Offensiv global markedsføring af Danmark. Oplæg til handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offensiv global markedsføring af Danmark. Oplæg til handlingsplan"

Transkript

1 Offensiv global markedsføring af Danmark Oplæg til handlingsplan Regeringen, januar 2007

2 Offensiv global markedsføring af Danmark Oplæg til handlingsplan for markedsføring af Danmark Side 2

3 Indhold Indhold... 3 Forord... 4 Resumé Indledning Indsatsens mål Analyse af kendskabet til Danmark Danmark ikke videre kendt En uklar opfattelse Et grundlæggende positivt billede Danmark har meget at byde på Erfaringer fra udlandet Moderne og tilpassede virkemidler Tværgående indsats Danmark som kreativ nation Danmark som turistmål og konferencevært Danmark som uddannelsesland Danmark som investeringsland Modernisering af eksportfremmeindsatsen Initiativbeskrivelser Tværgående indsats initiativer Danmark som kreativ nation initiativer Danmark som turistmål og konferencevært initiativer Danmark som uddannelsesland initiativer Danmark som investeringsland initiativer Modernisering af eksportfremmeindsatsen initiativer...59 Appendiks 1: Kvalitativ analyse af kendskabet til Danmark Side 3

4 Forord Danmarks velstand bygger på, at vi har en åben økonomi med en betydelig handel. Vi deltager flittigt i den internationale arbejdsdeling. Og vi påvirkes på godt og ondt af udviklingen i resten af verden. Denne udvikling hvor vi påvirkes mere og mere af begivenheder i resten af verden betyder, at vi mere end nogensinde før er afhængige af, hvad man i resten af verden mener om Danmark og vores styrker og værdier. Deraf følger også, at udlandets kendskab til vore styrker og værdier fremover bliver stadig vigtigere for vores muligheder for at klare globaliseringens udfordringer. Derfor lancerer regeringen nu en samlet handlingsplan for en offensiv global markedsføring af Danmark. Målet er at sikre, at omverdenen har et klart og positivt billede af Danmark, så vi fortsat står stærkt i den stigende internationale konkurrence om højt kvalificeret arbejdskraft, turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Danmark har i dag et godt omdømme i det meste af verden. Opgaven er derfor ikke at give Danmark et helt nyt image. I stedet skal vi bygge videre på det gode omdømme, vi allerede har. Især skal vi udbrede kendskabet til vores styrker og kompetencer til flere. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får førstehåndskendskab til Danmark og danskerne. Vi skal ud og møde verden mere. Og vi skal invitere verden til at møde os. Handlingsplanen indeholder 26 målrettede initiativer, og der er tale om en styrkelse af markedsføringsindsatsen med mere end 400 mio. kr. de næste fire år. Dermed er det ambitionen, at Danmark kommer til at stå endnu stærkere i den globale økonomi fremover. Med globaliseringsstrategien er Danmark blevet rustet stærkere til globaliseringens udfordringer. Nu skal vi fortælle omverdenen om det. For først når omverdenen også ved, hvad vi kan, høster vi det fulde udbytte af alt det, Danmark har at byde på. Regeringen Side 4

5 Resumé Denne handlingsplan skal skabe et klart og positivt billede af Danmark i udlandet, så vi også fremover står stærkt i den globale konkurrence om kreative og kompetente medarbejdere, turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Målet er, at kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i 2015 skal være i top 10 blandt OECD-landene og de nye vækstlande. Danmark lå i efteråret 2006 nummer 14. Analyserne viser, at Danmark i det meste af verden ikke er særligt kendt, og at billedet af Danmark er uklart. Det er tilfældet til trods for, at en række internationale sammenligninger af landes styrker viser, at Danmark har meget at byde på fx har vi et godt forretningsklima, et fleksibelt arbejdsmarked og stor økonomisk lighed, ligesom vi har en række erhvervsmæssige styrkepositioner. Danmarks store potentiale udnyttes dermed ikke fuldt ud, og der er derfor særligt brug for en indsats, der øger kendskabet til Danmarks styrker og værdier. Analyserne af hvordan man i udlandet opfatter Danmark og erfaringerne fra andre lande viser, at der er behov for at forny og forbedre den måde, Danmark markedsføres. Vi skal derfor styrke indsatsen med følgende virkemidler: Der skal satses på at skabe og promovere flere og mere markante begivenheder af internationalt format. Koordinationen af markedsføringsindsatsen skal styrkes. Der skal skabes mere synergi mellem offentlige og private aktører og både erhvervsliv, kulturliv og almindelige borgere skal i højere grad inddrages. Ved hjælp af en fælles kommunikationsplatform skal der kommunikeres et mere klart og stringent billede ud til resten af verden under behørig hensyntagen til de enkelte målgrupper. Danmark har en række globale styrkepositioner, men de skal bruges mere aktivt i markedsføringen, end tilfældet er i dag. Indsatsen skal være direkte, målrettet og tilpasset de relevante målgrupper i udlandet. Konkret lægges der op til, at regeringen sætter ind både med en række tværgående initiativer samt med en målrettet indsats inden for fem særlige områder. Side 5

6 Den tværgående indsats skal særligt sikre en mere koordineret markedsføring og mere slagkraftige initiativer og aktiviteter. Indsatsen omfatter bl.a. et samlet DanmarksInitiativ. Hovedelementet er etablering af Markedsføringsfonden Danmark, der skal støtte større, perspektivrige arrangementer og initiativer, der bidrager til at styrke kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i udlandet. Samtidig er det vigtigt, at markedsføringsindsatsen samordnes bedre. Der etableres derfor en tværministeriel styregruppe bestående af departementscheferne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (formand), Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, der får til opgave at sikre styrket koordination af arbejdet og overvåge fremdriften i den samlede indsats. Fonden og styregruppen sekretariatsbetjenes af en tværministeriel taskforce, der skal bidrage til at styrke koordinationen. Taskforcen forankres i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derudover gøres public diplomacy som er aktiviteter rettet direkte mod meningsdannere og beslutningstagere i andre lande til et selvstændigt indsatsområde forankret i Udenrigsministeriet. Endelig iværksættes en styrket indsats i forhold til den internationale presse, der udvikles en digital Danmarksfilm, og Danmark sikres større synlighed på internettet. Markedsføringen af Danmark som kreativ nation skal ligeledes styrkes. Dansk design og arkitektur skal markedsføres internationalt gøres til sportsår i Danmark, og danske kreative kompetencer skal markedsføres på vigtige markeder gennem målrettede fremstød, der kombinerer kultur og erhverv i partnerskaber mellem offentligt og privat. Endelig skal Danmark gøres mere tilgængeligt og attraktivt som arbejdsland. Som turistmål har Danmark en udfordring med fortsat at udvikle turismeproduktet og tiltrække nye målgrupper. I de senere år har der således været en tilbagegang i antallet af udenlandske overnatninger. Indsatsen for at markedsføre og synliggøre kystturismen, storbyturismen og erhvervsturismen skal derfor styrkes. Samtidig skal det sikres, at visumregler og administration ikke udgør en unødvendig stor hindring for de turister, der ønsker at besøge Danmark. Som uddannelsesland er Danmark forholdsvist ukendt. Samtidig kommer relativt få udenlandske studerende til landet, selvom de Side 6

7 studerende, der kommer til Danmark, er meget tilfredse med deres ophold. Der skal derfor igangsættes en samlet international markedsføringsindsats. Samtidig skal Danmark blive bedre til at bruge det aktiv, udenlandske studerende udgør. De udenlandske studerende skal bl.a. have bedre muligheder for praktik og studiejob og for at søge job i Danmark efter endt uddannelse. Endelig skal det sikres, at også velkvalificerede studerende fra udviklingslande får mulighed for at studere i Danmark. Som investeringsland er det afgørende for et lille land som Danmark, at der løbende er en markant og fokuseret indsats rettet mod de relevante investorer i udlandet. Der iværksættes derfor et samlet initiativ, der skal styrke markedsføringen af Danmark som investeringsland. Samtidig oprettes en kvikskranke, der skal hjælpe de virksomheder, som allerede har valgt at investere i Danmark. På eksportfremmeområdet er der i lyset af globaliseringens udfordringer behov for en styrkelse og yderligere modernisering af den danske indsats. Det indebærer konkret oprettelse af nye etableringsinkubatorer og handelskontorer på væsentlige markeder, indførsel af nye rådgivningsværktøjer, styrket rådgivning til innovative SMV ere og en udvidelse af sektorspecialiseringen. Der gennemføres en samlet evaluering af indsatsen i 2010, hvor der følges op på effekten af de enkelte initiativer samt på fremdriften i arbejdet. Den samlede indsats fremgår af figur 1 på næste side. Side 7

8 Figur 1: Initiativer indsats i mio. kr I alt Tværgående initiativer DanmarksInitiativet (Markedsføringsfonden Danmark og styrket koordination) 24,0 27,0 27,0 32,0 110,0 Styrket international presseindsats 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 Public diplomacy 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 Styrket brug af internettet til markedsføring af Danmark 3,5 2,5 2,5 2,5 11,0 Den Digitale Danmarksfilm* Danmark som kreativ nation International Design Week Denmark 8,5 4,0 6,0 3,5 22,0 The Danish Year of Sports ,5 3,0 4,0 0,5 10,0 EXPO 2008 i Zaragoza* Kombinerede kultur-erhverv fremstød 4,0 3, ,0 Indsats rettet mod velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft 0,5 0, ,0 DK som turistmål og konferencevært Styrket indsats for kystturismen 7,0 7,0 8,0 8,0 30,0 Styrket indsats for markedsføring af storbyturismen 5,0 6,0 6,5 6,5 24,0 Samlet indsats for tiltrækning af internationale konferencer 4,5 5,0 5,0 5,0 19,5 Særlige indsatsområder Hurtigere visumadministration for turister og erhvervsrejsende* Danmark som uddannelsesland Samlet indsats for international markedsføring af Danmark som uddannelsesland 6,5 9,0 9,0 9,0 33,5 Bedre praktik- og jobmuligheder for udenlandske studerende i Danmark* Netværk for tidligere udenlandske studerende i Danmark* MBA-stipendier til ledere fra udviklingslandene* Nemmere og hurtigere adgang til Danmark for kvalificerede udenlandske studerende* Danmark som investeringsland Styrket investeringsfremmeindsats 8,0 10,0 10,0 12,0 40,0 Kvikskranke for udenlandske virksomheder 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Modernisering af eksportfremme Lettere etablering af datterselskaber på vigtige eksportmarkeder 2,0 0,0 0,0 0,0 2,0 Styrket markedsføring af Danmark i de største vækstøkonomiers kommercielle kraftcentre 2,0 4,0 4,0 4,0 14,0 Markedsføring af innovative og værdibærende SMV ere 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0 Nye innovative værktøjer til moderniseret eksportfremmeindsats* Mere specialiseret eksportrådgivning til danske virksomheder på vigtige eksportmarkeder 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0 Total Note *: Disse initiativer er enten udgiftsneutrale eller finansieres på anden vis end gennem puljen til markedsføring af Danmark Side 8

9 1. Indledning Danmark vil vinde på bedre kendskab Kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i udlandet er vigtigt for Danmarks evne til at løfte globaliseringens udfordringer. Derfor lanceres en offensiv og sammenhængende indsats for markedsføring af Danmark. Målet er, at kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i 2015 skal være i top 10 blandt OECD-landene og de nye vækstlande. Globaliseringen betyder, at vi knytter flere og flere forbindelser på tværs af landegrænserne. Handlen stiger. Kulturudvekslingen øges. Og nye muligheder og konflikter opstår. Samlet er det en god udvikling for Danmark, for vi er et af de lande i verden, der står bedst rustet til at møde globaliseringens udfordringer. Danmarks udgangspunkt er stærkt. Med Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fra juni 2006 og Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra november 2006 er grunden lagt til også at sikre Danmarks fremtidige konkurrenceevne gennem markante investeringer i uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Samtidig giver Udenrigsministeriets analyse, Den grænseløse verden, en solid ramme for en styrket dansk tilstedeværelse i globaliseringens brændpunkter og håndtering af de særlige nye udfordringer, der opstår der. De konkrete gevinster kommer dog først fuldt i hus, når både vi selv og de relevante målgrupper i udlandet også er klar over, hvad danskerne kan. Plejen af kendskabet til vores kompetencer og værdier er således væsentlig for Danmarks muligheder for at klare sig fremover i globaliseringen. Internationale målinger af opfattelsen af andre lande viser, at Danmark ligger i midterfeltet, og at omverdenen ikke har et særligt klart billede af Danmarks styrker og kompetencer. Turismen i Danmark oplever ikke samme vækst som i andre lande. Når det gælder evnen til at tiltrække investeringer, klarer vi os ikke helt så godt som de bedste lande heller ikke når man tager højde for vores Side 9

10 størrelse. Og på trods af, at danske virksomheder oplever fremgang på eksportmarkederne, står vi ikke stærkt på de store vækstmarkeder i bl.a. Asien og Østeuropa. Regeringen fremlægger derfor en handlingsplan for en offensiv global markedsføring af Danmark med 26 konkrete initiativer Indsatsens mål Hensigten er at skabe et klarere og mere positivt billede af Danmark på de områder, hvor det giver konkrete fordele i den internationale konkurrence om højt kvalificeret arbejdskraft, turister, studerende, investeringer og globale markedsandele. Konkret er målet, at kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i 2015 skal være i top 10 blandt OECD-landene og de nye vækstlande. Planen omfatter derfor både en tværgående indsats og en række initiativer inden for fem områder, hvor et bedre kendskab til Danmarks styrker og kompetencer i særlig grad vil være til gavn for Danmark. Mål og indsatsområder er illustreret i nedenstående figur 2. Figur 2: Mål og indsatsområder Tværgående initiativer Særlige indsatsområder Danmark som kreativ nation Mål: I 2015 skal kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer være i top 10 blandt OECD-landene og de nye vækstlande Organisering Koordinering Tværgående begivenheder Danmark som turistmål og konferencevært Danmark som investeringsland Danmark som uddannelsesland Modernisering af Danmarks eksportfremme Inden for de fem indsatsområder er målene følgende: Side 10

11 o At styrke kendskabet til Danmark som kreativ nation. Målet er både at bane vejen for større afsætning af kreative danske produkter og vise omverdenen, at Danmark er et godt sted at leve, bo og arbejde for kreative mennesker fra hele verden. o At styrke kendskabet til Danmark som turistmål og konferencevært. Formålet er her at bidrage til øget vækst i turismen, samt til at udvide Danmarks internationale netværk. o At styrke kendskabet til Danmark som investeringsmål. Formålet er at tiltrække flere videnstunge udenlandske investeringer til Danmark, der skaber arbejdspladser og vækst. o At styrke kendskabet til Danmark som uddannelsesland. Formålet er at tiltrække flere kvalificerede udenlandske studerende. Samtidig skal Danmark blive bedre til at drage nytte af det potentiale, udenlandske studerende udgør. o At modernisere eksportfremmeindsatsen, så den mere effektivt åbner døre og skaber nye muligheder for dansk erhvervsliv. Formålet er et øge danske virksomheders eksport. Side 11

12 2. Analyse af kendskabet til Danmark Danmark er ikke særlig kendt Analyserne viser, at Danmark i det meste af verden ikke er særlig kendt, og at billedet af Danmark er uklart. Men når der er et billede af Danmark, er grundholdningen positiv. Samtidig viser en række internationale undersøgelser, at Danmark har meget at byde på. Arbejdet med at markedsføre Danmark tager udgangspunkt i et omfattende analysearbejde, der omfatter både kvantitative og kvalitative undersøgelser af kendskabet til Danmark i udlandet og studier af mere end 10 andre landes erfaringer med markedsføring. Det samlede analysegrundlag fremgår af figur 3. Udlandets syn på Danmark i dag er naturligvis en vigtig brik i fundamentet for den fremadrettede markedsføringsindsats. Samtidig er det vigtigt, at det billede, der skal sendes ud i verden, også er i tråd med, hvordan danskerne ser sig selv. Der er derfor blevet lagt stor vægt på at inddrage danske og udenlandske eksperter og interessenter. Med det udgangspunkt er der gennemført en række analyser, som tilsammen giver et detaljeret og nuanceret billede af udlandets syn på Danmark, vores væsentligste styrker og svagheder samt danskernes egne og ofte meget forskellige bud på hvad der er godt og positivt ved Danmark. Analysegrundlaget kan findes på 1 På baggrund af de gennemførte analyser tegner der sig et billede af, hvordan det står til med kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer. Det er imidlertid ikke nok blot at se på kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer i sig selv. 2 I undersøgelsen fokuseres der derfor i denne sammenhæng både på det samlede kendskab til Danmark og på kendskabets karakter. Side 12

13 Figur 3: Grundlaget for udarbejdelse af handlingsplanen Fakta om Danmark Danmarks udrustning ifølge internationale benchmark En samling af internationale benchmark viser, hvad Danmark reelt kan byde på 1) Den eksisterende markedsføringsindsats En kortlægning af de initiativer, som ministerierne har i dag Analyse af kendskabet til Danmark i udlandet Kvalitativ interviewundersøgelse 150 personer har medvirket i grundige personlige interview, gruppeinterview og telefoninterview Interviewene dækker 10 lande: Storbritannien, Sverige, Tyskland, Polen, Rusland, Indien, Kina, Sydkorea, Brasilien og USA 1) Analyse af nation branding Andre landes erfaringer Analyse af markedsføringsindsatsen i 10 udvalgte lande 1) Eksperter Dialog med danske og udenlandske branding-eksperter R * * * Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt personer i 35 lande 2) * * * Medieanalyse Analyse af omtalen i engelsk- og spansksprogede aviser Analyse af Danmarks tilstedeværelse på internettet 1) DK Dialog med eksperter og interessenter Temamøder 7 møder om... Andre landes erfaringer med nation branding Danmarks udgangspunkt styrker og værdier Investeringer Turisme Danmark som kreativ nation Uddannelse Eksport Mere end 300 har deltaget i direkte dialog Det gælder eksperter, ressourcepersoner og interessenter fra organisationer og markedsføringsaktører En stor del af baggrundsmaterialet kan findes på hjemmesiden Det gælder analyserne markeret med 1) der indgår i Denmark : Perceptionsanalyse og anbefalinger til en offensiv global markedsføring af Danmark, ReD Associates, oktober 2006 og analysen markeret med 2) et resumé af Anholt Nation Brand Index, GMI, andet kvartal 2006 Den samlede konklusion er kort fortalt at Danmark i dag ikke er særlig godt kendt i udlandet. Men samtidig viser en bred vifte af Side 13

14 internationale undersøgelser, at Danmark reelt har rigtig meget at byde på. Der er derfor ekstra god grund til at gøre en offensiv indsats for at markedsføre Danmark. Konklusionerne uddybes i de følgende afsnit Danmark ikke videre kendt Analyserne viser, at det generelle kendskab til Danmark er begrænset. I interviewundersøgelsen blandt 150 mennesker i udlandet, der har en forbindelse til Danmark, ved personerne ofte en del om danske forhold inden for deres egen branche. Men som regel ved de ikke ret meget andet om Danmark. Konklusionen understøttes af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen om 35 landes brands med mere end deltagere, det såkaldte Anholt Nation Brand Index. Danmark er først og fremmest kendt for fødevarer og en velfungerende og ukorrupt offentlig sektor, men ellers ikke for ret meget andet. Hvad angår det generelle kendskab til styrker og kompetencer ligger Danmark således i mellemgruppen af de 35 lande efter blandt andre Sverige, Norge, Tyskland og Schweiz. Se tabel 1. Tabel 1: Nationers brands rangordning af 35 lande 1. Storbritannien 13. Norge 25. Indien 2. Canada 14. Danmark 26. Sydkorea 3. Tyskland 15. New Zealand 27. Mexico 4. Schweiz 16. Belgien 28. Ægypten 5. Italien 17. Irland 29. Tjekkiet 6. Frankrig 18. Portugal 30. Polen 7. Japan 19. Kina 31. Malaysia 8. Sverige 20. Rusland 32. Sydafrika 9. USA 21. Ungarn 33. Estland 10. Australien 22. Brasilien 34. Indonesien 11. Spanien 23. Singapore 35. Tyrkiet 12. Holland 24. Argentina Kilde: Anholt Nation Brand Index, GMI, andet kvartal 2006 Samtidig viser undersøgelsen, at den faktor, der mere end noget andet afgør udlændinges kendskab og holdning til Danmark, er, om de har været i direkte kontakt med Danmark eller danskerne. Hvis Danmarks brand udelukkende blev vurderet af de personer, der har et personligt kendskab til Danmark, ville det således være på højde med de bedste i verden, kun overgået af Storbritannien og Canada. Se figur 4. Side 14

15 Figur 4: Kendskab til Danmark fører til positiv vurdering Rangorden Vurderingen af Danmark blandt de udlændinge, der har været i Danmark Vurderingen blandt tilfældige udlændinge Kilde: Anholt Nation Brand Index, GMI, andet kvartal 2006 Det betyder, at et styrket kendskab til Danmark med stor sandsynlighed vil forbedre vores brand næsten tilsvarende. Det svage kendskab hænger formentlig tæt sammen med, at Danmark er meget lidt synlig i den internationale presse. Som det fremgår af tabel 2, er Danmark blandt de lande i undersøgelsen, der får mindst opmærksomhed i engelsk- og spansksprogede aviser verden over. Det samme gælder på internettet, hvor der fx er forholdsvist få Google hits på Danmark. Tabel 2. Omtale af lande i internationale medier (2. kvartal 2006) Land Artikler Land Artikler 1. Storbritannien Holland USA Singapore Kina Tjekkiet Canada Sverige Tyskland Polen Frankrig New Zealand Indien Sydkorea Brasilien Sydafrika Mexico Ægypten Japan Malaysia Italien Schweiz Australien Ungarn Spanien Norge Rusland Belgien Irland Danmark Argentina Finland Portugal Island Tyrkiet Estland Indonesien Kilde: Denmark : Perceptionsanalyse og anbefalinger til en offensiv global markedsføring af Danmark, ReD Associates Side 15

16 Danmark fylder som lille land - måske naturligt nok mindre i det internationale mediebillede end mange større lande. Korrigerer man alligevel for landenes indbyggertal, forbedrer det imidlertid ikke billedet væsentligt i forhold til de mindre lande, Danmark normalt sammenlignes med. Den første og mest umiddelbare opgave, der skal løses, som led i arbejdet med at markedsføre Danmark, er således at øge kendskabet til Danmark En uklar opfattelse Ud over det lave samlede kendskab til Danmark viser spørgeskemaundersøgelsen også, at den begrænsede opfattelse, der er af Danmark, i de fleste tilfælde er uklar. Danmark er ganske vist kendt i udlandet for en veludviklet offentlig sektor og fødevarer. Dansk smør, bacon og kager er kendt og respekteret verden over. Men her stopper kendskabet ofte. En del af svarpersonerne mener fx, at vi har en blomstrende bilindustri, og de færreste har kendskab til, hvad Danmark har at byde på, når det gælder kultur. Indtrykket bekræftes af interviewundersøgelsen. Hverken inden for turisme, investering, eksport, kultur og historie eller uddannelse og forskning er der en markant, klar og entydig dansk profil, der formår at trænge igennem bredt i udlandet. Kendskabet varierer dog meget alt efter, hvor i verden der spørges. I landene helt tæt på (fx Tyskland og Sverige) har interviewpersonerne et rimeligt tidssvarende billede af Danmark. Kommer man lidt længere væk geografisk og kulturelt, fx til USA og Rusland, tegner der sig et billede, der mere ligner Danmark i 50 erne med velfærdsstatens fremvækst, klassisk dansk design og godt smør og bacon. Endelig bliver billedet i Kina, Brasilien og Sydkorea endnu mere uskarpt og fortidigt. Her er det vikinger og H.C. Andersen, der forbindes med Danmark. Det er der ikke i sig selv noget galt i. H.C. Andersen og fødevarer er gode ting, som det er positivt, at Danmark forbindes med. Problemet er, at billedet af det moderne danske samfund står meget uklart i udlandet. Det er en udfordring, når vi gerne vil kendes som et moderne land, der både er et meget attraktivt sted at leve, bo og arbejde, og som samtidig producerer bl.a. biotek, vedvarende Side 16

17 energi, it-løsninger, kvalitetsfødevarer, kultur og serviceydelser i verdensklasse. Det uklare billede er sammen med det lave kendskab de to største udfordringer for arbejdet med at skabe et klart og sammenhængende billede af Danmark Et grundlæggende positivt billede Samtidig er den positive mulighed for Danmark, at når der er et billede af Danmark, så er det i altovervejende grad positivt. Og Danmarks styrker findes på områder, der er relevante og vedkommende for andre samfund og de fleste udlændinge. Konkret er der på baggrund af ca. 150 interview med udlændinge identificeret 16 pointer, der forbindes med Danmark. Fx at danske produkter, services mv. er kendetegnet ved høj kvalitet. Disse temaer er efterfølgende samlet til seks egenskaber, der med både positivt og negativt indhold karakteriserer Danmark. Endelig er disse reduceret yderligere til fire temaer, der er baseret på en bevidst udvælgelse af de positive budskaber, Danmark allerede i dag forbindes med. Både fremgangsmåde og resultater er beskrevet mere udførligt i appendikset til denne plan. De fire temaer er kort fortalt følgende: 1. Danmark er ansvarligt og afbalanceret. Her er omsorg, omtanke, velfærd og stabilitet. Samvittighed og etisk ansvarlighed. Danmark er trygt og ufarligt og repræsenterer det solide, holdbare og hæderlige. Danmark er i harmoni mellem det traditionsrige og det moderne, mellem familieliv og karriere, effektivitet og afslappethed. 2. Danmark er eksklusiv, nichepræget og ambitiøs. Høj kvalitet og godt design er i fokus. Danskernes stræben efter det perfekte gennem konstante forbedringer er en vigtig drivkraft. Danmark er specialiseringens land, hvor vi kombinerer spidskompetencer for at skabe udvalgte løsninger i verdensklasse. Danmark er samtidig uudforsket for de fleste og dermed et avanceret og eksotisk sted for den globale rejsende, studerende eller medarbejder. 3. Danmark er eksperimenterende og modig. Nye idéer udforskes. Frisind og åbenhed giver plads til kreativitet og nytænkning. Danmark er derfor en afprøvning af fremtidens muligheder. På den måde tilbyder Danmark fleksibilitet, udfoldelse og avantgarde. Side 17

18 4. Danmark er enkelhed, renhed, effektivitet. Danmark er velorganiseret. En velsmurt og flittig mekanisme. Tingene virker. Alt overflødigt skrælles bort for at nå til selve essensen på den optimale måde. Sansen for effektivitet er dybest set en søgen efter ro, orden og renhed. 3 Samtidig viser analysen, at Danmark inden for udvalgte nicher allerede i dag har en meget stærk position. Det drejer sig særligt om design, film, miljø- og energiteknologi, fødevarer og en attraktiv samfundsmodel Danmark har meget at byde på Der er meget, der tyder på, at den svage, men grundlæggende positive, opfattelse ikke er grebet ud af luften. Regeringens konkurrenceevneredegørelse, Danmark i den globale økonomi: Konkurrenceevneredegørelse 2006, indeholder en måling af forhold af betydning for Danmarks internationale konkurrencekraft. Heraf fremgår det bl.a., at vi på flere områder er blandt de bedste i verden. Vi er et velstående samfund med høj sammenhængskraft. Danmark er et trygt sted at leve uden de store skel, man finder mange andre steder i verden. Vores arbejdsmarked er samtidig blandt de mest fleksible, ligesom vi har en effektiv offentlig service og en sund samfundsøkonomi. Endelig er Danmark et relativt åbent samfund med stor samhandel med andre lande og mange grænseoverskridende investeringer. Danmark klarer sig samtidig rigtig godt i en række anerkendte internationale benchmarks fra Verdensbanken, The Economist Intelligence Unit, IMD, World Economic Forum m.fl., som det fremgår af figur 5. Det land, der er bedst placeret i hver af de viste undersøgelser, er placeret yderst. Og som det fremgår, ligger Danmark (den kraftige røde streg) yderst og dermed bedst på mange af områderne. 4 Side 18

19 Figur 5: Danmark set gennem internationale benchmarks Forretningsklima E-parathed Indeks for livskvalitet Danmark Finland Sverige BNP pr. indbygger 10 5 Lykke Holland 0 Konkurrencedygtighed Lighed (GINI) Økonomisk frihed Indeks for opfattelse af korruption Human development indeks Kilde: Baseret på Denmark : Perceptionsanalyse og anbefalinger til en offensiv global markedsføring af Danmark. ReD Associates, Danmark har ifølge de internationale undersøgelser rigtig meget at byde på. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at Danmark klarer sig godt både i de fleste internationale undersøgelser af "hårde" parametre som konkurrenceevne, erhvervsklima og BNP pr. indbygger og i forhold til såkaldt "bløde" områder som livskvalitet, indbyggernes lykke og menneskelig udvikling. Flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, er gode på enkelte af områderne. For eksempel klarer Sverige sig også godt i forhold til de fleste bløde områder, men knap så godt på de hårde. Danmark skiller sig i denne sammenhæng ud ved at stå godt på både bløde og hårde områder. Det gør få lande om nogen så godt som Danmark Erfaringer fra udlandet Da konkurrencen om international opmærksomhed er benhård, arbejder næsten alle lande i den vestlige verden og Asien på forskellig vis med national markedsføring. Det er imidlertid meget vanskeligt at udlede én enkelt best practice for, hvordan man markedsfører et land. Årsagen er bl.a., at ressourcerne, den politiske dagsorden og mange andre faktorer varierer meget fra land til land. I Irland er markedsføringsindsatsen fx gået hånd i hånd med gennemførelsen af store strukturelle ændringer, der tilsammen har skabt et fundamentalt anderledes billede af Side 19

20 Irland som erhvervsland. I Sverige og New Zealand satses der mere på løbende at kommunikere billedet af landet ud i omverdenen så effektfuldt som muligt. Og i Tyskland har man i et tæt offentligprivat samarbejde benyttet afholdelsen af fodbold VM til at skabe opmærksomhed om Tyskland under mottoet "Deutschland Land der Idéen". Der findes således ikke én gennemprøvet og direkte anvendelig metode, der sikrer, at et land som Danmark får det størst mulige udbytte af en markedsføringsindsats. Man kan imidlertid på baggrund af de mange udenlandske erfaringer udlede en række klare anbefalinger til, hvad det er vigtigt at tage højde for, når man ønsker at udbygge og forbedre kendskabet til et lands styrker og kompetencer. Det ønskede billede skal afspejle virkeligheden. Man kan ikke bare købe et nyt brand eller et slogan hos et reklamebureau. Budskaberne skal kunne præsenteres forståeligt. Konkurrencen om opmærksomhed er meget stor, så budskaberne skal være lettilgængelige. Indholdet skal være attraktivt. Markedsføringen skal have en stærk appel i forhold til målgruppen. Indholdet skal være differentierende. På turismeområdet lokker mange fx med blå himmel og brede strande. Det gør det svært at skelne den ene destination fra den anden. Indsatsen skal være langsigtet og konsistent. De lande, der har skiftet strategi, budskab eller tilgang for ofte, har skabt mere uklarhed og tvivl om, hvad landet står for. Udfordringen, når et land skal markedsføres, er således at få disse kriterier til at gå op i en højere enhed på den bedst mulige måde. Disse krav er særligt væsentlige for et lille land som Danmark, der ikke i kraft af sin størrelse eller ressourcer naturligt skaber international opmærksomhed. Et af de lande, der har haft størst succes med målrettet markedsføring, er New Zealand. Nøglen har, som beskrevet i boks 1 på næste side, været en vedvarende og troværdig indsats bygget op omkring udvalgte kernebudskaber. Side 20

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

offensiv global markedsføring af Danmark

offensiv global markedsføring af Danmark Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark 2011-2012 November 2010 Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark 2011-2012 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsføring af

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com Det nye VisitDenmark Strategi mod 2017 www.visitdenmark.com Indhold 1. Forord 2. Resumé 3. Baggrund - Hvorfor et nyt VisitDenmark? - Fra bred turismefremme til målrettet markedsføring - Det nye VisitDenmark

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere