Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer. Morten Nørholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer. Morten Nørholm"

Transkript

1 Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer Morten Nørholm

2

3 Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer - konstruktionen af et objekt "... troisièmement, il faut objectiver tout ce qui est lié à l'appartenance à l'univers scolastique, en portant une attention particulière à l'illusion de l'absence d'illusion, du point de vue pur, absolu, «désintéressé»." (Bourdieu 2001, p. 183). Morten Nørholm Forlaget HEXIS

4 Morten Nørholm: Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer - konstruktionen af et objekt 1. udgave 2007, 21 eksemplarer 2. udgave 2008, 100 eksemplarer. Enkelte rettelser i forhold til den udgave som forsvaredes som ph.d.-afhandling d. 25. januar 2008 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Vejleder: Martin Bayer, lektor, ph.d. Faglig vejleder: Staf Callewaert, professor, dr.h.c., fil.dr. Forlagsredaktion: Morten Nørholm Omslag: Morten Nørholm Copyright: Morten Nørholm ISBN: Tryk: Samfundslitteratur Grafik Omslag tryk: Samfundslitteratur Grafik Printed in Denmark 2008 Forlaget HEXIS: Afhandlingens tekst kan frit downloades via Uanset dette og ifølge gældende dansk lov om ophavsret må analog eller digital kopiering af hele eller dele af afhandlingen (fx på internetbaserede undervisnings- eller læringsplatforme, i kompendier eller til anden undervisningsbrug) kun ske på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen. Dette gælder ikke korte uddrag til brug i fx artikler, anmeldelser, resumeer mv.

5 Om den sociale og symbolske funktion af udannelsesevalueringer - konstruktionen af et objekt 0 Forord Forord til udgaven fra Forlaget HEXIS Om afhandlingens fokus og om valg af teoretisk referenceramme Om afhandlingens fokus Om afhandlingens teoretiske referenceramme Om hvad afhandlingens teoretiske referenceramme kunne have været Om hvad afhandlingens teoretiske referenceramme ikke er Kritisk Teori - Jürgen Habermas Systemteori - Niklas Luhmann Andre praktikteorier - Schön, Dreyfus o.a Andre tilgange til analyse af tekster - diskursanalyse Om forholdet mellem evalueringer og New Public Management Om relevansen af den valgte teoretiske referenceramme for afhandlingens fokus Om uddannelsesevalueringer i en mere umiddelbar forståelse Om de evaluerede uddannelser i forhold til andre uddannelser Om hvordan de analyserede evalueringer udføres Om hvad de analyserede evalueringer udføres i forhold til Argumenter for at anlægge et især bourdieusk perspektiv

6 2 Resume og diskussion af den valgte teoretiske referenceramme Indledning Om sociale mekanismer - Bourdieus begreber felt, kapital, habitus Felt Kapital Habitus Om forskellige vidensformer - Émile Durkheim om kunst, praktisk teori, videnskab Om Durkheims begrundelser for at overveje forholdene Resume og diskussion af Durkheims position Diskussion af forholdet mellem durkheimsk praktisk teori og bourdieusk praktik Om skolens/uddannelsessystemets sociale og symbolske funktion - Bourdieu & Passeron i bogen la reproduction Om undersøgelserne - social sortering, magt/dominans Relativ autonomi, autoritet, symbolsk vold, uddelegering Nogle kommentarer til den danske oversættelse af la reproduction Forskning om evaluering - en videnskabelig position Videnskabelig evalueringsforskning - Ulf P. Lundgrens position Et forslag til teoribaserede evalueringer Udkast til en auto-socio-analyse Opsamling på auto-socio-analyse

7 3 Om hvad der forstås ved evaluering respektive evalueringsforskning Indledning Om hvad der forstås ved evaluering som det ses i en række ordbøger, leksika og encyklopædier Om hvad der forstås ved evaluering som det ses i en række almindelige ordbøger, leksika og encyklopædier Udvalgte danske ordbøger Udvalgte nordiske og engelske/franske leksika Udvalgte nordiske encyklopædier Opsamling på hvad der forstås ved evaluering som det ses i en række i almindelige ordbøger, leksika og encyklopædier Om hvad der forstås ved evaluering som det ses i udvalgte eksempler på internationale encyklopædier og atlas The International Encyclopedia of Educational Evaluation og Encyclopedia of educational evaluation International Atlas of Evaluation The International Encyclopedia of Education Opsamling på hvad der forstås ved evaluering som det ses i udvalgte eksempler på internationale encyklopædier og atlas Om hvad der forstås ved evalueringsforskning Indledende overvejelser over hvad der internationalt forstås ved evalueringsforskning Resume og analyse af udvalgte positioner i dansk evalueringsforskning En af de første danske producenter af normal evalueringsforskning - Erik Albæks position Formuleringen af sociologisk teori for evalueringer - Finn Hanssons position Empiriske undersøgelser af anvendelsen af evalueringer - Hanne Foss Hansens position

8 - Næste generation af producenter af normal evalueringsforskning - Peter Dahler-Larsens position Opsamling på resume og analyse af udvalgte eksempler på dansk normal evalueringsforskning Præliminære overvejelser over eksistensen af et (sub)felt af producenter af dansk normal evalueringsforskning Resume og analyse af udvalgte dele af rapporterne vedr. otte uddannelsesevalueringer Resume og analyse af de formelle rammer om otte evalueringer, sådan som de præsenteres i de tilhørende evalueringsrapporter Indledning Om opdragsgiver Om kommissorium/hensigt Om hvad evalueringerne skal inddrage Om styregrupper og deres sammensætning Om selvevalueringsgrupper (EC/EVA) respektive gruppen af informanter (EVU) og nedsættelsen af disse grupper Om sammensætning af selvevalueringsgrupper (EC/EVA) respektive gruppen af informanter (EVU) Om hvem der har ansvar for hvilke dele af evalueringen Om den anvendte evalueringsmetode Opsamling på resume og analyse af de formelle rammer om otte evalueringer, sådan som de præsenteres i evalueringsrapporterne Resume og analyse af en række oplysninger vedr. deltagerne i de analyserede evalueringer Indledning Opsamling: Diskussion og analyse af oplysningerne om de evalueringsdeltagere som kommer fra uddannelsesstederne

9 4.2.3 Resume og analyse af oplysningerne om de evalueringsdeltagere som kommer fra Evalueringscenteret respektive Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Refleksion over den begrænsede udsagnskraft af analyserne Metode, kategorier og signaturer i analysen af en række oplysninger om deltagerne i de analyserede evalueringer Indledning Resume og diskussion af de anvendte kategorier og signaturer Kategorier Signaturer Afsluttende diskussion og konklusion English abstract Litteraturliste Bilag Bilag 1 Baggrund for afhandlingens udkast til en autosocio-analyse Bilag 2 Resume og foreløbig analyse af en række oplysninger om de evalueringsdeltagere som kommer fra uddannelsesstederne Bilag 2.1 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af jordemoderuddannelsen Bilag 2.2 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af sygeplejerskeuddannelsen Bilag 2.3 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

10 Bilag 2.4 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse Bilag 2.5 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af radiografuddannelsen Bilag 2.6 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af fysioterapeutuddannelsen Bilag 2.7 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af ergoterapeutuddannelsen Bilag 2.8 Skema med oplysninger om deltagerne i evaluering af tandlægeuddannelsen Bilag 3 Skema med oplysninger om stilling og uddannelse vedr. evalueringsdeltagere fra Evalueringscenteret/Evalueringsinstituttet

11 0 Forord Det er et privilegium at blive betalt for at udføre et forskningsprojekt og skrive en ph.d.-afhandling. Det føles dog som et endnu større privilegium at have kunnet anvende tre år på fordybelse uden hensyn til en tilstræbt omsættelighed og nytte som i traditionen må følge af samspillet med omgivelserne og ikke af at det er det sagen drejer sig om i videnskab i streng forstand. Privilegiet består således i at have fået lov at producere en afhandling som ikke udelukkende medvirker til at reproducere eksisterende dominansforhold, men at også kunne adressere den gruppe som har betalt min uddannelse, de mennesker som virker og lever i Danmark. At producere og give adgang til kritisk viden om årsagen til fænomener som hidtil ikke rigtigt helt har kunnet forklares/forstås, men som det kunne være relevant at vide noget om og at forklare/forstå for både fagfolk og indirekte i princippet for alle medborgere. Samtidig føler jeg en vis stolthed over at jeg har skrevet den foreliggende afhandling. Det var mig der skrev den, skønt arbejdet og afhandlingen ikke findes i et vakuum; der var altid allerede andre til stede undervejs såvel fagligt som socialt. I en mangefold forståelse var jeg aldrig alene i mit arbejde og netop dette forhold er nok en væsentlig årsag til at der i sidste ende blev en afhandling. Både det som opleves som hjælp, og det som opleves som modstand, udgjorde betingelser for arbejdet og afhandlingen og var dermed på sin vis nødvendige. Vil man stå et sted hvor andre står, og vil man udfordre eksisterende opfattelser hvor der i forvejen er mange som kæmper om disse opfattelser, og dermed uundgåeligt også om knappe privilegier, så er kampen hård. Men kampen er desuden en kamp med og mod forskerens egen habitus: På dette specifikke sted står kampen ikke alene mellem personer som arbejder med noget som ligner ens eget projekt, eller med en formålsrationel 'tidsånd'; kampen står med en habitus som sjældent institutionelt rettes mod at producere videnskab, men snarere mod at producere praktisk teori, om end i navn af videnskab - jf. fx Franck Poupeaus bog fra 2003, Une sociologie d'état: L'École et ses experts en France. Privilegiet består i at have fået lov at forsøge. Der er en meget lang række personer jeg vil takke. Først og fremmest alle de deltagere i kurser hvor jeg som underviser har kunnet lufte mine tanker. Det var af stor betydning at diskutere med mennesker som har de behandlede forhold tæt inde på livet som del af 11

12 deres arbejde og dagligdag. Men jeg vil også takke de studiekammerater og forskerkolleger ved ph.d.-kurser, på faglige konferencer osv. som har givet fagligt inspirerende kritik af mit arbejde. Tilsvarende har undervisere på kurser jeg har deltaget i, udfordret og ikke sjældent afmonteret mine forestillinger, ligesom forskellige kolleger de steder jeg har været ansat, har været en væsentlig inspirationskilde. Af størst betydning for mit arbejde var dog at jeg i 1990 blev del af det Bourdieu-miljø på faget pædagogik på Københavns Universitet som i 1980'-erne opstod omkring professor Staf Callewaert, og hvor bl.a. Bourdieus tekster blev studeret meget indgående. Her blev pludselig præsenteret konsistente forklaringer på hvorfor og hvordan det lod sig gøre, som hidtil stort set alene var blevet grebet normativt an med henblik på forbedring. Gruppens status ændredes fra uformel læsegruppe over i 1995 at blive et løbende ph.d.-kursus til i 1998 at formaliseres som forskerskole under Det humanistiske Fakultet på Københavns Universitet: Bourdieu-Programmet for forskeruddannelse. Dette arbejde fortsætter i et løbende ph.d.-kursus under initiativet fra Viborg-Seminariet og Viborg Sygeplejeskole i samarbejde med Københavns Universitet, og i HEXIS - forum for samfundsvidenskabelig forskning. Allerede dette miljø alene har omfattet mere end 20 personer som jeg har interageret med tidligere såvel som undervejs i mit arbejdsmiljø på DPU, et miljø som omfattede næsten lige så mange. Jeg skal ikke forsøge at nævne dem alle ved navn. At afhandlingen overhovedet blev til noget, havde dog næppe kunnet lade sig gøre uden mit samvær med et menneske hvis stræben, skæbne og habitus på visse afgørende punkter ligner min egen. Denne del af min tak rettes ikke til den person som var min nærmeste, for en personligtpersonlig støtte, men til en kammerat med fagligt beslægtede interesser som i daglige diskussioner gennem 3½ år igen og igen udfordrede mig og udvidede min forskningsmæssige horisont. Betydningen af at jeg i en række vanskelige videnskabelige vandreår som Wahlverwandtschaft havde en videnskabeligt og videnspolitisk beslægtet ved min side, kan ikke overvurderes. I sidste ende blev det dog lite för trångt med to afhandlinger i huset. Til slut vil jeg takke især Anna, Iben, Svend, Astrid, Eigil og Kurt som var der når det brændte på - samt den meget lange række af andre som ikke er nævnt. 12 Morten Nørholm Valby, d. 16. juni 2007

13 0.1 Forord til udgaven fra Forlaget HEXIS Efter at afhandlingen var indleveret til bedømmelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, nedsatte Akademisk Råd d. 6. august 2007 et bedømmelsesudvalg som bestod af lektor Linda Andersen, Institut for psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter, lektor, docent Karin Anna Petersen, Pedagogiska Institutionen, Uppsala universitet & gæsteprofessor i omvårdnad, Institutionen för hälsovetenskaper, Högskolan Kristianstad samt lektor Søren Langager, Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (formand). Afhandlingen blev indstillet til offentligt forsvar d. 19. november 2007, og den blev forsvaret d. 25. januar Ph.d.-graden blev tildelt ved Akademisk Råd møde d. 5. februar Budgettet til forskeruddannelsen omfattede ikke midler til at betale for en publicering af resultaterne af forskningsprojektet (afhandlingen). Samtidig anlægger også universitetsforlagene i stigende grad salgbarheds-vurderinger når der tages stilling til om en tekst skal publiceres, hvorved erkendelses-økonomiske overvejelser overlejres af økonomisk økonomiske overvejelser. I forbindelse med forsvaret blev afhandlingen trykt i 21 eksemplarer til vejledere, opponenter, undertegnede samt Danmarks Pædagogiske Bibliotek hvor fem eksemplarer er til udlån. Der findes ikke yderligere eksemplarer. Umiddelbart forekommer det selvmodsigende at budgettet til tre års offentligt betalt forskningsarbejde, inkl. tre års løn, ikke omfatter midler som sikrer udgivelse af resultaterne, så de i større omfang gøres tilgængelige for dem som har betalt uddannelsen. Dette gælder dog kun indtil man indser at en væsentlig del af forklaringen er at produktionen af grader, dvs. produktionen af symboler for en tilvækst i et samfunds uddannelsesniveau, er (må konstrueres som) vigtigere end produktionen af erkendelse, dvs. produktionen af det som symbolerne står for. Dette må i næste omgang ses som udtryk for typisk normal uddannelsestænkning. For at sikre formidlingen af resultaterne af min offentligt betalte forskning udgives afhandlingen derfor nu på Forlaget HEXIS, samtidig med at manuskriptet gøres tilgængeligt via foreningen HEXIS' hjemmeside: På den måde kan formidlingen af afhandlingen gøres mindre afhængig af økonomiske interesser, ligesom jeg selv kan (re)konvertere dele af den økonomiske kapital opbygget over et par generationer i min familie, til kulturel kapital for de næste som læser afhandlingen, og som forhåbentlig lader sig inspirere. 13

14 I forbindelse med udgivelsen af udgaven fra Forlaget HEXIS blev en række korrektur- og andre fejl rettet, ligesom enkelte detaljer blev tilføjet. Bortset herfra er denne udgave identisk med udgaven som blev indleveret til bedømmelse i juni I teknisk forstand må udgaven fra Forlaget HEXIS dog regnes - og citeres - som en andenudgave, om ikke andet fordi såvel sidetallene som ISBN er ændret. Morten Nørholm Västerås, 12. juni

15 1 Om afhandlingens fokus og om valg af teoretisk referenceramme 1.1 Om afhandlingens fokus Denne afhandling handler om evalueringer, om evalueringer af uddannelse med et fokus og perspektiv som er begrænset til en afdækning af forhold om evalueringer, til en formulering af en teori om evalueringer. Interessen samler sig om i en bachelardsk ånd (jf. Bachelard 1976) at bryde med en umiddelbar forståelse af hvad en evaluering er, at evalueringen er nødvendig, og at en opgave er at (normativt) forbedre den eller blot at vælge den rette. Perspektivet i afhandlingen søges m.a.o. begrænset til at forklare og forstå evalueringer som forekomst i verden: Hvorfor findes de, hvem udfører dem, hvilke implicitte respektive eksplicitte forudsætninger har de, hvad gør de? Dette søges gjort gennem at bryde med det umiddelbare at forsøge at gå bagom de formuleringer af fx fordele og ulemper, anvendelighed, nødvendighed osv. som findes eller underforstås i evalueringerne og i en tilhørende evalueringsforskning. Gennem en afdækning af dette brydes med disse implicitte såvel som eksplicitte antagelser og med en umiddelbar forståelse af de nævnte forhold. Dvs. at det i afhandlingen søges at systematisk, teoretisk forklare tilstedeværelsen af evalueringer og evalueringsforskning med henblik på at forstå denne tilstedeværelse, frem for at gentage de forklaringer som kan hentes i dokumenter knyttet til evalueringer og evalueringsforskning. Dette særlige perspektiv ses desuden i afhandlingens titel: "Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer": Det som søges afdækket i afhandlingen, er de sociale konsekvenser det har at udføre og/eller beslutte at udføre en evaluering, og den symbolske funktion de udførte eller planlagte evalueringer har for disse sociale konsekvenser: Hvad sker der socialt? Hvilken funktion har evalueringerne socialt og symbolsk? Med andre ord er det som søges konstrueret/forklaret/forstået, evalueringernes praktik. Skønt fokus i afhandlingen er på den anvendte metodes implicitte respektive eksplicitte forudsætninger, er det væsentligste fokus ikke i øvrigt på forskellige evalueringsmetoder, på disse metoders eventuelle fordele og ulemper, og heller ikke på udvikling af metoderne med henblik på at kompensere for disse fordele og ulemper. Afhandlingens fokus er heller ikke på om de anvendte metoder er anvendt 'rigtigt', hvilke eventuelle metodiske 'fejl' der er gjort, hvordan metoderne kunne anvendes 15

16 mere hensigtsmæssigt, hvilke metoder som eventuelt var mere hensigtsmæssige osv. Ved at anlægge et sådant fokus ville risikoen være stor for at overse det som i stedet er fokus for afhandlingen, nemlig hvorfor evalueringerne foretages. I afhandlingen søges formuleret en teori om evalueringer, ikke for evalueringer. Afhandlingens perspektiv på evalueringer er således forholdsvis snævert, pædagogisk-sociologisk med fokus på den menneskelige praktik som går under betegnelsen uddannelsesevaluering (med perspektiver til evalueringer i det hele taget og med en tilhørende evalueringsforskning som uundværlig del). Med udgangspunkt i en række evalueringsrapporter vedr. evalueringerne af en række uddannelser inden for sundhedssektoren som betinger ansættelsen i overvejende praktiske erhverv (semiprofessioner/professioner), søges det i afhandlingen forklaret hvorfor der med stadigt stigende 'naturlighed' i disse evalueringer foreslås 'forbedringer' som strider imod det forhold mellem skole/uddannelse og praktisk mestring som kan vises ved hjælp af teoretisk reflekterede, empiriske undersøgelser (jf. Bourdieu & Passeron 1970, se senere). Dvs. at der søges formuleret en teoretisk forklaring på hvorfor der i en række evalueringer af uddannelserne til en række semiprofessioner/professioner foreslås indført mere 'teori' og indført en stedse mere kontrolleret og struktureret 'praktik'-del, frem for at lade en studerende gennem fx superviseret praktik selv tage del i et praktisk arbejde, når den 'teori' som foreslås indført i uddannelsens skole-del, er praktisk teori (efter Durkheim 1975), og når den kontrol/struktur som foreslås i uddannelsens arbejdsplads-del, indebærer at denne del ligeledes bliver praktisk teori (jf. bl.a. Petersen 1992/3, især p. 72; 1997/8, samt min egen artikel Nørholm som i øvrigt ikke inddrages). Det søges således bl.a. besvaret hvorfor en semiprofessionel eller professionel praktiker i stigende grad skal lære at tale om en ide om det arbejde som uddannelsen er en betingelse for at kunne ansættes til at udføre, frem for at lære at gøre dette arbejde. Dvs. at det som mere konkret søges konstrueret, er den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer i denne forbindelse. Som beskrevet ovenfor er fokus i afhandlingen dog ikke på en indholdsdel hverken af de analyserede evalueringer eller af de evaluerede uddannelser; udviklingen tages for givet med henvisning til de nævnte artikler, hvor disse forhold påvises, og i øvrigt til generelt stigende krav til uddannelse som betingelse for et arbejde. I stedet fokuseres på hvilken indflydelse den anvendte evalueringsmetode har på disse forhold, i et forsøg på at forklare og forstå hvordan disse anbefalinger som umiddelbart ser ud til ikke at være i nogens interesse, gennemsættes i tilsyne- 16

17 ladende enighed: Hvordan og hvorfor formuleres anbefalinger om uddannelserne som ved en umiddelbar betragtning ser ud som om de egentlig ikke er i nogens interesse? 1.2 Om afhandlingens teoretiske referenceramme Udgangspunktet for afhandlingens analyse var at finde og vælge en teori om menneskelige handlinger som medregner disse menneskelige handlingers sociale betydning og fordeling. Desuden var udgangspunktet at finde en teori som - i en antropologisk forståelse kunne anvendes til at forklare og forstå uddannelsernes symbolske (eller rituelle - jf. fx Bell 1992, se senere) funktion i forhold til erhvervelsen respektive en fortsat besiddelse af materielle og symbolske goder og en social fordeling af succes/fiasko i forhold hertil. Det som eftersøgtes, var m.a.o. en teori om den sociale og symbolske funktion af uddannelse og om en social fordeling af det som misvisende kaldes 'resultaterne' af uddannelse, hvordan uddannelse 'virker' - misvisende fordi det ikke forekommer indlysende at uddannelserne er det som virker. På en vis måde er dette det samme som at eftersøge en teori om en social fordeling af menneskelige praktikker som de tænkes oplært i skole/uddannelse - hvilket risikerer at foregribe at den eftersøgte teori om skolens sociale og symbolske rolle viser at, hvordan og hvorfor de praktiske kompetencer som forestilles lært i skole eller uddannelse, snarere må forstås som noget der bygger på forhold som ligger før skolen (jf. Bourdieu & Passeron 1970, se senere), og at der til en forklaring heraf bl.a. kræves en teori om sociale fordelinger af materielle og symbolske goder, fx om sociale felter sådan som Bourdieu har arbejdet med det. En anden måde at sige dette på, er at sige at det som eftersøgtes, m.a.o. var en sociologisk teori som kan sige noget om en social fordeling af forskellige former for praktiske kompetencer (en mestring af praktisk praktik respektive praktisk teori, jf. Durkheim 1975, se senere) og om de sociale forhold relateret til den sortering som foregår i skole/uddannelsessystem. Dvs. en teori med et forholdsvis snævert genstandsfelt: Hvordan virker og fordeles uddannelse socialt? Hvordan er den sociale fordeling af forskellige former for praktiske kompetencer? Hvordan fordeles oplæringen og allokeringen af praktiske kompetencer socialt? Samt især hvilken rolle spiller uddannelsesevalueringer i dette kompleks? Dvs. at det m.a.o. ses hvordan man tvinges til skridt for skridt at konstruere sit objekt gennem at konstruere alle de implicerede 'objekter' - jf. diskussionen herunder af at anvende den valgte teori som metode. 17

18 Et sådant forholdsvis snævert praktiksociologisk fokus findes mest tydeligt hos Pierre Bourdieu, især hvis det desuden tænkes at de sociologiske teorier skal være resultatet af empiriske undersøgelser og ikke af filosofiske eller andre overvejelser, især hvis tanken alene er at fremstille beskrivelser og forklaringer frem for forslag til forbedringer, og især hvis det tænkes at den valgte teori desuden skal omfatte metateoretiske overvejelser over hvad en teori som sådan er. Dvs. at Bourdieus teorier er valgt fordi der tilbydes dels en teori om praktikken (en praktikteori), dels en teori om opnåelse af viden om praksis (en teori om viden, en kundskabsteori), dels en teori om forskerens rolle som del af resultatet, en refleksiv teori om forskerens egen praksis og dennes rolle i forhold dels til det undersøgte, dels til resultatet af en analyse af det undersøgte. Således vælges det i denne afhandling at anvende især Bourdieus teoretisk rekonstruerende begreber og teorier som analyseapparat - en formulering som understreger at teorier og begreber som dele af et analyseapparat er dynamiske frem for statiske og fastlagt en gang for alle, jf. konstruktionsarbejdet som del af en fortsat videnskabelig proces. Samtidig understreges det at det er det valgte teoretiske udgangspunkt, dvs. de konkrete teorier som anvendes som metode til analyse - i modsætning til fx analysemåder (typisk i en positivistisk vision) som på forhånd og en gang for alle søger at fastlægge metoden som et sæt af praktiske fremgangsmåder og kategorisystemer, hvorefter metoden appliceres på en måde, så den anvendte metode kan fremstå som uafhængig af hvad den anvendes på, og under hvilke omstændigheder (dvs. uafhængig af det videnskabelige objekt), eller med den implicitte eller eksplicitte antagelse af at den slags overvejelser er unødvendige (jf. diskussionen i Lundgren 1979, se senere). På sin vis udgør afhandlingen en lang metodediskussion: Af metoden i de analyserede evalueringer, i en tilhørende normal evalueringsforskning såvel som i selve afhandlingens analyser. At i den forbindelse skrive at en valgt teori anvendes som metode kunne ligne en mystifikation, især pga. naturaliseringen af en adskillelse af teoretisk udgangspunkt, undersøgelsesmetode og undersøgt fænomen. Dermed er en betingelse for mystifikationen (og for nødvendigheden af at forklare denne) en naturalisering af et udgangspunkt som forekommer at være det diametralt modsatte af det som anlægges i afhandlingen. Dvs. at snarere end en mystifikation som skal forklares, er det en måde at sige tingene ligeud - at under alle omstændigheder, eksplicit eller rekonstrueret og uanset et erklæret eller fremanalyseret videnskabsteoretisk udgangspunkt ligger der en teori under et valg af metode; der bæres teoretiske implikationer 18

19 med; det kan ikke lade sig gøre at hævde eller erklære sig ud af dette forhold. Samtidig er det en måde at vende dette forhold til en styrke gennem at forsøge at systematisk kontrollere de teoretiske implikationer, frem for at forlade sig på en metodes principielt ikke-mulige neutralitet over for et undersøgt fænomen. At opfatte det at anvende en teori som metode som en mystifikation eller som noget som kræver en nærmere forklaring, må m.a.o. frem for noget andet ses som udtryk for en naturalisering af en bestemt, typisk (instrumentelt) positivistisk vision som indebærer en idemæssig forestilling om muligheden for at erkende verden som den er, uformidlet, at opgaven er at fremstille sand viden i overensstemmelse med en opfattelse af at "Positivisme er filosofien om videnskaben som et spejl" (Bourdieu 1994a, p. 115; jf. desuden diskussionen i Bourdieu et al. 1991). Dvs. som naturaliseringen af en opfattelse som er diametralt modsat den valgte som bl.a. indebærer at menneskelig erkendelse ses begrænset af fx sociale forhold såvel i et videnskabeligt samfund som i forskerens sociale historie. Samtidig risikerer en eksplicitering af det valgte udgangspunkt at implicere at man i det analytiske arbejde er inde i en ond cirkel, at det medfører og indebærer cirkelslutninger, som om selve det at (reflekteret, objektiveret) sige at teorien er udgangspunktet ikke alene for diskussionerne af en indsamlet empiri, men i det hele taget for en teoretisk konstruktion af en indsamlet empiri, medfører at arbejdet alene illustrerer metoden og de valgte teorier. For det første ser det dog snarere ud til at det forholder sig omvendt, således at en naturaliseret, typisk positivistisk vision - qua især opstillingen på forhånd af særlige fremgangsmåder og kategorisystemer - netop risikerer at implicere de forhold som søges undersøgt, fordi der tages et idemæssigt udgangspunkt for undersøgelserne. Bl.a. dette argumenteres der for i afhandlingens gennemgang af dansk normal evalueringsforskning og det ser m.a.o. ud som om kritikken forudsætter det som søges eftervist. Dette indebærer dog ikke en afvisning af en diskussion af fx de valgte kategorier, en diskussion som ses i senere afsnit i afhandlingen. Blot må disse diskussioner foregå som en refleksion over muligheder og begrænsninger for et analytisk arbejde og som led i konstruktionen af undersøgelsens objekt med den valgte teori som forståelsesramme, dvs. som analyseredskab. Dvs. at et teoretisk arbejde bl.a. kommer til at bestå i "... at man opstiller en modbeskrivelse af, hvad fænomenerne går ud på, i stedet for at overtage den opfattelse, som findes i hverdagssproget i administrative eller politiske dokumenter eller i deltagernes hoveder." (Callewaert 2006b, p. 128), og kommer til at bestå i formuleringen af 19

20 teoretiske forklaringer på disse konstruerede fænomener. Desuden må de valgte kategorier efterfølgende analyseres for teoretiske implikationer, i en aldrig afsluttet konstruktionsproces: En valgt teori anvendes som konkret forklaringsredskab i forbindelse med et empirisk arbejde, i analyserne såvel som i objektkonstruktionen, med teori, empiribehandling og konstruktion samt analyse og teoriudvikling som sammenhængende dele af én bevægelse. I øvrigt ses hvordan Bourdieu i sit arbejde over tid går fra hvad man kunne se som en strengt kvantitativ position (i fx la reproduction fra 1970 og La noblesse d'état fra 1989) med anvendelsen af registerdata af enhver slags, til hvad man tilsvarende kunne se som en strengt kvalitativ position (i La misère du monde fra 1993) med anvendelsen af kvalitative forskningsinterviews. Imidlertid er pointen næppe at det ene viser sig at være bedre end det andet, men at et videnskabeligt konstruktionsarbejde er forskerens opgave og ansvar, og at man netop ikke kan forlade sig på en valgt metode. Jf. desuden diskussionerne i dels Bourdieu et al. (1991, fransk original 1968) samt diskussionerne i Bourdieus "Comprendre" (Bourdieu et al. 1993, pp ). Dvs. at udgangspunktet i det hele taget er en oprindelig bachelardsk tradition for at sige nej til det umiddelbare som byder sig til for analyse - ikke i en eksplicit normativ/holdningsmæssig forståelse, men som led i et aktivt forsvar mod enhver implicit eller eksplicit normativitet; en tradition som går ud fra at videnskaben må tage udgangspunkt i et brud med det umiddelbare, med det som præsenterer sig for analyse (jf. Bachelard 1976/1940; fx Bourdieu et al. 1991; eller fx Broady & Callewaert 1994). Samme indstilling som langt tidligere ses i fx Marx' brev til Arnold Ruge offentliggjort i Rheinische Zeitung i 1844 hvor han erklærer sig som fortaler for en hensynsløs kritik af alt bestående ("rücksichtslose Kritik alles Bestehenden", her citeret efter Wacquant 2001) med en betydning af ordet kritik som i udgangspunktet ikke forstås alene normativt, men som resultatet af en omhyggelig (kritisk!) granskning af det som præsenterer sig for det umiddelbare - jf. Wacquant (2001). Jf. fx også Durkheim som anfører at videnskaben studerer "[...] kendsgerninger for at lære dem at kende, og kun for at kende dem [...]" (Durkheim 1975, p. 62, - fransk original 1922, se senere) og af at før der formuleres anbefalinger til forandring, må det som foreslås forandret, kritisk-videnskabeligt undersøges - en position som genfindes hos Lundgren (1979, se senere). Tilsvarende understreger Callewaert at en objektkonstruktion ej heller kan gøres overflødig ved at forskeren enten er (eller påstår sig) fuldkommen fremmed for eller er (eller påstår sig) fuldkommen velkendt med det undersøgte: 20

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke?

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Morten Nørholm, ph.d.-studerende morn@dpu.dk; hjemmeside: www.dpu.dk/om/morn

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Klummetitler kommer senere 1 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Klummetitler kommer senere 3 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

De informationsretlige grundsætninger

De informationsretlige grundsætninger De informationsretlige grundsætninger 1 This page intentionally left blank 2 Henrik Udsen De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 De

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere