevaring af data med henblik på fremtidig anvendelse og dokumentation samt at danne basis for en servicering af omverdenens ønsker om indsigt i de geologiske forhold, herunder ikke mindst den internationale efterforsknings- og mineindustri. Databaserne danner ligeledes grundlaget for GEUS egen aktivitet på området. Efter 2009 skulle denne web-baseret database være fuldt udbygget se Mineralforekomster i Grønland findes ligeledes på web-siden Denne facilitet udbygges løbende af GEUS. Råstofdirektoratet har borekernearkiver i både Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Disse arkiver indeholder et meget værdifuldt materiale for yderligere undersøgelser og det er en mulighed efterforskningsindustrien jævnligt benytter sig af. 2.6 Geologiske miljøer og ressourcer Med baggrund i den geologiske videns basis, hvor et centralt element er den afsluttede oversigtskortlægning i 1: , kan Grønland inddeles i følgende primære geologiske miljøer: sedimentære bassiner magmatiske provinser suprakrustal områder infrakrustal områder Hvert geologisk miljø er karakteriseret ved en bestemt gruppe af bjergarter. Der er en meget stor bjergartsmæssig forskel mellem f.eks. sedimentære bassiner (sandsten, skifre og kalksten m.m.) og magmatiske provinser (basalt, syenit og granit m.m.), medens bjergartsforskellen mellem suprakrustal områder (krystallinske skifre, grønsten og amfibolitter m.m.) og infrakrustal områder (gnejser, migmatiter, charnokitter og agmatiter m.m) ikke altid vil være lige markant. Desuden kan bjergarterne i dag været præget af at have deltaget i lange og komplicerede geologiske udviklingsforløb. Det er derfor vigtigt at gennemføre malmgeologisk forskning, som kan hjælpe med at forstå mineralernes forekomstmåder. I forbindelse med ressourceevalueringer har Råstofdirektoratet og GEUS afholdt workshops med canadiske geologiske institutioner for at sammenligne ressourcepotentialer mellem Canada og Grønland. Det internationale samarbejde er vigtigt for at anbringe grønlandske forekomster og potentiale solidt i den internationale mainstream af forskning og efterforskning.

19 Mineralstrategi Der satses i de kommende år på at få en mere detaljeret viden og afgrænsning af de mest favorable miljøer i geologisk begrænset undersøgte områder af Grønland. De igangværende ressourceevalueringsprojekter i SV Grønland færdiggøres over de næste to til tre år i samarbejde og samfinansiering mellem GEUS og Råstofdirektoratet. Potentialet for mineralforekomster i de enkelte primære geologiske miljøer og de til disse miljøer knyttede mineralforekomster fokuserer på områderne a) Sydøstgrønland, b) Thule bassinet og Melville Bugt, c) Nordøstgrønland og d) delområder af Sydgrønland, hvor Sydøstgrønland vil være hovedaktiviteten og de andre områder undersøges, hvis der i forvejen vil være en fornøden logistik. I den internationale efterforskningsindustri arbejder man med eftersøgning og brydning af mange forskellige metaller/mineraler og det er derfor væsentligt at anlægge en tilsvarende bred betragtningsmåde i vurderingen af et områdes geologiske potentiale. Råstofdirektoratet og GEUS har gennem det sidste årti haft et fint samarbejde med at analysere og belyse sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster. Dette samarbejde omkring ressourceevalueringer er vigtig også i et internationalt perspektiv. Denne aktivitet er væsentlig og bør styrkes i årene fremover. 2.7 Sammenfatning Mineralstrategien vil på det geologiske område fremme følgende mål for de nærmeste år: Øge den konkrete viden om de geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster specielt i områder, som er geologisk lidt kendte i Grønland, med henblik på at etablere en detaljeringsgrad, således at oplysningerne umiddelbart kan anvendes af efterforskningsindustrien. Hovedfokus vil være på det sydøstlige Grønland. Der vil være fokus på alle typer mineralske råstoffer, som er økonomisk bæredygtige i stor som lille skala. Det kan være metalliske råstoffer, smykkestene, industrimineraler, facadesten og aggregater. De nuværende fællesprojekter mellem Råstofdirektoratet og GEUS i Sydvestgrønland færdiggøres indenfor to til tre år. Råstofdirektoratet og GEUS fortsætter med at vurdere sammenhængen mellem geologiske miljøer og mulige typer af mineralforekomster i ressourceevalueringsprojekterne. I det sydøstlige Grønland kendes pt. ingen mineralforekomster i den arkæiske blok, men det forventes, at der findes forekomster af samme type, som findes i sydvest Grønland, da den geologiske udvikling forventes at være den samme som i sydvest Grønland. Forventelige metaller og mineraler er guld, platin, palladium, diamanter, jern, krom, titan og vanadium, rubiner, nikkel, kobber, niobium, tantal og fosfat. Udbygning af den igangværende web database over efterforskningsmæssigt interessant litteratur (DODEX), som kan guide selskaberne frem til de relevante geologiske oplysninger - et one door princip for relevant litteratur. GEUS skal fortsat videreudbygge den allerede eksisterende database over mineralforekomster på internettet (GMOM).

20 Sammenfatning Anbefale GEUS at udarbejde en plan for færdiggørelsen af de manglende kortbladsbeskrivelser og prioritere de kortbladsbeskrivelser højest, der understøtter Råstofdirektoratets bestræbelser på at fokusere på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster i fokusområderne. De geofysiske data inddrages i forbindelse med karakteristik og afgrænsning af de geologiske miljøer ligesom arbejdet med tolkning af de geofysiske data bør understøtte Råstofdirektoratets fokusering på geologiske miljøer, som er favorable for dannelsen af mineralforekomster. Prioriteringen inden for det geokemiske område rettes specielt mod at anvende disse data, som en integreret del af karakteriseringen af de geologiske miljøer. De geokemiske data skal også anvendes til at karakterisere det uorganiske miljø og dermed være en naturlig del af miljøvurderingen i forbindelse med råstofaktiviteter. Tidshorisonten for undersøgelser af fokusområdet i Sydøstgrønland vil være: geokemiske indsamlinger af data i og geofysiske data i Herefter udvælges delområder baseret på geofysiske, geokemiske og remote sensing data til geologisk opfølgning af potentielle mineralressourcer i form af malmgeologiske undersøgelser og beslutning om eventuel kortlægning af delområder i

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold 1 Forord... 7 2 Sammenfatning... 8 2.1 Olie/gas... 8 2.2 Mineraler...

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

Råstofredegørelsen 2013

Råstofredegørelsen 2013 Råstofredegørelsen 2013 Udgiver Naalakkersuisut Copyright Naalakkersuisut Produktion ProGrafisk ApS Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning........................................................ 4 2.0 Organisationsændring

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)

(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) udkast 2. juni 2014 høring Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK

MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FREMME AF KOMMERCIELT ERHVERVSSAMARBEJDE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1 Sammenfatning... 3 2. Grønlands økonomiske og erhvervsmæssige forhold... 8 2.1

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. 19. november 2009 EM 2009/120 Problemstillinger råstofloven: 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. I oktober i år kunne pressen berette, at

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Minedrift i lille skala kom godt i gang

Minedrift i lille skala kom godt i gang Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala small scale) Kvarsit med Grønlandit Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

NCHA. noäzzzmz«om nzmmz zu Aalsllassanul lkummallssanullu Naalakkevsuisoqamk Râslnldeparlemenlel Inuussuussarslcrnennul. Suliffeqamennul Nluemermullu Naalakkersu soqarñk Deparlemenlel far Erhverv. Arbejdsmarked

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 26. februar 2010 f-09 m-09 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 PRAETORIAN RESEARCH På rette sted på rette tid Med en historisk høj guldpris, first mover advantage i Grønland, som har mulighed for at

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102 økonomiske reformer og dagpenge økonomiske reformer og dagenge Feltperiode: Den 29-30. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere