Sag 3 og 4: Ansættelsesformer for chefer i Aarhus Kommune og Forslag fra SF om stop for dyre ansættelsesformer

Transkript

1 Sag 3 og 4: Ansættelsesformer for chefer i Aarhus Kommune og Forslag fra SF om stop for dyre ansættelsesformer Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på transskriberingen Vi går videre til sagerne 3 og 4, som bliver behandlet sammen, henholdsvis ansættelsesformer for chefer i Aarhus Kommune og Forslag fra SF om stop for dyre ansættelsesformer. Jeg skal indledningsvist lige gøre et par enkelte bemærkninger, jeg er faktisk ret slag for, at SF har taget det her spørgsmål op, fordi det har jo givet anledning til nogle gode drøftelser både her i byrådssalen, men også i magistraten. Vores grundlæggende udgangspunkt er, at vi selvfølgelig skal passe ordentligt på borgernes penge og de ressourcer, som Kommunen har til rådighed, og det gælder jo selvfølgelig også, når det handler om de ansættelsesformer, vi bruger, og de afledte økonomiske konsekvenser, de har. Og derfor er det her selvfølgelig en kærkommen lejlighed til at reflektere over den praksis, der er. Samtidig så har vi jo en meget stærk interesse i, at de chefer og de direktører, som er en væsentlig del af ledelsen i Aarhus Kommune, har nogle vilkår, der gør, at vi også fremadrettet kan rekruttere nogle af de bedste, så vi har en fortsat effektivt drevet kommune med god ledelse, og med alle de gevinster der er ved god ledelse i en meget organisation, som Aarhus Kommune. Og man skal også være meget bevidst om, at det ansvar, der ligger på skuldrene af ikke kun byrådet, men også vores chefer og direktører i det administrative system, er ganske betragtelig, og de beslutninger, man træffer, har stor konsekvens. Det synes jeg i virkelig med al ønskelig tydelighed byrådsmødet i dag illustrerer ganske godt, vi har med meget alvorlige sager at gøre og meget store beløb. Og derfor skal der selvfølgelig være en vis sammenhæng mellem både ansættelsesformen og aflønningen, så det korresponderer med det ansvar og vores evne til at tiltrække de talenter, vi har brug for. Det vi lægger op til, det er en præcisering af den måde, vi ansætter på, og det betyder, at vi fremadrettet, når vi ansætter chefer, gør det efter overenskomst, på almindelige overenskomstmæssige vilkår, og når vi ansætter det direktører gør det på kontrakt, medmindre der er noget helt særligt, der gør sig gældende, som afstedkommer at vi træffer en anden beslutning i fællesskab om det. Og det synes jeg sådan set, at et rigtig godt udkomme af den diskussion, der har været. Og jeg synes egentligt også, at det er et fornuftigt sted at lande sagen, hvor vi selvfølgelig har brug for at følge området tæt, det vil være en ulykke, hvis vi lægger nogle rammer, hvor det viser sig, at vi bliver ude af stand til at rekruttere de ledere, vi har brug for. Og derfor skal vi selvfølgelig holde øje med, at vi til stadighed er i stand til det. Aarhus er en by i vækst og udvikling, hvor der sker rigtig mange forandringer, og det kræver altså også, at vi har dygtige administrative ledere og direktører, og det har jeg en klar forventning om, at vi også med den her indstilling og de beslutninger, vi træffer her, vil have i fremtiden. Ja. Så skal jeg bede om markeringer, dem der ønsker ordet. Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Aarhus Kommune har nogle rigtig dygtige medarbejdere, det gælder også topledelsen, som vi alle bør være stolte af og glade for. I Venstre ønsker vi fortsat at kunne tiltrække de bedste og mest kvalificerede ledere til Aarhus Kommune. Vi kan være bekymrede for, om vi fortsat kan få det, hvis vi ikke kan tilbyde en 1

2 bedre lønpakke eller som minimum en konkurrencedygtig lønpakke sammenlignet med de kommuner, at vi konkurrerer med og imod. Mit håb er, at Aarhus Kommunes omdømme, når det gælder rekruttering af dygtige ledere, vil være intakt, når vi lander diskussionen om fremtidens ansættelsesforhold. Venstre mener i lighed med den model, som anvendes, eksempelvis når vi ansætter stadsdirektører rundt om i landet, så bør vores direktører have en lønpakke, der står mål med ansvar, herunder økonomi, antal af medarbejdere med mere. Sådan kender vi det også fra det private, hvor det ofte er ansvar og økonomi, antal medarbejdere, der hænger sammen med den lønpakke, som der tilbydes. Vi har nogle meget forskellige størrelses magistratsafdelinger og dermed også, efter vores vurdering, et meget forskelligt ansvar. Det bør den samlede lønpakke for de direktører og ledere også afspejle. I Venstre synes vi også, det kunne være interessant at give mulighed for en lønpakke med bonus, måske på konkrete mål, eksempelvis sygefravær med mere, til gavn for kommunens ve og vel, men også til gavn for den enkelte. Nu ved jeg ikke, om det er underholdning, eller hvad det er, men jeg kan jo se, at der er omdelt et forslag, ændringsforslag 3. Og man har glemt at slette nogle navne, er der en, der fortalte mig i spisepausen. Forslaget er fremsendt af SF, Jan Ravn Christensen og Enhedslisten, Peter Bonfils, og Radikale Venstres, Anne Nygaard, og sørme ikke også om Socialdemokraterne har gruppeformand, Camilla Fabricius, på listen. Et forslag der er stillet imod borgmesterens indstilling her i aften. Det er da det sjoveste, jeg har set længe. Jeg er så blevet belært i pausen om, at det var en fejl. Om der så har været sonderinger, det kan man jo selv gætte på, eller man ikke har fået det afstemt, det kan man også gætte på. Men det er da sjovt. I det her ændringsforslag, der kan man jo læse, at man går i hvert fald ikke ind for resultatløn, og det er vel, ja, det står vel for sig selv den underholdning, vi har her i aften omkring det her. Jeg vil blot henlede opmærksomheden på den ordførertale, og så håber jeg, at vi kan få det her landet til vores fælles bedste. Jeg føler mig egentligt foranlediget til at kommentere på Venstres ordførers indlæg, for jeg synes egentligt dybest set, at det er ret upassende, når man udmærket ved, hvordan tingene forholder sig, og så prøve at insinuere, at verden ser anderledes ud. Det er jo fint, at man kan more sig, men jeg synes faktisk, at det er ekstremt dårlig stil, og det undrer mig egentligt, at man benytter sig af det. Men lad det være, det taler næsten for sig selv. Det må jeg sige. Jette Jensen, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Værsgo. Jette Jensen (EL): Jeg vil sige, at i Enhedslisten er vi sådan set rigtig glade for SF s oprindelige forslag om at se på aflønningerne på de højeste niveauer i Aarhus Kommune. Hvis vi skulle bestemme, så var der ikke nogen i Aarhus Kommune, der var højere lønnet end borgmesteren, fordi borgmesteren er den øverste ledelse af Aarhus Kommune. Og den øverste ledelse, og igen hele snakken om ansvar, borgmesteren er den, der har ansvaret for hele moletjavsen, og bør være den højest lønnede. Men jeg er jo lidt bange for, at Venstre så vil sige, at det ikke vil tiltrække kvalificerede medarbejdere. 2

3 Jeg kunne godt tænke mig i forhold til Venstres indlæg at sige, hvis nu man byttede ordet øverste ledelse ud med medarbejdere, så vil vi også vældig gerne sige, vi er stolte over de medarbejdere, der er i Aarhus Kommune, vi ønsker kun at tiltrække de bedste, og vi tror også nogle gange, at Aarhus Kommune kunne have svært ved at tiltrække de bedste, hvis ikke medarbejderne stiger i løn betragteligt. Men vi ved jo, at det ikke er virkeligheden, fordi vi ved også, at der er en vis prestige i at arbejde i Aarhus Kommune. Vi ved også, at rigtig mange tænker både på medarbejdere og ledelsesniveau, at det giver noget, både på cv et, men også i det at komme ud blandt andet andre, at man faktisk er ansat i en stilling i Aarhus Kommune. Og det er altså ikke kun lønnen, der sælger, og vi ønsker altså ikke, at Aarhus skal være lønførende, heller ikke på chefniveau. Og så er det rigtigt, at SF har stillet endnu et ændringsforslag til det forslag, der ligger nu, og det kan vi faktisk godt bakke op om. Der skulle ikke have stået Peter Bonfils, Enhedslisten, der skulle have stået Jette Jensen, det var sådan set den eneste fejl i det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Jeg tror, at der er rigtig mange gode grunde til, at Aarhus Kommune er en attraktiv arbejdsplads, også for lederne i Aarhus Kommune. Det er en dejlig by at arbejde i, og vi har også et arbejdsmiljø, som efter min mening også er meget attraktivt, og det er også meget spændende, og det er også noget prestige i at arbejde i en by, der leverer gode resultater, og er en by, der faktisk også på landsplan jo spiller en meget vigtig rolle i forhold til den vækst, der er i landet. Sådan er det jo med anden største byer, og sådan er det i den grad også med Aarhus med den vækst, vi ser, og Aarhus er jo også blevet nævnt i rigtig mange sammenhænge som en meget interessant by, og en by der vil investere og investerer også rigtigt. Og jeg er også stolt af også at være en del af den by, der også tænker vækst, og tænker også udsatte borgere, at tingene går sammen, tænker kultur, og tænker miljø. Det er jo også nogle af de ting, som gør, at man vælger en by som den her, og det er også en af de mange grunde, som man vælger at arbejde som leder også i Aarhus Kommune. Det er en af grundene til, at vi også kan levere de rigtig gode resultater, det er også, at vi har nogle stærke, robuste og dygtige medarbejdere og dygtige ledere. Vi kan jo ikke gøre det uden, at vi har nogle, der tager ansvaret på sig og er meget engageret, og vil noget i den by, som man tager ejerskab i. Og man føler også, at man har ejerskab af de resultater og beslutninger, der også bliver taget. Det er også en af de gode grunde til, at vi er en attraktiv kommune, en attraktiv organisation. Og man kan så sige, ja hvorfor er det, at ledere skal have højere løn end medarbejdere? For mig at se, så hænger tingene jo sammen. Ansvar og løn de spiller jo sammen. Selvom løn ikke alene er det, der skal få folk til at søge nogle stillinger og nogle høje ledende stillinger, så er det et blandt mange parametre, som man jo selvfølgelig også skal have med, sådan er det. Fordi det følger jo også et ansvar for de ledere, der også påtager de opgaver, de skal påtage, og med den store samvittighedsfulde engagement, der kan ligge i det. Så løn og ansvar følger og hører selvfølgelig sammen. 3

4 Jeg synes, at man kan jo altid diskutere, om vi med det, vi kommer til at vedtage i dag, kommer til at udfordre det, at vi er en attraktiv arbejdsplads også for nogle af de helt dygtige medarbejdere. Det tror jeg ikke. Netop også fordi, at vi med den her indstilling, der ligger, som der også kommer fra borgmesterens afdeling, der sikrer vi jo også, at vi får ansat vores medarbejdere med overenskomstlønninger, som jeg synes egentligt er. Så har vi også direktører, der også kan blive ansat på kontrakt, og jeg synes, det der er det væsentligste i det her, det er, at vi ikke er så rigide i den måde, vi laver politik på, og den måde vi laver beslutninger på. Og at der selvfølgelig kan efter beslutning i magistraten kan ansættes på anden vis. Og det synes jeg egentligt er meget fornuftigt at have, og det handler også om at få landet det her på en meget balanceret måde i forhold til, at vi hele tiden har de her balancer med, at vi er en kommune, der hele tiden skal levere gode resultater, og at vi har de dygtige medarbejdere, der er engagerede af mange gode grunde, men at lønnen, fordi der følger også et ansvar med. Der er fuld opbakning fra Det Radikale Venstre til det, der ligger i det her. Og vi synes, det er rigtig fint lavet i forhold til, at vi holder den her åben, der gør, at vi på et magistratsmøde også kan træffe en anden beslutning i forhold til en anden ansættelsesform end den. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Værsgo. Jette Skive (DF): Tak for det. Det er hverdagskost, at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige, men det er vi så lige nu. Og det er jeg glad for at høre, at ansvar og løn det hænger sammen. Det mener jeg og Dansk Folkeparti bestemt også, at de gør, og gid det var så vel. Sådan fungerer det nemlig ikke i Aarhus Kommune. Desværre. Jeg har blandt andet stillet nogle spørgsmål omkring nogle lønvilkår, og der har jeg fået et svar, som jeg finder underlig, og som jeg ikke finder dækkende. Hvis det var ansvar, der var gældende, så synes jeg ikke, at vores lønniveau stemmer overens med de stillinger, vi sætter. Og hvis eksempelvis en direktør fra Aarhus Vand kan få langt mere løn med et mindre ansvar, end en direktør i Aarhus Kommune kan få, og Aarhus Vand er et eller andet sted Aarhus Kommune, uanset om det er blevet et aktieselskab eller hvad det er, så er det altså Aarhus Kommune i den sidste ende. At vi kan have så store lønforskelle, det synes jeg er højest besynderligt. Og jeg mener også, at når vi har nogle lønne, så skal de også være ens, om man er kontorchef i borgmesterens afdeling, eller man er kontorchef i Kultur og Borgerservice, eller man er kontorchef i MSO, det må være det samme, hvis man har et job, der er lige parallel med det. Og en forvaltningschef i MSO og en forvaltningschef i borgmesterens afdeling, i sekretariatet i borgmesterens afdeling, det er bestemt ikke det samme, der er også en lønforskel. Så jeg synes, det kunne være rart, hvis vi kunne få sådan en gang med en tættekam og kigge på de forskellige lønninger, vi har. Hvor gennemskuelige er de? Hvor ens passer de til det ansvar? Eller er det bare titlerne, der giver lønnen i sig selv? Det der er vigtigt for Dansk Folkeparti, det er, at vi som landets næststørste kommune kan tiltrække de bedste arbejdskræfter overhovedet, og så er jeg fuldstændig ligeglad med på hvad niveau det er. Vi skal have de bedste arbejdskræfter, vi overhovedet kan få. Og vi kan ikke blive ved med at leve højt på i 2016, at vi er en spændende kommune at arbejde i, det kan man altså ikke købe noget for henne i Brugsen eller ude i Bilka. Så man er altså også nødt til at kigge på lønningsposen. 4

5 Men ellers så synes vi, at det er en fint forslag, som vi kan bakke op om, men vi har en ændringsforslag, jeg har godt nok ikke lagt det frem, men det er til det tredje at, punkt nummer 3, det kan vi ikke tilslutte os, som det ligger her. Jeg mener, og vi mener, vi gerne vil foreslå, at hvis man søger en stilling i Aarhus Kommune, så kan man ikke blive ansat under tjenestemandlignende forhold eller som tjenestemand. Man skal beslutte sig for, inden man søger en stilling i Aarhus Kommune, vi ansætter ikke tjenestemænd mere - og heller ikke på direktørniveau, medmindre det er en, der kommer internt fra, som er tjenestemand, så vil vi gerne fravige det. Men hvis der kommer udefra og vælger at blive ansat eller søger en stilling i Aarhus Kommune, så må man gøre op med sig selv, at så er man ikke tjenestemand længere, for det ansætter vi ikke. Og det vil vi gerne sætte til afstemning eller stille et forslag om. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg er glad. Der er opbakning til den centrale det af det byrådsforslag, vi har stillet, nemlig om at stoppe op med at bruge overmålskontrakter, overmålsansættelser af direktører. Og det er rigtig klogt. Det er en alt for dyr løsning, og der er ikke nogen grund til at bruge skattekroner på at overbetale chefer, der i forvejen får en rigtig pæn løn. Skal der være en højere løn i Aarhus Kommune end i andre sammenlignelige kommuner? Eller skal det i højere grad være ansvaret? Skal det være det samme engagement, som vi forventer af øvrige medarbejdere og i øvrigt en ganske pæn løn, der skal bære det at kunne tiltrække dygtige chefer? I SF der mener vi det sidste. Derfor gør vi nu op med en ansættelsesform, som har både betydet en højere grundløn, men jo også betyder nogle rigtige store bonusser eller engangsbeløb, nogle kalder det gyldne håndtryk, når kontrakten udløber, eller hvis den bliver opsagt. Vi skal ikke være den kommune, der starter et oprustningskapløb med de andre kommuner. Fordi et oprustningskapløb på lønnen, det har altså ikke nogen øvre grænse. Vi kan jo bare kigge ud i det private erhvervsliv, hvor der jævnligt er eksempler op tocifrede millionbeløb i gyldne håndtryk. Også internt i Aarhus Kommune der vokser løngabet, og det er vokset de seneste år. Vi synes selvfølgelig, at en topchef skal have en høj løn. Der er et stort ansvar. Og det følger helt naturligt med at skulle løfte et stort ansvar og også yde rigtig, rigtig meget. Men der er altså ingen grund til unødvendig overbetaling. Det er derfor, vi har forslået at standse brugen af overmålsansættelser, det er også derfor, vi foreslår at gøre op med resultatløn i det omfang, vi overhovedet kan gøre det. Det er sundt princip, at man får løn for det arbejde, man udfører, uden at der skal betales ekstra. Og samtidig så har resultatbonusser altså ofte den rigtige uheldige konsekvens, at man fokuserer meget snævert, meget enøjet, man fokuserer ikke på nogle kvantitative mål i stedet for kvalitet, og man får et meget snævert kvalitetsbegreb. Vi er optaget af, at løngabet det bliver mindre. Det er vi overbevist om, at det skaber et lavere frustrationsniveau, det skaber en stærkere organisation, det skaber en bedre sammenhængskraft. Jeg havde håbet, vi kunne have enstemmig opbakning til, at vi ikke skal have en skæv lønudvikling, og at vi ikke skal overbetale og starte en lønkonkurrence med nabokommunerne. At vi kunne bidrage til den gode udvikling, og det er godt, der er flertal til det, og der er flere og flere kommuner, der faktisk lige nu går væk fra at bruge overmålskontrakter. 5

6 Og jeg vil sige, der var et system, et IT-system, der blev implementeret i SKAT for ganske nyligt. Det var det system, som blev brugt til at opdrive gæld, inddrive gæld ved borgerne. Det system det ligger jo fuldstændig i ruiner. Det er et af de eksempler, vi har på brug af resultatløn i det offentlig. Der blev udbetalt kroner i resultatlønsbonus. Selvfølgelig kan man altid finde eksempler, som er helt grelle, men jeg synes alligevel, at det er et godt eksempel på, at resultatløn altså ofte virker direkte imod hensigten. Vi henholder os både til vores oprindelige forslag, når det kommer til det her med resultatløn, med ændringsforslagets tilføjelser, men også i forhold til det med orlov. Og så er vi altså også rigtig, rigtig glade for, at der så er opbakning til, at vi nu går væk fra overmålsansættelser som hovedprincip. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Nogle steder virker resultatløn nok godt, og andre steder er der dårlige eksempler på det. Det bliver brugt i et rigt omfang, og jeg tror da, at der er mange både ejendomsmæglerbranchen og sælgere og alt muligt andet, som fungerer ganske fint med den form for løn. Jeg deler SF s holdning til med det løbgap, som der er. Jeg synes ikke, at det er en rigtig udvikling. Og jeg deler også SF s holdning til, at det er en mærkelig spiral, som det offentlige har været inde i igennem en længere periode, hvor man hele tiden benchmarker sig mod hinanden og mod lønnen for at sige, jamen vi bliver nødt til at have en løn, der er tilsvarende den her, så hvis en kommune sætter den op, jamen så må vi være nødt til at kunne matche den løn. Og stille og roligt så er man jo blevet ret enige om, at så kan lønnen jo stige. Og nu har vi altså nået et niveau, hvor jeg synes, det er alarmerende. Hvor vi bliver, og det handler jo ikke om, om det er gode medarbejdere, det handler ikke om, om de gør en god indsats, men det handler om, hvordan vi bruger midlerne. Fordi en skolelærer eller en pædagog, som gør et godt stykke arbejde, giver vi jo ikke en million. Og der synes jeg, at der er ved at være nogle stillinger i Aarhus Kommune, som er i gennem nogle årrække kommet op på et lønniveau, som er upassende. Jeg har svært ved at se, at en kommunikationsmedarbejder, som er offentlig ansat, skal have en million kroner i løn. Jeg synes ikke, det er den rigtige måde at bruge midlerne på. Så kan man sige, skal man træffe en politisk beslutning om, hvor meget de her får i løn? Ja, det mener jeg, at vi bliver nødt til at gøre. Vi bliver nødt til at tage stilling til, om den store del af kommunal budgettet, som ligger og har med at gøre med lønninger, om vi ikke også har en politisk holdning til, hvordan de skal bruges. Vi kan ikke bare overlade det til djøf erne, som så skal sidde og forhandle med sig selv om, om de kan blive enige om, hvad de skal have i løn. Det er jo ret tydeligt, hvad resultatet bliver der. De kan hurtigt blive enige om, at de skal have en god løn, og en høj løn, og en højere løn, og nogle gode vilkår. Der bliver vi nødt til som politikere at tage et ansvar. Og jeg kunne godt tænke mig at få et samlet overblik over, måske en debat i Økonomiudvalget omkring det her. Og derfor ønsker vi den her sag sendt i Økonomiudvalget. Fordi vi gerne vil have et helt overblik over, hvad er de økonomiske konsekvenser? Hvor meget bruges der på ledere og på chefniveau? Vi vil godt have en orientering om, hvor mange ligger der af lønninger, som ligger på plus ? Hvor mange har vi i de 6

7 forskellige lønindeks? Jeg tror, der mangler fra politisk side, jeg har ikke det fulde overblik over det, og jeg tror heller, at der er ret mange andre politiske partier, som har overblikket over, hvordan vores lønstruktur ser ud i Aarhus Kommune. Det synes jeg, at vi har en forpligtigelse til at have, fordi det er os, der træffer beslutninger om, hvordan alle penge skal bruges, som vi skraver ind. Tak. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jamen, det er udmærket med en behandling i Økonomiudvalget, det ligger vi da også gerne stemmer til. Der vil jo altid være ulighed i løn, ulighed i ansvarsområder, ulighed i opgaver, og derfor vil der også være et løngab. Vi er ikke så specielt skræmte over et løngab, så længe at de lavest lønnede får en ordentlig løn, det er sådan set det, der har vores fokus i den her sammenhæng. Men vi synes heller ikke omvendt set, at lønningerne på de øverste lag bare skal stikke af, og derfor er det også meget fornuftigt den indstilling, der ligger her foran. Vi synes imidlertid, at resultatløn er et redskab, vi sådan set stadigvæk skal forbeholde os muligheden for at kunne bruge. Der sker ikke noget ved at have nogle sunde incitamentsstrukturer en gang imellem, og der er løn altså også et ikke uvæsentligt incitamentsstruktur at have med i diskussionen om, hvilke mål vi gerne vil opnå. Og derfor kan vi sådan ikke umiddelbart støtte ændringsforslaget om resultatløn, fordi der kan godt ligge nogle muligheder i det. Og så skal man også bare gøre sig klart, at hvis man vælger at sige, vi vil ikke have nogle tjenestemandsansatte overhovedet, så skal vi også bare være bevidste om, hvad en tjenestemandsansættelse i løn jo er en billigere ansættelsesform, og jo faktisk kan være med til at mindske lønpresset. Der er også nogle andre elementer i tjenestemandsansættelsen, blandt andet omkring nogle afskedigelsesprincipper og andet, som er en del af det, men det er altså også nogle følger af at holde en beslutning om at fjerne tjenestemændene fuldstændigt. Det skal man være bevidst om. Det der jeg synes er den positive langsigtede gevinst af den her diskussion, det er, at magistraten nu kontinuerligt får et andet fokus på direktørernes præstation som direktørkollegium, og at vi har besluttet os for at have, som det ledelsesrum magistraten er, også et fokus på, hvordan går det egentligt i forhold til den øverste administrative ledelse i Aarhus Kommune, i forhold til den forventning vi som øverste politiske ledelse kan have til det? Det tror jeg kan blive en ret afgørende del af den fremtidige diskussion omkring, hvad vi ønsker at opnå, og den ser vi i hvert fald også meget frem til. Men udmærket med en udvalgsbehandling, det skal der altid være plads til. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om at fjerne tjenestemænd. Jeg har sagt, at hvis man søger en stilling i Aarhus Kommune som direktør, så skal man vide, at man kan ikke blive ansat på tjenestemandslignende vilkår. Vi har besluttet i Aarhus byråd, at vi ikke ansætter tjenestemænd mere, så må 7

8 det også gælde på direktørniveau. Det er et forkert signal at sende til vores personale, du kan ikke blive ansat som tjenestemand, men det kan din direktør. Det synes jeg ikke er rimeligt. Og så vil jeg også gerne pointere, at jeg har sagt, at folk som havde sammenlignede arbejdsvilkår eller arbejdsrelaterede ting fik en rimelig lige løn. Jeg vil da godt tillade mig her at sige, at borgmesterens afdeling den er lønførende i allerhøjeste grad. Det er vi nogle afdelinger, der ikke kan leve op til. Kommer man ned i borgmesterens afdeling så får man en højere løn end andre steder i kommunen. Og det kunne jeg da godt tænke mig at få en undersøgelse af, hvorfor gør man det? Borgmesterens afdeling det er sådan set den mindste afdeling af dem alle sammen. Så det er synes jeg virker højest besynderligt. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi lige fik med ind over det hele. Men det var så lige det der med tjenestemændene, at jeg ville pointere. Vi har ikke bedt om at få dem fjernet. Men jeg synes, at vi skal have nogle rimelig vilkår. Så vil jeg godt lige, når den nu skal i Økonomiudvalget, så vil vi godt have et notat på eller et svar på, hvilken og hvor der sidder kommunikationsmedarbejdere, der får en million i løn? Det synes jeg også er urimeligt, hvis der er nogen steder, de gør det. Det er i hvert fald ikke i MSO, men jeg skal ikke kunne svare på, om det er i borgmesterens afdeling. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg er dækket ind af Jette Skive. Jeg ville også gerne have spurgt til, hvor der er en kommunikationsmedarbejder, der får en løn til en million. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jamen lad os da endelig åbne en lønklapjagt på enhver, der får en løn, vi synes kan være for meget. Åbne lønlister i hele Aarhus Kommune, så kan vi da gå rundt og måle og veje, om vi synes, at den enkelte medarbejder, uanset hvor i organisationen det er, om de er pengene værd. Så kan vi jo gøre det til genstand for politisk debat, simpelthen byrådets 31 medlemmer at vurdere, så kan vi jo invitere medarbejderne ind, stille vedkommende i midten og så sige, nåhh du får den løn, gad vide hvad du så er værd. Det er ikke nødvendigvis en tilgang til ledelse, jeg abonnerer på. Men hvis man har behov for at begynde at jagte lønfunktioner omkring, så by all means, gør da det, hvis man synes, det er værdiskabende for Aarhus Kommune. Jeg kan godt forstå, at man får en højere løn i borgmesterens afdeling, fordi det er det overordnede kordinerende led, og der ligger noget andet ansvar og en anden opgave i den sammenhæng. Vi har tidligere diskuteret de her elementer, også i forhold til hvor meget driftsansvar har man, og de diskussioner har vi også stadigvæk til gode, også i forhold til direktørernes generelle lønninger og mange andre elementer. Der ligger meget politik i det. Jeg vil bare sige, at for Det Konservative Folkepartis side ser vi ingen problemer i, 8

9 at den øverste administrative styring af Aarhus Kommune måske også ligger hierarkisk øverst. Og så nu rammer vi jo ind i et ord, som gør rigtig, rigtig ondt i Ligheds-Danmark, og det er ordet hierarkier. Men selvfølgelig er der hierarkier, og selvfølgelig afspejler løn også hierarkier og magtbeføjelser. Sådan vil det jo alt andet lige være. Og uanset at vi så kan have holdninger til, hvem der nu sådan aktuelt sidder på forskellige poster, så må man bare konstatere, at der er selvfølgelig styringshierarkier, og der ligger borgmesterens afdeling øverst. Så så vi gerne, at der sad en anden deroppe, det er en diskussion, vi tager om nogle år. Forhåbentligt lidt længere tid inden det for alvor brager løs. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ej, jeg synes da, at den her diskussion den stikker helt af. Hvad er det for noget at begynde at gå ned i CPRnumre og diskutere det? Lad os nu holde fokus på det, det handler om, hvordan er det, at vi har en fair og ordentlig lønpolitik også i forhold til vores øverste ledelse. Og så lad os stille nogle krav til de medarbejdere. Og så skal det være sådan, kan man ikke løse de opgaver, man bliver stillet, jamen så må der jo andre til at gøre det. Og lad os have det fokus i fællesskab. Og det er jo også en til Thomas Medom, at der slår på tromme for, kan vi bare blive ens alle sammen, og stort set få det samme i løn, og vi kan ikke se, hvem der har ledelsesansvaret, og vi skal da slet ikke stille nogle krav til dem om, eksempelvis målbarhed om hvor dygtig man er til at motivere sine medarbejdere om at komme på arbejde, så vi har så lav sygefravær som overhovedet muligt. Noget der ville give bundlinje til kommunen hver eneste dag. Men det er jo den måde at se tingene på, pege opad, hvor at der er nogle, der har taget et ansvar med de omkostninger, det har, men også med den løn det har. Det er for nemt og for billigt. Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg vil bare slå helt fast, at byrådet selvfølgelig ikke skal gå ned i løn på CPR-nummerniveau. Når jeg også blander mig i den del af debatten, så er det fordi, jeg er fuldstændig overbevist om, at Lars Bojes indlæg ikke er sandt at der ikke er en kommunikationsmedarbejder, der får en million i løn. Det er rigtigt, at vi har en forvaltningschef, der er journalistuddannet, og dermed også får en løn efter sit ansvar, det synes jeg er fuldstændig naturligt, og derfor synes jeg, at der er brug for at påstanden enten bliver dokumenteret, eller at den bliver gravet i jorden. Så er det jo interessant, at Venstre de fortsætter med at argumenterer for, at løngabet skal fortsætte, at uligheden skal fortsætte, og at vi i øget grad skal bruge et redskab, som der jo ikke er dokumentation for, at det virker. Der er til gengæld adskillige eksempler på, at resultatløn ikke virker, at det bliver brugt i groteske eksempler, hvor det har kørt en organisation galt, som vi senest har set med SKAT og hvordan deres ITsystem er blevet implementeret. Selvfølgelig er der lønforskelle i en organisation. Vi er bare uenige i, at det løngab, som vi jo også senest i en ti-dages forespørgsel har fået dokumenteret, er vokset i Aarhus Kommune, at i stedet for at det skal 9

10 fortsætte med at vokse, så skal vi sætte en stopper for det. Det kunne måske endda blive en lille smule mindre. Selvfølgelig er der forskel i, hvor mange timer man arbejder, der er forskel på, om man er almindelig lønmodtager, eller om man har chefansvar. Det er helt naturligt. Vi synes bare, at det er sundt, at uligheden ikke vokser, at den bliver mindre end den er i dag. At Venstre så gerne vil have en større ulighed, det synes jeg jo er en helt legitim politisk holdning. Vi tror bare, at det er både en dum måde at bruge skatteborgernes penge på, vi tror også, at det skaber en mindre sammenhængskraftig organisation, og vi tror simpelthen også på, at det simpelthen er spild af penge, som kunne bruges bedre til at løse kerneopgaven. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Vi er heller ikke tilhænger af, at man skal gå ned på CPR-niveau. Jeg har ikke hørt, at der er nogen, der har sagt, at vi skulle det. Men det her det er altså ikke hierarkisk opbygget, det er byrådet, der beslutter. Og det er også byrådet, der beslutter lønniveauet hele vejen ned, lige fra borgmesterens afdeling til den næste afdeling hele vejen igennem. Så det har ikke noget med hierarki at gøre. Det er ikke hierarkisk det her. Det er underlagt byrådet i den sidste ende. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen jeg vil meget gerne honorere SF, og det vil jeg så vælge at gøre til Økonomiudvalgsmødet, jeg ønsker ikke at stå her i byrådssalen og bruge bestemte navne eller personer, men på det lukkede møde i Økonomiudvalget, så kan SF jo på det kommende byrådsmåde bekræfte eller afbekræfte det, jeg så er kommet med. Det vil jeg meget gerne gøre. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Med undtagelse af nogle enkelte lag, så må jeg bare gøre det klart, at det ikke er byrådet, der fastsætter lønningerne i Aarhus Kommune. Det er overenskomsterne. Så det er jo noget forvrøvlet sludder det andet at sige, at det er byrådet, der fastlægger lønningerne i Aarhus Kommune. Det er jo overenskomsterne, så enkelt er det jo. Med undtagelse af de ledelseslag vi lige her og nu har på debat. Godt. For det første tror jeg, at det er værd at notere sig, at der faktisk er ret stor enighed om, hvordan vi skal lande den konkrete sag, som vi behandler her i dag. Og så vil jeg egentligt bare anmode om, at man er meget varsom i den her diskussion fremadrettet, fordi det her skal jo ikke være båret af, hvordan konkrete enkelte medarbejderes løn og løndannelse har fundet sted og ser ud i dag. Det skal være båret af de principper, vi vil have til at være gældende i det omfang vi i øvrigt har indflydelse på det, for det er jo helt rigtigt som den konservative ordfører påpeger, at en meget stor del af løndannelsen ligger uden for Aarhus Byråd. Vi har jo delegeret vores kompetence til KL som vores arbejdsgiverorganisation. Det kan man godt 10

11 vælge at tage tilbage igen, det vil jeg fraråde, for der er vi altså op mod nogle faglige organisationer, som jo altså er beredte til tænderne, fordi det er deres opgave. Så tror jeg, at vi ville få en hel anden løndannelse i Aarhus Kommune, og det vil blive lidt dyrere for os grundlæggende. Så jeg tror, at den del af arbejdsgiverforpligtigelsen ligger trygt og godt hos KL. Jeg er helt overbevist om, at KL vil varetage den opgave med stor nidkærhed, det synes jeg efterhånden, at man har bevist. Når det er sagt, så er det selvfølgelig relevant at diskutere lønniveauer, og vi har jo også løbende lejlighed til at gøre det, det er en del af vores personaleredegørelse, hvor vi kigger på, hvordan har lønudviklingen været, holdt op imod de overenskomster der har været og de forskellige niveauer. Så det synes jeg sådan set til stadighed er vigtigt at have med i overvejelserne som et blandt mange elementer, der er vigtige for, at vi har en både en effektiv drevet kommune, men jo også en kommune, det er attraktivt at være medarbejde i. Både fordi der forhåbentligt er et rigtig godt arbejdsmiljø, fordi man har nogle dygtige ledere, fordi man har nogle kompetente medarbejdere, men også fordi at der er en løn, der svarer til de kompetencer og de evner og ansvar, man har, og de arbejdsopgaver man varetager. Jeg synes, det er en rigtig god ide med en udvalgsbehandling, også fordi der dybest set sådan måske er brug for at hæve vores fælles vidensniveau i forhold til, præcis hvordan det ser ud, og det får man lejlighed til at gå ned i dybden i forbindelse med en Økonomiudvalgsbehandling. Hvis der er nogle spørgsmål, man gerne vil have belyst, nu er der rejst nogen, vi har sikkert fanget de fleste, men hvis der er nogle yderligere spørgsmål, så send dem, så vi kan have dygtige, velkvalificerede både ledere og medarbejdere til at besvare spørgsmålene i borgmesterens afdeling eller andet steds, hvor der er også er kompetente medarbejdere. Men træd nu varsomt i den her diskussion. Også bare sådan lige for at få proportionerne på plads i forhold til det her med overmålsansættelser. Det er ikke sådan, at vi har haft medarbejdere eller ledere i hobetal ansat i overmålsansættelse, jeg har kun kendskab til tre, hvoraf det ene overmål enten er udløbet eller på vej til at udløbe, eller det er faktisk to af dem, og der er så et tilbage. Men lad det nu ligge. Jeg lytter mig til, at der er flertal for den indstilling, der ligger. Jeg lytter mig til, at der er ikke flertal for Dansk Folkepartis forslag om, at man ikke kan ansætte på tjenestemandsvilkår, hvis man kommer fra en tjenestemandsstilling. Og jeg lytter mig også til, at der ikke er flertal for det ændringsforslag, der er stillet af SF. Og i parentes bemærket har jeg forstået det således, at det kun er fremsendt af SF og at man har copipastet fra et andet beslutningsforslag og været lidt hurtig på aftrækkeren i fremsendelsen af ændringsforslaget. Det er det, jeg lytter mig til. Hvis der er et ønske om konkrete afstemning om det, så kan vi selvfølgelig godt gøre det. Men ellers er jeg ret sikker på, at det er der, det ender. (Snak i salen) Når ja, det er selvfølgelig sendt i udvalg, det er mig, der prøver at gå lidt for hurtigt frem. Tak for det. Godt, nu er afstemningstemaet skitseret til næste gang. Godt, tak for det. Vi sender sagen til behandling i Økonomiudvalget. 11