Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING EVALUERINGSDESIGN 4 2. FRA KRISERAMT TIL VELFUNGERENDE MOR 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1.1 INDLEDNING 3 1.2 EVALUERINGSDESIGN 4 2. FRA KRISERAMT TIL VELFUNGERENDE MOR 6"

Transkript

1 Grobund for et bedre liv Evaluering af Bofællesskabet Rosenly på Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Pixi-notat mhtconsult April

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING INDLEDNING EVALUERINGSDESIGN 4 2. FRA KRISERAMT TIL VELFUNGERENDE MOR KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I RELATION TIL MÅLGRUPPETEMAET KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I RELATION TIL METODETEMAET KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I RELATION TIL VISITATIONS- OG SAMARBEJDSTEMAET KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I RELATION TIL FORANKRINGSTEMAET 12 2

3 1. Indledning 1.1 Indledning I foråret 2006 lød startskuddet for Bofællesskabet Rosenly. Rosenly blev etableret som et udviklings- og forsøgsprojekt delvist finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrer og Integration, delvist af midler fra Egmont Fonden og delvist af Sankt Lukas Stiftelsen, i hvis lokaler bofællesskabet fysisk er lokaliseret. Bofællesskabet blev etableret som et privat tilbud under servicelovens paragraf 85 med en bestyrelse bestående af repræsentanter fra Boligfonden for enlige mødre og fædre, Boligfondens Krisecenter, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen samt fra Gentofte Kommune. Pr. 31 marts 2009 ophører midlerne fra ministeriet, og bofællesskabet videreføres som et fast tilbud finansieret af brugerbetaling fra hele landets kommuner, som har borgere bosiddende i bofællesskabet samt af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Rosenly er et tilbud til boligløse og kriseramte minoritetskvinder med eneansvar for børn, der er kendetegnet ved social isolation, manglende kontaktflader til det omgivende samfund samt risiko for hjemsendelse til oprindelseslandene. Formålet med et ophold på Rosenly er at give grobund for den selvstændiggørelse, som kvinderne har brug for at udvikle og konsolidere på vejen mod en uafhængig og selvreguleret tilværelse. Hensigten er at skabe et trygt, støttende og struktureret vækstmiljø både ift den personlige, sociale og kompetencemæssige vækst. Ideen til Projekt Rosenly opstod på baggrund af projektlederens og lederen af Boligfondens Krisecenters brede erfaring med målgruppen og dens behov. Efter idéudvikling og projektdesign blev der indledt et tværinstitutionelt samarbejde, hvor flere centrale aktører med en stærk kommunal repræsentation sad sammen om bordet i en positiv dialog. Der var bred enighed om, at der er et udækket behov for integrations- og udslusningstilbud til volds- og kriseramte minoritetskvinder med eneansvar for børn. Den fælles erfaring var også, at målgruppen vokser og bliver synligere dag for dag. Forventningen var således, at Rosenly fra starten ville imødekomme et omfattende behov. Trods den fælles opbakning og trods en positiv modtagelse blandt bevilgende myndigheder stod boligerne i Rosenly tomme måned efter måned i det første projektår. Mange kvinder blev henvist fra Krisecentre, dagtilbud for etniske minoritetskvinder, Herberg og sagsbehandlere fra forskellige kommuner, men den videre bevillingsprocedure forblev længe en bremseklods for kvindernes indflytning. Projekt Rosenly blev således også berørt af de generelle visitationsproblemer, der fulgte i kølvandet på strukturreformens ikrafttræden. Dette billede har siden ændret sig i positiv retning, men tilbage står stadig flere spørgsmål om, hvorvidt målgruppens behov har tilstrækkelig synlighed i den samlede integrationsindsats, og hvorvidt der er et solidt rodnet for finansieringen af et dækkende udslusningstilbud. 3

4 Set i tilbageblik har projektets treårige forsøgsperiode været turbulent. Men den har også givet anledning til erfaringer, der kan og bør nyttiggøres i en fremadrettet vurdering af mulighederne for at forankre og mainstreame integrations- og udslusningstilbud for en udsat målgruppe af kvinder uden større synlighed i den generelle integrationsdebat. Derfor har Rosenly iværksat en evaluering af tilbudet for at tilvejebringe en operativ erfaringsdannelse, formidling og italesættelse af denne samfundsopgave. 1.2 Evalueringsdesign Evalueringen har overordnet til formål at belyse, hvordan Rosenly har styrket integrationen, livskompetencen og forældrekompetencen blandt volds- og kriseramte etniske minoritetskvinder fra hele landet. Konkret er evalueringen struktureret efter 5 analysetemaer, som søger at belyse centrale spørgsmål og problemstillinger i tilbuddet. Temaerne er: Målgruppetemaet Metodetemaet Visitationstemaet Samarbejdstemaet Forankringstemaet Målgruppetemaet fokuserer på de forudsætninger og behov, der er karakteristiske for de kvinder, der er visiteret til Rosenly. Et hovedspørgsmål er, hvilke forskellige behovsprofiler der tegner sig blandt kvinderne, og hvilke krav det stiller til omfanget og karakteren af indsatsen herunder til en differentiering af indsatsen. Et andet spørgsmål er, hvor stor målgruppen skønnes at være, og hvordan målgruppens behov i dag er dækket af eksisterende tilbud. Metodetemaet belyser de metoder, som er de bærende led i opkvalificerings- og udslusningsmodellen i Rosenly. Et hovedspørgsmål er, hvordan der er skabt sammenhæng mellem kvindernes behovsprofiler på den ene side og struktureringen og helhedsorienteringen af aktiviteterne på den anden side. Et andet spørgsmål er, hvilke metodiske og læringsmæssige udfordringer der ligger i den dobbelte tilbudsmodel, hvor aktiviteterne både skal tilgodese kvinderne og deres børns behov. Et tredje spørgsmål er, hvorvidt og hvordan kvindernes etnisk-kulturelle tilhørsforhold spiller en rolle for deres læringsbehov og lærings- og udslusningsprocesser. Visitationstemaet sætter fokus på visitationen af målgrupperne til Rosenly og de barrierer, der jf. foregående afsnit har hæmmet tilgangen af kvinder. Et hovedspørgsmål er, hvilke organisatoriske og systemiske rammebetingelser der har haft betydning for visitationsprocessen i projektperioden. Et andet hovedspørgsmål er, hvilke rammer og aftaler der i det fremtidige perspektiv skal være til stede, for at rosenly effektivt kan nyttiggøres. Samarbejdstemaet sætter fokus på det tværinstitutionelle samarbejde, der er etableret i tilknytning til projektet. Det gælder både samarbejdet med visiterende myndigheder og de kontaktflader, der er etableret til krisecentre og andre relevante organisationer. Et hoved- 4

5 spørgsmål er, hvorvidt dette samarbejde systematisk styrker indsatsen i Rosenly, og hvilke behov der er for udvidelse og konsolidering. Forankringstemaet belyser Rosenlys organiseringsform og særlige forankring i et socialt og mangfoldigt aktivitetsmiljø med en beskyttende grænse udadtil. Et hovedspørgsmål er, hvordan lokaliseringen i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen understøtter kvindernes opkvalificerings- og udslusningsproces og fremmer mulighederne for at skabe synergi mellem forskellige tilbud og aktiviteter i den samlede kvalificerings- og udslusningsmodel. Et andet spørgsmål er, hvilken betydning forankringen i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen har for Rosenlys vækstmuligheder samt for den organisatoriske model og konstituering som driftsorganisation med et fast tilbud til målgruppen. Et tredje spørgsmål er, hvordan kommunerne ser på mulighederne for at støtte en systematisk indsats over for målgruppen som led i kommunens samlede beskæftigelses- og integrationsindsats over for minoritetsborgere. Nærværende notat er en pixi-udgave af den analyserapport, som er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af Rosenly. Pixi-notatet indeholder en opsummering samt konklusioner og anbefalinger givet i analyserapporten, mens selve analyserapporten alene indeholder analysen og dermed baggrunden for konklusioner og anbefalinger. Evalueringen har fundet sted i perioden januar til marts 2009 og er tilrettelagt som en aktøranalyse, hvor relevante aktørgrupper fremlægger erfaringer, vurderinger og anbefalinger i relation til de opstillede temaer. Der er gennemført følgende dataindsamling: Personinterview med forstanderinden Gruppeinterview med projektleder og -medarbejder Personinterview med en nuværende beboer Personinterview med en tidligere beboer Gruppeinterview med to pædagoger fra børnehaven Personinterviews med ledere fra tre praktikarbejdspladser Telefoninterviews med visiterende myndigheder fra tre kommuner Kontakt til Kontoret for Integrationsservice, Københavns Kommune Telefoninterview med repræsentant fra LOKK Telefoninterview med leder af Boligfondens Krisecenter Deskresearch på lignende tilbudsmodeller Materiale udarbejdet af projektleder og -medarbejder som led i projektet. God læselyst, Tine Baatrup, Projektleder mhtconsult Marts

6 2. Fra kriseramt til velfungerende mor Opsummering, konklusioner og anbefalinger 2.1 Konklusioner og anbefalinger i relation til målgruppetemaet På grund af forskellige visitationsproblematikker har Rosenly udvidet sin målgruppe til at omfatte: Volds- og kriseramte minoritetskvinder med eneansvar for børn såvel som for boligløse, enlige mødre med minoritetsbaggrund også kendetegnet ved social isolation, manglende kontaktflader til det omgivende samfund samt risiko for hjemsendelse til oprindelseslandene. Udvidelsen har medført en mere heterogent sammensat beboergruppe end oprindeligt forventet, men på trods heraf har målgruppen visse fællestræk. Det gælder især parametrene: Kriseramt: De har alle været kriseramte i større eller mindre grad. Nogle få har oplevet psykisk og/eller fysisk vold eller på anden måde været traumatiserede. Boligproblemer: De har alle på optagelsestidspunktet haft boligproblemer af den ene eller anden art enten har de stået boligløse eller også har de ikke haft ressourcer til at klare hverdagen i egen bolig. Enlige mødre: Alle har enten været gravide eller haft eneansvar for mindre børn det ældste barn var på botidspunktet fire år gammelt. Udvisningstruet: Hovedparten af kvinderne har været udvisningstruede. Socioøkonomiske problemer: Ofte har kvinderne haft økonomiske og/eller sociale problemer samt er psykisk påvirkede af deres situation. Manglende netværk: De fleste er familiesammenførte med en mand og havde ikke på botidspunktet familie i landet. Kvindernes problemstillinger indenfor disse parametre varierer meget fra kvinde til kvinde, hvilket kræver en differentieret og individuel indsats. Fælles for kvindernes behov er overordnet, at de har brug for hjælp og støtte ift personlige og praktiske problemstillinger samt ift børnenes behov. De personlige behov omhandler hovedsageligt støtte ift deres personlige udvikling som mødre og selvstændige kvinder, hvor især hjælp til selvhjælp er i centrum. Det 6

7 handler om at udvikle nye overlevelsesstrategier og lære at klare sig selv som fraskilt og/eller enlig mor. Hertil har kvinderne brug for at udvikle deres sociale kompetencer. Deres praktiske behov omhandler alle praktiske forhold, der hører til et selvstændigt liv i egen bolig alt fra rengøring, madlavning, betaling af regninger og budgetlægning til kommunikation med myndigheder, samarbejde med institutioner, viden om samfundets muligheder og opbygning mv. Sidste overordnede indsatsområde er støtte og hjælp ift at varetage børnenes behov, hvilket hovedsageligt handler om opdragelse, voksenkontakt, hjælp til at udvikle børnenes evner til at etablere sociale relationer samt om tilfredsstillelse af børnenes praktiske behov, så som hensigtsmæssigt tøj, mad etc. Det kan således konkluderes, at målgruppen er meget bred og varieret, men kredser omkring samme problematikker hvordan klarer man en hverdag i Danmark som selvforsørgende, enlig mor med en to-kulturel identitet? Evalueringen peger på, at der er et stigende behov omkring denne problematik ift målgruppen. Skilsmissefrekvensen blandt etniske minoriteter er stigende, hvilket lader en voksende gruppe af enlige minoritetskvinder tilbage, der ofte har vanskeligt ved at klare sig selv som enlige mødre i et fremmed samfund, som de ofte har meget lille kendskab til. Vurderingen lyder derfor, at der er et stigende behov for et tilbud som Rosenly, hvor der er fokus på denne mellemgruppe af kvinder, som ikke hører til på et krisecenter, men som alligevel er karakteriseret ved en række sociale og psykosociale problemer, der kræver en ekstra indsats, før selvforsørgelse er en reel mulighed. Hertil spiller den etniske minoritetsbaggrund ligeledes ind: Der er brug for en indsats, der kan tilgodese de særlige behov, som minoritetskvinder har behov, som vil være anderledes end etnisk danske kvinders bl.a. pga. minoritetskvindernes høje grad af isolation, manglende dansksproglige kompetencer og manglende kendskab til samfundet. Her er Rosenly det eneste tilbud af sin slags i landet, hvor der er særskilt fokus på etniske minoritetskvinder. 2.2 Konklusioner og anbefalinger i relation til metodetemaet Rosenlys målsætning er overordnet at styrke integrationen af enlige, etniske minoritetsmødre og deres børn. Konkret er formålet: - At støtte voldsramte minoritetskvinder med børn, så de bliver i stand til at leve som eneforsørgere og enlige mødre i det danske samfund og dermed bliver integreret som aktive og selvforsørgende borgere. - At støtte kvinderne i en to-kulturel opdragelse af deres børn, så begge parter får mulighed for at trives og udvikle sig positivt. - At bryde risikoen for en negativ social arv. - At familien opbygger et stabilt netværk. Kilde: Internt notat udarbejdet af projektlederen. 7

8 Til opnåelse af denne målsætning benytter projektlederen og -medarbejderen en holistisk tilgang, hvor alle aspekter i kvindernes og børnenes liv inddrages i et forsøg på at styrke kvinden i rollen som selvstændig, selvforsørgende mor, der aktivt tager del i det omkringliggende samfund. Projektlederen og -medarbejderen arbejder hovedsageligt med udvikling af kvindernes personlige, sociale og sociokulturelle kompetencer. Indsatsområderne i relation hertil fremgår af figur 1. Figur 1: Det samlede læringsfelt. Sociokulturelle kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer - Kendskab til den danske samfundsstruktur - Børneopdragelse - Ressourcebevidsthed og historie - Samarbejde - Motivation og handlekraft - Kendskab til rettigheder, pligter, - Opbygge netværk - Læringslyst og udviklingsparathed muligheder mv. - Udvikle en to-kulturel identitet - Bruge samfundet aktivt og navigere heri - Forældrerollen - Arbejdsmarkedskendskab - Kendskab til uddannelsessystemet - Dialog - Selvstændighed - Planlægning - Ansvarlighed - Danskkundskaber Kilde: mhtconsult på baggrund af dataindsamlingen. I arbejdet med denne kompetenceudvikling anvender projektlederen og -medarbejderen begrebet anerkendelse som et grundlæggende princip i tilgangen til arbejdet med kvinderne. Herigennem opnår de tillid, tryghed og respekt, som er grundlæggende nødvendigt for at igangsætte en positiv udviklingsproces. Anerkendelse er et grundprincip og en konkret metodisk tilgang, når et individ skal empowers, hvilket netop er en proces, som projektlederen og -medarbejderen forsøger at igangsætte. Det kan konkluderes, at anvendelsen af denne holistiske tilgang med fokus på anerkendelse og empowerment som metodisk princip er særlig gunstig i arbejdet med denne målgruppe. Disse metoder til selvstændiggørelse og uafhængighed har gang på gang i forskellige integrationsprojekter vist sig frugtbare i arbejdet med socialt udsatte grupper med etnisk minoritetsbaggrund. Konkret udmønter disse metodiske principper og strategier sig i indsatsområder og metoder, der til sammen tjener til opnåelse af projektets mission og målsætninger og synliggør projektets røde tråd og indre sammenhængskraft. Figur 2 herunder illustrerer valg af konkrete metoder og indsatsområder i den holistiske tilgang. Figur 2: Sammenhæng mellem metodiske grundprincipper og konkrete metoder og indsatsområder. Holistisk tilgang med fokus på anerkendelse og empowerment Læringstemaer Børneopdragelse Socialisering Individuelle samtaler Metoder Praktik og sprog Bofællesskabet som socialiseringsrum Fællesundervisning og udflugter 8

9 Praktiske forhold Mor-rollen Fremtidsplanlægning Samfundsopbygning Selvforsørgelse mv. Kilde: mhtconsult. Disse områder og metoder er flettet ind i hinanden i dagligdagen og foregår såvel ad hoc og på tværs som skemalagt. Første indsatsområde drejer sig overordnet om aspekterne opdragelse, praktiske forhold og socialisering. Det opdragelsesmæssige fokuserer overordnet på at give kvinderne viden og forståelse for børns udvikling og behov på forskellige alderstrin. I forbindelse med de praktiske forhold fokuseres på alt praktisk vedrørende børnene lige fra hvilket tøj, der er hensigtsmæssigt, hvilken mad børn skal have til hvordan man gebærder sig med en barnevogn; dvs. helt basale forhold. Socialisering handler overordnet om at støtte børnene i at udvikle sociale relationer og lære, hvordan man etablerer venskaber. Det kan konkluderes, at såvel mødre som børn har gennemgået en stor udvikling på dette område, og evalueringen tyder således på, at projektlederen og -medarbejderen har formået at håndtere den dobbelte tilbudsmodel, hvor læringsbehov hos såvel kvinder som børn skal tilgodeses. Via fokus på forældreskab og opdragelse i den anerkendende optik har projektlederen og -medarbejderen formået at facilitere en udvikling hos både mødre og børn, som har styrket børnenes trivsel og mødrenes forældrekompetencer. Samtidig har miljøet i sig selv en gunstig indvirkning på mødrene blot det at komme væk fra et usundt miljø har formentlig i sig selv en positiv indvirkning på processen. Hertil har det vist sig som en god kombination at samarbejde med børnehavens pædagoger omkring børnenes trivsel og udvikling i de tilfælde, hvor det har været muligt. Andet indsatsområde omhandler individuelle vejledningssamtaler, hvor projektleder og - medarbejder tager udgangspunkt i kvindernes ressourcer og sammen med kvinderne sætter fokus på de evner og kompetencer, som de allerede besidder. Derefter lægges i fællesskab en realistisk fremtidsplan ud fra kvindernes ønsker. Dette ressourcesyn harmonerer med den anerkendende og empowermentbaserede tilgang fokus på ressourcer og kompetencer medfører en styrkelse af selvtilliden og troen på egne evner, hvilket er udgangspunktet for udvikling og læringslyst. Her anlægges både en uformel og familiær indfaldsvinkel, hvor samtalerne tages, når behovet opstår samt en mere struktureret tilgang, hvor der afholdes samtaler hver 14. dag. Denne kombination vurderes som frugtbar, idet projektleder og -medarbejder herved udviser fleksibilitet og rettidighed samt fastholder alle i en fremadrettet proces. Projektlederen og -medarbejderen oplever stor udvikling gennem de individuelle samtaler med de kvinder, som får mulighed for et længere ophold i Rosenly. Evalueringen giver grundlag for at konkludere, at medarbejdernes tilgang i samtalerne er frugtbar for kvindernes udviklingsproces. 9

10 Tredje indsatsområde omhandler en art fællesundervisning, hvor der sættes fokus på flere af de samme problemstillinger som i de individuelle samtaler, men her søges det at motivere kvinderne til at diskutere problemstillinger og give dem mere generel viden. Det er dog en stor udfordring for projektlederen og -medarbejderen at motivere til denne diskussionsform, og samtidig har det været svært at samle kvinderne på samme tid, fordi de har fri på forskellige dage. Projektleder og -medarbejder har derfor planlagt at indføre temaaftner to gange ugentligt med obligatorisk deltagelse, idet træning i dialog, refleksion og diskussion er et vigtigt indsatsområde ift såvel dannelse og indgåelse i sociale relation som i uddannelses- og arbejdsmæssig sammenhæng. Det vurderes som en hensigtsmæssige disponering, som det må anbefales at indføre og afprøve. Udflugterne supplerer temaundervisningens teoretiske viden med praksis, hvor kvinderne eksempelvis ser, hvordan det opgivende samfund kan benyttes. Disse udflugter er vigtige, idet kvinderne både bliver bekendt med landets historie og med alle de gratis kulturelle tilbud, der findes, og som kan hjælpe integrationsprocessen på vej. Samtidig trækker kvinderne paralleller mellem det danske samfund og det samfund, som de selv kommer fra. Derfor anbefales det at bibeholde disse udflugter. Det fjerde indsatsområde i kvindernes kompetenceudviklingsproces omhandler udvikling af de dansksproglige kompetencer via såvel deltagelse i undervisning på Sprogcenter Hellerup som via muligheden for deltagelse i snusepraktikker. Her får de således både en teoretisk og praktisk erfaring med sproget samtidig med, at de opnår afklaring omkring, hvilke brancher og jobfunktioner de skal arbejde hen imod. En kvinde har deltaget i praktik, mens alle har deltaget i undervisning på sprogcenteret. Alle ser tilegnelsen af det danske sprog som en vigtig dimension for deltagelse i samfundet såvel socialt som uddannelses- og arbejdsmæssigt, hvorfor udvikling af den dansksproglige kompetence er et afgørende element i Rosenlys tilbud. Praktikdelen vurderes ligeledes som vigtigt, men her lyder der samstemmende røster om et behov for at tydeliggøre formål med og indhold i praktikken. En anbefaling er derfor, at projektlederen ved fremtidige praktikker præciserer dette i samarbejde med praktikarbejdspladerne. Det anbefales ligeledes at tilbyde kontaktpersonen på praktikstedet en tættere støtte og sparring undervejs i praktikken eksempelvis via uformelle, uanmeldte besøg eller blot via telefonopkald. Det femte indsatsområde handler om bofællesskabsformen som metode, hvorigennem projektleder og -medarbejder søger at udvikle kvindernes sociale kompetencer ved at anspore dem til at bruge hinanden og etablere et netværk og etablere et familieliv præget af nærhed og samvær. Succesen på dette område har været meget varieret, hvilket for det første hænger sammen med kvindernes anderledes kultur, hvor der eksempelvis er andre traditioner for, hvordan man er sammen i spisesituationen. For det andet hænger det sammen med kvindernes personlighed og kemi. Indsatsområdet vurderes alligevel som vigtigt ift kvindernes netværksdannelse og udvikling af sociale kompetencer, og det anbefales at sætte forskellige uformelle sociale arrangementer på dagsordenen, eksempelvis at se film sammen, sy, spille mv. 1 Nogle af beboerne bruger dog de andre kvinder i en spejlingsproces, hvor de ved at tage afstand fra noget, de andre gør, heri også definerer sig selv. Dermed kan spejling og afstandstagen blive en positiv del af kvindernes socialise- 1 Projektleder og -medarbejder har siden dataindsamlingen til denne evaluering indført sådanne sociale arrangementer hver mandag og onsdag aften. 10

11 rings- og identitetsudviklingsproces, som også udvikler deres kompetencer. Således kan bofællesskabsformen anvendes på forskellig vis af kvinderne, ligesom de praktiske forhold omkring driften af et sådan fællesskab i form af fx rengøring og madlavning bidrager til kvindernes kompetenceudvikling og muligheder for senere at stå på egne ben. Således kan det konkluderes, at boformen giver kvinderne relevante erfaringer, uanset om de anvender fællesskabet som tiltænkt. 2.3 Konklusioner og anbefalinger i relation til visitations- og samarbejdstemaet Projekt Rosenly har på trods af over 50 henvendelser fra interesserede sagsbehandlere haft problemer med visitationen til projektet, hvilket tilsyneladende hænger sammen med følgende: Tilbuddets placering: Tilbuddet er placeret under Servicelovens paragraf 85, og de visiterende myndigheder er tilsyneladende i tvivl om, hvordan de kan anvende tilbuddet. Tilbuddets fravær på Tilbudsportalen: Hos flere kommuner er det praksis, at sagsbehandlerne alene må benytte tilbud fra Tilbudsportalen, fordi disse via godkendelses- og tilsynsprocedurer lever op til formelle krav og standarder. Det er en politisk beslutning, som den enkelte sagsbehandler har ringe indflydelse på og ingen beføjelser til at omgå uagtet om den enkelte finder et tilbud som Rosenly yderst givtigt for en borger. Tilstedeværelsen på portalen vil hertil gøre det nemmere for sagsbehandlerne at gøre brug af et sådan luksustilbud, som et forebyggelsestilbud kan betragtes som. Desuden er det rent praktisk nemmere for sagsbehandlerne at anvende portalen, idet den giver et hurtigt overblik over eksisterende tilbud i en travl arbejdsdag. Derfor må det anbefales at undersøge mulighederne for at Rosenly godkendes til og oprettes på Tilbudsportalen et forhold, der af flere visiterende myndigheder vurderes som nødvendigt for tilbuddets overlevelse. Markedsføringen af tilbuddet: I opstartsfasen og hele projektets første år blev der lagt meget energi i markedsføringen af projektet, som de over 50 henvendelser taget i betragtning har båret frugt. Pt. hersker der dog usikkerhed omkring tilbuddets indhold og målgruppe, hvilket for det første hænger sammen med behovet for en tydeligere kommunikation herom fra projektleder og -medarbejders side også omkring håndtering af problemstillinger om aftenen/natten, hvor der ikke er personale til stede. For det andet hænger det sammen med en stor personaleudskiftning hos kommunerne i kølvandet på strukturreformen. For det tredje hænger det sammen med, at den massive markedsføring hovedsageligt fandt sted i opstartsfasen. De sidste par år, hvor Rosenly har haft fuldt hus, har den direkte markedsføring via personlige mails været skåret ned. Dog har projektlederen løbende gennemført markedsføring og deltaget i diverse netværk med henblik på samme. Det anbefales på baggrund heraf at gennemføre en tydeligere formidling i form af informationsmateriale og besøg, hvor definition af målgrupper, indhold, metode mv. klart fremgår dette er især vigtigt i lyset af, at myndighederne ikke kan søge oplysningerne på Tilbudsportalen. 11

12 Det anbefales hertil at formidle procedurer omkring håndtering af alvorlige problemstillinger/kriser efter fyraften, således at visiterende myndigheder ikke af den årsag fravælger Rosenly allerede i udgangspunktet. Det anbefales videre at gennemføre en konstant og aktiv markedsføring, således at der til stadighed er opmærksomhed omkring tilbuddet også selvom der er fuldt hus. Dette vil ligeledes være medvirkende til at klarlægge behovet for Rosenly og pege på et eventuelt vækstbehov. Det anbefales i interviewrunden desuden, at Rosenly melder sig ind i LOKK for herved at få adgang til ledermøder, netværk mv. i organisationens regi og herved udbrede kendskabet til tilbuddet. Det har projektlederen arbejdet på i en lang periode, men eftersom Rosenly netop ikke er et krisecenter, er der visse formelle problemer hermed. Det anbefales at undersøge behovet og mulighederne for at tilknytte en konsulent til varetagelse af markedsføringen og en løbende evaluering og synliggørelse af tilbuddet. Samarbejdet med myndighederne, når kvinderne er bevilget ophold på Rosenly, fungerer derimod tilfredsstillende såvel den indledende introduktion som under selve opholdet. I samarbejdet med praktikpladserne har der vist sig et behov for en klarere formidling af målsætninger for praktikken, hvorfor det anbefales at projektlederen i udgangspunktet sikrer en meget tydelig afklaring af ønsker og forventning hos både kvinder og praktikpladser for herved at optimere udbyttet. Det er vigtigt, at denne afklaring foregår på ubureaukratisk vis som al anden samarbejde med Rosenly har gjort et forhold, som praktikpladserne sætter stor pris på. I tilknytning hertil kan det anbefales at tilbyde kontaktpersonerne på praktikpladserne en tættere støtte og sparring fra projektleder og -medarbejder undervejs i praktikken. Tilbagemeldingerne i interviewrunden tyder på sådant et behov især pga. arbejdets til tider diffuse karakter og målgruppens svage danskkundskaber. 2.4 Konklusioner og anbefalinger i relation til forankringstemaet Bofællesskabet Rosenly er lokaliseret i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, der ligeledes huser forskellige institutioner og arbejdspladser, som Rosenly samarbejder med. Dette samarbejde har betydning for kvindernes opkvalificerings- og udslusningsproces på fire områder: 1. Lokaliseringen betyder, at kvinderne opholder sig på et delvist lukket område og således er forholdsvis beskyttede fra omverdenen. Det giver såvel kvinderne som børnene ro og tryghed til at udvikle sig, fordi de i dette såkaldte mini-samfund får en følelse af velkommenhed her hilser man på hinanden og mødes generelt med omsorg, interesse og medmenneskelighed i modsætning til den diskrimination, som flere af kvinderne oplever, når de i det daglige færdes i samfundet. 12

13 2. Lokaliseringen betyder tillige, at kvinderne bor tæt på relevante tilbud som eksempelvis sprogcenter og daginstitutioner til deres børn. Således skal kvinderne ikke bekymre sig om transporttider og har samtidig et støttenetværk tæt på, hvis et problem skulle opstå. 3. Hertil betyder lokaliseringen, at kvinderne via samarbejdet med de forskellige instanser på området bliver præsenteret for denne øvebane som forberedelse til at entrere samfundet på egen hånd senere. 4. Lokaliseringen betyder endvidere, at kvinderne har mulighed for let og smidig adgang til læger, psykologer og psykiatere, som har erhvervslejemål på området. Det kan således konkluderes, at der i høj grad eksisterer en synergieffekt mellem de forskellige tilbud og aktiviteter på Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. I interviewrunden har der været bred enighed om, at lokaliseringen hovedsageligt er en fordel, fordi den netop giver kvinderne disse øgede muligheder i trygge og beskyttende rammer en synergi, som også sagsbehandlerne ser som en fordel, idet deres arbejde med at finde relevant bolig, børnehave, job eller uddannelse smidiggøres. Lokaliseringen har ligeledes betydning for Rosenlys vækstmuligheder og organisatoriske model, idet tilbuddet også organisatorisk hører under Sankt Lukas Stiftelsen. Også her spiller fire forhold ind: 1. Der spores ingen forbehold over for placeringen gennem interviewrunden. Omdrejningspunktet er hjælp til socialt udsatte medmennesker, og Stiftelsens værdigrundlag kommer til udtryk via denne medmenneskelige tilgang i et miljø, som er kendetegnet af en særlig mission omkring trivsel, medmenneskelighed og en ressourcetilgang til andre. 2. Dernæst spiller det ind på Rosenlys vækstpotentiale, at målgruppen er voksende og dermed ligeledes behovet for et tilbud som Rosenly. Her er fordelen ved placeringen, at Stiftelsen har de fysiske rammer til rådighed til at foretage en udvidelse af tilbuddet til at omfatte flere kvinder og eventuelt kvinder med mange børn. 3. Det har endvidere betydning for vækstpotentialet, at de visiterende myndigheder er positivt indstillet ift at benytte tilbuddet fremover under forudsætning for, at der opnås afklaring omkring tilbuddets status og adgangen lettes via oprettelse på Tilbudsportalen. 4. Sluttelig betyder den organisatoriske placering, at Rosenly er sikret økonomisk, hvilket har betydning for projektlederen og -medarbejderens muligheder for at arbejde langsigtet med udvikling af såvel tilbud som kvinder og dermed også for vækstpotentialet, idet de således kan fokusere på markedsføring frem for fundraising. Det kan afsluttende konkluderes, at Rosenlys forankringen under Sankt Lukas Stiftelsen såvel fysisk som organisatorisk udgør en stor fordel for tilbuddet både ift kvindernes opkvalificeringsproces, og ift projektets vækstpotentiale. Forankringen her udgør en unik værdi for det langsigtede perspektiv og det afspejler samtidig, at der tale om et stort udækket behov, der hverken tilgodeses institutionelt eller finansielt i resten af samfundet. Dermed kan det kun anbefales, at denne forankring bevares og styrkes, hvilket vil give Rosenly de bedste vækstbetingelser fremover. 13

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

"Den coachende samtale som metode

Den coachende samtale som metode "Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere