Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Transkript

1 Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse af projektet Markruten Holstedruten Digterruten Gallemoseruten Betjent cykelparkeringshus Evaluering Cykelparkeringspladsen ved Grønvej Markruten Holstedruten Betjent cykelparkeringshus Trafiksikkerhed Konklusion

3 2. Indledning Denne evaluering omhandler Trafikministeriets rådighedspuljeprojekt Etablering af cykelruter i Næstved. Midlerne til projektet blev bevilget af Vejdirektoratet i år 2000, og siden da har Næstved Kommune arbejdet med etableringen af cykelruterne. 3. Baggrund for projektet Næstved Kommune har udarbejdet en cyklistplan som blev vedtaget i år Planens formål er at forbedre bymiljøet ved at flytte korte bilture til cykelture. Mere konkret vil kommunen øge antallet af cykelture med 30% frem til år 2009, mens antallet af bilture mindskes. Samtidig skal sikkerheden og trygheden for cyklisterne forbedres. Torv af mosaiksten på Ejlersvej ved Østre Ringvej 3

4 4. Beskrivelse af projektet Med cykelruter menes ruter, hvor der er gjort en særlig indsats, for at cyklister kan rejse mellem to byområder på en hurtig, direkte og sikker måde. Disse særlige ruter indgår sammen med andre stiforbindelser i et sammenhængende stinet for hele kommunen. Formålet med hovedstiruterne er for det første at give et tilbud, som gør det mere attraktivt at benytte cyklen frem for personbilen på ture i byområdet. For det andet skal ruterne forbedre forholdene for de nuværende cyklister og bidrage til, at de fortsat finder det attraktivt at benytte cyklen. En cykelrute kan bestå af både stier i eget tracé, stier langs trafikveje og rute ad lokalvej. De enkelte delstrækninger er bundet sammen af tydelig afmærkning. Etableringen er sket efter ensartede principper, for at give sikre ruter, der er lette at orientere sig efter for cyklisterne. Ved projekteringen og ved anlæg af cykelruterne er der taget særligt hensyn til de handicappedes og de gangbesværedes mobilitet. 4.1 Markruten Den gamle del af Markkvarteret (mellem jernbanen og Østre Ringvej) var før etableringen af Markruten bl.a. kendetegnet ved, at der stort set ikke fandtes cykelstier i området, at vejene gennem området var smalle med ret stor biltrafik, og at der i det hele taget ikke var særlig gode forhold for cyklisterne. Torv af mosaiksten på Ejlersvej ved Lupinvej Formålet med at anlægge en cykelrute gennem Markkvarteret var at forsøge at samle cykeltrafikken på få veje, og til gengæld her tilbyde cyklisterne så gode forhold som muligt. Både med hensyn til fremkommelighed og sikkerhed. Ruten har udgangspunkt ved cykelhuset på Stationsforpladsen og slutter ved Snerlevej. Ruten er placeret midt gennem Markkvarteret med tæt kontakt til Kildemarkskolen samt daginstitutionerne og butikkerne langs Ejlersvej. Fra Stationen forløber ruten ad Stibroen over jernbanen, ad Lollandsvej, Sterkelsvej, Ejlersvej, M-broen, vandtårnspladsen og ad stisystemerne til Snerlevej. Ved Grønvej er der ydermere anlagt et antal cykelparkeringspladser til de mange pendlere. 4

5 I de større kryds er der etableret torve, som sikrer dæmpning af bilernes fart. Markruten er 1,8 km lang og blev åbnet d. 19. september Holstedruten De mange cyklister, der skal fra f.eks. Næstved Station til Handelsskolen, Næstved Storcenter og erhvervsområderne ved Øverup, havde før etableringen af holstedruten en dårlig forbindelse. Holstedrutens formål var derfor at etablere en højklasset forbindelse fra Næstved Station til de nordøstlige områder i byen. Ruten forløber delvist ad stier i eget tracé, stier langs veje og ad det almindelige vejnet. Ruten er 3,2 km lang og har sit udgangspunkt ved Grønvej, hvor Stibroen over jernbanen kommer ned. Cyklisterne har herfra via Stibroen adgang til bymidten. Alternativt har man mulighed for at parkere sin cykel ved Grønvej og benytte Stibroen til de enkelte togperroner. Ruten forløber ad Rugvænget til en sikret krydsning med Hvedevænget og ad Ellebækvej på tværs af kolonihaveområdet til Kalbyrisvej. Kalbyrisvej benyttes på den fartdæmpede strækning til Stenlængevej, som følges til en nyanlagt cykelsti langs Ellebækken over Kalbyrisskolens sportsarealer til Østre Ringvej. Langs Østre Ringvej er der etableret en dobbeltrettet cykelsti frem til A-broen, hvor cyklisterne indtil videre må trække cyklen over. Der er i 2005 etableret cyklistvenlige ramper på A-broen. Fra A-broen føres ruten til Stenlængegården og ad en nyasfalteret og belyst sti til en tunnel under Køgebanen og adgang til Gl. Holstedvej. Fra Gl. Holstedvej benyttes det eksisterende stinet til Handelsskolen og til Næstved Storcenter. Holstedruten åbnede d. 19. marts Ruteskilt 5

6 4.3 Digterruten Formålet med Digterruten er at skabe forbindelse fra det store boligområde Digterkvarteret til Lille Næstved Skole og til kommunens administrationsbygning. Digterruten har sit udgangspunkt omkring indkørslen til Næstved Kommunes Administrationsbygning i Rådmandshaven. Via stisystemet langs Susåen, fortsætter ruten ad Susåvej til Fodbygårdsvej. Fra Fodbygårdsvej, drejer ruten til venstre ud på stisystemet efter Marie Bregendahlsvej, og fortsætter via dette til Karen Blixensvej. Ruten fortsætter herefter ad den eksisterende sti som løber parallelt mellem Edith Rodes Vej og Johanne Korchs Vej. For enden af stien fortsættes mod Digtervejsskolen. Ruten er 3,2 km lang og blev færdiggjort efteråret Gallemoseruten Den planlagte Nygårdsrute/Gallemoserute er i første omgang ikke blevet etableret. Tilgængæld er der efter aftale med den daværende trafikpuljeadministration anlagt en helt ny 1,3 km lang stiforbindelse fra Nygårdsruten/Gallemoserutens afslutning til Rønnebæk Skole. 4.5 Betjent cykelparkeringshus I forbindelse med Næstved Stibro er der bygget et cykelhus med aflåste parkeringspladser, som man mod betaling af et mindre beløb, kan få adgang til. I tilknytning til cykelhuset er der etableret en cykelbutik med tilhørende værksted. Denne butik varetager samtidig administreringen af nøgler. Cykelhusets placering er attraktivt for pendlere som skal fortsætte deres rejse med bus/tog. 6

7 5. Evaluering 5.1 Cykelparkeringspladsen ved Grønvej Parkeringspladsen er et fælles punkt for både Holstedruten og Markruten. I gennem flere år er der blevet foretaget systematiske tællinger af parkerede cykler på cykelparkeringspladsen ved Grønvej. Tællingerne blev foretaget på forskellige tidspunkter af døgnet, og hverdagsgennemsnittet er angivet i nedenstående tabel. Antal parkerede cykler Belægningsprocent Maj September Februar Maj September Februar Maj August Februar August Tabel 1: Antal parkerede cykler ved Grønvej Som det kan ses i Tabel 1, har antallet af parkerede cykler haft en stigende tendens siden Markruten åbnede i september Tællingerne tager ikke højde for den udskiftning af cykler der må formodes at være i løbet af en dag. Derfor er det samlede antal brugere af cykelparkeringspladsen højere end illustreret i tabellen. Desuden kan forhold som vejr og vind også have indflydelse på resultatet af tællingerne. 5.2 Markruten I 2002, 2004 og 2005 er der udført maskinelle tællinger af cyklister på Stibroen. Fælles for tællingerne er, at der i tælleperioderne på hverdage kørte omkring 350 cyklister. Den tilsvarende hverdagsdøgntrafik er af kmastra beregnet til: 2002 (udført i april) 2004 (udført i juni og august) 2005 (udført i april/maj) ÅDT cyklister Tabel 2: Hverdagsdøgntrafik for cyklister på baggrund af maskinelle tællinger 7

8 Det fremgår af Tabel 2 kan der konstateres et fald fra 2002 til 2005 i antallet af cyklister på Stibroen. Der er mange faktorer som spiller ind på tællingerne såsom vejrforhold o.lign. Som sammenligningsgrundlag er valgt at benytte tallet for hverdagsdøgntrafik, fordi det må formodes at cykelruterne primært bliver benyttet i forbindelse med transport til/fra arbejde. En tælling på Lollandsvej udført i starten af september 2004 viser en hverdagsdøgntrafik for cyklister på 166. Før åbningen af Markruten kørte der næsten ingen cyklister på Lollandsvej. Derfor kan de 166 cyklister i døgnet stort set betragtes som en forøgelse som følge af Markrutens åbning. I starten af august 2005 blev der talt på Sterkelsvej, som også er en del af Markruten. Resultatet viser en hverdagsdøgntrafik for cyklister på 149. Dette tal stemmer meget godt overens med antallet af cyklister på Lollandsvej, og det må derfor formodes at hovedparten af cyklisterne følger Markruten. På M-broen er der i september 2005 udført en tælling som viser, at der i gennemsnit på hverdage kører ca. 130 cyklister. Antallet af cyklister på Markruten stiger jo tættere man kommer på den indre by. 5.3 Holstedruten I forbindelse med holstedruten er der blevet foretaget maskinelle cykeltællinger på forskellige steder på ruten. Det drejer sig om cykelstierne Ellebækhøj og Stenlængegårdsstien. Tællingen på Ellebækhøj er udført i august 2004, og viser, at der på et hverdagsdøgn kører 315 cyklister. For Stenlængegårdsstien er hverdagsdøgntrafikken for cyklister på 378, målt ved en tælling udført i september De to nævnte strækninger eksisterede ikke som cykelstier før rutens åbning, og derfor findes der ingen før-tællinger. De talte cyklister må derfor anses for at være nye brugere af ruten. 5.4 Betjent cykelparkeringshus Cykelparkeringshuset, placeret i den vestlige ende af Stibroen, har 336 aflåste cykelparkeringspladser. Antallet af brugere har udviklet sig på følgende måde: År Antal af brugere Tabel 3: Antal af brugere af cykelhusparkeringen 8

9 Antallet af brugere af cykelhusets aflåste parkeringspladser er steget siden 2002, men 2005-antallet er lidt lavere end i Set ud fra et samlet antal parkeringspladser på 336, var det forventet, at huset ville blive benyttet mere end det gør. 5.5 Trafiksikkerhed En del af formålet med etablering af cykelruter i Næstved, var at antallet af tilskadekomne cyklister i de områder som cykelruterne dækker, skulle falde med 5%. En opgørelse over antallet af tilskadekomne cyklister i Markkvarteret, afgrænset af Ny Præstøvej, Farimagsvej, Ringstedgade, Køgevej og Kalbyrisskoven viser, at der i en femårig periode fra 1997 til 2001 er et antal på 20 tilskadekomne cyklister, hvilket svare til 4 pr. år. Markruten blev åbnet i september 2001, og efterfølgende er der i perioden fra 2002 til 2004 registreret 6 tilskadekomne cyklister. Dette svarer til 2 om året. Faldet for området er dermed på 50% hvilket er langt over målet på 5%. Det skal nævnes, at det generelle uheldsbillede for hele Næstved Kommune, viser samme udvikling som uheldsbilledet for Markkvartret. På landsplan er faldet i antal af tilskadekomne cyklister ikke lige så stort som i Næstved Kommune. I årene fra 1997 til 2001 skete der gennemsnitlig 1836 uheld pr. år, mens der i perioden 2002 til 2004 er registreret 1534 uheld pr. år, svarende til et fald på 16%. 9

10 6 Konklusion Målet var at øge cykeltrafikken med 10% i de områder som cykelruterne dækker. Tællingerne kunne antyde, at Markruten benyttes af ca. 150 cyklister pr. døgn og Holstedruten af cyklister pr. døgn. På Stibroen, hvor begge ruter fører til, kører ca. 250 cyklister pr. døgn mens der parkerer cyklister på østsiden af Stibroen. Manuelle snittællinger i banesnittet viser en stigning i antallet af cyklister på ca. 30%. Disse tal skal tages med stort forbehold da de baserer sig på få tællinger. Trafiksikkerheden i Markkvarteret er markant forbedret efter etablering af cykelruterne. Faldet i antallet af tilskadekomne cyklister er større end faldet på landsplan. Denne tendens gælder dog også for antallet af tilskadekomne i Næstved som helhed. 10