IndholdsfortegnelseEtniske Minoriteter1Indledning1Afgrænsning1Ole Hyltofts kronik2diskurs3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IndholdsfortegnelseEtniske Minoriteter1Indledning1Afgrænsning1Ole Hyltofts kronik2diskurs3"

Transkript

1 IndholdsfortegnelseEtniske Minoriteter1Indledning1Afgrænsning1Ole Hyltofts kronik2diskurs3 Den almene befolkning opretholdelse af diskurs4"os" og "dem"5kategorisering en del af social iseringen og vores identitet5etnicitet og identitet6integration "de" skal være som "os"7inte gration7mediernes rolle i grænsen mellem dem og os8konklusion9etniske MinoriteterIndledningJ eg har i denne eksamensopgave omkring etniske minoriteter valgt at besvare spørgsmålet; Hvordan kons trueres og opretholdes grænsen mellem "os" og "dem" i diskursen om de etniske minoriteter, med udgan gspunkt i Ole Hyltofts kronik:" Folkesjælen og indvandrerne".afgrænsningi enhver opgave, hvor der er begrænsninger for antal afleverede sider, finder jeg det centralt at lave en afgrænsning i forhol d til, hvilke aspekter jeg vil fokusere på i denne opgave. Det er dog nemmere at skrive end at gøre, da hele denne diskurs omkring "os" og "dem" er meget kompleks, som ét stort rodnet. Derfor forekomm er der også i opgaven flere afsnit, hvor der har været vanskeligt at adskille begreberne fra hinande n, da de mere eller mindre er afhængig af hinanden. Jeg har taget udgangspunkt i citater fra Ole Hyl tofts kronik. Det første afsnit i opgaven vil indeholde et kort sammendrag af Hyltofts kronik for at give læseren et indblik i hvilke temaer, som jeg vil koncentrere min opgave omkring.et begreb, so m er meget centralt i denne opgave, er diskurs, så derfor har jeg også valgt at beskrive, hvilken be tydning diskurs har i vores samfund med henblik på etniske minoriteter. Da alle i samfundet mere ell er mindre er med til at skabe diskurser, vil jeg også komme kort ind på, denne betydning, samt hvilk en rolle fremtrædende personer har i forhold til skabelse af diskurser. Vores identitet bliver hele tiden revurderet, når vi interagerer med andre personer, uanset hvilket forhold vi i forvejen har t il disse. Dermed er identitet også et af de begreber, jeg har lagt særlig vægt på omkring konstituti onen og opretholdelsen af grænsen mellem "dem" og "os". Jeg beskæftiger mig i opgaven med identitet i forhold til kategorisering, kultur og etnicitet. Yderligere vil jeg på baggrund af Ole Hyltofts k ronik, som blev trykt i nyhedsavisen Politiken, se på den rolle, som medier generelt har i forhold t il diskursen omhandlende etniske minoriteter. Jeg har bevidst valgt at tage en del aspekter med i de nne opgave istedet for et lille udvalg. Dette er besluttet på baggrund af, at der er så mange faktor er, som har indvirken på diskursen.da denne opgave ikke indeholder noget krav om en lang teoretisk diskussion omkring forståelse af begreber, har jeg valgt at benytte diverse teoretikere som supplere nde for hinanden.ole Hyltofts kronikdet gennemgående i Ole Hyltofts kronik er en masse forskelle mellem danskere og etniske minoriteters kulturer. Danmark og danskerne bliver fremstillet som et tra ditionsbundet og kulturelt folkefærd, som bliver bundet sammen af en stærk og solid folkesjæl. Han m ener, at kultur ikke er et supermarked, hvor man kan købe ind efter dagens tilfældige indskydelser. Kultur er blandt andet, måden vi taler på, når vi går ind i en butik, måden, vi opdrager vores børn på, børnenes fællesskab i skolen, vores arbejdsflid, vores letsind i medgang, vores udholdenhed i mo dgang. En del af kulturen er vores folkesjæl. Ole Hyltoft bliver utryg, hæmmet, måske mistænksom, nå r han er omgivet af mennesker, der ser fremmede ud, taler et sprog han ikke forstår, og som tydeligv is har en anden måde at leve og tænke på.en vis indvandring af etniske minoriteter er der ikke nog et i vejen for, hvis de vil indgå i danskernes fællesskab. Men for at en indvandre kan blive godkend t af en dansker, må han tilegne sig sit nye lands sprog og kultur og prøve at indoptage landets folk esjæl i sig, skriver Hyltoft. Samtidig modsætter han sig den nuværende usorterede og alt for talrige muslimske indvandring, der sætter sig fast i landet, som støt voksende, reaktionære enklaver uden f orbindelse med den folkesjæl, der skulle knytte beboerne af dette land sammen til en enhed. Han fryg ter en islamisk imperialisme, hvor danskerne betragtes som vantro, uvidende og urene og Danmark som et land, Allah skal gøre muslimsk.kort opridset er kulturen en del af vores identitet som danskere. Indvandrerne må gerne være her, men de skal have de samme værdier og indgå i samfundet på samme må de som danskerne. Det vil sige, at de skal integreres, så de kan bidrage til Danmarks beståen.dette er de aspekter fra Ole Hyltofts kronik, som jeg har valgt at medtage i min opgave, men før jeg går dybere ned i specifikke tilfælde, hvori jeg mener, at grænsen mellem "os" og "dem" konstrueres og op retholdes, vil jeg starte med en redegørelse for, hvad diskursen omhandlende de etniske minoriteter i Danmark indeholder.diskursdiskurs betyder en samling talemåder og begreber som tilsammen konstru erer et emne på en bestemt måde. Diskursen forsyner os med et bestemt sprog, som er med til at forme vores viden, danne vores opfattelser og styre vore handlinger. (Schierup 1993) Vi er alle med til a t konstruere diskurser igennem vores sprog, der er ikke noget rigtig eller forkert diskurs.i den da nske debat er det i høj grad sådan, at når man siger 'etnisk', så siger man på samme tid 'problem'. De to ting er nemlig meget nært knyttet i den dominerende diskurs. I den danske diskurs om etniske m inoriteter er skellet mellem 'os' og 'dem' den bærende søjle. Konstruktionen af de etniske minoritet er som en særlig kategori skaber et indforstået 'os' i modsætning til 'dem', hvor 'vi' kommer til at stå for normen, mens 'de' beskrives som afvigere. På den måde skaber diskursen et hierarkisk magtfo rhold mellem 'os', som i kraft af 'vores etnicitet' har førsteret til Danmark, og 'dem', der kommer udefra, og som derfor er underordnede.den specielle diskurs, som drejer sig om indvandre og flygtni nge i Danmark er en ganske bestem måde at tale om "os" og "alle de andre". Dette gælder såvel nyindv andrede som de etniske minoriteter, der efterhånden har boet her i flere generationer. Unge minorite tsdanskere, født og opvoksede her i landet, kaldes således stadigvæk for unge indvandrere og fremmed e. Dette udbredte syn har efterhånden fået status af en almen sandhed, som ingen for alvor stiller s pørgsmålstegn ved. Diskursen i Danmark omkring etniske minoriteter er blevet til en forenklet og ste reotyp opfattelse af kultur som essens. (Hussain 1997) Kulturen fremstilles nærmest som en medfødt "egenskab", som mere eller mindre er uforanderlig, og som bestemmer, hvilket tilhørsforhold man har til sin folkegruppe. (Schierup 1993) Begrebet kultur er af den grund blevet tillagt en essens og et indhold, som gør kulturen til noget statisk og uforanderligt. Intet kunne være mere uheldigt, idet k ultur normalt og oftest er noget, en referenceramme, der hele tiden ændrer sig i takt med, at forhol dene forandres (Hervik 1999). Kultur må betragtes som en omskiftelig, flertydig, mangeartet og foran derlig størrelse (Eriksen 1993)Hyltoft giver også udtryk for kulturen som noget tilnærmelsesvis ufo

2 randerlig og medfødt, hvori folkesjælen har sin dybde. "Et folks kultur er ikke et supermarked, hvor man kan købe ind efter dagens tilfældige indskydelser". (Hyltoft)Den almene befolkning oprethold else af diskursi disse tider hvor hverdagens nyheder bliver præget af en hektisk debat omkring etni ske minoriteter i landet, integration, ligestilling, religion etc., synes jeg, det er meget problemf yldt, hvilken betegnelse jeg i min opgave skal benytte med hensyn til en gruppe mennesker, som har e n anden etnisk baggrund end dansk. Uanset hvilket begreb man vælger at benytte vil det alligevel be tyde, at man bidrager til vedligeholdelsen af den diskurs. Alene ved det, at man betegner dem som an det end danskere gør, at man er med til at opretholde den diskurs omkring de etniske minoriteter, ua nset om man ønsker det eller ej. Man kunne selvfølgelig tage dem under en betegnelse som "ikke oprin delig danskere", men det har også en dårlig klang, og adskiller dem også fra danskerne. For at denne opgave ikke skal blive til en lang diskussion om, hvilken betegnelse er den mest korrekte, om det s å er ud fra et politisk, sociologisk, antropologisk eller etisk syn. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg er bevidst om min egen og andres andel i opretholdelsen af "dem" og "os" diskursen gennem sp roget.den danske kultur sætter lighedstegn mellem indvandre og problem, dermed ser dette som en og samme ting. Vi er alle med til at opretholde denne diskurs. Ved at betegne dem som fremmede og der med virkeliggøre, at de bliver fremmede. Vi opretholder diskursen, også indvandrer venner og forsker grupper er med til dette. (Hussain 1997)Vi kategoriserer dem, dermed bliver den individualitet, som de også har, vasket væk, vi ser dem alle som mere eller mindre fundamentalistiske muslimer. Eksempl er på forskernes rolle i denne opretholdelse og konstruktion af den etniske minoritets diskurs finde s der en del af.benny Lihme (1999) taler om den symbolske stigmatisering. Han henviser til Odense rapporten omkring Vollsmose, hvor etniske unge blev stemplet, som trusler for det danske samfund. De r var en del fejl og mangler i rapporten, skabt på baggrund af svage metoder og en for dårlig tilbun dsgående undersøgelse. Kategorisering af alle de unge som arabere og med metaforiske beskrivelser so m store trusler for det danske samfund. Resultatet fra denne rapport blev landskendt, og med det før te at de unge i Vollsmose mere eller mindre blev stemplet som nogle problemskabere som danskernes an gst kunne rettes mod. Dermed er denne fejlagtige rapport, som har fået kritik for at være for ensidi g, været med til at konstruere og opretholde den grænse mellem "os" og "dem". (Lihme 1999)"Os" og " dem"der er ikke noget som decideret giver udtryk for at grænsen mellem "os" og "dem" er noget posit ivt. Da det gennem adskillelsen allerede indeholder modsætninger. Når det har noget med kultur at gø re, vi jeg mene, at en forforståelse for sin egne kultur som den bedste (kulturel selvforståelse) of te vil være den gennemtrængende. Dermed en hierarkisk opdeling mellem, hvilken kultur som er rigtig eller forkert. Der er en naturlig opdeling mellem os og dem, for når sandheden kommer på bordet, er der jo forskel på kulturer. Det er et faktum. Jeg vil nu tage en anden vinkel på opretholdelsen af g rænsen mellem dem og os, gennem en kategorisering som er nødvendig for opretholdelsen af vores ident itet, såvel som for andres identitet.kategorisering en del af socialiseringen og vores identitetve d at have andre kulturer tæt på bliver vi mere bevidste om os selv, da vi ved at sammenligne kan sig e, at det der er os eller ej. I mødet med andre mennesker, som er os forskellige, sker der automatis k en kategorisering.i følge Jenkins (1997) er det i vores primære socialisering, at vi først og fre mmest kan tale om kategorisering eller andre inddelinger, og dermed os og dem. Dette sker allerede v ed første skoledag. Socialisering er kategorisering, som er en del af individuel identifikation genn em hele voksenlivet. Kategorisering er nødvendigt og en grundlæggende del af individets udvikling og fremadgående mobilisering af gruppe identifikationer, det er hjertet af den individuelle mening og erfaring, det er kraften og magten af etnisk identitet. At kunne genkende denne kategorisering er et vitalt element i den sociale konstruktion af etnicitet, da det er gennem dette, vi kan definere og konkretisere DE ANDRE. Vi finder andre for at kunne definere os selv, og de gør det samme. Det er en nødvendighed i adskillelsen af os og dem. Det er en del af konstruktionen af vores egen gruppe iden titet og bekræftende af vores gruppetilhørsforhold. Vi bliver bevidste om vores identitet som danske r, når vi føler os truede af andre. Identitet er et produkt af samspillet mellem intern og ekstern k ategorisering. Social kategorisering er identifikation af "de andre" som fællesskab (Jenkins 1997), hvilket må siges at være det, som Hyltoft gør gennem den danske folkesjæl.jenkins (1997) mener, at den moderne måde at benytte identitet på involverer to forskellige elementer i interaktionen, den b liver skabt gennem forskelle og ligheder mellem mennesker. Dermed identitet også har noget at gøre m ed, hvem vi er, og hvem de andre er. Vores kategorisering af andre, og de rutiner, som vi benytter i interaktionen, har rødder i vores kulturelle repertoire. Social interaktion på tværs af grænserne v il nødvendigvis involvere kategorisering af os gennem dem og dem gennem os. Dermed er det ikke kun d en ene part, som er med til at opretholde denne distinktion/ grænse mellem de etniske og os, men det er en naturlig og nødvendig ting, som ikke nødvendigvis behøver at være negativ.etnicitet og ident iteten anden skildring i forholdet til grænsen mellem "os" og "dem" omhandler etnicitet. Hyltoft gø r en del ud af at fortælle, om hvor forskellige de etniske minoriteter er, bl.a. i dette citat; "Arr angerede kusineægteskaber skulle være normen. Det frie kærlighedsvalg og den ret til erotisk glæde, som vi hos os har kæmpet for i menneskealdre, skulle afskaffes". (Hyltoft)De etniske minoriteter s er ikke danskernes normer, som det optimale for dem, og der er ringe tvivl om, at Hyltoft mener, at de etniske minoriteters normer er noget for Danmark eller danskerne. Dette bringer os frem til etnic itet, som konstituerende for grænsen mellem os og dem. Hvad er så det, som gør, at minoriteter blive r betegnet som etniske. Dette må også ses som værende centralt i grænsen mellem dem og os.etnicitet indeholder en distinktion mellem os og dem. Hvis der ikke er en distinktion mellem insider og outsi der, er der ikke tale om etnicitet, da medlemmerne af hver gruppe skal anse hinanden, som værende fo rskellige fra dem selv.(eriksen 1993) Dermed en etnisk gruppe, som er sammensat ud fra forskellighed en af en anden gruppe, som er majoriteten. Den er konstitueret gennem social kontakt, ikke isolation, det vil sige at de etniske gruppe bliver skabt ved interaktion.etnicitet er både kollektiv og ind ividuel, eksternaliseret i social interaktion og internaliseret i personlig selv- identifikation. (J

3 enkins 1997) Den sociale kategorisering har en større rolle end den personlige selv identifikation, da der ikke er nogen gruppe, etnicitet eller andet uden kategorisering. Dermed ser vi igen den kompl eksitet, som ofte er kendetegnet i grænsen mellem "os" og "dem".integration "de" skal være som "o s""vil en indvandre for alvor godkendes af sine nye landsmænd, må han tilegne sig sit nye lands spr og og kultur og prøve at indoptage landets folkesjæl i sig". (Hyltoft)IntegrationIntegration er et begreb, der er blevet en del af en diskurs, et særligt fagsprog, der sammen med en række andre begr eber, der bruges i forbindelse med flygtninge og indvandrere i Danmark og resten af den vestlige ver den.den semantiske betydning af ordet integration, lyder i følge Gyldendals Fremmedordbog (1993) in tegrere "at gøre hel, sammenfatte dele til helhed, sammensmelte", der tydeligvis åbner for flere tol kningsmuligheder. Begrebet integration er mest brugt i forbindelse med flygtninge og indvandreres ti lstedeværelse i et andet eller fremmed samfund. Det vil sige en eller som oftest flere befolkningsgr uppers sammensmeltning med en oprindelig befolkning. Dette må være det, som Hyltoft mener i det oven stående citat. Hyltoft får det til at lyde som en meget simpel ting at blive dansker, de skal bare lærer sproget og kulturen, så de kan blive godkendt af danskerne, men hvilke muligheder har de etnis ke minoriteter for at integrere sig? Hyltoft taler om, at de skal indtage den danske folkesjæl, men hvorfra skal de vide, hvori denne består, når de etniske minoriteter hele tiden bliver udelukket fra det danske samfund? Integration på arbejdsmarkedet eksempelvis eller de stigmatiserede boligforhold / gettoer. Men minder det ikke lidt for meget om segregation, hvor de bliver udelukket i stedet for at blive integreret eller assimilation, hvor de fuldstændig skal indrette sig efter danskernes kult ur og normer.assimilation: ( lat. assimilare); at tilpasse sig, i praksis tilpasser minoritet(er) s ig majoritet, fordanske uden hensyntagen til kulturel etnisk baggrund, kan forekomme frivillig eller tvungen.segregation: (lat. segregare) adskille, opdelt, afsondring (kendt bl.a. det tidligere apar theidstyre i Sydafrika, sort-hvid opdeling i USA). Adskillelsen kan være frivillig eller tvungen.me n er det den manglende integration, som alene bærer skylden for udelukkelse og diskursen omkring dem og os, eller er der andre faktorer, som spiller ind i differentieringen? Ca. 80 % af den danske bef olkning har ikke haft nogen udpræget kontakt med etniske minoriteter, men hvorfra skabes majoriteten s diskurs om etniske minoriteter. Hvorfra får de informationerne som Hyltoft også bruger i sin disku rs i kronikken?mediernes rolle i grænsen mellem dem og osi følge Mustafa Hussain (1997) er journal isterne i høj grad med til at konstituere og opretholde grænsen mellem dem og os. De formidler nyhed erne fra en "dem og os" vinkel, som former nogle stereotypier omkring de etniske minoriteter. Da nskerne er ikke født med et negativt syn på minoriteterne, men det er påvirkninger fra samfundsmæssi ge mekanismer, som skaber dette syn gennem de sammenhænge, hvori de bliver præsenteret.mange etnisk e minoriteter bliver ofte forbundet med kriminalitet og vold på trods af, at det er afvigende indivi der i minoriteten, som udfører disse handlinger. Denne måde at fremstille hele gruppen af etniske mi noriteter på, som kriminelle og voldelig har en indvirken på deres fremtidige muligheder i forhold t il senere arbejde. Samtidig er det ofte brug i medierne at nævne området, hvorfra den kriminelle kom mer fra, dette kan medføre at både området og beboere bliver stigmatiseret.det er eksempelvis disse generalisering og diskurser, som medierne laver, der gør skade mod minoriteterne. (Champagne 1999) Journalisterne sidder inde med en stor magt, da de er med i beslutningerne omkring, hvordan forskell ige begivenheder skal fremstilles og på hvilken måde. De gør opmærksom på problemer, men sjældent fi nder de bagvedliggende årsager. (Champagne 1999)Mediet er et kommunikationsmiddel, der modvirker i ntegrationen, da den holder befolkningen fast i to lejre, danskerne og ikke danskerne, og dermed er med til at fremme en angst for de etniske minoriteter, og ofte give et forskruet billede af denne gr uppe mennesker.(hussain 1997) Denne angst giver Hyltoft også udtryk for gennem sin frygt for de etni ske minoriteters store indvandring, specielt muslimerne.konklusionder er mange faktorer, som spil ler ind i konstruktionen og opretholdelsen af grænsen mellem "os" og "dem" i diskursen om de etniske minoriteter. Jeg har i denne opgave prøvet at fremstille et forholdsvis bredt spektre af eksempler, som har indvirken på diskursen. Vi er alle med til at opretholde og konstruere diskurser. I den da nske diskurs om etniske minoriteter er skellet mellem 'os' og 'dem' den bærende søjle. Konstruktione n af de etniske minoriteter, som en særlig kategori skaber et indforstået 'os' i modsætning til 'dem ', hvor 'vi' kommer til at stå for normen, mens 'de' beskrives som afvigere. Dette udbredte syn er e fterhånden den almene sandhed, som ingen sætter tvivl om. Vores syn på etniske minoriteter er blev f orenklet og stereotyp opfattelse af kultur som en essens, hvilket medierne har en stor del af ære fo r.opretholdelsen mellem dem og os, gennem kategorisering, som er nødvendig for opretholdelsen af vo res identitet, såvel som for andres identitet. Vi finder andre for at kunne definere os selv. Det er i vores primære socialisering, at vi først og fremmest kan tale om kategorisering eller inddelinger, og dermed "dem" og "os". Det er en nødvendighed for at blive bevidste om vores identitet. Heri har også de allerede eksisterende diskurser en påvirkning, for ofte bruger vi stereotypier af de etnisk e minoriteter til at betegne, hvordan vi ikke er.betegnelsen som etniske minoriteter er også en fak tor, som holder diskursen fast, omkring dem og os. Etnicitet indeholder en distinktion mellem inside r og outsider, hvor medlemmerne af hver gruppe skal anse hinanden, som værende forskellige fra dem s elv. Dette giver Hyltoft mange eksempler på i sin kronik.integrationen eller segregationen har også en rolle i forhold til grænsen mellem dem og os. Vil vi have, at de skal blive som os, optage vores normer og værdier, men de har ingen mulighed for at lære om disse. De kan gå i skole og lære dansk, og læse om vores folkesjæl som teori, men i praksis bliver de etniske udelukket på mange områder, s åsom arbejdsmarkedet og boligområdet. Vi isolerer de etniske mere eller mindre. Medierne har en stor rolle i denne udelukkelse, da de ofte kun fremstiller etniske minoriteter i negative sammenhæng, so m et kriminelt folkefærd på trods af at det er enkelte individer, som er kriminelle. Dermed laver me dierne skræmmebilleder af alle etniske minoriteter, og er med til at fremme en angst for disse. Dett e betyder igen en opretholdelse og konstruktion af grænsen mellem dem og os igennem denne generalise ring.jeg har nu prøvet i denne opgave at fremføre nogle faktorer, som spiller ind på, hvordan græns

4 en bliver trukket. Det er ikke en simpel proces, da der er mange elementer af betydning. Det ville have været optimalt med et par dage mere, for at kunne adskille de forskellige påvirkende faktorer b edre i forhold til grænsen mellem dem og os. Jeg valgte at tage den brede vifte i stedet for at gå d ybere ned i enkelte faktorer. Dette er valgt på baggrund af, at jeg mener, at det er et kompleks omr åde, og ved at gøre opmærksom på det brede spektre, hvori diskursen bliver opretholdt og konstituere t, kan jeg måske være med til at vise, hvor omfattende diskursen allerede er.litt eraturliste Champagne, Patrick 1999: "The View from the Media". In: Bourdieu, Pierre et al 1999: The Weight of the World. England, Polity Press Eriksen, Thomas Hylland 1993: "Ethnicity and Nation alism. Anthropological Perspectives. London, pluto Press Hervik, Peter red. 1999: "Den generelle f orskellighed. Danske svar på den stigende multikulturalisme". Danmark, Hans Reitzels Forlag Hussai n, M., Yilmas, F. " O'connor, T. 1997: " Medierne, Minoriteterne og Majoriteten. Nævnet for etnisk l igestilling". Danmark, København Jenkins, Richard 1997: "Rethinking Ethnicity. Arguments and Explo rations". London, SAGE Publication Lihme, Benny 1999: "Stigma". I: Social kritik nr. 65/66 decem ber Tema flygtninge og indvandrere. Tidsskrift for social analyse og debat. Narayana Press S chierup, Carl Ulrik 1993: "På kulturens slagmark. Mindretal og størretal taler om Danmark". Danmar k, sydjysk Universitetsforlagindholdsfortegnelse etniske minoriteter indledning af gr nsning hyltofts kronik diskurs almene befolkning opretholdelse diskurs kategorisering socialiseri ngen vores identitet etnicitet identitet integration skal integration mediernes rolle nsen mellem ko nklusion etniske minoriteter indledning denne eksamensopgave omkring etniske minoriteter valgt besva re rgsm hvordan konstrueres opretholdes nsen mellem diskursen udgangspunkt hyltofts kronik folkesj i ndvandrerne afgr nsning enhver opgave hvor begr nsninger antal afleverede sider finder centralt lave afgr nsning forhold hvilke aspekter fokusere denne opgave nemmere skrive hele denne diskurs omkring meget kompleks stort rodnet derfor forekommer opgaven flere afsnit hvor vanskeligt adskille begrebe rne hinanden mere eller mindre ngig hinanden taget udgangspunkt citater hyltofts kronik rste afsnit opgaven indeholde kort sammendrag give seren indblik hvilke temaer koncentrere opgave omkring begreb meget centralt derfor valgt beskrive hvilken betydning vores samfund henblik alle samfundet mere el ler mindre skabe diskurser komme kort betydning samt hvilken rolle fremtr dende personer forhold ska belse diskurser vores identitet bliver hele tiden revurderet interagerer andre personer uanset hvilk et forhold forvejen disse dermed begreber lagt rlig konstitutionen opretholdelsen nsen mellem besk f tiger opgaven kategorisering kultur etnicitet yderligere baggrund blev trykt nyhedsavisen politiken rolle medier generelt diskursen omhandlende bevidst valgt tage aspekter istedet lille udvalg dette b esluttet baggrund mange faktorer indvirken diskursen ikke indeholder noget krav lang teoretisk disku ssion forst else begreber benytte diverse teoretikere supplerende hinanden gennemg ende masse forske lle danskere minoriteters kulturer danmark danskerne bliver fremstillet traditionsbundet kulturelt f olkef bliver bundet sammen solid folkesj mener kultur ikke supermarked hvor efter dagens tilf ldige indskydelser kultur blandt andet taler butik opdrager rnenes llesskab skolen arbejdsflid letsind med gang udholdenhed modgang kulturen folkesj hyltoft utryg mmet mist nksom omgivet mennesker fremmede t aler sprog ikke forst tydeligvis anden leve indvandring noget vejen hvis indg danskernes llesskab in dvandre blive godkendt dansker tilegne lands sprog indoptage landets skriver hyltoft samtidig mods t ter rende usorterede talrige muslimske indvandring tter fast landet voksende reaktion enklaver uden forbindelse skulle knytte beboerne dette land sammen enhed frygter islamisk imperialisme danskerne b etragtes vantro uvidende urene danmark land allah skal muslimsk kort opridset kulturen danskere indv andrerne gerne skal have samme rdier indg samfundet samme danskerne sige integreres bidrage danmarks best dette aspekter medtage dybere specifikke tilf hvori mener konstrueres opretholdes starte redeg relse hvad omhandlende danmark indeholder betyder samling talem begreber tilsammen konstruerer emne bestemt forsyner bestemt sprog forme viden danne opfattelser styre vore handlinger schierup alle ko nstruere diskurser igennem noget rigtig eller forkert danske debat grad siger etnisk siger samme pro blem ting nemlig meget knyttet dominerende danske skellet rende konstruktionen rlig kategori skaber indforst mods tning kommer normen mens beskrives afvigere skaber hierarkisk magtforhold kraft etnici tet rsteret kommer udefra derfor underordnede specielle drejer indvandre flygtninge ganske bestem ta le alle andre lder nyindvandrede efterh nden boet flere generationer unge minoritetsdanskere opvokse de landet kaldes ledes stadigv unge indvandrere fremmede udbredte efterh nden status almen sandhed i ngen alvor stiller rgsm lstegn blevet forenklet stereotyp opfattelse essens hussain kulturen fremsti lles rmest medf egenskab mere mindre uforanderlig bestemmer hvilket tilh rsforhold folkegruppe schie rup begrebet grund blevet tillagt essens indhold statisk uforanderligt intet kunne uheldigt idet nor malt oftest referenceramme hele tiden ndrer takt forholdene forandres hervik betragtes omskiftelig f lertydig mangeartet foranderlig rrelse eriksen hyltoft giver udtryk tiln rmelsesvis uforanderlig med f hvori dybde folks supermarked efter dagens tilf ldige indskydelser almene befolkning opretholdelse disse tider hverdagens nyheder hektisk debat landet integration ligestilling religion synes problem fyldt hvilken betegnelse benytte hensyn gruppe mennesker anden etnisk baggrund dansk uanset hvilket begreb lger benytte alligevel betyde bidrager vedligeholdelsen alene betegner andet danskere opretho lde uanset nsker kunne selvf lgelig tage under betegnelse oprindelig rlig klang adskiller blive lang diskussion betegnelse mest korrekte politisk sociologisk antropologisk etisk blot rksom bevidst ege n andres andel opretholdelsen gennem sproget danske tter lighedstegn indvandre problem dermed ting o pretholde betegne fremmede dermed virkeligg opretholder indvandrer venner forskergrupper hussain kat egoriserer individualitet vasket fundamentalistiske muslimer eksempler forskernes opretholdelse kons truktion minoritets findes benny lihme taler symbolske stigmatisering henviser odense rapporten voll smose unge blev stemplet trusler samfund fejl mangler rapporten skabt svage metoder tilbundsg ende u nders gelse kategorisering arabere metaforiske beskrivelser store trusler samfund resultatet rapport blev landskendt vollsmose stemplet nogle problemskabere danskernes angst kunne rettes fejlagtige ra pport kritik ensidig konstruere opretholde lihme decideret giver udtryk positivt gennem adskillelsen

5 allerede indeholder mods tninger mene forforst else egne bedste kulturel selvforst else ofte gennem tr ngende hierarkisk opdeling rigtig forkert naturlig opdeling sandheden kommer bordet forskel kultu rer faktum tage anden vinkel opretholdelsen gennem dvendig andres socialiseringen have andre kulture r bevidste selv sammenligne sige mennesker forskellige sker automatisk jenkins prim socialisering fr emmest tale inddelinger sker allerede rste skoledag socialisering individuel identifikation voksenli vet dvendigt grundl ggende individets udvikling fremadg ende mobilisering gruppe identifikationer hj ertet individuelle mening erfaring kraften magten etnisk genkende vitalt element sociale konstruktio n definere konkretisere finder definere selv dvendighed adskillelsen konstruktionen egen gruppe bekr ftende gruppetilh rsforhold bevidste dansker truede produkt samspillet intern ekstern social identi fikation llesskab jenkins siges jenkins mener moderne involverer forskellige elementer interaktionen skabt forskelle ligheder hvem hvem rutiner benytter interaktionen dder kulturelle repertoire social interaktion nserne dvendigvis involvere part distinktion naturlig dvendig ting dvendigvis negativ s kildring forholdet omhandler fort forskellige citat arrangerede kusine gteskaber skulle normen frie rlighedsvalg erotisk mpet menneskealdre skulle afskaffes danskernes normer optimale ringe tvivl mino riteters normer bringer frem konstituerende hvad betegnet rende centralt distinktion hvis distinktio n insider outsider tale medlemmerne hver anse selv eriksen sammensat forskelligheden majoriteten kon stitueret social kontakt isolation sige skabt interaktion kollektiv individuel eksternaliseret inter aktion internaliseret personlig identifikation sociale personlige nogen andet uden igen kompleksitet ofte kendetegnet alvor godkendes sine landsm tilegne lands indoptage landets begreb blevet rligt fa gsprog sammen bruges forbindelse flygtninge indvandrere resten vestlige verden semantiske betydning ordet lyder gyldendals fremmedordbog integrere sammenfatte dele helhed sammensmelte tydeligvis bner flere tolkningsmuligheder begrebet mest brugt forbindelse flygtninge indvandreres tilstedev relse fr emmed oftest befolkningsgruppers sammensmeltning oprindelig befolkning ovenst citat lyde simpel bliv e dansker bare sproget godkendt hvilke muligheder integrere indtage hvorfra vide hvori best tiden ud elukket arbejdsmarkedet eksempelvis stigmatiserede boligforhold gettoer minder lidt segregation udel ukket stedet integreret assimilation fuldst ndig indrette efter normer assimilation assimilare tilpa sse praksis tilpasser minoritet majoritet fordanske uden hensyntagen kulturel forekomme frivillig tv ungen segregation segregare adskille opdelt afsondring kendt tidligere apartheidstyre sydafrika sort hvid opdeling adskillelsen frivillig tvungen manglende alene skylden udelukkelse faktorer spiller d ifferentieringen haft nogen udpr kontakt hvorfra skabes majoritetens hvorfra informationerne bruger kronikken mediernes mustafa hussain journalisterne grad konstituere formidler nyhederne vinkel forme r nogle stereotypier negativt minoriteterne virkninger samfundsm ssige mekanismer skaber sammenh sen teret mange ofte forbundet kriminalitet vold trods afvigende individer minoriteten disse handlinger fremstille gruppen kriminelle voldelig indvirken deres fremtidige muligheder senere arbejde samtidig brug medierne kriminelle medf beboere stigmatiseret eksempelvis generalisering medierne laver skade minoriteterne champagne journalisterne sidder inde stor magt beslutningerne hvordan begivenheder fr emstilles rksom problemer ldent finder bagvedliggende rsager champagne mediet kommunikationsmiddel m odvirker integrationen holder befolkningen fast lejre fremme angst give forskruet billede angst give r udtryk frygt minoriteters store indvandring specielt muslimerne konklusion mange faktorer spiller konstruktionen fremstille forholdsvis bredt spektre eksempler indvirken konstruere skellet kategori indforst tning normen mens beskrives afvigere udbredte efterh nden almene sandhed ingen tvivl forenk let stereotyp opfattelse essens medierne stor dvendig andres definere prim socialisering fremmest in ddelinger dvendighed bevidste heri allerede eksisterende virkning bruger stereotypier betegne hvorda n betegnelsen faktor holder fast insider outsider medlemmerne hver anse eksempler integrationen segr egationen have optage rdier ingen mulighed skole dansk teori praksis udelukket arbejdsmarkedet bolig omr isolerer stor udelukkelse fremstiller negative sammenh kriminelt folkef trods enkelte individer kriminelle laver mmebilleder fremme betyder igen konstruktion igennem generalisering fremf nogle spi ller trukket simpel proces elementer ville optimalt dage adskille virkende bedre valgte brede vifte stedet dybere enkelte kompleks rksom brede spektre opretholdt konstitueret vise omfattende litteratu rliste champagne patrick view from media bourdieu pierre weight world england polity press eriksen t homas hylland ethnicity nationalism anthropological perspectives london pluto press hervik peter gen erelle forskellighed svar stigende multikulturalisme hans reitzels forlag yilmas connor minoritetern e majoriteten vnet ligestilling benhavn richard rethinking ethnicity arguments explorations london s age publication lihme benny stigma kritik december tema indvandrere tidsskrift analyse debat narayan a press schierup carl ulrik kulturens slagmark mindretal rretal sydjysk universitetsforlagessay, ess ays, termpaper, term paper, termpapers, term papers, book reports, study, college, thesis, dessertat ion, test answers, free research, book research, study help, download essay, download term papers

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Reflektioner over vores sprogbrug

Reflektioner over vores sprogbrug Reflektioner over vores sprogbrug Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker... Anne Britt Djube, forsker Af Mik Aidt og Peter Hervik Kulturel mangfoldighed, interkultur, flerkultur,

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Bachelorprojekt. Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic. Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage

Bachelorprojekt. Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic. Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage Bachelorprojekt Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet Hold KF 08 Gruppe 39 Adnan Omerbegovic Vejlederne: Airo Bjarking Anika Liversage Juni 2011 Indhold KAPITEL 1 3 1.0 I DLED I G 3 1.1 PROBLEMSTILLI

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev til en borger. Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev til en borger 14-12- 2011 T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E Vedrørende Odense Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i en mail af 10. december 2010 rettet henvendelse

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23

Advokat (bilag 1) til Hłjesteret. Dir. tlf. 33 34 02 23 Procesbevillingsn vnet St. Kongensgade 1-3, 2. sal 1264 Kłbenhavn K Advokat partnerselskab R dhuspladsen 4 1550 Kłbenhavn V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 CVR 35 20 93 52 lett@lett.dk www. lett.d k Tredjeinstansbevilling

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Æresmord. forklaringer og bortforklaringer

Æresmord. forklaringer og bortforklaringer ANALYSE Juni 2008 Æresmord forklaringer og bortforklaringer En del danske forskere har en længere tradition for at forklare fænomenet æresmord/drab med henvisning til individuel patologi, sociale problemer

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Skrivebog 1 Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som

Læs mere

Stigma en hindring? Stigma an obstacle?

Stigma en hindring? Stigma an obstacle? 40 Klinisk sygepleje 22. årgang nr. 3 2008 Stigma en hindring? Stigma an obstacle? My aim is to call for attention to the influence stigma may have on preventive health care to immigrant patients. The

Læs mere

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010

Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 Børnehaven Skovly AFTALE 2011 2012 1. DECEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

8997,- 9997,- HJEMMESIDE TILBUD. 4997,- Eller måndelig betaling på 425,- I en bindings periode på 12 månder, 14997,- spar 1000,-

8997,- 9997,- HJEMMESIDE TILBUD. 4997,- Eller måndelig betaling på 425,- I en bindings periode på 12 månder, 14997,- spar 1000,- HJEMMESIDE TILBUD Giv mig bare lige en Prof hjemmeside Jeg vil have en simpel & professionel hjemmeside, til at starte rigtig godt op på. (Billeder, tekster, Video, links) Finder eller fotograferer dine

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Spørgsmål og svar. http://www.gf-forsikring.dk/ny-kunde/ulykke/sporgsmal-og-svar.aspx. Hvor tit sker der ulykker blandt børn og voksne i Danmark?

Spørgsmål og svar. http://www.gf-forsikring.dk/ny-kunde/ulykke/sporgsmal-og-svar.aspx. Hvor tit sker der ulykker blandt børn og voksne i Danmark? Side 1 af 5 Spørgsmål og svar Hvor tit sker der ulykker blandt børn og voksne i Danmark? Ulykken sker når du mindst venter det Over 500.000 danskere i alle aldersgrupper behandles hvert år på skadestuerne.

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

IndledningDen foregående opgave omhandlede min kusines arbejde som plejehjælper på et plejehjem

IndledningDen foregående opgave omhandlede min kusines arbejde som plejehjælper på et plejehjem IndledningDen foregående opgave omhandlede min kusines arbejde som plejehjælper på et plejehjem for ældre demente, og var en beskrivelse og analyse af min kusines arbejdsmiljø og de forskellige as pekter

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV:

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: 2012 TEKNISK AFDELING Time-/sagsstyring Kravspecifikation FASE 1 - DATO D. 03.08.2012 GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: ANBEFALET BREDDE FOR DESIGNET: MAX. 850 PIXEL SIDEN CENTRERES P SK RMEN FOR USABILITY

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner

Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler. Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en leverandør og en række kommuner Fritvalgsordningen vedr. Særlige personlige hjælpemidler Resum é: S tatsf or val tni ngen Hovedstaden udtal er, at en r ække kommuner ikke har tilsidesat reglerne i servicelovens 112 ved ikke på villingen

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid

Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid FÆLLES: FREMTID Tema: Dem og os Vores Fælles Fremtid Målgruppe 7. - 9. klasse Tema: Dem og os FÆLLES: FREMTID 1. RETORIKKEN OMKRING DEM OG OS Når vi skaber en fælles identitet spejler vi os ofte i de andre.

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Andre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede muslimske minoriteter i Danmark. 1

Andre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede muslimske minoriteter i Danmark. 1 Andre muslimske identiteter: et studie af ikke-organiserede muslimske minoriteter i Danmark. 1 Af Nadia Jeldtoft Resumé Denne artikel er baseret på et studie af transnationale ægteskaber gennem 13 kvalitative

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden.

FORORD. Desuden vil vi gerne sige Dino Fabrin tak for tegningen til forsiden. FORORD Dette projekts resultater skyldes i allerhøjeste grad elever, lærere og andre ansatte ved TEC, især elever og lærer ved TEC i Hvidovre. Vi har oplevet en stor velvillighed og hjælpsomhed, hvad end

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk

Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Identitetskonstruktioner hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Af: Marie Silbye Hansen Monica Loan Kim Nguyen Nanna Cecilie Schack Telling Sarah Kristine Skou Andersen Sidsel Margrethe Rasmussen

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere