Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker"

Transkript

1 Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker December 2014

2 Indhold Indledning... 3 Kort om metoden bag review... 3 Indsatser og fokuspunkter generelt... 4 Housing First... 4 Økonomi og selvstændighed... 4 Tidsperspektiver og stigma... 5 Usynligt hjemløse... 5 Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol... 5 Fokus på personlige resurser... 6 Fokus på netværk... 6 Støttepersoner... 7 Unges perspektiv og stemme... 7 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper... 8 Tidligere anbragte... 8 Psykisk sygdom og sårbarhed... 8 Kronisk isolerede... 8 Rusmiddelproblemer... 9 Andre... 9 Køn og seksualitet... 9 Unge grønlændere... 9 Uledsagede flygtningeunge... 9 Opsummering Tendenser Forskning på vej Manglende viden Forslag og overvejelser

3 Indledning Dette review er del af en forundersøgelse gennemført af SPUK med RealDania, Bikubefonden, Helsefonden og Københavns Kommune som opdragsgivere. Den samlede forundersøgelse har til formål at kortlægge den eksisterende viden om hjemløshed blandt unge i Danmark, samt afdække hvor der er behov for yderligere vidensproduktion, forskning eller afdækning af målgruppens behov. Der skal desuden skabes et overblik over internationale erfaringer med indsatser for unge ramt af hjemløshed. Dertil, i samarbejde med centrale danske aktører, at skabe en fælles platform og forståelse af problemstillinger og behov for en større tværgående indsats for at afhjælpe hjemløshed blandt unge i Danmark. I dette review vil vi give et samlet overblik over forskningsbaseret viden om unge ramt af eller i risiko for at blive ramt hjemløshed. Overordnet kan vi på baggrund af det indsamlede materiale konkludere: At det absolut grundlæggende problem, er manglen på tilstrækkeligt billige boliger kombineret med den ringe betalingsevne hos udsatte unge. Det sætter grænser for effekten af alle andre tiltag. At det er svært at give et entydigt billede af hvem de unge, der bliver ramt af hjemløsheder, fordi kompleksiteten er stor, både med hensyn til strukturelle, individuelle og mellemmenneskelige årsager til hjemløshed. At det virker at yde psykosocial støtte til unge, der har været ramt af hjemløshed, i egen bolig.. At det er velbegrundet at sætte ind med forebyggelse i forhold til tidligere anbragte. De udgør en særlig risikogruppe, der er et godt kendskab til gruppen og der findes dokumenterede metoder, som man kan tage afsæt i. At de unges eget perspektiv efterlyses, både i forskningen, i tilrettelæggelse af indsatser og i det offentlige rum, når der tales om unge og hjemløshed. Kort om metoden bag review Reviewet omfatter forskningsbaseret viden fra Canada, Storbritannien, Holland, Danmark, Norge og Sverige om indsatser i forhold til unge ramt af hjemløshed i alderen år. Vi har søgt artikler fra tidsskrifter med peer-review, antologier, bøger, reviews, afhandlinger og rapporter udgivet i perioden Nærmere præcision af inklusionskriterier, søgemetode, mv. findes i søgeprotokollen (bilag 1). Vi har på baggrund af søgeprotokollen fundet i alt 2 Ph.d. afhandlinger, 1 bog baseret på Ph.d. afhandling, 1 studenterværk, 7 rapporter, 1 pamflet og 10 artikler, heraf 5 reviews. Litteraturlisten findes vedhæftet (bilag 2). Det meste litteratur er fra Storbritannien og Canada. Der er ikke fundet litteratur fra Norge. 3

4 Den fundne litteratur er på alle måder forskelligartet - fra nationale rapporter til afhandlinger med specifikt faglige og metodiske tilgange. Der er tale om af både kvalitative og kvantitative undersøgelser og ofte en blanding af begge dele. Det meste er deskriptivt og ateoretisk. Det vil sige at der måles og tælles på forskellige parametre, men uden at analyserne omfatter større samfundsmæssige sammenhænge, endsige samfundsteorier. Der er et stort fokus på at udvikle evidensbaseret Best Practice især overfor særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Hvad angår Best Practice i forhold til hjemløseproblemet generelt, henvises på tværs af den fundne litteratur til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Indsatser og fokuspunkter generelt Unge ramt af hjemløshed er en meget sammensat gruppe, som det er svært at sige noget generelt om. Grundlæggende er det eneste, de har til fælles, at de befinder sig i en ekstremt belastende situation siger den skotske forsker og socialarbejder, Phil Robinson (Robinson 2008). Derudover ved vi med sikkerhed, at antallet af unge som rammes af hjemløshed er stigende og at de har en ekstrem overdødelighed (Kidd 2012). I det følgende indledes der med et blik på strukturelle og stigmatiserende forholds betydning for indsatser. Dernæst præsenteres forskning som ser på resurser hos og omkring de unge. Slutteligt belyses betydningen af at inddrage de unges eget perspektiv. Housing First På tværs af den fundne litteratur henvises især til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Mod slutningen af 80 erne skete der en kraftig stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2012). Dette kædes sammen med fremkomsten af neoliberalismen. Også i Danmark registreres i samme periode en markant stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Brandt et al. 2013). En stigning som tilsyneladende er fortsat lige siden og navnlig i forbindelse med den seneste økonomiske krise. Stigningen i antallet har også vist, at den strategi, som består i at etablere herberger, natcafeer og lignende, ikke løser det grundlæggende problem. Med Housing First er der åbnet op for et helt nyt blik på ikke bare indsatser, men også årsager til hjemløshed blandt unge. Drejningen bort fra særlige boformer, som eksempelvis herberger, over mod Housing First, indebærer at flere af forskerne har fokus på overgangen til egen bolig eller indsatser i egen bolig. Der er dog også nogle som specifikt beskæftiger sig med indsatser og fokuspunkter inden for rammerne af boformer for hjemløse. Økonomi og selvstændighed Økonomien har selvsagt stor betydning for den unge og det har ønsket om selvstændighed også. 4

5 Ifølge den britiske forsker Alasdair Stewart er manglen på reelt arbejde - i modsætning til praktikker, jobtræning, lavtlønsarbejde på deltid og lignende - sammen med nedskæringer i offentlige ydelser og straf i form af beskæring af disse ydelser, den væsentligste forhindring for, at unge ramt af hjemløshed kan bevæge sig mod den uafhængige tilværelse som de ønsker (Stewart 2013). Dertil kommer talen om det individuelle ansvar som, stadig ifølge Stewart, kun tjener til at skjule statens rolle i de forandringer som ligger bag nutidens sociale nød. Emnet for Stewarts afhandling er unge hjemløses veje ind og også ud af egen bolig. Stabile boligforhold er ifølge Stewart ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge mennesker. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt - herunder muligheden for at skabe sig et hjem/føle sig hjemme et sted. I den sociale støtte til etablering i egen bolig er det derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem støtte og kontrol. Kontrol kan, udover at genere den unge, også modvirke bevægelsen mod større selvstændighed. I monitoreringer af effekten ved Housing First ser man, ifølge Stewart, alene på hvor længe den unge beholder sin bolig, men der kan være mange grunde til at opgive den bolig, man har fået tildelt. For eksempel at man flytter sammen med en kæreste eller finder arbejde et andet sted. Det kan også være at boligen er så dyr, at den unge ikke har penge tilbage på budgettet til transport, mad, tøj og hvad der i øvrigt hører med til at udfolde et almindeligt selvstændigt liv. Det er en væsentlig viden at have med i arbejdet med Housing First. Tidsperspektiver og stigma Jo længere tid en ung har været i en situation af hjemløshed, jo længere tid tager det at hjælpe vedkommende ud af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2013). I tilknytning hertil påviser Alasdair Stewart det problematiske i at unge, for at få den hjælp de har brug for til at komme ud af hjemløshed, er nødt til at vedkende sig en status som rigtig hjemløs. På den måde medvirker myndighederne til at stemple de unge, som derfor, for nogles vedkommende, forsøger at undgå at søge hjælp så længe som muligt. Usynligt hjemløse Ikke alle unge ramt af hjemløshed er synlige for offentligheden. Det gælder flygtninge og indvandrere uden legalt ophold, men det gælder også børn af velfærdsstaten. Fænomenet undersøges i en svensk universitetsopgave, der er inspireret af presseomtale omkring børn og unge (11-18 år gamle) der lever som hjemløse, men som er skjult for de svenske myndigheder. Børnene og de unge er overvejende blevet ramt af hjemløshed på grund af konflikter og massive problemer i hjemmet. De har i reglen adresse hos forældrene, men de er stukket af eller blevet smidt ud hjemmefra og forældrene har ikke informeret myndighederne. Det viser sig, at private organisationer er i kontakt med børnene og forsøger at hjælpe dem, mens myndighederne, hvis de får kontakt med børnene, har fokus på at få barnet til at flytte hjem igen. På grund af angst og mistillid, foruden et ønske om at beskytte forældrene, henvender børnene sig sjældent selv til myndighederne. Det er desuden svært for børnene at ringe op, aftale møde og møde op på rette tid og sted for derefter fortælle om sine problemer til et fremmed menneske. Konsekvensen er, ifølge de private organisationer, at det hurtigt går ned af bakke med brug af rusmidler, prostitution og semiprostitution (Nieminen et. al 2006). Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol Mennesker ramt af hjemløshed omtales ofte, og med rette, som mennesker med meget komplekse problemer. Det er derfor et paradoks når de medarbejdere, som er sat til at hjælpe de unge, ikke altid har 5

6 en uddannelse som matcher opgaven. Unge i boformer for hjemløse er optaget af, hvem i medarbejdergruppen de har tillid, eller ikke tillid, til. Empatiske evner hos medarbejderne har stor betydning. Derudover lægger de unge vægt på, at fortrolige oplysninger ikke gives videre. (Robinson 2008). Ønsket om fortrolighed står i større eller mindre modsætning til myndigheders ønske om kontrol, overblik og koordination. I en hollandsk rapport beskrives således et webbaseret informationssystem, som skal effektivisere samarbejdet mellem organisationer og institutioner ved at udveksle informationer om de unge med hjemløseproblematikker. Derudover tales der om informationslinier til monitorering og forebyggelse, hvor ikke bare professionelle, men også forældre, skole, naboer, etc. kan henvende sig med oplysninger. (Deth et al. 2009). Fokus på personlige resurser Flere forskere fokuserer på de unges resurser og stærke sider, frem for deres åbenlyse sårbarheder. Dette omtales som Strengths Based Method. Aktuelt er man i Holland i gang med et semi-eksperimentelt forskningsprojekt, Houvast, der har til formål at undersøge effekten af en sådan Strengths Based Method. Formålet med Houvast er, at forbedre livskvaliteten hos unge ramt af hjemløshed ved at fokusere på deres styrker og derved stimulere deres kapacitet for autonomi og selvstændighed. I skrivende stund er det kun baseline-studiet, som er offentliggjort og det vides ikke hvornår det samlede resultat offentliggøres. (Krabbenborg et al. 2013). Houvast metoden har en behandlende/terapeutisk karakter, hvor alle medarbejdere instrueres i at anvende Strengths Based Method. Andre advokerer for Strengths Based Method i en mindre stringent form, hvor det mere handler om grundholdninger hos medarbejdere. Det gælder især hos den skotske forsker og socialarbejder Phil Robinson. Han advarer mod at se unge menneskers hjemløshed som udtryk for deres ekstreme sårbarhed. At se og møde dem på den måde er at gøre dem svagere. Selvom det er sandt, at mange er ekstremt sårbare, så er de fleste, ifølge Robinson, almindelige unge som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position de indtager, som gør dem sårbare, end det er noget der karakteriserer den enkelte (Robinson 2008). Fokus på netværk Hjemløshed indebærer et tab af selvværd, identitet og netværk. For at imødegå disse tab anbefaler Robinson, at man støtter de unge i at bevare deres netværk. I forhold til familien kan det ske ved aktiv konfliktmægling, også kaldet mediation. I forhold til de unges venner og bekendte kan det ske ved på gruppebasis at få de unge til at diskutere, hvad der sker med ens selvværd, identitet og netværk, i det øjeblik man må se sig selv som hjemløs. Hjemløshed er stigmatiserende og de unge tager stigmatiseringen på sig jeg er hjemløs, fordi der er noget galt med mig. Ved at lade de unge diskutere disse ting, kan de blive opmærksomme på nogle fælles vilkår, som ikke har så meget med den enkelte at gøre. Det kan betyde, at de ikke skammer sig så meget over deres status som hjemløse og derfor får lettere ved at bevare i al fald dele af deres netværk af venner og bekendte. Stigmaet/skammen er medvirkende til, at de unge mister kontakten til deres netværk og erstatter det med kammeratskaber blandt andre hjemløse. Der knyttes stærke bånd blandt hjemløse, som har en følelse af, at de kun har hinanden at identificere sig med. Derfor er der også en del forskning som er optaget af de negative sider ved hjemløse menneskers netværk (Robinson 2008). 6

7 Et canadisk base-line studie vedrørende unges vej ud af hjemløshed og ind i egen bolig har fokus på nogle af de samme ting. Her understreges vigtigheden af, at man i den psykosociale støtte arbejder med de unges selvopfattelse og det identitetsskifte som overgangen til egen bolig indebærer. Forfatterne påpeger, at adfærdsmæssig integration i nye fælleskaber ikke er det samme som psykologisk integration. Jo længere tid den unge har været hjemløs, jo længere tid tager det at opnå en følelse af at høre til i fællesskaber uden for hjemløsemiljøerne. (Kidd et.al: 2013). Støttepersoner Kontaktpersonsordninger, mentor- og buddy -ordninger anbefales bredt. (Robinson 2008, Elsleys et al. 2007, Deth et al. 2009, Stewart, Miriam; et al. 2010). Det er vigtigt, at mentorer ikke samtidig er ansat i en myndighed eller institution som har magtbeføjelser i forhold til den unge og det er vigtigt, at den unge selv kan være med til at vælge de rette personer. Det bemærkes samtidig at både mentor- og buddy-ordninger ( buddy forstås her som en jævnaldrende velfungerende person, eventuelt tidligere hjemløs) kan være skrøbelige og også vanskelige overhovedet at få etableret. Unges perspektiv og stemme Den svenske børneombudsmand påpeger, at barnets perspektiv mangler (Nieminen et. al 2006). Derved er han på linje med mange forskere på området, som taler om nødvendigheden af at lytte til, involvere og konsultere de unge selv. I en interviewundersøgelse fra Canada (Stewart el al. 2010) giver unge i midlertidige boformer udtryk for følgende ønsker til indsatsen: Ansigt - til - ansigt støtte som er tilgængelig, fleksibel, participatorisk, langsigtet og som indeholder valg, for eksempel i forhold til bosteder og mentorer Adgang til information om støttemuligheder og lignende Fokus på følelsesmæssige aspekter som ensomhed, angst og depression Fokus på bekræftende støtte, som styrker selvværdet og følelsen af identitet Økonomisk støtte Et sikkert sted at være. Nødvendigheden af at lytte til og involvere de unge selv gælder på så at sige alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser, osv. Mange forskere baserer da også deres undersøgelser på interview med de unge og i de kvalitative interviews kan unges egen stemme på den måde komme frem. Enkelte forskere går skridtet videre og involverer unge ramt af hjemløshed som co-forskere. Det er for eksempel tilfældet i det store europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People, hvor hjemløse interviewer andre hjemløse (Deth et.al 2009 og Duckett et.al 2009). Phil Robinson går et skridt videre, idet han lader de unge få indflydelse på, hvad hans forskningsprojekt skal dreje sig om. (Robinson 2008) 7

8 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper Der er igennem årene gjort mange forsøg på at karakterisere mennesker ramt af hjemløshed som en samlet kategori. Det er især kommet til udtryk ved diskussioner om, hvordan hjemløshed skal defineres og hvordan vi på den baggrund kan opgøre antallet og monitorere udviklingen. I forlængelse af diskussionerne om hvad der karakteriserer hjemløshed, tales der om forskellige risikogrupper. For nogle gruppers vedkommende er der udviklet, eller gjort forsøg på at udvikle, særlige indsatser. I de fleste tilfælde er risikogrupperne blot udpeget som nogen man bør have særlig opmærksomhed på. Tidligere anbragte Tidligere anbragte udgør en væsentlig andel af unge ramt af hjemløshed. Internationale opgørelser over hvor stor andelen er, svinger mellem %. (Robinson 2008, Everson-Hock s 2011 og Elsley 2007). Der er ikke fundet opgørelser fra Danmark. Tidligere anbragte er den risikogruppe, der er fundet den mest omfattende forskning i. Forskningen viser at tidligere anbragtes overgang til selvstændighed/egen bolig foregår tidligere, hurtigere og mere abrupt end for andre unge. Dette samtidigt med at de på en række parametre er dårligere rustet til at klare overgangen: Ringere skolebaggrund, svagere netværk, større psykisk sårbarhed, stofbrug og så videre. Det er med andre ord en gruppe, som det er relevant at sætte ind overfor. Med hensyn til validerede målinger af effekten ved konkrete indsatser er billedet broget, fordi indsatsmetoder, overordnede formål og forskningsdesigns er så forskellige, at det ikke giver mulighed for kvalificerede sammenligninger. Det betyder dog ikke, at der ikke findes forskning, som kan danne grundlag for en kvalificeret indsats i forhold til denne målgruppe og i to af de reviews som vi har fundet (Everson- Hock s 2011) og (Elsley 2007), findes der henvisninger til relevant forskning på området. Psykisk sygdom og sårbarhed Det er velkendt, at forekomsten af psykisk sygdom er højere blandt unge ramt af hjemløshed end blandt unge som helhed. Britiske Kate Hodgson påpeger i sin afhandling, at de unge, der er ramt af hjemløshed samtidigt har langt ringere adgang til psykologiske og psykiatriske sundhedsydelser. Adfærdsproblemer, vanskeligheder ved at udtrykke sig, økonomiske problemer og kaotisk livsstil bidrager til at gøre adgangen til psykologiske/psykiatriske sundhedsydelser vanskelig. Derudover viser hendes undersøgelse, at risikoen for at udvikle psykisk sygdom eller få forværrede symptomer fra en allerede eksisterende psykisk sygdom, øges når en ung bliver ramt af hjemløshed. Som konsekvens heraf bliver det endnu vanskeligere for disse unge at komme ud af hjemløshed (Hodgson 2014). Flere af forskerne taler om hjemløshed som et traume der påvirker alle relationer og som har en stærkt negativ virkning på selvværdet. Dertil kommer, at livet som hjemløs øger sandsynligheden for yderligere traumatisering i form af voldelige overgreb, stofbrug, etc. (Robinson 2008 og Hodgson 2014) Kronisk isolerede Kronisk isolerede unge nævnes som en gruppe, man bør have særlig opmærksomhed på, men der er ikke fundet forskning som specifikt beskæftiger sig med kronisk isolerede, endsige ensomme unge i mere bred forstand (Robinson 2008). 8

9 Rusmiddelproblemer Der er tilsyneladende ikke evidens for at unge ramt af hjemløshed i udgangspunktet, det vil sige før de blev hjemløse første gang, har større forbrug af stoffer og alkohol end hvad der normen i samfundet (Robinson 2008). Det diskuteres derfor om det markante forbrug af rusmidler blandt unge, som er hjemløse, er årsag eller virkning i forhold til deres status som hjemløse. Ifølge SFI s opgørelse fra 2013 angives stofmisbrug at være årsag til hjemløshed hos 35% af de unge mænd og 24% af de unge kvinder (Benjaminsen et. al 2013). En undersøgelse fra Canada viser at stofbrugere i behandling har større sandsynlighed for at opnå og også fastholde egen bolig (Cheng et al. 2013). Andre I både danske og internationale undersøgelser registreres en del unge som ikke tilhører nogle af klassiske risikogrupper. Af den seneste danske hjemløsetælling fremgår det, at ca. ¼-del angives ikke at have hverken psykisk sygdom eller misbrug. Der vides ikke meget om gruppen af unge ramt af hjemløshed, som ikke er hverken psykisk syge eller stofbrugende, men international forskning viser, at de har en øget risiko for at udvikle netop psykisk sygdom (Hodgson 2014) og stofbrug (Robinson 2008). Køn og seksualitet I Storbritannien er der overvægt at kvinder blandt unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Duckett & Smith 2009). Dette står i modsætning til hjemløsheden generelt og også til ungdomshjemløsheden i Holland og Danmark. Det diskuteres om overvægten i Storbritannien skyldes at unge kvinder er i større risiko eller om det skyldes at kvinder er mere tilbøjelige til at søge og få hjælp, og derved blive registreret som hjemløse. I den svenske undersøgelse af hjemløse børn, var der overvægt af piger, men det er sandsynligvis ikke det overordnede billede. Der er ikke fundet forskning som belyser eventuelt forskellige behov for indsatser hos unge mænd og kvinder. LGBT, Lesbiske, homo-, biseksuelle og transkønnede er overrepræsenteret i en mindre undersøgelse fra Storbritannien (Hodgson 2014). Tallet er dog usikkert, fordi man først for nylig er begyndt at tælle LGBT blandt unge ramt af hjemløshed. Der er ikke fundet optællinger i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om LGBT blandt etniske grupper er overrepræsenterede i Danmark. Unge grønlændere Der er ikke fundet forskning omkring unge grønlænderes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Uledsagede flygtningeunge Der er ikke fundet forskning omkring denne gruppes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Flere forskere fra Canada og Holland peger dog på behovet for mere viden (Elsley 2007, Duckett 2009 og Deth 2009). 9

10 Opsummering Den litteratur som er inkluderet jf. protokollen er som nævnt meget forskelligartet og mængden af forskning i unge menneskers hjemløseproblematikker meget begrænset, især når man ser på Skandinavien. Derudover har de praktiske rammer for udarbejdelsen af dette review ikke givet mulighed for at inkludere amerikansk forskning, som ellers udgør størstedelen af den førende forskning i hjemløshed. I stedet har forskning fra lande vi i højere grad kan sammenligne os med været prioriteret. Uanset disse prioriteringer mener vi, at reviewet giver et rimeligt dækkende billede af de tematikker og hovedkonklusioner som aktuelt findes på området. Det er der to grunde til: For det første inkluderer vi reviews som primært omfatter amerikansk forskning og for det andet anvender forskerne fra Canada, Storbritannien og Holland naturligvis nyeste forskning blandt andet fra USA. Tendenser Overordnet ser vi følgende tendenser i forskningen: I den fundne litteratur beskrives bestræbelser på at finde Best Practice ved hjælp af randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionsstudier, især i forhold til særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Ifølge de tre reviews som fokuserer specifikt på denne type studier, er det imidlertid kun lykkedes i meget begrænset omfang. I et britisk Campbell review 2006 findes ingen studier som lever op til inklusionskriterierne. I et hollandsk review fra 2010, som omfatter indsatser med forskellige formål, findes ingen gode, 4 rimelige og 7 ringe studier, vurderet på validitet. Mest overbevisende, men stadig marginal, er et amerikansk studie af en kognitiv-adfærdsmæssig indsats, som viser positive resultater ved psykologiske målinger. I et britisk review fra 2011 hvor man ser på effekten af støtte til tidligere anbragte (TSS, Transition Support Services) inkluderes 7 studier (6 fra USA 1 fra UK) hvoraf kun et vurderes at være af god kvalitet. Dette studie er fra USA (Cook et al. 1991). Der ses to tendenser som i og for sig er modsatrettede. Den ene tendens går i retning af at fokusere på det enkelte individ og etablere indsatser, som tilbyder psykologisk støtte og behandling. Den anden tendens går i retning af at fokusere på strukturelle forhold som bolig- og arbejdsmarked, størrelsen af overførselsindkomster og myndighedernes måde at fungere på. Med en vis ret kan man sige, at Housing First rummer begge disse perspektiver. Der er tydeligvis en bevægelse bort fra etablering af forskellige boformer for unge ramt af hjemløshed, over mod forskellige versioner af Housing First. Der tales meget om vigtigheden af at inddrage de unges eget perspektiv, uden at det indtil nu er sket i større omfang. Forskning på vej De er pt. tre større forskningsprogrammer i gang. De endelige resultater herfra ventes inden længe. 10

11 Fra det det europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People (CSEYHP) er der i 2009 udkommet foreløbige nationale rapporter fra Holland og Storbritannien (programmet omfatter derudover Portugal og Tjekkiet). Det vides ikke hvornår de endelige rapporter udkommer, men det bemærkes at man i Holland har involveret unge ramt af hjemløshed som co-forskere til at interviewe hjemløse. Endelige resultater fra følgende to omtalte baselinestudier er antageligt på trapperne: o Sean Kidd et al. (2013): Youth pathways out of homelessness Preliminary findings o Krabbenborg et al. (2013): A strengths based method for homeless youth: Effectiveness and fidelity of Houvast Manglende viden På baggrund af den gennemgåede forskning vil vi pege på følgende områder, hvor man med fordel kunne sætte ny forskning i gang: langtidsstudier, som kan sige noget om virkningen af indsatser og generelle samfundsudviklinger udsatte unges boligproblemer og behov sammenhænge mellem traumatisering og kognitiv udvikling hos unge ramt af hjemløshed: Hvad betyder traumatisering for unges evne til at overskue deres situation, træffe beslutninger og handle, og hvordan påvirkes deres boligbehov? hvorfor unge, som ikke tilhører de klassiske risikogrupper, ikke desto mindre rammes af hjemløshed er piger som gør oprør og LGBT blandt etniske minoriteter i højere risiko for hjemløshed? dybdegående kvalitative studier af de unges eget perspektiv, herunder de implikationer som stigmatiseringen har Forslag og overvejelser Nedenstående er nogle foreløbige bud på vigtige overvejelser i forbindelse med fremtidige indsatser. De er udviklet på baggrund af arbejdet med dette review: I den gennemgåede forskning dokumenteres best practice fortrinsvis gennem randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionstudier. Der er både perspektiver i at arbejde med en bredere vifte af dokumentationsmetoder og i at operere med et mere differentieret praksisbegreb, for eksempel også kunne involvere promising practice og emerging practice Udvikling af en strategi til at skabe en scene hvorfra unge ramt af hjemløshed kan træde frem og tale ud i offentligheden, etablere konstruktive fællesskaber, modarbejde stigmatiseringen, få information om rettigheder og muligheder for hjælp, etc. 11

12 Mere generaliseret forebyggelse i forhold til særlige risikogrupper kræver, at der også på myndighedsniveau er opmærksomhed på, og handlemuligheder i forhold til, sårbare unge og især på disses overgang fra eget hjem, anbringelse, fængsel, psykiatrisk afdeling og lignende - til selvstændig bolig. I den udstrækning det lader sig gøre, er der selvsagt store besparelser at hente, både menneskeligt og økonomisk. Nogle af de refererede forskere, blandt andet canadiske Sean Kidd, peger på at forebyggelse er noget man (i den angelsaksiske del af verden) har talt om i mange år, alt imens hjemløsheden blandt unge bare er steget. Hjemløshed blandt unge har været stigende siden 80 erne og udgør en større og større andel af det samlede antal hjemløse i for eksempel Canada. Han foreslår på den baggrund, at man prioriterer de begrænsede resurser i forhold til en hurtig og effektivt indsats over for de unge, som er ramt af hjemløshed. Samlet strategi for skadesreduktion for de unge ramt af hjemløshed som står på venteliste til egen bolig Strategi for forebyggelse specifikt i forhold til tidligere anbragte, der som nævnt er den risikogruppe som der dels er mest viden om og som det desuden er relativt nemt at komme i kontakt med. Strategi for forebyggelse generelt som kan øge opmærksomheden hos medarbejdere i kontakt med unge oplever hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. 12

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening Om unge og rusmidl De unge me unge, end misbruge For de unge giv brug af rusmidl mening De unges motivation for ændring altid ambivalent Tab af læringsproces den største genelle risikofaktor Udsatte og

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere