Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF)."

Rasmus Carstensen
1 år siden
Visninger:

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Peter Christensen /Ivar Nordland

06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr.

2 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere artiklen i Politiken den 26. maj 2011: DI: Danske skatteaftaler er for få og for gamle. Svar: I en artikel i Politiken den 26. maj 2011 kritiserer såvel industriens organisation DI som spørgeren, at danske dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO er) er for få og for gamle. Det kritiseres, at Danmark ikke indgår nok nye DBO er, og at flere danske DBO er er forældede. Derved får danske virksomheder dårligere konkurrencevilkår i andre lande end deres udenlandske konkurrenter. DI s kritik har baggrund i en undersøgelse fra DI s svenske søsterorganisation Svenskt Näringsliv, som kritiserer det svenske finansministeriums aktivitet på DBO-området. DI nævner, at en dansk DBO med et andet land og dens indhold er afgørende for, om danske virksomheder kan konkurrere i det pågældende land med virksomhedens konkurrenter fra andre lande, som også har en DBO med det pågældende land. Kritikken mod Danmark tager udgangspunkt i den nævnte svenske undersøgelse. Den svenske undersøgelse er en rent kvantitativ opgørelse, hvor man først gør op, hvor mange DBO er Sverige og en række andre lande har indgået, og dernæst sammenligner kildeskattesatserne i en lang række DBO er. Den svenske undersøgelse skal dog tages med et gran salt. Man gennemgår Sveriges DBO er med en række lande, og så sammenligner man disse DBO ers kildeskattesatser for udbytter, renter og royalties med satserne i de pågældende landes DBO er med andre lande end Sverige. Men det er ikke de samme lande, der sammenlignes med for henholdsvis udbytter, renter og royalties. Hvis man vil vise, hvordan de svenske kildeskatter ligger i forhold til dem, som andre lande har opnået, må man sammenligne med de samme lande. En sådan sammenligning kan meget vel vise, at kildeskattesatserne i de svenske DBO er over en bred front ikke afviger markant fra de lande, der indgår i sammenligningen. Med hensyn til de danske DBO er har DI har konkret anført, at DBO erne med vigtige lande som Australien, Brasilien, Indonesien, Japan, Kina, Korea og Rusland skulle medføre, at danske virksomheder har dårligere konkurrencevilkår end deres udenlandske konkurrenter, fordi danske virksomheder må tåle højere beskatning på udbytter, renter og royalties. I vedhæftede bilag er en oversigt over de DBO er, som Australien, Brasilien, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Korea og Rusland har indgået med Danmark og med andre lande, som Danmark kan sammenlignes med, og disse DBO ers satser for beskatning af udbytter, renter og royalties. Denne oversigt viser ikke, at Danmarks DBO er med de otte lande generelt giver danske virksomheder dårligere konkurrencevilkår i disse lande i forhold til konkurrenter i andre lande. Men der vil altid være plads til forbedringer. Fra dansk side lægges vægt på, at Danmark skal have DBO er med andre lande, hvis der er behov for sådanne overenskomster, fordi der er væsentlige investeringer eller erhvervs- Side 2

Det kritiseres, at Danmark ikke indgår nok nye DBO er, og at flere danske DBO er er forældede.

3 mæssig aktivitet mellem Danmark og de pågældende lande, og der er risiko for dobbeltbeskatning af indkomsten ved disse investeringer eller aktiviteter. Skatteministeriet er opmærksomt på, at Danmarks DBO er med andre lande skal være konkurrencedygtige med de pågældende landes andre DBO er. Men det forhold at nogle danske DBO er er indgået for en del år siden, betyder ikke automatisk, at de er forældede. Endvidere vil behovet afhænge af de interne regler i de andre lande, f.eks hvis der efter deres nationale skatteregler ikke opkræves kildeskatter, som overenskomsten giver mulighed for at opkræve. Indtil nu har DI på trods af løbende kontakt om skattespørgsmål i forskellige sammenhænge ikke henvendt sig med kritik af den førte forhandlingspolitik, eller kommet med konkrete henvendelser, der ikke er fulgt op på.. De henvendelser, der modtages, bliver altid taget alvorligt, men resultater og forhandlingsviljen hos modparten er jo ikke udelukkende et dansk anliggende, som vi selv er herre over. Nogle af de lande, som DI peger på som forhandlingskandidater, har Skatteministeriet allerede været i dialog med endda i længere tid. Blandt andet af hensyn til forholdet til modparten offentliggøres dog ikke, hvem der forhandles med, før forhandlingerne er afsluttet, og der foreligger en underskrevet aftale. Når det er sagt, vil vi med de ressourcer, som vi og vores modparter råder over, gøre hvad vi kan for at sikre dansk erhvervsliv de relevante og betydningsfulde dobbeltbeskatningsaftaler, der er behov for. Skatteministeriet agter derfor at tage kontakt til DI med henblik på at kortlægge, hvorledes indsatsen kan prioriteres og hvorledes DI s indsigt og ressourcer kan inddrages i arbejdet. Side 3

Men det forhold at nogle danske DBO er er indgået for en del år siden, betyder ikke automatisk, at de er forældede. Endvidere vil behovet afhænge af de interne regler i de andre lande, f.

4 Bilag I dette bilag er korte oversigter over de satserne for de skatter, som Australien, Brasilien, Indonesien, Japan, Kina, Korea og Rusland opkræver af udbytte-, rente- og royaltybetalinger til udenlandske modtagere. Der er først angivet de satser, som de otte lande opkræver af betalinger til modtagere i andre lande, som ikke har en DBO med det pågældende land (intern sats). Dernæst er angivet de maksimumssatser, som de otte lande må opkræve af betalinger til modtagere i en række andre lande herunder Danmark der har en DBO med det pågældende land. Australien Australien beskatter alene udbyttebetalinger til udlandet, hvis udbyttet betales af indkomst, som ikke er beskattet. I så fald er skattesatsen 30 pct., med mindre der er aftalt en lavere sats i en DBO Danmark Belgien Canada Finland 15 0 / 5 0 / 10 5 Frankrig 15 0 / 5 0 / 10 5 Holland Norge 15 0 / 5 0 / 10 5 Sverige Tyskland UK 15 0 / USA 15 0 / Østrig Side 4

Dernæst er angivet de maksimumssatser, som de otte lande må opkræve af betalinger til modtagere i en række andre lande herunder Danmark der har en DBO med det pågældende land.

5 Brasilien Efter intern ret opkræver Brasilien ikke længere kildeskat af udbytte-betalinger til modtagere i udlandet. DBO ernes maksimumssatser for udbytte er derfor sat i parentes, idet Brasilien ikke opkræver udbytteskat. Brasilien opkræver som hovedregel 15 pct. skat på rentebetalinger til udlandet (dog 25 pct. på rentebetalinger til taxhavens), med mindre der er aftalt en lavere skattesats i en DBO. Brasilien opkræver som hovedregel 15 pct. skat på royaltybetalinger til udlandet (dog 25 pct. på betalinger for visse technical services), med mindre der er aftalt en lavere skattesats i en DBO / / / / 25 Danmark (25) (25) / 25 Belgien (15) (10) 10 / / 15 / 25 Canada Ingen nedsættelse (15) 10 / / 25 Finland (10) (10) / 15 / 25 Frankrig (15) (15) 10 / / 15 / 25 Holland (15) (15) 10 / / 25 Norge Ingen nedsættelse Ingen nedsættelse Ingen nedsættelse Sverige (25) (25) Tyskland Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO UK Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO USA Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO Ingen DBO Østrig (15) (15) / 15 / Side 5

på rentebetalinger til taxhavens), med mindre der er aftalt en lavere skattesats i en DBO. Brasilien opkræver som hovedregel 15 pct. skat på royaltybetalinger til udlandet (dog 25 pct.

6 Indien Danmark / Belgien / Canada / 15 Finland Frankrig / Holland / Norge Sverige Tyskland UK / 15 USA / / 15 Østrig Side 6

Holland 15 15 10 / 15 20 Norge 25 15 15 20 Sverige 10 10 10 10 Tyskland 10

7 Indonesien Danmark Belgien Canada Finland / 15 Frankrig / Holland Norge / 15 Sverige / 15 Tyskland / 15 UK / 15 USA Østrig Side 7

Holland 10 10 10 10 Norge 15 15 10 10 / 15 Sverige 15 10 10 10 / 15

8 Japan Danmark Belgien Canada Finland Frankrig 10 0 / 5 0 / 10 0 Holland Norge Sverige 15 0 / Tyskland UK 10 0 / USA 10 0 / 5 0 / 10 0 Østrig Side 8

Holland 15 5 10 10 Norge 15 5 10 10 Sverige 15 0 / 5 10 10 Tyskland

9 Kina Danmark Belgien Canada Finland Frankrig Holland Norge Sverige Tyskland UK USA Østrig Side 9

Holland 10 10 10 10 Norge 15 15 10 10 Sverige 10 5 10 10

10 Korea Danmark / 15 Belgien Canada Finland Frankrig Holland / / 15 Norge / 15 Sverige / / 15 Tyskland / 10 UK / 10 USA / 15 Østrig / 10 Side 10

/ 15 10 / 15 Norge 15 15 15 10 / 15 Sverige 15 10 10 / 15 10 / 15 Tyskland

11 Rusland Danmark Belgien / 10 0 Canada / 10 Finland Frankrig 15 5 / Holland Norge Sverige Tyskland UK USA Østrig Side 11

/10 0 0 Holland 15 5 0 0 Norge 10 10 10 0 Sverige 15 5 0 0

Relaterede dokumenter

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.