XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober. Der er noget i luften...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger 2006. Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober. Der er noget i luften..."

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 11 Årgang 5 september 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Der er noget i luften Svendborg Sikker Cykelby Læg dit eget transportbudget Cykelscannere i Odense Cykelby Hollands cyklister får statsstøtte Styrk cykelsagen i Europa Unge kvinder bag kampagne til cyklister i Århus Cyklister på gågader Trængsel og storbytrafik til debat XHusk tilmelding til: Den norske cykelkonference i Stavanger Konferencen afholdes i perioden 23. til 24. oktober CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 31. august 2006 side 1 side 3 side 5 side 7 side 9 side 10 side 12 side 13 side 15 Tilmeldingsfrist er den 2. oktober. Af Lotte Ruby - Dansk Cyklist Forbund Der er noget i luften... Mange cyklister kender den kvælende fornemmelse af at cykle langs en bilkø i myldretiden og det er lige så usundt, som det føles. Derfor arbejder et hold forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser i Roskilde på at gøre det nemt for cyklister at vælge den reneste rute. Luften i de danske byer er forurenet, men den er ikke lige forurenet alle steder. Det er udgangspunkt for et forskningsprojekt på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som skal gøre det sundere at være cyklist. Målet er på sigt at lave et elektronisk vejkort på Internettet. Det skal vise cyklister, hvilken vej de skal køre for at indånde færrest muligt af de sundhedsskadelige gasser og ikke mindst partikler, som luftforureningen består af. Og det er ikke nødvendigvis den samme vej hver dag. - Man skal først og fremmest undgå de mest befærdede veje. Det gør en virkelig stor forskel, men vind og vejr betyder også meget for, hvor i byen forureningen er størst. På den samme vej kan forureningen eksempelvis være otte til ti gange større i den ene side af kørebanen i forhold til den anden, forklarer seniorforsker Ole Hertel fra DMU og peger energisk på sin computerskærm, hvor en modeltegning af en forurenet gade toner frem. Projektet er endnu kun på forsøgsstadiet og retter sig i første omgang kun mod hovedstaden, men det kan sagtens udbredes til andre byer. Forurening i blodet Forskerne på DMU har tidligere samarbejdet med sundhedsforskere fra Københavns Universitet om at dokumentere, hvad luftforureningen betyder for vores helbred. De tog blodprøver af forsøgspersoner, der havde været udsat for forurening og resultatet var klart. Mange af påvirkningerne kunne aflæses direkte i blodet, og antallet af DNA-skader, der er forstadier til kræft, steg tydeligt jo mere forurening forsøgspersonen havde indåndet. Flere store udenlandske undersøgelser har også dokumenteret en trist sammenhæng mellem luftforureningen og forekomsten af luftvejssygdomme, kræft og blodpropper. Derfor er det ikke for sin egen skyld, at Ole Hertel håber, cyklisterne vil tage rådet om at køre ad den reneste rute til sig. Men man skal bestemt ikke holde op med at cykle af angst for forureningen. - Det er stadig sundt at cykle. Motionens gode virkninger er med til at beskytte os mod en masse sygdomme. Dem, der sidder inde i bilerne og busserne, indånder Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 17. november 2006

2 Der er noget i luften - fortsat fra side 1 også den forurenede luft, men de får bare ingen motion. Og hvis flere folk cykler, falder forureningen jo til fordel for alle, forklarer Ole Hertel. Tusindvis af beregninger For at kunne beregne forureningsniveauet i hver enkelt gade har forskergruppen indsamlet utrolige mængder af data om det københavnske vejnet. De skal både vide, hvordan gaderne orienterer sig i forhold til verdenshjørnerne, hvor brede de er, og hvor høje husene langs gaderne er. Det betyder alt sammen meget for, hvordan luftforureningen fordeler sig. Samtidig måler de løbende luftkvaliteten på målestationer forskellige steder i byen. Målere i gadehøjde måler den lokale forurening, mens en måler på toppen af H. C. Ørsteds Instituttet måler den såkaldte 'baggrundsforurening'. Det er den forurening, der kommer til udefra nogle gange fra forureningskilder så langt som km borte. Alle informationerne puttes ind i nogle avancerede matematiske modeller, og resultatet bliver et ganske detaljeret billede af forureningsniveauerne i hele byen - gade for gade. - De her beregningsmodeller er virkelig state of the art! udbryder Ole Hertel. Vælg en sund omvej Forskerne bag kortet er godt klar over, at der er grænser for, hvor stor en omvej, de kan få travle hverdagscyklister til at vælge. Ole Hertel ved en luftforureningsmåler ved DMU i Roskilde - Vi ved dybest set ikke, hvor lang en omvej folk er villige til at køre for at få en renere rute, men vores udgangspunkt er, at vejkortet ikke må anbefale en rute, der er mere end 20 procent længere end den korteste vej. Men selv en lille omvej kan gøre en stor forskel og med tiden kan kortet måske udvikles, så cyklisten selv vælger, hvor stor en omvej, han vil acceptere, siger Ole Hertel. En anden relevant indvending mod kortprojektet, som Ole Hertel møder, er, at man da hellere skulle arbejde på at mindske luftforureningen frem for bare at lære folk at køre uden om. Til det svarer han: - Vi arbejder også på at mindske luftforureningen, men det er en meget kompliceret proces, som tager tid. Derfor er det også vigtigt at folk får mulighed for at beskytte sig selv, så godt de kan, når forureningen er der. Modeltegning af en forurenet gade I løbet af de næste par måneder er forskerne på DMU klar med de første resultater fra projektet. De vil give et billede af, hvor meget luftforurening en hverdagscyklist kan spare sig selv ved at vælge en renere rute, men selve det elektroniske kort over København venter endnu på en bevilling. Tjek luftudsigten Allerede nu kan du hver dag tjekke, hvor forurenet luften er i forskellige dele af landet på DMUs hjemmeside Her kan du også læse meget mere om luftforurening og hvordan den måles. Af Lotte Ruby, Dansk Cyklist Forbund Artiklen er hentet fra næstkommende udgave af medlemsbladet Cyklister. Se mere på 2

3 Af Klaus Johannessen - Svendborg Kommune Svendborg - Sikker Cykelby I slutningen af 1990'erne gennemførte Svendborg Kommune projektet Svendborg Sikker Cykelby. Idéen med projektet var at forbedre cyklisters trafiksikkerhed og tryghed samt at få flere svendborgensere til at cykle. Svendborg Sikker Cykelby er nu blevet evalueret. Tallene taler sit helt klare sprog. Projektet har overordnet været en succes og er det stadig. Nedenfor er udviklinger i Svendborg opgjort fra før til efter projektet: vinderen af konkurrencen "Com en 'puter på din cykel - Antallet af skadede cyklister er faldet med 43 procent. - Antallet af utrygge cyklister er faldet med to tredjedele på strækninger og en tredjedel i kryds. - Antallet af cyklister er steget med 16 procent. Forbedringen af cyklisters sikkerhed skyldes delvist en generel udvikling i det danske samfund, mens ændringerne i cyklisters tryghed og cykeltrafikmængden er særegen for Svendborg. I Svendborg Sikker Cykelby indgik anlæg af cykelruter, cykelbaner og flere forskellige kampagner. Blandt kampagnerne kan nævnes Com en 'puter på din cykel, Mobil uden bil og firmacykler. Trafikpuljen har betalt halvdelen af udgifterne på 12 mio. kr. Hovedaktiviteten var anlæg af cykelruten Svendborg - Thurø til 9 mio. kr. Ved dette anlægsprojekt blev der bl.a. bygget en ny bro og dæmning til Thurø, Christiansminde Sti blev asfalteret og fik belysning, og Østre Havnevej fik cykelbaner. Derudover blev flere kryds ændret og farten blev dæmpet på Hestehavevej. Anlæg af cykelruten Svendborg - Thurø medførte et fald på tre politiregistrerede uheld med cyklister om året, heraf ét uheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne. Det kan ses i lyset af, at Politiet registrerer knap 100 uheld med cyklister om året i hele Svendborg Kommune. Men etableringen af cykelruten medførte også, at beboere i Christiansminde og Hestehave kvartererne begyndte at cykle mere end før, måske fordi antallet af utrygge cyklister på ruten faldt med ca. 60 procent. Ny dæmning og bro til Thurø på indvielsesdagen. Ikke alle aktiviteter resulterede i noget godt. Vestergade, som er købstadens typiske indfaldsvej, blev forsynet med forstærkede cykelbaner. Begrænsede økonomiske muligheder og pladsmangel førte til valget af cykelbaner frem for cykelstier. Det er imidlertid ikke blevet den succes, man havde håbet på. Ulykkestallet steg med ca. 20 procent, dog sådan at sikkerheden for cyklister er uændret. Samtidig benytter færre cyklister Vestergade i dag end før anlæg af cykelbanerne. Samlet set er Svendborg Sikker Cykelby dog klart en succes. Samfundets omkost- Fortsættes på side 4 3

4 Svendborg Sikker Cykelby - fortsat fra side 3 ninger i relation til trafikulykker er faldet med flere mio. kr. om året som følge af projektet. Svendborgenserne føler sig mere trygge i trafikken og cykler mere. Det er en gevinst for miljøet, sundheden og økonomien. Endelig har Svendborg Sikker Cykelby givet Svendborg Kommune mod på at sætte flere aktiviteter i gang, bl.a. en handlingsplan for trafiksikkerhed med en lang række store og små anlægsprojekter, skolevejsprojekter og kampagner. En permanent arbejdsgruppe i Teknisk Forvaltning følger løbende op på planen og koordinerer trafiksikkerhedsarbejdet med driften, herunder asfaltrenovering. Ud af det samlede driftsbudget for asfaltrenovering disponerer arbejdsgruppen over 10% som øremærkes til trafiksikkerhedstiltag. Erfaringerne fra arbejdet med cykelruter vil endvidere komme til at spille en væsentlig rolle i de kommende års store planer for udvikling af Svendborg som bosætningsby. Her arbejdes med nye landskabelige bydele indenfor god cykelafstand af bymidten og pendlertoget til Odense. Der er således lagt op til at succesen skal fortsætte. Evalueringen af Svendborg Sikker Cykelby er udarbejdet af Trafitec v/ Søren Underlien Jensen og kan ses i sin fulde længde på Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Klaus Johannessen Svendborg Kommune - Teknisk Forvaltning Plankontoret 4

5 Små glimt fra udlandet Af Troels Andersen - Odense Kommune Læg dit eget transport budget kombinerede bil- og cykelgader I Quebec, Canada gør man en stor indsats for at fremme cyklismen. Udover at etablere et finmasket rutenet med traditionelle cykelstier og cykelbaner har kommunen indført kombinerede trafikgader, hvor biltrafikken og cykeltrafikken deles om kørebanearealet. De kombinerede trafikgader skiltes med med piktogram af en bil og en cykel og er typisk mindre befærdede trafikveje med et smalt vejprofil. De kombinerede trafikveje har ikke deciderede arealer reserveret for cyklister og kørebanen er således fælles. For at tydeliggøre vejens funktion har man derfor valgt at udstyre vejbanen med store og tydelige cykelsymboler. Cykelparkering i Spanien En ny transportportal hjælper borgerne i Odense med at få et overblik over husstandens transport. Der er tale om en simpel model, som også inkluderer sundhedsparametrene, så flere motiveres til at revurdere familiens daglige transport. Odense Kommune har lavet et nyt transportbudget på internettet, hvor man kan teste sit årlige transportforbrug i en fremtidig situation ud fra en række nøgletal. F.eks. viser modellen, hvor mange kilo man kan tabe sig, hvis man en gang imellem tager cyklen til købmanden. Der gives et overblik over husstandens transportvaner og den betydning, de har for: Tidsforbrug Økonomi - faste og løbende udgifter Miljø - CO 2 Sundhed - joule og vægttab Der er tale om nogle forenklede beregninger, der dog kan give stof til eftertanke - kan I klare dagens transport på en ny måde og spare tid, penge eller kilo? Indtastningslinien bruges til at lægge hver transporttype ned i tabellerne for nu og fremtiden. Det giver så en forskel på de to situationer, hvor trafiklysets farve angiver, om det vil gå i den rigtige retning. Der er lagt nogle standardværdier ind som en hjælp, men de kan også ændres. Økonomien for egen bil udregnes ud fra 4 mulige standardbilstørrelser. Modellen er lavet med henblik på at få folk til at prøve den og få en snak med andre om, hvordan transporten måske kunne gøres anderledes. Der henvises også til andre relevante hjemmesider, herunder Vejdirektoratets mere omfattende transportbudget. Vores model er forsimplet og derfor hurtig at anvende. Desuden er sundhedsparametrene ikke set før i denne sammenhæng. Alle data gemmes, så man senere kan tilføje eller slette data. I Barcelona sætter man fokus på cyklismen med utraditionelle metoder. Her demonstreres det meget elegant - ved hjælp af et cykelstativ udformet som en bil - hvor lidt cyklen fylder i gadebilledet i forhold til en parkeret bil. Fortsættes på side 6 5

6 Kort nyt & landet rundt Færre trafikdræbte cyklister Læg dit eget transportbudget - fortsat fra side 5 Endelig falder antallet af trafikdræbte cyklister. Det er der flere årsager til. Men uanset årsagen er én ting sikkert - det er utroligt glædeligt nyt for Dansk cyklist Forbund. Antallet af trafikdræbte cyklister har i en årrække ligget stabilt, mens det samlede antal trafikdræbte er faldet til et rekordlavt niveau. Men nu følger cyklisterne endelig med i den glædelige udvikling, og det er der flere årsager til. - Der er flere og flere, der cykler, især i storbyerne. Og vi ved fra kampagner i Tyskland og Holland, at når flere cykler, så falder ulykkestallet. Formentlig hænger det sådan sammen, at bilisterne bliver mere opmærksomme på cyklisterne, når der er mange af dem, siger DCF's formand Claus Steffen Hansen til metroxpress. Klippekortet virker! En anden sandsynlig årsag er, at den nye klippekortsordning har øget bilisternes frygt for at miste kørekortet. Færdselspolitiet melder om, at danskerne kører langsommere og mere hensynsfuldt - faktisk så pænt, at der er uddelt 25 % færre klip i kørekortene end forventet. - Danskerne kører så absolut pænere end tidligere. Det er en ren solstrålehistorie, udtaler Mogens Wilbert, der er chef for Rigspolitiets Færdselsafdeling i Politiken. Figur 1. Transportportalen illustrerer forskellen imellem nu og en fremtidig situation, vist med små lyssignaler. Konklusion Transportbudgettet kan ikke stå alene, men sammen med en vedvarende markedsføring af alternativ trafik i Odense, tror vi på, at den for mange kan give et lille ekstra skub. Typisk vil man blive overrasket over hvor dyrt, det er at have 1 eller 2 biler, samt at gang og cykling i hverdagen ofte kan reducere en hel del kilo bag bukseknappen. Og netop sundhed kan være den afgørende tricker for ændrede transportvaner i byområder. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Civ. ing. Troels Andersen Odense Kommune Kilder: Susanne Sayers, metroxpress aften ( ), s. 1 og Michael Rothenborg, Politiken ( ), 1. sektion, s. 1. 6

7 Små glimt fra udlandet Cykelambassadører i Toronto promoverer cyklismen. I Toronto, USA har man i bestræbelserne på at fremme cyklismen i byen etableret et hold af cykelambassadører, som skal promovere brugen af cyklen som led i den daglige transport. Cykelambassadørerne er et team af cykeleksperter, som - på anbefaling fra "The Toronto Bike Plan" - gennemfører en række cost-effektive tiltag og kampagner for at udbrede undervisning og kampagner omkring cykelbrug og sikkerhed. Målet med The Toronto Bike Plan er bl.a, at fordoble antallet af cykelture i Toronto og reducere antallet af uheld med cyklister. Cykelambassadørerne arrangerer bl.a. konkurrencen "Mest cykelvenlige viksomhed", Cykel Ugen (lidt i stil med Vi cykler til arbejde) og CANBIKE som er et cykelundervisningsprogram for børn. Ambassadørerne afholder endvidere seminarer omkring cykelsikkerhed for kommunerne og sørger for at gennemføre brugerundersøgelser samt tællinger som en del af evalueringsgrundlaget for The Toronto Bike Plan. Af Troels Andersen - Odense Kommune Cykelscannere i Odense Cykelby I Odense bymidte er der placeret 4 nye cykelscannere som led i markedsføringen af cykeltrafik. Der er tale om en direkte og utraditionel måde at komme i dialog med cyklisterne på. I Odense er cykeltrafikken i fortsat vækst, på trods af, at det økonomiske opsving trækker den modsatte retning, alt andet lige. Stigningen kan kun opretholdes ved en fortsat satsning på bedre forhold for cyklister, både igennem konkrete fysiske forbedringer, men også ved en kontinuerlig markedsføring. I vejsektoren er der ikke tradition for markedsføring de nye veje bliver jo fyldt op helt af sig selv, kan man mene. Erfaringerne fra Odense Danmarks Nationale Cykelby viser dog, at en klar og direkte markedsføring kan gøre en afgørende forskel vi får den cykeltrafik, som byen har gjort sig fortjent til. Teknologi Cykelscannerne skal motivere flere til at cykle, ved at lade hver scanning af et sygesikringskort gælde som et lod i det månedlige lotteri. Scanningen accepteres kun ved samtidig aktivering af en cykelspole, og der kvitteres med lys og lyd fra scanneren. Dato, tid og cpr. nr. bliver gemt. Såfremt der findes flere registreringer af samme person fra samme scanner, der er foretaget indenfor 1 time, frasorteres de. Der udtrækkes 5 tilfældige vindere fra de korrigerede lister samt antallet af samtlige registreringer. Disse oplysninger sendes trådløst via GPRS. Olsen Engineering er leverandør af cykelscannerne. Markedsføring af scannerne Ved etableringen blev der udsendt pressemeddelelser, og flyers blev uddelt ved de 4 scannere. Der uddeles også flyers i forbindelse med personlig markedsføring af transport i visse boligområder. Hver måned trækkes der lod om præmier, typisk en ny cykel samt CD ere og biografbilletter. Cykelambassadør teamet i Toronto Ambassadørerne er udover den financielle støtte fra Toronto endvidere sponsoreret af en række lokale cykelproducenter og forhandlere. Anvendelse Scannerne anvendes ikke lige ofte, da den konkrete placering er ret afgørende. Alle steder er scanneren dog anbragt et stykke inde på fortovet, for at den ikke skal være til gene for andre cyklister. I løbet af de første ca. 10 dage er der foretaget 863 scanninger, fordelt på 514 forskellige personer, dvs. 1,7 scanning person. Få havde scannet op til 11 gange, mens der typisk var tale om 1-4 scanninger pr. person. Fortsættes på side 8 7

8 Små glimt fra udlandet Opgradering af cykelbaner! I England har firmaet TMP lanceret et nyt produkt som i princippet fungerer som en opgradering af eksisterende cykelbaner og som et alternativ til egentlige cykelstier. Cykelscannere i Odense Cykelby - fortsat fra side 7 Produktet består af en række aflange puder af plast med reflekterende overflade som monteres med bolte på de eksisterende cykelbaner. Ifølge producenten sikres der derved en fysisk adskillelse mellem de motoriserede køretøjer og cyklisterne. Om puderne kan give anledning til flere uheld med cyklister meldes der dog ingenting om. Cykelpuderne er primært tiltænkt anvendt i kurver, hvor der er særligt behov for fysisk adskillelse mellem trafikanterne. "Cykelpuder" fra firmaet TMP i England Konklusion Cykelscannerne kan ikke ses som et enkeltstående element, men sammen med en målrettet cykelpolitik kan de sikre et fokus og en belønning af cyklisterne. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Civ. ing. Troels Andersen Odense Kommune 8

9 Kort nyt & landet rundt børn siger: På med cykelhjelmen Børn skal cykle, og de skal cykle sikkert, så der var spot på cykelhjelmen, da Dansk Cyklist Forbund den 4. september fløjtede årets Alle Børn Cykler-kampagne i gang. Det er femte år, kampagnen kører, og tilslutningen er større end nogensinde før. Fra den 4. september og to uger frem vil cykelstierne landet over vrimle med et ekstra stort antal små cyklister. Alle Børn Cykler-kampagnen er igen i år nået endnu længere ud med budskabet om, at børn skal cykle og cykle sikkert og det tegner godt for fremtiden, mener kampagneleder Ingrid Behrndt Andersen. - Vi ved fra tidligere år, at mange af eleverne fortsætter med at cykle, når de først kommer i gang. Og hvis den tendens også holder stik for brug af hjelm, så er vi nået langt i vores bestræbelser på at få børnene ud at bevæge sig på en sund og sikker måde. I år er fyrre procent af alle landets skoler med på vognen, og i alt elever meldt til. Det rekordhøje antal tilmeldte svarer til hver sjette skoleelev. Alle Børn Cykler-kampagnen løber i år fra den september. Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden og med støtte fra Danisco, Politiken og Mosquito. Følgende kommuner bakker også op om kampagnen: Frederiksberg, Frederikssund, Hjørring, Herlev, Holbæk, Hvidovre, København, Lemvig, Løgstør, Midtdjurs, Randers, Roskilde, Solrød, Them og Århus. Kontakt: Kampagneleder Ingrid Behrndt Andersen på eller Kampagnemedarbejder Lotte Ruby på tlf eller Flere oplysninger: Læs mere om kampagnen på hvor det også fremgår hvilke kommuner og skoler, der deltager. Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Hollands cyklister får statsstøtte Holland er med rette et af de lande, som Danmark ofte sammenlignes med. Der er mange lighedspunkter mellem de to nationer, og en af dem er, at indbyggerne i begge lande har en usædvanligt stærk tradition for at cykle. Til gengæld er der stor forskel på, hvad de nationale myndigheder gør for at understøtte cykelkulturen i de to lande. Det fremgik tydeligt, da Dansk Cyklist Forbunds hovedbestyrelse i maj måned gæstede Holland. Her har regeringen i mange år betragtet cykling som en vigtig transportmåde med store miljø- og sundhedsmæssige fortrin. Der er i Holland en tradition for partnerskaber mellem regeringen og NGO'er, og det var derfor naturligt at inddrage det hollandske cyklistforbund, Fietsersbond, da der i starten af 90'erne blev taget initiativ til en række konkrete, cykelfremmende politikker ligesom Fietsersbond modtager offentlig støtte til en del af sine aktiviteter. En national cykelhandlingsplan I 1990 lancerede den hollandske regering en national cykelhandlingsplan, der gennem syv år målbart forbedrede forholdene for de hollandske cyklister. Planen inddragede alt fra trafiksikkerhed til cykelparkering og udsendte et kraftigt signal om, at cyklingen skulle tages seriøst i planlægningen. Cykelpolitik virker De hollandske resultater er positive. DCF's hovedbestyrelse var blandt andet på rundtur i Appeldoorn, hvor den cykelvenlige byplanlægning kan ses i praksis, f.eks. er der i bymidten etableret overvågede, indendørs cykelparkeringsanlæg. Et besøg hos Fietsersbonds lokalafdeling i Amsterdam gav også et godt indblik i, hvad offentlig støtte kan betyde for kvaliteten af det lokale arbejde. Siden den hollandske cykelhandlingsplan udløb i 1997 er regeringens cykelpolitiske indsats fortsat. I 2001 blev det rådgivende, nationale cykelråd, Fietsberaad, etableret. Det har en bred sammensætning af regionale og lokale embedsmænd, cykeleksperter og repræsentanter fra Fietsersbond og jernbanerne. Rådet arbejder med at understøtte og koordinere initiativer på cykelområdet. Det iværksætter blandt andet trafikundersøgelser og udgiver resultaterne tre gange årligt. Den nye viden tjener til inspiration for udviklingsarbejdet på landsplan, regionalt og lokalt. Den nationale cykelpolitik har bidraget væsentlig at fastholde og udvikle Hollands blomstrende cykelkultur. 9

10 Kort nyt & landet rundt Danskerne cykler sig lykkelige! Hvorfor er danskerne så lykkelige? Det er fordi de cykler, skriver en journalist i en artikel i den britiske avis The Guardian, som hylder cykellandet Danmark. - Vi ved, at det at rejse handler om mennesker, og det er altid dejligt at være mellem de allermest tilfredse. Men hvad er det, der gør danskerne så glade? En ting kunne være - ud over deres forkærlighed for øl - deres kærlighed til udeliv og især cykling, skriver journalisten Dough Lansky i en artikel under titlen 'Oh happy danes' i The Guardian. Og den type artikler skal vi glæde os over herhjemme, påpeger projektleder Tine Baungaard-Jensen fra VisitDenmark, for de er guld værd for det danske turisterhverv. OK at cykle mod ensretning Efter succesforsøg vil Frederiksberg Kommune til at se på mulighederne for at lade cyklister køre mod ensretningen flere steder. Cyklister trodser ofte skiltningen og tager turen mod ensretningen, har politiet på Frederiksberg konstateret. I et forsøg har man ladet cyklisterne køre i begge retninger på en af kommunens ensrettede veje. Og da det ikke har givet problemer for trafikken, opfordrer politiet nu Frederiksberg Kommunes teknikudvalg til at lade cyklisterne køre i begge retninger på flere af de ensrettede veje. Kommunen vurderer nu, om erfaringerne fra forsøget skal indgå i den ny cykelpolitik, der er undervejs. Kilde: 24timer ( ), s. 11 Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Styrk cykelsagen i Europa Cyklen bliver tit bliver glemt, når beslutningstagerne planlægger fremtidens trafik. Problemet er internationalt, men det er løsningen også. Dansk Cyklist Forbund var med, da den europæiske cyklistorganisation (ECF) holdt generalforsamling i Litauen maj måned. Litauen minder om Danmark i 60'erne. Det er et land i rivende udvikling, og de lokale cykelentusiaster kæmper en hård kamp for at give cyklen status, mens bilerne vinder frem. For som i de fleste andre europæiske lande står cyklen ikke højest på dagsordnen, når politikerne planlægger fremtidens trafik. Lande som Litauen har derfor særlig brug for at få sat spot på cyklen. Heldigvis er der efterhånden en række større europæiske byer, hvor beslutningstagerne har fået øjnene op for cyklens potentialer, når det gælder om at mindske trængslen og forureningen og fremme sundheden. Og det var disse erfaringer, der var i fokus, da den europæiske cykelorganisation ECF holdt generalforsamling i Klaipeda i Litauen d maj Her var 24 lande repræsenteret med delegerede fra deres lokale cykelorganisationer, og Dansk Cyklist Forbunds direktør og næstformand repræsenterede Danmark. Mere pres på EU Ved konferencen fik de delegerede mulighed for at møde ECF's nye generalsekretær, Bernhard Ensink, som er tidligere direktør i det hollandske cyklistforbund, Fietsersbond. Sammen med ECF's tyske præsident, Manfred Neun, skal han fremover arbejde for cykelsagen på europæisk plan og der er nok at tage fat på. Cycling: the way ahead for towns and cities var titlen på en publikation fra EU's miljøgeneraldirektorat nogle år tilbage, men opmærksomheden har desværre ikke bredt sig til EU's transportpolitik. I den seneste hvidbog fra EU-kommisionen om bæredygtig transport bliver cyklingen stort set ignoreret. ECF har påtalt problemet overfor EU's vice-præsident Jacques Barrot, men der er brug for et vedvarende pres på beslutningstagerne i EU, hvis indstillingen skal ændres. Derfor foreslog ECF-bestyrelsen, at der blev etableret et lille kontor i Bruxelles. Det skal stå for at formidle positive erfaringer med cykelfremme til EU-myndighederne og arbejde for at cykling bliver inddraget på alle relevante politikområder fra transport til sundhed. Positive erfaringer Forslaget mødte bred opbakning og der er mange gode erfaringer at videregive. I Bruxelles har myndighederne intet gjort for byen cyklister i mange år, men nu har Fortsættes på side 11 10

11 Små glimt fra udlandet Store Trafiklegedag i Spanien Den årligt tilbagevendende begivenhed Trafiklegedag i Totana, som arrangeres af bl.a. undervisningsministeriet og det lokale politi er et stort tilløbsstykke for både skoleelever og forældre. Trafiklegedagen gennemføres som en del af den obligatoriske færdselsundervisning i Spanien, men som det kan ses af de følgende billeder, har Totana valgt at kræse lidt ekstra omkring undervisningsforholdene for skoleeleverne. Styrk cykelsagen i Europa - fortsat fra side 10 en ny cykelhandlingsplan for området på kort tid vendt udviklingen og tredoblet antallet af borgere, der cykler til arbejde fra en til tre procent. Det lyder måske ikke af meget, men målsætningen er ambitiøs - om få år skal tallet være ti procent. I København er der til sammenligning 36 procent, der cykler til arbejde og det er målsætningen at nå op over 40 procent. Tal som disse var med til at skabe stor interesse omkring Danmark og Dansk Cyklist Forbunds arbejde ved generalforsamlingen. DFC er i top blandt de europæiske cykelorganisationer, når det gælder cykelfremmende kampagner og at opnå støtte til dem fra virksomheder og fonde. Det er den type erfaringer, der gennem arbejdet i ECF gerne skal smitte af på både EU-politikken og på cykelpolitikken i de enkelte europæiske lande eksempelvis Litauen. Banen hvor trafiklegedagene afholdes er imponerende og i løbet af dagen udsættes børnene for stort set alle tænkelige trafikale situationer. På selve banen står politiet og dirigerer og vejleder trafikken. På Trafiklegedagen lærer børnene at færdes både i bil, på cykel og på knallert for at opnå bedre forståelse for samspillet mellem de forskellige trafikarter. Se flere billeder fra trafiklegedagene på 11

12 Århus Kommune Trafiksikkerhedsudvalget - Århus Kommune Unge kvinder bag kampagne til kvindelige cyklister 2 ud af 3 cyklistuheld blandt unge rammer kvinder i Århus. Trafiksikkerhedsudvalget for Århus Kommune afholdt derfor en workshop i efteråret 2005, hvori der deltog 25 unge kvindelige journaliststuderende. Formålet med workshoppen var, at de unge kvinder selv skulle komme med et bud på baggrunden for den uheldige statistik og dermed bidrage til at udvikle en målrettet kampagne til at ændre denne. Store og synlige kampagneplakater blev opsat i særligt uheldsbelastede kryds. På en workshop i efteråret 2005 blev kvinderne enige om, at ulykkesstatistikken kan skyldes, at kvinder tænker på alt muligt andet end trafikken, når de cykler. Og at det udgør et problem for deres sikkerhed, at de er for tillidsfulde i trafikken. Men som en deltager udtrykte det: - "Man føler sig nok bare lidt usårlig. Altså, det sker jo ikke for mig". - Workshoppen viste, at der var behov for at påvirke og rykke ved de unge kvinders grundlæggende holdning til det at cykle. De skal forstå, at der er risici forbundet med det. De skal koncentrere sig, når de cykler og ikke stole blindt på deres medtrafikanter. Vi skulle have dem til at indse, at de andre i trafikken - især biler og lastbiler er potentielt farlige - siger Gitte Merstrand, Trafiksikkerhedsudvalget for Århus Kommune. Politiet uddelte roser og kampagnemateriale i form af en brochure og en t-shirt med kampagnens logo til alle kvindelige cyklister i krydsene. De unge kvinders tanker og idéer er blevet omsat i en kampagnefolder og til en række kampagneplakater. Kampagnen kørte i periodene fra den 24. maj og to uger frem. Der blev opsat kampagneplakater i nogle af de mest trafikerede kryds i Århus, og der blev uddelt kampagnefoldere på en række uddannelsesinstitutioner i Århus. Århus Politi bakkede op om kampagnen og var med til at uddele materiale ved kampagnens start. For yderligere oplysninger om kampagnen, kontakt: Civilingeniør Gitte Merstrand Århus Kommune 12

13 af Bjørn Weitemeyer, Rambøll Nyvig A/S Cyklister på gågader Når bymidten fredeliggøres Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed er nødvendige faktorer både for at fremme cyklismen i Danmark, men også for at holde cyklister på den rigtige side af loven. I takt med at flere og flere byer rundt omkring i landet har eller planlægger en fredeliggørelse af bymidten bliver cyklisternes forhold ofte glemt eller tilsidesat. Vestergade i Odense - cykler tilladt fra kl Cyklisterne bliver tvunget væk fra de oprindelige og mest naturlige færdselsårer gennem bymidten. Ofte har de tidligere kunne færdedes i mindre gader i bymidten, hvor hastigheden på biler var lav, og derfor kunne færdes på mere ligeværdig basis. Når disse gader/sivegader bliver omlagt til gågader, bliver cyklisterne tvunget ud på det mere overordnede vejnet. Dette medfører dels omvejskørsel for cyklister, men der er også risiko for, at de tvinges ud på en rute, der er mere utryg og sikkerhedsmæssigt uheldig. Såfremt der ikke bliver etableret gode forhold for cyklister på det omkringliggende vejnet, hvilket måske endda ikke er muligt pga. vejnettets fritrumsprofil, så risikerer man, at ellers gode intentioner om sikring af lette trafikanter falder uheldigt ud. Cyklisterne bringes herved over for et valg mellem tryghed, sikkerhed og fremkommelighed mod valget at køre ulovligt gennem vore gågader. Cyklister er havnet i en gråzone hvor de hverken bliver betragtet som lette eller hårde trafikanter. Men cyklister er og må blive betragtet som lette trafikanter, og bør blive behandlet på lige vilkår med fodgængere. Dette fører til en generel debat om, hvorvidt cyklister skal tillades i gågaderne. Om vi skal anlægge cykelstier, generelt tillade cykler i gågader uden særlige foranstaltninger eller tillade differentieret kørsel for cyklister i gågaderne. Herning - forsøgsordning med cykler tilladt i gågade og på torvet fra kl Cykelplan i Slagelse Ønsket om en målrettet indsats mod forbedring af vilkårene for cyklister i bymidten fik Slagelse Kommune til at få udarbejdet en cykelplan. I cykelplanen indgår en stillingtagen til dels cykelstinettets fremtidige struktur, en fredeliggørelse af bymidten samt hensynet til fortsatte muligheder for vareindlevering til bymidtens butikker. Planen viser et behov for at tillade cykling i gågaderne eller omlægning af eksisterende gader til bilfrie gader med separat bane for dobbeltrettet cykeltrafik. Dette medførte et behov for en analyse af erfaringer fra lignende løsninger. I forbindelse med udarbejdelse af planen, er der derfor foretaget en undersøgelse og sammenligning af resultater og erfaringer fra andre lignende byer, hvor der er tilladt cyklister i gågader. Erfaringer fra forskellige byer I flere byer er der i dag indført gågader med tilladelse til færdsel på cykel i og uden for butikkernes åbningstider samt tidsrummet for vareindlevering. Andre har forsøgt sig med bilfrie gader med dobbeltrettet cykeltrafik i separate stier. Fælles for undersøgelsen er, at mange byer i dag fungerer godt med blandingen af cyklister og gående. Fortsættes på side 14 13

14 Cyklister på gågader - fortsat fra side 13 Rambøll Nyvig har foretaget en række telefoninterviews med kommuner, som har implementeret sådanne løsninger. Undersøgelsen omfattede Odense, Roskilde, Herning, Allerød og Lund i Sverige. Undersøgelsen viser, at løsninger med cykler i gågader uden for butikkernes åbningstid umiddelbart har været meget positive. Der har ikke været registreret uheld, og kommunerne har ikke modtaget nogen klager. Nogle har endda udvidet tidsrummet til hele døgnet, uden dette har medført konflikter. M. D. Madsens Vej, Allerød gågade med cykler tilladt hele døgnet Eksemplerne fra forskellige byer viser, at der ikke er væsentlig risiko ved at tillade cykler i gågaderne uden for lukketiden. Afhængig af tætheden af fodgængere kan tidsrummet udvides. Umiddelbart er der flere konflikter forbundet med etablering af cykelstier i bilfrie gader, da der ofte er skabt tvivl om vigepligt. Undersøgelsen viser, at fodgængere ofte bevidst eller uforvarende overtræder deres vigepligt og færdes på cykelstien, og at sådanne løsninger kræver en markant og synlig adskillelse af de forskellige arealer. Enhver strækning vil dog være forskellig, og bør vurderes ud fra profil, funktion, trafikmængde samt muligheder i det øvrige vejnet. Et æstetisk udtryk er altid ønskeligt, men bør vælges med omhu med henblik på tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: Lilla Fiskaregatan i Lund, Sverige bilfri gade med dobbeltrettet cykelsti og brede fortove Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig A/S 14

15 Kort nyt & landet rundt Spænd hjelmen lærere! Skoleelever har brug for voksne rollemodeller, der kører med hjelm. Derfor opfordrer Gentofte Kommune nu skolelærerne til at få hjelmen spændt. De yngste skoleelever er gode til at køre med hjelm. Men hjelmen ryger ofte af i års alderen, fordi den ikke er cool. Gentofte Kommune har gjort en succesfuld indsats for at få eleverne fra 5. klasse og op til at beholde hjelmen på. Og konklusionen er, at lærernes indsats spiller en stor rolle. - Succesen er i høj grad afhængig af, hvor gode lærerne er til at være rollemodeller, og hvad de gør for at præge eleverne, siger Thomas Gjerulff, der er ansvarlig for hjelmindsatsen i Gentofte. Kommunen har de seneste tre år udlånt cykelhjelme til eleverne i kommunens 5. klasser. Eleverne vælger selv hjelmen, og % vælger efter låneåret at købe den til en god pris. Men kommunen har erfaret, at antallet af elever, der vælger at være med i ordningen, varierer kraftigt i forhold til lærernes indsats. Rådet for Større Færdsselssikkerhed nikker genkendende til, at de store elever smider hjelmen, fordi lærere, forældre og kammerater ikke bruger hjelm. Kilde: Ole Hall, Jyllands-Posten ( ), 1. sektion, s. 8. Af Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund Trængsel og storby trafik til debat I det moderne samfund transporteres personer og gods mere end nogensinde. Ikke mindst biltrafikken er i vækst, men det giver ikke nødvendigvis fremdrift for trafikken. Trængslen øges på storbyens indfaldsveje, hastigheden er faldende, og bilkøer ender med at stjæle vores tid. På Trafikdagene i Aalborg drøftedes, hvad der kan gøres ved mobilitet og fremkommelighed. Trafiksikkerhed var et andet emne, som var oppe, mens transportvanernes betydning for befolkningssundheden synes at være helt fraværende i den aktuelle trafikdebat. Hvad kan vi gøre ved trængslen? Trafikdagene på Aalborg Universitet fandt i år sted den august Det var 13. år, at den traditionsrige konference blev afholdt, og den havde samlet i alt 275 trafik- og transportforskere fra Danmark og andre nordiske lande sammen med trafikplanlæggere fra stat og kommuner. Dansk Cyklist Forbund var også med som deltager. Trængsel og storbytrafik var hovedemnet i indledningssessionen, og dette tema gik igen i mange af de mindre sessioner og workshops. Der kom forskellige bud på, hvad vi kan gøre ved problemet. Professor Harry Lahman, Aalborg Universitet mente, at den ny Infrastrukturkommission, regeringen vil nedsætte, ikke kun bør beskæftige sig med udbud af trafikinfrastruktur, men også se på, hvordan efterspørgslen kan reguleres. FDMs direktør Thomas Anders Thomsen sammenlignede vejsystemet med blodbaner i samfundets kredsløb. Han fremhævede bilen som vort vigtigste transportmiddel og mente, at der især skal investeres i forbedring af vejnet og bilparkering. Staten brandbeskatter biler, og en betalingsring omkring København vil blot være en ny beskatning oveni, sagde Thomas Anders Thomsen. Direktør Johnny Hansen, Arriva mente, at man ikke kan komme uden om den kollektive transport, selvom der er mange, der har lyst til at køre bil. Køproblemer på vejene koster hvert år 5,7 mia. kr. i spildtid alene i hovedstadsområdet, og bilen ender med at stjæle vores tid. Mens Københavns kommune har vilje til at gøre noget ved problemerne, blev efterlyst handlekraft på det nationale politiske niveau. Trængselsafgifter kan mindske vejefterspørgsel og vil være en fordel for transporterhvervene, sagde Johnny Hansen. Endvidere vil konkurrence mellem trafikudbyderne kunne sikre ny dynamik, men det hæmmer investeringerne og satsning, at trafikoperatørerne ikke har klarhed over, hvad der politisk vil ske i de kommende år. Fortsættes på side 16 15

16 Kort nyt & landet rundt Varevogne klemmer cyklister Varevogne kommer tættere på cyklisterne, når de passerer, end almindelige personbiler gør - og selv om forskellen er lille, er den stor nok til at dræbe, fastslår britisk professor. Når en varevogn passerer en cyklist er afstanden mellem bil og cyklist gennemsnitlig ti centimeter kortere, end når bilen er en almindelig personbil. Det har den bitiske psykologiprofessor Ian Walker målt ved hjælp af en specialbygget cykel. Men selv om ti centimeter måske lyder af lidt, så er det nok til at dræbe. Hvert år dør briiske cyklister i trafikken - mange pga. nærkontakt til overhalende bilister. Ian Walke vurderer, at en væsentlig grund til, at varevogne passerer med mindre afstand er, at chaffører i varevogne kører macho-agtigt. I Danmark er varevogne også indblandet i forholdsvis flere ulykker end personbiler, men Rådet for Større Færdselssikkerhed vurderer dog, at det snarere skyldes, at varevognene i det hele taget fylder mere på kørebanen. Kilde: Politiken s. 1 ( ) LR Trængsel og storbytrafik til debat - fortsat fra side 15 Der mangler i høj grad en overordnet national trafikplanlægning, mente Arrivadirektøren. En af vores førende trafikforskere, professor Otto Anker Nielsen fra DTU, var enig i, at en udbygning af vejnettet ikke alene kan løse trængselsproblemet. Bilerne fylder i bylandskabet, og andelen af bilejere forventes at stige yderligere i de kommende år. Selvom FDM fik opfyldt alle ønsker, ville det ikke give større fremkommelighed på vejene. Snarere tværtimod. Otto Anker Nielsen nævnte, at Folketingets trafikudvalg på deres studietur i Californien, som fandt sted samtidig med Trafikdagene, ved selvsyn kunne erfare, at 10-sporede veje ikke er tilstrækkeligt til at undgå trafikpropper i storbytrafikken. Cykelparkering og cykelstinet Hvad så med cyklerne? Hvordan vil de klare sig i det fremtidige trafikbillede, spurgte Dansk Cyklist Forbunds direktør? Både FDM-direktør og Arriva-direktør mente, at der bør ske forbedring af mulighed for cykelparkering ved stationerne, så det bliver lettere og mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv transport. Otto Anker Nielsen mente, at investering i sammenhængende cykelstinet kan være en vej at gå. De senere år er dampen dog gået lidt af denne udvikling. Trafikudvikler Øystein Leonardsen fra Københavns kommune opstillede under en af de efterfølgende sessioner et løsningskatalog bestående af udbygning af metro, cykelstier, veje og jernbaner kombineret med en trængselsafgift, som Stockholm netop har haft succes med. Det blev påpeget, at flere af løsningerne, herunder en trængselsafgift forudsætter et politisk samspil mellem stat og Københavns kommune. Projektleder Jesper Kaa, Transportministeriet fortalte om ministeriets kommende udredning Trafikale udfordringer i Hovedstadsregionen. Formålet er at få et overblik over trængselsdiskussionen og et grundlag for de politiske drøftelser. En sammenligning med andre hovedstæder i Europa viser, at København har en relativ høj vejhastighed, og at andelen af kollektiv trafik er relativ lav. Det hænger blandt andet sammen med, at folk i hovedstaden cykler meget! Antallet af bilejerskaber forventes imidlertid at stige med 40 pct. frem mod 2020 samtidig med, at antallet af personer i hver bil falder. Det vil øge trængslen yderligere og forstærke behovet for, at nogen tager ansvar for hovedstadsområdets overordnede trafikplanlægning. Lys på mørketal og nedbringelse af hastighed i byer Trafiksikkerhed var et andet emne, som blev drøftet. For cyklisternes vedkommende hæmmes forskning i forbedret trafiksikkerhed af et meget mangelfuldt statistisk grundlag. Mørketallene for især lettere tilskadekomne er meget stort. Skadestueindberetninger som dem, der er påbegyndt i Århus vil være en kæmpe gevinst i trafiksikkerhedsarbejdet, sagde seniorforsker Tove Hels, Danmarks Transportforskning. Jesper Mertner, COWI gennemgik nogle tankevækkende resultater af en sammenlignende undersøgelse som COWI har gennemført for EU-kommissionen. Et af de lande, som klarer sig allerbedst er Holland. Forskning og udvikling følges her op af massive investeringer i infrastruktur og betydelige midler til oplysning og kampagner. Indsatsen hviler på et princip om bæredygtig sikkerhed med fokus på menne- Fortsættes på side 17 16

17 KalenderenX Trængsel og storbytrafik til debat - fortsat fra side 16 skelig adfærd og forebyggelse. Mere end 50 pct. af vejene i bebyggede områder er i perioden blevet konverteret til 30 km/t zoner. Der er skabt bedre oversigt i vejkryds, en bedre håndhævelse af færdselsregler og fremme af sikkerhedskultur blandt aktører inden for godstransport. Velo-city 2007 Det Europæiske Cyklistforbund, ECF, arrangerer hvert andet år en cykelkonference i en europæisk cykel-by. I 2007 afholdes konferencen den juni i München. Transportens betydning for miljø og helbred Mens miljøhensyn indgår med nogen vægt i trafikdebatten, er byrummenes betydning for livskvalitet, og de fysiske omgivelsers betydning for folkesundhed er ikke emner, der for tiden optager de danske trafikplanlæggere. Der savnes midler til tværgående forskning. I det hele taget er midlerne til dansk transportforskning meget begrænsede i forhold til transportsektorens betydning. 17

18 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

Cyklister i gågader. Titel: Forfatter: Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig

Cyklister i gågader. Titel: Forfatter: Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig Titel: Cyklister i gågader Forfatter: Bjørn Weitemeyer Trafikplanlægger, trafiksikkerhedsrevisor Rambøll Nyvig Trafikdage på Aalborg Universitet 2006 1 Når bymidten fredeliggøres Tryghed, sikkerhed og

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Svendborg Sikker Cykelby

Svendborg Sikker Cykelby Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere