Denne hovedopgave er skrevet som afslutning på uddannelsen som markedsføringsøkonom ved Erhvervsakademi Dania i Randers.

Transkript

1 Forord Denne hovedopgave er skrevet som afslutning på uddannelsen som markedsføringsøkonom ved Erhvervsakademi Dania i Randers. Først og fremmest skal der lyde en stor tak til Mai Louise Andersen og resten af de ansatte for støtte og vejledning under praktikopholdet i Naturvidenskabernes Hus. Uden praktikopholdet og hjælpsomheden fra primært Mai Louise Andersen havde det ikke været muligt at skrive denne opgave. Desuden en meget stor tak til Kåre Fiedler Christiansen for korrekturlæsning og børnepasning. Til sidst en tak til Alan Hjorth Hansen for råd og vejledning i forbindelse med opgaven.

2 Indholdsfortegnelse Forord 1 Indledning Problemformulering Forkortelser og definitioner Afgrænsning Metode Spørgeskema til de unge naturfagligt uddannede Interviews med virksomhedsledere PEST-analyse Konkurrencesituationen Konkurrentanalyse Købsadfærd SWOT Målplan Implementering Markedsføring Budgetter Kildekritik Om Naturvidenskabernes Hus Nuværende strategi for erhvervsklubben Medlemmer Arrangementer og fordele Brug af virksomheder og repræsentanter Økonomi Markedsføring Min vurdering af den nuværende situation Primære data Spørgeskema til de unge naturfagligt uddannede Forarbejde Indsamling Databehandling Mailinterviews Forarbejde Indsamling Databehandling Opsummering...12

3 9 PEST-analyse P - Politisk E - Økonomisk S - Socialt T - Teknologisk Opsummering Konkurrencesituationen Porter's Five Forces Købernes forhandlingsstyrke Konkurrence fra substituerende produkter Truslen fra nye udbydere Leverandørenes forhandlingsstyrke Konkurrencesituationen i branchen Opsummering Positionering Hvad ønsker kunderne? Hvad gør konkurrenterne? Positionering af konkurrenter Positioneringskort Opsummering Positionering af NVH's erhvervsklub Positioneringsstrategi Opsummering Købsadfærd Faktorer der påvirker købet Personlige faktorer Sociale faktorer Organisatoriske faktorer Faktorer fra omverden Købstyper Nykøb Rutinekøb Fastlæggelse af køberens valgkriterier Købscenteret Gatekeepers Influenter Brugere Købere Beslutningstagere Opsummering...33

4 13 SWOT Ny målplan for NVH's erhvervsklub Mission og vision Mission Vision Operationelle mål Mål Mål Mål Mål Implementering Organisatorisk Strategi Plan Eksponering i og i forbindelse med NVH Mulighed for at leje lokaler i NVH med rabat Mulighed for at bruge NVH til team-building Mulighed for at invitere kollegaer fra andre virksomheder Mulighed for at blive brugt i undervisningsforløb Online netværksmuligheder Arrangementer Budget for implementering Markedsføring Strategi Plan Product Price Place Promotion Tidsplan Økonomi Samlet økonomi Konklusion...56 Litteraturliste Bilagsliste

5

6 1 Indledning Formålet med denne hovedopgave er at præsentere en analyse og strategi for hvordan Naturvidenskabernes Hus' erhvervsklub kan udvikles og relanceres, så den kan blive en styrke for Naturvidenskabernes Hus - både økonomisk, markedsføringsmæssigt og i arbejdet med at gøre børn og unge interesserede i teknik og naturfag. Baggrunden er, at erhvervsklubben ikke har været et indsatsområde for Naturvidenskabernes Hus og der er i øjeblikket ingen medlemmer selvom prisen for medlemsskab for nyligt er blevet sat væsentligt ned 1. Hovedopgaven består af tre dele og en konklusion. Kapitlerne 2-6 præsenterer det arbejde der ligger til grund for analyse og strategi, kapitlerne 7-13 beskriver analysen af erhvervsklubbens muligheder og kapitlerne indeholder anbefalinger til målsætning, strategi og plan for relancering af erhvervsklubben. Endelig indeholder kapitel 18 opsummering og konklusion. 2 Problemformulering Der beskrives hvad Naturvidenskabernes Hus selv har tænkt og gjort i forhold til erhvervsklubben indtil nu og hvordan andre virksomheder har grebet deres erhvervsklubber an, herunder den økonomiske del. Ved hjælp af interviews udarbejdes en analyse over hvad der kan få virksomhederne til at melde sig ind i en erhvervsklub og hvilke kommandoveje i virksomhederne der skal arbejde gennem. Tillige vurderes hvilke målgrundlag der skal være for erhvervsklubben for at både medlemmer og Naturvidenskabernes Hus får noget positivt ud af samarbejdet og hvordan disse målgrundlag kan realiseres. Slutteligt udvikles en implementationsplan og en markedsføringsplan for hvordan erhvervsklubben kan relanceres med tilhørende økonomiske udregninger. 1 Se bilag 1 og 1

7 3 Forkortelser og definitioner Dette kapitel definerer forkortelser og udtryk der bliver brugt senere i opgaven. MLA NVH Mai Louise Andersen, direktør for Naturvidenskabernes Hus. Daglig brugt forkortelse for både virksomheden Naturvidenskabernes Hus A/S og selve bygningen Naturvidenskabernes Hus A/S har til huse i. Unge naturfagligt uddannede Folk under 40 år, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor teknik eller naturfag med fokus på udvikling og/eller produktion af fysiske produkter. 4 Afgrænsning I det følgende er der gennem et grundigt analysearbejde udarbejdet en strategi og plan for relanceringen af NVH's erhvervsklub. Af forskellige grunde er visse mulige elementer ikke medtaget i analysearbejdet og strategi- og planlægningen, selvom de muligvis kunne have givet et større udbytte. Segmentering og målgruppevalg er defineret i stedet for analyseret, da der er to indlysende målgrupper, der er veldefinerede og afgrænsede. Målgrupperne er desuden i overensstemmelse med de målgrupper der er sat fra NVH's side. De to målgrupper er: Virksomhedsmålgruppe Små, mellemstore og store virksomheder der arbejder med udvikling og/eller produktion af fysiske produkter og har unge naturfagligt uddannede ansat. Geografisk placeret i den østlige del af Midtjylland. Repræsentantmålgruppe Folk under 40 år, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor teknik eller naturfag med fokus på udvikling og/eller produktion af fysiske produkter og som er ansat i en af virksomhederne i virksomhedsmålgruppen. 2

8 I bearbejdningen af de indsamlede primære data har det vist sig at de er begrænsede og der kunne derfor med fordel have været lavet opfølgende analyser. Det har der imidlertidig ikke været mulighed for i forbindelse med denne opgave. Der er ikke udarbejdet en egentlig konkurrentanalyse, men en analyse af konkurrencesituationen på markedet for erhvervsgrupper. Det skyldes, at det er meget svært at sammenligne erhvervsklubber direkte på grund af den store differentiering, men at det stadig er relevant at have et indblik i konkurrencesituationen. På grund af opgavens begrænsede omfang har det ikke været muligt at komme med udkast til markedskommunikation på baggrund af positioneringsstrategien og markedsføringsplanen. 5 Metode Her følger en kort beskrive hvilke metoder der er valgt benyttet og hvorfor disse er relevante. 5.1 Spørgeskema til de unge naturfagligt uddannede Et spørgeskema til de unge naturfagligt uddannede er udviklet og arbejdet med ud fra en model af markedsanalyseprocessen 23. Denne model er valgt fordi den kommer rundt om de vigtigste aspekter i arbejdet med markedsanalyser. Der er valgt at benytte spørgeskemaer, da det er en effektiv måde kvantitativt at afdække repræsentantmålgruppens behov og ønsker, samtidig med at det er nemt at analysere en større population. 5.2 Interviews med virksomhedsledere Mailinterviews med virksomhedsledere er foregået ved at MLA har kontaktet virksomhedslederne og vedhæftet mine spørgsmål. Et personligt interview med mulighed for at stille uddybende spørgsmål kunne have været et bedre alternativ, men NVH har ønsket at det foregik pr. og dette er naturligvis blevet respekteret. Interviews er valgt, da det drejer sig om en mindre population og dermed er muligt 2 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, 2008, figur Se bilag 2 3

9 kvalitativt at afdække virksomhedsmålgruppens arbejdsmetoder, behov og ønsker. 5.3 PEST-analyse Der er valgt udarbejdelse af en PEST-analyse 4 fordi det er et godt redskab til at få et overblik over den omverden man befinder sig i. I dette tilfælde bruges PEST-analysen til at undersøge dele af de potentielle medlemsvirksomheders omverden. Den benyttes til at finde ud af hvilke faktorer der kan bruges i markedsføringen og i forbindelse med udvikling af strategien for NVH's erhvervsklub. 5.4 Konkurrencesituationen Til at analysere branchesituationer er anvendt en af de mere traditionelle teorier: Porters Five Forces 5. Den er valgt fordi den beskæftiger sig med konkurrencesituationen i hele branchen. 5.5 Konkurrentanalyse Tre konkurrenter er udvalgt til konkurrentanalysen - alle fra gruppen med sociale og markedsføringsmæssige formål 6. Valgkriterierne har været geografisk målgruppeområde (ARoS og Den Jyske Opera) eller tilnærmelsesvist samme formål (Experimentarium). For at undersøge om der er en sammenhæng mellem pris og medlemstal og mellem arrangementsantal og medlemstal er der er udviklet positioneringskort Købsadfærd Til at belyse de potentielle kunders købsadfærd er de relevante modeller fra bogen International Markedsførings 8 kapitel 7 benyttet. Det drejer sig om en model for hvilke faktorer der påvirker et køb 9, en model for hvilken type køb der er tale om 10 og en model for hvilke personer og grupper der påvirker købsbeslutningen 11. Tilsammen kommer de 4 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, 2008, kapitel 5, afsnit 2 5 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, 2008, kapitel 9, afsnit 2 6 Se kapitel 10 7 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, 2008, kapitel 13, afsnit International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, kapitel 7, afsnit International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, kapitel 7, afsnit International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, kapitel 7, afsnit 3.5 4

10 anvendte modeller godt rundt om købssituationen og analysen af købsadfærden kan benyttes når markedsføringsplanen skal udarbejdes. 5.7 SWOT For at samle op på resultaterne fra de tidligere analyser, benyttes en SWOT-analyse 12. SWOT står for Strengths, Weaknesses, Opportunities, and Threaths, altså styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden sikrer at opsamlingen kommer omkring både interne og eksterne faktorer - positive såvel som negative. SWOT-analysen er som sagt en opsamling af tidligere resultater og bruges i dette tilfælde som forberedelse til at finde målgrundlag og til at udvikle en strategi for NVH's erhvervsklub. 5.8 Målplan Med udgangspunkt i udarbejdelsen af mission og vision for NVH's erhvervsklub er der udviklet en målplan for NVH's erhvervsklub. De fire mål i målplanen er udarbejdet med udgangspunkt i SMART-princippet 13. SMART-princippet sørger for at målene kan bruges til noget konkret og at de ikke bliver højtragende og alt for visionære. 5.9 Implementering I forbindelse med de forandringer der skal ske i NVH er det vigtigt at sikre at medarbejderne er med hele vejen og strategien for at opnå dette tager udgangspunkt i de tre faser i Kotters otte-trins-model Markedsføring Udviklingen af markedsføringsplanen har udgangspunkt i de 4 P'er: Product, Price, Place and Promotion 15, da de skaber overblik over erhvervsklubbens handlingsparametre. Der er udarbejdet et Ganttkort 16 for at skabe overblik over markedsføringsprocessen. 12 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, kapitel 4, afsnit Der er mange varianter af SMART-princippet, men denne udgave er brugt i undervisningen på markedsføringsøkonomiuddannelsen uden kildeangivelse 14 Organisation, Kjær, Henrik et al, kapitel 12, afsnit International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, 2008, kapitel 1, afsnit Project Management -a complete guide; Tonnquist, Bo et al, side

11 5.11 Budgetter Budgetterne er udarbejdet gennem build-up metoden 17, som samler delbudgetterne i et totalbudget. Metoden er valgt da budgettet er udarbejdet for at finde den samlede økonomiske belastning ved de foreslåede planer og da der ikke i forvejen er sat et fast budget for erhvervsklubben. 6 Kildekritik Som kilder er der brugt primære data fra spørgeskema, mailinterviews og kommunikation med MLA og sekundære data fra bl.a. NVH's hjemmeside, konkurrenters hjemmesider, statistik og undersøgelser fra andre kilder, lovgivning og NVH's regnskab. Desuden er benyttet faglitteratur om markedsføringsøkonomi. I forbindelse med spørgeskemaet har det været meget svært at få nok respondenter og da respondenterne desuden er bekvemmelighedsudvalgte må resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen anvendes med en vis forsigtighed. Der er kun kommet en enkelt besvarelse på mailinterviewene, så hvor besvarelser fra mailinterviews er brugt skal man være opmærksom på at det kun er besvarelse fra en virksomhed der ligger til grund, og at der ikke nødvendigvis kan generaliseres over dette. Resultaterne af analyserne kan på grund af de relativt få besvarelser kun give et godt fingerpeg, og bør understøttes af en bredere analyse for at skabe større empirisk evidens. Mange erhvervsklubber hedder noget der ikke inkluderer ordet erhvervsklub. Det har gjort det vanskeligt at lokalisere konkurrenter og sandsynligvis er der erhvervsklubber der er blevet overset i forbindelse med analysen af konkurrencesituation. Ved udvælgelse af kilder til sekundære data er der lagt vægt på kildernes troværdighed. Dog skal det bemærkes at både konkurrenterne og NVH på deres hjemmesider forsøger at give det mest positive indtryk. 17 Erhvervsøkonomi, Steen Steensen, Sejr et al, afsnit 5.2 6

12 7 Om Naturvidenskabernes Hus NVH startede som et samarbejde mellem Bøgeskovskolen i Bjerringbro og Bjerringbro Gymnasium. De ønskede et undervisningsfællesskab indenfor de naturvidenskabelige fag og fælles faciliteter til undervisningen 18. Hurtigt blev der flere interessenter i projektet, både fra undervisningsverdenen, erhvervslivet og det offentlige og projektet voksede sig større 19. I løbet af nogle år kom finansieringen på plads og i marts 2008 blev første spadestik til selve Naturvidenskabernes Hus taget oktober 2009 var huset (næsten) klar og blev indviet af daværende undervisningsminister Bertel Haarder 21. NVH arbejder i tre spor: Undervisningsforløb for børn og unge fra 0. klasse til 3. årgang på de gymnasiale uddannelser, undervisningsforløb/kurser for undervisere i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser og nyudvikling af undervisningsforløb til folkeskolen og de gymnasiale uddannelser i samarbejde med erhvervslivet. En af grundstenene for NVH er samarbejdet med erhvervslivet - det er meningen at eleverne skal opleve hvorfor de naturvidenskabelige og tekniske fag er så vigtige for samfundet og at de dermed bliver inspirerede til at overveje en naturvidenskabelig eller teknisk karriere. Dette samarbejde mellem erhvervslivet og undervisningsverdenen er noget ganske unikt. NVH har siden starten haft en erhvervsklub som skulle understøtte dette samarbejde. NVH er organisatorisk delt op i to dele: En fond, der ejer lokaler og materialer og et A/S, som står for undervisning og udvikling og som lejer lokaler og materialer af fonden 22. Den daglige drift ledes af direktør Mai Louise Agerskov og der er i øjeblikket seks fastansatte og et varierende antal midlertidigt tilknyttede

13 7.1 Nuværende strategi for erhvervsklubben Et af de store problemer for den nuværende erhvervsklub er at der ikke er en strategi. Det er ikke et indsatsområde i NVH, og at erhvervsklubben eksisterer, fremgår ikke engang af årsregnskabets ledelsesberetning for Medlemmer Der er i øjeblikket ingen medlemmer af erhvervsklubben og der har ikke tidligere været nogen. Der har ikke været nogen målsætning om antallet af medlemmer eller antallet af arrangementer i erhvervsklubben, udelukkende en økonomisk målsætning Arrangementer og fordele Hvad man som medlemsvirksomhed har kunnet få ud af et medlemsskab af NVH's erhvervsklub har ikke været helt klart og kun vagt formuleret. På hjemmesiden 24 står der ting som "Mulighed for at fremme viden om virksomhedens teknologi og produkter", men ikke noget om hvem det er der skal vide mere om virksomhedens teknologi og produkter eller hvordan de skal komme til det Brug af virksomheder og repræsentanter En af de vigtigste formål med NVH's erhvervsklub er at NVH skal få adgang til at bruge cases fra virksomhederne og virksomhedernes repræsentanter i arbejdet med at få børn og unge til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Ideen er at når børn og unge kan se at de lidt tørre fag kan bruges i praksis, så bliver de mere virkelighedsnære og interessante Økonomi Oprindeligt var det et mål, at erhvervsklubben skulle bidrage betragteligt til driften af NVH - omkring kroner om året. Men det har været nødvendigt at nedjustere målet kraftigt. I dag er det blot et mål at det løber rundt økonomisk. MLA vurderer at det vil være omkring kroner om året Årsregnskab 2009 fundet via Navne & Numre Erhverv Se bilag 3 8

14 Prisen for medlemsskab af erhvervsklubben er blevet ændret siden åbningen. I starten var der differentierede priser for medlemsskab, fra kroner for en virksomhed med under 10 ansatte op til kroner for en virksomhed med mere end 100 ansatte. 26 Som følge af manglende medlemmer er prisen i dag nedsat til kroner uanset virksomhedens størrelse. Det svarer til at der skal være 40 medlemmer af erhvervsklubben for at det økonomiske mål er nået. Denne prisnedsættelse er udelukkende annonceret på hjemmesiden og har ikke medført nogle medlemmer Markedsføring Markedsføringen består i dag i en underside på hjemmesiden 27 og udskrevne flyers der ligger i huset og som bliver lagt frem når der er arrangementer, hvor der deltager potentielle medlemmer. Der har ikke været annonceret i hverken dag- eller fagblade eller forsøgt personlig kontakt til virksomhederne. 7.2 Min vurdering af den nuværende situation Min vurdering af den nuværende situation er, at vilkårene for erhvervsklubben ikke har været til stede. Manglende planlægning og markedsføring har givet dårlige vilkår for at skaffe medlemmer til en erhvervsklub. For at få en velfungerende erhvervsklub op at køre må man have lavet en plan. Der er ingen bank der vil låne penge ud til en nystartet virksomhed der ingen forretningsplan har og ligeledes er der ingen virksomheder der vil bruge penge på en erhvervsklub, som ikke virker velovervejet og gennemarbejdet. 8 Primære data I forbindelse med udvikling af erhvervsklubben, er det væsentligt at høre hvad de potentielle medlemsvirksomheder og repræsentanter mener oghvordan de kunne tænke sig at erhvervsklubben bliver. Til det formål er der udarbejdet et spørgeskema til de potentielle repræsentanter og en række spørgsmål til virksomhederne. 26 Se bilag

15 Ved at vide hvad målgrupperne ønsker kan man på bedst mulig måde tilpasse tilbuddet. 8.1 Spørgeskema til de unge naturfagligt uddannede Spørgeskemaet er udarbejdet og bearbejdet ud fra en model af markedsanalyseprocessen 28. Hele bearbejdelsen kan ses i bilag Forarbejde Spørgeskemaet er en såkaldt deskriptiv, kvantitativ analyse, som beskriver hvad repræsentantmålgruppen ønsker og hvor oplysningerne bliver synliggjort som tal eller figurer. Den samlede population til analysen er naturfagligt uddannede under 40 år. "Naturfagligt uddannet" er ikke nøjere udspecificeret, da det er bedre at sortere respondenter fra end at mangle. Analysen er en stikprøve, da det ikke er muligt at lave en totaltælling. Respondenterne er bekvemmelighedsudvalgte. Mange mennesker har hjulpet med at distribuere spørgeskemaet gennem deres netværk 29. Stikprøvestørrelsen er det antal af respondenter der har svaret. Der har ikke været fastsat et minimum, men håbet har været at nå over 50 respondenter. Desværre er der blot kommet 30, hvoraf kun de har været i målgruppen for markedsanalysen, altså 40 år eller derunder. De 11 respondenter over 40 er blevet frasorteret 31 i det videre analysearbejde. Det har formentlig påvirket svarfrekvensen, at hovedopgaven er skrevet over sommerferien, så mange potentielle respondenter har været på ferie Indsamling Spørgeskemaet er blevet distribueret og udfyldt på internettet 32, da det er en hurtig og billig måde at indsamle data på. Man kan nå mange potentieller respondenter ved et minimalt arbejde. En fordel er at respondenterne kan svare når de har tid - den 28 International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, figur F.eks. gennem mails, Facebook, LinkedIn og ing.dk. 30 Se bilag 4 31 Se bilag 5 32 Se bilag 6 10

16 tilsvarende ulempe er at der ikke er noget "pres" på respondenterne for at svare. Mange professionelle analysefirmaer udlover derfor præmier eller point man kan handle for, til dem der svarer på deres analyser. Denne metode er ikke benytte i denne undersøgelse Databehandling Analysesikkerheden er forsøgt gjort så høj som mulig inden for de rammer der er for en hovedopgave. Validiteten er forsøgt sikret ved at have testet spørgeskemaet på flere testpersoner inden det bliver sendt ud og ved at nå responenterne gennem flere forskellige kanaler. Reliabiliteten er forsøgt sikret ved at teste spørgeskemaerne og ved at være omhyggelig i databehandlingen. En højere analysesikkerhed ville have krævet mere tid til test, mulighed for bedre udvælgelse af respondenter, større testpopulation og flere analyser der sikrer reliabiliteten. Alle relevante besvarelser 33 er blevet tastet ind i PASW Statistics Data 18, mens der løbende er lavet analyser i både PASW og Google Docs for at sikre at dataene er blevet konverteret korrekt. Sluttetligt er der blevet kørt diverse analyser på dataene, for at få de relevante oplysninger til brug i det videre analysearbejde i kapitlerne 11 og Mailinterviews Forarbejde Med udgangspunkt i problemformuleringen og oplysninger fra MLA 34 er der blevet udarbejdet et sæt spørgsmål til de virksomheder MLA gennem sit netværk har skaffet kontakt til Indsamling Spørgsmålene 35 er blevet sendt pr. mail fra MLA til folk på lederniveau hos Grundfos, Danfoss, Vestas, Hedeselskabet og Samson. Der blev givet en svarfrist på syv arbejdsdage og indenfor svarfristen kom der svar fra Danfoss. Der er ikke siden kommet 33 Se afsnit Se bilag 3 35 Se bilag 7 11

17 svar fra flere af virksomhederne Databehandling Da der kun er kommet en enkelt besvarelse har databehandlingen blot bestået i at læse den igennem og bruge svarene de relevante steder i opgaven. 8.3 Opsummering På grund af de relativt få besvarelser kan resultaterne kun give et godt fingerpeg og hvis der ønskes større sikkerhed bør de understøttes af en bredere analyse. 9 PEST-analyse En PEST-analyse er et godt værktøj til at få et overblik over en organisations omverden og i dette tilfælde til at få et overblik over hvilke faktorer, der kan benyttes i markedsføringen af NVH's erhvervsklub ved at undersøge potentielle medlemsvirksomheder og repræsentanters omverden. 9.1 P - Politisk Siden 1. januar 2009 har der været krav om redegørelse for CSR (Corporate Social Responsibility/samfundsansvar) i årsregnskabet for virksomheder i regnskabsklasse C og D 36. Det svarer til ca virksomheder i Danmark 37. Loven siger ikke at man skal arbejde med samfundsansvar, men at man skal redegøre for hvad virksomheden gør i forhold til samfundsansvar - det kan være ingenting, men ofte er virksomhederne selv interesseret i de fordele det giver at arbejde med samfundsansvar i større eller mindre grad. 9.2 E - Økonomisk Finanskrisen har påvirket mange danske virksomheder meget og når man nedlægger arbejdspladser og sender folk på arbejdsdeling er man formentlig lidt mindre tilbøjelig til at bruge penge på andet end det nødvendige, her under nye medlemsskaber og måske 36 Lov om ændring af årsregnskabsloven, LOV nr 1403 af 27/12/2008 (nu historisk)

18 kigger man endda på nuværende medlemsskaber og overvejer hvor man kan spare. F.eks. aflyste Grundfos i 2009 det sjette Grundfos Olympics på grund af finanskrisen og det signal det ville sende at bruge penge på noget ikke-nødvendigt 38. Ligningsloven giver mulighed for at trække markedsføringsudgifter 39 og tilægsydelser modtaget af virksomhedens ansatte fra i regnskabet 40. Det betyder at virksomheden i sidste ende betaler mindre for medlemsskabet end medlemsskabet koster. 9.3 S - Socialt Der er stor interesse for at markedsføre sig som en virksomhed med en social profil, der tager et samfundsansvar. I 2007 var det ca. 70% af alle danske virksomheder der så samfundsansvar som en vigtigere del af deres forretning 41. I 2008 var det dog kun 26% af virksomhederne der fortæller om deres arbejde med samfundsansvar 42. Et medlemsskab af NVH's erhvervsklub kan dels hjælpe med at få samfundsansvar på dagsordenen og dels med at kommunikere virksomhedens samfundsansvar. 20% af de unge der har besvaret Universum Professional Study 2009 anså en høj grad af samfundsansvar for vigtigt og 36% anså et godt ry for vigtigt i forhold til hvor attraktivt det er at arbejde i virksomheden 43. Det er altså vigtigt for virksomheden at profilere sig på samfundsanvar og det vil være med til at give virksomheden et godt ry. 55% i samme undersøgelse angiver at det er vigtigt at have ledere der understøtter den unges udvikling, og i konkurrencen om at få fat i og fastholde de dygtigste unge naturfagligt uddannede kan det derfor være en motivationsfaktor at man kan tilbyde et fagligt/socialt netværk udenfor virksomheden. 9.4 T - Teknologisk I 2009 var 66% af de unge mellem 20 og 39 år knyttet til en social netværkstjeneste. 97% af dem var på Facebook og 12% på LinkedIn 44. Det betyder at man gennem disse

19 medier vil kunne nå en ret stor andel af specielt repræsentantmålgruppen. 9.5 Opsummering Som forventet er der mange faktorer som spiller ind på hvordan man kan markedsføre et produkt som NVH's erhvervsklub. Nogle faktorer kan benyttes i markedsføringen rettet mod virksomhederne og andre kan benyttes i markedsføringen rettet mod de unge naturfagligt uddannede - for naturligvis vil markedsføringen mod de to målgrupper ikke være ens. 10 Konkurrencesituationen Det er meget vigtigt for en hvilken som helst type af virksomhed at have godt indsigt i konkurrencesituationen i branchen - og for nogle virksomheder er det også vigtigt med indsigt i andre brancher. I tilfældet med NVH's erhvervsklub vurderes det dog at en analyse af konkurrencesituationen af erhvervsklubsbranchen vil være tilstrækkelig. Generelt er der tre typer af erhvervsklubber: De geografiske som f.eks. Erhverv Århus 45, VIBORGegnens Erhvervsråd 46 og Randers Erhvervs- og Udviklingsråd 47, de branchebaserede som f.eks. Aluminium Danmark 48 og Metalemballageklubben 49 og slutteligt er der de erhvervsklubber som primært har et socialt og markedsføringsmæssigt formål. Det er f.eks. Bjerringbro-Silkeborgs Erhvervsklub (håndbold) 50, ARoS ART Club (kunst) 51 og net:vaerket (koncerter og teater) 52. Der er en forholdsvis bred konkurrence på området og selvom der således er grupper af relativt homogene erhvervsklubber, så er NVH's erhvervsklub ret differentieret i forhold til hver af de tre grupper: Medlemmerne vil formentlig komme fra et uspecificeret område omkring Bjerringbro 53, de fleste vil være produktions- og Antagelse - bør undersøges ved en senere analyse 14

20 udviklingsvirksomheder indenfor industrien 54 og ud over det faglige indhold vil der også være et socialt og markedsføringsmæssigt formål med erhvervsklubben Porter's Five Forces I 1979 udviklede Michael E. Porter sin model for hvordan man kan analysere konkurrencesituationen i en specifik branche - Porter's Five Forces 56. Med denne model kommer man omkring de vigtigste punkter og kan danne sig et overblik over hvordan konkurrencesituationen er i branchen og evt. hvad man kan gøre for at udnytte denne situation til sin egen fordel. Truslen fra nye udbydere Adgangsbarriere Leverandørenes forhandlingsstyrke Konkurrencesituationen i branchen Købernes forhandlingsstyrke Konkurrence fra substituerende produkter Illustration 1: Porters Five Forces. Kilde: Andersen, Finn Rolighed et al; figur 9.5 I illustration 1 kan man grafisk se hvordan modellen hænger sammen - hvordan de fire "forces" tilsammen skaber den femte og således giver et overblik over den samlede situation Købernes forhandlingsstyrke Køberne i dette tilfælde er virksomheder af alle størrelser, men primært indenfor bestemte brancher - nemlig udviklings- og produktionsvirksomheder i den sekundære 54 Målgruppe formuleret mundtligt af MLA International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, figur

21 sektor 57 Da alle erhvervsklubber i branchen er interesseret i at lave noget der tiltrækker køberne, vil køberne have en relativ stor forhandlingsstyrke - det er dog ikke sikkert at alle konkurrenter er interesseret i at tilbyde de samme produkter, selvom det er det køberne ønsker. Men som udgangspunkt er ideen i en erhvervsklub at lave nogle arrangementer, som tiltrækker køberne, så de dermed støtter erhvervsklubbens formål, hvad enten det er at forbedre økonomien eller at skaffe kontakter til erhvervslivet. I og med at medlemmerne er en erhvervsklubs eneste aktiv, betyder det at de eksisterende medlemmer også har en stor forhandlingsstyrke. Det er meget nemt ikke at forny sit medlemsskab og det vil have stor betydning for erhvervsklubben, hvis medlemmerne forsvinder. Så både de eksisterende og potentielle medlemmer har stor forhandlingsstyrke - men det kan man også vælge at se som en fordel. Det giver større mulighed for at tilpasse produktet til det medlemmerne ønsker. Det kan dog blive et problem, hvis der er kraftigt modstridende interesser, der gør, at man ikke kan tilgodese alles ønsker. Generelt er købernes forhandlingsstyrke stærk - men det kan vendes til noget positivt Konkurrence fra substituerende produkter Der er flere former for substituerende produkter indenfor erhvervsklubsbranchen - hvilke kommer an på hvad virksomhedens formål med medlemsskab af erhvervsklubben er. I nogle tilfælde vil ledelsen 58 måske mene at erhvervsklubben er en form for personalepleje og vil finde at andre former for personalepleje er mere relevante - det kunne f.eks være et abonnement på et fagblad eller foredrag for hele afdelingen. På samme måde kan det være at medarbejderne ikke er interesseret i erhvervsklubben - det kan f.eks. være fordi virksomheden kræver at deltagelsen sker udenfor flekstiden, altså at medarbejderne enten skal afspadsere eller bruge fritiden på deltagelse. 57 Tre-sektor-hypotesen udviklet af Colin Clark og Jean Fourastié: Den sekundære sektor er produktionssektoren, der arbejder med råvareforædling, forarbejdning og varefremstilling. 58 I dette tilfælde nok primært den økonomisk ansvarlige og den personaleansvarlige. 16

22 Spørgeskemaundersøgelsen viser at med løn er 74% generelt over middel sikker på at de har lyst til at deltage og uden løn er det kun 38% 59. Det kan også være fordi medarbejderne ikke synes de vil få nok ud af deltagelse i forhold til hvis de havde brugt deres tid på andre faglige aktiviteter. Hvis virksomheden benytter erhvervsklubben som en markedsføringsaktivitet overfor omverdenen og potentielle og nuværende kunder, så er der rigtig mange substituerende produkter. Man kan bruge ressourcerne på pressemeddelelser, brochurer, sponsorater, opsøgende arbejde, reklamer og meget mere. Hvis virksomheden primært benytter erhvervsklubben til at synliggøre sig overfor potentielle medarbejdere (og det kan godt være meget langsigtet), så kan de erstatte medlemsskab af erhvervsklubben med f.eks. åbent hus-dage eller direkte samarbejde med uddannelsesinstitutionerne 60. Det vil dog nok kun være de største virksomheder der vil benytte sig af disse metoder Truslen fra nye udbydere Adgangs- og exitbarriererne til branchen er ikke ret store. Det kræver ikke meget andet end en ide og forholdsvis lidt kapital at starte op. Men at få succes kræver en hel del mere. En erhvervsklub er jo intet bevendt uden medlemmer og der skal også gerne være en del medlemmer før det giver værdi. Den største trussel fra nye udbydere mål på antal vurderes at ville komme fra underholdningsindustrien (sportsklubber, teatre osv), da det er her der er potentielle udbydere der endnu ikke har lavet en erhvervsklub. Til gengæld vurderes underholdningsindustriens erhvervsklubber som den mindste trussel, da de primært er sociale og markedsføringsmæssige. Når man kigger på et kort over den østlige del af Midtjylland er der allerede geografiske erhvervsklubber i Randers, Viborg, Silkeborg og Århus 61. Derfor vil der næppe kommer nogen nye konkurrenter fra den side. 59 Se bilag 8 60 Nok primært de uddannelsesinstitutioner, der udbyder de videregående uddannelser. 61 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, VIBORGegnens Erhvervsråds erhvervsklub, erhvervsilkeborg og Erhverv Århus. 17

23 Så er der naturligvis et par af de helt store spillere på markedet: Dansk Industri 62 og Dansk Arbejdsgiverforening 63. De er begge primært politiske, men har også netværksarbejde og branchefællesskaber. Fælles for dem begge er at de henvender sig til virksomhederne på direktørniveau. Disse to kan blive konkurrenter, hvis de ændrer på deres koncept, men det anses ikke for sandsynligt. Deres arbejde ligger i det politiske og det vil formentlig ikke ændrer sig Leverandørenes forhandlingsstyrke Ligesom der ikke er nogle relevante adgangs- eller exitbarrierer, så er det heller ikke ret relevant at snakke om leverandørenes forhandlingsstyrke. Det skyldes at erhvervsklubberne kun i ringe grad bruger eksterne leverandører. De fleste der udbyder erhvervsklubber har allerede lokaler, så det skal de ikke ud at leje og det er personale som en del af moderorganisationen der står for erhvervsklubben. Så det, der kan være tale om, er oplægs-/foredragsholdere, udflugtsmål og catering, hvis ikke moderorganisationen kan levere det selv. Oplægs-/foredragsholdere har typisk en helt fast pris, som man må betale hvis man vil have dem til at komme og hvis den enkelte oplægs-/foredragsholder ikke vil/kan, er der i de fleste tilfælde masser af andre muligheder. Der kan dog være helt specielle oplægs-/foredragsholdere som man bare vil have - og i sådan et tilfælde er deres forhandlingsstyrke meget stærk og da der ikke er nogle alternativer, så må man jo bare betale det det koster. En fordel for NVH's erhvervsklub er at mange af de relevante foredragsholdere er enten ansatte i en virksomhed der gerne vil fortælle om deres produkter eller ph.d.-studerende der har en formidlingsforpligtelse 64. Det samme gælder udflugter/virksomhedsbesøg og catering - der er mange alternativer. Selv i en lille by som Bjerringbro er der mindst 5 65 steder man kan få mad fra i forbindelse med arrangementer, så konkurrencen blandt dem er stor og derfor er leverandørenes forhandlingsstyrke svag Bjerringbro Gymnasium, Madsens Hotel, Sportscafeen, Cafe Gudenåhuset og Superbest. 18

24 Men helt generelt, så er leverandørenes forhandlingsstyrke kun i ganske få tilfælde et problem i en branche som erhvervsklubber Konkurrencesituationen i branchen Købernes og leverandørenes forhandlingsstyrke er minimal i erhvervsklubsbranchen og truslen fra nye udbydere er så godt som negligeabel. Til gengæld kan der være stor konkurrence fra substituerende produkter - denne konkurrence kan komme mange steder fra og er dermed svær at imødegå. Man kan enten ignorere denne konkurrence og udbyde det produkt man selv ønsker eller man kan undersøge det potentielle problem nøjere og tage sine forholdsregler, hvis man vurderer at problemet er for stort til at ignorere. Generelt vurderes konkurrencesituationen i branchen til at være minimal Opsummering NVH's erhvervsklub er på et marked hvor der er monopolistisk konkurrence: Der er mange udbydere af erhvervsklubber, men de produkter de udbyder er differentierede. Konkurrenterne skal holdes øje med, men der er ikke nogen overhængende trussel fra konkurrenter til NVH's erhvervsklub. 11 Positionering Når NVH's erhvervsklub skal markedsføres er det vigtigt at have en positioneringsstrategi, altså en strategi for hvilke egenskaber ved erhvervsklubben markedsføringen skal fremhæve for at opnå det bedste resultat Hvad ønsker kunderne? Med udgangspunkt i de primære data vurderes det at det vigtigste er at medlemmerne får "noget med hjem". Det kan være en viden om hvordan andre gør tingene, det kan være en faglig viden, det kan være en ny kontakt eller det kan være nye ideer. 19

25 Både Anne Katrine Bauer, Danfoss A/S 66 og respondenterne 67 giver klart udtryk for at de ønsker et fagligt indhold i arrangementerne. Der er kun en enkelt respondent der har interesse i et rent socialt arrangement. Når det kommer til tidspunktet på dagen, så afhænger det ikke overraskende af hvorvidt repræsentanterne får løn i tidsrummet eller ej 68. Hvis det er med løn er interessen højest i den almindelige arbejdstid, men ikke meget lavere udenfor arbejdstiden. Hvis det er uden løn stiger interessen jo senere på dagen det er. Hvis det er i den almindelige arbejdstid og omkring fyraften er interessen under middel. Samlet stiger interessen jo længere hen på dagen man kommer. Da det formentlig vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed om repræsentanterne deltager med eller uden løn, vil det mest fornuftige være at lave arrangementerne enten som fyraftensarrangementer eller aftenarrangementer. Det vil også gribe mindre ind i virksomhedernes hverdag. Med løn Uden løn Gennemsnit 9 ~ 16 3,89 2,41 3,15 16 ~ 19 3,72 2,89 3,31 19 ~ 22 3,72 3,24 3,48 Tabel 1: Gennemsnitlig interesse for at deltage fra 1-5, hvor 1 er lavest. Kilde: Egen tilvirkning baseret på bilag 8. Ser man på hvor mange arrangementer repræsentanterne er interesserede i, så er 63,2% af respondenterne interesseret i at deltage i to, tre eller fire arrangementer om året Hvad gør konkurrenterne? For at belyse hvad de konkurrerende erhvervsklubber tilbyder, er der valgt tre konkurrenter fra gruppen af sociale og markedsføringsmæssige erhvervsklubber 70 da de vurderes at være mest sammenlignelige med NVH's erhvervsklub. De geografiske 66 Se bilag 9 67 Se bilag 6 68 Se tabel 1 69 Se bilag Se kapitel 10 20

26 erhvervsklubber har brede arrangementer af interesse for alle typer af virksomheder. De branchebaserede har smalle og specifikke arrangementer. De sociale og markedsføringsmæssige erhvervsklubber har hver især forskellige typer af arrangementer, der henvender sig til forskellige segmenter: Golfspillende, teaterinteresserede, fodboldfans osv. NVH's erhvervsklub vil have arrangementer der henvender sig til naturfagligt indstillede og teknisk interesserede. De tre erhvervsklubber er ARoS Art Club 71 i Århus, Den Jyske Operas Erhvervsklub 72 i Århus og Experimentariums Erhvervsklub 73 i København Positionering af konkurrenter 74 Man positionerer typisk en virksomhed på noget der gør virksomheden speciel - det man kan, som konkurrenterne ikke kan eller det man gør bedre end konkurrenterne. Men i tilfældet med de sociale og markedsføringsmæssige erhvervsklubber er hver eneste erhvervsklub unik. Det kan godt være at Viborg HKs erhvervsklub og Bjerringbro-Silkeborgs erhvervsklub begge to giver mulighed for at se håndboldkampe, men for mange er det bestemt ikke lige meget om man ser det ene eller det andet hold! Derfor er det svært at lave en sammenligning af hvad konkurrenterne positionerer sig på og derfor er der udvalgt nogle væsentlige faktorer der er (næsten) sammenlignelige og udarbejdet positioneringskort over disse faktorer. Det drejer sig om pris, antallet af medlemmer og antallet af arrangementer Positioneringskort Hvis man ser på illustration 2 ses der en delvis sammenhæng mellem prisen og antallet af medlemmer. Den dyreste erhvervsklub er den der har færrest medlemmer. Det er dog svært at sige noget entydigt, da der er rigtig mange andre faktorer end lige prisen der spiller ind. I illustration 3 ses igen en delvis sammenhæng antallet af arrangementer og antallet af medlemmer, da der er flere medlemmer jo flere arrangementer der er. Det er også svært Se bilag 12 21

27 at sige noget om antallet af arrangementer i Experimentariums erhvervsklub, da der ikke står noget konkret på deres hjemmeside. Jyske Operas erhvervsklub er den dyreste, den der har færrest medlemmer, men umiddelbart også den der giver mest markedsføring for pengene med reklamer i forhallen ved forestillinger og i programmerne. Jyske Operas erhvervsklub har tre faste årlige arrangementer, men de er kun for en bestemt person i virksomheden - det vil formentlig oftest være direktøren. Desuden får man 10 fribilletter, som man kan bruge til f.eks. personalepleje eller customer relations. Antal medlemmer Aros (100,15.300) Pris Experimentarium (35,5.000) Illustration 2: Positioneringskort - medlemmer i forhold til pris. Kilde: Egen tilvirkning baseret på bilag 12. Aros Art Club giver ikke ret meget markedsføring, men giver mulighed for at alle medarbejderne i virksomheden kan få noget ud af medlemsskabet i form af de to ikkepersonlige adgangskort til museet. Desuden får man 60 fribilletter, der kan bruges til f.eks. customer relations. Der er tillige flere arrangementer, heraf netværksarrangementer. Jyske Opera (15,30.000) Experimentarium giver meget lidt markedsføring og meget lidt networking og har da også kun 35 medlemmer selvom den klart er billigst. Man får et VIP-kort til 22

28 virksomhedens direktør og ledsager og yderligere 10 fribilletter. Desuden får man invitationer til særlige arrangementer, uden at det er nærmere specificeret på hjemmesiden. Det virker klart som om Aros Art Club er den af de tre erhvervsklubber der har mest at byde på i forhold til personalepleje, networking, fryns til direktøren og customer relations. Den har dog ikke så meget at byde på på markedsføringsområdet, men det er formentlig nok til at medlemsskabet kan trækkes fra i henhold til ligningsloven 75. Antal medlemmer Aros (5-6,100) Antal arrangementer Experimentarium (x,35) Jyske Opera (3,15) Illustration 3: Positioneringskort - medlemmer i forhold til arrangementer. Kilde: Egen tilvirkning baseret på bilag Opsummering Selvom der kan anes en sammenhæng mellem faktorene ser det ud til at der er langt flere faktorer involveret i en erhvervsklubs succes end blot pris og antal arrangementer. Der er altså ingen klar opskrift på hvad der giver kunderne værdi og hver erhvervsklub må finde sit eget ståsted i forhold til målgrupperne

29 11.3 Positionering af NVH's erhvervsklub Hvad skal NVH's erhvervsklub så positionere sig på? Selvom der er mange lighedspunkter mellem erhvervsklubberne, er det unikke ved NVH's erhvervsklub, at de ikke henvender sig på ledelsesniveau, men på medarbejderniveau. Spørgsmålet er om det er fornuftigt at positionere sig på, da det typisk er på ledelsesniveau beslutningen om et medlemsskab skal tages 76? Det vurderes dog at NVH's erhvervsklub skal benytte sig at det USP 77 at de henvender sig på medarbejderniveau. Dels vil påvirkningen fra brugerne og influenterne 78 være så store at det opvejer at ledelsen ikke har en personlig interesse i erhvervsklubben og dels vil ledelsen formentlig kunne se de fordele det giver at en eller flere medarbejdere deltager i sådan en erhvervsklub. Det vil give medarbejderen/medarbejderne ny inspiration, der kan bruges i det daglige arbejde og desuden formentlig medvirke til øget jobtilfredshed hos den medarbejder/de medarbejdere der er virksomhedens repræsentanter Positioneringsstrategi Der er flere måder at positionere en virksomhed på. Et forslag vil være en kombination af positionering ved kundefordele og positionering ved referenceperson. Positionering ved kundefordele går ud på at man fortæller den potentielle kunde om hvilke fordele det vil have for kunden at være medlem. I tilfældet med NVH's erhvervsklub vil det være en blanding af tre komponenter: Repræsentanten bringer ny viden og et udvidet netværk hjem til virksomheden. Virksomheden bliver eksponeret gennem NVH og kan benytte medlemsskabet i eget markedsføringsmateriale. Virksomheden øger medarbejdertilfredsheden. Positionering ved referenceperson går ud på at en referenceperson repræsenterer NVH's 76 Se afsnit Unique Selling Proposition - International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, afsnit Se afsnit og

30 erhvervsklub. Denne person kan f.eks udtale sig om hvilke fordele han/hun ser i medlemsskabet. Alt efter hvem markedsføringen er rettet mod kan det enten være en leder eller en medarbejder - målet er i dette tilfælde at den markedsføringen er rettet mod kan identificere sig med referencepersonen. Problemet med positionering ved referenceperson er, at det først kan benyttes efter relanceringen, da der skal være en referenceperson at benytte i markedsføringen. Det vil svække NVH's troværdighed hvis der "opfindes" referenceperson til lejligheden, se f.eks. hvordan det gik med LOs kampagne mod regeringen og DFs genopretningsplan Opsummering De fordele virksomheden opnår gennem et medlemsskab af NVH's erhvervsklub er et indirekte større fagligt netværk, større faglig viden i virksomheden, øget tilfredshed hos medarbejderen og eksponering gennem NVH. Det er disse fordele NVH's erhvervsklub skal positionere sig på. Specielt den øgede tilfredshed hos medarbejderne og at medarbejderen får et større fagligt netværk er det det differentierer NVH's erhvervsklub fra de andre erhvervsklubber. Det skal fremhæves at NVH's erhvervsklub er den eneste erhvervsklub der tilbyder dette. Disse fordele skal på længere sigt gerne fremhæves af en referenceperson, som målet for markedsføringen kan identificere sig med. 12 Købsadfærd For at kunne udvikle en markedsføringsstrategi er det meget vigtigt at kende de potentielle kunders købsadfærd. Det nytter jo ikke noget at reklamere med en bils hurtige acceleration, hvis kunderne i virkeligheden primært er interesseret i bilens miljøvenlighed Faktorer der påvirker købet Der er mange faktorer der påvirker et køb. I illustration 4 ses en model over grupper af faktorer der påvirker et køb og hvordan de indbyrdes er vægtet

31 De tre inderste cirkler, organisatoriske, sociale og personlige faktorer, er interne faktorer, som virksomheden selv kan påvirke, hvorimod den yderste cirkel, faktorer fra omverden, er eksterne faktorer som vanskeligt kan påvirkes fra virksomhedens side Personlige faktorer Selvom der er mange der påvirker et køb, så vil den endelige beslutningstagers personlige holdninger, motiver og personlighed også påvirke et køb. I tilfældet med erhvervsklubben, vil en ingeniør, der selv kunne have været interesseret i erhvervsklubben som ung, formentlig være mere tilbøjelig til at tegne et medlemsskab end en handelsuddannet, der aldrig har haft lyst til faglig sparring med andre. Faktorer fra omverden Organisatoriske faktorer Sociale faktorer Personlige faktorer Køber Illustration 4: Købsfaktorer. Kilde: International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, figur 10.2 På Danfoss er det enten direktøren eller ledergruppen for den relevante afdeling, der vil være beslutningstager 80. Hvis det er en ledergruppe betyder det at der er flere forskellige personligheder, der skal være med til at tage beslutningen og formentlig vil det ofte være en kollektiv beslutning, hvor personlige faktorer træder lidt i baggrunden. Det er svært at komme med personlige argumenter i en diskussion hvor flere mennesker skal være enige. 80 Se bilag 9 26

32 Det vurderes at de personlige faktorer ikke vil have stor indflydelse på beslutningen om medlemsskab af NVH's erhvervsklub Sociale faktorer De sociale faktorer handler om hvordan beslutningstagningen foregår internt i virksomheden. Der er flere typer af personer/grupper der påvirker hinanden og den endelige beslutningstager - dette kaldes købscenteret og vil blive gennemgået i afsnit Organisatoriske faktorer Når der skal tages en beslutning om et køb i en virksomhed vil der ofte være nogle retningslinjer der skal følges og et budget der skal holdes. F.eks. vil nogle af personerne/grupperne i købscenteret være bestemt af organisatoriske faktorer og der vil være visse rammer beslutningen i købscenteret skal tages indenfor. Har virksomheden en strategi, der siger at de gerne vil gøre noget aktivt for at tiltrække og fastholde unge ingeniører, vil det jo i høj grad være en organisatorisk faktor, der er til gavn for NVH's erhvervsklub. I dag vil de allerfleste, og formentlig alle naturfagligt uddannede unge på det private arbejdsmarked, have opfyldt de nederste trin i Maslows behovspyramide 81 og dermed have behov for at få opfyldt de øverste trin - egobehovet og selvrealiseringsbehovet. Det er også de faktorer som Herzberg kalder motivationsfaktorer, altså det der kan motivere medarbejderne og skabe øget jobtilfredshed 82. En måde at gøre dette på kan være at tilbyde at være virksomhedens repræsentant i NVH's erhvervsklub. For at udnytte disse faktorer er det nødvendigt at have kendskab til virksomhedens organisation. Visse ting kan det være meget svært at opnå kendskab til, f.eks. hvilke personer der helt konkret er involveret i beslutningen. Andre ting kan godt findes ud af, men det vil være for ressourcekrævende i forhold til udbyttet. Det kunne f.eks. være at læse virksomhedens hjemmeside og regnskaber for at finde ud af om der er organisatoriske faktorer der kan udnyttes i forbindelse med markedsføringen. 81 Organisation, Kjær, Henrik et al, figur Organisation, Kjær, Henrik et al, figur

33 I dette tilfælde vurderes det at de organisatoriske faktorer skal overvejes, men det ikke er dem der skal fokuseres på Faktorer fra omverden PEST-analysen i kapitel 8 er en analyse af de faktorer fra omverden, som NVH's erhvervsklub kan benytte i forbindelse med markedsføringen. Den faktor fra omverdenen der vurderes at være mest relevante at se på i forhold til markedsføringen rettet mod virksomhederne er CSR og den positive effekt det vil have både i forbindelse med virksomhedens markedsføring, men i høj grad også den kendskabsgrad hos potentielle ansatte det giver Købstyper Ligesom der er forskellige faktorer der påvirker et køb, så afhænger f.eks. informationsbehovet og behovet for at vurdere alternativer af hvilken købstype der er tale om. Det er klart at man har større informationsbehov når man skal købe en ny produktionsmaskine, end når man bare skal købe printerpapir for 10. gang. Forholdene ved de forskellige købssituationer er illusteret i tabel Nykøb I øjeblikket er der ingen medlemmer af NVH's erhvervsklub. Derfor vil alle potentielle medlemmer behandle købet som et nykøb og dermed have et stort informationsbehov. Informationsbehovet skal naturligvis ses i forhold til den investering der skal foretages. For en virksomhed som f.eks. Grundfos A/S, som i 2009 havde en omsætning på kroner 83, så vil det ikke være den investering der kræver det højeste informationsbehov. Men til trods for at investeringen ikke er stor, vil der være et informationsbehov, som markedsføringsmaterialet skal kunne dække. 83 Årsregnskab 2009 for Grundfos A/S - hentet via Navne & Numre Erhverv 28

34 Forskellige købssituationer på B2B-markedet Købstype Nyhedsgrad Informationsbehov Behov for vurdering af alternativer Rutinekøb Lille Minimalt Intet Genkøb Middel Middel Begrænset Nykøb Stor Maximalt Stort Tabel 2: Forskellige købssituationer på B2B-markedet. Kilde: International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, figur 7.9 Det er derfor vigtigt at afdække hvilke informationer virksomhederne ønsker og sørge for at de får dem - både gennem hjemmesiden og evt. trykt materiale, men også gennem evt. personlig kontakt til NVH. Naturligvis vil virksomhederne også overveje om der er andre alternativer til NVH's erhvervsklub, så det vil være en god ide for NVH at markedsføre sig på de forskelle der er til de traditionelle og eksisterende erhvervsklubber. På den måde vil virksomhederne hurtigt kunne se at NVH's erhvervsklub kan tilbyde noget specielt. Her tænkes primært på at det ikke er ledere erhvervsklubben henvender sig til, men de ansatte Rutinekøb Når først beslutningen om at tegne et medlemsskab er taget, vil de årlige fornyelser være rutinekøb - det er i hvert fald hvad Anne Katrine Bauer fra Danfoss A/S oplyser 84. Der vil formentlig ikke være tale om behov for informationer eller vurderinger af alternativer - i hvert fald ikke som markedet ser ud nu. Så det vurderes at markedsføringen primært skal rette sig mod nykøbere. Også om et år, når de første medlemmer skal gentegne medlemsskab. Kun i det tilfælde, at virksomhederne får store økonomiske vanskeligheder eller er decideret utilfredse med NVH's erhvervsklub kan der blive tale om at rette markedsføringen mod eksisterende medlemmer. Der skal være medlemspleje og opfølgende markedsføring, men egentlig markedsføring bør rettes mod potentielle medlemmer, ikke eksisterende. 84 Se bilag 9 29

35 12.3 Fastlæggelse af køberens valgkriterier Når man skal tilrettelægge markedsføringen for et produkt eller en ydelse er det meget vigtigt at vide hvilke kriterier køberen har til produktet/ydelsen. Det vurderes er at de to primære faktorer ved en erhvervsklub er erfaringsudveksling og networking. At erfaringsudveksling er vigtigt understøttes af mailinterview med Anne Katrine Bauer fra Danfoss A/S 85 og networking er generelt vigtigt i dag 86. Ser man på hvad de unge naturfaglige uddannede selv ønsker, så har knap 70% svaret at de ønsker rent faglige arrangementer og knap 70% har svaret at de ønsker blandede faglige og sociale arrangementer. Kun 5% har ønsket rent sociale arrangementer 87. (Man kunne vælge mere end et svar.) Det tyder altså på at der ikke bør holdes rent sociale arrangementer og at det primært skal være mere blandende arrangementer, hvor der er et stærkt fagligt indhold, men med tid til at netværke og snakke med andre deltagere. Da det er virksomhederne, der skal betale regningen, ønsker de naturligvis også at få noget ud af medlemsskabet. Så den/de unge naturfagligt uddannede der deltager, skal have noget ud af medlemsskabet som de kan tage med hjem i virksomheden og bruge der. Ligeledes er det et ønske, at der er et markedsføingsmæssigt aspekt Købscenteret I de fleste tilfælde vil der være flere personer/grupper i en virksomhed som er involverede i forbindelse med et køb eller en investering. Disse roller kan ses i figur illustration 5 og vil blive beskrevet i forhold til NVH's erhvervsklub i det følgende. 85 Se bilag Se bilag Se bilag 9 30

36 Influenter Beslutningstagere Gatekeepers Købscenteret Brugere Købere Illustration 5: Købscenteret på B2B-markedet. Kilde: International markedsføring; Rolighed Andersen, Finn et al, figur Gatekeepers Før man overhovedet kan få sit fysiske materiale ind i en virksomhed skal det typisk gennem en sekretær. Han eller hun kan vælge at smide det ud med det samme og så er det lige meget hvor godt udformet det er og hvor gode argumenterne er: Ser resten af købscenteret det ikke, så er det spildte ressourcer. Der er et tilsvarende problem med elektronisk materiale: Folk modtager så meget spam, at det er svært at lave sit materiale så det ikke automatisk bliver opfattet som spam og dermed slettet uden at blive læst. Disse gatekeepers skal tages i betragtning når man udvikler markedsføringsmateriale - enten skal man forsøge at undgå dem eller så skal man sørge for at materialet slipper uskadt igennem Influenter Når der skal tages en beslutning om et køb i en virksomhed er der rigtig mange influenter. Influenter kan være enkeltpersoner, grupper, andre virksomheder eller organisationer. Ofte vil influenterne være en del af købscenteret, som f.eks. de unge 31

37 naturfagligt uddannede er i dette tilfælde, da de er brugere. Når det kommer til NVH's erhvervsklub vurderes det at de største influenter udenfor købscenteret vil være eksisterende medlemmer i NVH's erhvervsklub. Altså f.eks. når de unge naturfagligt uddannede medlemmer snakker med deres gamle studiekammerater eller folk de møder gennem f.eks. IDAs 89 arrangementer. Hvis en fra ens omgangskreds snakker positivt om et arrangement eller et medlemsskab, så vil man selv overveje at undersøge om det kunne være noget interessant. Altså den gode gamle mund-til-mund-markedsføring. Det samme kan gøre sig gældende, når beslutningstagerne i virksomheden snakker med andre beslutningstagere til møder i deres erhvervsklubber/netværk Brugere NVH's ervhervsklub henvender sig ikke til beslutningstagerne i virksomheden, men til de unge naturfagligt uddannede. Det er altså dem der er brugerne af produktet/ydelsen. Uden en eller flere brugere er produktet/ydelsen uanvendelig. Derfor skal brugerne tages med på råd om hvorvidt et medlemsskab overhovedet er interessant. Det er meget muligt at initiativet til et medlemsskab vil komme fra en bruger som beskrevet i afsnittet om influenter. Det vurderes at potentielle repræsentanter har en stærk indflydelse på beslutningen om køb af medlemsskab Købere Køberen i tilfældet med NVH's erhvervsklub vil formentlig være en sekretær, der sørger for det praktiske. Det vurderes ikke at køberen i dette tilfælde er relevant at beskæftige sig yderligere med, da selve købet blot er en formalitet. Men indmeldelsesproceduren skal være så simpel som muligt, så køberen ikke giver op på vejen Beslutningstagere I følge Anne Katrine Bauer 90, vil det være en direktør eller en afdelingsleder der har beslutningskompetencen til at melde en virksomhed ind i en erhvervsklub. Når det 89 Ingeniørforeningen, 90 Se bilag 9 32

38 kommer til NVH's erhvervsklub antages det at i mindre virksomheder er direktøren beslutningstager og i mellemstore og store virksomheder er en afdelingsleder beslutningstager. Men som Anne Katrine Bauer også siger: Hvis formålet med medlemsskabet er employer branding, altså at vise at her er en arbejdsgiver, der forstår sig på medarbejderpleje, så vil det være HR eller PR der er beslutningstager. Så der er potentielt flere beslutningstagere i en virksomhed, alt efter hvilket formål virksomheden tegner medlemsskabet Opsummering Gennem købscenteranalysen ses det at de to vigtigste grupper at rette markedsføringen mod er beslutningstageren, typisk en leder eller en afdelingsleder, og brugeren, en ung naturvidenskabeligt uddannet i virksomheden. 13 SWOT En SWOT-analyse 91 bruges til at opsummere hvad man har fundet ud af i andre analyser - ofte opsætter man det i tabelform, så det er nemt at overskue. I nedenstående tabel er indsat de relevante resultater fra ovenstående analyser og fra det tidligere udarbejdede praktikprojekt 92 som beskriver ressourcerne i NVH. Strengths - styrker Optimale rammer 93 - NVH har til huse i lækre, nye lokaler, som vil være ideelle til at danne ramme om en erhvervsklub. Stor intern viden og netværk 94 - selvom der er relativt få ansatte i NVH har de tilsammen en stor viden og et kæmpe Weaknesses - svagheder Manglende strategi 96 - den manglende strategi er den største svaghed. Manglende kendskab til markedet 97 - grundet de mangelfulde primære data bør der laves nye undersøgelser der kan øge kendskabet til markedet. 91 Organisation, Kjær, Henrik et al, figur Praktikprojekt, Christiansen, Trine Kornum, Praktikprojekt, Christiansen, Trine Kornum, Praktikprojekt, Christiansen, Trine Kornum,

39 netværk, så det er nemt f.eks. at finde en oplægsholder. Stærk forankring i erhvervslivet 95 - NVH har allerede nu en stærk forankring i erhvervslivet qua bestyrelsen. Opportunities - muligheder CSR og årsregnskabsloven de store virksomheder skal gøre rede for deres arbejde med CSR. Og mange mindre og mellemstore virksomheder arbejder også med CSR og bruger det i deres markedsføring. Medlemmernes ideer når først medlemmerne er kommet, så vil de kunne bidrage positivt til erhvervsklubbens udvikling. Økonomien 98 - det var meningen at indtægterne fra erhvervsklubben skulle bidrage til driften. I øjeblikket og i en relanceringsfase vil der være en del udgifter i forbindelse med erhvervsklubben. Markedsføringen 99 - der er i øjeblikket ikke anden markedsføring end hjemmesiden og fremlagte flyers. Det er for lidt til at skaffe den fornødne opmærksomhed om NVH's erhvervsklub. Der er ingen i NVH der har nogen særlig viden om markedsføring. Threaths - trusler Økonomien finanskrisen er ikke overstået endnu og det betyder at virksomheden har færre ressourcer til aktiviteter der ikke er direkte indtægtsgivende. Begrænset interesse det er muligt, at der ikke er stor nok interesse for en erhvervsklub som den NVH ønsker at lave. Uanset om det er virksomhederne eller de unge naturfagligt uddannede der 95 Praktikprojekt, Christiansen, Trine Kornum, Se afsnit Se kapitel 6 og afsnit 5.2 og Se afsnit Se afsnit Se afsnit Se afnit

40 Motivationsfaktorer mange virksomheder er interesseret i at holde på de dygtigste unge naturfagligt uddannede og for at gøre det er de nødt til at tilbyde noget ekstra. Det kan f.eks. være at være virksomhedens repræsentant i NVH's erhvervsklub. Networking og erfaringsudveksling networking er et buzzword i dag, men der er ingen tvivl om at det er vigtigt at have et godt netværk. Erfaringsudveksling er også noget man sætter stor pris på i virksomhederne. ikke har interessen, vil erhvervsklubben ikke kunne eksistere uden medlemmer. Gatekeepers det er svært at få information igennem til de relevante mennesker. Uanset om det er fysiske eller mentale barrierer, så skal de overvindes. Forkert målgruppe der er flere forskellige målgrupper at ramme i forbindelse med markedsføringen og dermed er der en risiko for at ramme forkert. 14 Ny målplan for NVH's erhvervsklub Som nævnt i afsnit 7.1 så er der for nuværende ingen strategi for NVH's erhvervsklub og kun løst fastsatte mål. Hvis NVH's erhvervsklub skal blive en succes, så er det nødvendigt at have nogle fastsatte mål og en strategi hvormed disse mål skal nås. Som udgangspunkt for målene findes NVH's erhvervsklubs mission og vision og derefter udvikles målene for erhvervsklubben Mission og vision NVH har hverken som helhed eller for erhvervsklubben nogen nedskreven mission, men derimod flere visioner for selve NVH 108. Specielt den sidste kan være relevant i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi for NVH's erhvervsklub, da et af formålene 102 Se afsnit Se afsnit Se afsnit Se afsnit Se afsnit Se afsnit

41 med erhvervsklubben er at bruge repræsentanterne til at bringe virkeligheden ind i undervisningen: Vi vil engagere erhvervslivet i opgaven med at videreudvikle den naturfaglige undervisning og derigennem skærpe den anvendelsesorienterede vinkel i undervisningen Mission Når man læser en virksomheds mission skal man kunne se hvilke ønsker og behov der forsøges dækket hos kunden. Det skal være kort, præcist og nemt forståeligt. I dette tilfælde er erhvervsklubben kun en del af en virksomheds aktiviteter, men alligevel giver det god mening at formulere en mission og en vision for erhvervsklubben. Følgende foreslås som mission for NVH's erhvervsklub: At tilbyde et forum hvor unge naturfagligt uddannede kan mødes og tilegne sig ny viden og udveksle erfaringer, samtidig med at de hjælper med at øge interessen for tekniske og naturfaglige fag hos børn og unge. Det er fuldt forståeligt og opsummerer kort og godt hvad der er vigtigt at vide om NVH's erhvervsklub Vision Visionen for en virksomhed er et udtryk for det/de primære mål. Visionen skal helst være realistisk og noget alle kan forstå. De ansatte i virksomheden skal gerne bruge visionen som en slags ledestjerne. En vision ændrer sig naturligvis gennem tiden eftersom målet/målene nås eller ændrer sig. Følgende foreslås som vision for NVH's erhvervsklub: Produktions- og udviklingsvirksomhederne i den østlige del af Midtjylland kender NVH's erhvervsklub og har et positivt indtryk af de aktiviteter og ydelser NVH's erhvervsklub tilbyder. I første omgang skal visionen ikke være alt for højtragende - det skal også ses som 36

42 realistisk. En vision der siger at der skal være så-og-så mange medlemmer efter et vist tidsrum er ganske vist meget målbar, men dels er det svært at vurdere om det er realistisk og dels risikerer man at gå kold, når det viser sig at visionen ikke er realistisk. Derfor er det vigtigt at starte med en mindre ambitiøs vision og så øge visionerne senere Operationelle mål Ved at sætte nogle operationelle mål er det en god ide at bruge det såkaldte SMARTprincip. SMART er en huskeregel for at et mål skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og det skal have en Tidshorisont. I en større virksomhed vil målene typisk blive sat ind i et målhierarki 109, så man kan sikre sig at der er en sammenhæng og at de er indbyrdes forenelige. Det nytter jo ikke noget at man fra ledelsens side har et primært mål om at virksomheden skal øge produktionen med 5%, hvis produktionsafdelingens primære mål er at ændre arbejdsstrukturen fra rent samlebåndsarbejde til selvstyrende grupper, da det ofte i en periode vil medføre en effektivitetsnedgang. NVH har allerede nedskrevet en målsætning 110, som dog ikke kan sammenlignes med operationelle mål. NVH's målsætningen, som også kaldes overordnede mål, er på ingen måde specifikke eller målbare og de har ingen tidshorisont. Det er nærmere en mission end mål. De operationelle mål for erhvervsklubben skal være kompatible med den målsætning/mission og der udarbejdes ikke et decideret målhierarki. Det vurderes ikke at være nødvendigt, da der ikke er noget egentlig afdelingshierarki i NVH - NVH og NVH's erhvervsklub er to separate dele, som arbejder tæt sammen og som har samme leder. Gennem spørgeskemaundersøgelsen og interviewet med Anne Katrine Bauer er der valgt nogle operationelle mål for NVH's erhvervsklub. Nogle af målene er ikke helt specifikke og andre er muligvis ikke realistiske. Det skyldes de manglende baggrundsoplysninger og generelt manglende viden om hvad der er realistisk. Men når 109 Organisation, Kjær, Henrik et al, figur

43 erhvervsklubben er kommet godt igang vil det være nemmere at sætte nogle specifikke og realistiske mål, da man så har en større viden Mål 1 Der skal ved udgangen af 2011 være mindst 50 betalende medlemmer. Dette er nok det sværeste mål at sætte realistisk. Det potentielle medlemstal er enormt: DI har godt medlemmer alene i DI Østjylland 111 og en stor del af dem er i virksomhedsmålgruppen for NVH's erhvervsklub. Det er vurderet at 50 betalende medlemmer vil kunne give det medlemsgrundlag der som minimum skal til for at erhvervsklubben er mulig. Hvis der er færre medlemmer, vil der ikke være nok der kommer til arrangementerne og dermed vil erhvervsklubben ikke kunne eksistere Mål 2 Der skal i løbet af 2011 afholdes fire arrangementer. 63,2% af respondenterne angiver, at de vil være interesseret i at deltage i to, tre eller fire arrangementer om året 112 og der vil være arrangementer den enkelte repræsentant ikke er interesseret i at deltage i. Det vurderes at de personalemæssige ressourcer i NVH vil kunne klare fire arrangementer om året. Det vurderes at det vil være realistisk at afholde fire arrangementer om året og som et udgangspunkt for en relanceret erhvervsklub, der endnu ikke har haft nogle arrangementer, er det tillige et attraktivt mål Mål 3 Der skal være mindst 16 deltagere til hvert af de fire arrangement i For at det skal give mening at afholde et arrangement, skal der være deltagere og der skal også en vis mængde til. Specielt når et af formålene er networking %C3%98stjylland.pdf 112 Se bilag 11 38

44 Det vurderes at 16 deltagere er den kritiske masse for hvornår et arrangement kan fungere Mål 4 Der skal inden udgangen af 2011 skaffes kontakt til mindst fem unge naturfagligt uddannede, der kan fungere som rollemodel, heraf mindst en kvinde. Et af formålene med erhvervsklubben er at skaffe kontakt til unge naturfagligt uddannede, der kan bruges som rollemodeller overfor børn og unge. Og her er det også vigtigt at børnene og de unge kan se at kvinder også har en plads indenfor de tekniske og naturfaglige fag. Anne Katrine Bauer mener at det er realistisk at virksomheden vil lade den unge naturfagligt uddannede være rollemodel i flekstiden 113 og 63,2% af respondenterne angiver at de vil være interesserede eller meget interesserede i at blive brugt som rollemodeller i arbejdstiden (9-16) med løn Implementering 15.1 Organisatorisk At relancere NVH's erhvervsklub er en forandring i NVH. Det vil påvirke alle medarbejderne og i perioder være meget synligt i huset. Denne forandring skal naturligvis helst gå så nemt og gnidningsfrit som overhovedet muligt. Hvis man tager udgangspunkt i de tre faser i Kotters otte-trins forandringsmodel 115 gøres det nemmest ved først at skabe en forståelse for hvorfor erhvervsklubben skal relanceres og hvad det helt nøjagtigt er der skal ske. Dernæst skal de første skridt mod relanceringen tages og slutteligt skal erhvervsklubben forankres i NVH. Først og fremmest skal der være enighed i organisationen om at erhvervsklubben er en vigtig del af virksomhedens produktportefølje og ikke blot et biprodukt, man kan 113 Se bilag Se bilag Organisation, Kjær, Henrik et al, figur

45 arbejde med når man lige har fem minutter. Alle, både bestyrelse, leder og ansatte, skal være indstillede på at "det her er noget vi vil!" Det betyder at der både i budgettet og i personalenormeringen skal afsættes ressourcer til erhvervsklubben. Internt i NVH skal der ikke ændres på organisationsstrukturen, men ansvarsområderne i forbindelse med erhvervsklubben skal klarlægges, så der er ansvarlige for alle aktiviteter og alle ved hvem der gør hvad. Her er det en stor fordel, at medarbejderne i NVH i høj grad er selvledende, så alle er vant til at have deres egne arbejdsopgaver og at prioritere deres egen tid. Alle vil få nogle ekstra opgaver - nogle vil kun få ganske lidt, mens andre ofte vil arbejde med erhvervsklubben. Derfor skal alle også klædes på til at kunne løse de opgaver der er relevante for dem. Der kan f.eks. blive tale om et internt kursus i Facebook eller LinkedIn, hvis der er nogen der ikke er kendte med det. Men umiddelbart vurderes der ikke at være brug for specielle tiltag i den retning i forhold til relanceringen. Slutteligt er det meningen at erhvervsklubben skal være en integreret del af NVH og at de arbejdsopgaver der har ophav i erhvervsklubben er en del af det daglige arbejde på lige fod med alle andre opgaver. Det sikres f.eks. ved løbende at have erhvervsklubben på dagsordenen til personalemøder og ved at have en plan for hvad der skal gøres hvornår Strategi For at NVH's erhvervsklub skal blive en succes, så skal den tilbyde det de potentielle kunder ønsker. Det vil sige at der skal være mulighed for erfaringsudveksling og networking, at arrangementerne skal være primært faglige, men med et socialt aspekt og at det skal være en markedsføringsmæssig fordel for virksomhederne at være medlem 116. For at kunne gøre NVH's erhvervsklub så attraktivt som muligt allerede fra starten, skal de fire arrangementer i 2011 planlægges allerede i efteråret På den måde kan de potentielle medlemsvirksomheder se hvad det er vi har at byde på og kan ud fra programmet afgøre om de ønsker at tegne medlemsskab. Naturligvis betyder det at 116 Se afsnit

46 arrangementerne skal være så spændende og relevante som overhovedet muligt. Det betyder også at der allerede nu bliver nødt til at blive lavet endelige aftaler med oplægsholdere osv. De unge naturvidenskabeligt uddannede har i markedsanalysen angivet, at hvis de får løn under arrangementerne, så er de lige interesserede uanset hvornår på dagen arrangementerne ligger. Men hvis de ikke får løn, så stiger interessen jo senere på dagen det bliver 117. Og da arrangementer efter almindelig arbejdstid influerer mindst på repræsentanternes arbejdsdag og nemmest passes ind i NVH's skema, er arrangementerne lagt som hhv. fyraftensmøder og aftensmøder. Desuden skal den markedsføringsmæssige del af erhvervsklubben også være på plads inden udgangen af 2010, så der er fuld værdi allerede fra starten Plan Følgende foreslås som indhold i NVH's erhvervsklub: Eksponering i og i forbindelse med NVH Det markedsføringsmæssige aspekt ved erhvervsklubben er vigtigt, da det er det der gør at virksomhederne kan trække udgifterne fra i regnskabet. Alle medlemsvirksomheder bliver vist med logo og kort beskrivelse på erhvervsklubbens undersite af hjemmesiden Alle medlemsvirksomhederne bliver nævnt i årsrapporten for NVH Alle medlemsvirksomheders logoer eller navne bliver vist på en tavle i NVH. Det kræver naturligvis at alle medlemsvirksomheder ved indmeldelsen sørger for at levere en fil med deres logo foruden en kort beskrivelse af deres virksomhed. Økonomi Den økonomiske belastning af hhv. eksponeringen på hjemmesiden og i årsrapporten er 117 Se bilag 8 41

47 medregnet i markedsføringsbudgetterne for 2010 og Sponsortavle Antal Pris Samlet pris Overskrift ,00 Virksomhedsskilte ,00 Bestilling og opsætning ,00 Samlet budget ,00 Budgettet for sponsortavlen 119 er beregnet ud fra tre spalter med virksomhedsskilte på 40*7 cm og et overskriftsskilt på 124*10 cm. Skiltene er i 5mm PVC med farvetryk. Skiltene skal bestilles løbende i takt med at virksomhederne melder sig ind, ellers havde det været meget billigere Mulighed for at leje lokaler i NVH med rabat Af og til ønsker en virksomhed at afholde et møde eller et arrangement i andre lokaler end virksomhedens egne. Det kan f.eks. være fordi man skal holde møde med nogen fra en anden landsdel og ønsker at mødes på midten, fordi man har brug for NVH's tekniske udstyr eller fordi man simpelthen ikke har lokaler med stor nok kapacitet. En medlemsfordel kan være at man får rabat på prisen for at leje lokaler i NVH. Økonomi En mulighed vil være at medlemsvirksomhederne får lov til at leje lokalerne til kostprisen, altså at økonomien går i nul Mulighed for at bruge NVH til team-building Mange virksomheder og afdelinger har af og til team-buildings-dage. Vi kan vælge at tilbyde medlemsvirksomhederne en spændende og inspirerende dag i NVH. Det kan f.eks. inkludere gruppearbejde med LEGO Mindstorms eller forsøg af den mere underholdende slags. Sådan et produkt kan tilbydes til alle interesserede virksomheder og så give medlemmer rabat eller det kan laves som et eksklusivet tilbud til medlemmer. 118 Se afsnit Priserne er fundet på 42

48 Økonomi Sådan en team-buildings-dag udbydes f.eks. til medlemmerne til kostprisen. Altså går økonomien i nul Mulighed for at invitere kollegaer fra andre virksomheder En måde at gøre flere potentielle medlemsvirksomheder opmærksom på NVH's tilbud, er at lade en eksisterende repræsentant invitere en kollega fra en anden virksomhed med til et arrangement en gang om året. Det vil forhåbentlig gøre gæsten så interesseret, at han/hun går tilbage i sin egen virksomhed og foreslår at virksomheden tegner et medlemsskab. Økonomi Hvis man ser på hvilke omkostninger ved et arrangement 120 der afhænger af deltagerantallet er det faktisk kun forplejningsprisen. Det vil sige at prisen for at repræsentanterne kan invitere en gæst med om året er negligibel i forhold til de samlede omkostninger ved at afholde arrangementerne og er indeholdt i budgetterne for arrangementerne Mulighed for at blive brugt i undervisningsforløb Medlemsvirksomhederne skal opfordres til at foreslå hvordan deres virksomhed og deres produkter kan bruges i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb eller direkte i aktiviteterne i NVH. Det er til stor fordel for virksomhederne, fordi de bliver eksponeret overfor en gruppe af fremtidens medarbejdere og fordi det kan give et godt ry hvis børnene og de unge får et godt indtryk af virksomheden gennem undervisningen. Det er til stor fordel for NVH, fordi det hjælper med at lave vedkommende og relevante undervisningsforløb. Ulempen er at der skal passes på at NVH ikke mister integriteten: Det skal ikke være sådan at skolerne tænker at denne virksomhed kun bliver brugt fordi de betaler for det. 120 Se afsnit

49 Økonomi Som udgangspunkt er der ingen direkte omkosninger forbundet med dette tilbud. Der vil være nogle omkostninger, men det er omkostninger der skal gå fra NVH's udviklingsbudget og ikke erhvervsklubbens budget Online netværksmuligheder For at tilbyde repræsentanterne muligheden for at netværke mellem arrangementerne foreslås at der bliver oprettet grupper på hhv. Facebook og LinkedIn - grupperne skal være lukkede, så der kun er adgang for repræsentanter. Ulempen ved Facebook er at mange virksomheder har en restriktiv Facebook-politik, fordelen er at de fleste repræsentanter formentlig allerede er på Facebook. LinkedIn har et bedre ry som et professionelt site, men der er formentlig færre repræsentanter der har LinkedIn-profiler. Begge disse profiler skal naturligvis bruges til at gøre repræsentanterne opmærksomme på arrangementer og nyheder fra NVH's erhvervsklub. Økonomi Omkostningerne forbundet med dette tilbud er indregnet i markedsføringsbudgetterne for 2010 og Arrangementer Følgende er et forslag til en arrangementsplan for 2011: 1. arrangement - februar 2011 Første arrangement er et blandet fagligt og socialt arrangement, hvor folk får lejlighed til at finde ud af hvem de andre repræsentanter er. Arrangementet foregår fra klokken , hvor der først er et oplæg fra Grundfos om det testanlæg til rensning af regnvand der er indbygget i Naturvidenskabernes Hus. Derefter er der mulighed for at se anlægget, stille spørgsmål og netværke, mens der 121 Se afsnit

50 bliver serveret en let anretning i form af øl, sodavand, kaffe, te, sandwiches og kage. 1. arrangement - Vandrensning Antal Pris Samlet pris Oplægsholder 1 300,00 300,00 Timer, forberedelse, MLA 2 800, ,00 Timer, forberedelse, sekretær 2 300,00 600,00 Timer, tilstedeværelse, MLA 3 800, ,00 Timer, tilstedeværelse, sekretær 3 300,00 900,00 Klargøring af lokale 1 300,00 300,00 Rengøring 2 160,00 320,00 Luksussandwich 17 36,00 612,00 Sodavand/vand 24 3,00 72,00 Kaffe 17 3,15 53,55 Kage 17 4,00 68,00 Samlet budget 7.225,55 Som det ses er der budgetteret med at oplægsholderen fra Grundfos holder oplægget gratis og får et par flasker vin eller øl for det. Det er en antagelse, som er baseret på at virksomhederne gerne vil fortælle om deres egne produkter og at NVH har et rigtig godt forhold til Grundfos. Alle timelønninger for ansatte i NVH er antagede. 2. arrangement - maj 2011 Et rent fagligt arrangement fra klokken med et foredrag og efterfølgende spørgsmål. Foredraget handler om brugen af nanoteknologi i praksis og holdes af professor Flemming Besenbacher fra inano i Århus. I pausen mellem foredrag og spørgsmål serveres kaffe, te og kage. 2. arrangement - Nanoteknologi Antal Pris Samlet pris Oplægsholder , ,00 Timer, forberedelse, MLA 1 800,00 800,00 Timer, forberedelse, sekretær 1 300,00 300,00 Timer, tilstedeværelse, MLA 3 800, ,00 Timer, tilstedeværelse, sekretær 3 300,00 900,00 Klargøring af lokale 1 300,00 300,00 Rengøring 2 160,00 320,00 Kaffe 17 3,15 53,55 Vand 17 3,00 51,00 Kage 17 4,00 68,00 Samlet budget ,55 Her er der budgetteret med kroner til Flemming Besenbacher, men det er et rent 45

51 gæt. Hvis man i stedet bruger en mindre kendt ph.d.-studerende 122 fra inano, vil det formentlig være gratis, men ikke have den samme kendis-effekt. Det forberedende tidsforbrug er blevet mindre, da både MLA og sekretæren har prøvet det før i forbindelse med første arrangement. 3. arrangement - september 2011 Et rent fagligt arrangement fra klokken med et foredrag og efterfølgende spørgsmål. I anledningen af 10-året for terrorangrebet mod Twin Towers handler foredraget om sikkerhed i højhuse - bl.a. om udvikling af brandsikre elevatorer. Foredragsholder er Anders Bach Vestergaard fra DTU. I pausen mellem foredrag og spørgsmål serveres kaffe, te og kage. 3. arrangement - Højhussikkerhed Antal Pris Samlet pris Oplægsholder 1 300,00 300,00 Timer, forberedelse, MLA 1 800,00 800,00 Timer, forberedelse, sekretær 1,5 300,00 450,00 Timer, tilstedeværelse, MLA 3 800, ,00 Timer, tilstedeværelse, sekretær 3 300,00 900,00 Transport, DSB 1 704,00 704,00 Overnatning 1 750,00 750,00 Klargøring af lokale 1 300,00 300,00 Rengøring 2 160,00 320,00 Kaffe 17 3,15 53,55 Vand 17 3,00 51,00 Kage 17 4,00 68,00 Samlet budget 7.096,55 Her er der tale om en ph.d.-studerende fra DTU i Lyngby, der skal have transporten og en overnatning betalt. Desuden et par flasker rødvin eller øl. Der skal arrangeres transport og overnatning for oplægsholderen, derfor er sekretærens tidsforbrug øget. 4. arrangement - starten af november 2011 Årets sidste arrangement er et blandet fagligt og socialt arrangement fra Oplægget handler om satellitstyring med udgangspunkt i det europæiske Galilei-projekt 122 Se afsnit

52 og holdes af en ansat fra Terma. Mens der bliver serveret en let anretning i form af øl, sodavand, kaffe, te, sandwiches og kage er der mulighed for at stille spørgsmål og for at se på satelitter og andre himmellegemer gennem NVH's teleskop. 4. arrangement - Satellitter Antal Pris Samlet pris Oplægsholder 1 300,00 300,00 Timer, forberedelse, MLA 1 800,00 800,00 Timer, forberedelse, sekretær 1 300,00 300,00 Timer, tilstedeværelse, MLA 3,5 800, ,00 Timer, tilstedeværelse, sekretær 3,5 300, ,00 Timer, tilstedeværelse, teknik 3,5 500, ,00 Transport, egen bil 120 3,56 427,20 Klargøring af lokale 1 300,00 300,00 Rengøring 2 160,00 320,00 Luksussandwich 17 36,00 612,00 Sodavand/vand 34 3,00 102,00 Kaffe 17 3,15 53,55 Kage 17 4,00 68,00 Samlet budget 8.882,75 Samme antagelse som ved første arrangement. Der er budgetteret med kørsel efter statens takser 123 til oplægsholder. Der er desuden sat ekstra bemanding af til at indstille og demonstrere teleskopet. Det vurderes at dette arrangement kan trække lidt ud på grund af muligheden for at prøve teleskopet, så derfor er der afsat en halv time ekstra i tilstedeværelsestimer. Navneskilte For at man kan se hvem hinanden er til arrangementerne uddeles der navneskilte 124 til hvert arrangement med oplysning om funktion og arbejdssted. Navneskilte Antal Pris Samlet pris Skilteholdere med klips og nål 100 9,25 925,00 Papir, A4, perforeret 100 0,75 75,00 Samlet budget 1.000,00 Tiden der skal bruges til at udskrive navneskiltene er inkluderet i sekretærens forberedelsestid i budgettet til arrangementerne Priserne er fundet på 47

53 15.4 Budget for implementering Det giver et samlet overslagsbudget på: Sponsortavle Navneskilte arrangement - Vandrensning arrangement - Nanoteknologi arrangement - Højhussikkerhed arrangement - Satellitter Samlet budget Hvorvidt overslagsbudgettet holder kommer primært an på tre faktorer: Priserne for oplægsholderne, mandskabstimer og -lønninger og antallet af deltagere. Det skal også bemærkes at udgifterne til sponsortavlen og navneskiltene dækker flere år end blot til udgangen af Markedsføring 16.1 Strategi Næste skridt er at få udviklet en markedsføringsplan. Når det kommer til markedsføringen er der to forskellige målgrupper: Virksomhederne, som betaler medlemsskabet og de unge naturfagligt uddannede, der er virksomhedernes repræsentanter i NVH's erhvervsklub. Markedsføringen rettet mod virksomhederne skal gerne opfordre til enten at søge flere oplysninger eller et direkte køb af medlemsskab. Markedsføringen rettet mod de unge naturfagligt uddannede skal opfordre til at snakke med beslutningstagerne i virksomheden om hvorvidt et medlemsskab i NVH's erhvervsklub kunne være interessant Plan I udviklingen af markedsføringsplanen er der taget udgangspunkt i de 4 P'er: Product, Price, Place and Promotion International markedsføring; Andersen, Finn Rolighed et al, figur

54 Product Produktet er altid det samme, men indholdet er rettet mod forskellige målgrupper og derfor skal det markedsføres forskelligt alt efter hvilke målgruppe markedsføringen er rettet mod. Markedsføring rettet mod virksomhederne Produktet, når markedsføringen er rettet mod virksomheden, er større intern viden, større internt netværk, yderligere markedsføring og større medarbejdertilfredshed. Markedsføring rettet mod de unge naturfagligt uddannede Produktet der skal markedsføres til denne målgruppe er større netværk og større viden. At være virksomhedens repræsentant vil også give en fordel, når/hvis man senere ønsker at søge nyt arbejde - både direkte i form af et større netværk, men også indirekte, fordi det ser godt ud på et CV Price Prisen for medlemsskab er ikke fastsat, men vil blive behandlet i kapitel Place Markedsføringen rettet mod virksomhedsmålgruppen vil primært være direkte markedsføring og sekundært markesdsføring gennem netværk. Markedsføringen mod de unge naturfagligt uddannede vil foregå online og gennem netværk Promotion Da det er forskelligt indhold der skal promoveres overfor to forskellige målgrupper vil markedsføringen også blive forskellig. Markedsføring rettet mod virksomhederne Det er svært at ramme en så smal målgruppe som virksomhedernes beslutningstagere er. Traditionelle medier som aviser, magasiner osv. er ikke relevante i denne sammenhæng, da de rammer en meget bredere målgruppe. Fagblade rammer typisk hele landet og da 49

55 målgruppen geografisk er placeret i den østlige del af Midtjylland er det heller ikke en optimal løsning. Det vurderes at en kombination af netværk og direkte markedsføring rettet mod nøglepersoner i virksomheden vil være fornuftigt sammen med flyers som det allerede bliver brugt. Hjemmesiden skal ligeledes understøtte markedsføringen. Netværk Når det drejer sig om markedsføringen rettet mod virksomhederne, er det primært MLA der skal bruge sit netværk. Det er hende der har kontakten til ledere i flere af de relevante virksomheder. Så når hun snakker med dem eller på anden måde har kontakt til dem, det kunne f.eks. være gennem andre erhvervsklubber eller LinkedIn, så kan hun nævne at erhvervsklubben er blevet relanceret. På den måde vil de forhåbentligt blive interesserede og få lyst til at få flere oplysninger. Direkte markedsføring Direkte markedsføring er et tveægget sværd. Det kan være yderst effektivt fordi det er personligt, men man risikerer også nemt at irritere folk og give et dårligt indtryk. Så det skal bruges varsomt. Det forslås at der udvikles en lille folder med generelle oplysninger som sendes til en navngiven person i virksomheden. MLA har gennem sin karriere fået en meget stor kontaktflade i de relevante virksomheder, så det ikke vil være noget problem at skaffe de relevante navne. Denne folder skal ledsages af et personligt 126 brev fra MLA, der fortæller lidt mere konkret hvad det er NVH's erhvervsklub kan gøre for virksomheden. Markedsføring rettet mod de unge naturfagligt uddannede Også til de unge naturvidenskabeligt uddannede er det primære netværk. Netværk De ansatte i NVH har et stort netværk og det skal udnyttes. Der skal snakkes om at 126 Naturligvis skrevet ud fra en skabelon, der bliver tilpasset den enkelte virksomhed og dens behov. 50

56 NVH har en erhvervsklub med spændende og vedkommende arrangementer. Det skal f.eks. ske til faglige arrangementer, til arrangementer i IDA og når der snakkes med gamle studiekammerater. Også statusopdateringer på Facebook og LinkedIn kan bruges. Desuden laves der en Facebook-gruppe og en LinkedIn-gruppe. Det største problem med den slags grupper er at de ikke bliver opdateret, men det løses med en helt fast plan for hvornår der skal opdateres. Det er en glimrende måde at få og holde kontakten med både repræsentanter og potentielt interesserede. Hver repræsentant har mulighed for at invitere en kollega fra en anden virksomhed med til et arrangement en gang om året. Dette er for at øge kendskabsgraden til NVH's erhvervsklub og dermed øge sandsynligheden for at gæsten selv ønsker at blive repræsentant. Markedsføring mod begge målgrupper Nogle former for markedsføring rammer begge målgrupper samtidig, så de skal gerne fremhæve de produktfordele der er til fordel for begge målgrupper. Aviser, dagblade og magasiner Det gælder f.eks. artikler i aviser, dagblade og magasiner. Den slags markedsføring opnås bedst ved at sende pressemeddelelser ud, meget gerne sammen med relevant materiale som programmer og billeder. Specielt lokalaviserne bringer hvad som helst de modtager som pressemeddelelser, men også de større spillere på markedet tager gerne mod en god historie. Den store fordel er at det er gratis - ulemperne er at man ikke selv har 100% kontrol over indholdet. Hjemmesiden Erhvervsklubbens del af hjemmesiden laves om fra at være en underside til at være et undersite 127. Det giver mulighed for at præsentere langt flere oplysninger på internettet, så alle relevante oplysninger kan findes online i modsætning til nu, hvor man skal 127 En underside er blot en enkelt side, et undersite er en hel struktur der hierarkisk er en del af den eksisterende hjemmeside. 51

57 kontakte NVH for at få de relevante oplysninger. Det kræver naturligvis også at sitet er opdateret med de nyeste oplysninger om arrangementer, nye medlemmer etc. Derfor laves der en plan over hvornår sitet som minimum skal opdateres og en person tildeles det som ansvarsområde. Flyers Der udvikles og produceres flyers om erhvervsklubben, der skal ligge tilgængeligt i NVH, så gæster ser dem. Opfølgende markedsføring Markedsføring skal ikke blot bruges når man gerne vil i kontakt med potentielle kunder, NVH's erhvervsklub skal også markedsføres overfor de eksisterende medlemmer. Derfor udsendes der nyhedsbreve ca. en måned før hvert arrangement og så et julekort/julebrev. Nyhedsbrevet skal udsendes til både virksomheder og repræsentanter og hver enkelt skal selv kunne vælge om de foretrækker det elektronisk eller fysisk. Nyhedsbrevet indeholder en kort beskrivelse af det sidste afholdte arrangement og en invitation til det næste arrangement der gør at repræsentanten er interesseret i at møde op. Der er ligeledes oplysninger om hvordan man tilmelder sig arrangementet. Efter hvert arrangement udsendes en pressemeddelelse om arrangementet og om NVH's erhvervsklub Tidsplan For at anskueliggøre markedsføringsplanen er der udarbejdet et Ganttkort 128, der viser hvornår hvad skal gøres. Øverst ses de markedsføringsaktiviteter, der ikke afhænger af arrangementer og nederst de arrangementsafhængige markedsføringsaktiviteter. 128 Project Management -a complete guide; Tonnquist, Bo et al, side

58 Ganttkort Udviklet endelig markedsføringsplan Oprette LinkedIn og Facebook-grupper Opdatere hjemmesiden Holde opdateret Udnytte netværk Udvikle flyer, brev og folder Distribuere flyer gennem NVH Skaffe adresser og kontakter Udsende foldere og breve Afholde arrangementer Udsende nyhedsbreve Udsende pressemeddelelse Illustration 6: Ganttkort. Kilde: Egen tilvirkning. Målet er at resten af 2010 skal bruges til at få markedsføringen på plads og påbegyndt, således at 2011 bruges til opdateringer af markedsføringen og egentlige aktiviteter. Udgangspunktet er at første arrangement skal afholdes i starten februar Dette tidspunkt er valgt for at det ikke skal være for tæt på jul og nytår. På dette tidspunkt skal der gerne være et vist antal medlemsvirksomheder, så derfor bruges efteråret 2010 på at få markedsføringen på plads og få de første medlemsskaber tegnet. I oktober 2010 skal den endelige markedsføringsplan færdigudvikles og der skal kontinuerligt skaffes adresser og kontakter i de potentielle medlemsvirksomheder. I november 2010 foregår størstedelen af det grafiske udviklingsarbejde med flyer og folder og brevet til den personlige kontakt forfattes. Hjemmesiden opdateres, så den er up-to-date med både visuel identitet og de relevante oplysninger. I starten af december 2010 begynder distribueringen af flyeren i NVH og breve og foldere udsendes til potentielle medlemsvirksomheder. Og forhåbentlig begynder der at komme indmeldinger på dette tidspunkt. I midten af december udsendes også første pressemeddelelse om NVH's erhvervsklub. Den skulle gerne resultere i nogle artikler om erhvervsklubben og dermed forstærke den effekt brevet og folderen giver, da det minder modtageren om at han/hun har set/hørt om erhvervsklubben før - altså en synergieffekt. Grunden til at brevet og folderen kommer først er at det giver modtageren en følelse af at være eksklusivt udvalgt til at blive tilbudt medlemsskab inden erhvervsklubben bliver "offentliggjort". 53

59 I februar, maj, september og november 2011 er der planlagt arrangementer. Det er nogenlunde spredt over året, men sommerferiemånederne juni, juli og august er holdt fri og sidste arrangement er i starten af november, så det ikke kolliderer med alle julearrangementerne. I forbindelse med hvert arrangement udsendes der en pressemeddelelse og et nyhedsbrev som beskrevet i afsnit Ligeledes udsendes der nyheder på hhv. Facebook-gruppen og LinkedIn-gruppen som minimum hver gang der udsendes en pressemeddelelse eller et nyhedsbrev. Hjemmesiden og de to netværksgrupper skal løbende holdes opdateret Økonomi Det følgende er et estimat over markedsføringsbudgetterne i 2010 og Markedsføring 2010 Antal Pris Samlet pris Netværk, MLA 2 800, ,00 Direkte markedsføring, MLA 5 800, ,00 Direkte markedsføring, sekretær , ,00 Breve A4, udskrivning 50 0,25 12,50 Kuverter, C5, uden rude 50 2,00 100,00 Frimærker, B-post, 2010-priser 50 5,00 250,00 Udvikle folder, ekstern , ,00 Foldere, bredfalset A4, ,75 437,50 Netværk, ansatte 5 550, ,00 Oprette grupper, Facebook+LinkedIn 2 500, ,00 Pressemeddelelse, MLA 1 800,00 800,00 Pressemeddelelse, sekretær 3 300,00 900,00 Hjemmeside, undersite, ekstern , ,00 Udvikle flyers, ekstern , ,00 Flyers, A5, ,75 875,00 Nyhedsbrev, MLA 0,5 800,00 400,00 Nyhedsbrev, sekretær 1 300,00 300,00 Samlet budget ,00 54

60 Markedsføring 2011 Antal Pris Samlet pris Netværk, MLA 5 800, ,00 Direkte markedsføring, MLA 2 800, ,00 Direkte markedsføring, sekretær , ,00 Breve A4, udskrivning 50 0,25 12,50 Kuverter, C5, uden rude 50 2,00 100,00 Frimærker, B-post, 2010-priser 50 5,00 250,00 Foldere, bredfalset A4, ,75 437,50 Netværk, ansatte , ,00 Holde grupper opdaterede 4 300, ,00 Pressemeddelelse, MLA 4 800, ,00 Pressemeddelelse, sekretær 4 300, ,00 Holde hjemmeside opdateret 4 500, ,00 Nyhedsbrev, MLA 3 800, ,00 Nyhedsbrev, sekretær 3 300,00 900,00 Samlet budget ,00 Priser på papirvarer er indhentet fra Lavpristrykkeriet 129. I 2010 er der primært tale om udvikling og i 2011 vedligeholdelse af de forskellige markedsføringsmetoder Som det ses er størstedelen af udgifterne lønninger og i 2010 står de eksterne lønninger for langt mere end halvdelen af budgettet. Disse eksterne udgifter er engangsudgifter. I 2011 er ca. 25% af budgettet løn til de ansatte, mens de bruger deres netværk. Da lønninger og tidsforbrug er svært at estimere betyder det at budgetterne er meget løse. 17 Samlet økonomi Hvis man ser på det samlede budget vil der i 2010 og 2011 være udgifter for godt kroner. Det er dog vigtigt at huske at det er et noget usikkert estimat. Implementering Markedsføring Markedsføring Samlet budget Men sammenholder man det med mål 1 om at der skal 50 betalende medlemmer ved udgangen af 2011, vil det svare til at der er udgifter for kroner pr. medlem

61 12000 Omkostninger pr. medlemsvirksomhed Omkostninger pr. medlemsvirksomhed Antal medlemsvirksomheder Illustration 7: Omkostninger pr. medlemsvirksomhed. Kilde: Egen tilvirkning baseret på det totale budget. Ser man på omkostninger pr. medlemsvirksomhed i forhold til antallet af medlemsvirksomheder for at erhvervsklubben lige nøjagtigt kan løbe rundt med dette budget, så er sammenhængen omvendt propertional som det ses i illustration 7. Lige i øjeblikket er prisen for medlemsskab kroner. Det svarer til at der skal være ca. 43 medlemsvirksomheder for at erhvervsklubben hviler i sig selv. Det vil sige at hvis prisen for et medlemsskab overstiger kroner og målsætningerne og budgettet holder, så vil erhvervsklubben give overskud. 18 Konklusion Naturvidenskabernes Hus er en meget ny organisation og har stadig behov for at finde sit ståsted. Det primære har været arbejdet med at øge interessen for tekniske og naturfaglige fag hos børn og unge gennem relevante undervisningsforløb. Siden opstarten i oktober 2009 har NVH haft en erhvervsklub, hvor formålet dels har været at få kontakter i erhvervslivet og dels at generere en indtægt til det primære arbejde. Der har ikke været nogen egentlig strategi eller plan for erhvervsklubben og der har ikke været nogen medlemmer. 56

62 Når det kommer til erhvervsklubber er konkurrencesituationen lidt uklar, da der er monopolistisk konkurrence med mange udbydere, men produkterne de udbyder er i høj grad differentierede. Der er dog nogle træk der går igen i de analyserede erhvervsklubber. Alle tilbyder en form for markedsføring, alle tilbyder deltagelse i arrangementer og alle henvender sig primært på ledelsesniveau. Priserne er vidt forskellige og afhænger ikke umiddelbart af hvilke tilbud erhvervsklubberne har til medlemmerne. Markedsanalysen blandt de potentielle repræsentanter og mailinterview med en virksomhed viser, at det repræsentanterne og virksomhederne ønsker af en erhvervsklub er et fagligt udbytte, mulighed for networking og en markedsføringsmæssig gevinst. Det skal dog siges at det empiriske grundlag for denne påstand er svag. Beslutningstageren i virksomhederne vil ofte være en direktør eller en afdelingsleder, men der vil være andre der influerer på beslutningstageren. Vigtigst vil de potentielle repræsentanter have mulighed for at foreslå og argumentere for at virksomheden bliver medlem. En af de forudsætninger NVH's erhvervsklub har manglet er et målgrundlag. Derfor er der ud fra analyserne valgt fire mål, som skal være opfyldt inden udgangen af Disse er: Mindst 50 betalende medlemsvirksomheder, fire afholdte arrangementer, mindst 16 deltagere ved hvert arrangement og kontakt til mindst fem repræsentanter, heraf mindst en kvinde, der kan bruges som rollemodeller i NVH's primære arbejde. For at nå disse mål er udarbejdet en implementeringsstrategi. En af de vigtigste elementer i denne strategi er at alle i NVH skal være enige om at relanceringen skal være en succes. Man skal ikke længere tænke på erhvervsklubben som et biprodukt, men som en del af NVH. Desuden er det vigtigt at alle forberedelser er færdige og den markedsføringsmæssige del er klar allerede ved udgangen af 2010, så erhvervsklubben ved starten af 2011 kan give fuld værdi til medlemsvirksomhederne. Det erhvervsklubben anbefales at tilbyde sine medlemsvirksomheder og repræsentanter er eksponering i forbindelse med NVH, mulighed for at leje lokaler med rabat, mulighed for at holde team-building-dage enten eksklusivt eller med rabat, mulighed for at invitere en kollega fra en anden virksomhed med, mulighed for at blive brugt i 57

63 undervisningsforløb, online netværksmuligheder og interessante arrangementer. Med disse tilbud skabes værdi for både medlemsvirksomheden, repræsentanten og NVH. For at gøre potentielle medlemsvirksomheder og repræsentanter opmærksom på NVH's erhvervsklub er der udviklet en markedsføringsplan. Den primære markedsføringsmetode rettet mod både potentielle medlemsvirksomheder og repræsentanter er netværk og rettet mod potentielle medlemsvirksomheder benyttes også direkte markedsføring i form af et brev. Desuden eksponeres erhvervsklubben gennem et undersite af NVH's hjemmeside, gennem pressemeddelelser og gennem flyers liggende i NVH. Der vil være opfølgende markedsføring gennem pressemeddelelser og nyhedsbreve til medlemmer og repræsentanter. Antagende at de fire mål holder og at implementations- og markedsføringsplanen holder er det beregnet at der vil være break-even ved en medlemspris på kroner. Med den nuværende medlemspris på kroner svarer det til at der skal være 42 medlemsvirksomheder for at erhvervsklubben hviler i sig selv. 58

64 Bøger Litteraturliste Andersen, Finn Rolighed; Warming Jensen, Bjarne; Jepsen, Kurt; Schmalz; Kjær Sørensen, Jens International markedsføring - 3. udgave - Nykøbing F Christiansen, Trine Kornum Praktikprojekt - 1. udgave - Ulstrup Kjær, Henrik; Skriver, Hans Jørgen; Staunstrup; Erik Organisation - 4. udgave - Nykøbing F Steen Steensen, Sejr; Christiansen, Finn; van Laer, René; Lind, Anette; Mellemgaard, Kurt Erhvervsøkonomi - 3. udgave - Aabenraa Tonnquist, Bo; Hørlück, Jens (Editor) Project Management -a complete guide - 1. udgave - Århus Hjemmesider - alle links er efterset og fundet fungerende 29. august ARoS Art Club Dansk Arbejdsgiverforening Detail Reklame A/S Dansk Industri %20lokale%20filer/%C3%98stjylland.pdf %20for%20CSR-rapportering.pdf Universum Professional Survey _universum_danish_professional_survey_? Artikel om LO-kampagne LaserTryk.dk A/S LavPrisTrykkeriet Naturvidenskabernes Hus %C3%A6tning.aspx

65 VIBORGegnens Erhvervsråd C F?OpenDocument Aluminium Danmark Bjerringbro-Silkeborgs Erhvervsklub mainmenu=46&dir=&webmanage=erhvervsklub Pjece om sponsorbeskatning Danmarks Statistik Erhverv Århus Experimentarium Jyske Opera Metalemballageklubben vaerktoejer/080304_pjece-sponsor.pdf Randers Erhvervs- og Udviklingsrpd Skat VÆKSTHUS Midtjylland net:vaerket Ph.d.-bekendtgørelsen Artikel om Grundfos' aflysning af de olympiske lege id=537&parent=540&menu=302&v=arr id=114196

66 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Screendump af uopdateret hjemmeside med gamle priser Gennemgang af markedsanalyseprocessen Svar fra MLA Aldersfordeling Årsager til frasortering Uudfyldt spørgeskema Spørgsmål sendt til virksomheder Interesse for repræsentantsskab med og uden løn Besvarelse på spørgsmål fra Anne Katrine Bauer, Danfoss A/S Ønsker til fagligt vs. socialt indhold Ønsker til arrangementsantal Tal fra de undersøgte erhvervsklubber Interesse for at være rollemodel med og uden løn

67 Bilag 1 Screendump af uopdateret hjemmeside med gamle priser

68 Bilag 2 Gennemgang af markedsanalyseprocessen Formulering af analysens problem/mulighed Formålet med analysen har været at få input til erhvervsklubbens udformning fra målgruppen. Ved at vide hvad målgruppen ønsker, kan man på bedst mulig måde tilpasse tilbuddet. I dette tilfælde har hovedformålet været at finde ud af hvad målgruppen ønsker og sekundært at finde ud af om der overhovedet er et marked. Når det er sekundært, er det fordi beslutningen om erhvervsklubben allerede er taget, men at man alligevel ønsker at vide noget om interessen hos målgruppen. Valg af analysedesign Spørgeskemaet er en såkaldt deskriptiv, kvantitativ analyse, som beskriver hvad målgruppen ønsker og hvor oplysningerne bliver synliggjort som tal eller figurer. Denne type analyse bliver i dette tilfælde brugt efter eksplorative interviews med hhv. MLA og virksomhedsledere for at finde ud af hvad det er der skal spørges om. Jeg har enkelte spørgsmål som ikke er kvantitative, men som kan bruges til idegenereringi det videre arbejde med erhvervsklubben. Formulering af analysens problem/mulighed Valg af analysedesign Dataindsamlingsmetoder Udvælgelse af respondenter Indsamling af data og Udvikling af spørgeskema Dataindsamlingsmetode Jeg har valgt at indsamle data via et spørgeskema på internettet, da det er en hurtig og billig måde at indsamle data på. Man kan nå mange potentieller respondenter ved et minimalt arbejde. En fordel er at respondenterne kan svare når de har tid - den tilsvarende ulempe er at der ikke er noget "pres" på respondenterne for at svare. Mange professionelle analysefirmaer Dataanalyse Udarbejdelse af rapport/ Præsentation af resultater Opfølgning

69 udlover derfor præmier eller point man kan handle for, til dem der svarer på deres analyser. Udvælgelse af respondenter Den samlede population til analysen er naturfagligt uddannede mellem 20 og 40 år. Jeg har valgt ikke at udspecificere naturfagligt uddannede mere nøjagtigt, da jeg hellere vil sortere respondenter fra end at mangle. Analysen er en stikprøve, da det er komplet umuligt at lave en totaltælling. Respondenterne er bekvemmelighedsudvalgte. Jeg har kontaktet mine forskellige netværk 130 og bedt de relevante om at besvare spørgeskemaet og bedt dem om at sende linket videre til deres venner og kollegaer. Stikprøvestørrelsen er ganske simpelt det antal af respondenter der har svaret. Jeg har ikke valgt et minimum, men har håbet på at nå over 50 respondenter. Desværre har jeg blot fået 30, hvor af kun de har været i målgruppen, altså 40 år eller derunder. De 11 respondenter over 40 er blevet frasorteret 132, da jeg mener at alderen påvirker interessen for at deltage i arrangementer i en erhvervsklub. F.eks. er der primært unge under 40 der har små børn. Jeg ville have foretrukket at kunne frasortere respondenter der arbejder mere end 100 km fra Bjerringbro, men det ville have gjort analysen endnu mere tynd. Det har formentlig påvirket svarfrekvensen, at hovedopgaven er skrevet over sommerferien, så mange potentielle respondenter har været på ferie. Indsamling af data Spørgeskemaet er lavet i Google Docs og et link er sendt rundt til potentielle respondenter. Spørgeskemaet består af en blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De åbne er sværere at analysere på, men relevante, da det giver mulighed for at komme med ideer og forslag. Hvad angår respondenternes uddannelse har jeg valgt et åbent spørgsmål, fordi der simpelthen er for mange uddannelser til at lade alle være valgmuligheder. På denne måde tager det længere tid at sortere de irrelevante fra, men det sikrer reliabiliteten. Der er flest lukkede spørgsmål og svarmulighederne er enten 130 Primært Facebook, LinkedIn, ing.dk og geocaching-forum. 131 Se bilag Se bilag 5

70 nominelle, i intervaller eller på en ratioskala. I intervalspørgsmålene har jeg valgt at der er mulighed for et neutralt svar. Jeg vurderer at det vil give en højere svarprocent på disse spørgsmål. Analysesikkerheden er forsøgt gjort så høj som muligt inden for de rammer der er for en hovedopgave. Validiteten er forsøgt sikret ved at have testet spørgeskemaet på flere testpersoner inden det bliver sendt ud og ved at nå responenterne gennem flere forskellige kanaler, naturligvis havde det været bedre med tilfældig udvælgelse, men det er simpelthen for ressourcekrævende. Reliabiliteten er forsøgt sikret ved at teste spørgeskemaerne og ved at være omhyggelig i databehandlingen. En højere analysesikkerhed ville have krævet mere tid til test, mulighed for bedre udvælgelse af respondenter, større testpopulation og flere analyser der sikrer reliabiliteten. Dataanalyse Først og fremmest har jeg tjekket dataene for korrekt udfyldelse. En enkelt respondent har blot trykket send, så der ingen data var i besvarelsen. Den entry blev slettet. Derefter har jeg tastet alle relevante besvarelser 133 ind i PASW Statistics Data 18, mens jeg løbende har lavet analyser i både PASW og Google Docs for at sikre at dataene er blevet konverteret korrekt. Sluttetligt har jeg kørt diverse analyser på dataene for at få de relevante oplysninger. Udarbejdelse af rapport/præsentation af data Der er ikke blevet lavet en egentlig rapport eller præsentation af de specifikke data, de er blot benyttet i denne opgave. Opfølgning Opfølgningen på analysen er i dette tilfælde strategien og markedsføringsplanen for NVHs erhvervsklub. 133 Se afsnit 9.4

71 Bilag 3 Svar fra MLA Hvad er de primære/sekundære mål med erhvervsklubben? (Indtjening, virksomhedernes kendskab til os, vores "brug" af de unge ansatte som forbilleder, potentielle samarbejder om projekter etc.) Adgang til virksomheder, som vi kan involvere i projekter og matche med uddannelsesinstitutioner for at fremme samarbejder mellem skoler og virksomheder Skal bidrage positivt til økonomien i huset Adgang til forbilleder vi kan bruge overfor de unge og i vores arbejde Adgang til de gode historier fra virksomhederne om anvendt naturvidenskab Opbakning blandt erhvervsliv er vigtigt når vi skal søge fonde og for at bevare vores profil hvor vi netop satser på at blive den institution i DK der ved/gør mest indenfor skole-virksomhedssamarbejde Hvad er din holdning til at gøre det muligt for den unge selv at være medlem altså udenom virksomheden? Det kunne f.eks være studerende eller midlertidig arbejdsløse, der gerne ville få sig et netværk eller holde sig ajour. God idé, men skal skal helst være ansat eller studerende og skal kunne betale et medlemskab med mindre virksomhedernes betaling kan betale for nogle free riders Er der nogen økonomisk målsætning? Jeg antager at erhvervsklubben som minimum skal tjene sig selv ind, men er der ønske om en direkte indtægt? Der har tidligere været et ønske/mål om at erhvervsklubben skulle bidrage betragteligt til økonomien (omkring kr) årligt. Målsætningen nu er omkring årligt, så mere eller mindre, at den tjener sig selv ind men ikke meget mere end det Hvornår forestiller du dig at arrangementer skulle ligge? Fyraften (16-18), aften (19-22), hele dage (9-16) eller en blanding? Jeg havde oprindeligt tænkt, at de skulle ligge i løbet af dagen men er helt åben

72 Bilag 4 Aldersfordeling Aldersfordeling Frekvens Procent < , , , , ,05 Total

73 Bilag 5 Årsager til frasortering Afviste besvarelser 2 - For gammel 4 - For gammel 8 - For gammel 9 - For gammel 13 - For gammel 18 - For gammel 19 - For gammel 23 - Tom 24 - Uanvendelig da de fleste entries er tomme 27 - For gammel 30 - For gammel

74 Bilag 6 Uudfyldt spørgeskema Erhvervsklub Jeg håber du vil hjælpe mig med at få et stort statistisk grundlag for min undersøgelse af unge naturfagligt uddannedes interesse for medlemsskab af en erhvervsklub og hvad målgruppen ønsker at sådan en erhvervsgruppe skal indeholde. Der er to lag i erhvervsklubben: En virksomhedsdel, hvor virksomheden tegner medlemsskab, men hvor det er en eller flere unge naturfagligt uddannede der deltager i erhvervsklubben. Og en privatdel, hvor unge naturfagligt uddannede selv kan tegne medlemsskab. Indholdet vil være det samme. Erhvervsklubben vil have til huse i Bjerringbro i Midtjylland og de fleste arrangementer vil også blive afholdt der. Indtil de sidste tre spørgsmål, altså indtil spørgsmål 16, vil jeg gerne have, at du antager at erhvervsklubben ligger i nærheden af hvor du bor og at det ikke er den geografiske afstand der er udslagsgivende. Hvis du har lyst, må du meget gerne sende linket til spørgeskemaet videre til dine kollegaer og venner med naturfaglig baggrund - jeg vil sætte stor pris på det. Jo flere besvarelser, jo større statistisk signifikans! Tusind tak for hjælpen, Trine 1 - Køn: Kvinde Mand 2 - Alder: <

75 > Uddannelse: - hvis du har flere uddannelser, så vil jeg gerne at du skriver den du bruger mest i dit nuværende job 4 - Hvad arbejder du med? - sæt kryds i det der er mest dækkende Udvikling Produktion Under uddannelse Pt. uden arbejde Other: 5 - Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? - bare et cirka-tal 6 - Hvordan er din arbejdstid fordelt på en almindelig arbejdsdag? 100% fast arbejdstid Delvis flekstid, f.eks. at du skal være på arbejdet fra 10-15, men ellers selv kan tilrettelægge arbejdet 100% flekstid Under uddannelse Pt. uden arbejde Other: 7 - Hvis du fik mulighed for, gennem dit arbejde, at deltage i faglige netværksarrangementer med andre naturfagligt uddannede, hvor interesseret ville du så

76 være i det? - hvis du er uden arbejde, så forestil dig at du er i arbejde 1 - slet ikke interesseret helt sikkert interesseret Mellem 9 og 16 - med løn Mellem 9 og 16 - uden løn Mellem 16 og 19 - med løn Mellem 16 og 19 - uden løn Efter 19 - med løn Efter 19 - uden løn 8 - Hvis du fik mulighed for, udenom dit arbejde, at deltage i faglige netværksarrangementer med andre naturfagligt uddannede, hvor interesseret ville du så være i det? 1 - slet ikke interesseret helt sikkert interesseret Mellem 9 og 16 Mellem 16 og 19 Efter Vil du være villig til selv at betale for sådan et medlemsskab? Ja

77 Nej Ved ikke 10 - Hvordan vil du foretrække at betale for sådan et medlemsskab? Betale selv Betale over lønnen 11 - Hvilken udgift vil du selv påtage dig for et medlemsskab? - altså det enten regningen eller lønnedgangen efter skat lyder på < 500 kroner om året kroner om året kroner om året kroner om året > 2000 kroner om året 12 - Hvor ofte vil du være interesseret i at deltage i arrangementer? - naturligvis antagende at du finder arrangementerne interessante 1 gang om året 2 gange om året 3 gange om året 4 gange om året 6 gange om året 12 gange om året Mere end 12 gange om året 13 - Hvilke typer arrangementer vil du være interesseret i? - vælg gerne flere Rent fagligt, f.eks. foredrag eller virksomhedsbesøg

78 Blandet fagligt og socialt, f.eks. foredrag med tid til networking eller fyraftensmøder med en let anretning og tid til at snakke Rent socialt, f.eks. udflugter, middage eller cafebesøg Other: 14 - Har du nogle forslag til arrangementer, du synes kunne være interessante? 15 - Ville du være interesseret i at blive brugt som rollemodel i forhold til skole- og gymnasieelever? - f.eks. at deltage i arrangementer for skole- og gymnasieelever eller være en del af undervisningsmateriale 1 - slet ikke interesseret helt sikkert interesseret Mellem 9 og 16 - med løn Mellem 9 og 16 - uden løn Mellem 16 og 19 - med løn Mellem 16 og 19 - uden løn Efter 19 - med løn

79 1 - slet ikke interesseret helt sikkert interesseret Efter 19 - uden løn 16 - Hvor langt har du til Bjerringbro i Midtjylland? 17 - Vil du være villig til at køre til Bjerringbro for at deltage i sådan en erhvervsklub? Ja Nej Ved ikke 18 - Har du nogle kommentarer, ideer eller andre tanker? Submit

80 Bilag 7 Spørgsmål sendt til virksomheder Spørgsmål vedrørende erhvervsklub 1. Hvilke erhvervsklubber er din virksomhed medlem af og hvad er den primære årsag til at virksomheden er medlemmer af den/disse (nævn eventuelt blot en, skal ikke være en komplet liste)? Skriv venligst dit svar her 2. Hvilke ting er gode og hvilke ting er dårlige i den/disse erhvervsklubber? Hvis du kunne bestemme, hvad ville du så opprioritere og nedprioritere? Skriv venligst dit svar her 3. Har virksomheden et budget for den type af medlemsskaber eller bliver der taget stilling på case-by-case-basis? Skriv venligst dit svar her 4. Hvem/hvilken afdeling i din virksomhed har beslutningskompetence til at melde virksomheden ind i en erhvervsklub? Skriv venligst dit svar her 5. Hvad er din holdning til en erhvervsklub, der ikke henvender sig til ledelsen i virksomheden, men til unge naturfagligt uddannede i virksomheden? Formålet med sådan en erhvervsklub vil være netværk og videndeling og erhvervsklubbens medlemmer vil, efter interesse, blive brugt til at øge interessen for de naturvidenskablige fag hos børn og unge. Skriv venligst dit svar her 6. Vil din virksomhed være interesseret i at én af jeres unge (under 40 år) ansatte bliver brugt som rollemodel for børn og unge i forhold til naturvidenskablige uddannelser?

81 Skriv venligst dit svar her 7. Ville din virksomhed lade den unge deltage i arrangementer i arbejdstiden/flekstiden eller ville deltagelse være i fritiden? Skriv venligst dit svar her 8. Hvad vurderer du virksomheden vil være villig til at betale for medlemsskab af en erhvervsklub som beskrevet ovenfor? Jeg er klar over at det er svært at svare på, når der er så mange ukendte faktorer. Skriv venligst dit svar her 9. Ville det ændre din virksomheds interesse, hvis det også var muligt for de unge naturfagligt uddannede selv at melde sig ind i erhvervsklubben - både de unge der er færdiguddannede og i arbejde, dem der er midlertidig uden arbejde og de studerende? Skriv venligst dit svar her 10. Kunne du forestille dig, at din virksomhed ville give medarbejderne tilbud om privat medlemskab af sådan en erhvervsklub betalt over lønnen? Skriv venligst dit svar her 11. Har I i din virksomhed i dag et tilbud til unge naturfaglige talenter hvor de kan dyrke netværk og udvikle sig med ligesindede fra andre virksomheder? Skriv venligst dit svar her Mange tak for din tid!

82 Bilag 8 Interesse for repræsentantsskab med og uden løn Med løn Sum Procent Helt sikkert ikke , , , ,3 Helt sikkert ,0 Gennemsnit 3,92 3,85 3,92 Uden løn Sum Procent Helt sikkert ikke , , , ,7 Helt sikkert ,1 Gennemsnit 2,00 3,00 3,15

83 Bilag 9 Besvarelse på spørgsmål fra Anne Katrine Bauer, Danfoss A/S Spørgsmål vedrørende erhvervsklub 1. Hvilke erhvervsklubber er din virksomhed medlem af og hvad er den primære årsag til at virksomheden er medlemmer af den/disse (nævn eventuelt blot en, skal ikke være en komplet liste)? Østjysk Industriforening samt Dansk Industri udveksling af erfaringer indenfor branchen omkring fx løn- og personaleforhold. Sparring på arbejdstagersiden ifht overenskomster samt praksis i industrien. 2. Hvilke ting er gode og hvilke ting er dårlige i den/disse erhvervsklubber? Hvis du kunne bestemme, hvad ville du så opprioritere og nedprioritere? Dele erfaringer er godt fælles arrangementer om relevante temaer. 3. Har virksomheden et budget for den type af medlemsskaber eller bliver der taget stilling på case-by-case-basis? Nej medlemskaberne fortsætter år efter år og er en fast del af budgettet. Ikke umiddelbart et årligt budget, hvor kronerne disponeres år for år. 4. Hvem/hvilken afdeling i din virksomhed har beslutningskompetence til at melde virksomheden ind i en erhvervsklub? Direktøren eller hans ledergruppe, hvis relevant indenfor deres felt. 5. Hvad er din holdning til en erhvervsklub, der ikke henvender sig til ledelsen i virksomheden, men til unge naturfagligt uddannede i virksomheden? Formålet med sådan en erhvervsklub vil være netværk og videndeling og erhvervsklubbens medlemmer vil, efter interesse, blive brugt til at øge interessen for de naturvidenskablige fag hos børn og unge. Spændende..balancen bliver mellem at give og tage tiden tages fra deres øvrige

84 arbejde, så hvis lederen skal prioritere det, skal den unge have noget ud af medlemskabet. Argumentet for medlemsskab kan dog også være employer branding så skal det fundes af fx Corporate HR eller Corporate Communication. 6. Vil din virksomhed være interesseret i at én af jeres unge (under 40 år) ansatte bliver brugt som rollemodel for børn og unge i forhold til naturvidenskablige uddannelser? Ja 7. Ville din virksomhed lade den unge deltage i arrangementer i arbejdstiden/flekstiden eller ville deltagelse være i fritiden? Ja bestemt.. men vi vil sikkert ikke betale penge for det ved siden af hvis man også skal betale skal der være eksponering af virksomheden i forskellige sammenhænge, gratis arrangementer at deltage i eller andet.. 8. Hvad vurderer du virksomheden vil være villig til at betale for medlemsskab af en erhvervsklub som beskrevet ovenfor? Jeg er klar over at det er svært at svare på, når der er så mange ukendte faktorer. Meget svært at vurdere hvis virksomheden bidrager med medarbejdernes tid skal der gå meget den anden vej også for at virkomheden vil betale for medlemskab (fx markedsføring af virksomheden eller eksponering i forskellige relevante sammenhænge eller ved sammenkomster). 9. Ville det ændre din virksomheds interesse, hvis det også var muligt for de unge naturfagligt uddannede selv at melde sig ind i erhvervsklubben - både de unge der er færdiguddannede og i arbejde, dem der er midlertidig uden arbejde og de studerende? Det vil være positivt 10. Kunne du forestille dig, at din virksomhed ville give medarbejderne tilbud om privat medlemskab af sådan en erhvervsklub betalt over lønnen? Det kan jeg ikke afvise måske! 11. Har I i din virksomhed i dag et tilbud til unge naturfaglige talenter hvor de kan

85 dyrke netværk og udvikle sig med ligesindede fra andre virksomheder? Nej ikke mig bekendt! Mange tak for din tid!

86 Bilag 10 Ønsker til fagligt vs. socialt indhold Faglige arrangementer Frekvens Procent Nej 5 26 Ja Invalid 1 5 Total Blandede arrangementer Frekvens Procent Nej 5 26 Ja Invalid 1 5 Total Sociale arrangementer Frekvens Procent Nej Ja 1 5 Invalid 1 5 Total Andet Frekvens Procent Nej Ja 0 0 Invalid 1 5 Total

87 Bilag 11 Ønsker til arrangementsantal Antal arrangementer Frekvens Procent Invalid 1 5 Total

88 Bilag 12 Tal fra de undersøgte erhvervsklubber Jyske Opera Aros Experimentarium Pris Henvender sig til 1 hovedmedlem og 10 fribilletter 1 hovedmedlem, 2 adgangskort til 2 personer (ikke-personlig) og 60 fribilletter 1 hovedmedlem og 10 fribilletter Markedsføring Hjemmeside, Program og hjemmeside Årsberetning programmer, og hjemmeside Foyer og rabat på annoncer i reklamer Netværk Meget lidt Ja Meget lidt Underholdning Ja Ja Ja Arrangementer 3 faste og 5-6 en del løse Uvist ingen specielt for erhvervsklubben Medlemmer

89 Bilag 13 Interesse for at være rollemodel med og uden løn Med løn Uden løn Sum Procent Helt sikkert ikke , , , ,5 Helt sikkert ,3 Gennemsnit 3,67 3,50 3, Sum Procent Helt sikkert ikke , , , ,2 Helt sikkert ,0 Gennemsnit 2,11 2,44 2,11