Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Transkript

1 Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Livsfilosofi, fase 1: Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning. Etik, fase 1: Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger. Tro og tvivl, fase 1: Eleven kan udtrykke sig om betydningen af trosvalg for menneskers livsopfattelse. Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden. Historiske problemstillinger, fase 1: Eleven kan identificere historiske problemstillinger. Kildeanalyse, fase 2: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Historiske scenarier, fase 1: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Kilde: Opgave: Sygdom i middelalderen Lav en film i Puppet Pals eller Adobe Voice om sygdom i middelalderen. Start med at gå rundt i udstillingen og se specielt på montrerne om sygdomsbehandling, kig i lægebøgerne fra middelalderen og kig på de knogler, der har spor efter sygdomme, samt på den dobbelte barnegrav. Filmen skal handle om en, der bliver syg i middelalderen og som forsøger at blive kureret. I skal først vælge og præsentere en hovedperson. Hovedpersonen er den person, der bliver syg eller en, der kender en person, der bliver syg. I skal kigge på de sygdomme i bliver præsenteret for i udstillingen og vælge en af dem. Det kunne fx være: pest, tuberkulose eller spedalskhed. I skal fortælle hvordan personen har fået sygdommen I skal fortælle hvad sygdommen gør ved personen Derefter skal i finde på hvad personen gør for at blive helbredt. Hvad gør den syge for at blive rask? Hvor søger den syge hjælp? Hvordan får den syge hjælp? I kan se i udstillingen på de genstande, de brugte til at helbrede sygdomme med og i lægebøgerne Physica og Urtebog kan I læse opskrifter på helbredende miksturer, der hjælper på alt fra tandpine til

2 blodforgiftning. Det kan også være, at den syge bliver passet og plejet af familien, eller rejser til et helligt sted for at blive helbredt? I må selv bestemme, om personen bliver helbredt eller dør af sygdommen. Hvis personen dør, kan I vise, hvordan personen bliver begravet og om personen måske får nogle gaver med sig i graven? Til sidst skal I fortælle, hvordan I tror, man havde behandlet sygdommen i dag - og om I tror, personen ville overleve sådan en slags sygdom i dag? Baggrundsviden: Sygdom og helbredelse I dag ved vi meget om sygdomme, og hvis vi bliver alvorligt syge kan vi få hjælp hos lægen eller på hospitalet. De fleste af os bliver nemt raske igen efter en influenza eller er vaccineret mod sygdomme som kunne være farlige for os. I middelalderen havde man ikke vacciner, man kendte ikke til bakterier og man vidste meget lidt om, hvorfor folk blev syge og endnu mindre om, hvordan det skulle behandles. Sygdom var Guds straf, og hvis man ville være rask måtte man bede om tilgivelse og håbe på Guds nåde. Alligevel forsøgte man at kurere de syge med blandt andet lægeurter og åreladning. I Sejet er der fundet skeletter fra en periode spredt på 500 år. På skeletternes knogler kan man se spor efter, hvilke sygdomme landsbyen har været ramt af gennem de mange år og det var slet ikke så lidt. Tuberkulose, spedalskhed og syfilis er blandt de alvorlige sygdomme, befolkningen i Sejet har kæmpet med og sygdomsbehandlingen har ikke altid været lige virkningsfuld. Nogle sygdomme kan ikke ses på knoglerne som fx influenza og pest, men man kan sagtens være død af det alligevel. Grave med flere personer i, kan være et tegn på en smitsom sygdom som folk er døde hurtigt af. Herover er der et billede af de to børn fra udstillingen, som de så ud da man fandt dem i Sejet. Man ved ikke hvad de er døde af, men netop fordi der ikke er spor på knoglerne og fordi de er begravet sammen, kan det tyde på, at de er døde af en smitsom sygdom. Bøn var den bedste behandling I middelalderen mente man, at sygdom var Guds vilje med ens liv og den vigtigste behandling var derfor bøn. Man kunne bede til forskellige af Guds helgener alt efter, hvilken slags sygdom man havde. Havde man

3 tandpine kunne man bede til Skt. Appolonia. Man kunne også opsøge hellige steder, hente vand fra hellige kilder, bruge amuletter eller lave ritualer i håb om at blive helbredt. De fire kropsvæsker Selvom man mente, at det var Guds vilje, når folk blev syge og at behandlingen var bøn, har man alligevel forsøgt at forstå, hvordan menneskets krop fungerede, og hvordan man kunne helbrede de syge. Lægevidenskaben i middelalderen var inspireret af de gamle græske filosoffers idé om at mennesket bestod af fire grundvæsker, og at der skulle være balance mellem væskerne. De fire væsker var gul galde, sort galde, blod og slim. De havde hver deres karakter: gul galde var varm og tør, sort galde var kold og tør, slim var kold og fugtig og blod var varmt og fugtigt. Var man ramt af sygdom handlede det om enten at fjerne det væske, der var for meget af eller spise og drikke det, der manglede. Åreladning er den mest brugte metode til at fjerne overskydende væske. Man gav den syge et lille snit i en åre i armen og lod blodet flyde i noget tid, ligesom på billedet herunder ( Münz, I. Jüdisches Leben im Mittelalter). Man mente, at man kunne studere ubalancen i væskerne ved at kigge, smage og lugte til urinprøver. Fx mente man, at meget hvidt urin var et tegn på for meget slim. Til at studere den syges urin, kunne man bruge en urintavle som den på billedet her over ( Bennike, P. Middelalderens sygdomme).

4 Urter og planter Man mente også, at planter og mad havde egenskaber, der var varme, kolde, tørre eller fugtige ligesom de fire kropsvæsker. Derfor kunne mad og urter helbrede sygdomme. F.eks. blev en varm og fugtig sygdom som feber behandlet med bygvand, idet bygs værdier var kold og tør, og man opfattede det derfor som i stand til at optage den varme og fugtighed, der var for meget af i kroppen. Jernurt. Morgenfrue. Kloge koner og mænd har kendt til behandling af sygdomme og skader med forskellige urter og planter, men i flere hundrede år var det kun i klostrene, der fandtes bøger om lægekunst. Man har haft kendskab til ca. 200 forskellige urter og planter, der kunne bruges helbredende. Fx mente man, at jernurt kunne beskytte mod trolddom og kurere hovedpine, mens morgenfrue var god mod eksem. Den tyske nonne Hildegard af Bingen, på billedet her under ( lavede bogen Physica om natur- og lægekunst i 1100 tallet.

5 I løbet af 1200 tallet kom Henrik Harpestrengs Urtebog om urter og deres medicinske anvendelse. Der var også specielle pestlæger, der gik med specielle fuglelignende lædermasker, som på billedet her under ( Batholin, T. Historiarum anatomicarum & medicarum). I maskens næb var der urter som fx laurbær og rude, der skulle modvirke smitten og stanken fra de syge. Hvor kunne man få hjælp? Det var slemt at blive syg i middelalderen, og tit var man dybt afhængig af den pleje, familien kunne give, men der var også hjælp at få i klostre, helligåndshuse og Skt. Jørgensgårde. I Horsens var der et Johanitterkloster, der havde sygepleje som vigtigste opgave. Der lå også et Helligåndshus, som ikke hørte til klostret, men lå i byen og fungerede som en blanding af plejehjem for de gamle, hospital for de fattige og herberg for de rejsende. Horsens havde også en Skt. Jørgensgård. Skt. Jørgensgården var et spedalskhedshospital, hvor de spedalske boede og levede et stille liv, isoleret fra resten af byen og folket. Hvis de spedalske alligevel skulle være blandt raske mennesker inde i byen skulle de bære en klokke, ligesom på billedet her ( Bartlett, R. The medieval world complete).

6 Liste over sygdomme fra middelalderen: Sygdommens navn Sådan smitter den Det sker med kroppen Sådan behandlede man den i middelalderen Spedalskhed Ved at indånde bakterien. Ved at bakterien kommer i kontakt med slimhinder eller huden. Tuberkulose Gigt Syfilis Pest/Den sorte død En bakterie der smitter mellem mennesker gennem luften eller fra kvæg til mennesker gennem mælkeprodukter. Slidgigt kommer af at slide på kroppen ved hårdt arbejde i mange år eller ved alderdom, og er egentlig ikke nogen sygdom, men det har gjort meget ondt! Syfilis er en dødelig bakterieinfektion. Den overføres fra menneske til menneske gennem sex eller gennem moderkagen (fra mor til barn). Sygdommen er en bakterieinfektion. Gnavere (eksempelvis rotter) er bærere af bakterien, men mennesker smittes som regel via loppebid; det vil sige, at loppen fører smitten videre. Nedbryder knogler og væv i ansigtet, hænder, fødder og ben. Først virker man lidt forkølet, efter noget tid begynder man at få sår og lammelser og til sidst falder de syge lemmer af. Er mest i lungerne. Man hoster blod og slim op, har feber og vejtrækningsproblemer. Hvis sygdommen går i rygraden kan den blive deform så man får pukkelryg. Brusken i ledene bliver nedbrudt, så knogler vokser sammen eller slider mod hinanden. Syfilis kan vise sig på mange måder. Udslæt, sår og svulster blandt andet. Symptomerne var opsvulmede lymfekirtler, høj feber og bylder, der begyndte i lysken og armhuler, men som kunne brede sig til hele kroppen. Når sygdommen ramte, gik der kun 3-7 dage før man eventuelt døde. Spedalskhed blev ikke kureret, for man kendte ikke til bakterier. Man vidste sygdommen kunne smitte, så folk med spedalskhed kom på en gård udenfor byen uden kontakt til raske mennesker. Tuberkulose kunne heller ikke kureres, men måske man har prøvet at få balance i de fire kropsvæsker? Man har ikke kunnet kurere folk med gigt, da det er kroppen der er slidt op. Mange af skeletterne i Sejet har spor efter slem slidgigt. Man har måske forsøgt at dæmpe smerterne med lægeurter? Man forsøgte at behandle sygdommen med kviksølvsalve. Ellers har man måske brugt lægeurter til behandling af svulster og udslæt? Man havde ingen behandling, men forsøgte at undgå pesten ved at ånde gennem et klæde med lægeurter som rude og laurbær. Måske har man også forsøgt sig med bønner til Gud, amuletter, hellige kilder eller ritualer?