Strategi for Markedsmodningsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Markedsmodningsfonden"

Transkript

1 Strategi for Markedsmodningsfonden FEBRUAR 2014

2 2

3 Strategi for Markedsmodningsfonden Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fondens baggrund Fondens formål Fondens markedstilgang Fondens indsatsområder Markedsmodning gennem direkte økonomisk støtte til virksomheder Markedsmodning gennem innovativ offentlig efterspørgsel Markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i erhvervspartnerskaber mv Fondens fokus på danske styrker og potentialer En kundeorienteret og fleksibel fond Fondens effekter Måling af effekter Fondens kommunikation Større kendskab til fondens ansøgningsrunder Større kendskab til fondens samfundsmæssige effekter Fondens primære kommunikationsplatforme og instrumenter

4 1. Fondens baggrund Etablering af Markedsmodningsfonden blev besluttet i oktober 2012 af regeringen, Venstre og Konservative i aftalen om Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering. Markedsmodningsfonden skal bidrage til at danske virksomheder overvinder markedsbarrierer så flere innovative produkter og serviceydelser kommer fra en udviklings- og demonstrationsfase ud på markedet. Formålet er at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Markedsmodningsfonden er en omlæggelse og fokusering af Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden). Fornyelsesfonden støttede i perioden innovation og markedsmodning på det grønne område og velfærdsområdet samt erhvervsmæssig omstilling i hårdt ramte geografiske områder. I den treårige periode støttede Fornyelsesfonden 148 projekter for i alt 637 mio. kr. Fonden havde et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Næsten halvdelen af fondens midler blev tildelt virksomheder med mindre end 10 ansatte, mens 80 % gik til virksomheder med mindre end 50 ansatte. Ud over at støtte virksomheders innovation og markedsmodningsprojekter gennem ansøgningsrunder har Fornyelsesfonden iværksat en række andre initiativer. Herunder Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation (med regionerne) og Klimatilpasningspartnerskabet (med en række kommuner og forsyningsselskaber), der begge arbejder med innovative offentlige indkøb. Fonden har endvidere igangsat et pilotprojekt, der har til formål at implementere grønne forretningsmodeller i en række virksomheder. En midtvejsevaluering udarbejdet af Deloitte i april 2012 vurderer, at fonden i væsentlig grad har hjulpet de støttede virksomheder med at overvinde kritiske markedsbarrierer og styrket deres forretningsmæssige fundament. Deloitte konkluderer, at Fornyelsesfondens indsats tegner til at blive en god samfundsmæssig investering og vurderer, at en dobling af de investerede midler er et realistisk samfundsmæssigt afkast over en femårig periode. Markedsmodningsfonden vil derfor bygge videre på de positive erfaringer fra Fornyelsesfondens markedsmodningsindsats, og størstedelen af de igangsatte projekter og initiativer er fortsat i regi af Markedsmodningsfonden. Omlægningen til Markedsmodningsfonden skete som led i en effektivisering, fokusering og forenkling af det danske innovationssystem. Markedsmodningsfonden skal tage over, hvor forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammerne slipper for at bidrage til den sidste markedstilpasning af virksomhedernes nye innovative løsninger. Fondens fokus på markedsmodning skaber således en klar snitflade til de øvrige fonde og støtteordninger, der fokuserer på tidligere udviklingsfaser, jf. figur 1. 4

5 Fondens indsats skal øge sandsynligheden for, og hastigheden hvormed, nye innovative løsninger kommer på markedet. Dette skal bidrage til at sikre et samfundsmæssigt udbytte af de anseelige offentlige og private investeringer, der lægges i forsknings-, udvikling og demonstrationsfaserne. Figur 1: Det danske forsknings- og Innovationssystem Kilde: Danmark løsningernes land (Regeringen, december 2012) Som det fremgår af figur 1 ligger Markedsmodningsfonden naturligt i forlængelse af en række udviklings- og demonstrationsordninger inden for bl.a. energi og miljøområdet. Fonden koordinerer løbende med disse ordninger og vil kunne bidrage til at sikre kommercialiseringen af løsninger udviklet på disse områder. Der er dog også en lang række områder, hvor der ikke findes ordninger i udviklings- og demonstrationsfasen, og hvor det derfor er op til markedet selv at sikre udviklingen indtil markedsmodningsfasen. 2. Fondens formål Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport i danske virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder med særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger, design og andre kreative erhverv mv. Fonden skal både fokusere på udbuds- og efterspørgselssiden. Dette afspejles i fondens tre overordnede indsatsområder, der er målrettet hhv. virksomheder, offentlige aktører og tværgående partnerskaber. De tre indsatsområder beskrives nærmere i kapitel 3. Der er i perioden fra afsat 135 mio. kr. årligt til Markedsmodningsfonden. 5

6 2.1 Fondens markedstilgang Markedsmodningsfonden har et markedsnært og kommercielt fokus. Fonden skal bidrage til at åbne markeder for danske virksomheders innovative produkter og serviceydelser ved at bistå virksomhederne i at overkomme de barrierer, de oplever i den sidste udviklingsfase før en markedsintroduktion. Markedsmodningsfondens kommercielle fokus tydeliggøres bl.a. i fondens (udbudsorienterede) tildelingskriterier, der inkluderer hovedelementerne i en typisk forretningsplan. Tildelingskriterierne berører således elementer som den ansøgte løsnings værditilbud, forretningsmodel, vækststrategi og kompetencerne i den samarbejdskreds, der skal introducere løsningen på markedet. Fondens markedsnære tilgang er bl.a. indbygget i princippet om så vidt muligt altid at samle udbud og efterspørgsel i hvert enkelt markedsmodningsprojekt. Dette skal sikre, at den sidste fase i virksomhedernes udvikling af deres nye innovative løsninger frem mod markedet tager udgangspunkt i markedets behov frem for fx de teknologiske muligheder. Fondens indsats for at understøtte virksomheders vej til markedet med nye innovative løsninger er målrettet to typer markeder: Det tidlige og relativt lille marked bestående af teknologientusiastiske og visionære kunder samt det væsentlig større mainstreammarked, hvor kunderne har en mere pragmatisk og konservativ holdning til nye løsninger 1. Det tidlige marked er ofte et nichemarked med relativt begrænset konkurrence, mens mainstream-markedet er præget af mange aktører og hård konkurrence. De to typer markeder stiller vidt forskellige krav til virksomhedernes strategier, forretningsplaner og kommunikation. Hvor kunderne på det tidlige marked søger en teknologisk revolution, vil kunderne på mainstream-markedet hellere have en risikominimeret evolution. Dette afspejles i konkurrenceparametrene på mainstream-markedet, der typisk er driftsikkerhed, effektivitet og pris. Markedsmodningsfondens instrumenter skal så vidt muligt bidrage til, at virksomhederne overkommer de barrierer, der findes ved indgangen til disse to overordnede markeder. 3. Fondens indsatsområder Markedsmodningsfonden har tre overordnede indsatsområder: 3.1 Markedsmodning gennem direkte økonomisk støtte til virksomheder I Danmark er der de senere år investeret massivt i forskning, udvikling og demonstration. Men en del af udviklingen går i stå efter demonstrationsfasen, da mange virksomhe- 1 Crossing the Chasm (Geoffrey Moore, 1991) 6

7 der oplever store udfordringer med at gøre en velfungerende prototype klar til markedsintroduktion. At introducere nye innovative produkter og serviceydelser på markedet kræver risikovillig kapital. Udover behovet for kapital er der også en række andre barrierer, som knytter sig til særligt innovative produkter og serviceydelser. Således kan kunderne særligt på mainstream-markedet - ofte være tilbageholdende med at købe nye innovative løsninger pga. manglende dokumentation af løsningernes funktionalitet, effekt og holdbarhed i reelle forbrugssituationer eller manglende salgsreferencer og usikkerhed om virksomhedens mulighed for at garantere service og forsyningssikkerhed på længere sigt. Ved at bistå virksomhederne med at overkomme disse barrierer vil Markedsmodningsfonden bidrage til at flere innovative produkter og serviceydelser kommer på markedet til gavn for vækst og beskæftigelse. Fondens primære instrument inden for dette indsatsområde er ansøgningsrunder, hvor virksomheder kan søge støtte til test og tilpasning af nye innovative løsninger eller en garanti af en færdigudviklet løsnings innovative element. Test og tilpasning vil typisk være målrettet introduktion på det tidlige marked, mens garantien i højere grad adresserer de behov, der findes på mainstream-markedet. I kapitel 6 (figur 5) er der indsat en såkaldt effektkæde for dette indsatsområde, der visualiserer kausaliteten fra input til effekt. Dette indsatsområde er fondens største rent økonomisk. Således planlægges anvendt ca. 70 % af fondens midler til markedsmodning gennem direkte støtte til test og tilpasning samt garanti. 3.2 Markedsmodning gennem innovativ offentlig efterspørgsel På flere markeder er den offentlige sektor den primære kunde. Det gør sig fx gældende for væsentlige dele af sundhedsområdet og på miljøområdet. Det betyder, at det offentliges indkøb kan have stor betydning for udviklingen af disse markeder. Den typiske offentlige kunde er en del af mainstream-markedet, da elementer som driftssikkerhed og pris er i højsædet. Samtidig møder virksomhederne en række udfordringer, når de vil sælge innovative løsninger til den offentlige sektor. Eksempelvis er mange udbud tilrettelagt med kravspecifikationer, som har til formål deltaljeret at styre, hvordan virksomhederne skal løse en given opgave. Udbud med funktionskrav og andre nye udbudsformer vil give leverandører mulighed for og incitament til at udvikle nye innovative løsninger, som både kan styrke deres konkurrenceevne samt kvalitet og effektivitet i den offentlige service. Markedsmodningsfonden vil understøtte regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb (oktober 2013) og fremme anvendelsen af metoder til intelligent offentligt efterspørgsel. Dette vil bidrage til at skabe innovation, beskæftigelse og vækst i danske virksomheder. Fondens primære instrumenter inden for dette indsatsområde er ansøgningsrunder, hvor offentlige aktører kan søge om støtte til (forarbejdet til) innovative indkøb samt partner- 7

8 skaber med offentlige aktører, der står foran større samfundsmæssige udfordringer og investeringer. Herunder ligger bl.a. et fortsat arbejde med at gennemføre konkrete innovative udbud og prækommercielle indkøb (PCP) sammen med regionerne i Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation samt med kommuner og forsyningsselskaber i Klimatilpasningspartnerskabet. I kapitel 6 (figur 6) er der indsat en effektkæde for indsatsområdet. Dette indsatsområde er prioriteret på samme niveau som de øvrige to indsatsområder. Dog vurderes behov og barrierer at være anderledes her end i forbindelse med fx test og tilpasning og garanti. Derfor planlægger fonden at anvende ca % af fondens midler til dette indsatsområde. 3.3 Markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i erhvervspartnerskaber mv. Markedsmodningsfondens to første overordnede indsatsområder fordeler sig i forhold til udbud og efterspørgsel. Hvor indsatsen for markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser gennem direkte økonomisk tilskud til virksomheder underbygger udbuddet af nye løsninger, skal arbejdet med den offentlige sektor fokusere på at skabe grobund for efterspørgsel efter nye innovative løsninger. Fondens tredje indsatsområde partnerskaber - placerer sig i et krydsfelt mellem udbud og efterspørgsel, idet der både arbejdes med virksomheders evne til at markedsmodne nye produkter og services samt at forbedre slutbrugere og kunders kendskab til værdien af en konkret branches ydelser. Fondens fokus på etablering af partnerskaber mellem virksomheder skyldes, at mange små og mellemstore virksomheders succes ofte vil være afhængig af andre. Således kan der fx inden for et geografisk eller erhvervsmæssigt område være specialiserede underleverandører, serviceudbydere, videninstitutioner, offentlige myndigheder mv. som både gennem samarbejde og gensidig konkurrence kan styrke en virksomheds evne til at bringe nye løsninger på markedet. Formelle samarbejdsrelationer kan med fordel organiseres inden for rammerne af partnerskaber eller lignende, men det vil ofte kræve betydelige ressourcer at skabe og drive sådanne samarbejdskonstruktioner, hvilket små og mellemstore virksomheder sjældent råder over. Markedsmodningsfondens primære instrument inden for dette indsatsområde er etablering af og/eller deltagelse i partnerskaber, foreninger mv. På denne måde vil fonden bidrage til at skabe gunstige betingelser for samarbejde mellem virksomheder og evt. også videninstitutioner og offentlige myndigheder. Fonden vil således bl.a. bidrage til fremme økosystemer i konkrete erhverv, så virksomhederne i højere grad formår at udvikle sig og skabe vækst. I kapitel 6 (figur 7) er indsat en effektkæde for dette indsatsområde. Konkret vil fonden bl.a. bruge partnerskabsinstrumentet til at fremme en markedsmodningsindsats inden for erhverv som har et stort potentiale, men som kun i begrænset omfang ansøger fondens øvrige støttemuligheder, eller som har svært ved at komme igen- 8

9 nem nåleøjet pga. de rammer, som fonden er skabt med 2. Endvidere kan partnerskaber anvendes til at styrke produktudvikling og markedsmodning i dansk erhvervsliv generelt gennem anvendelse og udbredelse af udvalgte branchers særlige metoder, produkter/services, forretningsmodeller mv. Fonden forventer ikke at afholde deciderede ansøgningsrunder men vil selv løbende vurdere behovet for etablering af evt. nye partnerskaber. Partnerskaber i regi af Markedsmodningsfonden skal først og fremmest igangsætte virksomhedsnære aktiviteter, der på relativt kort sigt kan skabe en effekt for de udvalgte branchers virksomheder og deres kunder. Konkrete eksempler på bærende aktiviteter kan være accelerationsforløb, mentorprogrammer, etablering af samarbejde mellem små og store virksomheder og kompetenceløft ift. forretningsudvikling. I forbindelse med vurdering af behovet for og indholdet i evt. nye partnerskaber vil fonden fokusere på en række retningsgivende principper. Disse præsenteres i figur 2. Figur 2: Retningsgivende principper for partnerskaber i regi af Markedsmodningsfonden Fokus på markedsmodningsaktiviteter: Et partnerskab skal anvende midler fra fonden til markedsmodningsrelaterede aktiviteter. Aktiviteterne skal have fokus på konkret virksomheds- og markedsudvikling mere end på løsere netværkssammenhænge eller udviklingsprojekter. Høj nyhedsværdi: Et partnerskab skal adskille sig fra og bidrage med nyt i forhold til eksisterende vækstfremmende initiativer inden for et givent erhvervsområde. Virksomheder som kernedeltagere: Et partnerskab skal i sin deltagerkreds have et bredt udsnit af de aktører, der tegner erhvervet og dets markeder, repræsenteret. Givtige samarbejdsrelationer: Et partnerskab skal fostre givtige samarbejdsrelationer SMV er imellem og mellem SMV er og større virksomheder. Et partnerskab skal endvidere tilstræbe, at etablere samarbejde med etablerede aktører i tilvejebringelsen af partnerskabets aktiviteter. Involvering af kunder: Et partnerskab skal involvere kunder og slutbrugere i arbejdet med at styrke virksomhedernes kendskab til markedets præferencer og samtidig forbedre kundernes kendskab til partnerskabets virksomheder. Bæredygtig på den lange bane: Et partnerskab skal maksimalt have en løbetid på 3 år i regi af Markedsmodningsfonden og kunne præsentere en vis finansiel vægt, eventuelt ved at finde supplerende finansieringskilder ud over fonden. Efter den treårige periode tilstræbes det, at partnerskabet er finansielt bæredygtigt, og kan køre videre for private midler. Klare mål og nøgleindikatorer: Et partnerskab skal have klare mål og nøgleindikatorer, som skal påvise en direkte effekt af partnerskabets arbejde. Disse mål skal også anvendes som videngrundlag for fondens videre arbejde med partnerskabsinstrumentet. Fondens indsats på dette område forventes at lægge beslag på ca % af fondens midler. 2 Fonden har fx hidtil kun i begrænset omfang mødt virksomheder fra de kreative erhverv (design mv.). Det kan bl.a. skyldes, at udviklingen af nye innovative produkter og serviceydelser inden for de kreative erhverv ofte har et væsentligt anderledes forløb end en traditionel industriel produktudvikling. 9

10 4. Fondens fokus på danske styrker og potentialer Markedsmodningsfonden skal særligt fokusere på danske styrker og potentialer. Det er ifølge fondens lovgrundlag erhvervsområder, hvor danske virksomheder enten har produktivitetsfordele, en høj eksportspecialisering, høj patentaktivitet, eller hvor der kan forventes voksende markeder bl.a. grundet generelle samfundsudfordringer. Regeringen nedsatte i 2012 som led i udviklingen af en ny erhvervs- og vækstpolitik otte vækstteams, der bredt definerer erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrkepositioner og international konkurrencekraft. De otte styrkepositioner er kort beskrevet i figur 3. Figur 3: Otte danske erhvervsområder med styrker og potentialer Det Blå Danmark: Det Blå Danmark står for en betydelig del af verdenshandlen målt i værdi og rummer en stærk maritim udstyrsindustri. Fastholdelse af denne styrkeposition kræver en særlig indsats. Kreative erhverv design: De kreative erhverv har de senere år været i betydelig international vækst. Danmark har et godt udgangspunkt for at få del i denne vækst, fordi vi har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for mode, møbler samt kompetencer inden for bl.a. design, arkitektur og film. Vand, bio & miljøløsninger: Vand, bio og miljøløsninger er centrale områder i den grønne omstilling. Forbedrede vækstvilkår vil styrke Danmarks position som et grønt foregangsland, hvor det er attraktivt at placere udvikling og produktion af fremtidens grønne løsninger. Sundheds- og velfærdsløsninger: Danmark står over for store udfordringer på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det forventningen, at nye vækstlande vil udgøre store markeder. Der er på den baggrund udsigt til et betydeligt globalt vækstpotentiale for sundheds- og velfærdsløsninger. Energi og klima: Den stigende globale efterspørgsel efter energi skærper behovet for at effektivisere energiforbruget. Det er en udfordring, som danske virksomheder har stærke kompetencer til at løse. Fødevarer: Den globale befolknings- og velstandsvækst medfører et stigende behov for en øget og mere differentieret fødevareproduktion og dermed et større behov for en ressourceeffektiv produktion. Turisme og oplevelsesøkonomi: I de seneste år er der sket en betydelig vækst i den internationale turisme, hvilket blandt andet skyldes en voksende global middelklasse. Konkurrencen om de købestærke turister er imidlertid hård. Skal Danmark have del i væksten, kræves et skærpet fokus på vilkårene i branchen. Informations- og kommunikationsteknologi og digital vækst: Danmarks digitale økonomi er vokset betydeligt i de senere år. Samtidig øger digitalisering erhvervslivets produktivitet og innovation. Markedsmodningsfonden har gennem sit første år modtaget kvalificerede ansøgninger inden for hovedparten af de otte erhvervsmæssige styrkepositioner. Og det vurderes, at størstedelen af de potentielle ansøgere til fonden også fremover vil være inden for de særlige danske styrkepositioner. Det skyldes bl.a. fondens tildelingskriterier og herunder særligt det stærke fokus på global nyhedsværdi og markedspotentiale. 10

11 Fonden vil fremadrettet prioritere ansøgninger fra virksomheder inden for de otte danske styrkepositioner. Dette skal dog ikke udelukke virksomheder fra andre erhverv, som har udviklet en løsning med globalt potentiale. Den enkelte ansøger vil blive bedømt på sin konkrete løsnings markeds- og vækstpotentiale, og fondens fokus vil være på det overordnede mål om at skabe vækst og beskæftigelse snarere end, hvilket erhverv væksten kommer fra. Fondens fokus på de danske styrker og potentialer suppleres med et fokus på særlige produktmodningsrelevante metodikker mv., hvor Danmark vurderes at have særlige traditioner og kompetencer, som vil kunne give danske virksomheder konkurrencefordele på verdensmarkedet. Disse metodikker og kompetencer er ofte ikke særligt knyttet til specifikke brancher, men snarere baseret på den historiske udvikling og elementer i den danske samfundsmodel. Dette kan fx være brugerdreven innovation, design og en tradition for tværfagligt samarbejde. Konkret vil fonden inddrage disse elementer i vurderingen af ansøgninger under tildelingskriteriet Kompetencer og relevant samarbejdskreds. Som opfølgning på anbefalingerne fra de otte vækstteams fremlægger regeringen vækstplaner med konkrete initiativer for hvert enkelt styrkeområde. Markedsmodningsfonden vil inden for fondens lovmæssige rammer bidrage til at understøtte implementeringen af relevante initiativer fra regeringens vækstplaner. Det vil særligt være partnerskabsinstrumentet, som fonden kan anvende i denne forbindelse, jf. afsnit 3.3. Der er således mulighed for, at fonden løbende kan vurdere behovet for at iværksætte særlige initiativer målrettet udvalgte erhvervsområder. Det kan fx være inden for de danske styrkeområder, som fonden får færreste ansøgninger fra, hvis der her identificeres særlige markedsbarrierer, som fondens øvrige instrumenter ikke adresserer. Som tidligere nævnt kan det fx være design og andre kreative erhverv eller IKT. 5. En kundeorienteret og fleksibel fond Markedsmodningsfonden vil være anerkendt som en kundeorienteret og fleksibel fond, der har forståelse for, og løbende forsøger at indrette sig efter, virksomhedernes og de offentlige indkøberes udfordringer og behov i relation til markedsmodning. Markedsmodningsfonden vil derfor fokusere på at skabe de bedst mulige rammer, så de støttede virksomheder og offentlige institutioner kan koncentrere sig om deres konkrete projekter. Den tidligere Fornyelsesfonds rammer og administrative set up er igennem flere undersøgelser blevet vurderet positivt af virksomheder, der også har erfaring fra andre ordninger i det danske innovationssystem, og Markedsmodningsfonden vil derfor bygge videre på de opnåede erfaringer 3. Som et led i denne indsats vil Markedsmodningsfon- 3 En af disse undersøgelser var en såkaldt AMVAB-måling af fondens indsats ift. markedsmodning - herunder både ift. ansøgningsprocessen og den løbende statusrapportering for projekter, der har modtaget støtte. Målingen blev foretaget af Ernst & Young (januar 2013) og formålet var - udover at kvantificere de administrative konsekvenser for virksomhederne - at identificere forenklingspotentiale til implementering i Markedsmodningsfonden. 11

12 den løbende fin-tune de faste instrumenter som fx ansøgningsrunderne i forhold til både indhold og administrativt set up. Dette inkluderer bl.a. en fortsat løbende indsats for at identificere og mindske eventuelle administrative byrder, som virksomhederne har i forbindelse med deres ansøgning og statusafrapportering til fonden. Markedsmodningsfonden vil også løbende indsamle viden om virksomhedernes udfordringer og behov i markedsmodningsfasen mhp. at udvikle og afprøve nye instrumenter. I den forbindelse har fonden bl.a. gennemført en større markedsmodningsanalyse med over danske virksomheder, som går i dybden med virksomhedernes barrierer og behov. Analysen viser bl.a., at danske virksomheders markedsintroduktioner i 2012 bidrog til at skabe nye jobs, samt at der er mulighed for at skabe yderligere jobs i de innovative virksomheder ved at bistå virksomhederne med at overkomme de barrierer, som de møder i forbindelse med markedsintroduktionen af nye produkter og services. De konkrete forventninger til jobskabelsen afledt af Markedsmodningsfonden behandles nærmere i afsnit 6.1: Måling af effekter. Markedsmodningsanalysen indikerer desuden, at virksomheder der tester og tilpasser deres nye løsninger hos potentielle kunder nemmere kan håndtere de typiske barrierer i forbindelse med markedsintroduktion, samt at strategisk ledelse og kommercielle kompetencer er afgørende, når virksomheder skal bevæge sig fra udviklingslaboratoriet til at blive økonomisk bæredygtige. De samlede resultater af analysen vil blive præsenteret i en særskilt rapport i første halvdel af Analysen vil kunne skabe grundlaget for udvikling og afprøvning af nye instrumenter, der kan supplere Markedsmodningsfondens hovedinstrument, ansøgningsrunderne, og bidrage til yderligere lettelse af danske virksomheders markedsmodningsbarrierer. Et konkret område, som Markedsmodningsfonden i første omgang overvejer at se nærmere på, er crowdfunding. Crowdfunding dækker over en ny internetbaseret finansieringsmulighed særligt målrettet iværksættere og SMV er. Instrumentet er i kraftig vækst internationalt og vurderes at være lovende i forhold til at sikre innovation, vækst og nye jobs. Fonden vil derfor undersøge, hvordan et pilotprojekt til afprøvning af crowdfunding-instrumentet kan skrues sammen. En mulighed kan være at geare midler til projekter, der har opnået crowdfunding og dermed har bevis for markedets interesse. Et andet indsatsområde, som fonden vil kigge nærmere på i forlængelse af den gennemførte markedsmodningsanalyse er en yderligere styrkelse af kommercielle og strategiske kompetencer - særligt i de små virksomheder, der opnår støtte. Det kan fx være i form af forskellige værktøjer, som disse virksomheder kan få stillet til rådighed. Eksempler kan være mulighed for adgang til coaching eller arrangementer, hvor virksomhederne kan mødes og drøfte fælles udfordringer. 12

13 6. Fondens effekter Markedsmodningsfonden har fokus på at skabe effekt på virksomheds- og samfundsniveau inden for en kort tidshorisont på 3-5 år. Markedsmodningsfondens forandringsteori er formuleret inden for rammerne af Erhvervsstyrelsens generelle evalueringsmodel. Den grundlæggende logik er, at der via en række konkrete input og aktiviteter produceres en række resultater (output), som skaber effekt på både brugerniveau og samfundsniveau. Dette visualiseres i figur 4. Figur 4: Markedsmodningsfondens evalueringsmodel I nedenstående figur 5, 6 og 7 er Markedsmodningsfondens effektkæder for de tre overordnede indsatsområder opstillet. Effektkæderne viser, hvordan Markedsmodningsfondens planlagte aktiviteter forventes at lede til effekter på kort og lang sigt. Figur 5: Effektkæde for markedsmodning af gennem direkte støtte til virksomheder (Test og tilpasning samt Garanti) Input Aktiviteter Output Kort sigt Effektindikatorer Lang Lang sigt sigt Ressourcer (midler og tid) Markedsføre MMF og informere om ansøgningsrunder Gennemføre ansøgningsrunder Tilskud til markedsmodningsprojekter Udstedelse af garantier Markedsintro- Test og tilpasning duktionaf af prototyper og nye konkurrenc e- koncepter på dygtige markedet hos løsninger potentielle kunder (mindre købsbarrierer) Større tryghed hos købere af nye innovative løsninger (mindre købsbarrierer) Danske virksomheder opnår: Øget omsætning Øget eksport Øget beskæftigelse Samfundsøkonomiske effekter: Øget produktivitet Fondens bestyrelse vurderer ansøgninger 13

14 Effektkæden forudsætter en række kritiske antagelser som fx, at økonomisk støtte og test hos potentielle kunder er nogle af de væsentligste elementer i relation til at overvinde markedsbarriererne. Således antages det, at test i markedet før den egentlige markedsintroduktion vil øge succesraten. Fonden vil løbende følge udviklingen og vurdere de kritiske antagelser for at bedømme behovet for justering af instrumenterne. Figur 6: Effektkæde for markedsmodning gennem innovativ offentlig efterspørgsel (Innovative offentlige indkøb) Input Aktiviteter Output Kort sigt Effektindikatorer Lang sigt Ressourcer (midler og tid) Markedsføre MMF og informere om innovative offentlige indkøb Forslag om Gennem- konkrete føre partnerska- ansøgnings bermed -runder kommuner og regioner Bestyrelsen igangsætter projekter vedr. innovativeudbud samt partnerskabermellem offentlige aktører Offentlige organisationer Indgående viden om egne behov for innovation og Innovative markedsmuligheder indkøb Færdigt udbudsmateriale Private virksomheder Adgang til viden om konkrete behov Produktud- hos offentlige vikling kunder målrettet Øget viden om nye kundernes innovative behov udbudsprocesser Udbredelse af nye kompetencer vedr. innovative indkøb i i de deltagende organisationer Viden og kompetencer udbredes til andre offentlige aktører Bedre og billigere (totaløkonomisk) opgavevaretagelse hos deltagende offentlige aktører Nye vækstmuligheder for de deltagende virksomheder Bedre offentlige finanser og bedre velfærd/offentlig opgaveløsning Øget produktivitet i i den offentlige sektor Danske virksomheder opnår: Øget omsætning Øget beskæftigelse Effektkæden for innovative offentlige indkøb er baseret på nogle kritiske antagelser som fx, at de ekstra økonomiske omkostninger ved at afprøve nye udbudsformer vejer tungt hos de offentlige institutioner, samt at virksomhederne har lyst og kompetencer til at afgive tilbud på innovative udbud og indgå i udviklingssamarbejder med det offentlige. Endvidere er det antagelsen, at nye udbudsformer skaber rum til innovation, og at samarbejdet mellem virksomheder og den offentlige kunde oftest vil give bedre og (totaløkonomisk) billigere løsninger, som vil have en konkurrencefordel på eksportmarkederne. Sidst men ikke mindst er det målet, at udbredelse af erfaringer og succeshistorier fra de støttede offentlige aktører vil inspirere andre til at afprøve nye udbudsformer. Figur 7: Effektkæde for markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i erhvervspartnerskaber mv. Input Aktiviteter Output Kort sigt Effektindikatorer Lang Lang sigt sigt Ressourcer (midler og tid) MMF indgår i i dialog med interessenter om behov og udviklingspotentiale MMF identificerer, giver støtte og facilitereretableringen af partnerskaber med fokus på: specifikke branchers udfordringer udbrede nye teknologier til gavn for dansk erhvervsliv udbredelse af kompetencer Partnerskaber etableret Selvkørende partnerskaber der står for markedsmodningsorienterede aktiviteter i i konkrete erhverv. Aktiviteter kan fx være accelerationsforløb, mentorprogrammer, matchmaking mv. Vækst i branchens virksomheder: bedre konkurrenceevne øget beskæftigelse øget omsætning øget eksport Potentielle effekter i i det øvrige erhvervsliv forbedret produkt-og serviceudvikling i i øvrige erhverv forbedret produktivitet i i øvrige erhverv øget effektivitet og kvalitet i i offentlig service 14

15 En grundlæggende antagelse i relation til fondens partnerskabsindsats er, at en opkvalificering og udbredelse af kommercielle kompetencer vil kunne bidrage til at særligt små virksomheder i de konkrete erhverv i højere grad vil vækste. Endvidere antages, at udbredelse af særlige branchers kompetencer, forretningsmodeller mv. vil kunne skabe vækst i dansk erhvervsliv mere generelt. Dette kan fx være tilfælde i relation til en større inddragelse af designkompetencer eller IKT i andre erhvervs produktmodning. 6.1 Måling af effekter Når virksomheder ansøger om støtte til test og tilpasning eller garanti skal de i ansøgningen bl.a. angive og sandsynliggøre projektets forventede effekter i forhold til vækst og beskæftigelse i den private sektor. Ansøger skal angive forventningerne i forhold til to tidspunkter. Disse er i året, hvor projektet afsluttes (typisk 2-3 år efter start) samt i år fem efter projektstart. Samtidig bedes ansøger redegøre for, hvordan de forventede effekter er estimeret. Når offentlige aktører søger om støtte til forberedelse af innovative indkøb skal de opstille klare mål for effektiviserings- og kvalitetseffekter, som kan realiseres som følge af indkøbet. Skabelsen af effekt i igangsatte projekter bliver fulgt af fonden på halvårlig basis i forbindelse med projekternes statusafrapportering, når der skal udbetales midler. I statusrapporteringen vil projektholder blive bedt om at redegøre for konkrete opnåede effekter og samtidig vurdere, hvorvidt de opstillede effektmål fortsat er realistiske. Dermed kan der løbende gives et overblik over realiserede effekter samt projektets fremdrift baseret på projekternes forventninger til målopfyldelse. Dette kan både vurderes i forhold til det enkelte projekt og til den samlede projektportefølje. Deloittes midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden (2012) viste, at de på daværende tidspunkt 80 igangsatte projekter, der havde fået bevilget 339 mio. kr., ved ansøgningstidspunktet samlet forventede en stigning i omsætningen på ca. 15 mia. kr. (heraf 2/3 som eksport) og skabelse af ca nye arbejdspladser på en femårig periode. Det svarer til ca jobs pr 100 mio. kr. uddelt støtte. Deloitte estimerede, at såfremt den samfundsøkonomiske effekt blot udgør % af projekternes forventninger vil det svare til et afledt provenu for de offentlige finanser på ½-1 mia. kr. over fem år pr. 100 mio. kr. i støtte. Det meget høje forventningsniveau skyldes især de igangsatte innovationsprojekter under Fornyelsesfonden. En opgørelse, der fokuserer på de forventede effekter fra igangsatte markedsmodningsprojekter de seneste 1½ år, viser, at de støttede virksomheder forventer at skabe ca. 10 jobs/bevilget mio. kr. inden for en femårig periode fra projektstart. Da fonden forventer at anvende ca. 70 % af sin bevilling på ansøgningsrunderne målrettet virksomheder vil dette medføre en samlet forventet jobskabelse på ca jobs årligt fra dette instrument. Med henblik på at evaluere Markedsmodningsfondens indsats vil der blive gennemført en midtvejsevaluering. Evalueringen skal gøre status for fondens effekter i forhold til omsætning, eksport og beskæftigelse og samtidig muliggøre evt. justeringer i indsatsen. 15

16 Evalueringen vil også medtage markedsmodningsprojekter igangsat under Fornyelsesfonden. Evalueringen kan metodisk gennemføres efter samme koncept som midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden, hvor fondens formålsopfyldelse bl.a. vurderedes i forhold til, hvorvidt virksomheder overvinder kritiske og væsentlige barrierer for markedsintroduktion, samt om fondens indsats er samfundsmæssigt rentabel. 7. Fondens kommunikation Markedsmodningsfonden vil fokusere på to overordnede formål i forbindelse med den fremadrettede kommunikationsindsats. Disse er at gøre opmærksom på fondens ansøgningsrunder samt at skabe opmærksomhed omkring værdien af en samfundsmæssig indsats i markedsmodningsfasen. 7.1 Større kendskab til fondens ansøgningsrunder Fornyelsesfonden modtog fra ansøgninger for et samlet ansøgt beløb på 3,7 mia. kr. En kendskabsanalyse foretaget af Epinion umiddelbart inden omlægningen til Markedsmodningsfonden (marts 2013) viste dog bl.a., at fonden kun i begrænset omfang var synlig hos sine interessenter. Således kendte ca. 13 % af de adspurgte danske virksomheder Fornyelsesfonden. Dette ligger på niveau med EUDP (12 %) men under fx Eksportrådets Vitus-program (22 %), EKF (26 %) og Højteknologifonden (36 %). En høj kendskabsgrad er en grundlæggende forudsætning for at tiltrække de bedste projekter og ansøgninger af høj kvalitet. Særligt centrale i Markedsmodningsfondens kommunikation er de små og mellemstore virksomheder, der kan søge støtte til at få deres løsninger det sidste stykke ud på markedet samt offentlige institutioner, der kan ansøge om midler til forberedelse af innovative indkøb. Det er afgørende, at fondens kommunikative identitet kan rumme to vidt forskellige målgrupper som SMV er og offentlige institutioner. Samtidig skal fondens fremadrettede kommunikation tilpasses et udvidet fokusområde, da fonden efter omlægningen ikke længere begrænset til projekter inden for det grønne område og velfærdsområdet. På baggrund af de nye muligheder og udfordringer vil Markedsmodningsfonden opprioritere markedsføringen af ansøgningsrunderne. Dette vil bl.a. indebære en opjustering af de anvendte ressourcer samt arbejde med nye medier, instrumenter og kanaler. Som eksempel herpå vil fonden bl.a. forsøge at nå de små og mellemstore danske virksomheder gennem virksomhedernes typiske rådgivere. Hos SMV er spiller revisorerne en stor rolle, og da kendskabsanalysen viste, at kun få revisorer har kendskab til fonden vil dette være et af flere fokusområder i fondens kommunikation fremadrettet. I afsnit 7.3 uddybes indsatsen yderligere. 7.2 Større kendskab til fondens samfundsmæssige effekter Det er vurderingen, at der fra 2010 til 2012 med Fornyelsesfonden er skabt resultater, som danner et solidt grundlag for at opprioritere kommunikationen af de samfundsmæs- 16

17 sige effekter af en indsats i markedsmodningsfasen. Således indrapporteres positive resultater fra en del af de tidligst igangsatte projekter. Og på et mere overordnet niveau kan fremhæves den tidligere berørte positive midtvejsevaluering, hvor det konkluderes, at indsatsen tegner til at blive en meget god samfundsmæssig investering. Markedsmodningsfondens kommunikationsindsats vil derfor fremadrettet fokusere på at øge det generelle kendskab til fonden samt kendskabet til fondens effekter på vækst, beskæftigelse og eksport. Dette vil bl.a. indebære, at fonden i de kommende år i stigende grad prioriterer formidlingen af gode cases og historier i håbet om at skabe større viden og debat om emnet markedsmodning og de barrierer, som virksomhederne møder umiddelbart før markedsintroduktionen. 7.3 Fondens primære kommunikationsplatforme og instrumenter Markedsmodningsfondens kommunikation vil foregå på forskellige platforme afhængigt af det konkrete budskab og de relevante målgrupper. Fonden har som ovenfor nævnt fået en langt bredere målgruppe og vil skulle tage højde for dette i sin kommunikation. I relation til formidlingen af fondens effekter og værdien af en samfundsmæssig markedsmodningsindsats vil landsdækkende og regionale dagblade være prioriteret. Det samme gælder nyhedsudsendelser og andre relevante programmer på tv. Fælles for denne kommunikation vil være, at historierne skal have udgangspunkt i konkrete cases fra støttede virksomheder. Endvidere vil fonden anvende sin hjemmeside og sociale medier som LinkedIn og Twitter til at orientere og kommunikere med fondens interessenter. Fonden vil ydermere udarbejde og offentliggøre en årlig beretning. I relation til markedsføringen af fondens ansøgningsrunder vil der blive annonceret i landsdækkende og regionale dagblade, fagblade, elektroniske nyhedsbreve, på interesseorganisationernes platforme samt på fondens hjemmeside. Fonden vil som noget nyt benytte disse lejligheder til at formidle cases, hvor støttede virksomheder har opnået succes. Dette skal inspirere nye virksomheder til at søge og bygge bro til fondens indsats for at øge det generelle kendskab til fondens effekter. I relation til ansøgningsrunderne vil fonden fortsat afholde informationsmøder rundt om i landet i forbindelse med de enkelte ansøgningsrunder. På disse informationsmøder vil virksomheder og offentlige institutioner få mulighed for at drøfte konkrete projektideer med fondens medarbejdere i de såkaldte én til én møder. Disse har hidtil været meget populære og et vigtigt element i fondens løbende tilpasning og udvikling. 17

1. Indledning og ledelsesresume

1. Indledning og ledelsesresume 1. Indledning og ledelsesresume 1.1. Evalueringens baggrund og formål Fornyelsesfonden blev oprettet som en del af et politisk forlig i 2009 om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Jeg er stolt over den positive forskel, som Markedsmodningsfonden gør for virksomheder og væksten i Danmark. Det vil vi fortsætte med i 2014.

Jeg er stolt over den positive forskel, som Markedsmodningsfonden gør for virksomheder og væksten i Danmark. Det vil vi fortsætte med i 2014. Forord 2013 var et innovationsmæssigt spændende år med store forandringer og spændende nye muligheder. Som led i en fokusering og forenkling af det danske innovationssystem blev Fornyelsesfonden omlagt

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen

Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Grøn Omstillingsfond v./ Erhvervsstyrelsen Hub North den 21. januar 2014 v./ Malene Baunsgaard Hvorfor? Derfor! promising opportunity for the Nordic countries to stimulate growth and generate new jobs,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema GARANTI Ansøgningsrunden september 2013 OFFENTLIGGJORT 11. APRIL 2013 ANSØGNINGSFRIST 6. SEPTEMBER KL. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 TRIN 1: PRODUKTNAVN, UDSTEDELSESPERIODE

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

NÅR NYE LØSNINGER SKAL PÅ MARKEDET. Markedsmodning - en nøgle til nye arbejdspladser og vækst i Danmark BAGGRUNDSRAPPORT

NÅR NYE LØSNINGER SKAL PÅ MARKEDET. Markedsmodning - en nøgle til nye arbejdspladser og vækst i Danmark BAGGRUNDSRAPPORT 1 NÅR NYE LØSNINGER SKAL PÅ MARKEDET Markedsmodning - en nøgle til nye arbejdspladser og vækst i Danmark BAGGRUNDSRAPPORT Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Rapportens formål... 1 1.2 Analysedesign...

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Internationalisering og eksport

Internationalisering og eksport Internationalisering og eksport v/steen Nymann Ad Andersen og Troels ljkb Jakobsen Steen Nymann Andersen Internationaliseringsrådgiver - Eksportrådet og Væksthus Syddanmark 2 Internationalisering og eksport

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema GARANTI Ansøgningsrunden august 2014 OFFENTLIGGJORT 22. APRIL 2014 ANSØGNINGSFRIST 19. AUGUST 2014 KL. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE Vejledning til ansøgningsskema... 1 INDLEDNING...

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER Finansiering af eksportaktiviteter København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER INDHOLD Eksportfaser Analyse og strategi

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

GRØN TEKNOLOGI OG RESSORCEEFFEKTIVITET. Finansiering af udviklingsaktiviteter. Odense, maj 2015

GRØN TEKNOLOGI OG RESSORCEEFFEKTIVITET. Finansiering af udviklingsaktiviteter. Odense, maj 2015 GRØN TEKNOLOGI OG RESSORCEEFFEKTIVITET Finansiering af udviklingsaktiviteter Odense, maj 2015 GRØN TEKNOLOGI OG RESSORCEEFFEKTIVITET INDHOLD Projektfaser Forskning Udvikling af teknologi og services Demonstration

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema GARANTI Ansøgningsrunden august 2015 OFFENTLIGGJORT 23. APRIL 2015 ANSØGNINGSFRIST 18. AUGUST 2015 KL. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE Vejledning til ansøgningsskema... 1 INDLEDNING...

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen Muligheder for at ansøge midler 2014 MUDP 2014 VTU-fonden Samfundspartnerskab Vandeffektiv industriel produktion EUDP +

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere