Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften Tarm

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften Tarm Forslag til til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget har på sit møde den 6. februar 2012 vedtaget at offentliggøre forslag til til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune. Med en lovændring er det blevet obligatorisk, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg. Formålet med udarbejdelsen af Kommuneplantillæg nr. 39 er således, at give et planlægningsmæssigt grundlag for, at kunne planlægge for konkrete fælles biogasanlæg. Det er ikke muligt at etablere konkrete fælles biogasanlæg alene på baggrund af. Etablering af fælles biogasanlæg skal ske på baggrund af en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan, og eventuel miljøvurdering og VVM-redegørelse. Forslag til fastlægger retningslinjer for den fremtidige planlægning for fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillægget består af to dele. Den første del er en redegørelse, som beskriver baggrunden for tillægget, de anvendte metoder og forholdet til anden planlægning. Anden del består af byrådets mål og retningslinjer, en uddybning af retningslinjerne, samt generelle og specielle rammebestemmelser for fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Retsvirkninger af forslag til kommuneplantillægget Forslag til er indberettet til PlansystemDK. Efter vedtagelse skal byrådet arbejde for at virkeliggøre planen. Lov om miljøvurdering af planer om programmer Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening af forslag til for at vurdere om der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovens 3. Screeningen foreligger i et selvstændigt notat, der kan rekvireres hos Land, By og Kultur, Ringkøbing-Skjern Kommune. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Stine Mark Würtz Direkte telefon E-post stine.wurtz@rksk.dk Dato 23. februar 2012 Sagsnummer A Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

2 Der er på baggrund af screeningen truffet afgørelse om, at forslag til ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af planen ikke må antages at medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Klagevejledning Forslaget kan i henhold til Planlovens 58, stk. 1 påklages til Naturog Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder deres lovlige tilvejebringelse. Det er et retligt spørgsmål, om der skulle have været udarbejdet en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der kan derimod ikke klages over planernes hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klagefristen er 4 uger fra den 23. februar Klagen skal være skriftlig og sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller nmkn@nmkn.dk. For oplysninger om gebyr i forbindelse med klager, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis du vil indbringe spørgsmål, om planforslagt er lovligt tilvejebragt eller offentliggjort eller spørgsmål om byrådets afgørelse vedrørende miljøvurdering, for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen. Offentliggørelse Forslag til fremlægges i 8 uger fra den 23. februar 2012 til den 19. april Forslag til vedlægges. Indsigelsesret Har du indsigelser eller ændringer til det fremlagte forslag til Tillæg nr. 39, skal disse være Ringkøbing-Skjern Byråd i hænde senest den 19. april Adressen er Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm eller land.by.kultur@rksk.dk. Med venlig hilsen f./stine Mark Würtz planlægger I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

3 Forslag til Til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune 6. februar 2012

4 Kommuneplantillægget er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune er offentliggjort fra 23. februar 2012 til og med 19. april 2012 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Planlægning Toften Tarm land.by.kultur@rksk.dk - Planlægger: Peder Ostersen, tlf og Stine Mark Würtz, tlf Forsidebilledet viser et biogasanlæg. Billedet er udlånt fra Biogassekretariatets hjemmeside. 2

5 Indholdsfortegnelse Redegørelse Forord... side 5 Fordele og ulemper ved et biogasanlæg... side 5 Grøn Vækst... side 6 Kommunernes opgave... side 6 Energi side 7 Plan og proces... side 8 Anden lovgivning og planlægning... side 10 Byrådets mål og retningslinjer Indledning... side 13 Byrådets mål... side 13 Retningslinjer for fælles biogasanlæg... side 13 Generelle rammebestemmelser... side 14 Specielle rammebestemmelser... side 14 Planloven... side 15 Vedtagelse... side 17 Offentlig bekendtgørelse... side 17 Bilag 1... side 18 Bilag 2... side 19 Bilag 3... side 20 3

6 4

7 Redegørelse Billedet er udlånt fra Biogassekretariatets hjemmeside, htts:// Redegørelse Forord Med lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (Grøn Vækst) er det blevet obligatorisk, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og evt. rammer for lokalplanlægning for beliggenheden af fælles biogasanlæg. Det er målet, at den kommunale planlægning for beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg vil sikre muligheder for etablering af det fornødne antal biogasanlæg på landsplan. Der skal være tale om en positiv udpegning af egnede placeringer i kommuneplanen, hvori landbrugserhvervet på et tidligt tidspunkt kan orientere sig om mulighederne for en hensigtsmæssig placering og dermed evt. opnå hurtigere sagsbehandling. Det indebærer, at udpegningen bør ske ved retningslinjer, der positivt udpeger arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg eller ved retningslinjer suppleret med positiv udpegning på kort. Såfremt der er tale om fælles biogasanlæg i kystnærhedszonen, er det et lovkrav, at eksisterende og planlagte forhold vises på kortbilag til redegørelsen, jf. planlovens 11 e, stk. 2. Desuden sikres grundlaget for en hensigtsmæssig beliggenhed af arealer til biogasanlæg i forhold til omgivelserne på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering. Med dette kommuneplantillæg fastlægges derfor retningslinjer for den fremtidige planlægning for fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillægget består derfor af to dele. Den første del er en redegørelse, som beskriver baggrunden for tillægget, de anvendte metoder og for- 5

8 Redegørelse holdet til anden planlægning. Anden del består af byrådets mål og retningslinjer, samt generelle og specielle retningslinjer for fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er ikke muligt at etablere konkrete biogasanlæg alene på baggrund af dette kommuneplantillæg. Etablering af biogasanlæg skal ske på baggrund af en konkret planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplan, og evt. miljøvurdering og VVMredegørelse. Fordele og ulemper ved et biogasanlæg Etablering af biogasanlæg har mange positive effekter både for samfundet, miljøet, klimaet og landbruget. Nogle af de positive effekter er: Husdyrgødning udgør en stor uudnyttet biomasseressource, der kan bidrage væsentligt til fremtidens energiproduktion. Biogassen kan fortrænge fossile brændstoffer som f.eks. kul, der ellers benyttes til produktion af el og fjernvarme. Biogasproduktion er i flere undersøgelser konstateret at være den billigste metode til at mindske drivhuseffekten, som er en konsekvens af emission af drivhusgasser. Afgasning af husdyrgødning medfører et stærkt reduceret tab af metangas fra gylletanke. Metan er en drivhusgas, der er ca. 20 gange kraftigere end CO 2. Effekten er derfor af væsentlig betydning for belastningen af atmosfæren med drivhusgasser. Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Derudover øger biogasproduktion tilgængeligheden af kvælstof for afgrøderne, og det resulterer i en bedre kvælstofudnyttelse. Afgasset gylle lugter langt mindre end rå gylle. Det giver færre lugtgener i forbindelse med især forårsudbringningen af husdyrgødning. Etablering af biogasanlæg kan altså være medvirkende til at løse en af tidens helt centrale problemstillinger, nemlig klimaproblematikken. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof, som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methanog lattergas, som er væsentlige drivhusgasser. Dog er der også negative effekter ved biogasanlæg, som bl.a. omfatter: Øget trafik. Transport af gødning og biomasse til og fra anlægget giver naturligvis anledning til øget trafik på vejene. Ofte placeres det dog ved det overordnede vejnet for at lette transporten, og i så tilfælde bliver den øgede trafik ofte beskeden i forhold til den allerede eksisterende trafik. Allerede i dag er landbrug store enheder, hvor der hver dag kommer store biler til og fra med foder, korn, mælk og lign. Risiko for lugtgener fra anlægget er ofte det lokalbefolkningen frygter mest. Ældre anlæg var ikke fra starten udstyret med lugtrenseanlæg, og der har været uheldige tilfælde med lugtgener. I dag vil det være muligt at mindske denne risiko betragteligt, hvis anlægget fra starten planlægges og etableres med et effektivt anlæg. Der findes ikke i Miljøstyrelsens Lugtvejledning faste krav om maksimale lugtkoncentrationer. I vejledningen findes udelukkende en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger, således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5-10 gange lugttærsklen, dvs lugtenheder (LE), i skel fra virksomheden til boligområde. I industri områder og det åbne land kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3. Visuelle gener. Et fælles biogasanlæg er ofte et stort anlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Derfor er det vigtigt, at der foretages en god planlægning med hensyn til anlæggets arkitektur og indpasning i landskabet. Grøn Vækst Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde i juni 2009 en aftale om Grøn Vækst. Grøn Vækst er regeringens vision for landbrug, natur og miljø, hvor målet er at sammentænke miljø- og naturbeskyttelse med landbrugs- og fødevareproduktion. Aftalen indgår nu i en bekendtgørelse. Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Således sigtes mod, at op til 50 % af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktionen i For at fremme produktionen af biogas indeholder Grøn Vækst en række initiativer bl.a. inden for økonomi og planlægning herunder: 6

9 Redegørelse en igangsætningspulje til etablering af nye biogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg i perioden 2010 til 2012 og en ændring af planloven med henblik på at forpligte kommunerne til at inddrage lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanlægningen. Kommunernes opgave Som en del af aftalen om Grøn Vækst er der indgået en aftale mellem miljøministeren og KL (Kommunernes Landsorganisation) om placering af biogasanlæg. Aftalen betyder, at kommunerne skal tilvejebringe tilsammen 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg senest i Kommunerne vil blive kompenseret, såfremt målet nås. Energi 2020 Energi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Det betyder, at vi selv producerer lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger, i alt ca. 10 Peta- Joule. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Vejen mod målet går gennem dialog og samarbejde. Virksomheder, borgere, foreninger og institutioner skal gennemføre store og små projekter med vedvarende energi og energibesparelser. Målet er at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i Vejen til 100 procent selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Som landets arealmæssigt største kommune har vi store grønne ressourcer. Vi vil producere bioenergi af husdyrgødning og planter. Målet er at anvende 80 procent af kommunens samlede mængde husdyrgødningen, samt energiafgrøder fra 5 procent af landbrugsarealerne, til fremstilling af biogas. Foruden biogas skal store bioressourcer udnyttes til fremstilling af bioenergi i flydende og fast form. Flydende form baseret på raps, majs, kartofler, korn, flis, halm med mere. Fast form baseret på træ, pil, poppel, halm, flis og affald. I alt skal bioenergi bidrage 25 til 35 procent til det samlede mål i Energi I planlægningen for fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til kommunens Energi 2020 strategi, samt eksisterende og kommende varme og energiplaner. Målsætninger - Bioenergi: Vi vil producere bioenergi på materiale fra planter og dyr. Vi vil fortrænge naturgas og andet fossilt brændsel med lokalt produceret biogas. Bioenergi skal bidrage med 2,5-3,5 PetaJoule for at bidrage % til det samlede mål i Energi2020. Mål for bioenergi på gasform: At 80 % af områdets gylle anvendes til produktion af biogas i At energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealerne anvendes til produktion af biogas i At biogas bidrager med 1 PetaJoule i 2014 og med 2 PetaJoule i Energi 2020: 7

10 Redegørelse Mål for flydende bioenergi: At der lokalt produceres biethanol, biodiesel og andet på basis af raps, majs, kartofler, korn, flis, halm med mere. At den flydende bioenergi i 2014 kan anvendes i landbrugs- og transport-sektoren og fortrænge fossilt brændsel. Mål for fast bioenergi: At biobrændsel som træ, pil, poppel, flis, halm og affald i 2014 kan bidrage med 1,2 PetaJoule. At lokalt biobrændsel anvendes til lokal energifremstilling i fællesanlæg i kommunens mange landsbyer. Plan og Proces Fælles biogasanlæg Kommuneplantillægget omfatter kun fælles biogasanlæg. Der eksisterer ikke en officiel definition på et fælles biogasanlæg, men det forstås almindeligvis som et anlæg, der modtager husdyrgødning fra flere bedrifter og anlægget er typisk ikke placeret på en gård. I modsætning hertil er et gårdbiogasanlæg normalt placeret på en gård, og der behandles husdyrgødning fra det enkelte landbrug - og måske fra nabogården. I denne planlægning anvendes den definition, som fremgår af aftalen mellem Miljøministeriet og KL om udarbejdelse af planlægning for større fælles biogasanlæg. Her er et fælles biogasanlæg defineret som et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at større fælles biogasanlæg for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller derover pr. døgn. RKSK-modellen Der er udarbejdet en biogasmodel for Ringkøbing- Skjern Kommune. Idéen er at afgasse gylle og plantemateriale nær kilden. Ca. 60 biogasanlæg tænkes derfor placeret ved gårde eller centralt i forhold til de gårde, der leverer gylle til anlæggene. På Bilag 3 er de første 5 biogasanlæg placeret. Den fremstillede biogas transmitteres via rørledninger ind til byernes kraft-varmeværker, hvor der effektiv kan fremstilles el og varme. I modellen indgår også et til to større fællesbiogasanlæg til behandling af komplicerede biomasser. Biogasmodellen har et lavt transportbehov, idet ikke den vandholdige gylle, men kun den værdifulde biogas flyttes over større afstande. Syd for Skjern Å planlægges placeret de første fællesbiogasanlæg med tilhørende biogasnet, som skal forsyne Skjern Fjernvarmecentral. Dette system skal fungere som demonstrationsprojekt, før en eventuel udrulning af RKSK-modellen i den øvrige del af kommunen. Det etablerede offentlig-privat-ejede aktieselskab Bioenergi Vest A/S vil forestå planlægning, etablering og drift af biogasanlæg og biogasnet. Biogasudbygningen skal være med til at fastholde grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion i kommunen ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom natur med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle reducere lugtgenerne fra udbringningen af gylle. Endelig skal projektet skabe lokalt knowhow om miljøteknologi, som vil kunne skabe grobund for industriel erhvervsudvikling. Et større fællesbiogasanlæg vil ofte have flere stordrifts fordele, men udfordres modsat på lange afstande for råmaterialet. Større fællesanlæg vil kunne bidrage med produktion af store mængder vedvarende energi, men kræver et stort opland. Det skal derfor planlægningsmæssigt koordineres med udrulningen af RKSK-modellen. Husdyrgrundlaget I Ringkøbing-Skjern Kommune er det samlede antal dyreenheder jf. Analyse af jordbrugserhvervene for Ringkøbing-Skjern Kommune, Det er et statsligt krav til den kommunale planlægning, at der er sammenhæng mellem husdyrgødnings tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering, jf. Statslige interesser i kommuneplanlægningen Bedrifter med husdyrproduktion ligger jævnt fordelt over hele kommunen. Den geografiske fordeling kan ses på Bilag 1. Færrest er der i nærmest vestkysten og omkring Skjern Å og Omme Å. 8

11 Redegørelse Kvægbrug er udbredt i hele kommunen, mens svinebrug er mest udbredt i kommunens centrale dele. Enkelte fjærkræbrug på over 75 DE ligger spredt i kommunen. I kommunen er der ingen pelsdyrfarme over 75 DE, jf. Analyse af jordbrugserhvervene for Ringkøbing-Skjern Kommune Husdyrtætheden har stor betydning for planlægning af et biogasanlæg, da transportudgifterne har stor indflydelse på produktionsprisen. Udover husdyrgødning kan landbruget også levere energiafgrøder til biogasanlæggene. Afsætningsmuligheder Afsætningsmulighederne har også en stor betydning for lokalisering af biogasanlæg og der er flere muligheder for afsætning: Gassen kan sælges direkte videre til en aftager som eksempelvis kraftvarmeværker eller virksomheder med et stort energiforbrug. Problemet med denne løsning er, at biogasanlægget har en stabil produktion hele året, hvor et kraftvarmeværk og en virksomhed sandsynligvis vil have et variabelt forbrug hen over året. På den måde opstår der situationer, hvor biogasanlægget ikke kan afsætte hele produktionen. Biogasanlæg kan dog til en vis grad følge denne variation ved tilsætning af f.eks. energiafgrøder i de kolde vintermåneder. Gassen omdannes på biogasanlægget til el og varme, som sælges videre i henhold til elnettet og til den kollektive varmeforsyning. Der sker en opgradering af biogassen, således at den kan sendes ud på naturgasnettet på lige fod med naturgassen. Opgraderingen er forbundet med omkostninger, men betyder at gassen kan udnyttes mere fleksibelt og til flere formål. Der findes også flere fremtidsscenarier for anvendelsen af gassen eksempelvis som brændstof til biler. Etablering af et biogasledningsnet der forbinder biogasanlæggene med aftagere af biogas, hvormed aftagerne opnår forsyningssikkerhed, da der produceres på mange anlæg og producenterne får aftagersikkerhed, da der bliver flere kunder. Denne løsning indgår som et centralt element i etablering af biogas i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udpegningsgrundlaget Udgangspunktet for planlægningen er de krav, som stilles til den kommunale planlægning i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Udover de nedenstående hensyn er det også vigtigt at tage hensyn til afsætningsmulighederne. Derudover er der taget udgangspunkt i Kommuneplan , hvor hensyn til natur og landskab fastholdes. Ringkøbing-Skjern Kommune har, med hjælp fra Miljøministeriets Biogassekretariat, omsat de ovenstående hensyn til en lang række placeringshensyn, se Bilag 2. På baggrund af disse placeringshensyn er der foretaget en overordnet kortlægning af hele kommunen, som inddeler kommunen i tre zoner: Rød - restriktiv zone for placering af biogasanlæg Orange vurderingszone for anden myndighed Gul - vurderingszone for kommune Grøn - potentiel zone for placering af biogasanlæg De røde, orange og gule markeringer på kortet viser, at der i disse områder er visse bindinger for, hvad der kan ske af ændringer inden for udpegningerne. De grønne markeringer viser de områder, hvor der ikke findes statslige eller kommunale udpegninger, der kan være i konflikt med et biogasanlæg. Sammenholdt med øvrige lokaliseringsfaktorer giver analysen et billede af hvor fremtidige biogasanlæg kan placeres. Nogle af udpegningerne er mere restriktive og forenelige med biogasanlæg end andre. Det kræver en vurdering fra de konkrete myndigheder i de konkrete tilfælde. Vurderingen kan foretages ud fra analyser som: Husdyranalyser, der visualiserer koncentrationer af husdyrejendomme indenfor områder, der er 9

12 Redegørelse afgrænset geografisk ud fra kriterier om relation til eksisterende biogasanlæg, transportafstande og barrierer som hæmmer transporten af husdyrgødning. Afsætningsanalyser, der visualiserer hvor biogassen kan afsættes til f.eks. naturgasnet og kraftvarmeværker. Det er særligt de naturgasfyrede kraftvarmeværker, der er interessante at kortlægge, da biogassen umiddelbart kan substituere naturgassen. Afstandsanalyser, der visualiserer hvor der findes områder med større afstande til bebyggelse. Interessentanalyser, der giver udtryk for hvor der er interesse for etablering af biogasanlæg. Analyser af anden biomasse, der visualiserer hvor der nærmere kan hentes anden biomasse end gylle til et biogasanlæg. Landskabsanalyser, hvor der foretages en nærmere vurdering af området robusthed i forhold til placering af biogasanlæg. Arealreservationer Der er på nuværende tidspunkt et ønske om, at etablere et fælles biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derfor reserveres der et areal til dette biogasanlæg, jf. Bilag 3. Forudgående offentlighed Forud for udarbejdelse af dette tillæg har der været afholdt en debatfase fra den 16. november 2011 til den 30. november I debatperioden modtog kommunen i alt 5 bemærkninger. Bemærkningerne omhandlede bl.a. om fokus på beskyttelseshensynet til kirkerne i landsbyer og i det åbne land, samt til natur- kultur- og landskabsbeskyttelsesinteresser. Endvidere handlede bemærkningerne om vigtigheden af biogasanlæggenes placering i nærheden af en energiaftager. Anden lovgivning og planlægning Planloven Denne plan er udarbejdet som et tillæg til Ringkøbing-Skjern Kommunes Kommuneplan Efter endelig vedtagelse skal den indarbejdes i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med planlægning af et konkret projekt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for lokalplanlægningen og udarbejdes en lokalplan. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes: 1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4, 2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt 3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. For at kunne vurdere planen indvirkning på miljøet, foretages en screening for at afklare, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Der er derfor foretaget en screening for dette kommuneplantillæg, der indeholder den overordnede planlægning for placering af biogasanlæg og der skal endvidere foretages en screening for et senere kommuneplantillæg og en lokalplan, der indeholder den detaljerede planlægning for det enkelte biogasanlæg. Screening af kommuneplantillægget Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en screening af forslag til Kommuneplan tillæg nr. 39, for at vurdere om der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovens 3, stk. 1 pkt. 3. Screeningen foreligger i et selvstændigt notat, der kan rekvireres ved Planafdelingen, Ringkøbing- Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering i forbindelse med planlægning for områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Konklusion Med baggrund i ovenstående vurderes planen ikke at være omfattet af kravet om miljøvurdering, idet kommuneplantillægget ikke udlægget konkrete are- 10

13 Redegørelse aler til biogasanlæg, men beskriver retningslinjer og generelle rammebestemmelser for planlægning af biogasanlæg, og at virkeliggørelse af planen dermed ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens afgørelse annonceres samtidig med annonceringen af planforslagets vedtagelse og fremlæggelse til offentlig debat. Kommunens afgørelse om at planen ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inde 4 uger fra forslagets offentliggørelse, hvilket fremgår af kommuneplantillæggets annoncering. VVM Et biogasanlæg er normalt omfattet af bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen som anlæg til bortskaffelse af affald. Biogasanlæg er dog omfattet af bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen, og er automatisk VVMpligtige, hvis der i biogasanlægget indgår en kemisk behandling, og hvis de tilførte mængder af gylle og affald overstiger 100 tons per dag. Biogasanlæg omfattet af bilag 2 er kun VVMpligtige, hvis kommunen på grundlag af en screening må antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Kommunens VVMscreening inddrager anlægget art, dimension og placering Hvis projektet er VVM-pligtigt skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og et kommuneplantillæg. Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg kan blive omfattet af Risikobekendtgørelsens kolonne 2 eller 3. Om det konkrete biogasanlæg er kolonne 2 eller kolonne 3 virksomhed afgøres i overensstemmelse med Risikobekendtgørelsens 1 stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår, at en kapacitet på over 10 tons biogas kategoriserer biogasanlægget som kolonne 2, mens en kapacitet på 50 tons biogas eller mere kategoriserer anlægget som kolonne 3. Generelt er kravene større til kolonne 3-virksomheder. Biogas klassificeres som et yderst letantændeligt stof. Der vil blive taget stilling til om et biogasanlæg er omfattet af risikobekendtgørelsen forbindelse med det konkrete projekt. Miljøbeskyttelsesloven Et biogasanlæg ekskl. udbringningsarealerne er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal derfor godkendes, før anlægget kan tages i brug. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed som har til formål at sikre miljø og naboer mod gener fra anlægget. Internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse Nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000 områder, at yngel- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Kommuneplantillæg nr. 39 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til tekniske anlæg (biogasanlæg) i hele Ringkøbing- Skjern Kommune vurderes ikke at skade internationale naturbeskyttelsesområder samt visse arter (Bekendtgørelse Nr. 408 af 1. maj 2007), idet kommuneplantillægget ikke omfatter planlægning for konkrete biogasanlæg. For planlægning af konkrete biogasanlæg skal et anlægs påvirkning på nærliggende naturområder vurderes. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelsen af sårbare naturtyper som moser, heder, ferske enge og overdrev. Der vil ofte være mindre områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven indenfor områder af interesse for biogasanlæg. I forbindelse med produktion af biogas vil der være en udledning af næringsstoffer, som kan påvirke nærliggende naturområder. Et anlægs påvirkning på nærliggende 11

14 Redegørelse naturområder skal derfor vurderes i forbindelse med et konkret projekt. Bygge- og beskyttelseslinjer Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, kirker og skove er der bygge- eller beskyttelseslinjer, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtstående anlæg. Nogle af beskyttelseslinjerne kan der dispenseres fra ved kommunen og andre administreres af Naturstyrelsen. Der skal tages stilling til eventuelle bygge- eller beskyttelseslinjer i forbindelse med planlægning at et konkret projekt. Museumsloven Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det enkelte projekt. Lov om varmeforsyning I henhold til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning skal anlæg til produktion af kollektiv varmeforsyning godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver anlæg med det formål, at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end opvarmning af bygninger, f.eks. til fremstilling af industri-, landbrugs-, eller gartneriprodukter, er ikke kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand. Ved etablering af et kollektiv varmeforsyningsanlæg skal ansøger udarbejde et projektforslag for det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,

15 Byrådets mål og retningslinjer Billedet er udlånt fra Biogassekretariatets hjemmeside, htts:// Byrådets mål og retningslinjer Indledning Denne del af kommuneplantillægget består af byrådets mål for biogasplanlægningen og retningslinjer for fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing- Skjern Kommune. Når tillægget er endelig vedtaget skal mål og retningslinjer indarbejdes i Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune, som en del af emnet Bioenergi. Byrådets mål Det er byrådets mål: at bioenergipotentialet i kommunen udnyttes bedst muligt, som en del af den samlede vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i at gøre kommunen til et Grønt Vækst Laboratirium. Viden om bioenergi, hvor biomasse udnyttes til at minimere/erstatte brugen af fossile energikilder, vil indgå som en del af fundamentet for udviklingen af Grøn Vækst Laboratorium. at biogas fra husdyrgødningen er det første område af bioenergien, der skal afdækkes. Regeringen målsætning ifølge Grøn Vækst er at afgasse 50 % af husdyrgødningen i Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning er at afgasse 80 % af husdyrgødningen i kommunen i Dette skal ske ved at implementere RKSK-modellen. 13

16 Byrådets mål og retningslinjer Retningslinjer Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Uddybning af retningslinjerne Retningslinjerne for fælles biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune skal sikre, at anlæggene placeres med hensynstagen til områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabsområder særlige med landskabelige og kulturhistoriske værdier og hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur og med størst mulig hensyn til naboer. I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandører, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer. Dog kan der være grund til at placere biogasanlæg i industriområder. Beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget Placering af biogasanlæg skal vælges ud fra en hensigtsmæssig placering i forhold til det husdyrgrundlag, der er en forudsætning for anlægget. Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det omkringliggende landskab med hensyn til placering i forhold til beskyttet natur og - landskab, farver, bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse. Et fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener. Derfor er det vigtigt, at det i planlægningen nøje overvejes, hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasning i netop det landskab, hvor det ønskes placeret. Vej- og tilkørselsforhold Ved lokalisering af biogasanlæg, skal der sikres en hensigtsmæssig trafikafvikling m.h.t. kapacitet, trafiksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt placeres med gode tilkørselsforhold. Transporten af husdyrgødning og anden biomasse foregår normalt med store tankbiler. Til et større fælles biogasanlæg kan der forventes omkring 100 transporter eller mere pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning. Nabohensyn Biogasanlæg skal placeres, så det berør så få naboer som muligt. Placering i forhold til naturgasnettet Ved lokalisering af biogasanlæg, bør der tages hensyn til, at anlægget placeres i nærhed til naturgasnettet. Det visuelle indtryk af anlægget Ved planlægning for etablering af biogasanlæg skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering. Visualiseringerne skal indeholde vurderinger i forhold til den visuelle påvirkning af landskabet både tæt på og langt fra biogasanlægget. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til bl.a. beboelse, kirker, naturområder, landskaber kulturmiljøer og infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg m.v.). 14

17 Byrådets mål og retningslinjer Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at biogasanlæggene kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den enkelte borger et godt grundlag for vurdering af et anlægs visuelle effekt på boliger og omgivelser. Biogasanlæg af denne størrelse (anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller derover pr. døgn) vil kunne påvirke landskabet i stor afstand, afhængig af blandt andet landskabets form og højdeforhold. I det forholdsvis flade vestjyske landskab vil et anlæg ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen såvel på landskabet som på nærområdet. Biogasanlæg vil ofte have en højde på 25 meter. Generelle rammebestemmelser Biogasanlæg skal være beliggende i forhold til husdyrgrundlaget, dvs. i områder med kort afstand til biomasseressourcerne. Ved placering af biogasanlæg tages der hensyn til landskabs- og naturinteresser, herunder fredede områder, værdifulde kulturmiljøer, fredede fortidsminder, samt deres beskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer- og kirkezoner, kystnærhedszone, søbeskyttelseslinjer, å-beskyttelseslinjer, beskyttede sten og jorddiger, Natura 2000 områder, oplande til Natura 2000 områder, større uforstyrrede landskaber, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Biogasanlæg kan placeres i nærheden af andre områder til tekniske anlæg og i eksisterende erhvervsområder med særlig beliggenhedskrav, hvis dette er hensigtsmæssigt. Specielle rammebestemmelser Specielle rammebestemmelser er rammer til brug for planlægning af de konkrete projekter. Kommuneplanramme nr.: Gives ved det konkrete projekt. Områdets anvendelse: Område til teknisk anlæg (biogasanlæg). Bebyggelsens art og anvendelse: Områdets anvendelse fastlægges til område til teknisk anlæg i form af biogasanlæg. Bygninger og anlæg skal tilpasses det landskab, som det placeres i. Der kan etableres afskærmende foranstaltninger. Bebyggelsesforhold: Ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg for et konkret projekt, skal bebyggelsesforhold beskrives i form af bebyggelsesprocent, højde etageantal m.v. Zonestatus: Afhænger af placeringen for det konkrete projekt. Biogasanlæg bør placeres med gode tilkørselsforhold således, at der kan ske en direkte tilknytning til det overordnede vejnet. Biogasanlæg bør tilmed placeres under hensynstagen til jernbanenettet. Biogasanlæg bør placeres i nærheden af en energiaftager, eksempelvis varmeværk eller industri, samt i nærhed til naturgasnettet. Biogasanlæg bør placeres min. 500 meter til nærmeste samlede bebyggelse (eksempelvis landsby) og min. 300 m til nærmeste bolig i det åbne land. 15

18 Byrådets mål og retningslinjer Planloven I henhold til Planlovens 24 skal der i forbindelse med kommuneplanforslaget oplyses om reglerne i Planlovens 12 stk. 2 og 3. I henhold til stk. 2 kan byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. I henhold til stk. 3 kan byrådet inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forslag til til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggøres i henhold til Planlovens 24, med en frist på 8 uger til at fremkomme med indsigelser mod, eller ændringsforslag til planforslaget. 16

19

20 Husdyrgrundlaget: Bilag 1 18

21 Udpegningsgrundlaget: Bilag 2 19

22 Arealreservationer: Bilag 3 20