Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata
|
|
- Karla Minna Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata
2 Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet
3 Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet blev indført for blandt andet at gøre skolerne mere udviklingsorienterede med henblik på at forbedre undervisningen. Skolerne ønskede at skabe: gode betingelser for det pædagogiske personales læring gode rammer som understøtter samarbejdsformer der udvikler det pædagogiske personales indbyrdes erfaringsudveksling og deres arbejdsrelaterede læreprocesser og de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, udvikling og læring
4 Hvad siger forskningen om effekt af indsatser? International og national forskning vedrørende ressourcepersoner, teamsamarbejde og ledelsens rolle.
5 SFI-rapport Dansk undersøgelse Rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen fra SFI (2011) siger noget om, hvorfor lærere bør værdisætte og arbejde i velfungerende teams. De overordnede konklusioner er: 1. Et velfungerende teamsamarbejde understøtter i højere grad børnenes læring. 2. At elever der præsterer højt i forhold til deres sociale baggrund alle går på skoler med en eller anden form for afdelingsopdeling med selvstyrende team i de enkelte afdelinger. Rapporten peger bl.a. på: Jo bedre samarbejdet er mellem lærerne på skolen, jo højere er elevernes karakterer ved de afsluttende prøver i 9. klasse i dansk og matematik.
6 Hvorfor teamsamarbejde..? Rapporten peger endvidere på: På de skoler, hvor eleverne præsterer godt, anvendes flere organiseringsformer Denne sammenhæng gælder både, når man ser på, hvor mange af de tre organiseringsformer (fagteam, klasseteam og årgangsteam) skolen anvender, og når man sammenligner skoler med alle tre former med skoler, der kun anvender én eller slet ingen af organiseringsformerne. Og endelig: Kvaliteten af lærersamarbejdet hænger positivt sammen med lærernes trivsel
7 Kbh. kommunes strategi Vises i word Samtale i plenum og ressourcer, metoder og mål
8 Det funktionelle samarbejde er virkningsfuldt Ph.d. afhandling af Lise Tingleff (2012) Tingleffs undersøgelse viser bl.a. at et funktionelt samarbejde er virkningsfuldt. Det er, når teamets samarbejde handler om at bidrage til at kvalificere den pædagogiske praksis i forhold til: Lærernes handlinger i praksis Elevernes læring Teamet forholder sig primært til didaktiske og pædagogiske (faglige) analyser, refleksioner og diskussioner af: elevernes læring. undervisningens organisering og plan ift. elevernes læring. udvikling af undervisning og den pædagogiske praksis. overordnet set udvikling af egne didaktiske og pædagogiske kompetencer (lærerens læring).
9 Møder, fordi vi skal.. I kontrast står det såkaldte formelle samarbejde, som er et samarbejde der primært omhandler: at planlægge hvad der skal ske, altså fremadrettede aktiviteter. at fylde skemaet ud, fordele aktiviteter og få dem til at fungere. Det handler i mindre grad om, hvorfor, dvs.: Analyser (forståelse) af børn/elevers læringsproces. Begrundelser for de valgte aktiviteter (refleksioner og didaktiske overvejelser). Overvejelser over hvordan de forskellige aktiviteter kan og skal indgå i et forløb (ift. indhold, mål, progression, differentiering, evaluering etc.)
10 Funktionalitetslogik Tingleff finder, at der hersker en udbredt logik om funktionalitet (en produktionslogik) som er: En kultur (logik), der understøtter teamsamarbejdet i at være orienteret mod at få undervisningen afviklet mest hensigtsmæssigt hvad angår logistik, organisering, ressourceanvendelse, sociale relationer og disciplinering. Hvad kan I genkende her? kommentarer og debat Videoklip med Lise Tingleff Youtube
11 Erfaringer med team
12 Familiekultur Hun finder også en udbredt såkaldt familiekultur, som er: En kultur (logik), der understøtter, at teamet er orienteret mod at have det hyggeligt sammen, at fastholde den uformelle tone, at støtte hinanden personligt og kollegialt samt at bevare konsensus og undgå konflikter.
13 Når der ikke samarbejdes Den isolerede lærer Tingleff peger endvidere på, at den lærer som holder sig isoleret ift. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, sjældent vil være i stand til kritisk at forholde sig til og vurdere egen praksis Det kræver, som L. E. Dale også peger på, medrefleksion og undersøgelse, at stille sig undrende og spørgende sammen med andre. Hvad kunne det fx være? Erfaringsudveksling i plenum. Dale operere med K3 analyser: En kritisk forholden sig, kræver at man reflekterer sammen med andre, at man herigennem udvikler sine kompetencer til at få øje på, hvad der sker i undervisningens komplekse samspil. Der er tale om lærerens og pædagogens læring.
14 Både funktionalitetslogikken og familiekulturen er med til at reproducere undervisningens funktionalitet som det primære objekt for teamets arbejde. Udfordring: Hvordan får vi skabt en mere optimal balance mellem de to størrelser - undervisningens funktionalitet og elevernes læring? Elevernes LÆRING UNDERVISNINGENS funktionalitet
15 Statistik fra Tingleffs Ph.d. o 68% af de adspurgte er tilfredse med teamsamarbejdet. o 40 % mener at deres undervisning bliver bedre pga. teamsamarbejdet. o 64% mener at teamsamarbejdet er en støtte i forhold til samarbejdet med forældrene. o 67% mener at teamsamarbejdet gør dem bedre til det sociale og disciplinære arbejde med eleverne. o 5% mener at de oplever teamsamarbejdet som konfliktfyldt, altså 95 % bekræfter normen om den konfliktfrie relation.
16 Aktiviteter på teammøderne Andre områder end nedenstående hos jer? Og i hvilket omfang? Vi talte om enkelte børn 77% Vi talte om disciplinære problemer 68% Vi talte om sociale problemer i klassen 67% Vi koordinerede praksis opgaver 64% Vi talte om nogle af børnenes familie og deres sociale baggrund 61% Vi udvekslede informationer 79%
17 Det handler også om skoleledelse Skoleledelse/pædagogisk ledelse Teamsamarbejde Elevernes læring
18 Perspektiver og nedslagspunkter Samfund Skole Team Elevens læring og trivsel
19 Teamsamarbejde og ledelse Forskningsreviewet School Leadership and Student Outcomes identifying what works and why. Viviane Robinson, Margie Hohepa og Claire Lloyd. Reviewet baserer sig på 134 studier. Der er via statistiske data udviklet en læringseffektskala mellem 0-1, hvor læringseffekten af de forskellige ledelsesinterventioner er indplaceret. Effektstørrelser: under 0,2 viser ringe eller negativ læringseffekt. på 0,6 eller derover viser en betydelig virkning på elevernes læring.
20 Ledelseshandlinger I New Zealand er den gennemsnitlige læringseffekt et barn får ud af et års undervisning på Et centralt fund i dette forskningsreview viser, at når skoleledere fremmer eller aktivt deltager I lærernes professionelle læring og udvikling, så opnår skolen et læringsudbytte, som er mere end dobbelt så højt, ikke kun i en klasse, men for hele skolen. - Viviane Robinson Studiet viser en evidensbaseret sammenhæng mellem skoleledelsens handlinger og elevernes læring. Skoleledelsens deltagelse i og kendskab til det, der sker i klasserummet, kan aflæses direkte på børnenes læringsudbytte. Reviewet dokumenterer, hvad der virker og hvorfor det virker.
21 Hvad virker på børnenes læringseffekt? Tiltag Lederinvolvering i medarbejdernes professionelle udvikling og læring Ledertilstedeværelse i undervisningen koblet med formativ/summativ feedback Effektstørrelse 0,84 0,42 Fordeling af ressourcer til indsatsområder 0,34 Klare mål og forventninger til børnenes læring 0,35 Sikre et godt og støttende miljø 0,27
22 De vigtigste resultater ift. børnenes læringsudbytte er ledelseshandlinger, der.. sikrer velfungerende kollegiale fællesskaber med fokus på at forbedre elevernes læringsudbytte. En understregning af pointen om, at teamet først og fremmest skal have fokus på, hvad børnene og de unge skal lære. understøtter en kultur, hvor medarbejderne opbygger en stærk fornemmelse af kollektivt ansvar for elevernes faglige resultater og trivsel. skaber rammer for og indgår i såkaldte konstruktive problemsamtaler med fokus på det faglige, didaktiske og pædagogiske arbejde med børnenes læring. Ledelsen skal være tæt på den pædagogiske hverdag og de pædagogiske og didaktiske drøftelser.
23 Vigtige resultater ift. børnenes læringsudbytte er handlinger, der sætter klare mål for både lærernes undervisning og elevernes læring skaber forståelse blandt lærerne for målenes vigtighed giver tilbagemeldinger på og anerkender faglige resultater. fremmer kollegiale diskussioner om undervisning og dens betydning for elevernes læring og resultater i klasserummet af læreren opleves som brugbar sikrer systematisk opfølgning på elevers resultater og udvikling og bruger testresultater til at forbedre undervisningsplanerne skaber løbende overblik over og koordination af årsplaner for læring og undervisning.
24 Når teamet skal udvikle pædagogiske strategier til udvikling Mulige nedslagspunkter af praksis Teamsamarbejde, inklusion og elevers læring Modeller/metoder/tilgange LP-modellen Aktionslæring SMTTE-modellen Observation Supervision, coaching
25 Læringsdata og evaluering Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på teamets samarbejde om læringsdata som udgangspunkt for elevers læring. Medbragte eksempler fra deltagerne tages frem her.
26 Hvad er data i en pædagogisk sammenhæng? Begrebet Refererer til en samling af information, som typisk er genereret systematisk, og som er resultatet af erfaring og observation med henblik på vurdering. Data kan bestå af tal, ord, billeder og/eller observerbare hændelser som adfærd. Målbarhed Et væsentligt aspekt ved (lærings)data eller -resultater er målbarheden, dvs. den måleenhed (kriterium) dataene vurderes i forhold til.
27 Typer af data I en pædagogisk praksis giver det mening at operere med både kvalitative og kvantitative data. Kvalitative data Er en datatype, der ikke præcist kan optælles og måles i streng forstand. Dens kvalitet er at skabe en dybere indsigt og forståelse i det, der observeres. De er ofte undersøgende, detalje- og helhedsorienterede af specifikke forhold. Kvantitative data Er målbare og fremtræder i en ensartet form (eventuelt i større mængder). De giver blik for tendenser, bredde og sammenhænge.
28 Målbarhed - når vi værdisætter Målbarhed i en pædagogisk sammenhæng kan oversættes til den værdi en given udvikling (læreproces) har ift. et mål i et spændingsforhold mellem værdier der siger noget om udviklingen eller målopfyldelsen. Der findes forskellige måder, hvormed det er bliver muligt at måle eller opsætte (succes)kriterier for det sæt af data, som skal værdisættes (evalueres) afhængig af, hvad der skal vurderes.
29 Mål- og vurderingskriterier I et spænd mellem kategorierne tegn og målopfyldelseskriterier finder vi det, vi kan kalde læringsdata eller resultater. Kategoriernes spændvidde går fra det specifikt målbare (kvantitativt afsæt) til det tolkende (kvalitative afsæt). TEGN på en læreproces MÅL som vurderingskriterier
30 Mål som vurderingskriterie et kvantitativt afsæt Målet angiver vurderingskriterierne Spørgsmålet bliver om målet er nået Ud fra konkrete formuleret læringsmål, testes/måles om målene er nået eller i hvor høj grad de er nået. En simpel målrettet evalueringsmodel
31 Et eksempel.. Undervisningsmål Færdighedsmål (Fælles Mål 2014) Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Læringsmål Eleven kan med en model beskrive udviklingen af giraffens hals med få faglige begreber (1-2). Desuden udpege og inddrage få (1-2) væsentlige sammenhænge i forklaringen.
32 Kvaliteten af målopfyldelse Kvaliteten af målopfyldelse angives F. eks. ordner og hierarkiserer B. Blooms taksonomi målet for den kundskab eleven skal tilegne sig. Spørgsmålet er i hvilken grad målet er nået?
33 Et eksempel.. Færdighedsmål (Fælles Mål 2014) Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Læringsmål 1 Eleven kan med en model beskrive udviklingen (viden) af giraffens hals med få faglige begreber (1-4). Desuden udpege få (1-2) væsentlige sammenhænge i beskrivelsen (forståelse). Læringsmål 2 Eleven kan med egne ord, og med inddragelse af en del faglige begreber (3-5), forklare udviklingen (anvendelse) af giraffens hals, og endvidere vurdere betydningen af væsentlige sammenhænge (analyse/vurdering) i en model, inddrage dem i forklaringen og redegøre for deres væsentlighed (syntese).
34 Differentieret målopfyldelse En hjælpende hånd i det didaktiske evalueringsarbejde i hverdagen er, at være opmærksom på, at målopfyldelsen skal differentieres. Eleverne skal ikke nå målet på samme måde, og på samme niveau En væsentlig afklaring Hvornår er målet nået (for den enkelte)? (minimumskriterier) Synlige læringsveje - målet er vurderingskriteriet Det, der skal læres bliver synligt for den enkelte elev og lærer Selve læringen, om målet nås, bliver synligt for eleven og læreren Processen (målsætning og evaluering) kan synliggøres i enkle modeller
35 I grupper af 2-3 Øvelse Formulering af mål 1. Formuler et overordnet men konkret mål for klassens elever. 2. Formuler to læringsmål med forskellig sværhedsgrad. 3. Giv konkrete bud på, hvordan eleverne kan demonstrere deres læring/færdighed.
36 Tegn
37 Målstyret undervisning Det didaktisk udgangspunkt Er resultatet af processen, det, der sigtes på, og altså i det, eleven skal lære Begrundelsen er, at målet bliver det styrende instrument, hvormed vi kan: Strukturere og afgrænse det faglige indhold tydeligt Udvælge og begrunde undervisningens indhold (tematik/emne) og aktiviteter Evaluere og formulere pejlemærker (tegn), som indikere at elevernes læring og udvikling går i den intenderede retning
38 Målets funktioner Målets forskellige funktioner i de didaktisk faser Planlægning Læringens intention Gennemførelse Tegn og observation Evaluering Kontrol og eftersyn Mål som forudsætning for evaluering At formulere eksplicitte og tydelige mål, er en integreret del af evalueringen og i at få indsigt i elevernes læringsdata og læreprocesser.
AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTeamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?
Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk Ph.d., Forskningschef ved Professionshøjskolen UCC 2014 IDEALET Erfaringer med team Teammøder kan godt være
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereMålstyret læring. Sommeruni 2015
Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Om vejledningskompetence 1 21. oktober 2015 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereLæringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereFaglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser
Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereArbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen
Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen Oplæg ved LOS dialogmøde 21.oktober 2014 v/ Hanne Sognstrup, specialkonsulent, Socialstyrelsen
Læs mereKvalitetsrapporter i folkeskolen 2013/2014. Høringssvar. 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen. 2. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen
sendt i høring på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 3. februar 2015 Høringsperiode: 5. februar 24. februar 2015 Liste over høringssvar Nr. Høringssvar 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen 2. Skolebestyrelsen
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereÅrsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo
SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mere