Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker"

Transkript

1 Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker December 2014

2 Indhold Indledning... 3 Kort om metoden bag review... 3 Indsatser og fokuspunkter generelt... 4 Housing First... 4 Økonomi og selvstændighed... 4 Tidsperspektiver og stigma... 5 Usynligt hjemløse... 5 Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol... 5 Fokus på personlige resurser... 6 Fokus på netværk... 6 Støttepersoner... 7 Unges perspektiv og stemme... 7 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper... 8 Tidligere anbragte... 8 Psykisk sygdom og sårbarhed... 8 Kronisk isolerede... 8 Rusmiddelproblemer... 9 Andre... 9 Køn og seksualitet... 9 Unge grønlændere... 9 Uledsagede flygtningeunge... 9 Opsummering Tendenser Forskning på vej Manglende viden Forslag og overvejelser

3 Indledning Dette review er del af en forundersøgelse gennemført af SPUK med RealDania, Bikubefonden, Helsefonden og Københavns Kommune som opdragsgivere. Den samlede forundersøgelse har til formål at kortlægge den eksisterende viden om hjemløshed blandt unge i Danmark, samt afdække hvor der er behov for yderligere vidensproduktion, forskning eller afdækning af målgruppens behov. Der skal desuden skabes et overblik over internationale erfaringer med indsatser for unge ramt af hjemløshed. Dertil, i samarbejde med centrale danske aktører, at skabe en fælles platform og forståelse af problemstillinger og behov for en større tværgående indsats for at afhjælpe hjemløshed blandt unge i Danmark. I dette review vil vi give et samlet overblik over forskningsbaseret viden om unge ramt af eller i risiko for at blive ramt hjemløshed. Overordnet kan vi på baggrund af det indsamlede materiale konkludere: At det absolut grundlæggende problem, er manglen på tilstrækkeligt billige boliger kombineret med den ringe betalingsevne hos udsatte unge. Det sætter grænser for effekten af alle andre tiltag. At det er svært at give et entydigt billede af hvem de unge, der bliver ramt af hjemløsheder, fordi kompleksiteten er stor, både med hensyn til strukturelle, individuelle og mellemmenneskelige årsager til hjemløshed. At det virker at yde psykosocial støtte til unge, der har været ramt af hjemløshed, i egen bolig.. At det er velbegrundet at sætte ind med forebyggelse i forhold til tidligere anbragte. De udgør en særlig risikogruppe, der er et godt kendskab til gruppen og der findes dokumenterede metoder, som man kan tage afsæt i. At de unges eget perspektiv efterlyses, både i forskningen, i tilrettelæggelse af indsatser og i det offentlige rum, når der tales om unge og hjemløshed. Kort om metoden bag review Reviewet omfatter forskningsbaseret viden fra Canada, Storbritannien, Holland, Danmark, Norge og Sverige om indsatser i forhold til unge ramt af hjemløshed i alderen år. Vi har søgt artikler fra tidsskrifter med peer-review, antologier, bøger, reviews, afhandlinger og rapporter udgivet i perioden Nærmere præcision af inklusionskriterier, søgemetode, mv. findes i søgeprotokollen (bilag 1). Vi har på baggrund af søgeprotokollen fundet i alt 2 Ph.d. afhandlinger, 1 bog baseret på Ph.d. afhandling, 1 studenterværk, 7 rapporter, 1 pamflet og 10 artikler, heraf 5 reviews. Litteraturlisten findes vedhæftet (bilag 2). Det meste litteratur er fra Storbritannien og Canada. Der er ikke fundet litteratur fra Norge. 3

4 Den fundne litteratur er på alle måder forskelligartet - fra nationale rapporter til afhandlinger med specifikt faglige og metodiske tilgange. Der er tale om af både kvalitative og kvantitative undersøgelser og ofte en blanding af begge dele. Det meste er deskriptivt og ateoretisk. Det vil sige at der måles og tælles på forskellige parametre, men uden at analyserne omfatter større samfundsmæssige sammenhænge, endsige samfundsteorier. Der er et stort fokus på at udvikle evidensbaseret Best Practice især overfor særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Hvad angår Best Practice i forhold til hjemløseproblemet generelt, henvises på tværs af den fundne litteratur til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Indsatser og fokuspunkter generelt Unge ramt af hjemløshed er en meget sammensat gruppe, som det er svært at sige noget generelt om. Grundlæggende er det eneste, de har til fælles, at de befinder sig i en ekstremt belastende situation siger den skotske forsker og socialarbejder, Phil Robinson (Robinson 2008). Derudover ved vi med sikkerhed, at antallet af unge som rammes af hjemløshed er stigende og at de har en ekstrem overdødelighed (Kidd 2012). I det følgende indledes der med et blik på strukturelle og stigmatiserende forholds betydning for indsatser. Dernæst præsenteres forskning som ser på resurser hos og omkring de unge. Slutteligt belyses betydningen af at inddrage de unges eget perspektiv. Housing First På tværs af den fundne litteratur henvises især til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Mod slutningen af 80 erne skete der en kraftig stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2012). Dette kædes sammen med fremkomsten af neoliberalismen. Også i Danmark registreres i samme periode en markant stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Brandt et al. 2013). En stigning som tilsyneladende er fortsat lige siden og navnlig i forbindelse med den seneste økonomiske krise. Stigningen i antallet har også vist, at den strategi, som består i at etablere herberger, natcafeer og lignende, ikke løser det grundlæggende problem. Med Housing First er der åbnet op for et helt nyt blik på ikke bare indsatser, men også årsager til hjemløshed blandt unge. Drejningen bort fra særlige boformer, som eksempelvis herberger, over mod Housing First, indebærer at flere af forskerne har fokus på overgangen til egen bolig eller indsatser i egen bolig. Der er dog også nogle som specifikt beskæftiger sig med indsatser og fokuspunkter inden for rammerne af boformer for hjemløse. Økonomi og selvstændighed Økonomien har selvsagt stor betydning for den unge og det har ønsket om selvstændighed også. 4

5 Ifølge den britiske forsker Alasdair Stewart er manglen på reelt arbejde - i modsætning til praktikker, jobtræning, lavtlønsarbejde på deltid og lignende - sammen med nedskæringer i offentlige ydelser og straf i form af beskæring af disse ydelser, den væsentligste forhindring for, at unge ramt af hjemløshed kan bevæge sig mod den uafhængige tilværelse som de ønsker (Stewart 2013). Dertil kommer talen om det individuelle ansvar som, stadig ifølge Stewart, kun tjener til at skjule statens rolle i de forandringer som ligger bag nutidens sociale nød. Emnet for Stewarts afhandling er unge hjemløses veje ind og også ud af egen bolig. Stabile boligforhold er ifølge Stewart ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge mennesker. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt - herunder muligheden for at skabe sig et hjem/føle sig hjemme et sted. I den sociale støtte til etablering i egen bolig er det derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem støtte og kontrol. Kontrol kan, udover at genere den unge, også modvirke bevægelsen mod større selvstændighed. I monitoreringer af effekten ved Housing First ser man, ifølge Stewart, alene på hvor længe den unge beholder sin bolig, men der kan være mange grunde til at opgive den bolig, man har fået tildelt. For eksempel at man flytter sammen med en kæreste eller finder arbejde et andet sted. Det kan også være at boligen er så dyr, at den unge ikke har penge tilbage på budgettet til transport, mad, tøj og hvad der i øvrigt hører med til at udfolde et almindeligt selvstændigt liv. Det er en væsentlig viden at have med i arbejdet med Housing First. Tidsperspektiver og stigma Jo længere tid en ung har været i en situation af hjemløshed, jo længere tid tager det at hjælpe vedkommende ud af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2013). I tilknytning hertil påviser Alasdair Stewart det problematiske i at unge, for at få den hjælp de har brug for til at komme ud af hjemløshed, er nødt til at vedkende sig en status som rigtig hjemløs. På den måde medvirker myndighederne til at stemple de unge, som derfor, for nogles vedkommende, forsøger at undgå at søge hjælp så længe som muligt. Usynligt hjemløse Ikke alle unge ramt af hjemløshed er synlige for offentligheden. Det gælder flygtninge og indvandrere uden legalt ophold, men det gælder også børn af velfærdsstaten. Fænomenet undersøges i en svensk universitetsopgave, der er inspireret af presseomtale omkring børn og unge (11-18 år gamle) der lever som hjemløse, men som er skjult for de svenske myndigheder. Børnene og de unge er overvejende blevet ramt af hjemløshed på grund af konflikter og massive problemer i hjemmet. De har i reglen adresse hos forældrene, men de er stukket af eller blevet smidt ud hjemmefra og forældrene har ikke informeret myndighederne. Det viser sig, at private organisationer er i kontakt med børnene og forsøger at hjælpe dem, mens myndighederne, hvis de får kontakt med børnene, har fokus på at få barnet til at flytte hjem igen. På grund af angst og mistillid, foruden et ønske om at beskytte forældrene, henvender børnene sig sjældent selv til myndighederne. Det er desuden svært for børnene at ringe op, aftale møde og møde op på rette tid og sted for derefter fortælle om sine problemer til et fremmed menneske. Konsekvensen er, ifølge de private organisationer, at det hurtigt går ned af bakke med brug af rusmidler, prostitution og semiprostitution (Nieminen et. al 2006). Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol Mennesker ramt af hjemløshed omtales ofte, og med rette, som mennesker med meget komplekse problemer. Det er derfor et paradoks når de medarbejdere, som er sat til at hjælpe de unge, ikke altid har 5

6 en uddannelse som matcher opgaven. Unge i boformer for hjemløse er optaget af, hvem i medarbejdergruppen de har tillid, eller ikke tillid, til. Empatiske evner hos medarbejderne har stor betydning. Derudover lægger de unge vægt på, at fortrolige oplysninger ikke gives videre. (Robinson 2008). Ønsket om fortrolighed står i større eller mindre modsætning til myndigheders ønske om kontrol, overblik og koordination. I en hollandsk rapport beskrives således et webbaseret informationssystem, som skal effektivisere samarbejdet mellem organisationer og institutioner ved at udveksle informationer om de unge med hjemløseproblematikker. Derudover tales der om informationslinier til monitorering og forebyggelse, hvor ikke bare professionelle, men også forældre, skole, naboer, etc. kan henvende sig med oplysninger. (Deth et al. 2009). Fokus på personlige resurser Flere forskere fokuserer på de unges resurser og stærke sider, frem for deres åbenlyse sårbarheder. Dette omtales som Strengths Based Method. Aktuelt er man i Holland i gang med et semi-eksperimentelt forskningsprojekt, Houvast, der har til formål at undersøge effekten af en sådan Strengths Based Method. Formålet med Houvast er, at forbedre livskvaliteten hos unge ramt af hjemløshed ved at fokusere på deres styrker og derved stimulere deres kapacitet for autonomi og selvstændighed. I skrivende stund er det kun baseline-studiet, som er offentliggjort og det vides ikke hvornår det samlede resultat offentliggøres. (Krabbenborg et al. 2013). Houvast metoden har en behandlende/terapeutisk karakter, hvor alle medarbejdere instrueres i at anvende Strengths Based Method. Andre advokerer for Strengths Based Method i en mindre stringent form, hvor det mere handler om grundholdninger hos medarbejdere. Det gælder især hos den skotske forsker og socialarbejder Phil Robinson. Han advarer mod at se unge menneskers hjemløshed som udtryk for deres ekstreme sårbarhed. At se og møde dem på den måde er at gøre dem svagere. Selvom det er sandt, at mange er ekstremt sårbare, så er de fleste, ifølge Robinson, almindelige unge som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position de indtager, som gør dem sårbare, end det er noget der karakteriserer den enkelte (Robinson 2008). Fokus på netværk Hjemløshed indebærer et tab af selvværd, identitet og netværk. For at imødegå disse tab anbefaler Robinson, at man støtter de unge i at bevare deres netværk. I forhold til familien kan det ske ved aktiv konfliktmægling, også kaldet mediation. I forhold til de unges venner og bekendte kan det ske ved på gruppebasis at få de unge til at diskutere, hvad der sker med ens selvværd, identitet og netværk, i det øjeblik man må se sig selv som hjemløs. Hjemløshed er stigmatiserende og de unge tager stigmatiseringen på sig jeg er hjemløs, fordi der er noget galt med mig. Ved at lade de unge diskutere disse ting, kan de blive opmærksomme på nogle fælles vilkår, som ikke har så meget med den enkelte at gøre. Det kan betyde, at de ikke skammer sig så meget over deres status som hjemløse og derfor får lettere ved at bevare i al fald dele af deres netværk af venner og bekendte. Stigmaet/skammen er medvirkende til, at de unge mister kontakten til deres netværk og erstatter det med kammeratskaber blandt andre hjemløse. Der knyttes stærke bånd blandt hjemløse, som har en følelse af, at de kun har hinanden at identificere sig med. Derfor er der også en del forskning som er optaget af de negative sider ved hjemløse menneskers netværk (Robinson 2008). 6

7 Et canadisk base-line studie vedrørende unges vej ud af hjemløshed og ind i egen bolig har fokus på nogle af de samme ting. Her understreges vigtigheden af, at man i den psykosociale støtte arbejder med de unges selvopfattelse og det identitetsskifte som overgangen til egen bolig indebærer. Forfatterne påpeger, at adfærdsmæssig integration i nye fælleskaber ikke er det samme som psykologisk integration. Jo længere tid den unge har været hjemløs, jo længere tid tager det at opnå en følelse af at høre til i fællesskaber uden for hjemløsemiljøerne. (Kidd et.al: 2013). Støttepersoner Kontaktpersonsordninger, mentor- og buddy -ordninger anbefales bredt. (Robinson 2008, Elsleys et al. 2007, Deth et al. 2009, Stewart, Miriam; et al. 2010). Det er vigtigt, at mentorer ikke samtidig er ansat i en myndighed eller institution som har magtbeføjelser i forhold til den unge og det er vigtigt, at den unge selv kan være med til at vælge de rette personer. Det bemærkes samtidig at både mentor- og buddy-ordninger ( buddy forstås her som en jævnaldrende velfungerende person, eventuelt tidligere hjemløs) kan være skrøbelige og også vanskelige overhovedet at få etableret. Unges perspektiv og stemme Den svenske børneombudsmand påpeger, at barnets perspektiv mangler (Nieminen et. al 2006). Derved er han på linje med mange forskere på området, som taler om nødvendigheden af at lytte til, involvere og konsultere de unge selv. I en interviewundersøgelse fra Canada (Stewart el al. 2010) giver unge i midlertidige boformer udtryk for følgende ønsker til indsatsen: Ansigt - til - ansigt støtte som er tilgængelig, fleksibel, participatorisk, langsigtet og som indeholder valg, for eksempel i forhold til bosteder og mentorer Adgang til information om støttemuligheder og lignende Fokus på følelsesmæssige aspekter som ensomhed, angst og depression Fokus på bekræftende støtte, som styrker selvværdet og følelsen af identitet Økonomisk støtte Et sikkert sted at være. Nødvendigheden af at lytte til og involvere de unge selv gælder på så at sige alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser, osv. Mange forskere baserer da også deres undersøgelser på interview med de unge og i de kvalitative interviews kan unges egen stemme på den måde komme frem. Enkelte forskere går skridtet videre og involverer unge ramt af hjemløshed som co-forskere. Det er for eksempel tilfældet i det store europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People, hvor hjemløse interviewer andre hjemløse (Deth et.al 2009 og Duckett et.al 2009). Phil Robinson går et skridt videre, idet han lader de unge få indflydelse på, hvad hans forskningsprojekt skal dreje sig om. (Robinson 2008) 7

8 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper Der er igennem årene gjort mange forsøg på at karakterisere mennesker ramt af hjemløshed som en samlet kategori. Det er især kommet til udtryk ved diskussioner om, hvordan hjemløshed skal defineres og hvordan vi på den baggrund kan opgøre antallet og monitorere udviklingen. I forlængelse af diskussionerne om hvad der karakteriserer hjemløshed, tales der om forskellige risikogrupper. For nogle gruppers vedkommende er der udviklet, eller gjort forsøg på at udvikle, særlige indsatser. I de fleste tilfælde er risikogrupperne blot udpeget som nogen man bør have særlig opmærksomhed på. Tidligere anbragte Tidligere anbragte udgør en væsentlig andel af unge ramt af hjemløshed. Internationale opgørelser over hvor stor andelen er, svinger mellem %. (Robinson 2008, Everson-Hock s 2011 og Elsley 2007). Der er ikke fundet opgørelser fra Danmark. Tidligere anbragte er den risikogruppe, der er fundet den mest omfattende forskning i. Forskningen viser at tidligere anbragtes overgang til selvstændighed/egen bolig foregår tidligere, hurtigere og mere abrupt end for andre unge. Dette samtidigt med at de på en række parametre er dårligere rustet til at klare overgangen: Ringere skolebaggrund, svagere netværk, større psykisk sårbarhed, stofbrug og så videre. Det er med andre ord en gruppe, som det er relevant at sætte ind overfor. Med hensyn til validerede målinger af effekten ved konkrete indsatser er billedet broget, fordi indsatsmetoder, overordnede formål og forskningsdesigns er så forskellige, at det ikke giver mulighed for kvalificerede sammenligninger. Det betyder dog ikke, at der ikke findes forskning, som kan danne grundlag for en kvalificeret indsats i forhold til denne målgruppe og i to af de reviews som vi har fundet (Everson- Hock s 2011) og (Elsley 2007), findes der henvisninger til relevant forskning på området. Psykisk sygdom og sårbarhed Det er velkendt, at forekomsten af psykisk sygdom er højere blandt unge ramt af hjemløshed end blandt unge som helhed. Britiske Kate Hodgson påpeger i sin afhandling, at de unge, der er ramt af hjemløshed samtidigt har langt ringere adgang til psykologiske og psykiatriske sundhedsydelser. Adfærdsproblemer, vanskeligheder ved at udtrykke sig, økonomiske problemer og kaotisk livsstil bidrager til at gøre adgangen til psykologiske/psykiatriske sundhedsydelser vanskelig. Derudover viser hendes undersøgelse, at risikoen for at udvikle psykisk sygdom eller få forværrede symptomer fra en allerede eksisterende psykisk sygdom, øges når en ung bliver ramt af hjemløshed. Som konsekvens heraf bliver det endnu vanskeligere for disse unge at komme ud af hjemløshed (Hodgson 2014). Flere af forskerne taler om hjemløshed som et traume der påvirker alle relationer og som har en stærkt negativ virkning på selvværdet. Dertil kommer, at livet som hjemløs øger sandsynligheden for yderligere traumatisering i form af voldelige overgreb, stofbrug, etc. (Robinson 2008 og Hodgson 2014) Kronisk isolerede Kronisk isolerede unge nævnes som en gruppe, man bør have særlig opmærksomhed på, men der er ikke fundet forskning som specifikt beskæftiger sig med kronisk isolerede, endsige ensomme unge i mere bred forstand (Robinson 2008). 8

9 Rusmiddelproblemer Der er tilsyneladende ikke evidens for at unge ramt af hjemløshed i udgangspunktet, det vil sige før de blev hjemløse første gang, har større forbrug af stoffer og alkohol end hvad der normen i samfundet (Robinson 2008). Det diskuteres derfor om det markante forbrug af rusmidler blandt unge, som er hjemløse, er årsag eller virkning i forhold til deres status som hjemløse. Ifølge SFI s opgørelse fra 2013 angives stofmisbrug at være årsag til hjemløshed hos 35% af de unge mænd og 24% af de unge kvinder (Benjaminsen et. al 2013). En undersøgelse fra Canada viser at stofbrugere i behandling har større sandsynlighed for at opnå og også fastholde egen bolig (Cheng et al. 2013). Andre I både danske og internationale undersøgelser registreres en del unge som ikke tilhører nogle af klassiske risikogrupper. Af den seneste danske hjemløsetælling fremgår det, at ca. ¼-del angives ikke at have hverken psykisk sygdom eller misbrug. Der vides ikke meget om gruppen af unge ramt af hjemløshed, som ikke er hverken psykisk syge eller stofbrugende, men international forskning viser, at de har en øget risiko for at udvikle netop psykisk sygdom (Hodgson 2014) og stofbrug (Robinson 2008). Køn og seksualitet I Storbritannien er der overvægt at kvinder blandt unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Duckett & Smith 2009). Dette står i modsætning til hjemløsheden generelt og også til ungdomshjemløsheden i Holland og Danmark. Det diskuteres om overvægten i Storbritannien skyldes at unge kvinder er i større risiko eller om det skyldes at kvinder er mere tilbøjelige til at søge og få hjælp, og derved blive registreret som hjemløse. I den svenske undersøgelse af hjemløse børn, var der overvægt af piger, men det er sandsynligvis ikke det overordnede billede. Der er ikke fundet forskning som belyser eventuelt forskellige behov for indsatser hos unge mænd og kvinder. LGBT, Lesbiske, homo-, biseksuelle og transkønnede er overrepræsenteret i en mindre undersøgelse fra Storbritannien (Hodgson 2014). Tallet er dog usikkert, fordi man først for nylig er begyndt at tælle LGBT blandt unge ramt af hjemløshed. Der er ikke fundet optællinger i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om LGBT blandt etniske grupper er overrepræsenterede i Danmark. Unge grønlændere Der er ikke fundet forskning omkring unge grønlænderes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Uledsagede flygtningeunge Der er ikke fundet forskning omkring denne gruppes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Flere forskere fra Canada og Holland peger dog på behovet for mere viden (Elsley 2007, Duckett 2009 og Deth 2009). 9

10 Opsummering Den litteratur som er inkluderet jf. protokollen er som nævnt meget forskelligartet og mængden af forskning i unge menneskers hjemløseproblematikker meget begrænset, især når man ser på Skandinavien. Derudover har de praktiske rammer for udarbejdelsen af dette review ikke givet mulighed for at inkludere amerikansk forskning, som ellers udgør størstedelen af den førende forskning i hjemløshed. I stedet har forskning fra lande vi i højere grad kan sammenligne os med været prioriteret. Uanset disse prioriteringer mener vi, at reviewet giver et rimeligt dækkende billede af de tematikker og hovedkonklusioner som aktuelt findes på området. Det er der to grunde til: For det første inkluderer vi reviews som primært omfatter amerikansk forskning og for det andet anvender forskerne fra Canada, Storbritannien og Holland naturligvis nyeste forskning blandt andet fra USA. Tendenser Overordnet ser vi følgende tendenser i forskningen: I den fundne litteratur beskrives bestræbelser på at finde Best Practice ved hjælp af randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionsstudier, især i forhold til særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Ifølge de tre reviews som fokuserer specifikt på denne type studier, er det imidlertid kun lykkedes i meget begrænset omfang. I et britisk Campbell review 2006 findes ingen studier som lever op til inklusionskriterierne. I et hollandsk review fra 2010, som omfatter indsatser med forskellige formål, findes ingen gode, 4 rimelige og 7 ringe studier, vurderet på validitet. Mest overbevisende, men stadig marginal, er et amerikansk studie af en kognitiv-adfærdsmæssig indsats, som viser positive resultater ved psykologiske målinger. I et britisk review fra 2011 hvor man ser på effekten af støtte til tidligere anbragte (TSS, Transition Support Services) inkluderes 7 studier (6 fra USA 1 fra UK) hvoraf kun et vurderes at være af god kvalitet. Dette studie er fra USA (Cook et al. 1991). Der ses to tendenser som i og for sig er modsatrettede. Den ene tendens går i retning af at fokusere på det enkelte individ og etablere indsatser, som tilbyder psykologisk støtte og behandling. Den anden tendens går i retning af at fokusere på strukturelle forhold som bolig- og arbejdsmarked, størrelsen af overførselsindkomster og myndighedernes måde at fungere på. Med en vis ret kan man sige, at Housing First rummer begge disse perspektiver. Der er tydeligvis en bevægelse bort fra etablering af forskellige boformer for unge ramt af hjemløshed, over mod forskellige versioner af Housing First. Der tales meget om vigtigheden af at inddrage de unges eget perspektiv, uden at det indtil nu er sket i større omfang. Forskning på vej De er pt. tre større forskningsprogrammer i gang. De endelige resultater herfra ventes inden længe. 10

11 Fra det det europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People (CSEYHP) er der i 2009 udkommet foreløbige nationale rapporter fra Holland og Storbritannien (programmet omfatter derudover Portugal og Tjekkiet). Det vides ikke hvornår de endelige rapporter udkommer, men det bemærkes at man i Holland har involveret unge ramt af hjemløshed som co-forskere til at interviewe hjemløse. Endelige resultater fra følgende to omtalte baselinestudier er antageligt på trapperne: o Sean Kidd et al. (2013): Youth pathways out of homelessness Preliminary findings o Krabbenborg et al. (2013): A strengths based method for homeless youth: Effectiveness and fidelity of Houvast Manglende viden På baggrund af den gennemgåede forskning vil vi pege på følgende områder, hvor man med fordel kunne sætte ny forskning i gang: langtidsstudier, som kan sige noget om virkningen af indsatser og generelle samfundsudviklinger udsatte unges boligproblemer og behov sammenhænge mellem traumatisering og kognitiv udvikling hos unge ramt af hjemløshed: Hvad betyder traumatisering for unges evne til at overskue deres situation, træffe beslutninger og handle, og hvordan påvirkes deres boligbehov? hvorfor unge, som ikke tilhører de klassiske risikogrupper, ikke desto mindre rammes af hjemløshed er piger som gør oprør og LGBT blandt etniske minoriteter i højere risiko for hjemløshed? dybdegående kvalitative studier af de unges eget perspektiv, herunder de implikationer som stigmatiseringen har Forslag og overvejelser Nedenstående er nogle foreløbige bud på vigtige overvejelser i forbindelse med fremtidige indsatser. De er udviklet på baggrund af arbejdet med dette review: I den gennemgåede forskning dokumenteres best practice fortrinsvis gennem randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionstudier. Der er både perspektiver i at arbejde med en bredere vifte af dokumentationsmetoder og i at operere med et mere differentieret praksisbegreb, for eksempel også kunne involvere promising practice og emerging practice Udvikling af en strategi til at skabe en scene hvorfra unge ramt af hjemløshed kan træde frem og tale ud i offentligheden, etablere konstruktive fællesskaber, modarbejde stigmatiseringen, få information om rettigheder og muligheder for hjælp, etc. 11

12 Mere generaliseret forebyggelse i forhold til særlige risikogrupper kræver, at der også på myndighedsniveau er opmærksomhed på, og handlemuligheder i forhold til, sårbare unge og især på disses overgang fra eget hjem, anbringelse, fængsel, psykiatrisk afdeling og lignende - til selvstændig bolig. I den udstrækning det lader sig gøre, er der selvsagt store besparelser at hente, både menneskeligt og økonomisk. Nogle af de refererede forskere, blandt andet canadiske Sean Kidd, peger på at forebyggelse er noget man (i den angelsaksiske del af verden) har talt om i mange år, alt imens hjemløsheden blandt unge bare er steget. Hjemløshed blandt unge har været stigende siden 80 erne og udgør en større og større andel af det samlede antal hjemløse i for eksempel Canada. Han foreslår på den baggrund, at man prioriterer de begrænsede resurser i forhold til en hurtig og effektivt indsats over for de unge, som er ramt af hjemløshed. Samlet strategi for skadesreduktion for de unge ramt af hjemløshed som står på venteliste til egen bolig Strategi for forebyggelse specifikt i forhold til tidligere anbragte, der som nævnt er den risikogruppe som der dels er mest viden om og som det desuden er relativt nemt at komme i kontakt med. Strategi for forebyggelse generelt som kan øge opmærksomheden hos medarbejdere i kontakt med unge oplever hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. 12

Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse

Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem?

Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem? Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem? Erfaringer fra KREVIs arbejde på området for udsatte børn og unge Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. shm@krevi.dk Marianne Schøler

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien

Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Et kritisk blik udefra på evalueringen af hjemløsestrategien Borups Højskole 27. august 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Evaluering er assisted

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 Punkt 3. Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 2014-34040 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender at foreninger m.v. der har ansøgt om økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere