Beskrivelse og evaluering af projekter for. højt begavede børn & talenter i Odense Kommune

Transkript

1 Beskrivelse og evaluering af projekter for højt begavede børn & talenter i Odense Kommune Skoleåret

2 Baggrund & rammer for projektet Odense Byråd har bevilget kr. årligt i 4 år til projektet, der startede i Det første år blev der tilbudt 2 timers frivillig undervisning om ugen til børn i region Tarup (som omfatter 13 folkeskoler i den nordvestlige del af Odense). Tilbuddet gælder børn fra klassetrin, som formodes at ligge inden for 5 % percentilen ud fra WISC-III testen. Samtidig gennemførte Tarup Skole et projekt, der rettede sig mod talenter inden for matematik på årgang. Talenter er her defineret som de 20 % bedste elever inden for et specifikt område. I skoleåret har undervisningstilbudet til de højt begavede elever været gentaget i region Tarup, mens også en anden region - Rosengård har givet et tilsvarende tilbud til eleverne på regionens 11 folkeskoler. Der har desuden været gennemført projekter for talenter (her defineret som de ca. 20 stærkeste elever inden for et specifikt fagområde) på Tarup Skole og på Hunderupskolen. Disse forløb vil blive beskrevet kort sidst i denne rapport. I skoleåret vil tilbudet til kommunens højt begavede elever være et tilbud, som gives i alle kommunens folkeskoler. Der vil dog være tale om en lille ændring, idet tilbudet i kommende skoleår er rettet mod elever fra klassetrin, da erfaringerne fra de to første år har været, at det er vanskeligt for elever på 1. årgang at indgå på HB-holdene. Tarup Ungdomsskole vil tilbyde undervisning for højt begavede børn og unge fra 7. kl. til 18 år. Dette tilbud vil omfatte alle børn og unge fra Odense i den nævnte aldersgruppe. På Hunderupskolen vil der i skoleåret blive arbejdet videre med at skaffe erfaringer med holddannelse på baggrund af fagligt standpunkt. Også i dette skoleår i tæt samarbejde med Kirsten Baltzer og Poul Nissen fra DPU. Skoleåret

3 Indhold Mål med projektet for højt begavede elever... 4 Elevernes vurdering Forældrenes vurdering Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen Hunderupskolen Talentarbejde på Hunderupskolen Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/ Skoleåret

4 Mål med projektet for højt begavede elever Målet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at facilitere opbygningen af et socialt netværk omkring det enkelte barn og dets familie. Målet med projektet er at øge elevernes selvværd samt at facilitere opbygningen af et socialt netværk omkring det enkelte barn og dets familie. Højt begavede børn oplever ofte sig selv som værende anderledes. De har svært ved at finde ligesindede kammerater, hvorfor risikoen for at de bliver socialt isolerede er stor. En konsekvens heraf kan være, at deres selvværd langsomt bliver nedbrudt. Midlet er derfor at lade barnet møde andre børn, som er på samme kognitive niveau som de selv. Barnet vil opleve, at være sammen med andre børn, som har samme sproglige niveau, samme abstraktionsniveau, samme humor, m.m. Barnet får herved mulighed for at indgå i sociale sammmenhænge med børn, som de kan spejle sig i. De vil forhåbentlig opleve, at de ikke er de eneste, som er anderledes og derved kan de opbygge større accept af sig selv. Det er ofte vanskeligt for forældre til højt begavede børn at forstå barnet, og det er endnu vanskeligere at forklare omgivelserne, at årsagen til barnets problemer er en høj begavelse. I Danmark har der ikke tidligere været tradition for bevågenhed omkring højt begavede børn og de problemstillinger, der knytter sig hertil. Når forældre, pædagoger og lærere eller andre oplever, at et barn mistrives, har der været ledt efter årsager i opdragelse, psykiatriske diagnoser (f.eks. Aspergers syndrom, ADHD, ADD), dårlig begavelse eller lignende. Opmærksomheden har ikke været rettet mod, at der kunne være andre årsager til, at et barn ikke trives eller ikke reagerer som man kunne forvente. Det er tankevækkende, at man i mange år har gjort en stor indsats for børn, der ligger langt under gennemsnitlig IQ (som er en IQ på 100). En IQ på 70 er 30 under gennemsnittet, hvilket har udløst mange resurser. Men har man et barn, som ligger lige så langt fra gennemsnittet (bare på den anden side), på eksempelvis =130, har man stort set ikke fået nogen ekstra resurser. Når bevågenheden (og anerkendelsen) omkring problemstillingerne ved høj begavelse har været så lille, har det også været svært for forældrene, der har fornemmet at have et barn med denne problematik, at fortælle omgivelserne om deres oplevelse af barnet. Det er derfor væsentligt, at forældrene kommer i dialog med andre forældre, som har en lignende problemstilling inde på livet i hverdagen. Spejlingsmuligheder er også særdeles anvendelige for forældrene! Skoleåret

5 Spotning af højt begavede børn Den første forudsætning for at kunne hjælpe børnene er, at man rent faktisk kan udpege de børn, som har den høje begavelse som baggrund for de problemer, de måtte have. Det er nemlig også en udfordring ikke at give børn, der har nogle af trækkene ved høj begavelse, en etikette, som siger højt begavet, hvis der samtidig kan være tale om andre problemstillinger, som kræver en anden form for hjælp (f.eks. ADHD). De to konsulenter fra Skoleafdelingen, som er tovholdere på projektet, har været rundt på alle involverede skoler, hvor de har givet en kort introduktion til projektet og en beskrivelse af de kendetegn som ofte er knyttet til høj begavelse. Oplægget har været af ca. en times varighed. Lærerne i vore folkeskoler har normalt ikke en uddannelse, som sætter dem i stand til at spotte højt begavede børn. Og det har ikke været inden for projektets rammer at give alle byens lærere en fuld uddannelse i problematikker omkring høj begavelse. 5 Skoleåret

6 Eksempler på kendetegn, der kan opstå p.g.a. høj begavelse Sprog: Taler for meget taler hen over hovedet på jævnaldrende Stor koncentrationsevne: Nægter at blive afbrudt, stædig, nægter at udføre rutinearbejde. Hurtig opfattelsesevne: Skødesløshed, utålmodig over for andre Kreativ tankegang/innovative: Flygter ind i fantasien, afviser at følge normerne, kan opfattes forstyrrende Uafhængige arbejder helst alene: Ude af stand til at tage mod hjælp fra kammerater, uvilje mod at tilpasse sig, stoler kun på sig selv Kritisk tankegang: Kritisk over for andre, udpræget perfektionistiske, stiller store krav til sig selv, hvilket kan skade selvtilliden Ønsker at arbejde med komplekse emner: Afviser simple løsninger, opstiller komplicerede regler, dominerende Alsidige: Virker uorganiserede (rodet værelse, taske, skrivebord, m.m.), kommer for sent, frustrerede over aldrig at have tid nok Ekstremt følsomme, medfølelse for andre: Har ofte meget svært ved at bære kritik og afvisning fra kammerater Kilde: Athene-skolen. Søborg Desuden har mange højt begavede børn en meget veludviklet retfærdighedssans, som ofte også får karakter af selvretfærdighed. Der skal med andre ord meget lidt til, før de føler sig særdeles uretfærdigt behandlet. Uddannelse af lærerne på projektet De lærere, der underviser på projektet, har ikke nogen specifik uddannelse i undervisning af højt begavede elever. Vi har forsøgt at kvalificere lærernes arbejde ud fra den litteratur, der er på området. Der har været arbejdet med div. artikler samt to grundbøger : Kirsten Baltzer og Ole Kyed: Team. Teamets arbejde med talentpleje. Dafolo 2008 Monita R. Leavitt: Building a gifted program. Identifying and educating gifted students in your school. Great Potential, Inc Lærerne har desuden været 2 dage på Atheneskolen i Søborg, hvor de har fulgt den daglige undervisning. Vi har desuden gennemført nogle eftermiddagskurser, hvor Pernille Buch-Rømer, Mentiqa, har været underviser og en eftermiddag med Jan Andreasen, Ordrup Skole, som underviser. Der har været to undervisere på hver projektskole. Man har forsøgt at sikre, at både det naturvidenskabelige og det humanistisk/sproglige område har været dækket fagligt ind. Visitation til projektet Hensigten har været, at lærerne på den enkelte skole har skullet være i stand til at spotte de elever, som de mener ligger inden for projektets målgruppe dvs. ligger inden for 5% percentilen ud fra WISC III. Pågældende barns forældre kontaktes herefter af læreren, som henviser forældrene til en indledende samtale på regionens projektskole. Skoleåret

7 Herefter skal forældrene kontakte projektskolen, for at aftale mødetid med den ansvarlige leder på området. Ved samtalen kan forældrene og barnet vurdere, om de mener, at tilbudet er noget for barnet, og lederne af projektet kan vurdere, om barnet falder inden for målgruppen. Hvis begge parter er interesserede i at indlede et samarbejde, kan barnet straks begynde på projektet med mindre holdet allerede er fyldt op. Der bliver ikke afkrævet en WISC III test for at deltage på holdet. Praktisk omkring holdene Undervisningen foregik på 2 skoler én i hver region: Region Tarup: Kroggårdsskolen Region Rosengård: Hunderupskolen Der tilbydes undervisning 2 lektioner ugentligt i 30 uger. I forbindelse med deltagelse i arrangementer i weekends blev en del af undervisningstiden lagt om til undervisning lørdag-søndag. Der er 2 lærere tilknyttet i alle lektioner. Hvert hold består af op til 20 elever lærerne har dog ind imellem ladet deres gode hjerter løbe af med dem, så der faktisk har været hold med 22 elever. Elever, som én gang er optaget på et hold, kunne deltage i projektet frem til skoleårets afslutning. De havde selvfølgelig altid ret til at melde fra, da der var tale om frivillig undervisning i elevernes fritid ( 3, stk. 3). Undervisningen blev indledt omkring uge 39, og sluttede midt i maj Lektionerne var placeret onsdage i tidsrummet Eleverne/forældrene skulle selv sørge for transport til og fra undervisningen. Pædagogiske aktiviteter på holdene Teoretisk tog man udgangspunkt i den amerikanske forsker Monita Leavitt, som har lavet en ph.d-afhandling fra University of Oxford. Konkret brugte man materialet: Building a gifted program. Man ville forsøge at udarbejde kontrakter med den enkelte elevgruppe omkring hvert nyt projekt. Kontrakten skulle indeholde en beskrivelse af det ønskede produkt samt en deadline for projektet men det er jo ikke det hele, man er lykkedes med. Dette er tænkt som en hjælp til elevgruppen, for at kunne fastholde fokus på det, det hele drejer sig om. Det var børnenes interesser, som styrede indholdet i de enkelte projekter, men det var lærerne, der skulle sikre, at den nødvendige faglighed var til stede i arbejdet. Produkterne skulle være tydelige. Det kunne være et fysisk produkt eksempelvis en Lego-robot eller en Power Point præsentation af et givent emne. Vi ville inddrage forældrene i undervisningen, hvis forældrene havde specifikke kompetencer, som kunne bruges i forbindelse med gennemførsel af et konkret undervisningsprojekt. Aktiviteterne tog som tidligere nævnt udgangspunkt i elevernes interesser, men der var også mulighed for projektets lærere at have kontakt til afgivende lærer via det kommunale fællesnet. På den måde var der mulighed for at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning og de aktiviteter, der foregik på holdet. 7 Skoleåret

8 Forældresamarbejde På begge skoler blev der afholdt et to-timers forældremøde kort efter holdenes start i september. På Kroggårdsskolen blev dette forældremøde suppleret med endnu et møde i november, hvor kun forældrene deltog vi havde desuden inviteret psykolog Berit Zankel til at deltage som fagspecialist. Forældrene udtrykte stor tilfredshed med specielt det sidste møde, hvor de fik mulighed for at diskutere de problemstillinger, de hver i sær har oplevet omkring eget barn. På Kroggårdsskolen oprettede man en hjemmeside under forældreintra, således at lærerne efter hver undervisningsgang kunne lægge en kort beskrivelse af dagen ud (samt evt. vise et lille diasshow fra dagens begivenheder). Endelig gav hjemmesiden forældrene mulighed for at maile med projektlærerne og indbyrdes, hvilket de siden hen har udtrykt stor tilfredshed med. Skoleåret

9 Elevsammensætning på holdene Elevfordeling på skoler 5 Antal elever Serie 1 Stige Skole Tarup Skole Søhusskolen Kroggård Spurvelund Lumby Næsby Pårup Provstegård Ubberud Afgivende skole Som det fremgår af diagrammet, har 10 af regionens 13 skoler bidraget med elever til projektet. Igen i år viser det sig, at Søhusskolen har været Serie 1 den skole, som har været dygtigst til at spotte de højt begavede elever. Elevfordeling efter klassetilhørsforhold 6 5 Antal elever Serie kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. Klassetrin Som det fremgår af diagrammet, er samtlige klassetrin repræsenteret, og i forhold til sidste år, er vi nu blevet bedre til at få yngre børn med. Sidste år var 12 elever fra klassetrin. Måske er vi blevet bedre/hurtigere til at få øje på børnene? 9 Skoleåret

10 Desværre er kønsfordelingen på holdet fortsat meget skæv, idet der kun har været 3 piger med på holdet, hvilket svarer til 15 %. Forrige år havde Kroggårdsskolen 4 piger med på projektet. Det viser sig, at vi som erfaringerne også har været andre steder har svært ved at spotte de højt begavede piger, hvilket kan hænge sammen med, at de ikke har samme udadrettede adfærd, som drengene har. Piger med høj begavelse er mindre synlige end tilsvarende drenge, hvilket måske kan indicere, at de i højere grad end drengene bliver underydere, som er karakteriseret ved at de yder væsentligt under deres niveau. Fænomenet kan opstå, fordi en elev ikke ønsker at skille sig ud fra sine kammerater, og derfor undlader at svare på spørgsmål, som eleven rent faktisk kender svaret på, eller eleven kan bevidst lave fejl i skriftlige opgaver. Underydertendenser kan ligeledes fremmes, hvis en elev gennem længere tid ikke bliver udfordret i en sådan grad, at der er overensstemmelse mellem kompetencer og udfordringer. Elevernes vurdering Følgende er skrevet med baggrund i to fokusinterview af eleverne i projektet på de to skoler. Interviewene er foretaget i midt i februar, det vil sige lidt over halvdelen henne i forløbet. Hvert interview tog ca. 20 minutter. Hensigten med interviewene var at få noget at vide om, hvad eleverne havde fået ud af projektet socialt og fagligt, hvad de mente om indholdet og tilrettelæggelsen mv. Elevernes udtalelser blev efterfølgende sammenskrevet, og det er udskrifter fra denne sammenskrivning nedenstående bygger på. Alle elever giver udtryk for, at de er glade for at deltage på holdene. De hyppigste begrundelser for tilfredsheden er, at man kan få lov til at lave de ting, som man har lyst til. Det er væsentligt, at eleverne får lov til at lave noget, som der ikke er plads til på deres hjemskole i den normale undervisningstid. Eleverne finder det spændende at møde andre, der har samme interesser, som de selv har. Flere oplever, at de er alene med deres interesser i egen klasse. Nogle fortæller, at undervisningen har været med til at gøre deres samlede skolegang bedre. I 1. års evaluering, skoleåret , vurderer seks klasselærere fra afgivende skole, at elevens deltagelse i projektet, ikke har haft betydning for elevens trivsel i klassen. Fire lærere beretter, at det har haft en positiv betydning for trivslen. Alle giver udtryk for, at de meget gerne vil fortsætte på holdet til næste år. De fleste elever var lidt generte over for hinanden den første gang, de kom på holdet, men herefter har der ikke været problemer. Flere fortæller, at de har fået nye venner på holdene de kender dog endnu ikke hinanden så godt, at de er begyndt at mødes i fritiden, bortset fra et par enkelte, der har været sammen om Lego-projekt efter skoletid. Eleverne oplever ikke, at det er noget problem, at undervisningen ikke foregår på deres hjemskole. Alle har fortalt deres hjemklasse, at de deltager Skoleåret

11 på holdet. Dette er til forskel fra 1. evaluering, skoleåret , hvor de fortæller, at de ikke har nogen interesse i at fortælle hverken lærer eller klassekammerater om projektet de ønsker ikke at forsøge at optræde som de kloge. Kun en enkelt er blevet drillet med at gå på holdet. De øvrige fortæller, at nogle er misundelige over ikke at kunne deltage, at andre er ligeglade og en del ikke kan forstå, hvorfor disse elever vælger at gå frivilligt i ekstraskole. Elevernes egne lærere viser meget svingende interesse for de ting, der foregår på holdene. Nogle lærere spørger aldrig til elevens hold, andre hører af og til om undervisningen og elevens opfattelse af holdet. En enkelt elev fortæller, at hans lærer er stolt af, at han deltager på holdet. Kun enkelte af eleverne arbejder videre hjemme med de ting og aktiviteter, de har gang i på holdene én øver sig på den musik, der er i gang, og andre tænker videre på, hvad de skal nå næste gang, de er til undervisning på holdet. Eleverne har også forslag til forbedringer af projektet. Der er nogle rent praktiske forslag, bl.a. mener nogle, at det kunne være en hjælp, hvis undervisningen på holdet lå en halv time senere, så de ikke var nødt til at skulle forlade undervisningen på egen skole før tid. Nogle mener, at det er for lidt med 1½ time pr. gang vi når kun lige at komme i gang inden undervisningen er slut. I forhold til indholdet har nogle et ønske om, at det faglige niveau skal højnes. Endelig fremhæver nogle, at det er vigtigt, at der hele tiden er en lærer til stede i lokalet, da der ellers er for mange, der fjoller rundt. 11 Skoleåret

12 Forældrenes vurdering Følgende er skrevet med baggrund i to fokusinterview af tilfældigt udpegede forældre til elever i projektet på de to skoler. Interviewene er foretaget i begyndelsen af marts måned. Hvert interview tog ca. 1 time. Interviewene var bygget op omkring 12 punkter/ spørgsmål, som også var omdrejningspunktet for interviewene i forbindelse med evaluering af projektets 1. år, skoleåret Forældrenes udtalelser blev efterfølgende sammenskrevet, og det er udskrifter fra denne sammenskrivning nedenstående bygger på. I fremstillingen følges de 12 punkter/spørgsmål. 1. Hvilke forventninger havde I til undervisningen inden start? Flere forældre udtrykte, at de havde håbet på, at de kunne have fulgt lidt med fra sidelinjen via en hjemmeside. Nogle savner lidt mere struktur. Flere efterlyser større faglige udfordringer og projekter. Der har været for meget sløjdlokale i det ene projekt. Nogle børn er begyndt at kede sig en er droppet ud. Pas på, at det ikke går op rent hat og briller der er for meget leg, og flere forældre peger således på mere styring og struktur. Nogle savner mere information fra skolen i løbet af perioden. I forbindelse med samtale med skole og andre forældre, var det positivt, at man fik sat ord på, hvorfor ens barn var så specielt, og at andre forældre på informationsmødet kunne nikke genkendende. En forælder sagde det på denne måde: Man ringer ikke lige til nogen og fortæller, at når mit barn er lidt underligt ind i mellem, så er det altså fordi hun er højt begavet så er det, at der pludseligt bliver der tavst i den anden ende af røret. 2. Er omfanget af undervisningen tilfredsstillende? Der var delte meninger om omfanget af undervisningen. Der er forslag om at mødegangene reduceres til gengæld for at antal timer pr. gang udvides. 3. Er tidspunktet tilfredsstillende? Der er enighed om, at det godt kunne være lidt senere, da nogle børn især i de lidt større klasser kan have svært ved at være der til tiden, da de har timer, som kører lige frem til mødetidspunktet eller ind over. Der er forslag om at skubbe mødetidspunktet frem til kl. 14 med slut kl. 16. Det ville være fint, da der så også er mere tid til fordybelse mulighed for kort pause, og op- og nedlukningstid vil udgøre forholdsvis mindre tid af undervisningstiden. 4. Har der været transportproblemer? Det kan for nogle forældre være et problem altid at kunne befordre deres barn. Nogle forældre efterlyser en kørselsordning. Et forældrepar fortæller, at en af dem er nødt til at tage fri for arbejde hver onsdag for at køre deres barn fra skole til skole. 5. Hvad fik jer til at søge optagelse på projektet? De fleste forældre havde hørt om tilbuddet ved klasselærers/lærers opfordring og information om projektet. En forælder havde selv været opsøgende i forhold til tilbuddet. 6. Er det lykkedes at skabe netværk mellem børnene? For hovedparten gælder det, at der ikke er kontakt med de andre børn i projektet, ud over de gange de møde i projektet. Skoleåret

13 Et par stykker har i forbindelse med Legoarrangement arbejdet videre sammen derhjemme efter skoletid og udenfor projektet. Nogle forældre finder den store aldersspredning problematisk i forhold til at børnene kan se sig som en fælles gruppe. Aldersspredningen gør kontakter med hinanden i fritiden svær. Andre forældre har fundet gruppen homogen trods aldersforskel de store er gode til at hjælpe de små. 7. Er der skabt netværk mellem forældrene? Nej, men mange finder, at det vil være en god idé at mødes et par gange i løbet af projektperioden. Flere forældre efterlyser forældreliste den har projektskolen, og den burde ud til forældrene, så man have mulighed for kontakt med hinanden. Flere forældre opfordrer til at huske at bruge Forældreintra. 8. Hvad har deltagelsen i undervisningen betydet for jeres barn? Alle forældre fortæller, at deres barn har været glad for projektet. Flere børn er blevet motiveret til at finde oplysninger, hvis det har været påkrævet. Nogle børn efterlyser mere medbestemmelse. En forælder fortæller, at barnet hjemme har sagt, at i klassen har jeg en måske to kammerater, hver onsdag har jeg mindst fem seks stykker. 9. Har I lyst til at deltage i projektet til næste år? Her er der bred enighed om, at det vil man gøre, hvis dag og tidspunkt passer ind. 10. Har I set forandringer i jeres barns adfærd hjemme eller i skolen? Nogle forældre fortæller, at de har fået et meget gladere barn. Vores barn hviler mere i sig selv nu. Deres barn er blevet bedre til at tackle mobning, med det resultat, at der ikke mobbes længere. 11. Hvilke gode råd har I til os omkring gennemførelsen af undervisningen, de fysiske rammer, placeringen af undervisningen m.m.? Der kunne arbejdes mere i relationer både lærere, elever og forældre imellem. Evt. kunne man bruge en uges introduktion, hvor børnene virkelig kunne lære hinanden at kende. Evt. arrangere familie-dage, således at der kunne etableres kontakt mellem forældrene. Andre idéer, der kom frem: Hvorfor ikke få frivillige lærerstuderende med i projektet? Lav et forum for alle klasser i Odense Kommune. Lav specifikke tilbud fx elektronik og fællesprojekter. 12. Eventuelt. Her er et lille udpluk af afsluttende kommentarer: Legoprojektet, der var der godt nok knald på! Spændende at skolen har entreret med SDU! Ang. kontrakter en del forældre var i mod individuelle kontrakter hvad med at lave kontrakter for grupper? Lad ikke en styrkelse af det faglige ske på bekostning af det sociale. 13 Skoleåret

14 Skoleåret

15 Lærernes evaluering af HB-undervisning Kroggårdsskolen Vi har haft et stabilt fremmøde året igennem. Der har været en stor aldersspredning på gruppen, men hen over året har det i langt de fleste tilfælde vist sig at være et plus. Gruppen har fungeret godt socialt, og store elever har taget sig af de små. 1. klasse elever har vist sig at være for små til projektet (det gik mest op i madpakkespisning, og uklarhed om hvad det var de ville/interesserede sig for, ikke selvstændige nok). Vi har arbejdet meget med at eleverne kunne vælge sig ind på emner ud fra interesse. Dette har fungeret godt. Når de enkelte elever eller grupper så har været færdige med deres emne/opgave/projekt, har de skulle fremlægge for de øvrige. Mange har vist en utrolig drivkraft, når de beskæftiger sig med opgaver der interessere dem. De har næsten ikke kunne stoppe igen. For flere har det imidlertid været en stor udfordring af skulle fremlægge deres resultater for de øvrige, men vi har holdt fast, og det gav pote. Ikke mindst gruppen der skulle lytte blev bedre undervejs i forløbet (til at iagttage og ikke afbryde). Enkelte projekter (eks. konstruktion af luftballon) har skulle laves parvis. Dette har været en udfordring for de fleste for nogle det at give plads til andre i arbejdet og for andre det at komme på banen og byde ind med ideer. I efteråret deltog en del af eleverne i Lego League. Det var en fed oplevelse. Forløbet gav et godt sammenhold, men var meget tidskrævende! Undervejs har vi udfordret gruppen med nogle konstrukionsprojekter (Brobygning, æggekast, pentominoes ). Og de elever der har arbejdet på pc har af og til udviklet spil/udfordringer, som de andre skulle udsættes for. Især æggekast fra 2-3 m højde var en succes, hvor konkurrencemennesket kom frem i stort set alle! Brobygningen gik godt, men her blev flere bremset i processen, fordi det var en samarbejdsøvelse og tankerne/ideerne stod i kø, men meget få fik organiseret og handlet (dette blev drøftet med eleverne i en evaluering af projektet). Først på foråret havde vi besøg fra universitetet, hvor vi havde bestilt et fysikshow, det var årets højdepunkt syntes flere. Og drengene fra Uni blev helt høje, da de oplevede at stå overfor så ung en gruppe, der kunne bidrage til forklaringer og hypoteser til deres forsøg. Dagen blev afsluttet med flere brag (diverse raketter) stor jubel. 15 Skoleåret

16 Til den sidste gang havde vi og eleverne i fællesskab planlagt at afvikle rollespil udenfor. Det var en kæmpe succes. Elever og lærere havde i de 2 onsdage op til, arbejdet med at konstruere deres egne sværd. Der blev arbejdet på højtryk og nogle af de færdige sværd blev også dekoreret. Vi har flere gange oplevet at gruppen har været gode til at arbejde praktisk. Kombineret med rollespil lavede vi mad over bål, og hyggede os med kartoffelsuppe, pandekager og snobrød. Gruppen udstråler at de føler sig godt tilpas i gruppen og er trygge. Flere har givet udtryk for at ville stoppe/holde pause. Dette fordi de har fået det meget bedre i deres hjemklasser eller er blevet mere aktive/ sociale i deres fritid dvs. behovet for at være på holdet ikke er der længere eller pt. Som undervisere har vi begge været glade for det at have en fast undervisningsmakker. Vi har hver vores speciale og oplever at vi kan byde ind med noget forskelligt. Skoleåret

17 Hunderupskolen Kort resumé af projektets indhold: Vi begyndte med show-kemi (lærerstyret eksperimenter) og madlavning i skolekøkken. Dette var til inspiration for elevernes selvvalgte projekter. Vi ønskede at eleverne skulle kunne fordybe sig i deres meget forskellige interesse områder (musik, fantasy, billedkunst, natur & teknik, håndarbejde). Nogle skrev historier til et spil, andre malede Avatar-lignende fantasy billeder, og lavede musik. Enkelte begyndte på at bygge vulkaner (aktive) eller en vindmølle-drevet maskine. Men det var kun få, som kunne holde interessen fanget ved deres eget projekt. Et projekt om egen hjemmeside, kom aldrig i gang pga. manglende interesse. Da flere selvstændige projekter gik i stå, valgte vi at begynde et fællesprojekt. Vi valgte et projekt hvor eleverne kunne være samlet i sløjdlokalet, da flere havde vist interesse for at lave noget i træ. Nogle var i gang med at lave sko-knægte, pistoler, osv. Som det fælles projekt valgte vi, at lave en miniaturemodel af Hunderupskolen (målestok forhold 1:100). Her var der alsidige opgaver, som nøjagtig opmåling af skolen og beregninger, noget som alle alderstrin kunne være fælles om. Ud over de matematiske udfordringer (inklusiv trigonometri) skulle eleverne selv save plader ud i MDF og samle/lime bygningerne. Til sidst blev de malet. Det sidste projekt tog længere tid end forventet, hvorfor vi kun nåede at færdiggøre et par enkelte bygninger. Undervejs blev der tid til spil, kage og quiz. Konklusion: Fremmødet var størst i begyndelse, men dalede hen imod projektets afslutning. Især de få piger, var det vanskeligt at fastholde. Ofte kom der afbud pga. fødselsdage, og andre efter-skole aktiviteter. Gennemsnitlig har fremmødet været meget flot, især taget transport og tidspunkt i betragtning. Procentvis fremmøde har været ca. 85 %. Eleverne har altid været glade for at komme og det er tydeligt at de fleste trives. Vi har kun oplevet et par konflikter, som hurtig er blevet løst. Det var frustrerende for mange, at der kun var 1½ time pr. gang, fordi megen tid gik med udpakning og oprydning, således at den effektive arbejdstid var kort. Det krævede stor tålmodighed af eleverne, at synlige resultater fremkom så langsomt. Vi vil derfor anbefale at den tid eleverne er sammen, gøres længere (4-5 timer), således at den effektive arbejdstid eleverne har til rådighed, kan give rum for fordybelse og mere indbyrdes samtale. I forhold til projektets første præmis, at eleverne skulle have mulighed for skabe nye relationer til ligesindede, vurder vi, at der blev indgået nogle bekendskaber/venskaber, men at disse primært fungerede i undervisningstiden. Det er vores vurdering, at hvis der skal etableres tættere relationer, må den tid eleverne er sammen i projektet, forøges med adskillige lektioner (pr. uge). Måske på bekostning af antal uger projektet 17 Skoleåret

18 strækker sig over. Det har også været en udfordring, at aldersspredningen har været så stor, da den ikke var ligelig fordelt. Det vil også være ønskelig med et etableret netværk (fx skolens Intranet), således at kommunikation mellem elev, forældre og undervisere kan forbedres. Nogle 6.klasses elever gav udtryk for, at de gerne ville fortsætte i HB-projektet næste år. Det vil være synd, hvis deres ønske ikke kan tilgodeses. Afsluttende kommentar til indsats vedr. højt begavede elever I forhold til sidste års evaluering, hvor der kun var tale om et tilbud for højt begavede elever i region Tarup, er der for skoleåret kommet en region mere med, nemlig region Rosengård. Evalueringen viser i lighed med sidste år, at undervisningen af højt begavede elever tilsyneladende viser at opfylde et behov, og det gælder fortsat, at de forældre og børn, som har deltaget i projektet, har udtrykt stor glæde over projektet. En forælder fortæller fx, at barnet derhjemme har sagt, at i klassen har jeg en måske to kammerater, hver onsdag har jeg mindst fem seks stykker. Grundtanken i projektet er, at eleverne ikke skal placeres i specialklasser for højt begavede børn; men skal kunne rummes i normalklasserne. Tilbuddet om frivillig undervisning en eftermiddag om ugen skal ses som et tilbud, der støtter op om dette. Her møder eleverne andre, som ligner dem selv, og som de kan dele tanker og interesser med. Flere af eleverne har i interviewet sagt, at det opleves som spændende at møde andre, der har samme interesser, som de selv har. De første elever i projektet blev efter spotningen tilbudt en WISC III test. Testen viste, at alle eleverne på nær en enkelt faldt inden for 5-10 % percentilen. De nye elever i projektet er alle blevet spottet af deres lærere eller forældrene har henvendt sig, fordi de har haft en mistanke om, at deres barns problem evt. kunne skyldes høj begavelse. Det er derfor udelukkende lærernes og forældrenes vurdering af barnets adfærd, der ligger til grund for deltagelse i projektet. Vi tør dog vove den påstand, at der også for de nye elever gælder, at de vil være indeholdt i målgruppen for projektet, da alle i deres adfærd matcher størsteparten af de indikatorer for høj begavelse, som der også det første år blev spottet efter. Skoleafdelingens projektansvarlige konsulenter har også i dette skoleår afholdt korte introduktionskurser om højtbegavede elever på skolernes personalemøder. De har været på lidt over 20 skoler, så alle distrikter er besøgt, og målet om at give en orientering om tilbuddet før de to sidste distrikter kommer med i projektet, er indfriet. Reaktionerne har været positive, og mange steder har spørgelysten været stor. Flere steder har det vist sig, at lærere efterfølgende er kommet hen og fortalt om elever, som de mente kunne være omfattet af projektets målgruppe, ligesom der efterfølgende har været telefoniske henvendelser fra flere. Der har i år været udsendt en folder, som beskriver projektet på de to skoler. Folderne har også været lagt ud på skolernes hjemmesider. Introduktionskurserne og informationen via folder og på nettet, samt den kendsgerning, at der fra skoleåret også er tilbud i de to sidste regioner region Dalum og region Øst har allerede resulteret i flere henvendelser fra både lærere, skoleledere og forældre. I region Rosengård er der allerede ventelister til tilbuddet, og det må forventes, at kapaciteten ikke er tilstrækkelig, når tilbuddet har kørt en tid mere og er blevet mere kendt, og der vil derfor muligvis være behov for yderligere bevillinger til, hvis vi skal kunne dække det behov, der måtte opstå. Skoleåret

19 Det lærernetværk, som blev nedsat i skoleåret har haft flere møder, hvor der har været erfaringsudvekslet og på et af møderne, var der indlagt et lille kursus med en instruktør udefra, ligesom stifteren af Mentiquaskolen har haft oplæg om de særlige forhold, der gør sig gældende i undervisning af højt begavede elever. Som tidligere nævnt, har der været to undervisere på hver projektskole, og det er forsøgt at sikre, at både det naturvidenskabelige og det humanistisk/sproglige område har været dækket fagligt ind. Det kunne fremover være et mål, at også det musisk/kreative område blev dækket. Det er vores håb, at der også fremover vil være mulighed for yderligere kompetenceløft i form af inspiration udefra bl.a. via undervisning af Johanna Raffan, Nace, GB og efterfølgende besøg på skoler i London. Privatpraktiserende psykolog Berit Zankel skal desuden undervise i de psykologiske aspekter omkring denne elevgrulle. Ligeledes finder vi det vigtigt, at der kommer mere fokus på forældreinddragelse i form af møder, netværk eller egentlige skole-hjemsamtaler. Dette er også, hvad flere forældre har givet udtryk for. I skrivende stund foregår der en livlig debat efter Børn- og Ungeudvalgets offentliggørelse af Vision for Fremtidens Skole. Mange af de tanker, der er i oplægget lover godt for denne gruppe af elever, da der bl.a. er fokus på differentiering, øget holddeling og en fleksibel skole, hvor elevernes særlige læringspotentiale og interesser har en særlig plads. 19 Skoleåret

20 Talentarbejde på Hunderupskolen Evaluering af holddelingsforsøgene i skoleåret 2009/2010 ( I denne afrapportering følger kun en kort evaluering, da Kirsten Baltzer og Poul Nissen, DPU har fulgt projektet tæt, og vil producere en videnskabelig beskrivelse af projektet.) Vi er ved at være færdige med evaluering af holddeling i skoleåret 2009/10. Vi har haft to forsøg et i efteråret hvor det var engelsk i 6 kl. (3 klasser) og et andet, hvor det drejede sig om matematik i 7. kl. (4 klasser) i foråret. Beskrivelse: Engelsklærerne havde inden sommerferien talt sammen om hvordan de gerne ville udforme forløbet. De bestemte sig for sammen med ledelsen at lave et forløb hvor man lavede 4 grupper ud af 3 klasser: en gruppe for de bedste ca. 22 lever, en for de elever der havde sværest ved engelsk ca elever og to almindelige hold ca. 17 elever. Alle 4 hold var sat sammen på tværs af klasserne. Begrundelsen var, at det skulle være et fælles projekt og at man gerne ville have at de svageste elever også fik noget ekstra ud af forsøget. Til grund for lærernes opdeling af eleverne i de 4 hold lå et godt kendskab til klasserne (minimum 2 år) og en test. Der var i begrænset omfang mulighed for at skifte hold i løbet af forløbet. Resultatet efter det halve år var at det dygtigste hold havde været let at undervise, holdstørrelsen havde ikke den store betydning, eleverne virkede motiverede og tog godt fra. De to mellemste hold havde et niveau, som stort set svarede til klasseniveauet, motivationen var nogenlunde den samme, det var rart at der var færre på holdet og man kunne komme nemmere rundt til de svage elever som åbenbart stadig var på holdene. Der var lidt begyndervanskeligheder de første gange ved at lærerne ikke kendte eleverne og elverne skulle finde nye roller på holdene. De svageste elever rykkede generelt ikke særlig meget, enkelte havde godt udbytte, hvorimod andre virkede umotiverede, støjende og forstyrrende, hvilket gik ud over andre på holdet. Efter et halvt år har vi igen haft en samtale med engelsklærerne om, hvordan det går nu. De giver udtryk for at de bedste elever stadig er godt motiverede og er gode til at tage anderledes/undervisningsdifferentierede opgaver, man må gerne være dygtig. De næstbedste stræber efter at blive bedre, for en enkelt er ambitionen måske blevet for høj!. Flere af de dårligste har faktisk fået et løft i perioden med holddeling mens nogle giver udtryk for at de er glade for at være sluppet af med at være i klasse/hold med navngivne urolige elever. Bevidstheden hos elever og lærere om at eleverne er på forskellige niveauer er blevet større og også mere accepteret. Holddelingen har været med til at legalisere det alle ved. Blevet mere Skoleåret

21 naturligt, at forskellige niveauer får forskellige opgaver Matematik: Lærerne havde kun haft klassen i et halvt år. Lærerne havde ikke inden tiden talt sammen om hvilken model, man ville vælge. Man valgte en model, hvor kun de bedste blev taget ud på et hold og de 4 grundklasser blev bibeholdt. Udvælgelsen var frivillig ansøgning og i nogle tilfælde lidt ført hånd. Det var meget forskelligt fra klasse til klasse, hvor mange der valgte det højeste niveau. En del elever faldt fra dette hold og det kan være svært at sige, hvor mange der egentlig var på holdet. De 4 lærere arbejdede ikke sammen som gruppe men til dels to og to. Det var svært at få en samlet overblik over hvor klasserne var henne rent fagligt for læreren, der havde de dygtigste elever. Af gode grunde er der ingen evaluering af langtidsvirkning. Ting man skal være opmærksom på: Hvordan deler vi holdene? Skal det være alle elever, der skal på nye hold? Eller skal klasserne bevares? Fordele er at det er projekt for alle elever, man kan niveau dele, man kan lave lige store eller små hold. Ulemper: Det griber ind for alle elever, der vil være på alle hold en indkøringsperiode for alle. Klasserne bliver bevaret: Ulemper: det kræver tæt lærersamarbejde, ulige klassestørrelser, ingen niveaudeling ud over de bedste er valgt ud, når man kommer tilbage i klassen er det kun enkelte der har været med. Holddelingsmodeller: F.eks. tages udgangspunkt i 72 elever a) 22 stærke b) 22 stærke 22 mellem 15 i a klassen 22 mellem 19 i b klassen 4 6 svage 17 i c klassen Fordele: Fælles bevidsthed Ikke så mange elever involveres Ejerskab Lettere at køre vant uv. videre Fælles projekt for alle Andet?? Niveaudeling mulig Forskellige holdstørrelser Ulemper: Indgriben for alle elever Måske ulige klassestørrelser Vanskeligere overgange Kræver tæt lærersamarbejde Indkøringsperiode for både elever og lærere Ikke nødvendigvis niveaudeling Rollefordeling ny Ikke fælles oplevelse Kræver tæt lærersamarbejde Hvordan udvælges eleverne til talentholdet? Eget ønske, test, lærernes vurdering? Ud over dette kræver det godt lærersamarbejde, meget gode informationer til forældrene, klasselokale fordeling, grundig udvælgelse af elever til de svageste hold hvis man vælger denne løsning, et fælles mål. 21 Skoleåret

22 Notat vedr. talentpleje på Tarup Skole 2010/2011 Projekterne på Tarup Skole har i dette skoleår, haft udgangspunkt i faget dansk. For at sikre kontinuitet, både i forhold til didaktik, netværksdeltagelse som erfaring indenfor tænkningen i undervisning af børn med særlige talenter, valgte vi, at det var samme lærer, som gennemførte undervisningsforløbet sidste skoleår. 1. forløb har været med årgang, metodisk er anvendt læringsstile med emnet: Robinsonade. Eleverne er udvalgt på baggrund af lærerudtalelser samt forældrehenv. Indstillingen blandt personalet er ændret fra jantelovstænkningens Man skal ikke tro, at man er noget til nu at være anerkendende i forhold til, at det er tilladt at vide, at man er noget. 2. forløb har været med årgang, metodisk er anvendt læringsstile med emnet: Zoologisk have. Eleverne er tidlige læsere og udvalgt på baggrund af lærerudtalelser. Desværre er det ikke muligt, at få tildelt økonomisk tilskud til kommende skoleår, da midlerne fremadrettet tildeles de højtbegavede, frem for talenter. Begge forløb er afsluttet med oplæg til årgangen (elev/elev/lærer) samt forældreaften. Tilbagemeldingerne fra forældre som elever, har været positive og ønsket om fortsat at styrke fokus på området. På Tarup Skole, har vi været glade for at have haft muligheden for at få fokus og satser på, at vi indenfor de normale tildelte midler, kan afholde lignende projekter i fremtiden! Skoleåret

23 23 Skoleåret

24 Odense Kommune november 2010 Redaktion: Kalle Hansen, konsulent - kaaha@odense.dk Kurt Buchgraitz, konsulent - kub@odense.dk Layout og grafisk tilrettelæggelse: KreativGrafisk ApS Foto: Colourbox & Shutterstock Oplag: