IndholdsfortegnelseEtniske Minoriteter1Indledning1Afgrænsning1Ole Hyltofts kronik2diskurs3

Transkript

1 IndholdsfortegnelseEtniske Minoriteter1Indledning1Afgrænsning1Ole Hyltofts kronik2diskurs3 Den almene befolkning opretholdelse af diskurs4"os" og "dem"5kategorisering en del af social iseringen og vores identitet5etnicitet og identitet6integration "de" skal være som "os"7inte gration7mediernes rolle i grænsen mellem dem og os8konklusion9etniske MinoriteterIndledningJ eg har i denne eksamensopgave omkring etniske minoriteter valgt at besvare spørgsmålet; Hvordan kons trueres og opretholdes grænsen mellem "os" og "dem" i diskursen om de etniske minoriteter, med udgan gspunkt i Ole Hyltofts kronik:" Folkesjælen og indvandrerne".afgrænsningi enhver opgave, hvor der er begrænsninger for antal afleverede sider, finder jeg det centralt at lave en afgrænsning i forhol d til, hvilke aspekter jeg vil fokusere på i denne opgave. Det er dog nemmere at skrive end at gøre, da hele denne diskurs omkring "os" og "dem" er meget kompleks, som ét stort rodnet. Derfor forekomm er der også i opgaven flere afsnit, hvor der har været vanskeligt at adskille begreberne fra hinande n, da de mere eller mindre er afhængig af hinanden. Jeg har taget udgangspunkt i citater fra Ole Hyl tofts kronik. Det første afsnit i opgaven vil indeholde et kort sammendrag af Hyltofts kronik for at give læseren et indblik i hvilke temaer, som jeg vil koncentrere min opgave omkring.et begreb, so m er meget centralt i denne opgave, er diskurs, så derfor har jeg også valgt at beskrive, hvilken be tydning diskurs har i vores samfund med henblik på etniske minoriteter. Da alle i samfundet mere ell er mindre er med til at skabe diskurser, vil jeg også komme kort ind på, denne betydning, samt hvilk en rolle fremtrædende personer har i forhold til skabelse af diskurser. Vores identitet bliver hele tiden revurderet, når vi interagerer med andre personer, uanset hvilket forhold vi i forvejen har t il disse. Dermed er identitet også et af de begreber, jeg har lagt særlig vægt på omkring konstituti onen og opretholdelsen af grænsen mellem "dem" og "os". Jeg beskæftiger mig i opgaven med identitet i forhold til kategorisering, kultur og etnicitet. Yderligere vil jeg på baggrund af Ole Hyltofts k ronik, som blev trykt i nyhedsavisen Politiken, se på den rolle, som medier generelt har i forhold t il diskursen omhandlende etniske minoriteter. Jeg har bevidst valgt at tage en del aspekter med i de nne opgave istedet for et lille udvalg. Dette er besluttet på baggrund af, at der er så mange faktor er, som har indvirken på diskursen.da denne opgave ikke indeholder noget krav om en lang teoretisk diskussion omkring forståelse af begreber, har jeg valgt at benytte diverse teoretikere som supplere nde for hinanden.ole Hyltofts kronikdet gennemgående i Ole Hyltofts kronik er en masse forskelle mellem danskere og etniske minoriteters kulturer. Danmark og danskerne bliver fremstillet som et tra ditionsbundet og kulturelt folkefærd, som bliver bundet sammen af en stærk og solid folkesjæl. Han m ener, at kultur ikke er et supermarked, hvor man kan købe ind efter dagens tilfældige indskydelser. Kultur er blandt andet, måden vi taler på, når vi går ind i en butik, måden, vi opdrager vores børn på, børnenes fællesskab i skolen, vores arbejdsflid, vores letsind i medgang, vores udholdenhed i mo dgang. En del af kulturen er vores folkesjæl. Ole Hyltoft bliver utryg, hæmmet, måske mistænksom, nå r han er omgivet af mennesker, der ser fremmede ud, taler et sprog han ikke forstår, og som tydeligv is har en anden måde at leve og tænke på.en vis indvandring af etniske minoriteter er der ikke nog et i vejen for, hvis de vil indgå i danskernes fællesskab. Men for at en indvandre kan blive godkend t af en dansker, må han tilegne sig sit nye lands sprog og kultur og prøve at indoptage landets folk esjæl i sig, skriver Hyltoft. Samtidig modsætter han sig den nuværende usorterede og alt for talrige muslimske indvandring, der sætter sig fast i landet, som støt voksende, reaktionære enklaver uden f orbindelse med den folkesjæl, der skulle knytte beboerne af dette land sammen til en enhed. Han fryg ter en islamisk imperialisme, hvor danskerne betragtes som vantro, uvidende og urene og Danmark som et land, Allah skal gøre muslimsk.kort opridset er kulturen en del af vores identitet som danskere. Indvandrerne må gerne være her, men de skal have de samme værdier og indgå i samfundet på samme må de som danskerne. Det vil sige, at de skal integreres, så de kan bidrage til Danmarks beståen.dette er de aspekter fra Ole Hyltofts kronik, som jeg har valgt at medtage i min opgave, men før jeg går dybere ned i specifikke tilfælde, hvori jeg mener, at grænsen mellem "os" og "dem" konstrueres og op retholdes, vil jeg starte med en redegørelse for, hvad diskursen omhandlende de etniske minoriteter i Danmark indeholder.diskursdiskurs betyder en samling talemåder og begreber som tilsammen konstru erer et emne på en bestemt måde. Diskursen forsyner os med et bestemt sprog, som er med til at forme vores viden, danne vores opfattelser og styre vore handlinger. (Schierup 1993) Vi er alle med til a t konstruere diskurser igennem vores sprog, der er ikke noget rigtig eller forkert diskurs.i den da nske debat er det i høj grad sådan, at når man siger 'etnisk', så siger man på samme tid 'problem'. De to ting er nemlig meget nært knyttet i den dominerende diskurs. I den danske diskurs om etniske m inoriteter er skellet mellem 'os' og 'dem' den bærende søjle. Konstruktionen af de etniske minoritet er som en særlig kategori skaber et indforstået 'os' i modsætning til 'dem', hvor 'vi' kommer til at stå for normen, mens 'de' beskrives som afvigere. På den måde skaber diskursen et hierarkisk magtfo rhold mellem 'os', som i kraft af 'vores etnicitet' har førsteret til Danmark, og 'dem', der kommer udefra, og som derfor er underordnede.den specielle diskurs, som drejer sig om indvandre og flygtni nge i Danmark er en ganske bestem måde at tale om "os" og "alle de andre". Dette gælder såvel nyindv andrede som de etniske minoriteter, der efterhånden har boet her i flere generationer. Unge minorite tsdanskere, født og opvoksede her i landet, kaldes således stadigvæk for unge indvandrere og fremmed e. Dette udbredte syn har efterhånden fået status af en almen sandhed, som ingen for alvor stiller s pørgsmålstegn ved. Diskursen i Danmark omkring etniske minoriteter er blevet til en forenklet og ste reotyp opfattelse af kultur som essens. (Hussain 1997) Kulturen fremstilles nærmest som en medfødt "egenskab", som mere eller mindre er uforanderlig, og som bestemmer, hvilket tilhørsforhold man har til sin folkegruppe. (Schierup 1993) Begrebet kultur er af den grund blevet tillagt en essens og et indhold, som gør kulturen til noget statisk og uforanderligt. Intet kunne være mere uheldigt, idet k ultur normalt og oftest er noget, en referenceramme, der hele tiden ændrer sig i takt med, at forhol dene forandres (Hervik 1999). Kultur må betragtes som en omskiftelig, flertydig, mangeartet og foran derlig størrelse (Eriksen 1993)Hyltoft giver også udtryk for kulturen som noget tilnærmelsesvis ufo

2 randerlig og medfødt, hvori folkesjælen har sin dybde. "Et folks kultur er ikke et supermarked, hvor man kan købe ind efter dagens tilfældige indskydelser". (Hyltoft)Den almene befolkning oprethold else af diskursi disse tider hvor hverdagens nyheder bliver præget af en hektisk debat omkring etni ske minoriteter i landet, integration, ligestilling, religion etc., synes jeg, det er meget problemf yldt, hvilken betegnelse jeg i min opgave skal benytte med hensyn til en gruppe mennesker, som har e n anden etnisk baggrund end dansk. Uanset hvilket begreb man vælger at benytte vil det alligevel be tyde, at man bidrager til vedligeholdelsen af den diskurs. Alene ved det, at man betegner dem som an det end danskere gør, at man er med til at opretholde den diskurs omkring de etniske minoriteter, ua nset om man ønsker det eller ej. Man kunne selvfølgelig tage dem under en betegnelse som "ikke oprin delig danskere", men det har også en dårlig klang, og adskiller dem også fra danskerne. For at denne opgave ikke skal blive til en lang diskussion om, hvilken betegnelse er den mest korrekte, om det s å er ud fra et politisk, sociologisk, antropologisk eller etisk syn. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg er bevidst om min egen og andres andel i opretholdelsen af "dem" og "os" diskursen gennem sp roget.den danske kultur sætter lighedstegn mellem indvandre og problem, dermed ser dette som en og samme ting. Vi er alle med til at opretholde denne diskurs. Ved at betegne dem som fremmede og der med virkeliggøre, at de bliver fremmede. Vi opretholder diskursen, også indvandrer venner og forsker grupper er med til dette. (Hussain 1997)Vi kategoriserer dem, dermed bliver den individualitet, som de også har, vasket væk, vi ser dem alle som mere eller mindre fundamentalistiske muslimer. Eksempl er på forskernes rolle i denne opretholdelse og konstruktion af den etniske minoritets diskurs finde s der en del af.benny Lihme (1999) taler om den symbolske stigmatisering. Han henviser til Odense rapporten omkring Vollsmose, hvor etniske unge blev stemplet, som trusler for det danske samfund. De r var en del fejl og mangler i rapporten, skabt på baggrund af svage metoder og en for dårlig tilbun dsgående undersøgelse. Kategorisering af alle de unge som arabere og med metaforiske beskrivelser so m store trusler for det danske samfund. Resultatet fra denne rapport blev landskendt, og med det før te at de unge i Vollsmose mere eller mindre blev stemplet som nogle problemskabere som danskernes an gst kunne rettes mod. Dermed er denne fejlagtige rapport, som har fået kritik for at være for ensidi g, været med til at konstruere og opretholde den grænse mellem "os" og "dem". (Lihme 1999)"Os" og " dem"der er ikke noget som decideret giver udtryk for at grænsen mellem "os" og "dem" er noget posit ivt. Da det gennem adskillelsen allerede indeholder modsætninger. Når det har noget med kultur at gø re, vi jeg mene, at en forforståelse for sin egne kultur som den bedste (kulturel selvforståelse) of te vil være den gennemtrængende. Dermed en hierarkisk opdeling mellem, hvilken kultur som er rigtig eller forkert. Der er en naturlig opdeling mellem os og dem, for når sandheden kommer på bordet, er der jo forskel på kulturer. Det er et faktum. Jeg vil nu tage en anden vinkel på opretholdelsen af g rænsen mellem dem og os, gennem en kategorisering som er nødvendig for opretholdelsen af vores ident itet, såvel som for andres identitet.kategorisering en del af socialiseringen og vores identitetve d at have andre kulturer tæt på bliver vi mere bevidste om os selv, da vi ved at sammenligne kan sig e, at det der er os eller ej. I mødet med andre mennesker, som er os forskellige, sker der automatis k en kategorisering.i følge Jenkins (1997) er det i vores primære socialisering, at vi først og fre mmest kan tale om kategorisering eller andre inddelinger, og dermed os og dem. Dette sker allerede v ed første skoledag. Socialisering er kategorisering, som er en del af individuel identifikation genn em hele voksenlivet. Kategorisering er nødvendigt og en grundlæggende del af individets udvikling og fremadgående mobilisering af gruppe identifikationer, det er hjertet af den individuelle mening og erfaring, det er kraften og magten af etnisk identitet. At kunne genkende denne kategorisering er et vitalt element i den sociale konstruktion af etnicitet, da det er gennem dette, vi kan definere og konkretisere DE ANDRE. Vi finder andre for at kunne definere os selv, og de gør det samme. Det er en nødvendighed i adskillelsen af os og dem. Det er en del af konstruktionen af vores egen gruppe iden titet og bekræftende af vores gruppetilhørsforhold. Vi bliver bevidste om vores identitet som danske r, når vi føler os truede af andre. Identitet er et produkt af samspillet mellem intern og ekstern k ategorisering. Social kategorisering er identifikation af "de andre" som fællesskab (Jenkins 1997), hvilket må siges at være det, som Hyltoft gør gennem den danske folkesjæl.jenkins (1997) mener, at den moderne måde at benytte identitet på involverer to forskellige elementer i interaktionen, den b liver skabt gennem forskelle og ligheder mellem mennesker. Dermed identitet også har noget at gøre m ed, hvem vi er, og hvem de andre er. Vores kategorisering af andre, og de rutiner, som vi benytter i interaktionen, har rødder i vores kulturelle repertoire. Social interaktion på tværs af grænserne v il nødvendigvis involvere kategorisering af os gennem dem og dem gennem os. Dermed er det ikke kun d en ene part, som er med til at opretholde denne distinktion/ grænse mellem de etniske og os, men det er en naturlig og nødvendig ting, som ikke nødvendigvis behøver at være negativ.etnicitet og ident iteten anden skildring i forholdet til grænsen mellem "os" og "dem" omhandler etnicitet. Hyltoft gø r en del ud af at fortælle, om hvor forskellige de etniske minoriteter er, bl.a. i dette citat; "Arr angerede kusineægteskaber skulle være normen. Det frie kærlighedsvalg og den ret til erotisk glæde, som vi hos os har kæmpet for i menneskealdre, skulle afskaffes". (Hyltoft)De etniske minoriteter s er ikke danskernes normer, som det optimale for dem, og der er ringe tvivl om, at Hyltoft mener, at de etniske minoriteters normer er noget for Danmark eller danskerne. Dette bringer os frem til etnic itet, som konstituerende for grænsen mellem os og dem. Hvad er så det, som gør, at minoriteter blive r betegnet som etniske. Dette må også ses som værende centralt i grænsen mellem dem og os.etnicitet indeholder en distinktion mellem os og dem. Hvis der ikke er en distinktion mellem insider og outsi der, er der ikke tale om etnicitet, da medlemmerne af hver gruppe skal anse hinanden, som værende fo rskellige fra dem selv.(eriksen 1993) Dermed en etnisk gruppe, som er sammensat ud fra forskellighed en af en anden gruppe, som er majoriteten. Den er konstitueret gennem social kontakt, ikke isolation, det vil sige at de etniske gruppe bliver skabt ved interaktion.etnicitet er både kollektiv og ind ividuel, eksternaliseret i social interaktion og internaliseret i personlig selv- identifikation. (J

3 enkins 1997) Den sociale kategorisering har en større rolle end den personlige selv identifikation, da der ikke er nogen gruppe, etnicitet eller andet uden kategorisering. Dermed ser vi igen den kompl eksitet, som ofte er kendetegnet i grænsen mellem "os" og "dem".integration "de" skal være som "o s""vil en indvandre for alvor godkendes af sine nye landsmænd, må han tilegne sig sit nye lands spr og og kultur og prøve at indoptage landets folkesjæl i sig". (Hyltoft)IntegrationIntegration er et begreb, der er blevet en del af en diskurs, et særligt fagsprog, der sammen med en række andre begr eber, der bruges i forbindelse med flygtninge og indvandrere i Danmark og resten af den vestlige ver den.den semantiske betydning af ordet integration, lyder i følge Gyldendals Fremmedordbog (1993) in tegrere "at gøre hel, sammenfatte dele til helhed, sammensmelte", der tydeligvis åbner for flere tol kningsmuligheder. Begrebet integration er mest brugt i forbindelse med flygtninge og indvandreres ti lstedeværelse i et andet eller fremmed samfund. Det vil sige en eller som oftest flere befolkningsgr uppers sammensmeltning med en oprindelig befolkning. Dette må være det, som Hyltoft mener i det oven stående citat. Hyltoft får det til at lyde som en meget simpel ting at blive dansker, de skal bare lærer sproget og kulturen, så de kan blive godkendt af danskerne, men hvilke muligheder har de etnis ke minoriteter for at integrere sig? Hyltoft taler om, at de skal indtage den danske folkesjæl, men hvorfra skal de vide, hvori denne består, når de etniske minoriteter hele tiden bliver udelukket fra det danske samfund? Integration på arbejdsmarkedet eksempelvis eller de stigmatiserede boligforhold / gettoer. Men minder det ikke lidt for meget om segregation, hvor de bliver udelukket i stedet for at blive integreret eller assimilation, hvor de fuldstændig skal indrette sig efter danskernes kult ur og normer.assimilation: ( lat. assimilare); at tilpasse sig, i praksis tilpasser minoritet(er) s ig majoritet, fordanske uden hensyntagen til kulturel etnisk baggrund, kan forekomme frivillig eller tvungen.segregation: (lat. segregare) adskille, opdelt, afsondring (kendt bl.a. det tidligere apar theidstyre i Sydafrika, sort-hvid opdeling i USA). Adskillelsen kan være frivillig eller tvungen.me n er det den manglende integration, som alene bærer skylden for udelukkelse og diskursen omkring dem og os, eller er der andre faktorer, som spiller ind i differentieringen? Ca. 80 % af den danske bef olkning har ikke haft nogen udpræget kontakt med etniske minoriteter, men hvorfra skabes majoriteten s diskurs om etniske minoriteter. Hvorfra får de informationerne som Hyltoft også bruger i sin disku rs i kronikken?mediernes rolle i grænsen mellem dem og osi følge Mustafa Hussain (1997) er journal isterne i høj grad med til at konstituere og opretholde grænsen mellem dem og os. De formidler nyhed erne fra en "dem og os" vinkel, som former nogle stereotypier omkring de etniske minoriteter. Da nskerne er ikke født med et negativt syn på minoriteterne, men det er påvirkninger fra samfundsmæssi ge mekanismer, som skaber dette syn gennem de sammenhænge, hvori de bliver præsenteret.mange etnisk e minoriteter bliver ofte forbundet med kriminalitet og vold på trods af, at det er afvigende indivi der i minoriteten, som udfører disse handlinger. Denne måde at fremstille hele gruppen af etniske mi noriteter på, som kriminelle og voldelig har en indvirken på deres fremtidige muligheder i forhold t il senere arbejde. Samtidig er det ofte brug i medierne at nævne området, hvorfra den kriminelle kom mer fra, dette kan medføre at både området og beboere bliver stigmatiseret.det er eksempelvis disse generalisering og diskurser, som medierne laver, der gør skade mod minoriteterne. (Champagne 1999) Journalisterne sidder inde med en stor magt, da de er med i beslutningerne omkring, hvordan forskell ige begivenheder skal fremstilles og på hvilken måde. De gør opmærksom på problemer, men sjældent fi nder de bagvedliggende årsager. (Champagne 1999)Mediet er et kommunikationsmiddel, der modvirker i ntegrationen, da den holder befolkningen fast i to lejre, danskerne og ikke danskerne, og dermed er med til at fremme en angst for de etniske minoriteter, og ofte give et forskruet billede af denne gr uppe mennesker.(hussain 1997) Denne angst giver Hyltoft også udtryk for gennem sin frygt for de etni ske minoriteters store indvandring, specielt muslimerne.konklusionder er mange faktorer, som spil ler ind i konstruktionen og opretholdelsen af grænsen mellem "os" og "dem" i diskursen om de etniske minoriteter. Jeg har i denne opgave prøvet at fremstille et forholdsvis bredt spektre af eksempler, som har indvirken på diskursen. Vi er alle med til at opretholde og konstruere diskurser. I den da nske diskurs om etniske minoriteter er skellet mellem 'os' og 'dem' den bærende søjle. Konstruktione n af de etniske minoriteter, som en særlig kategori skaber et indforstået 'os' i modsætning til 'dem ', hvor 'vi' kommer til at stå for normen, mens 'de' beskrives som afvigere. Dette udbredte syn er e fterhånden den almene sandhed, som ingen sætter tvivl om. Vores syn på etniske minoriteter er blev f orenklet og stereotyp opfattelse af kultur som en essens, hvilket medierne har en stor del af ære fo r.opretholdelsen mellem dem og os, gennem kategorisering, som er nødvendig for opretholdelsen af vo res identitet, såvel som for andres identitet. Vi finder andre for at kunne definere os selv. Det er i vores primære socialisering, at vi først og fremmest kan tale om kategorisering eller inddelinger, og dermed "dem" og "os". Det er en nødvendighed for at blive bevidste om vores identitet. Heri har også de allerede eksisterende diskurser en påvirkning, for ofte bruger vi stereotypier af de etnisk e minoriteter til at betegne, hvordan vi ikke er.betegnelsen som etniske minoriteter er også en fak tor, som holder diskursen fast, omkring dem og os. Etnicitet indeholder en distinktion mellem inside r og outsider, hvor medlemmerne af hver gruppe skal anse hinanden, som værende forskellige fra dem s elv. Dette giver Hyltoft mange eksempler på i sin kronik.integrationen eller segregationen har også en rolle i forhold til grænsen mellem dem og os. Vil vi have, at de skal blive som os, optage vores normer og værdier, men de har ingen mulighed for at lære om disse. De kan gå i skole og lære dansk, og læse om vores folkesjæl som teori, men i praksis bliver de etniske udelukket på mange områder, s åsom arbejdsmarkedet og boligområdet. Vi isolerer de etniske mere eller mindre. Medierne har en stor rolle i denne udelukkelse, da de ofte kun fremstiller etniske minoriteter i negative sammenhæng, so m et kriminelt folkefærd på trods af at det er enkelte individer, som er kriminelle. Dermed laver me dierne skræmmebilleder af alle etniske minoriteter, og er med til at fremme en angst for disse. Dett e betyder igen en opretholdelse og konstruktion af grænsen mellem dem og os igennem denne generalise ring.jeg har nu prøvet i denne opgave at fremføre nogle faktorer, som spiller ind på, hvordan græns

4 en bliver trukket. Det er ikke en simpel proces, da der er mange elementer af betydning. Det ville have været optimalt med et par dage mere, for at kunne adskille de forskellige påvirkende faktorer b edre i forhold til grænsen mellem dem og os. Jeg valgte at tage den brede vifte i stedet for at gå d ybere ned i enkelte faktorer. Dette er valgt på baggrund af, at jeg mener, at det er et kompleks omr åde, og ved at gøre opmærksom på det brede spektre, hvori diskursen bliver opretholdt og konstituere t, kan jeg måske være med til at vise, hvor omfattende diskursen allerede er.litt eraturliste Champagne, Patrick 1999: "The View from the Media". In: Bourdieu, Pierre et al 1999: The Weight of the World. England, Polity Press Eriksen, Thomas Hylland 1993: "Ethnicity and Nation alism. Anthropological Perspectives. London, pluto Press Hervik, Peter red. 1999: "Den generelle f orskellighed. Danske svar på den stigende multikulturalisme". Danmark, Hans Reitzels Forlag Hussai n, M., Yilmas, F. " O'connor, T. 1997: " Medierne, Minoriteterne og Majoriteten. Nævnet for etnisk l igestilling". Danmark, København Jenkins, Richard 1997: "Rethinking Ethnicity. Arguments and Explo rations". London, SAGE Publication Lihme, Benny 1999: "Stigma". I: Social kritik nr. 65/66 decem ber Tema flygtninge og indvandrere. Tidsskrift for social analyse og debat. Narayana Press S chierup, Carl Ulrik 1993: "På kulturens slagmark. Mindretal og størretal taler om Danmark". Danmar k, sydjysk Universitetsforlagindholdsfortegnelse etniske minoriteter indledning af gr nsning hyltofts kronik diskurs almene befolkning opretholdelse diskurs kategorisering socialiseri ngen vores identitet etnicitet identitet integration skal integration mediernes rolle nsen mellem ko nklusion etniske minoriteter indledning denne eksamensopgave omkring etniske minoriteter valgt besva re rgsm hvordan konstrueres opretholdes nsen mellem diskursen udgangspunkt hyltofts kronik folkesj i ndvandrerne afgr nsning enhver opgave hvor begr nsninger antal afleverede sider finder centralt lave afgr nsning forhold hvilke aspekter fokusere denne opgave nemmere skrive hele denne diskurs omkring meget kompleks stort rodnet derfor forekommer opgaven flere afsnit hvor vanskeligt adskille begrebe rne hinanden mere eller mindre ngig hinanden taget udgangspunkt citater hyltofts kronik rste afsnit opgaven indeholde kort sammendrag give seren indblik hvilke temaer koncentrere opgave omkring begreb meget centralt derfor valgt beskrive hvilken betydning vores samfund henblik alle samfundet mere el ler mindre skabe diskurser komme kort betydning samt hvilken rolle fremtr dende personer forhold ska belse diskurser vores identitet bliver hele tiden revurderet interagerer andre personer uanset hvilk et forhold forvejen disse dermed begreber lagt rlig konstitutionen opretholdelsen nsen mellem besk f tiger opgaven kategorisering kultur etnicitet yderligere baggrund blev trykt nyhedsavisen politiken rolle medier generelt diskursen omhandlende bevidst valgt tage aspekter istedet lille udvalg dette b esluttet baggrund mange faktorer indvirken diskursen ikke indeholder noget krav lang teoretisk disku ssion forst else begreber benytte diverse teoretikere supplerende hinanden gennemg ende masse forske lle danskere minoriteters kulturer danmark danskerne bliver fremstillet traditionsbundet kulturelt f olkef bliver bundet sammen solid folkesj mener kultur ikke supermarked hvor efter dagens tilf ldige indskydelser kultur blandt andet taler butik opdrager rnenes llesskab skolen arbejdsflid letsind med gang udholdenhed modgang kulturen folkesj hyltoft utryg mmet mist nksom omgivet mennesker fremmede t aler sprog ikke forst tydeligvis anden leve indvandring noget vejen hvis indg danskernes llesskab in dvandre blive godkendt dansker tilegne lands sprog indoptage landets skriver hyltoft samtidig mods t ter rende usorterede talrige muslimske indvandring tter fast landet voksende reaktion enklaver uden forbindelse skulle knytte beboerne dette land sammen enhed frygter islamisk imperialisme danskerne b etragtes vantro uvidende urene danmark land allah skal muslimsk kort opridset kulturen danskere indv andrerne gerne skal have samme rdier indg samfundet samme danskerne sige integreres bidrage danmarks best dette aspekter medtage dybere specifikke tilf hvori mener konstrueres opretholdes starte redeg relse hvad omhandlende danmark indeholder betyder samling talem begreber tilsammen konstruerer emne bestemt forsyner bestemt sprog forme viden danne opfattelser styre vore handlinger schierup alle ko nstruere diskurser igennem noget rigtig eller forkert danske debat grad siger etnisk siger samme pro blem ting nemlig meget knyttet dominerende danske skellet rende konstruktionen rlig kategori skaber indforst mods tning kommer normen mens beskrives afvigere skaber hierarkisk magtforhold kraft etnici tet rsteret kommer udefra derfor underordnede specielle drejer indvandre flygtninge ganske bestem ta le alle andre lder nyindvandrede efterh nden boet flere generationer unge minoritetsdanskere opvokse de landet kaldes ledes stadigv unge indvandrere fremmede udbredte efterh nden status almen sandhed i ngen alvor stiller rgsm lstegn blevet forenklet stereotyp opfattelse essens hussain kulturen fremsti lles rmest medf egenskab mere mindre uforanderlig bestemmer hvilket tilh rsforhold folkegruppe schie rup begrebet grund blevet tillagt essens indhold statisk uforanderligt intet kunne uheldigt idet nor malt oftest referenceramme hele tiden ndrer takt forholdene forandres hervik betragtes omskiftelig f lertydig mangeartet foranderlig rrelse eriksen hyltoft giver udtryk tiln rmelsesvis uforanderlig med f hvori dybde folks supermarked efter dagens tilf ldige indskydelser almene befolkning opretholdelse disse tider hverdagens nyheder hektisk debat landet integration ligestilling religion synes problem fyldt hvilken betegnelse benytte hensyn gruppe mennesker anden etnisk baggrund dansk uanset hvilket begreb lger benytte alligevel betyde bidrager vedligeholdelsen alene betegner andet danskere opretho lde uanset nsker kunne selvf lgelig tage under betegnelse oprindelig rlig klang adskiller blive lang diskussion betegnelse mest korrekte politisk sociologisk antropologisk etisk blot rksom bevidst ege n andres andel opretholdelsen gennem sproget danske tter lighedstegn indvandre problem dermed ting o pretholde betegne fremmede dermed virkeligg opretholder indvandrer venner forskergrupper hussain kat egoriserer individualitet vasket fundamentalistiske muslimer eksempler forskernes opretholdelse kons truktion minoritets findes benny lihme taler symbolske stigmatisering henviser odense rapporten voll smose unge blev stemplet trusler samfund fejl mangler rapporten skabt svage metoder tilbundsg ende u nders gelse kategorisering arabere metaforiske beskrivelser store trusler samfund resultatet rapport blev landskendt vollsmose stemplet nogle problemskabere danskernes angst kunne rettes fejlagtige ra pport kritik ensidig konstruere opretholde lihme decideret giver udtryk positivt gennem adskillelsen

5 allerede indeholder mods tninger mene forforst else egne bedste kulturel selvforst else ofte gennem tr ngende hierarkisk opdeling rigtig forkert naturlig opdeling sandheden kommer bordet forskel kultu rer faktum tage anden vinkel opretholdelsen gennem dvendig andres socialiseringen have andre kulture r bevidste selv sammenligne sige mennesker forskellige sker automatisk jenkins prim socialisering fr emmest tale inddelinger sker allerede rste skoledag socialisering individuel identifikation voksenli vet dvendigt grundl ggende individets udvikling fremadg ende mobilisering gruppe identifikationer hj ertet individuelle mening erfaring kraften magten etnisk genkende vitalt element sociale konstruktio n definere konkretisere finder definere selv dvendighed adskillelsen konstruktionen egen gruppe bekr ftende gruppetilh rsforhold bevidste dansker truede produkt samspillet intern ekstern social identi fikation llesskab jenkins siges jenkins mener moderne involverer forskellige elementer interaktionen skabt forskelle ligheder hvem hvem rutiner benytter interaktionen dder kulturelle repertoire social interaktion nserne dvendigvis involvere part distinktion naturlig dvendig ting dvendigvis negativ s kildring forholdet omhandler fort forskellige citat arrangerede kusine gteskaber skulle normen frie rlighedsvalg erotisk mpet menneskealdre skulle afskaffes danskernes normer optimale ringe tvivl mino riteters normer bringer frem konstituerende hvad betegnet rende centralt distinktion hvis distinktio n insider outsider tale medlemmerne hver anse selv eriksen sammensat forskelligheden majoriteten kon stitueret social kontakt isolation sige skabt interaktion kollektiv individuel eksternaliseret inter aktion internaliseret personlig identifikation sociale personlige nogen andet uden igen kompleksitet ofte kendetegnet alvor godkendes sine landsm tilegne lands indoptage landets begreb blevet rligt fa gsprog sammen bruges forbindelse flygtninge indvandrere resten vestlige verden semantiske betydning ordet lyder gyldendals fremmedordbog integrere sammenfatte dele helhed sammensmelte tydeligvis bner flere tolkningsmuligheder begrebet mest brugt forbindelse flygtninge indvandreres tilstedev relse fr emmed oftest befolkningsgruppers sammensmeltning oprindelig befolkning ovenst citat lyde simpel bliv e dansker bare sproget godkendt hvilke muligheder integrere indtage hvorfra vide hvori best tiden ud elukket arbejdsmarkedet eksempelvis stigmatiserede boligforhold gettoer minder lidt segregation udel ukket stedet integreret assimilation fuldst ndig indrette efter normer assimilation assimilare tilpa sse praksis tilpasser minoritet majoritet fordanske uden hensyntagen kulturel forekomme frivillig tv ungen segregation segregare adskille opdelt afsondring kendt tidligere apartheidstyre sydafrika sort hvid opdeling adskillelsen frivillig tvungen manglende alene skylden udelukkelse faktorer spiller d ifferentieringen haft nogen udpr kontakt hvorfra skabes majoritetens hvorfra informationerne bruger kronikken mediernes mustafa hussain journalisterne grad konstituere formidler nyhederne vinkel forme r nogle stereotypier negativt minoriteterne virkninger samfundsm ssige mekanismer skaber sammenh sen teret mange ofte forbundet kriminalitet vold trods afvigende individer minoriteten disse handlinger fremstille gruppen kriminelle voldelig indvirken deres fremtidige muligheder senere arbejde samtidig brug medierne kriminelle medf beboere stigmatiseret eksempelvis generalisering medierne laver skade minoriteterne champagne journalisterne sidder inde stor magt beslutningerne hvordan begivenheder fr emstilles rksom problemer ldent finder bagvedliggende rsager champagne mediet kommunikationsmiddel m odvirker integrationen holder befolkningen fast lejre fremme angst give forskruet billede angst give r udtryk frygt minoriteters store indvandring specielt muslimerne konklusion mange faktorer spiller konstruktionen fremstille forholdsvis bredt spektre eksempler indvirken konstruere skellet kategori indforst tning normen mens beskrives afvigere udbredte efterh nden almene sandhed ingen tvivl forenk let stereotyp opfattelse essens medierne stor dvendig andres definere prim socialisering fremmest in ddelinger dvendighed bevidste heri allerede eksisterende virkning bruger stereotypier betegne hvorda n betegnelsen faktor holder fast insider outsider medlemmerne hver anse eksempler integrationen segr egationen have optage rdier ingen mulighed skole dansk teori praksis udelukket arbejdsmarkedet bolig omr isolerer stor udelukkelse fremstiller negative sammenh kriminelt folkef trods enkelte individer kriminelle laver mmebilleder fremme betyder igen konstruktion igennem generalisering fremf nogle spi ller trukket simpel proces elementer ville optimalt dage adskille virkende bedre valgte brede vifte stedet dybere enkelte kompleks rksom brede spektre opretholdt konstitueret vise omfattende litteratu rliste champagne patrick view from media bourdieu pierre weight world england polity press eriksen t homas hylland ethnicity nationalism anthropological perspectives london pluto press hervik peter gen erelle forskellighed svar stigende multikulturalisme hans reitzels forlag yilmas connor minoritetern e majoriteten vnet ligestilling benhavn richard rethinking ethnicity arguments explorations london s age publication lihme benny stigma kritik december tema indvandrere tidsskrift analyse debat narayan a press schierup carl ulrik kulturens slagmark mindretal rretal sydjysk universitetsforlagessay, ess ays, termpaper, term paper, termpapers, term papers, book reports, study, college, thesis, dessertat ion, test answers, free research, book research, study help, download essay, download term papers