Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker
|
|
- Karen Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Review: Indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker December 2014
2 Indhold Indledning... 3 Kort om metoden bag review... 3 Indsatser og fokuspunkter generelt... 4 Housing First... 4 Økonomi og selvstændighed... 4 Tidsperspektiver og stigma... 5 Usynligt hjemløse... 5 Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol... 5 Fokus på personlige resurser... 6 Fokus på netværk... 6 Støttepersoner... 7 Unges perspektiv og stemme... 7 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper... 8 Tidligere anbragte... 8 Psykisk sygdom og sårbarhed... 8 Kronisk isolerede... 8 Rusmiddelproblemer... 9 Andre... 9 Køn og seksualitet... 9 Unge grønlændere... 9 Uledsagede flygtningeunge... 9 Opsummering Tendenser Forskning på vej Manglende viden Forslag og overvejelser
3 Indledning Dette review er del af en forundersøgelse gennemført af SPUK med RealDania, Bikubefonden, Helsefonden og Københavns Kommune som opdragsgivere. Den samlede forundersøgelse har til formål at kortlægge den eksisterende viden om hjemløshed blandt unge i Danmark, samt afdække hvor der er behov for yderligere vidensproduktion, forskning eller afdækning af målgruppens behov. Der skal desuden skabes et overblik over internationale erfaringer med indsatser for unge ramt af hjemløshed. Dertil, i samarbejde med centrale danske aktører, at skabe en fælles platform og forståelse af problemstillinger og behov for en større tværgående indsats for at afhjælpe hjemløshed blandt unge i Danmark. I dette review vil vi give et samlet overblik over forskningsbaseret viden om unge ramt af eller i risiko for at blive ramt hjemløshed. Overordnet kan vi på baggrund af det indsamlede materiale konkludere: At det absolut grundlæggende problem, er manglen på tilstrækkeligt billige boliger kombineret med den ringe betalingsevne hos udsatte unge. Det sætter grænser for effekten af alle andre tiltag. At det er svært at give et entydigt billede af hvem de unge, der bliver ramt af hjemløsheder, fordi kompleksiteten er stor, både med hensyn til strukturelle, individuelle og mellemmenneskelige årsager til hjemløshed. At det virker at yde psykosocial støtte til unge, der har været ramt af hjemløshed, i egen bolig.. At det er velbegrundet at sætte ind med forebyggelse i forhold til tidligere anbragte. De udgør en særlig risikogruppe, der er et godt kendskab til gruppen og der findes dokumenterede metoder, som man kan tage afsæt i. At de unges eget perspektiv efterlyses, både i forskningen, i tilrettelæggelse af indsatser og i det offentlige rum, når der tales om unge og hjemløshed. Kort om metoden bag review Reviewet omfatter forskningsbaseret viden fra Canada, Storbritannien, Holland, Danmark, Norge og Sverige om indsatser i forhold til unge ramt af hjemløshed i alderen år. Vi har søgt artikler fra tidsskrifter med peer-review, antologier, bøger, reviews, afhandlinger og rapporter udgivet i perioden Nærmere præcision af inklusionskriterier, søgemetode, mv. findes i søgeprotokollen (bilag 1). Vi har på baggrund af søgeprotokollen fundet i alt 2 Ph.d. afhandlinger, 1 bog baseret på Ph.d. afhandling, 1 studenterværk, 7 rapporter, 1 pamflet og 10 artikler, heraf 5 reviews. Litteraturlisten findes vedhæftet (bilag 2). Det meste litteratur er fra Storbritannien og Canada. Der er ikke fundet litteratur fra Norge. 3
4 Den fundne litteratur er på alle måder forskelligartet - fra nationale rapporter til afhandlinger med specifikt faglige og metodiske tilgange. Der er tale om af både kvalitative og kvantitative undersøgelser og ofte en blanding af begge dele. Det meste er deskriptivt og ateoretisk. Det vil sige at der måles og tælles på forskellige parametre, men uden at analyserne omfatter større samfundsmæssige sammenhænge, endsige samfundsteorier. Der er et stort fokus på at udvikle evidensbaseret Best Practice især overfor særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Hvad angår Best Practice i forhold til hjemløseproblemet generelt, henvises på tværs af den fundne litteratur til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Indsatser og fokuspunkter generelt Unge ramt af hjemløshed er en meget sammensat gruppe, som det er svært at sige noget generelt om. Grundlæggende er det eneste, de har til fælles, at de befinder sig i en ekstremt belastende situation siger den skotske forsker og socialarbejder, Phil Robinson (Robinson 2008). Derudover ved vi med sikkerhed, at antallet af unge som rammes af hjemløshed er stigende og at de har en ekstrem overdødelighed (Kidd 2012). I det følgende indledes der med et blik på strukturelle og stigmatiserende forholds betydning for indsatser. Dernæst præsenteres forskning som ser på resurser hos og omkring de unge. Slutteligt belyses betydningen af at inddrage de unges eget perspektiv. Housing First På tværs af den fundne litteratur henvises især til forskellige versioner af Housing First. Housing First er veldokumenteret, også i Danmark. Mod slutningen af 80 erne skete der en kraftig stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2012). Dette kædes sammen med fremkomsten af neoliberalismen. Også i Danmark registreres i samme periode en markant stigning i antallet af unge ramt af hjemløshed (Brandt et al. 2013). En stigning som tilsyneladende er fortsat lige siden og navnlig i forbindelse med den seneste økonomiske krise. Stigningen i antallet har også vist, at den strategi, som består i at etablere herberger, natcafeer og lignende, ikke løser det grundlæggende problem. Med Housing First er der åbnet op for et helt nyt blik på ikke bare indsatser, men også årsager til hjemløshed blandt unge. Drejningen bort fra særlige boformer, som eksempelvis herberger, over mod Housing First, indebærer at flere af forskerne har fokus på overgangen til egen bolig eller indsatser i egen bolig. Der er dog også nogle som specifikt beskæftiger sig med indsatser og fokuspunkter inden for rammerne af boformer for hjemløse. Økonomi og selvstændighed Økonomien har selvsagt stor betydning for den unge og det har ønsket om selvstændighed også. 4
5 Ifølge den britiske forsker Alasdair Stewart er manglen på reelt arbejde - i modsætning til praktikker, jobtræning, lavtlønsarbejde på deltid og lignende - sammen med nedskæringer i offentlige ydelser og straf i form af beskæring af disse ydelser, den væsentligste forhindring for, at unge ramt af hjemløshed kan bevæge sig mod den uafhængige tilværelse som de ønsker (Stewart 2013). Dertil kommer talen om det individuelle ansvar som, stadig ifølge Stewart, kun tjener til at skjule statens rolle i de forandringer som ligger bag nutidens sociale nød. Emnet for Stewarts afhandling er unge hjemløses veje ind og også ud af egen bolig. Stabile boligforhold er ifølge Stewart ikke nødvendigvis den højeste prioritet for unge mennesker. At bevæge sig i retning af større selvstændighed og uafhængighed er mindst lige så vigtigt - herunder muligheden for at skabe sig et hjem/føle sig hjemme et sted. I den sociale støtte til etablering i egen bolig er det derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem støtte og kontrol. Kontrol kan, udover at genere den unge, også modvirke bevægelsen mod større selvstændighed. I monitoreringer af effekten ved Housing First ser man, ifølge Stewart, alene på hvor længe den unge beholder sin bolig, men der kan være mange grunde til at opgive den bolig, man har fået tildelt. For eksempel at man flytter sammen med en kæreste eller finder arbejde et andet sted. Det kan også være at boligen er så dyr, at den unge ikke har penge tilbage på budgettet til transport, mad, tøj og hvad der i øvrigt hører med til at udfolde et almindeligt selvstændigt liv. Det er en væsentlig viden at have med i arbejdet med Housing First. Tidsperspektiver og stigma Jo længere tid en ung har været i en situation af hjemløshed, jo længere tid tager det at hjælpe vedkommende ud af hjemløshed (Robinson 2008 og Kidd 2013). I tilknytning hertil påviser Alasdair Stewart det problematiske i at unge, for at få den hjælp de har brug for til at komme ud af hjemløshed, er nødt til at vedkende sig en status som rigtig hjemløs. På den måde medvirker myndighederne til at stemple de unge, som derfor, for nogles vedkommende, forsøger at undgå at søge hjælp så længe som muligt. Usynligt hjemløse Ikke alle unge ramt af hjemløshed er synlige for offentligheden. Det gælder flygtninge og indvandrere uden legalt ophold, men det gælder også børn af velfærdsstaten. Fænomenet undersøges i en svensk universitetsopgave, der er inspireret af presseomtale omkring børn og unge (11-18 år gamle) der lever som hjemløse, men som er skjult for de svenske myndigheder. Børnene og de unge er overvejende blevet ramt af hjemløshed på grund af konflikter og massive problemer i hjemmet. De har i reglen adresse hos forældrene, men de er stukket af eller blevet smidt ud hjemmefra og forældrene har ikke informeret myndighederne. Det viser sig, at private organisationer er i kontakt med børnene og forsøger at hjælpe dem, mens myndighederne, hvis de får kontakt med børnene, har fokus på at få barnet til at flytte hjem igen. På grund af angst og mistillid, foruden et ønske om at beskytte forældrene, henvender børnene sig sjældent selv til myndighederne. Det er desuden svært for børnene at ringe op, aftale møde og møde op på rette tid og sted for derefter fortælle om sine problemer til et fremmed menneske. Konsekvensen er, ifølge de private organisationer, at det hurtigt går ned af bakke med brug af rusmidler, prostitution og semiprostitution (Nieminen et. al 2006). Medarbejderkompetencer, tillid og kontrol Mennesker ramt af hjemløshed omtales ofte, og med rette, som mennesker med meget komplekse problemer. Det er derfor et paradoks når de medarbejdere, som er sat til at hjælpe de unge, ikke altid har 5
6 en uddannelse som matcher opgaven. Unge i boformer for hjemløse er optaget af, hvem i medarbejdergruppen de har tillid, eller ikke tillid, til. Empatiske evner hos medarbejderne har stor betydning. Derudover lægger de unge vægt på, at fortrolige oplysninger ikke gives videre. (Robinson 2008). Ønsket om fortrolighed står i større eller mindre modsætning til myndigheders ønske om kontrol, overblik og koordination. I en hollandsk rapport beskrives således et webbaseret informationssystem, som skal effektivisere samarbejdet mellem organisationer og institutioner ved at udveksle informationer om de unge med hjemløseproblematikker. Derudover tales der om informationslinier til monitorering og forebyggelse, hvor ikke bare professionelle, men også forældre, skole, naboer, etc. kan henvende sig med oplysninger. (Deth et al. 2009). Fokus på personlige resurser Flere forskere fokuserer på de unges resurser og stærke sider, frem for deres åbenlyse sårbarheder. Dette omtales som Strengths Based Method. Aktuelt er man i Holland i gang med et semi-eksperimentelt forskningsprojekt, Houvast, der har til formål at undersøge effekten af en sådan Strengths Based Method. Formålet med Houvast er, at forbedre livskvaliteten hos unge ramt af hjemløshed ved at fokusere på deres styrker og derved stimulere deres kapacitet for autonomi og selvstændighed. I skrivende stund er det kun baseline-studiet, som er offentliggjort og det vides ikke hvornår det samlede resultat offentliggøres. (Krabbenborg et al. 2013). Houvast metoden har en behandlende/terapeutisk karakter, hvor alle medarbejdere instrueres i at anvende Strengths Based Method. Andre advokerer for Strengths Based Method i en mindre stringent form, hvor det mere handler om grundholdninger hos medarbejdere. Det gælder især hos den skotske forsker og socialarbejder Phil Robinson. Han advarer mod at se unge menneskers hjemløshed som udtryk for deres ekstreme sårbarhed. At se og møde dem på den måde er at gøre dem svagere. Selvom det er sandt, at mange er ekstremt sårbare, så er de fleste, ifølge Robinson, almindelige unge som er fanget i en ualmindeligt belastende situation. Det er mere den position de indtager, som gør dem sårbare, end det er noget der karakteriserer den enkelte (Robinson 2008). Fokus på netværk Hjemløshed indebærer et tab af selvværd, identitet og netværk. For at imødegå disse tab anbefaler Robinson, at man støtter de unge i at bevare deres netværk. I forhold til familien kan det ske ved aktiv konfliktmægling, også kaldet mediation. I forhold til de unges venner og bekendte kan det ske ved på gruppebasis at få de unge til at diskutere, hvad der sker med ens selvværd, identitet og netværk, i det øjeblik man må se sig selv som hjemløs. Hjemløshed er stigmatiserende og de unge tager stigmatiseringen på sig jeg er hjemløs, fordi der er noget galt med mig. Ved at lade de unge diskutere disse ting, kan de blive opmærksomme på nogle fælles vilkår, som ikke har så meget med den enkelte at gøre. Det kan betyde, at de ikke skammer sig så meget over deres status som hjemløse og derfor får lettere ved at bevare i al fald dele af deres netværk af venner og bekendte. Stigmaet/skammen er medvirkende til, at de unge mister kontakten til deres netværk og erstatter det med kammeratskaber blandt andre hjemløse. Der knyttes stærke bånd blandt hjemløse, som har en følelse af, at de kun har hinanden at identificere sig med. Derfor er der også en del forskning som er optaget af de negative sider ved hjemløse menneskers netværk (Robinson 2008). 6
7 Et canadisk base-line studie vedrørende unges vej ud af hjemløshed og ind i egen bolig har fokus på nogle af de samme ting. Her understreges vigtigheden af, at man i den psykosociale støtte arbejder med de unges selvopfattelse og det identitetsskifte som overgangen til egen bolig indebærer. Forfatterne påpeger, at adfærdsmæssig integration i nye fælleskaber ikke er det samme som psykologisk integration. Jo længere tid den unge har været hjemløs, jo længere tid tager det at opnå en følelse af at høre til i fællesskaber uden for hjemløsemiljøerne. (Kidd et.al: 2013). Støttepersoner Kontaktpersonsordninger, mentor- og buddy -ordninger anbefales bredt. (Robinson 2008, Elsleys et al. 2007, Deth et al. 2009, Stewart, Miriam; et al. 2010). Det er vigtigt, at mentorer ikke samtidig er ansat i en myndighed eller institution som har magtbeføjelser i forhold til den unge og det er vigtigt, at den unge selv kan være med til at vælge de rette personer. Det bemærkes samtidig at både mentor- og buddy-ordninger ( buddy forstås her som en jævnaldrende velfungerende person, eventuelt tidligere hjemløs) kan være skrøbelige og også vanskelige overhovedet at få etableret. Unges perspektiv og stemme Den svenske børneombudsmand påpeger, at barnets perspektiv mangler (Nieminen et. al 2006). Derved er han på linje med mange forskere på området, som taler om nødvendigheden af at lytte til, involvere og konsultere de unge selv. I en interviewundersøgelse fra Canada (Stewart el al. 2010) giver unge i midlertidige boformer udtryk for følgende ønsker til indsatsen: Ansigt - til - ansigt støtte som er tilgængelig, fleksibel, participatorisk, langsigtet og som indeholder valg, for eksempel i forhold til bosteder og mentorer Adgang til information om støttemuligheder og lignende Fokus på følelsesmæssige aspekter som ensomhed, angst og depression Fokus på bekræftende støtte, som styrker selvværdet og følelsen af identitet Økonomisk støtte Et sikkert sted at være. Nødvendigheden af at lytte til og involvere de unge selv gælder på så at sige alle niveauer: I tilrettelæggelsen af indsatser, i indretning og organisering af boformer, i mødet mellem unge og medarbejdere, i undersøgelser, osv. Mange forskere baserer da også deres undersøgelser på interview med de unge og i de kvalitative interviews kan unges egen stemme på den måde komme frem. Enkelte forskere går skridtet videre og involverer unge ramt af hjemløshed som co-forskere. Det er for eksempel tilfældet i det store europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People, hvor hjemløse interviewer andre hjemløse (Deth et.al 2009 og Duckett et.al 2009). Phil Robinson går et skridt videre, idet han lader de unge få indflydelse på, hvad hans forskningsprojekt skal dreje sig om. (Robinson 2008) 7
8 Indsatser og fokuspunkter i forhold til særlige målgrupper Der er igennem årene gjort mange forsøg på at karakterisere mennesker ramt af hjemløshed som en samlet kategori. Det er især kommet til udtryk ved diskussioner om, hvordan hjemløshed skal defineres og hvordan vi på den baggrund kan opgøre antallet og monitorere udviklingen. I forlængelse af diskussionerne om hvad der karakteriserer hjemløshed, tales der om forskellige risikogrupper. For nogle gruppers vedkommende er der udviklet, eller gjort forsøg på at udvikle, særlige indsatser. I de fleste tilfælde er risikogrupperne blot udpeget som nogen man bør have særlig opmærksomhed på. Tidligere anbragte Tidligere anbragte udgør en væsentlig andel af unge ramt af hjemløshed. Internationale opgørelser over hvor stor andelen er, svinger mellem %. (Robinson 2008, Everson-Hock s 2011 og Elsley 2007). Der er ikke fundet opgørelser fra Danmark. Tidligere anbragte er den risikogruppe, der er fundet den mest omfattende forskning i. Forskningen viser at tidligere anbragtes overgang til selvstændighed/egen bolig foregår tidligere, hurtigere og mere abrupt end for andre unge. Dette samtidigt med at de på en række parametre er dårligere rustet til at klare overgangen: Ringere skolebaggrund, svagere netværk, større psykisk sårbarhed, stofbrug og så videre. Det er med andre ord en gruppe, som det er relevant at sætte ind overfor. Med hensyn til validerede målinger af effekten ved konkrete indsatser er billedet broget, fordi indsatsmetoder, overordnede formål og forskningsdesigns er så forskellige, at det ikke giver mulighed for kvalificerede sammenligninger. Det betyder dog ikke, at der ikke findes forskning, som kan danne grundlag for en kvalificeret indsats i forhold til denne målgruppe og i to af de reviews som vi har fundet (Everson- Hock s 2011) og (Elsley 2007), findes der henvisninger til relevant forskning på området. Psykisk sygdom og sårbarhed Det er velkendt, at forekomsten af psykisk sygdom er højere blandt unge ramt af hjemløshed end blandt unge som helhed. Britiske Kate Hodgson påpeger i sin afhandling, at de unge, der er ramt af hjemløshed samtidigt har langt ringere adgang til psykologiske og psykiatriske sundhedsydelser. Adfærdsproblemer, vanskeligheder ved at udtrykke sig, økonomiske problemer og kaotisk livsstil bidrager til at gøre adgangen til psykologiske/psykiatriske sundhedsydelser vanskelig. Derudover viser hendes undersøgelse, at risikoen for at udvikle psykisk sygdom eller få forværrede symptomer fra en allerede eksisterende psykisk sygdom, øges når en ung bliver ramt af hjemløshed. Som konsekvens heraf bliver det endnu vanskeligere for disse unge at komme ud af hjemløshed (Hodgson 2014). Flere af forskerne taler om hjemløshed som et traume der påvirker alle relationer og som har en stærkt negativ virkning på selvværdet. Dertil kommer, at livet som hjemløs øger sandsynligheden for yderligere traumatisering i form af voldelige overgreb, stofbrug, etc. (Robinson 2008 og Hodgson 2014) Kronisk isolerede Kronisk isolerede unge nævnes som en gruppe, man bør have særlig opmærksomhed på, men der er ikke fundet forskning som specifikt beskæftiger sig med kronisk isolerede, endsige ensomme unge i mere bred forstand (Robinson 2008). 8
9 Rusmiddelproblemer Der er tilsyneladende ikke evidens for at unge ramt af hjemløshed i udgangspunktet, det vil sige før de blev hjemløse første gang, har større forbrug af stoffer og alkohol end hvad der normen i samfundet (Robinson 2008). Det diskuteres derfor om det markante forbrug af rusmidler blandt unge, som er hjemløse, er årsag eller virkning i forhold til deres status som hjemløse. Ifølge SFI s opgørelse fra 2013 angives stofmisbrug at være årsag til hjemløshed hos 35% af de unge mænd og 24% af de unge kvinder (Benjaminsen et. al 2013). En undersøgelse fra Canada viser at stofbrugere i behandling har større sandsynlighed for at opnå og også fastholde egen bolig (Cheng et al. 2013). Andre I både danske og internationale undersøgelser registreres en del unge som ikke tilhører nogle af klassiske risikogrupper. Af den seneste danske hjemløsetælling fremgår det, at ca. ¼-del angives ikke at have hverken psykisk sygdom eller misbrug. Der vides ikke meget om gruppen af unge ramt af hjemløshed, som ikke er hverken psykisk syge eller stofbrugende, men international forskning viser, at de har en øget risiko for at udvikle netop psykisk sygdom (Hodgson 2014) og stofbrug (Robinson 2008). Køn og seksualitet I Storbritannien er der overvægt at kvinder blandt unge ramt af hjemløshed (Robinson 2008 og Duckett & Smith 2009). Dette står i modsætning til hjemløsheden generelt og også til ungdomshjemløsheden i Holland og Danmark. Det diskuteres om overvægten i Storbritannien skyldes at unge kvinder er i større risiko eller om det skyldes at kvinder er mere tilbøjelige til at søge og få hjælp, og derved blive registreret som hjemløse. I den svenske undersøgelse af hjemløse børn, var der overvægt af piger, men det er sandsynligvis ikke det overordnede billede. Der er ikke fundet forskning som belyser eventuelt forskellige behov for indsatser hos unge mænd og kvinder. LGBT, Lesbiske, homo-, biseksuelle og transkønnede er overrepræsenteret i en mindre undersøgelse fra Storbritannien (Hodgson 2014). Tallet er dog usikkert, fordi man først for nylig er begyndt at tælle LGBT blandt unge ramt af hjemløshed. Der er ikke fundet optællinger i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om LGBT blandt etniske grupper er overrepræsenterede i Danmark. Unge grønlændere Der er ikke fundet forskning omkring unge grønlænderes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Uledsagede flygtningeunge Der er ikke fundet forskning omkring denne gruppes særlige udfordringer og risiko for at blive ramt af hjemløshed. Flere forskere fra Canada og Holland peger dog på behovet for mere viden (Elsley 2007, Duckett 2009 og Deth 2009). 9
10 Opsummering Den litteratur som er inkluderet jf. protokollen er som nævnt meget forskelligartet og mængden af forskning i unge menneskers hjemløseproblematikker meget begrænset, især når man ser på Skandinavien. Derudover har de praktiske rammer for udarbejdelsen af dette review ikke givet mulighed for at inkludere amerikansk forskning, som ellers udgør størstedelen af den førende forskning i hjemløshed. I stedet har forskning fra lande vi i højere grad kan sammenligne os med været prioriteret. Uanset disse prioriteringer mener vi, at reviewet giver et rimeligt dækkende billede af de tematikker og hovedkonklusioner som aktuelt findes på området. Det er der to grunde til: For det første inkluderer vi reviews som primært omfatter amerikansk forskning og for det andet anvender forskerne fra Canada, Storbritannien og Holland naturligvis nyeste forskning blandt andet fra USA. Tendenser Overordnet ser vi følgende tendenser i forskningen: I den fundne litteratur beskrives bestræbelser på at finde Best Practice ved hjælp af randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionsstudier, især i forhold til særlige målgrupper. Indtil videre sker det uden større held, i al fald når validiteten vurderes af fagfæller. Sundhedsfagligt uddannede ser i øvrigt ud til at være dominerende, når det gælder denne type undersøgelser. Ifølge de tre reviews som fokuserer specifikt på denne type studier, er det imidlertid kun lykkedes i meget begrænset omfang. I et britisk Campbell review 2006 findes ingen studier som lever op til inklusionskriterierne. I et hollandsk review fra 2010, som omfatter indsatser med forskellige formål, findes ingen gode, 4 rimelige og 7 ringe studier, vurderet på validitet. Mest overbevisende, men stadig marginal, er et amerikansk studie af en kognitiv-adfærdsmæssig indsats, som viser positive resultater ved psykologiske målinger. I et britisk review fra 2011 hvor man ser på effekten af støtte til tidligere anbragte (TSS, Transition Support Services) inkluderes 7 studier (6 fra USA 1 fra UK) hvoraf kun et vurderes at være af god kvalitet. Dette studie er fra USA (Cook et al. 1991). Der ses to tendenser som i og for sig er modsatrettede. Den ene tendens går i retning af at fokusere på det enkelte individ og etablere indsatser, som tilbyder psykologisk støtte og behandling. Den anden tendens går i retning af at fokusere på strukturelle forhold som bolig- og arbejdsmarked, størrelsen af overførselsindkomster og myndighedernes måde at fungere på. Med en vis ret kan man sige, at Housing First rummer begge disse perspektiver. Der er tydeligvis en bevægelse bort fra etablering af forskellige boformer for unge ramt af hjemløshed, over mod forskellige versioner af Housing First. Der tales meget om vigtigheden af at inddrage de unges eget perspektiv, uden at det indtil nu er sket i større omfang. Forskning på vej De er pt. tre større forskningsprogrammer i gang. De endelige resultater herfra ventes inden længe. 10
11 Fra det det europæiske forskningsprogram Combating Social Exclusion among Young Homeless People (CSEYHP) er der i 2009 udkommet foreløbige nationale rapporter fra Holland og Storbritannien (programmet omfatter derudover Portugal og Tjekkiet). Det vides ikke hvornår de endelige rapporter udkommer, men det bemærkes at man i Holland har involveret unge ramt af hjemløshed som co-forskere til at interviewe hjemløse. Endelige resultater fra følgende to omtalte baselinestudier er antageligt på trapperne: o Sean Kidd et al. (2013): Youth pathways out of homelessness Preliminary findings o Krabbenborg et al. (2013): A strengths based method for homeless youth: Effectiveness and fidelity of Houvast Manglende viden På baggrund af den gennemgåede forskning vil vi pege på følgende områder, hvor man med fordel kunne sætte ny forskning i gang: langtidsstudier, som kan sige noget om virkningen af indsatser og generelle samfundsudviklinger udsatte unges boligproblemer og behov sammenhænge mellem traumatisering og kognitiv udvikling hos unge ramt af hjemløshed: Hvad betyder traumatisering for unges evne til at overskue deres situation, træffe beslutninger og handle, og hvordan påvirkes deres boligbehov? hvorfor unge, som ikke tilhører de klassiske risikogrupper, ikke desto mindre rammes af hjemløshed er piger som gør oprør og LGBT blandt etniske minoriteter i højere risiko for hjemløshed? dybdegående kvalitative studier af de unges eget perspektiv, herunder de implikationer som stigmatiseringen har Forslag og overvejelser Nedenstående er nogle foreløbige bud på vigtige overvejelser i forbindelse med fremtidige indsatser. De er udviklet på baggrund af arbejdet med dette review: I den gennemgåede forskning dokumenteres best practice fortrinsvis gennem randomiserede eller semi-randomiserede, kontrollerede interventionstudier. Der er både perspektiver i at arbejde med en bredere vifte af dokumentationsmetoder og i at operere med et mere differentieret praksisbegreb, for eksempel også kunne involvere promising practice og emerging practice Udvikling af en strategi til at skabe en scene hvorfra unge ramt af hjemløshed kan træde frem og tale ud i offentligheden, etablere konstruktive fællesskaber, modarbejde stigmatiseringen, få information om rettigheder og muligheder for hjælp, etc. 11
12 Mere generaliseret forebyggelse i forhold til særlige risikogrupper kræver, at der også på myndighedsniveau er opmærksomhed på, og handlemuligheder i forhold til, sårbare unge og især på disses overgang fra eget hjem, anbringelse, fængsel, psykiatrisk afdeling og lignende - til selvstændig bolig. I den udstrækning det lader sig gøre, er der selvsagt store besparelser at hente, både menneskeligt og økonomisk. Nogle af de refererede forskere, blandt andet canadiske Sean Kidd, peger på at forebyggelse er noget man (i den angelsaksiske del af verden) har talt om i mange år, alt imens hjemløsheden blandt unge bare er steget. Hjemløshed blandt unge har været stigende siden 80 erne og udgør en større og større andel af det samlede antal hjemløse i for eksempel Canada. Han foreslår på den baggrund, at man prioriterer de begrænsede resurser i forhold til en hurtig og effektivt indsats over for de unge, som er ramt af hjemløshed. Samlet strategi for skadesreduktion for de unge ramt af hjemløshed som står på venteliste til egen bolig Strategi for forebyggelse specifikt i forhold til tidligere anbragte, der som nævnt er den risikogruppe som der dels er mest viden om og som det desuden er relativt nemt at komme i kontakt med. Strategi for forebyggelse generelt som kan øge opmærksomheden hos medarbejdere i kontakt med unge oplever hjemløshed eller er i risiko for hjemløshed. 12
Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse
Executive summary: Foranalyse vedr. indsatser ift. unge hjemløse På vegne af Realdania, Bikubenfonden, Helsefonden og Københavns Kommune har SPUK i perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemført en
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereBreak out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?
Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis? v Alliancens prototyper Nye boliger i tomme m 2 Konceptet Ideen er at konvertere tomme m 2 til boliger med
Læs mereHousing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mereUndersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune
Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereKan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?
Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? KL s misbrugskonference 2013 Lars Benjaminsen 08-10-2013 1 Hjemløshed og misbrug Kategori Pct. af hjemløse mænd Pct
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mere1 Midlertidige og billige boliger
maj 2019 Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske, at antallet af hjemløse vokser. Alternativet ønsker en værdig og målrettet hjemløseindsats, der på en god og empatisk måde hjælper hjemløse
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereHousing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng
Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark
Læs mereHousing First. - en del af Hjemløsestrategien
Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)
Læs mereDine naboer kan påvirke din mentale sundhed. September 2018
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed September 2018 Opsummering OPSUMMERING 7 Opsummering Globalt vil én ud af fire personer i løbet af deres liv opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner
Læs mereHvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem?
Hvorfor er Sverige billigere end os og hvad kan vi lære af dem? Erfaringer fra KREVIs arbejde på området for udsatte børn og unge Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. shm@krevi.dk Marianne Schøler
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereVi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.
1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereMIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume
MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereat Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereDEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET
DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereUnges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv
6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereForord. Anita Plesner Björk
Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereMere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp
Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport forår 2016
Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereVedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND
Socialudvalget Borgmesteren Statsforvaltningen, Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Vedrørende Statsforvaltningen, Tilsynets anmodning om en udtalelse om klage indgivet af SAND Dato Sagsnr. 2013-0184456
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mere