XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober. Der er noget i luften...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger 2006. Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober. Der er noget i luften..."

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 11 Årgang 5 september 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Der er noget i luften Svendborg Sikker Cykelby Læg dit eget transportbudget Cykelscannere i Odense Cykelby Hollands cyklister får statsstøtte Styrk cykelsagen i Europa Unge kvinder bag kampagne til cyklister i Århus Cyklister på gågader Trængsel og storbytrafik til debat XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 31. august 2006 side 1 side 3 side 5 side 7 side 9 side 10 side 12 side 13 side 15 Tilmeldingsfrist er den 2. oktober. Af Lotte Ruby - Dansk Cyklist Forbund Der er noget i luften... Mange cyklister kender den kvælende fornemmelse af at cykle langs en bilkø i myldretiden og det er lige så usundt, som det føles. Derfor arbejder et hold forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser i Roskilde på at gøre det nemt for cyklister at vælge den reneste rute. Luften i de danske byer er forurenet, men den er ikke lige forurenet alle steder. Det er udgangspunkt for et forskningsprojekt på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som skal gøre det sundere at være cyklist. Målet er på sigt at lave et elektronisk vejkort på Internettet. Det skal vise cyklister, hvilken vej de skal køre for at indånde færrest muligt af de sundhedsskadelige gasser og ikke mindst partikler, som luftforureningen består af. Og det er ikke nødvendigvis den samme vej hver dag. - Man skal først og fremmest undgå de mest befærdede veje. Det gør en virkelig stor forskel, men vind og vejr betyder også meget for, hvor i byen forureningen er størst. På den samme vej kan forureningen eksempelvis være otte til ti gange større i den ene side af kørebanen i forhold til den anden, forklarer seniorforsker Ole Hertel fra DMU og peger energisk på sin computerskærm, hvor en modeltegning af en forurenet gade toner frem. Projektet er endnu kun på forsøgsstadiet og retter sig i første omgang kun mod hovedstaden, men det kan sagtens udbredes til andre byer. Forurening i blodet Forskerne på DMU har tidligere samarbejdet med sundhedsforskere fra Københavns Universitet om at dokumentere, hvad luftforureningen betyder for vores helbred. De tog blodprøver af forsøgspersoner, der havde været udsat for forurening og resultatet var klart. Mange af påvirkningerne kunne aflæses direkte i blodet, og antallet af DNA-skader, der er forstadier til kræft, steg tydeligt jo mere forurening forsøgspersonen havde indåndet. Flere store udenlandske undersøgelser har også dokumenteret en trist sammenhæng mellem luftforureningen og forekomsten af luftvejssygdomme, kræft og blodpropper. Derfor er det ikke for sin egen skyld, at Ole Hertel håber, cyklisterne vil tage rådet om at køre ad den reneste rute til sig. Men man skal bestemt ikke holde op med at cykle af angst for forureningen. - Det er stadig sundt at cykle. Motionens gode virkninger er med til at beskytte os mod en masse sygdomme. Dem, der sidder inde i bilerne og busserne, indånder Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 17. november 2006

2 Der er noget i luften - fortsat fra side 1 også den forurenede luft, men de får bare ingen motion. Og hvis flere folk cykler, falder forureningen jo til fordel for alle, forklarer Ole Hertel. Tusindvis af beregninger For at kunne beregne forureningsniveauet i hver enkelt gade har forskergruppen indsamlet utrolige mængder af data om det københavnske vejnet. De skal både vide, hvordan gaderne orienterer sig i forhold til verdenshjørnerne, hvor brede de er, og hvor høje husene langs gaderne er. Det betyder alt sammen meget for, hvordan luftforureningen fordeler sig. Samtidig måler de løbende luftkvaliteten på målestationer forskellige steder i byen. Målere i gadehøjde måler den lokale forurening, mens en måler på toppen af H. C. Ørsteds Instituttet måler den såkaldte 'baggrundsforurening'. Det er den forurening, der kommer til udefra nogle gange fra forureningskilder så langt som km borte. Alle informationerne puttes ind i nogle avancerede matematiske modeller, og resultatet bliver et ganske detaljeret billede af forureningsniveauerne i hele byen - gade for gade. - De her beregningsmodeller er virkelig state of the art! udbryder Ole Hertel. Vælg en sund omvej Forskerne bag kortet er godt klar over, at der er grænser for, hvor stor en omvej, de kan få travle hverdagscyklister til at vælge. Ole Hertel ved en luftforureningsmåler ved DMU i Roskilde - Vi ved dybest set ikke, hvor lang en omvej folk er villige til at køre for at få en renere rute, men vores udgangspunkt er, at vejkortet ikke må anbefale en rute, der er mere end 20 procent længere end den korteste vej. Men selv en lille omvej kan gøre en stor forskel og med tiden kan kortet måske udvikles, så cyklisten selv vælger, hvor stor en omvej, han vil acceptere, siger Ole Hertel. En anden relevant indvending mod kortprojektet, som Ole Hertel møder, er, at man da hellere skulle arbejde på at mindske luftforureningen frem for bare at lære folk at køre uden om. Til det svarer han: - Vi arbejder også på at mindske luftforureningen, men det er en meget kompliceret proces, som tager tid. Derfor er det også vigtigt at folk får mulighed for at beskytte sig selv, så godt de kan, når forureningen er der. Modeltegning af en forurenet gade I løbet af de næste par måneder er forskerne på DMU klar med de første resultater fra projektet. De vil give et billede af, hvor meget luftforurening en hverdagscyklist kan spare sig selv ved at vælge en renere rute, men selve det elektroniske kort over København venter endnu på en bevilling. Tjek luftudsigten Allerede nu kan du hver dag tjekke, hvor forurenet luften er i forskellige dele af landet på DMUs hjemmeside Her kan du også læse meget mere om luftforurening og hvordan den måles. Af Lotte Ruby, Dansk Cyklist Forbund Artiklen er hentet fra næstkommende udgave af medlemsbladet Cyklister. Se mere på 2

3 Af Klaus Johannessen - Svendborg Kommune Svendborg - Sikker Cykelby I slutningen af 1990'erne gennemførte Svendborg Kommune projektet Svendborg Sikker Cykelby. Idéen med projektet var at forbedre cyklisters trafiksikkerhed og tryghed samt at få flere svendborgensere til at cykle. Svendborg Sikker Cykelby er nu blevet evalueret. Tallene taler sit helt klare sprog. Projektet har overordnet været en succes og er det stadig. Nedenfor er udviklinger i Svendborg opgjort fra før til efter projektet: vinderen af konkurrencen "Com en 'puter på din cykel - Antallet af skadede cyklister er faldet med 43 procent. - Antallet af utrygge cyklister er faldet med to tredjedele på strækninger og en tredjedel i kryds. - Antallet af cyklister er steget med 16 procent. Forbedringen af cyklisters sikkerhed skyldes delvist en generel udvikling i det danske samfund, mens ændringerne i cyklisters tryghed og cykeltrafikmængden er særegen for Svendborg. I Svendborg Sikker Cykelby indgik anlæg af cykelruter, cykelbaner og flere forskellige kampagner. Blandt kampagnerne kan nævnes Com en 'puter på din cykel, Mobil uden bil og firmacykler. Trafikpuljen har betalt halvdelen af udgifterne på 12 mio. kr. Hovedaktiviteten var anlæg af cykelruten Svendborg - Thurø til 9 mio. kr. Ved dette anlægsprojekt blev der bl.a. bygget en ny bro og dæmning til Thurø, Christiansminde Sti blev asfalteret og fik belysning, og Østre Havnevej fik cykelbaner. Derudover blev flere kryds ændret og farten blev dæmpet på Hestehavevej. Anlæg af cykelruten Svendborg - Thurø medførte et fald på tre politiregistrerede uheld med cyklister om året, heraf ét uheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. Det kan ses i lyset af, at Politiet registrerer knap 100 uheld med cyklister om året i hele Svendborg Kommune. Men etableringen af cykelruten medførte også, at beboere i Christiansminde og Hestehave kvartererne begyndte at cykle mere end før, måske fordi antallet af utrygge cyklister på ruten faldt med ca. 60 procent. Ny dæmning og bro til Thurø på indvielsesdagen. Ikke alle aktiviteter resulterede i noget godt. Vestergade, som er købstadens typiske indfaldsvej, blev forsynet med forstærkede cykelbaner. Begrænsede økonomiske muligheder og pladsmangel førte til valget af cykelbaner frem for cykelstier. Det er imidlertid ikke blevet den succes, man havde håbet på. Ulykkestallet steg med ca. 20 procent, dog sådan at sikkerheden for cyklister er uændret. Samtidig benytter færre cyklister Vestergade i dag end før anlæg af cykelbanerne. Samlet set er Svendborg Sikker Cykelby dog klart en succes. Samfundets omkost- Fortsættes på side 4 3

4 Svendborg Sikker Cykelby - fortsat fra side 3 ninger i relation til trafikulykker er faldet med flere mio. kr. om året som følge af projektet. Svendborgenserne føler sig mere trygge i trafikken og cykler mere. Det er en gevinst for miljøet, sundheden og økonomien. Endelig har Svendborg Sikker Cykelby givet Svendborg Kommune mod på at sætte flere aktiviteter i gang, bl.a. en handlingsplan for trafiksikkerhed med en lang række store og små anlægsprojekter, skolevejsprojekter og kampagner. En permanent arbejdsgruppe i Teknisk Forvaltning følger løbende op på planen og koordinerer trafiksikkerhedsarbejdet med driften, herunder asfaltrenovering. Ud af det samlede driftsbudget for asfaltrenovering disponerer arbejdsgruppen over 10% som øremærkes til trafiksikkerhedstiltag. Erfaringerne fra arbejdet med cykelruter vil endvidere komme til at spille en væsentlig rolle i de kommende års store planer for udvikling af Svendborg som bosætningsby. Her arbejdes med nye landskabelige bydele indenfor god cykelafstand af bymidten og pendlertoget til Odense. Der er således lagt op til at succesen skal fortsætte. Evalueringen af Svendborg Sikker Cykelby er udarbejdet af Trafitec v/ Søren Underlien Jensen og kan ses i sin fulde længde på Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Klaus Johannessen Svendborg Kommune - Teknisk Forvaltning Plankontoret 4

5 Små glimt fra udlandet Af Troels Andersen - Odense Kommune Læg dit eget transport budget kombinerede bil- og cykelgader I Quebec, Canada gør man en stor indsats for at fremme cyklismen. Udover at etablere et finmasket rutenet med traditionelle cykelstier og cykelbaner har kommunen indført kombinerede trafikgader, hvor biltrafikken og cykeltrafikken deles om kørebanearealet. De kombinerede trafikgader skiltes med med piktogram af en bil og en cykel og er typisk mindre befærdede trafikveje med et smalt vejprofil. De kombinerede trafikveje har ikke deciderede arealer reserveret for cyklister og kørebanen er således fælles. For at tydeliggøre vejens funktion har man derfor valgt at udstyre vejbanen med store og tydelige cykelsymboler. Cykelparkering i Spanien En ny transportportal hjælper borgerne i Odense med at få et overblik over husstandens transport. Der er tale om en simpel model, som også inkluderer sundhedsparametrene, så flere motiveres til at revurdere familiens daglige transport. Odense Kommune har lavet et nyt transportbudget på internettet, hvor man kan teste sit årlige transportforbrug i en fremtidig situation ud fra en række nøgletal. F.eks. viser modellen, hvor mange kilo man kan tabe sig, hvis man en gang imellem tager cyklen til købmanden. Der gives et overblik over husstandens transportvaner og den betydning, de har for: Tidsforbrug Økonomi - faste og løbende udgifter Miljø - CO 2 Sundhed - joule og vægttab Der er tale om nogle forenklede beregninger, der dog kan give stof til eftertanke - kan I klare dagens transport på en ny måde og spare tid, penge eller kilo? Indtastningslinien bruges til at lægge hver transporttype ned i tabellerne for nu og fremtiden. Det giver så en forskel på de to situationer, hvor trafiklysets farve angiver, om det vil gå i den rigtige retning. Der er lagt nogle standardværdier ind som en hjælp, men de kan også ændres. Økonomien for egen bil udregnes ud fra 4 mulige standardbilstørrelser. Modellen er lavet med henblik på at få folk til at prøve den og få en snak med andre om, hvordan transporten måske kunne gøres anderledes. Der henvises også til andre relevante hjemmesider, herunder Vejdirektoratets mere omfattende transportbudget. Vores model er forsimplet og derfor hurtig at anvende. Desuden er sundhedsparametrene ikke set før i denne sammenhæng. Alle data gemmes, så man senere kan tilføje eller slette data. I Barcelona sætter man fokus på cyklismen med utraditionelle metoder. Her demonstreres det meget elegant - ved hjælp af et cykelstativ udformet som en bil - hvor lidt cyklen fylder i gadebilledet i forhold til en parkeret bil. Fortsættes på side 6 5

6 Kort nyt & landet rundt Færre trafikdræbte cyklister Læg dit eget transportbudget - fortsat fra side 5 Endelig falder antallet af trafikdræbte cyklister. Det er der flere årsager til. Men uanset årsagen er én ting sikkert - det er utroligt glædeligt nyt for Dansk cyklist Forbund. Antallet af trafikdræbte cyklister har i en årrække ligget stabilt, mens det samlede antal trafikdræbte er faldet til et rekordlavt niveau. Men nu følger cyklisterne endelig med i den glædelige udvikling, og det er der flere årsager til. - Der er flere og flere, der cykler, især i storbyerne. Og vi ved fra kampagner i Tyskland og Holland, at når flere cykler, så falder ulykkestallet. Formentlig hænger det sådan sammen, at bilisterne bliver mere opmærksomme på cyklisterne, når der er mange af dem, siger DCF's formand Claus Steffen Hansen til metroxpress. Klippekortet virker! En anden sandsynlig årsag er, at den nye klippekortsordning har øget bilisternes frygt for at miste kørekortet. Færdselspolitiet melder om, at danskerne kører langsommere og mere hensynsfuldt - faktisk så pænt, at der er uddelt 25 % færre klip i kørekortene end forventet. - Danskerne kører så absolut pænere end tidligere. Det er en ren solstrålehistorie, udtaler Mogens Wilbert, der er chef for Rigspolitiets Færdselsafdeling i Politiken. Figur 1. Transportportalen illustrerer forskellen imellem nu og en fremtidig situation, vist med små lyssignaler. Konklusion Transportbudgettet kan ikke stå alene, men sammen med en vedvarende markedsføring af alternativ trafik i Odense, tror vi på, at den for mange kan give et lille ekstra skub. Typisk vil man blive overrasket over hvor dyrt, det er at have 1 eller 2 biler, samt at gang og cykling i hverdagen ofte kan reducere en hel del kilo bag bukseknappen. Og netop sundhed kan være den afgørende tricker for ændrede transportvaner i byområder. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Civ. ing. Troels Andersen Odense Kommune Kilder: Susanne Sayers, metroxpress aften ( ), s. 1 og Michael Rothenborg, Politiken ( ), 1. sektion, s. 1. 6

7 Små glimt fra udlandet Cykelambassadører i Toronto promoverer cyklismen. I Toronto, USA har man i bestræbelserne på at fremme cyklismen i byen etableret et hold af cykelambassadører, som skal promovere brugen af cyklen som led i den daglige transport. Cykelambassadørerne er et team af cykeleksperter, som - på anbefaling fra "The Toronto Bike Plan" - gennemfører en række cost-effektive tiltag og kampagner for at udbrede undervisning og kampagner omkring cykelbrug og sikkerhed. Målet med The Toronto Bike Plan er bl.a, at fordoble antallet af cykelture i Toronto og reducere antallet af uheld med cyklister. Cykelambassadørerne arrangerer bl.a. konkurrencen "Mest cykelvenlige viksomhed", Cykel Ugen (lidt i stil med Vi cykler til arbejde) og CANBIKE som er et cykelundervisningsprogram for børn. Ambassadørerne afholder endvidere seminarer omkring cykelsikkerhed for kommunerne og sørger for at gennemføre brugerundersøgelser samt tællinger som en del af evalueringsgrundlaget for The Toronto Bike Plan. Af Troels Andersen - Odense Kommune Cykelscannere i Odense Cykelby I Odense bymidte er der placeret 4 nye cykelscannere som led i markedsføringen af cykeltrafik. Der er tale om en direkte og utraditionel måde at komme i dialog med cyklisterne på. I Odense er cykeltrafikken i fortsat vækst, på trods af, at det økonomiske opsving trækker den modsatte retning, alt andet lige. Stigningen kan kun opretholdes ved en fortsat satsning på bedre forhold for cyklister, både igennem konkrete fysiske forbedringer, men også ved en kontinuerlig markedsføring. I vejsektoren er der ikke tradition for markedsføring de nye veje bliver jo fyldt op helt af sig selv, kan man mene. Erfaringerne fra Odense Danmarks Nationale Cykelby viser dog, at en klar og direkte markedsføring kan gøre en afgørende forskel vi får den cykeltrafik, som byen har gjort sig fortjent til. Teknologi Cykelscannerne skal motivere flere til at cykle, ved at lade hver scanning af et sygesikringskort gælde som et lod i det månedlige lotteri. Scanningen accepteres kun ved samtidig aktivering af en cykelspole, og der kvitteres med lys og lyd fra scanneren. Dato, tid og cpr. nr. bliver gemt. Såfremt der findes flere registreringer af samme person fra samme scanner, der er foretaget indenfor 1 time, frasorteres de. Der udtrækkes 5 tilfældige vindere fra de korrigerede lister samt antallet af samtlige registreringer. Disse oplysninger sendes trådløst via GPRS. Olsen Engineering er leverandør af cykelscannerne. Markedsføring af scannerne Ved etableringen blev der udsendt pressemeddelelser, og flyers blev uddelt ved de 4 scannere. Der uddeles også flyers i forbindelse med personlig markedsføring af transport i visse boligområder. Hver måned trækkes der lod om præmier, typisk en ny cykel samt CD ere og biografbilletter. Cykelambassadør teamet i Toronto Ambassadørerne er udover den financielle støtte fra Toronto endvidere sponsoreret af en række lokale cykelproducenter og forhandlere. Anvendelse Scannerne anvendes ikke lige ofte, da den konkrete placering er ret afgørende. Alle steder er scanneren dog anbragt et stykke inde på fortovet, for at den ikke skal være til gene for andre cyklister. I løbet af de første ca. 10 dage er der foretaget 863 scanninger, fordelt på 514 forskellige personer, dvs. 1,7 scanning person. Få havde scannet op til 11 gange, mens der typisk var tale om 1-4 scanninger pr. person. Fortsættes på side 8 7

8 Små glimt fra udlandet Opgradering af cykelbaner! I England har firmaet TMP lanceret et nyt produkt som i princippet fungerer som en opgradering af eksisterende cykelbaner og som et alternativ til egentlige cykelstier. Cykelscannere i Odense Cykelby - fortsat fra side 7 Produktet består af en række aflange puder af plast med reflekterende overflade som monteres med bolte på de eksisterende cykelbaner. Ifølge producenten sikres der derved en fysisk adskillelse mellem de motoriserede køretøjer og cyklisterne. Om puderne kan give anledning til flere uheld med cyklister meldes der dog ingenting om. Cykelpuderne er primært tiltænkt anvendt i kurver, hvor der er særligt behov for fysisk adskillelse mellem trafikanterne. "Cykelpuder" fra firmaet TMP i England Konklusion Cykelscannerne kan ikke ses som et enkeltstående element, men sammen med en målrettet cykelpolitik kan de sikre et fokus og en belønning af cyklisterne. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Civ. ing. Troels Andersen Odense Kommune 8

9 Kort nyt & landet rundt børn siger: På med cykelhjelmen Børn skal cykle, og de skal cykle sikkert, så der var spot på cykelhjelmen, da Dansk Cyklist Forbund den 4. september fløjtede årets Alle Børn Cykler-kampagne i gang. Det er femte år, kampagnen kører, og tilslutningen er større end nogensinde før. Fra den 4. september og to uger frem vil cykelstierne landet over vrimle med et ekstra stort antal små cyklister. Alle Børn Cykler-kampagnen er igen i år nået endnu længere ud med budskabet om, at børn skal cykle og cykle sikkert og det tegner godt for fremtiden, mener kampagneleder Ingrid Behrndt Andersen. - Vi ved fra tidligere år, at mange af eleverne fortsætter med at cykle, når de først kommer i gang. Og hvis den tendens også holder stik for brug af hjelm, så er vi nået langt i vores bestræbelser på at få børnene ud at bevæge sig på en sund og sikker måde. I år er fyrre procent af alle landets skoler med på vognen, og i alt elever meldt til. Det rekordhøje antal tilmeldte svarer til hver sjette skoleelev. Alle Børn Cykler-kampagnen løber i år fra den september. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden og med støtte fra Danisco, Politiken og Mosquito. Følgende kommuner bakker også op om kampagnen: Frederiksberg, Frederikssund, Hjørring, Herlev, Holbæk, Hvidovre, København, Lemvig, Løgstør, Midtdjurs, Randers, Roskilde, Solrød, Them og Århus. Kontakt: Kampagneleder Ingrid Behrndt Andersen på eller Kampagnemedarbejder Lotte Ruby på tlf eller Flere oplysninger: Læs mere om kampagnen på hvor det også fremgår hvilke kommuner og skoler, der deltager. Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Hollands cyklister får statsstøtte Holland er med rette et af de lande, som Danmark ofte sammenlignes med. Der er mange lighedspunkter mellem de to nationer, og en af dem er, at indbyggerne i begge lande har en usædvanligt stærk tradition for at cykle. Til gengæld er der stor forskel på, hvad de nationale myndigheder gør for at understøtte cykelkulturen i de to lande. Det fremgik tydeligt, da Dansk Cyklist Forbunds hovedbestyrelse i maj måned gæstede Holland. Her har regeringen i mange år betragtet cykling som en vigtig transportmåde med store miljø- og sundhedsmæssige fortrin. Der er i Holland en tradition for partnerskaber mellem regeringen og NGO'er, og det var derfor naturligt at inddrage det hollandske cyklistforbund, Fietsersbond, da der i starten af 90'erne blev taget initiativ til en række konkrete, cykelfremmende politikker ligesom Fietsersbond modtager offentlig støtte til en del af sine aktiviteter. En national cykelhandlingsplan I 1990 lancerede den hollandske regering en national cykelhandlingsplan, der gennem syv år målbart forbedrede forholdene for de hollandske cyklister. Planen inddragede alt fra trafiksikkerhed til cykelparkering og udsendte et kraftigt signal om, at cyklingen skulle tages seriøst i planlægningen. Cykelpolitik virker De hollandske resultater er positive. DCF's hovedbestyrelse var blandt andet på rundtur i Appeldoorn, hvor den cykelvenlige byplanlægning kan ses i praksis, f.eks. er der i bymidten etableret overvågede, indendørs cykelparkeringsanlæg. Et besøg hos Fietsersbonds lokalafdeling i Amsterdam gav også et godt indblik i, hvad offentlig støtte kan betyde for kvaliteten af det lokale arbejde. Siden den hollandske cykelhandlingsplan udløb i 1997 er regeringens cykelpolitiske indsats fortsat. I 2001 blev det rådgivende, nationale cykelråd, Fietsberaad, etableret. Det har en bred sammensætning af regionale og lokale embedsmænd, cykeleksperter og repræsentanter fra Fietsersbond og jernbanerne. Rådet arbejder med at understøtte og koordinere initiativer på cykelområdet. Det iværksætter blandt andet trafikundersøgelser og udgiver resultaterne tre gange årligt. Den nye viden tjener til inspiration for udviklingsarbejdet på landsplan, regionalt og lokalt. Den nationale cykelpolitik har bidraget væsentlig at fastholde og udvikle Hollands blomstrende cykelkultur. 9

10 Kort nyt & landet rundt Danskerne cykler sig lykkelige! Hvorfor er danskerne så lykkelige? Det er fordi de cykler, skriver en journalist i en artikel i den britiske avis The Guardian, som hylder cykellandet Danmark. - Vi ved, at det at rejse handler om mennesker, og det er altid dejligt at være mellem de allermest tilfredse. Men hvad er det, der gør danskerne så glade? En ting kunne være - ud over deres forkærlighed for øl - deres kærlighed til udeliv og især cykling, skriver journalisten Dough Lansky i en artikel under titlen 'Oh happy danes' i The Guardian. Og den type artikler skal vi glæde os over herhjemme, påpeger projektleder Tine Baungaard-Jensen fra VisitDenmark, for de er guld værd for det danske turisterhverv. OK at cykle mod ensretning Efter succesforsøg vil Frederiksberg Kommune til at se på mulighederne for at lade cyklister køre mod ensretningen flere steder. Cyklister trodser ofte skiltningen og tager turen mod ensretningen, har politiet på Frederiksberg konstateret. I et forsøg har man ladet cyklisterne køre i begge retninger på en af kommunens ensrettede veje. Og da det ikke har givet problemer for trafikken, opfordrer politiet nu Frederiksberg Kommunes teknikudvalg til at lade cyklisterne køre i begge retninger på flere af de ensrettede veje. Kommunen vurderer nu, om erfaringerne fra forsøget skal indgå i den ny cykelpolitik, der er undervejs. Kilde: 24timer ( ), s. 11 Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Styrk cykelsagen i Europa Cyklen bliver tit bliver glemt, når beslutningstagerne planlægger fremtidens trafik. Problemet er internationalt, men det er løsningen også. Dansk Cyklist Forbund var med, da den europæiske cyklistorganisation (ECF) holdt generalforsamling i Litauen maj måned. Litauen minder om Danmark i 60'erne. Det er et land i rivende udvikling, og de lokale cykelentusiaster kæmper en hård kamp for at give cyklen status, mens bilerne vinder frem. For som i de fleste andre europæiske lande står cyklen ikke højest på dagsordnen, når politikerne planlægger fremtidens trafik. Lande som Litauen har derfor særlig brug for at få sat spot på cyklen. Heldigvis er der efterhånden en række større europæiske byer, hvor beslutningstagerne har fået øjnene op for cyklens potentialer, når det gælder om at mindske trængslen og forureningen og fremme sundheden. Og det var disse erfaringer, der var i fokus, da den europæiske cykelorganisation ECF holdt generalforsamling i Klaipeda i Litauen d maj Her var 24 lande repræsenteret med delegerede fra deres lokale cykelorganisationer, og Dansk Cyklist Forbunds direktør og næstformand repræsenterede Danmark. Mere pres på EU Ved konferencen fik de delegerede mulighed for at møde ECF's nye generalsekretær, Bernhard Ensink, som er tidligere direktør i det hollandske cyklistforbund, Fietsersbond. Sammen med ECF's tyske præsident, Manfred Neun, skal han fremover arbejde for cykelsagen på europæisk plan og der er nok at tage fat på. Cycling: the way ahead for towns and cities var titlen på en publikation fra EU's miljøgeneraldirektorat nogle år tilbage, men opmærksomheden har desværre ikke bredt sig til EU's transportpolitik. I den seneste hvidbog fra EU-kommisionen om bæredygtig transport bliver cyklingen stort set ignoreret. ECF har påtalt problemet overfor EU's vice-præsident Jacques Barrot, men der er brug for et vedvarende pres på beslutningstagerne i EU, hvis indstillingen skal ændres. Derfor foreslog ECF-bestyrelsen, at der blev etableret et lille kontor i Bruxelles. Det skal stå for at formidle positive erfaringer med cykelfremme til EU-myndighederne og arbejde for at cykling bliver inddraget på alle relevante politikområder fra transport til sundhed. Positive erfaringer Forslaget mødte bred opbakning og der er mange gode erfaringer at videregive. I Bruxelles har myndighederne intet gjort for byen cyklister i mange år, men nu har Fortsættes på side 11 10

11 Små glimt fra udlandet Store Trafiklegedag i Spanien Den årligt tilbagevendende begivenhed Trafiklegedag i Totana, som arrangeres af bl.a. undervisningsministeriet og det lokale politi er et stort tilløbsstykke for både skoleelever og forældre. Trafiklegedagen gennemføres som en del af den obligatoriske færdselsundervisning i Spanien, men som det kan ses af de følgende billeder, har Totana valgt at kræse lidt ekstra omkring undervisningsforholdene for skoleeleverne. Styrk cykelsagen i Europa - fortsat fra side 10 en ny cykelhandlingsplan for området på kort tid vendt udviklingen og tredoblet antallet af borgere, der cykler til arbejde fra en til tre procent. Det lyder måske ikke af meget, men målsætningen er ambitiøs - om få år skal tallet være ti procent. I København er der til sammenligning 36 procent, der cykler til arbejde og det er målsætningen at nå op over 40 procent. Tal som disse var med til at skabe stor interesse omkring Danmark og Dansk Cyklist Forbunds arbejde ved generalforsamlingen. DFC er i top blandt de europæiske cykelorganisationer, når det gælder cykelfremmende kampagner og at opnå støtte til dem fra virksomheder og fonde. Det er den type erfaringer, der gennem arbejdet i ECF gerne skal smitte af på både EU-politikken og på cykelpolitikken i de enkelte europæiske lande eksempelvis Litauen. Banen hvor trafiklegedagene afholdes er imponerende og i løbet af dagen udsættes børnene for stort set alle tænkelige trafikale situationer. På selve banen står politiet og dirigerer og vejleder trafikken. På Trafiklegedagen lærer børnene at færdes både i bil, på cykel og på knallert for at opnå bedre forståelse for samspillet mellem de forskellige trafikarter. Se flere billeder fra trafiklegedagene på 11

12 Århus Kommune Trafiksikkerhedsudvalget - Århus Kommune Unge kvinder bag kampagne til kvindelige cyklister 2 ud af 3 cyklistuheld blandt unge rammer kvinder i Århus. Trafiksikkerhedsudvalget for Århus Kommune afholdt derfor en workshop i efteråret 2005, hvori der deltog 25 unge kvindelige journaliststuderende. Formålet med workshoppen var, at de unge kvinder selv skulle komme med et bud på baggrunden for den uheldige statistik og dermed bidrage til at udvikle en målrettet kampagne til at ændre denne. Store og synlige kampagneplakater blev opsat i særligt uheldsbelastede kryds. På en workshop i efteråret 2005 blev kvinderne enige om, at ulykkesstatistikken kan skyldes, at kvinder tænker på alt muligt andet end trafikken, når de cykler. Og at det udgør et problem for deres sikkerhed, at de er for tillidsfulde i trafikken. Men som en deltager udtrykte det: - "Man føler sig nok bare lidt usårlig. Altså, det sker jo ikke for mig". - Workshoppen viste, at der var behov for at påvirke og rykke ved de unge kvinders grundlæggende holdning til det at cykle. De skal forstå, at der er risici forbundet med det. De skal koncentrere sig, når de cykler og ikke stole blindt på deres medtrafikanter. Vi skulle have dem til at indse, at de andre i trafikken - især biler og lastbiler er potentielt farlige - siger Gitte Merstrand, Trafiksikkerhedsudvalget for Århus Kommune. Politiet uddelte roser og kampagnemateriale i form af en brochure og en t-shirt med kampagnens logo til alle kvindelige cyklister i krydsene. De unge kvinders tanker og idéer er blevet omsat i en kampagnefolder og til en række kampagneplakater. Kampagnen kørte i periodene fra den 24. maj og to uger frem. Der blev opsat kampagneplakater i nogle af de mest trafikerede kryds i Århus, og der blev uddelt kampagnefoldere på en række uddannelsesinstitutioner i Århus. Århus Politi bakkede op om kampagnen og var med til at uddele materiale ved kampagnens start. For yderligere oplysninger om kampagnen, kontakt: Civilingeniør Gitte Merstrand Århus Kommune 12

13 af Bjørn Weitemeyer, Rambøll Nyvig A/S Cyklister på gågader Når bymidten fredeliggøres Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed er nødvendige faktorer både for at fremme cyklismen i Danmark, men også for at holde cyklister på den rigtige side af loven. I takt med at flere og flere byer rundt omkring i landet har eller planlægger en fredeliggørelse af bymidten bliver cyklisternes forhold ofte glemt eller tilsidesat. Vestergade i Odense - cykler tilladt fra kl Cyklisterne bliver tvunget væk fra de oprindelige og mest naturlige færdselsårer gennem bymidten. Ofte har de tidligere kunne færdedes i mindre gader i bymidten, hvor hastigheden på biler var lav, og derfor kunne færdes på mere ligeværdig basis. Når disse gader/sivegader bliver omlagt til gågader, bliver cyklisterne tvunget ud på det mere overordnede vejnet. Dette medfører dels omvejskørsel for cyklister, men der er også risiko for, at de tvinges ud på en rute, der er mere utryg og sikkerhedsmæssigt uheldig. Såfremt der ikke bliver etableret gode forhold for cyklister på det omkringliggende vejnet, hvilket måske endda ikke er muligt pga. vejnettets fritrumsprofil, så risikerer man, at ellers gode intentioner om sikring af lette trafikanter falder uheldigt ud. Cyklisterne bringes herved over for et valg mellem tryghed, sikkerhed og fremkommelighed mod valget at køre ulovligt gennem vore gågader. Cyklister er havnet i en gråzone hvor de hverken bliver betragtet som lette eller hårde trafikanter. Men cyklister er og må blive betragtet som lette trafikanter, og bør blive behandlet på lige vilkår med fodgængere. Dette fører til en generel debat om, hvorvidt cyklister skal tillades i gågaderne. Om vi skal anlægge cykelstier, generelt tillade cykler i gågader uden særlige foranstaltninger eller tillade differentieret kørsel for cyklister i gågaderne. Herning - forsøgsordning med cykler tilladt i gågade og på torvet fra kl Cykelplan i Slagelse Ønsket om en målrettet indsats mod forbedring af vilkårene for cyklister i bymidten fik Slagelse Kommune til at få udarbejdet en cykelplan. I cykelplanen indgår en stillingtagen til dels cykelstinettets fremtidige struktur, en fredeliggørelse af bymidten samt hensynet til fortsatte muligheder for vareindlevering til bymidtens butikker. Planen viser et behov for at tillade cykling i gågaderne eller omlægning af eksisterende gader til bilfrie gader med separat bane for dobbeltrettet cykeltrafik. Dette medførte et behov for en analyse af erfaringer fra lignende løsninger. I forbindelse med udarbejdelse af planen, er der derfor foretaget en undersøgelse og sammenligning af resultater og erfaringer fra andre lignende byer, hvor der er tilladt cyklister i gågader. Erfaringer fra forskellige byer I flere byer er der i dag indført gågader med tilladelse til færdsel på cykel i og uden for butikkernes åbningstider samt tidsrummet for vareindlevering. Andre har forsøgt sig med bilfrie gader med dobbeltrettet cykeltrafik i separate stier. Fælles for undersøgelsen er, at mange byer i dag fungerer godt med blandingen af cyklister og gående. Fortsættes på side 14 13

14 Cyklister på gågader - fortsat fra side 13 Rambøll Nyvig har foretaget en række telefoninterviews med kommuner, som har implementeret sådanne løsninger. Undersøgelsen omfattede Odense, Roskilde, Herning, Allerød og Lund i Sverige. Undersøgelsen viser, at løsninger med cykler i gågader uden for butikkernes åbningstid umiddelbart har været meget positive. Der har ikke været registreret uheld, og kommunerne har ikke modtaget nogen klager. Nogle har endda udvidet tidsrummet til hele døgnet, uden dette har medført konflikter. M. D. Madsens Vej, Allerød gågade med cykler tilladt hele døgnet Eksemplerne fra forskellige byer viser, at der ikke er væsentlig risiko ved at tillade cykler i gågaderne uden for lukketiden. Afhængig af tætheden af fodgængere kan tidsrummet udvides. Umiddelbart er der flere konflikter forbundet med etablering af cykelstier i bilfrie gader, da der ofte er skabt tvivl om vigepligt. Undersøgelsen viser, at fodgængere ofte bevidst eller uforvarende overtræder deres vigepligt og færdes på cykelstien, og at sådanne løsninger kræver en markant og synlig adskillelse af de forskellige arealer. Enhver strækning vil dog være forskellig, og bør vurderes ud fra profil, funktion, trafikmængde samt muligheder i det øvrige vejnet. Et æstetisk udtryk er altid ønskeligt, men bør vælges med omhu med henblik på tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Lilla Fiskaregatan i Lund, Sverige bilfri gade med dobbeltrettet cykelsti og brede fortove Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig A/S 14

15 Kort nyt & landet rundt Spænd hjelmen lærere! Skoleelever har brug for voksne rollemodeller, der kører med hjelm. Derfor opfordrer Gentofte Kommune nu skolelærerne til at få hjelmen spændt. De yngste skoleelever er gode til at køre med hjelm. Men hjelmen ryger ofte af i års alderen, fordi den ikke er cool. Gentofte Kommune har gjort en succesfuld indsats for at få eleverne fra 5. klasse og op til at beholde hjelmen på. Og konklusionen er, at lærernes indsats spiller en stor rolle. - Succesen er i høj grad afhængig af, hvor gode lærerne er til at være rollemodeller, og hvad de gør for at præge eleverne, siger Thomas Gjerulff, der er ansvarlig for hjelmindsatsen i Gentofte. Kommunen har de seneste tre år udlånt cykelhjelme til eleverne i kommunens 5. klasser. Eleverne vælger selv hjelmen, og % vælger efter låneåret at købe den til en god pris. Men kommunen har erfaret, at antallet af elever, der vælger at være med i ordningen, varierer kraftigt i forhold til lærernes indsats. Rådet for Større Færdsselssikkerhed nikker genkendende til, at de store elever smider hjelmen, fordi lærere, forældre og kammerater ikke bruger hjelm. Kilde: Ole Hall, Jyllands-Posten ( ), 1. sektion, s. 8. Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Trængsel og storby trafik til debat I det moderne samfund transporteres personer og gods mere end nogensinde. Ikke mindst biltrafikken er i vækst, men det giver ikke nødvendigvis fremdrift for trafikken. Trængslen øges på storbyens indfaldsveje, hastigheden er faldende, og bilkøer ender med at stjæle vores tid. På Trafikdagene i Aalborg drøftedes, hvad der kan gøres ved mobilitet og fremkommelighed. Trafiksikkerhed var et andet emne, som var oppe, mens transportvanernes betydning for befolkningssundheden synes at være helt fraværende i den aktuelle trafikdebat. Hvad kan vi gøre ved trængslen? Trafikdagene på Aalborg Universitet fandt i år sted den august Det var 13. år, at den traditionsrige konference blev afholdt, og den havde samlet i alt 275 trafik- og transportforskere fra Danmark og andre nordiske lande sammen med trafikplanlæggere fra stat og kommuner. Dansk Cyklist Forbund var også med som deltager. Trængsel og storbytrafik var hovedemnet i indledningssessionen, og dette tema gik igen i mange af de mindre sessioner og workshops. Der kom forskellige bud på, hvad vi kan gøre ved problemet. Professor Harry Lahman, Aalborg Universitet mente, at den ny Infrastrukturkommission, regeringen vil nedsætte, ikke kun bør beskæftige sig med udbud af trafikinfrastruktur, men også se på, hvordan efterspørgslen kan reguleres. FDMs direktør Thomas Anders Thomsen sammenlignede vejsystemet med blodbaner i samfundets kredsløb. Han fremhævede bilen som vort vigtigste transportmiddel og mente, at der især skal investeres i forbedring af vejnet og bilparkering. Staten brandbeskatter biler, og en betalingsring omkring København vil blot være en ny beskatning oveni, sagde Thomas Anders Thomsen. Direktør Johnny Hansen, Arriva mente, at man ikke kan komme uden om den kollektive transport, selvom der er mange, der har lyst til at køre bil. Køproblemer på vejene koster hvert år 5,7 mia. kr. i spildtid alene i hovedstadsområdet, og bilen ender med at stjæle vores tid. Mens Københavns kommune har vilje til at gøre noget ved problemerne, blev efterlyst handlekraft på det nationale politiske niveau. Trængselsafgifter kan mindske vejefterspørgsel og vil være en fordel for transporterhvervene, sagde Johnny Hansen. Endvidere vil konkurrence mellem trafikudbyderne kunne sikre ny dynamik, men det hæmmer investeringerne og satsning, at trafikoperatørerne ikke har klarhed over, hvad der politisk vil ske i de kommende år. Fortsættes på side 16 15

16 Kort nyt & landet rundt Varevogne klemmer cyklister Varevogne kommer tættere på cyklisterne, når de passerer, end almindelige personbiler gør - og selv om forskellen er lille, er den stor nok til at dræbe, fastslår britisk professor. Når en varevogn passerer en cyklist er afstanden mellem bil og cyklist gennemsnitlig ti centimeter kortere, end når bilen er en almindelig personbil. Det har den bitiske psykologiprofessor Ian Walker målt ved hjælp af en specialbygget cykel. Men selv om ti centimeter måske lyder af lidt, så er det nok til at dræbe. Hvert år dør briiske cyklister i trafikken - mange pga. nærkontakt til overhalende bilister. Ian Walke vurderer, at en væsentlig grund til, at varevogne passerer med mindre afstand er, at chaffører i varevogne kører macho-agtigt. I Danmark er varevogne også indblandet i forholdsvis flere ulykker end personbiler, men Rådet for Større Færdselssikkerhed vurderer dog, at det snarere skyldes, at varevognene i det hele taget fylder mere på kørebanen. Kilde: Politiken s. 1 ( ) LR Trængsel og storbytrafik til debat - fortsat fra side 15 Der mangler i høj grad en overordnet national trafikplanlægning, mente Arrivadirektøren. En af vores førende trafikforskere, professor Otto Anker Nielsen fra DTU, var enig i, at en udbygning af vejnettet ikke alene kan løse trængselsproblemet. Bilerne fylder i bylandskabet, og andelen af bilejere forventes at stige yderligere i de kommende år. Selvom FDM fik opfyldt alle ønsker, ville det ikke give større fremkommelighed på vejene. Snarere tværtimod. Otto Anker Nielsen nævnte, at Folketingets trafikudvalg på deres studietur i Californien, som fandt sted samtidig med Trafikdagene, ved selvsyn kunne erfare, at 10-sporede veje ikke er tilstrækkeligt til at undgå trafikpropper i storbytrafikken. Cykelparkering og cykelstinet Hvad så med cyklerne? Hvordan vil de klare sig i det fremtidige trafikbillede, spurgte Dansk Cyklist Forbunds direktør? Både FDM-direktør og Arriva-direktør mente, at der bør ske forbedring af mulighed for cykelparkering ved stationerne, så det bliver lettere og mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv transport. Otto Anker Nielsen mente, at investering i sammenhængende cykelstinet kan være en vej at gå. De senere år er dampen dog gået lidt af denne udvikling. Trafikudvikler Øystein Leonardsen fra Københavns kommune opstillede under en af de efterfølgende sessioner et løsningskatalog bestående af udbygning af metro, cykelstier, veje og jernbaner kombineret med en trængselsafgift, som Stockholm netop har haft succes med. Det blev påpeget, at flere af løsningerne, herunder en trængselsafgift forudsætter et politisk samspil mellem stat og Københavns kommune. Projektleder Jesper Kaa, Transportministeriet fortalte om ministeriets kommende udredning Trafikale udfordringer i Hovedstadsregionen. Formålet er at få et overblik over trængselsdiskussionen og et grundlag for de politiske drøftelser. En sammenligning med andre hovedstæder i Europa viser, at København har en relativ høj vejhastighed, og at andelen af kollektiv trafik er relativ lav. Det hænger blandt andet sammen med, at folk i hovedstaden cykler meget! Antallet af bilejerskaber forventes imidlertid at stige med 40 pct. frem mod 2020 samtidig med, at antallet af personer i hver bil falder. Det vil øge trængslen yderligere og forstærke behovet for, at nogen tager ansvar for hovedstadsområdets overordnede trafikplanlægning. Lys på mørketal og nedbringelse af hastighed i byer Trafiksikkerhed var et andet emne, som blev drøftet. For cyklisternes vedkommende hæmmes forskning i forbedret trafiksikkerhed af et meget mangelfuldt statistisk grundlag. Mørketallene for især lettere tilskadekomne er meget stort. Skadestueindberetninger som dem, der er påbegyndt i Århus vil være en kæmpe gevinst i trafiksikkerhedsarbejdet, sagde seniorforsker Tove Hels, Danmarks Transportforskning. Jesper Mertner, COWI gennemgik nogle tankevækkende resultater af en sammenlignende undersøgelse som COWI har gennemført for EU-kommissionen. Et af de lande, som klarer sig allerbedst er Holland. Forskning og udvikling følges her op af massive investeringer i infrastruktur og betydelige midler til oplysning og kampagner. Indsatsen hviler på et princip om bæredygtig sikkerhed med fokus på menne- Fortsættes på side 17 16

17 KalenderenX Trængsel og storbytrafik til debat - fortsat fra side 16 skelig adfærd og forebyggelse. Mere end 50 pct. af vejene i bebyggede områder er i perioden blevet konverteret til 30 km/t zoner. Der er skabt bedre oversigt i vejkryds, en bedre håndhævelse af færdselsregler og fremme af sikkerhedskultur blandt aktører inden for godstransport. Velo-city 2007 Det Europæiske Cyklistforbund, ECF, arrangerer hvert andet år en cykelkonference i en europæisk cykel-by. I 2007 afholdes konferencen den juni i München. Transportens betydning for miljø og helbred Mens miljøhensyn indgår med nogen vægt i trafikdebatten, er byrummenes betydning for livskvalitet, og de fysiske omgivelsers betydning for folkesundhed er ikke emner, der for tiden optager de danske trafikplanlæggere. Der savnes midler til tværgående forskning. I det hele taget er midlerne til dansk transportforskning meget begrænsede i forhold til transportsektorens betydning. 17

18 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere