Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata"

Transkript

1 Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata

2 Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet

3 Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet blev indført for blandt andet at gøre skolerne mere udviklingsorienterede med henblik på at forbedre undervisningen. Skolerne ønskede at skabe: gode betingelser for det pædagogiske personales læring gode rammer som understøtter samarbejdsformer der udvikler det pædagogiske personales indbyrdes erfaringsudveksling og deres arbejdsrelaterede læreprocesser og de bedste forudsætninger for børnenes trivsel, udvikling og læring

4 Hvad siger forskningen om effekt af indsatser? International og national forskning vedrørende ressourcepersoner, teamsamarbejde og ledelsens rolle.

5 SFI-rapport Dansk undersøgelse Rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolen fra SFI (2011) siger noget om, hvorfor lærere bør værdisætte og arbejde i velfungerende teams. De overordnede konklusioner er: 1. Et velfungerende teamsamarbejde understøtter i højere grad børnenes læring. 2. At elever der præsterer højt i forhold til deres sociale baggrund alle går på skoler med en eller anden form for afdelingsopdeling med selvstyrende team i de enkelte afdelinger. Rapporten peger bl.a. på: Jo bedre samarbejdet er mellem lærerne på skolen, jo højere er elevernes karakterer ved de afsluttende prøver i 9. klasse i dansk og matematik.

6 Hvorfor teamsamarbejde..? Rapporten peger endvidere på: På de skoler, hvor eleverne præsterer godt, anvendes flere organiseringsformer Denne sammenhæng gælder både, når man ser på, hvor mange af de tre organiseringsformer (fagteam, klasseteam og årgangsteam) skolen anvender, og når man sammenligner skoler med alle tre former med skoler, der kun anvender én eller slet ingen af organiseringsformerne. Og endelig: Kvaliteten af lærersamarbejdet hænger positivt sammen med lærernes trivsel

7 Kbh. kommunes strategi Vises i word Samtale i plenum og ressourcer, metoder og mål

8 Det funktionelle samarbejde er virkningsfuldt Ph.d. afhandling af Lise Tingleff (2012) Tingleffs undersøgelse viser bl.a. at et funktionelt samarbejde er virkningsfuldt. Det er, når teamets samarbejde handler om at bidrage til at kvalificere den pædagogiske praksis i forhold til: Lærernes handlinger i praksis Elevernes læring Teamet forholder sig primært til didaktiske og pædagogiske (faglige) analyser, refleksioner og diskussioner af: elevernes læring. undervisningens organisering og plan ift. elevernes læring. udvikling af undervisning og den pædagogiske praksis. overordnet set udvikling af egne didaktiske og pædagogiske kompetencer (lærerens læring).

9 Møder, fordi vi skal.. I kontrast står det såkaldte formelle samarbejde, som er et samarbejde der primært omhandler: at planlægge hvad der skal ske, altså fremadrettede aktiviteter. at fylde skemaet ud, fordele aktiviteter og få dem til at fungere. Det handler i mindre grad om, hvorfor, dvs.: Analyser (forståelse) af børn/elevers læringsproces. Begrundelser for de valgte aktiviteter (refleksioner og didaktiske overvejelser). Overvejelser over hvordan de forskellige aktiviteter kan og skal indgå i et forløb (ift. indhold, mål, progression, differentiering, evaluering etc.)

10 Funktionalitetslogik Tingleff finder, at der hersker en udbredt logik om funktionalitet (en produktionslogik) som er: En kultur (logik), der understøtter teamsamarbejdet i at være orienteret mod at få undervisningen afviklet mest hensigtsmæssigt hvad angår logistik, organisering, ressourceanvendelse, sociale relationer og disciplinering. Hvad kan I genkende her? kommentarer og debat Videoklip med Lise Tingleff Youtube https://www.youtube.com/watch?v=swmtbmogxnu

11 Erfaringer med team

12 Familiekultur Hun finder også en udbredt såkaldt familiekultur, som er: En kultur (logik), der understøtter, at teamet er orienteret mod at have det hyggeligt sammen, at fastholde den uformelle tone, at støtte hinanden personligt og kollegialt samt at bevare konsensus og undgå konflikter.

13 Når der ikke samarbejdes Den isolerede lærer Tingleff peger endvidere på, at den lærer som holder sig isoleret ift. planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, sjældent vil være i stand til kritisk at forholde sig til og vurdere egen praksis Det kræver, som L. E. Dale også peger på, medrefleksion og undersøgelse, at stille sig undrende og spørgende sammen med andre. Hvad kunne det fx være? Erfaringsudveksling i plenum. Dale operere med K3 analyser: En kritisk forholden sig, kræver at man reflekterer sammen med andre, at man herigennem udvikler sine kompetencer til at få øje på, hvad der sker i undervisningens komplekse samspil. Der er tale om lærerens og pædagogens læring.

14 Både funktionalitetslogikken og familiekulturen er med til at reproducere undervisningens funktionalitet som det primære objekt for teamets arbejde. Udfordring: Hvordan får vi skabt en mere optimal balance mellem de to størrelser - undervisningens funktionalitet og elevernes læring? Elevernes LÆRING UNDERVISNINGENS funktionalitet

15 Statistik fra Tingleffs Ph.d. o 68% af de adspurgte er tilfredse med teamsamarbejdet. o 40 % mener at deres undervisning bliver bedre pga. teamsamarbejdet. o 64% mener at teamsamarbejdet er en støtte i forhold til samarbejdet med forældrene. o 67% mener at teamsamarbejdet gør dem bedre til det sociale og disciplinære arbejde med eleverne. o 5% mener at de oplever teamsamarbejdet som konfliktfyldt, altså 95 % bekræfter normen om den konfliktfrie relation.

16 Aktiviteter på teammøderne Andre områder end nedenstående hos jer? Og i hvilket omfang? Vi talte om enkelte børn 77% Vi talte om disciplinære problemer 68% Vi talte om sociale problemer i klassen 67% Vi koordinerede praksis opgaver 64% Vi talte om nogle af børnenes familie og deres sociale baggrund 61% Vi udvekslede informationer 79%

17 Det handler også om skoleledelse Skoleledelse/pædagogisk ledelse Teamsamarbejde Elevernes læring

18 Perspektiver og nedslagspunkter Samfund Skole Team Elevens læring og trivsel

19 Teamsamarbejde og ledelse Forskningsreviewet School Leadership and Student Outcomes identifying what works and why. Viviane Robinson, Margie Hohepa og Claire Lloyd. Reviewet baserer sig på 134 studier. Der er via statistiske data udviklet en læringseffektskala mellem 0-1, hvor læringseffekten af de forskellige ledelsesinterventioner er indplaceret. Effektstørrelser: under 0,2 viser ringe eller negativ læringseffekt. på 0,6 eller derover viser en betydelig virkning på elevernes læring.

20 Ledelseshandlinger I New Zealand er den gennemsnitlige læringseffekt et barn får ud af et års undervisning på Et centralt fund i dette forskningsreview viser, at når skoleledere fremmer eller aktivt deltager I lærernes professionelle læring og udvikling, så opnår skolen et læringsudbytte, som er mere end dobbelt så højt, ikke kun i en klasse, men for hele skolen. - Viviane Robinson Studiet viser en evidensbaseret sammenhæng mellem skoleledelsens handlinger og elevernes læring. Skoleledelsens deltagelse i og kendskab til det, der sker i klasserummet, kan aflæses direkte på børnenes læringsudbytte. Reviewet dokumenterer, hvad der virker og hvorfor det virker.

21 Hvad virker på børnenes læringseffekt? Tiltag Lederinvolvering i medarbejdernes professionelle udvikling og læring Ledertilstedeværelse i undervisningen koblet med formativ/summativ feedback Effektstørrelse 0,84 0,42 Fordeling af ressourcer til indsatsområder 0,34 Klare mål og forventninger til børnenes læring 0,35 Sikre et godt og støttende miljø 0,27

22 De vigtigste resultater ift. børnenes læringsudbytte er ledelseshandlinger, der.. sikrer velfungerende kollegiale fællesskaber med fokus på at forbedre elevernes læringsudbytte. En understregning af pointen om, at teamet først og fremmest skal have fokus på, hvad børnene og de unge skal lære. understøtter en kultur, hvor medarbejderne opbygger en stærk fornemmelse af kollektivt ansvar for elevernes faglige resultater og trivsel. skaber rammer for og indgår i såkaldte konstruktive problemsamtaler med fokus på det faglige, didaktiske og pædagogiske arbejde med børnenes læring. Ledelsen skal være tæt på den pædagogiske hverdag og de pædagogiske og didaktiske drøftelser.

23 Vigtige resultater ift. børnenes læringsudbytte er handlinger, der sætter klare mål for både lærernes undervisning og elevernes læring skaber forståelse blandt lærerne for målenes vigtighed giver tilbagemeldinger på og anerkender faglige resultater. fremmer kollegiale diskussioner om undervisning og dens betydning for elevernes læring og resultater i klasserummet af læreren opleves som brugbar sikrer systematisk opfølgning på elevers resultater og udvikling og bruger testresultater til at forbedre undervisningsplanerne skaber løbende overblik over og koordination af årsplaner for læring og undervisning.

24 Når teamet skal udvikle pædagogiske strategier til udvikling Mulige nedslagspunkter af praksis Teamsamarbejde, inklusion og elevers læring Modeller/metoder/tilgange LP-modellen Aktionslæring SMTTE-modellen Observation Supervision, coaching

25 Læringsdata og evaluering Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på teamets samarbejde om læringsdata som udgangspunkt for elevers læring. Medbragte eksempler fra deltagerne tages frem her.

26 Hvad er data i en pædagogisk sammenhæng? Begrebet Refererer til en samling af information, som typisk er genereret systematisk, og som er resultatet af erfaring og observation med henblik på vurdering. Data kan bestå af tal, ord, billeder og/eller observerbare hændelser som adfærd. Målbarhed Et væsentligt aspekt ved (lærings)data eller -resultater er målbarheden, dvs. den måleenhed (kriterium) dataene vurderes i forhold til.

27 Typer af data I en pædagogisk praksis giver det mening at operere med både kvalitative og kvantitative data. Kvalitative data Er en datatype, der ikke præcist kan optælles og måles i streng forstand. Dens kvalitet er at skabe en dybere indsigt og forståelse i det, der observeres. De er ofte undersøgende, detalje- og helhedsorienterede af specifikke forhold. Kvantitative data Er målbare og fremtræder i en ensartet form (eventuelt i større mængder). De giver blik for tendenser, bredde og sammenhænge.

28 Målbarhed - når vi værdisætter Målbarhed i en pædagogisk sammenhæng kan oversættes til den værdi en given udvikling (læreproces) har ift. et mål i et spændingsforhold mellem værdier der siger noget om udviklingen eller målopfyldelsen. Der findes forskellige måder, hvormed det er bliver muligt at måle eller opsætte (succes)kriterier for det sæt af data, som skal værdisættes (evalueres) afhængig af, hvad der skal vurderes.

29 Mål- og vurderingskriterier I et spænd mellem kategorierne tegn og målopfyldelseskriterier finder vi det, vi kan kalde læringsdata eller resultater. Kategoriernes spændvidde går fra det specifikt målbare (kvantitativt afsæt) til det tolkende (kvalitative afsæt). TEGN på en læreproces MÅL som vurderingskriterier

30 Mål som vurderingskriterie et kvantitativt afsæt Målet angiver vurderingskriterierne Spørgsmålet bliver om målet er nået Ud fra konkrete formuleret læringsmål, testes/måles om målene er nået eller i hvor høj grad de er nået. En simpel målrettet evalueringsmodel

31 Et eksempel.. Undervisningsmål Færdighedsmål (Fælles Mål 2014) Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Læringsmål Eleven kan med en model beskrive udviklingen af giraffens hals med få faglige begreber (1-2). Desuden udpege og inddrage få (1-2) væsentlige sammenhænge i forklaringen.

32 Kvaliteten af målopfyldelse Kvaliteten af målopfyldelse angives F. eks. ordner og hierarkiserer B. Blooms taksonomi målet for den kundskab eleven skal tilegne sig. Spørgsmålet er i hvilken grad målet er nået?

33 Et eksempel.. Færdighedsmål (Fælles Mål 2014) Eleven kan med modeller forklare arters udvikling over tid Læringsmål 1 Eleven kan med en model beskrive udviklingen (viden) af giraffens hals med få faglige begreber (1-4). Desuden udpege få (1-2) væsentlige sammenhænge i beskrivelsen (forståelse). Læringsmål 2 Eleven kan med egne ord, og med inddragelse af en del faglige begreber (3-5), forklare udviklingen (anvendelse) af giraffens hals, og endvidere vurdere betydningen af væsentlige sammenhænge (analyse/vurdering) i en model, inddrage dem i forklaringen og redegøre for deres væsentlighed (syntese).

34 Differentieret målopfyldelse En hjælpende hånd i det didaktiske evalueringsarbejde i hverdagen er, at være opmærksom på, at målopfyldelsen skal differentieres. Eleverne skal ikke nå målet på samme måde, og på samme niveau En væsentlig afklaring Hvornår er målet nået (for den enkelte)? (minimumskriterier) Synlige læringsveje - målet er vurderingskriteriet Det, der skal læres bliver synligt for den enkelte elev og lærer Selve læringen, om målet nås, bliver synligt for eleven og læreren Processen (målsætning og evaluering) kan synliggøres i enkle modeller

35 I grupper af 2-3 Øvelse Formulering af mål 1. Formuler et overordnet men konkret mål for klassens elever. 2. Formuler to læringsmål med forskellig sværhedsgrad. 3. Giv konkrete bud på, hvordan eleverne kan demonstrere deres læring/færdighed.

36 Tegn

37 Målstyret undervisning Det didaktisk udgangspunkt Er resultatet af processen, det, der sigtes på, og altså i det, eleven skal lære Begrundelsen er, at målet bliver det styrende instrument, hvormed vi kan: Strukturere og afgrænse det faglige indhold tydeligt Udvælge og begrunde undervisningens indhold (tematik/emne) og aktiviteter Evaluere og formulere pejlemærker (tegn), som indikere at elevernes læring og udvikling går i den intenderede retning

38 Målets funktioner Målets forskellige funktioner i de didaktisk faser Planlægning Læringens intention Gennemførelse Tegn og observation Evaluering Kontrol og eftersyn Mål som forudsætning for evaluering At formulere eksplicitte og tydelige mål, er en integreret del af evalueringen og i at få indsigt i elevernes læringsdata og læreprocesser.

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?

Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk Ph.d., Forskningschef ved Professionshøjskolen UCC 2014 IDEALET Erfaringer med team Teammøder kan godt være

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Om vejledningskompetence 1 21. oktober 2015 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Om ledelse af vejledere

Om ledelse af vejledere Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Introduktion Kort om os Programmet for de to dage Præsentation af læringsmål

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Kogebog for god nordisk skoleudvikling Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Kvalitetsrapporter i folkeskolen 2013/2014. Høringssvar. 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen. 2. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen

Kvalitetsrapporter i folkeskolen 2013/2014. Høringssvar. 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen. 2. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen sendt i høring på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 3. februar 2015 Høringsperiode: 5. februar 24. februar 2015 Liste over høringssvar Nr. Høringssvar 1. Skolebestyrelsen ved Issø-skolen 2. Skolebestyrelsen

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation Kære Studerende Velkommen til Skolerne i Elev og Hårup. Jeg håber, du føler dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste for at denne praktik bliver både

Læs mere

Revideret oplæg til 3. temadag

Revideret oplæg til 3. temadag Revideret oplæg til 3. temadag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder onsdag d. 26. august 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/odder

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere