»Sygdommen kom som en Explosion«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Sygdommen kom som en Explosion«"

Transkript

1 »Sygdommen kom som en Explosion«Den spanske syge i D anm ark Lene Otto Fortid og Nutid, marts 2003, s I oplevede Verden et meget konkret resultat af den tiltagende globalisering. Voldsomme influenzaepidemier ramte lokalt over hele kloden i løbet af få måneder fra foråret Influenzaen, som blev kaldt»den spanske syge«, forsvandt dog næsten lige så hurtigt igen i løbet af foråret Epidemien er ikke herostratisk berømt på samme måde som pesten eller koleraen, skønt det anslås, at der døde mere end 25 millioner mennesker i verden i løbet af det år, sygdommen rasede. Da epidemien ikke bredte sig langsomt fra egn til egn som fx koleraen havde gjort, men brød ud næsten samtidig overalt på alle kontinenter, havde ingen lande kunnet tage sundhedspolitiske forholdsregler.1 Artiklen stiller spørgsmålet: Hvordan håndterede de danske medicinske autoriteter en sygdom, hvis årsag var ukendt og kontroversiel, og hvordan blev de forskellige medicinske behandlinger opfattede og begrundede af lægerne under disse omstændigheder? Tesen er, at en undersøgelse af den medicinske og sundhedspolitiske håndtering af epidemien kan give et indblik i tidens terapeutiske perspektiv, forstået som både et system af viden og et sæt af sociale praksisformer. Lene Otto f. 1960, ph.d., lektor ved Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet. Har bl.a. skrevet»rask eller lykkelig. Sundhed som diskurs i Danmark i dette århundrede«, 1998;»Folkesundhed og risikostyring. Sygdomsforebyggelse og sundhedspolitik i et kulturhistorisk perspektiv«, L. Uhrenfeldt m. fl. (red.): Fokus på sygeplejen, 2001,»Medicine, Disease, and culture«, Ethnologia Scandinavica 1993 og»helbredet eller hele tilværelsen«, Filosophia I løbet af vinteren døde ti influenzapatienter efter a t være blevet åreladet af overlæge Victor Scheel.2 De var indlagt på Afd. B på Bispebjerg H ospital med voldsom lungebetændelse som følge af den spanske syge. Åreladning blev taget i anvendelse af Scheel i et sidste forsøg på at lindre lidelserne hos de patienter, som på grund af lungebetændelse lå med en meget kraftig puls. Behandlingen bestod i at udtømme cm3 blod af patienten, hvilket»gav nogen øjeblikkelig Lettelse, men formaaede ikke at redde Livet for nogen a f dem«. Det var den beklagelige konklusion dr. Scheel præ senterede tilhørerne for i sit foredrag for Medicinsk Selskab i København året efter.3 Hos den enkelte patient opstod sygdommen pludseligt med kuldegysninger og feber over 40 grader, ikke sjældent med næseblødning. Flere fik lungebetændelse og bronkitis. Nogle steder transporterede man de syge til epidemihuse eller, som i København, til hospitaler. De praktiserende læger var uenige om det ønskværdige i at bringe patienterne til hospitaler, for som en læge peger på i sin efterfølgende indberetning til Sundhedsstyrelsen, var det et risikofyldt foretagende, da man- 3

2 Lene Otto Fig. 1. Victor Scheel - om hvem en apotekersøn fra Bispebjerg Hospital mange år senere erindrede:»han var en ret lille, slank mand, rank som en stabssergent og med en ejendommelig, næsten maskinmæssig gang. Han var a f få ord, men med venligt smilende øjne i det skarptskårne ansigt«(marcussen, se note 27, s Foto: Medicinsk- Historisk Museum). ge patienter døde af transporten, hvor portører m åtte fragte dem på bårer ad de smalle trappeopgange i det københavnske boligbyggeri. Faren blev ikke mindre af, at folk først blev indlagt, når de var så stæ rkt afkræftede af sygdommen, at de praktiserende læger ikke længere turde tage ansvaret. D erfor var dødeligheden på hospitalerne også forholdsvis stor. På Bispebjerg Hospital alene blev der i gennemsnit indlagt 25 patienter om dagen, og det kan diskuteres om de 849 døde influenzapatienter, som var epidemiens samlede antal dødsfald på Bispebjerg Hospital, var udtryk for en høj dødelighed, for i sådanne krisesituationer er tal relative. I hvert fald udregnede om talte overlæge Scheel afdelingens dødelighed på denne, for den videnskabelige reputations særdeles skånsomme måde:»fradrager man dem, der døde i Hospitalsopholdets første og andet Døgn samt dem, der led a f kroniske Sygdomme, og som jo har ringe Modstandsevne selv overfor smaa Pneumonier bliver Dødeligheden a f dem, man kan sige er behandlede, 20pCt., en høj Dødelighed ganske vist, men neppe større end ved nogen anden Behandling«. Alligevel imødegår han straks en eventuel kritik af behand 4

3 Sygdommen kom som en Explosion lingsindsatsen på Bispebjerg Hospital med disse ord:»man kunde spørge: hjælper overhovedet alt det, vi gør, noget? Jeg tror det; jeg har det Indtryk, at vi gennem Anvendelse a f disse Midler har holdt nogle Patienter oppe, indtil Krisen var overstaaet«.4 Behandlingsformerne er en vigtig del af en periodes forestillinger om sygdom - dens terapeutiske perspektiv.5 Lægevidenskaben kunne i begyndelsen af det 20. århundrede anvise tre behandlingsform er ved infektionssygdomme: antiseptik, udtømmelse og styrkelse af kroppen. En antiseptisk behandling virkede direkte på kroppen ved at dræbe de mikroorganismer, der forårsagede infektionen. Udtømmelser var en traditionel behandlingsmetode, hvor der med forskellige kemiske purgerende (dvs. udrensende) midler fremkaldtes udtømmelser fra mavesæk, blære, tarm e og porrer, sam t selvfølgelig aftapning af blod.6 Endelig kunne m an stim ulere kroppens egen forsvarsevne med velprøvede midler såvel som nye laboratorieproducerede kemoterapier, vacciner og forskellige former for serum. Kendetegnende for alle de valgte behandlingsformer såvel som de præventive midler er, at de er hentet fra behandlingen af andre sygdomme. Ingen midler virker specifikt på influenza. Victor Scheel har givetvis ret, når h an for sit eget vedkommende beskriver sine handlemuligheder på denne måde:»da jeg saaledes ikke kunde se nogen M ulighed for en kausal eller specifik Terapi ved disse Pneumonier, maatte vore Bestræbelser ligesom ved andre Pneumonier gaa ud paa gennem Anvendelse a f Stim ulantia og Hjertetonica at holde Organismens kræfter oppe under Kampen mod Infektionen«.1 Af citatet fremgår det, hvordan han i den konkrete behandlingssituation er splittet mellem det moderne videnskabelige synspunkt, a t de fleste sygdomme kan anskues som entiteter, hver med sin årsag, forløb og symptomer, som følgelig kræver»en kausal eller specifik terapi«; og en mere metaforisk sygdomsforståelse, hvor det handler om at styrke og stimulere en empirisk upåviselig livskraft. I lægevidenskaben var man, trods positivismens ubestridelige sejr her i begyndelsen af 1900-tallet, også afhængig af metaforer som livskraft, når sygdom skulle forklares og gøres meningsfuld. Influenzaepidemien, der var den mest dødelige epidemi siden pesten og som ydermere prim ært ram te de stæ r ke generationer mellem 15 og 40 år, udfordrede altså den videnskabelige forestilling, som på dette tidspunkt var under udvikling, om specifikke infektionssygdomme forårsaget af én specifik mikrobiologisk smittekilde - men det var ikke ensbetydende med en behandlingsmæssig nihilisme.8 På trods af gennem brud inden for bakteriologien i 1880 erne og 90 erne, og på trods af videnskabeliggørelsen af medicinen, så den i højere grad kom til at hvile på viden om årsagssam m enhænge og ikke blot på erfaringer, var det tilsyneladende god skik at kombinere mange forskellige behandlingsm etoder. Specifikke sygdomme eksisterede i teorien, men i praksis blev sygdomme med samme symptomer, fx tidens tu berkulose, m alaria og influenza, behandlet med de samme metoder og midler. Under alle omstændigheder var den traditionelle afventende holdning, hvor infektionssygdomme blev mødt med en tålmodig, afventede opmærksomhed overfor naturens egne lægende kræfter, blevet en utænkelig praksis for en læge i begyndelsen af det 20. århundrede. Hvad er rationel behandling? Det farligste ved influenzaen var den ledsagende lungebetændelse, som man er særligt modtagelig for, n år luft 5

4 Lene Otto Fig Bispebjerg Hospital blev bygget i 1913 efter pavillonsystemet, hvor de epidemiske sygdomme lyset blev tillagt stor betydning for helbredelsen, ligesom streng hygiejne og ordnede forhold på afdelinvejens slim hinder er svækket af influenza. På grund af den spanske syges voldsomme karakter og hurtige udvikling var hurtig handling nødvendig, og de videnskabelige diskussioner trådte noget i baggrunden. Der foregik diskussioner i laboratorier, i Sundhedsstyrelsen og i fagblade, men de ændrede ikke afgørende på mange lægers mere praktiske forståelse a f sygdommens natur. Det var denne intuitive forståelse, der gjorde dem i stand til at forebygge og behandle rationelt, selvom sygdommen ikke kunne forklares videnskabeligt. Ifølge den gængse opfattelse lå læ gernes behandlingsteknikker meget langt fra det, der i sam tiden blev betegnet som kvaksalveri, netop fordi de var rationelle. Følgelig var overlæge Scheel heller ikke plaget af nagende tvivl mht. valg a f medicinsk behandling:»terapien maa baseres dels paa de Erfaringer, man har fra Behandling a f andre Pneu monier og dels paa, at den maa anerkendes som rationel. En behandling, som jeg ikke har kunnet se hviler paa et rationelt Grundlag, eller som jeg endog maatte anse for irrationel har jeg naturligvis ikke villet anvende«.9 Den videnskabeligt set m est rationelle behandling i begyndelsen af det 20. århundrede var naturligvis den moderne antiseptik, både når det gjaldt forholdsregler mod sygdommen og når det gjaldt behandling. Behandlingen bestod først og fremmest i med alle til rådighed stående kemiske midler a t dræbe bakterier og mikroorganismer i kroppen. Arsenik, kinin og salvarsan blev anvendt i stor målestok. Det forhindrede dog ikke Victor Scheel i a t supplere med tilsyneladende uvidenskabelige metoder som fx åreladning, der efter mange års prædikat som overtro blev taget i anvendelse under influenzaepidemien som en rationel behandlingsm etode.10 N år over 6

5 Sygdommen kom som en Explosion kunne isoleres fra hinanden i forskellige bygninger. Alle vinduer i sygestuerne vendte mod sydøst, da gerne var uomgængelig (Fotos: Medicinsk-Historisk Museum). læge Scheel forsikrer, at han aldrig benytter sig af irrationelle metoder, er det fordi åreladning i den bakteriologiske æ ra får en ny rationalitet som en renselse af kroppen. Fra 1500-tallet skulle åreladning skabe balance i kroppens fire legemsvæsker, i forhold til hvilke af de fire tem peram enter patienten tilhørte. Åreladning som behandlingsm etode forsvandt, efterhånden som denne teori blev afløst af en ny indsigt i kroppens funktioner. I den moderne bakteriologiske æ ra blev åreladning forbundet med forestillinger om hygiejne; en måde at slippe af med urenhederne i kroppen.11 Også andre behandlingsformer har kunnet indgå i flere perioders terapeutiske perspektiv; fælles for dem er, at de er symptomatiske, dvs. a t der tilvejebringes synlige og forudsigelige fysiologiske virkninger: brækmidler får patienten til at kaste op, svedfremkaldende midler får patienten til at svede, opium får ham til at slappe af og åreladning sænker pulsen og giver patienten lidt ro. Det er behandlingsmetoder, der så at sige imiterer naturen og som beviser, at lægen kender til de kropslige processer, der k arak teriserer sygdom og sundhed. Flere læger udover Victor Scheel diskuterede seriøst åreladning som behandling af influenza i Ugeskrift for Læger i årene 1918 og Debatten blev indledt af kredslæge Lemche:»Jeg er kommet til at tænke derpaa ved i den nuværende Influenzaepidemi at se, hvor forholdsvis hyppigt det sker, at en Næseblødning eller en tilfældig Menorrhagie har en pludselig Bedring a f Tilstanden til Følge, saavel i ukom plicerede som i med Lungesygdomme komplicerede Tilfælde. Det er ganske øjensynlig Blodudtømmelse, der er Aarsag til Bedringen, og i de Tilfælde, jeg har set, har Bedringen holdt sig«.12 Heri var dr.med. Hans Jansen fra den midlertidige medicinske Afd. D på 7

6 Lene Otto Bispebjerg Hospital ikke enig. Han havde gjort forsøget med fem patienter hvoraf to døde og én fik store komplikationer:»disse Stikprøver har derfor bestyrket m ig i de ovennævnte Betragtninger og i den Mening, at Aareladning som Regel ikke er indiceret ved Influenzapneumon«.13 En anden læge, P. Nielsen fra Fredericia, supplerede med at anbefale en anden gammel behandlingsmetode, nemlig kopsætning, som i hans praksis blev foretaget af»en tysk indvandret Barber, som var ret renlig og fiks paa Fingrene, under m in Opsigt«.14 Overlæge Scheel vurderede effekten af sin egen behandling af influenzapatienter med åreladning på denne måde.»jeg har ikke Indtryk af, at Aareladning paa nogen Maade har skadet dem, men Lungernes Tilstand var saaledes, at en hvilken som helst Behandling maatte blive uden Virkning«.15 Det har han utvivlsomt ret i, men en god læge undlod ikke a t behandle af den grund. Valget a f behandlingsm etoder re præ senterer altid en erfaringsmæssig og en videnskabelig viden, men deres betydning og mening må også søges inden for en bestem t kulturel kontekst. Behandlingerne m å forstås både i relation til et kognitivt forklaringssystem, og til det mønster af relationer mellem patient og læge, som efterhånden kan udvikle sig til et socialt ritu al.16 Nok dikterer den moderne lægevidenskabs empirisme, at alle aspekter af den kliniske praksis skal kunne m å les, at intet kan accepteres alene på grundlag af tro eller overbevisning, sam t at kun de terapier, der baserer sig på kliniske forsøg, kan accepteres; men i den konkrete behandlingssituation ligger der også en forventning om, at der gøres noget og at der kommer en synlig virkning. Derfor bestemmes sam spillet mellem læge og patient ikke alene af rationelle overvejelser. Patientens forventninger om, hvordan en behandling skal kunne føles, er ikke uden betydning for en periodes te ra peutiske perspektiv. Som ovennævnte dr. Nielsen sagde om anvendelsen af kopsætning som metode i sin praksis:»enkelte ældre Folk, som i mange Aar har brugt Kopsætning, har jeg ladet vedblive dermed, naar de mente, at de ikke kunne undvære denne Tapning. Blodmængden har varieret mellem 1h til 1 Liter. Ovenpaa Blodudtømmelsen har jeg altid ordineret rigelig D rikning«. 17 Den højt priste kritiske og rationelle tankes trium f over gammel overtro i slutningen af 1800-tallet førte således ikke direkte til en ændring af relationen mellem læge og patient, for sådanne forandringer er ikke prim ært en intellektuel proces, men indgår i en konkret, social og kulturel sam m enhæng. Den spanske syge i D anm ark I begyndelsen af 1900-tallet havde soldaternes bedre ernæ ringstilstand, vaccinationer, kirurgi og mange epidemiers forsvinden ændret krigsbilledet, så færre soldater døde af sygdom end i kamp. Den nye situation havde skabt en optimisme i lægekredse, som bl.a. kom til udtryk i Ugeskrift for Læger i januar I en redaktionel artikel, som må være skrevet af en af de to redaktører, Valdemar Bie eller Victor Scheel, hyldes videnskabens rolle i sygdomsbekæmpelsen:»de epidemiske Sygdommes Ulykker, som tidligere Krige bragte over Sam fundene, har Videnskaben, støttet til kraftige Statsorganisationer, i alt væsentligt kunne beskytte Folkene mod under den n u værende Krig. (...) En anden Sag er det, at Situationen intetsteds er saaledes, at der er fornuftig Grund til at frygte nogen Fare for os, naar Grænserne aabnes; naar naive og forskrækkede M ennesker i Aviserne har udmalet alle de Farer, der i denne Henseende skulde true os baade nu i Vinter og efter Kri- 8

7 Sygdommen kom som en Explosion Fig. 4. Dr. Gabriel Tryde ( ) blev formand for Sundhedsstyrelsen midt under den spanske syge. I Sundhedsstyrelsen samledes alle informationer om landets sygelighed og dødelighed, og her blev der både taget initiativ til - og besvaret - sundhedspolitiske spørgsmål. Sundhedsstyrelsen var blevet etableret i 1909 efter forslag fra Medicinalkommissionen ( ), som Tryde selv var medlem a f fra Se også note 22 (Foto: Københavns Bymuseum). gen, har deres Forskrækkelse ikke haft noget Grundlag i særligt Kendskab til Forholdene eller Evne til at bedømme Situationen«. Desværre var det ikke de optimistiske læger, men de naive og forskrækkede mennesker, der fik ret. Allerede den 10. og 11. juli bringes de første historier i Politiken om influenza blandt mandskabet inden for hæ r og flåde. Ikke færre end 36 menige og en sergent er angrebet af influenza på Taarbæk Hotel, som m idlertidigt er omdannet til lazaret på grund af krigen. Sygdommen spredte sig tilsyneladende ad en rute fra Tårbæk, ad Strandvejen via Østerbro til Christianshavn.18 Det første dødsfald synes at være indtrådt den 13. juli, men først den 15. juli 1918 nævnes for første gang den spanske syge i Sundhedsstyrelsens journaler.19 Det drejer sig om en»indberetning ang. Foranstaltninger i anledning a f den spanske syge på en fabrik i Landskronagade«. I løbet af juli måned komm er der flere indberetninger til Sund 9

8 Lene Otto hedsstyrelsen og den 30. juli kommer der en anmodning fra byfogedkontoret i Ribe om lån af et telt til isolering af patienter på grund af den truende influenzaepidemi ved en russisk fangelejr. Politiken skriver en beroligende leder den 16. juli under overskriften»den Spanske Syge«, men da sygelisterne for juli m åned offentliggøres, viser det sig, at personer er angrebet, og så er det endda sommer! Den 3. august m odtager Sundhedsstyrelsen et brev fra U ndervisningsm i nisteriet med et spørgsmål om forlængelse a f skoleferien i anledning af influenzaen. På det tidspunkt er situationens alvor gået op for det centrale sundhedsstyre i landet. Alligevel udtaler Københavns stadslæge Axel Ulrik i et interview i Politiken den 29. september:»influenzaen raser mest i Skolerne; men jeg raader ikke til at lukke. Først naar Influenzaen antager K arakter a f en ren Pest, vil jeg tilraade at lukke ikke alene Skolerne, men ogsaa Teatrene. A t lukke Skolerne nu anser jeg for et alvorligt Indgreb«. Selvom stadslæ gen afdram atiserer sygdommen, er flere og flere overbeviste om, at der er tale om en epidemi, men embedslægerne er tøvende og tør ikke rigtig foretage sig noget uden at have konfereret med Sundhedsstyrelsen.20 Det er nemlig ret afgørende, hvordan såvel de centrale sundhedsm yndigheder som de lokale epidemikommissioner definerer situationen. Politisk er det et stort skridt at beslutte at tage en sygdom under offentlig behandling og dermed lade epidemiloven træde i k raft.21 En sådan beslutning indebæ re r nemlig, a t hvert enkelt sygdomstilfælde skal indberettes, a t ethvert individ har krav på hospitalsbehandling, og at der skal iværksættes desinfektionsforanstaltninger af private hjem for det offentliges regning. Så det er ikke så mærkeligt, at myndighederne tøver, antallet a f sm ittede taget i betragtning. Den 30. oktober udsender dr. Gabriel TVyde, som midt under epidemien har overtaget embedet som formand for Sundhedsstyrelsen, et cirkulære til lægerne om at meddele og optegne iagttagelser om influenzaepidemien.22 Situationens alvor synes tydelig for enhver. Lukning a f skolerne var en forholdsregel som aldrig var taget i anvendelse før, men det blev den nu. I et cirkulære af 12. oktober 1918 fra Sundhedsstyrelsen til kredslægerne lukkes skolerne i Københavnsområdet til den 20. oktober, så de kan rengøres og udluftes. Denne forebyggende foranstaltning er endnu et levn fra en ældre smitteforestilling, hvor sygdom kan overføres uafhængig af personkontakt. Efter genåbningen af skolerne skal der fortsat rengøres oftere end vanligt. I det øvrige land kan skoledirektioner og amtslæger i fællesskab beslutte at lukke skoler i perioder. Videre hedder det i cirkulæret:»sam tidig har Sundhedsstyrelsen ved Henvendelse til Ju s titsministeriet udvirket, at der gennem Politiet er givet Biografteatrene her i Staden Paalæg om mellem hver Forestilling at gøre et saa langt Ophold, at Lokalerne kan grundigt udluftes, og daglig at underkaste Lokalerne en forsvarlig Rengøring. E t tilsvarende Paalæg vil kunne gives a f Politiet i andre Købstæder, hvor Influenzaen optræder med et større A ntal Tilfælde«. I befolkningen og hos de p raktiserende læger er der en stigende undren over, a t myndighederne ikke rigtig foretager sig noget. Reservelæge C.D. Bartels spørger i et indlæg i Ugeskrift for Læger:»Med Spænding spørger man da, hvilke Foranstaltninger der fra det offentliges Side bliver truffet for at forhindre, at denne meget farlige og smitsomme Sygdom, som vi Læger a l deles ikke staar rustede imod, skal brede sig yderligere blandt Befolkningen'?«.22' Til det svarer stadslægen ugen efter:»de praktiserende Læger maa gøre sig klart, at der ikke er stort at 10

9 Sygdommen kom som en Explosion vente a f offentlige Foranstaltninger mod Influenzasmitte. Hovedvægten maa lægges paa den personlige Profylakse, Undgaaen a f unødvendigt Sam kvem ved Møder, Forlystelser og Sam færdselsmidler, Renselse a f Hænder og Svælg, Forsigtighedsregler overfor Draabeinfektion (FliXgge), endelig Isolation a f de syge og de syges Hjem, saa vidt Hensynet til Patienternes omhyggelige Pleje tillader det«.24 De medicinske autoriteter er heller ikke så optimistiske mere. I Ugeskrift for Læger offentliggøres i september flere videnskabelige artikler om influenzaen, bl.a. af Victor Scheel, der her anbefaler at give massive doser acetylsalicylsyre og kinin til influenzapatienter. Af Sundhedsstyrelsens journalbøger fremgår det, at situationen hen i oktober er så alvorlig i København, at Direktoratet for Københavns H ospitalsvæsen anholder om J u stits m inisterens sam tykke til, at tuberkuloseafdelingen på Øresundshospitalet m idlertidig tages i brug til influenzapatienter.25 Det samme anmoder amtslægen i Roskilde om den 4. november, og dagen efter indløber en anmodning fra Assens Sygehus om tilladelse til at benytte halvdelen a f Tuberkulosehospitalet til influenzapatienter. For en kort stund m å hensynet til udbredelsen af tuberkulosen vige til fordel for den grasserende influenzaepidemi. Tuberkulosen havde ellers ubetinget været den smitsomme sygdom, der blev taget mest alvorligt, og som var genstand for den største opmærksomhed fra staten, befolkningen og lægevidenskaben.26 Rundt om i København oprettes nødlazaretter, bl.a. på Regensen og i den gamle Rigsdagsbygning i Fredericiagade. I november åbnes OddFellow Palæet, som ordenen har stillet til rådighed for de dårligst stillede influenzapatienter, som ikke er medlem af en statsanerkendt sygekasse. Sverige skæ nker gennem den svenske generalkonsul Karlson 100 monterede senge til dette hjælpelazaret, som arbejder direkte under Sundhedsstyrelsens kontrol. Hospitalerne i København er nemlig mere end overfyldte, ikke mindst det re t nye Bispebjerg Hospital, hvor apotekerens søn Einar Marcussen mere end 40 år senere erindrer den forfærdelige vinter:»i den værste tid kunne tilgangen a f patienter være så voldsom, at sygevognene måtte holde uden for den overfyldte port og patienterne herfra bringes ind. Da epidemien var på sit højeste, var stemningen blandt de voksne så dyster, at også vi børn følte os trykket. Stor sorg vakte det på hospitalet, da en ung livsglad pige, som var forlovet med en a f de unge lægekandidater, døde efter blot to dages sygeleje. Hun var datter a f oldfruen, fru H ansen«.21 Sam tidig m eddeler Sundhedsstyrelsen, at»der intet er til hinder for at Apotekerne holder aabent saalænge Influenzaepidemien varer ogsaa efter den påbudte Lukketid«, hvilket kan være svært nok, når situationen ser ud som på Bispebjerg Hospital:»I apoteket var de fleste a f personalet en overgang syge, men min far holdt skansen og blev - trods et lettere feberanfald - på sin post. Også blandt læger og sygeplejersker var mandefaldet stort, og de endnu raske var ved at segne a f træthed og overanstrengelse. Jeg kan endnu se min far med mørk mine komme op fra apoteket en søndag formiddag og sige til mor:»i nat døde der 27««28 Sygdomsforståelse og sm itteteorier Da Statens Sygekasseinspektorat i 1919 opgjorde det samlede antal af deres godt 1.1 millioner medlemmer, som havde været ram t af influenza, fik de det til ca. 15%. I alt havde mandlige og kvindelige syge 11

10 Lene Otto Fig. 5. OddFellow-palæet i København abnes i november 1918 som lazaret for influenzapatienter, der ikke er medlem afen statsanerkendt sygekasse. De økonomisk dårligt stilede patienter kan nyde godt a f de hundrede monterede senge, som Sverige har skænket broderlandet. Hjælpelazarettet fungerer direkte under Sundhedsstyrelsens kontrol (Foto: Københavns Bymuseum). kassemedlemmer været syge, hvilket, ifølge deres udregning, overført på hele befolkningen gav mænd og kvinder. Ud af den samlede befolkning var de syge i løbet af perioden til Mere end hver tiende havde tillige haft lungebetændelse. U dfra disse tal udregnede de den samlede dødelighed i befolkningen til personer. Medicinalberetningen for den danske Stat, udgivet 1920 af Sundhedsstyrelsen, kom dog frem til større tal, idet de angav influenzatilfælde, og så sent som i 1991 har to epidemiologer udregnet det samlede antal dødsfald i Danmark til , altså knapt det dobbelte a f hvad Sygekasseinspektoratet var kommet frem til.29 M odsat næ sten alle andre sygdomme ram te den spanske syge kun sjældent spædbørn og gamle. Det var unge og voksne, det gik hårdest ud over, hvilket måske var medvirkende til, at den gjorde så voldsomt indtryk på samtiden. Victor Scheel havde også en forklaring på dette forhold:»dette kan ikke alene være en Funktion a f Alder, ti saaledes har Forholdet ikke været i tidligere Epidemier, men kan fornuftigvis kun fastslaas som Resultat a f en Im m unitet fra den forrige Epidemi. Selv om denne Im m unitet ikke er absolut er den dog saa udtalt, at den viser Identiteten a f»den spanske Syge«med den forrige pandem iske Influenza«.30 Trods usikkerheden om dødeligheden og om ligheden mellem denne og 12

11 Sygdommen kom som en Explosion tidligere influenzaepidemier, var den spanske syge et første sikkert tegn på et nyt sygdomsmønster, hvor sygdomme, der før havde været lokale, blev globale. Det skyldtes ikke m indst industrialiseringen i 1800-tallet, som medførte en form for globalisering, hvor varer og mennesker i uhørt grad bevægede sig rundt på kloden. I Europa kendte man godt sygdomme som influenza, mæslinger, difteri og skarlagensfeber, men fra 1860 erne bredte de sig i foruroligende grad, og epidemier slog i bølger ind over Danmark. Dødeligheden var høj, især for børnenes vedkommende, hvilket især skyldtes det allerede nævnte faktum, at man stod magtesløs overfor følgesygdomme som lungebetændelse.31 Victor Scheel, som havde sam m enfattet sine kliniske erfaringer i ovennævnte foredrag til Det Medicinske Selskab, kan ses som en repræ sentant for den internationale lægevidenskab, der forskede i og diskuterede årsagen til influenza sam t dens behandlingsmuligheder. Forskningen havde stået på siden den store epidemi af russisk influenza omkring 1890, hvor man var gået bort fra den hidtidige opfattelse, at årsagen til influenza skulle søges i meteorologiske forhold som pludselige skift i vejret, hvilket havde været anset for den m est sandsynlige forklaring på, at sygdommen ofte ramte pludseligt og bredt. Den tyske hygiejniker og bakteriolog Pfeiffer havde fundet en ny karakteristisk bakterie, som han m ente frem kaldte sygdommen, hvorfor den blev kaldt influenzabacillen.32 N aturligt nok var det den man ledte efter i de kliniske undersøgelser i 1918, og som blev ivrigt debatteret i Ugeskrift for Lægers spalter, men resultaterne var på ingen måde entydige. Flere læger mente, at sygdommen blev fremkaldt af pneumococcer, mens direktøren for Statens Serum institut Thorvald Madsen støttede teorien om»pfeiffer s bacil«. Trods intense forsøg kunne ingen positivt identificere en enkelt mikrobe, som kunne være årsagen. Internationalt var det P asteurs teorier der dominerede mikrobiologien totalt og som dermed satte dagsordenen for forskning i sm ittefarlige sygdomme. Alligevel var der røster, der talte imod bakterieteorien som eneste forklaring. M odargum entet var, at sygdommen også brød ud som isolerede tilfælde uden forudgående personkontakt. Derfor var luft stadig under mistanke som det medium, der befordrede smitte. Masser af læger var influeret af denne ældre smitteforståelse, hvor et bestem t sted kunne være sm ittebærer - en slags lokal miasme, som nærede bestemte mikroorganismer.33 Tanken om smitte via luften ansås ellers ikke længere for en rationel, videnskabelig forklaringsmodel, men den virkede rationel nok i en praktisk anvendelse. Andre fremførte det synspunkt, at influenza slet ikke var en specifik sygdom. Derfor kan man ikke tale om én sygdomsforståelse - forståelsen af influenzaen blev etableret på baggrund af mange stemmer og mange erfaringer De praktiserende læger havde ikke så mange kliniske erfaringer, men til gengæld havde de gjort sig mange betragtninger om sygdommens epidemiologi, dvs. dens smittekilder og spredningsveje. De centrale sundhedsmyndigheder var meget interesseret i lægernes erfaringer og iagttagelser og udsendte derfor i maj 1919 et skema til alle landets læger med 22 spørgsmål, omfattende både de kliniske og de epidemiologiske forhold:»oplysninger om Influenza en under dens Optræden i Danmark i Aarene «. Dette var et undtagelsestilfælde pga. krisen, for landets læger var ellers ifølge loven kun pligtige til én gang om året at bidrage til am tslægens medicinalberetning til Sundhedsstyrelsen. Derfor blev lægerne i denne henvendelse for 13

12 Lene Otto Fig. 6. Bakteriologien varen ny videnskab i begyndelsen a f 1900-tallet. Carl Julius Salomonsen ( ) blev på Københavns Universitet i 1883 indehaver a f verdens første lærestol i bakteriologi. Som professor i patologi ledede han frem til 1910 laboratoriet i Ny Vestergade, hvor den nye generation a f bakteriologer fik deres praktiske uddannelse, og hvor han også lavede serumterapeutiske studier. Fotografiet er fra Salomonsens kursus i bakteriologi i Salomonsen var endvidere medstifter afmedicin-historisk Museum samt leder a f Dansk medicin-historisk Selskab fra dets stiftelse i Efter lokaliseringen a f kolera-bakterien i 1884 var der stor optimisme med hensyn til muligheden for at udrede årsagsforholdet mellem bakterier og en række epidemiske sygdomme. Således var direktøren for Statens Serum institut Thorvald Madsen ( ) og andre læger overbeviste om eksistensen a f en influenzabakterie, som i 1892 var blevet beskrevet a f den tyske læge Richard Friedrich Pfeiffer ( ) (Foto: Medicinsk-historisk Museum). sigtigt opfordret til a t bidrage til»fælles forskningen«.34 I brevet fra Sundhedsstyrelsens formand G. TVyde anmodedes de praktiserende læger om»saafremt De maatte have Interesse derfor, inden Udgangen a f Maj Maaned d. A. at indsende til den en Besvarelse a f saa mange som muligt a f nedenstaaende Spørgsmaal«. Trods forsigtigheden i formuleringen må lægerne i Sundhedsstyrelsen have regnet med, at deres kollegaer rundt om i landet opfattede deres embede som et kald, for de foreslog videre:»skulde De være i Besiddelse a f egent lige statistiske Oplysninger, bedes de medgivne«. Faktisk viste det sig, at mange praktiserende læger sad og syslede med sådanne statistiske opgørelser, når de ikke var på sygebesøg hos deres patienter, for flere vedlagde skem aet særlige ark med sirligt håndtegne de kurver og tabeller. Besvarelserne på Sundhedsstyrelsens skema ligger til grund for det følgende forsøg på at tegne et billede af det syn, datidens praktiserende læger havde på den netop overståede influenzaepidemi. Det drejer sig især om deres syn på årsagforhold og sm itteve 14

13 Sygdommen kom som en Explosion je. Det er k arakteristisk for indberetningerne, a t de er en blanding a f videnskabelige og hverdagslige iag ttagelser sam t betragtninger over folks moralske vandel i almindelighed. Der er indkommet skemaer fra alle egne af landet, og kun få læger har svaret som denne læge fra Ebberup:»Da jeg under saa godt som hele Influenzaepidemiens Optræden i m it Praxis-omraade selv laa syg uden Vicar beklager jeg at maatte indsende blankt Skema«.»Oplysninger om Influenza en under dens Optræden i Danm ark i Aarene «De fleste læger oplevede, a t sygdommen kom meget pludseligt til deres egn, hvad gjorde det svært for dem at udtale sig om sm ittekilder og sm itteveje:»epidemien kom som en Eksplosion, saaledes at direkte Overføring fra Patient synes vanskeligt at forene hermed«, forlyder det fra en læge i Hjørring Amt, mens en anden læge fra samme amt skriver:»har slet ikke kunnet konstatere Smitte fra Patient til Patient. Den kom hertil som en Storm vind«. Sådan lyder det også i den anden ende af landet, nemlig i Præstø Amt:»Sygdommen kom som en Explosion; i Løbet a f 1 d 2 Dage laa Pensionatsbeboere, Landvæsenselever, Polakpiger o.lign. alle sammen syge«. Trods voldsomheden, der må have givet lægerne meget ekstraarbejde, er der kun en enkelt, der beklager sig på skemaet:»de sparsomme Optegnelser, jeg er i Besiddelse a f gjorde det ganske um u ligt at besvare næsten alle de her stillede Spørgsmål. Da Epidemien var mest udbredt levnedes der absolut ingen Tid til Optegnelser. Jeg tør derfor ikke give noget Bidrag til de mange her stillede Spørgsm ål«(århus). De fleste læger i provinsen var enige om, at influenzaen kom til deres ellers uberørte lægekreds fra den fjerntliggende og sygdomshærgede hovedstad, eller alternativt fra den nærmeste by af samme tilsnit, fx Ålborg eller Esbjerg. På Sundhedsstyrelsens spørgsmål 2:»Hvorfra formoder De, at den er indført«, svares næsten enslydende:»dels med rejsende fra København (beg. med en lille Hotelepidemi i Rønne) dels med Krigsfanger fra Tyskland«(Bornholm);»Ved et Bal her paa Øen Aftenen den 3/3.19, da her ellers slet ikke fandtes Infl., var der som Deltager en Tilrejsende der var kommet samme Dags Eftermid.. Denne Tilrejsende havde typisk Infl. næste dag og har utvivlsomt smittet 12 Deltagere i Ballet, deraf blev de 10 syge d. 6 / 3, de 2 d. 5 /3 altsaa en Inkubationstid paa mellem 2 og 3 Døgn og mine øvrige Erfaringer bekræfter dette«(strynø). En tilsyneladende enighed blandt provinslægerne om, at København nok var sygdommens arnested, gør det selvfølgelig interessant at undersøge, hvad de københavnske læger svarede på samme spørgsmål. En nærmere fintælling viser, at rigtig mange efterlod rubrikken tom. Der er 75 skemaer fra København, af dem har kun 14 besvaret denne rubrik, på de øvrige 61 skemaer er rubrikken tom, eller der svares lakonisk, at det ikke kan opgives, vides ikke eller blot med et»?«. Andre svarer fx»spredt rundt i Byen«,»mulig fra Skole«,»indført gennem Orlogsværftets Personale«eller»kan ikke opgives«. I det hele taget virker det som om smitteforholdene oplevedes som langt mere gennemskuelige på landet end i byerne; måske som udtryk for en tendens til, a t lægerne uden for København var mere optaget af det epidemiologiske end det kliniske, i kraft af deres mere omfattende kendskab til det levede liv? Under alle omstændigheder var det lettere at udtale sig om smittevejene på landet, hvor flere læger helt sikkert mente at kunne tilbageføre sm itten til et bestem t bryllupsgilde, et missions 15

14 Lene Otto møde eller en gymnastikopvisning, mens man i byerne var mere usikker, da der var langt flere mødesteder. Dog var der bred enighed om, a t sygdommen var blusset op, der hvor folk befandt sig tæ t sammen. Det var netop et af problemerne ved denne epidemi, at den for alvor kom i gang i oktober for så at tage lidt af, hvorefter den blussede voldsomt op mange steder i landet omkring jul, hvilket jo gjorde det til en nærliggende tanke, at juletidens megen selskabelighed og lidt a r bejde var en vigtig årsag til sygdommens hærgen frem til det tidlige forår 1919:»Man har i Gedser tydeligt kun Fig Satire er et velkendt middel til at»be- kæmpe«sygdom og tragisk skæbne med. I disse to satiretegninger knyttes den spanske syges udbredelse sammen med Danmarks kontakt med den omkringliggende verden, ligesom det var tilfældet i enkelte a f lægernes indberetninger. Oftere blev smittevejen imidlertid udlagt i et mere regionalt perspektiv, hvor landdistrikter mentes at være blevet påført smitten via tilrejsende fra storbyen (Tegninger: Medicinsk Forum, nr. 1, 1965, s. 16 og 18). net konstatere en Opblussen a f Epidemien ved Juletid og Paaske (Konfirmation)«, påpeger en læge på Falster, hvilket hans kollega på Lolland er helt enig i:»sygdommen blussede noget op 16

15 Sygdommen kom som en Explosion 17

16 Lene Otto efter Juleugen. Paa Landet var der stor Tilgang i Slutningen a f februar 1919 efter et Par D illetantkomedier med efterfølgende Baller, hvorfor atter offentlige Baller blev forbudte baade paa Land og i By fra 25 / 2 til 1 / 4.19«(Nakskov). For skud stod isæ r de forlystelsessteder, hvor folk dansede tæ t, åndede hinanden i hovedet og det der var værre. Selvom Sundhedsstyrelsen direkte i spørgsmål 4 efterspørger lægernes vu r dering af»betydningen a f Selskabelighed, Sammenkomster, Forlystelsesanstalter o.l.«, er det bem æ rkelsesvæ r digt, hvor mange læger, der udpeger dans som sundhedens værste fjende:»efter et sølvbryllup ved juletid blev 6 unge koner der havde danset hele natten, syge og omtrent 50 tilfælde kunde senere afledes fra disse 6«, forlyder det fra Ålborg Amt. En læge i Randers Amt har bemærket, at»et Lærlinge Bal bragte Antallet a f Tilfælde op paa 280 fra 85 smittede. Jeg antager at det skyldes Ophedning ved Dansen og derefter Afkøling med Gjennemtræk. Den anbefalede U dluftning (Træk) har sandsynligvis bidraget meget til sygdommens Udbredelse ved at gøre Folk modtagelige for Smitte«. Hans kollega i Holbæk meddeler, at»forsamlinger hvor der er blevet sunget har i flere Tilf. givet explosive Udbredninger a f Influenza«. Også lægen i Vandel har set sig gal på dansen:»sammenkomster og navnlig Bal har vist sig som særlige Smittekilder. Hver Mandag har der været forhøjet Sygelighed blandt Tj.karle og -piger efter Bal om Lørdagen«. Kredslægerne skulle jo ifølge loven lukke skolerne under epidemier. Dog var ikke alle læger enige i, at skolerne skulle udgøre en særlig fare, slet ikke i forhold til de nævnte forlystelser. En læge fra Slagelse vurderer således, at almindelig selskabelighed»har utvivlsomt haft meget mere Betydning end Skolerne. -F.Eks. blev min Hustru sm ittet ved en selskabelig Sam m enkom st med Bal efter at hun i flere Måneder ikke var bleven smittet a f mig, der dog hver Dag havde Influenza Patienter«. Uanset personlige risikovurderinger skulle epidemiloven overholdes. Når skolerne var blevet lukket af amtslægen, kunne det ikke nytte at læ rerne forsøgte at bevare kontrollen med elevernes tid, som fx skolebestyrer Adler, der i oktober 1918 skriver til Sundhedsstyrelsen og klager over, at der er nægtet ham tilladelse til at samle eleverne på skolens legeplads for at give dem hjemmeopgaver! Sygdom sårsager De praktiserende læger er optagede af smitteforholdet, men er også opm ærksomme på de mange andre faktorer, der har betydning for sygdommens opståen; derfor er de utilbøjelige til at udtale sig kategorisk om bestemte samm enhænge. Udsagn som»antagelig«,»formodentlig«,»ingen erfaring herom«,»jeg tør ikke udtale mig bestemt om Aar sags forbindelse«,»kan ikke paavises«og»næppe«, går igen på de fleste skemaer. Det hæ nger sam men med, at der er forskellige måder at etablere årsagssammenhænge på, som igen hænger sammen med de forskellige mål, man har i sin daglige praksis. Der er forskel på lægerne i Sundhedsstyrelsen, der tæ n k er i te r mer som folkesundhed, og den alment praktiserende læge, der ser influenzaen i sammenhæng med mange andre sociale problemer i de små samfund. Kun en enkelt læge fra København, hvis håndskrift tyder på, at han er en ældre herre, drister sig til at nævne m iasm er fra den tysk-franske krigsskueplads som en mulig årsagsforklaring. Den har dog nok ikke vundet anerkendelse hos lægerne i Sundhedsstyrelsen. Af andre forklaringer, som i dag synes umulige, men som seriøst blev drøftet af tidens lægefaglige kapacitet, 18

17 Sygdommen kom som en Explosion kan nævnes en teori om, a t sygdommen kunne viderebringes med breve. I spørgeskemaerne argumenteres både for og imod teorien:»at Influenzaen ikke overføres ved Mellemled f.eks. Breve, Pakker osv., synes jeg klart fremgaar af, at der her paa Sanatoriet i hele Influenzaperioden ankom Tusinder og atter Tusinder a f Forsendelser a f al Art til Personale og Patienter«, skriver en sanatorielæge fra Svendborg Amt, som kun oplevede tre tilfælde af den spanske syge. En mere skeptisk læge med praksis på Lyngbyvej i København indberetter dog, at»de 2 først angrebne var Postbude, som angiver at have expederet Postsager fra Tyskland«, mens det fra Varde angives, at»let Tilf. synes Smitten at være påført ved et Brev«. Selvom bakteriologien dominerede, var de praktiserende læger ikke blinde for de sociale forhold, isæ r boligforholdene, som man vidste havde betydning for tuberkulose. Hvorvidt boligens størrelse og standard også havde betydning for influenzaens spredning, var der dog stor uenighed om, også inden for samme amt: En læge mener, at boligforholdene er»af stor betydning; hos arbejdere og husfolk med kun 1 eller 2 opholdsrum smittes hyppigt hele familien, hos de velstillede gårdmænd med mange værelser og et soveværelse til hver person optrådte sygd. mg. hyppigt kun hos én person«(v. Kippinge). En anden mener derimod, at»sygdommen er udbredt uden særlig hensyn til boligens hygiejne eller rummelighed«(ålborg), hvilket en lokal kollega dog er helt uenig i:»sygdommen optræder med relativ størst Udbredelse i små, daarligt ventilerede Lejligheder, dog kan gode Boliger ikke sikre mod Sygdommen«(Ålborg). At det ikke altid er størrelsen på boligen, men måske snarere m å den, man behandler patienten på, der er afgørende, fremgår af følgende citat fra Samsø:»Befolkningens dårlige Skik eller Vane at bekæmpe Sygdomme i smaa»lune«soveværelser og Opholdsstuen kan i høj Grad medvirke til Sygdom mens Udbredelse«. Mere kliniske iagttagelser var der dog også, fx den følgende fra Frederikshavn:»Som omtalt var Epistaxis35 meget hyppig, og gravide Kvinder blev ofte haardt angrebne og aborterede eller fødte, men tillige var det en næsten fast Regel, at kvinderne strax ved Sygdommens Begyndelse fik Menses, selv om det ikke var Tiden«og»Hos talrige, maaske hos de allerfleste, kom der Haaraffald. Den hyppigste Følge a f Sygdommen har dog været den meget betydelige og længevarende A f kræftelse, og mange a f Patienterne gaar endnu den Dag i Dag og er langtfra saa arbejdsdygtige, som de var før Sygdommen«; sam t»almindeligt fik man det Indtryk, at det var unge kraftige Mennesker, der angrebes haardest«. Diskussionen af sygdomsårsager er interessant. På dette tidspunkt er der en international konsensus om, a t videnskaben skal søge én årsag til én sygdom. I praksis er mange læger dog stadig optagede af de kulturelle og sociale om stændigheder ved sygdommene. Deres smitteforståelse omfatter såvel en ældre forståelse af bestemte steder som særligt inficerede som en moderne forståelse af sm itte via person til person-kontakt. Tidens forståelse af influenzaen, som den kommer til udtryk i disse indberetninger, giver mulighed for at forstå det terapeutiske perspektiv i begyndelsen af det 20. århundrede; dvs. forstå at der ikke er tale om en konsistent sygdomsteori. N år årsagen til epidemien diskuteres, handler det jo om, hvor man vil have de bedste praktiske muligheder for at gribe ind for at få kontrol over sygdommen. Og der er stor forskel på de praktiserende lægers, hospitalslægernes og Sundhedsstyrelsens lægers handlem u ligheder i forhold til influenzaen, som det vil ses i det følgende. 19

18 Lene Otto Fig »I gamle i Dage var det Tilfæl- y det, der førte Lægen til ved Sygesengen at konstatere et nyt Lægemiddels virkning, nu konstruerer Kemikeren efter bestemte Formler Lægemidlerne, eftersom de skulle virke enten temperaturnedsættende, søvngivende eller nervestyrkende. Naar Lægemidlet er færdigt, søges der Patent herpaa, og det sendes derpaa til Hospitalslæger, for at disse kunne konstatere dets Godhed og lade Pressen udbasunere dets Ry. Hvilke Sum mer, der er tjent paa saadanne Patent- Lægemidler, afgiver Antipyrin, Salipyrin, Veronal og Aspirin Exempler paa. Paa Antipyrin er der tjent mange Millioner, som Influenza- Patienterne har betalt«(citeret fra H. P. Madsen: Om Værdien og Sammensætningen a f nogle Lægemidler og Arkana, Ugeskrift for Læger 1909, nr. 22, s Annoncerne er fra Nordisk Tidsskrift for Terapi, nr. 22, 1909, s. 599). Lægem idler og kvaksalveri På trods af den pessim istiske vurdering af behandlingsmulighederne i det tidligere omtalte foredrag af Victor Scheel, var tiden lige efter 1900 præ get af en usædvanlig optimisme hos medicinerne med hensyn til deres behandlingsmuligheder, og dermed også deres mulighed for a t opnå anerkendelse på lige fod med kirurgerne, hvis m etoder virker mere um iddelbart 20

19 Sygdommen kom som en Explosion overbevisende. Optimismen var baseret på den nye bakteriologiske forståelse af infektion og de i sammenhæng hermed udviklede nye laboratorieproducerede kemoterapier, vacciner og forskellige former for serum. Victor Scheel var en af de læger, der anvendte alle de nye midler og metoder på sin afdeling på Bispebjerg Hospital. Han nævner dem i det tidligere omtalte foredrag: intravenøs injektion af antibakterielle midler, indgift af parafinium liquidum og indgnidning af huden med samme, indånding af adrenalin sam t hydroterapeutisk behandling, hvor patienten blev indpakket i våde lagner samtidig med at han/hun skulle drikke te, cognac eller calomel, som virker sved- og urindrivende.36 Der blev også forsøgt serum behandling og vaccination med dræbte kulturer af streptokokker og sidst men ikke mindst den nævnte styrkelse af kroppen ved indtagelse af stimulerende midler som kam fer, koffein, digitalis og strophantus. Feberen kunne holdes lige under 40 grader ved injektioner hver anden time kombineret med kolde afvaskninger. Det ville være let at ironisere over disse behandlingsmetoder, men de var faktisk i nøje overensstemmelse med den lægevidenskabelige viden på det tidspunkt. Calomel kunne åbne ta r mene, digitalis skulle»styrke hjertemusklen«, kloralm ikstur eller bromid kunne anvendes til at dulme og falde i søvn på. Spiritus og i ekstreme tilfælde stryknin kunne stim ulere.37 Således kunne kam pen mod lungebetæ n delse vare adskillige dage indtil en»krise«blev nået, hvor feberen kulm i nerede, symptomer forsvandt og rekonvalescensen kunne begynde - hvis patienten stadig var i live. Nu som da behøvede man dog ikke at lægge alle lod i videnskabens vægtskål. Man kunne beskytte sig med forebyggende midler eller søge alternative be 21

20 Lene Otto handlinger. Der var muligheder nok. N år epidemier hærger er det gode tider for folk, der forstår at sælge alle slags gode råd og midler til forebyggelse af smitte og helbredelse af sygdom. Dels håber alle syge vel på, at et vidundermiddel skal dukke op, dels er folk generelt mere lydhøre over for forskellige former for forholdsregler, de selv kan tage i dagligdagen, når der ikke findes effektive behandlingsmetoder mod en sygdom. Desinfektionsmidler havde stor udbredelse, hvis der var købere til alle de produkter, som annonceredes. Folk gurglede tilsyneladende glad og gerne hals med pulvere og tonic for at beskytte sig mod infektion. De var i god tro, for de praktiserende læger såvel som de såkaldte folkelige lægebøger anbefalede dette som forebyggelse. Forskellige husråd anbefalede enebærolie, mentol, hvidløg og lavendelolie, men m an kunne også investere i en af tidens nye»patentmediciner«, som fx aristochini, som er et»smagfrit Antipyreticum mod In fluenza, Typhus, Kighoste og Malaria«fra Vereinigte Chininfabriken Zimmer & Co.38 Patentmedicin forhandledes via apotekerne i modsætning til den mangfoldighed af vidunderpiller og cremer sam t homøopatiske midler fra Tyskland, der alle blev omfattet af den stigmatiserende betegnelse arkana, som var den officielle betegnelse for alle behandlingsmidler, der ikke var godkendt af Sundhedsstyrelsen. Set i bakspejlet kan det være svært at skelne mellem forebyggelses- og helbredelsesmidler, der blev tilbudt af kvaksalvere og af læger, men tidens sagkundskab var ikke i tvivl, og der blev lynhurtigt slået ned overfor de formastelige, der forsøgte a t sælge deres vidundermidler. Sundhedsstyrelsen var i konstant beredskab overfor kvaksalvere, der forsøge at tjene på den ulykkelige situation. Rundt om i landet sad embedslæger og overvågede deres område, bl.a. ved at læse avisernes annoncer grundigt. I august 1918 bliver Sundhedsstyrelsen gjort opmærksom på»en avertissement i Politiken om Agleja M u n d vand som beskyttende mod spansk Syge«. Det er fabrikken Tatol, der frem stiller dette»forebyggende middel«. Annoncen udløser øjeblikkelig en bekendtgørelse om forbud mod distribution af midlet, og knapt en uge efter indkomm er en protestskrivelse fra fabrikken.39 Amtslægen i Nykøbing F. indberetter også, at han har set en»a n nonce om et Middel mod Spansk Syge»Antispansk««. Det udløser et forbud mod at trykke annoncen. Næste måned er den gal igen, for amtslægen i Roskilde rapporterer om en avertissem ent»fra A l S Elektron om»dentifric«som desinficerende etc. - bedste hjælp under epidemi«, og fra A abenraa byfogedkontor indberettes, at de har iværksat en undersøgelse»i Anledning a f reklame for Rodins Desinfector«. Den 25. oktober vil telefonfabrikant»sanitør«have Sundhedsstyrelsens anbefaling af»en Desinfektionsv ædske til Telefontragter«. Disse driftige personer har muligvis reageret hurtigt på en artikel i Politiken den 22. oktober, hvor overlæge O. Jersild gør opmærksom på sm ittefaren ved den fælles brug af telefontragter i private hjem, for»her slynges under Talen Bakterierne fra det inficerede In divids Svælg med Spy tpartiklerne ned på Tragtens Ebonitflade for et Øjeblik efter, naar Fugtigheden er fordampet, at hvirvles op i et sundt Individs Inspirationsluft«. Han spørger retorisk om»der er nogen almindelig Familietelefontragt i denne By, der nogen Sinde renses?«.40 Blandt lægerne selv var der dog også uenighed om holdningen til kvaksalvere, idet spredte røster talte for»frihed«til a t praktisere. Lægeforeningens holdning var dog klar nok; læger der aktivt støttede eller anbefalede kvaksalvere, blev ekskluderet af foreningen. Standens omdømme var på spil i den slags sager, men argum en 22

Fortid og Nutid. 2003 1 marts Side 1-80. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie

Fortid og Nutid. 2003 1 marts Side 1-80. Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid 2003 1 marts Side 1-80 Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie Fortid og Nutid Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie www.fortidognutid.dk Udgivet af Dansk Historisk Fællesråd

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Bolgebetvingere Udfordringen

Bolgebetvingere Udfordringen Årstid: Forår og sommer Lokation: En stor sø Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Bolgebetvingere Udfordringen Formål Dette mærke har som formål, at pigerne skal få et praktisk kendskab

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Begyndelser Nye tyske bøger på dansk, 2010-2013 MARTIN WALSER MIT HINSIDIGE

Begyndelser Nye tyske bøger på dansk, 2010-2013 MARTIN WALSER MIT HINSIDIGE MARTIN WALSER MIT HINSIDIGE Forlaget Vandkunsten, 2010 Oversat af Anette Petersen efter Mein Jeinseits (Berlin University Press, 2010) Forstå det, hvem der kan. Men den, der ikke kan, skal ikke bespotte

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Studie 6 Skabelsen 37

Studie 6 Skabelsen 37 Studie 6 Skabelsen 37 Åbent spørgsmål Fortæl om en gang, hvor du var fuldstændigt overbevist om, at du havde ret, men hvor det viste sig, at du tog helt fejl. Hvordan var det? Åbningshistorie En otte-årig

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft Personlige erfaringer med kræft Når du går gennem helvede så bliv ved med at gå!, Citat: Winston Churchill. Formålet med denne beskrivelse af min oplevelse som pårørende til min kones kræftforløb fra diagnose

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere