ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-september 2013"

Transkript

1 ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-september SIDERS TEMA: KAPTAJN I EGET LIV SIDE 21 Morten Rathje er murer på hjul FOLKEMØDE MED FULDT UDBYTTE SIDE 12 Til lands, til vands og til debatmøde ÅRETS SIDSTE KYS SIDE 6 Status på Kys sclerose farvel

2 Leder Af Christian L. Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen 2 Empower the patients! Et nyt begreb empowerment har fundet sin vej til den danske ordbog. Selv om det efterhånden er 20 år siden, forekommer begrebet dog fortsat så fremmed i manges ører, at det hører til sjældenhederne at støde på det i dagligdagens dansk. I sundhedsfaglig sammenhæng spås det ikke desto mindre at få en så omvæltende betydning, at det af nogle beskrives som den tredje revolution i sundhedsvæsenet. Empowerment er afledt af verbet empower, der betyder at give magt eller at sætte i stand til, og var oprindeligt et politisk begreb, knyttet til ønsket om at styrke og frigøre svage samfundsgruppers ressourcer og kompetencer til at tage hånd om eget liv og egen situation. Når begrebet spås at sætte så dybe spor i sundhedsfaglig sammenhæng, hænger det sammen med, at vi i vores del af verden i stigende grad ser det som sundhedsvæsenets mål ikke kun at sikre et langt liv gennem behandling og forebyggelse af sygdom, men at fremme et langt liv med maksimal livskvalitet. Hvor høj livskvalitet er det nye helbredsmål, er empowerment således vejen, der skal lede dertil. Det betyder, at sundhedsprofessionelles fornemste opgave fremover bliver at støtte patienterne eller borgerne i at opnå den højest mulige livskvalitet. Og det gør de ved at inddrage dem og give dem den nødvendige viden, de nødvendige redskaber og den nødvendige tro på og tillid til egne evner til at håndtere deres helbredsmæssige udfordringer. Når sygdom opleves som så stor en trussel mod vores livskvalitet, skyldes det ifølge cand. psych. og dr. med. Bobby Zachariae, at det udfordrer os på vores grundværdier, navnlig den værdi, han kalder retten til selvdetermination. Centralt for vores livskvalitet er altså, at vi oplever at have mulighed for at handle og træffe valg af betydning for vores liv og føler, at vi har kontrol og indflydelse på vores situation. I dette nummer af MagaSinet kan du bl.a. læse et interview med Bobby Zachariae, der er Danmarks fremmeste forsker inden for empowerment og helbredsrelateret livskvalitet, og som til efteråret afholder ni inspirerende foredrag for Scleroseforeningen. Bladet byder også på et par tankevækkende interviews med mennesker med sclerose, som på hver deres måde har taget hånd om eget liv med en øget livs kvalitet til følge. God læselyst!

3 Indhold 4 kort nyt 6 kys sclerose farvel årets sidste grønne kys 11 legat 12 Folkemøde med udbytte 14 Resultater fra Projekt Nordisk Kortlægning 18 Efterårsferie i dronningens ferieby Tema: Kaptajn i eget liv 36 Verdens største sclerosekonference 38 Min krop glemmer sclerosen, når jeg er gravid 42 kurser 44 rådgivning på nettet Redaktion og ekspedition Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby. Telefon Telefax Gironummer Hjemmeside Redaktion Mette Bryde Lind (ansv.), Peter Palitzsch Christensen, (red.), Erik Jensen, Gitte Rudbeck, Lotte Bach Hansen, Camilla Mulvad Svensson, scleroseforeningen.dk til redaktionen Layout og grafisk produktion Datagraf Oplag Tryk Stibo Graphic, Miljøcertificeret efter ISO MagaSinet Næste nummer udkommer medio oktober Forside Søren Østerlund. Annoncesalg Preben Schlichting, tlf / Deadline for annoncer i næste blad: 15. september Scleroseforeningen Scleroseforeningen er en privat, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler. Foreningen har ca medlemmer og bidragydere samt omkring frivillige. Protektor Hendes Majestæt Dronningen. Medlemskab af Scleroseforeningen Personligt medlemskab 265 kr. årligt. Familiemedlemskab 400 kr. årligt. Hovedbestyrelse Formand Christian L. Bardenfleth, tlf , Politisk næstformand Jette Bay og Organisatorisk næstformand Jens Holst Direktør Mette Bryde Lind. Sclerosehospital Ry, tlf , og Haslev, tlf , Direktør Brita Løvendahl Dronningens Ferieby 3

4 Kort Nyt Tilbud til børn og unge og deres familier Scleroseforeningen har i foråret afholdt de første to temadage for forældre til børn og unge med sclerose under 20 år. Seks familier havde tilmeldt sig, tre på Sjælland og tre i Jylland. Formålet med dagene var at netværke med andre familier og samtidig blive klogere på sclerosen og de udfordringer, man kan stå med som familie, som barn og som teenager. Begge dage forløb over al forventning og var til stor glæde for deltagerne. Det er meningen, at Scleroseforeningen fremadrettet vil afholde én årlig temadag centralt i landet for forældre til børn med sclerose. Læs mere om Scleroseforeningens tilbud til børn og unge her: Portrætbogen»Passion«er skrevet af 18 mænd og kvinder med MS til andre, der skal leve med sygdommen. Beskeden»du har sclerose«giver ofte frygt for fremtiden og en følelse af at være alene. 46-årige Henrik Wessmann fra København har selv oplevet frustrationerne ved at blive ramt af MS. Men i dag lever han sit liv med sygdommen med energi og passion. Henrik Wessmann er selv nået dertil ved at fokusere på det positive i livet og ved at tale med andre med MS. Derfor besluttede han sig for at udgive 18 mennesker med sclerose portrætteres i ny bog portrætbogen Passion, der skal inspirere mennesker med MS til at finde frem til det positive i livet med MS. Resultatet er 18 danskeres meget forskellige fortællinger om den passion, der giver dem inspiration og energi til et godt liv med MS. Henrik Wessmanns passion er fotografi, og han har taget de portrætbilleder, der supplerer fortællingerne i bogen. Portrætbogen er gratis og kan bestilles på og bogen kan også bestilles via Frivillig Fredag den 27. september 2013 Vær med til at fejre og synliggøre de frivillige på Frivillig Fredag, Danmarks nationale frivillighedsdag. Frivillig Fredag er en aktivitetsdag, hvor foreninger, frivilligcentre, kommuner, virksomheder, skoler og boligorganisationer afholder spændende aktiviteter og arrangementer. De har fx politikere, embedsmænd eller erhvervsledere i praktik, udstiller i byens butiksvinduer, fester og fejrer de frivillige. Frivillig Fredag er en årligt tilbagevendende begivenhed, der falder på den sidste fredag i september. Markeringen af dagen kan dog ske såvel på dagen som i ugen op til d. 27. september. Læs mere på Carefestival til efteråret»carefestival Fagfestival for mennesker med handicap«er en helt ny messe, som arrangeres i samarbejde med MESSE C Fredericia og Danske Handicaporganisationer. I efteråret september 2013 står de 32 medlemsorganisationer under DH og alle brugerne klar til at skabe et miks af traditionel messe og udviklings-laboratorium. Der er fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem. Lutter tilfredse patienter»enhver hospitalsdirektørs hedeste drøm.«sådan betegner Brita Løvendahl, direktør på Sclerosehospitalerne, den seneste patientevaluering, som hospitalerne netop har fået resultaterne af. Det drejer sig om Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for Det, der gør Brita Løvendahl og resten af Sclerosehospitalernes personale så stolt, er, at intet mindre end 99,3 % af de adspurgte patienter har et»virkelig godt«eller»godt«samlet indtryk af indlæggelsen. Ydermere har 100 % af de adspurgte følt, at de har fået den rette sygeplejefaglige behandling og pleje, mens de var indlagt. 99,1 % svarer det samme i forhold til den lægelige behandling. 4

5 ANNONCE

6 Gå for en verden uden sclerose - dine skridt tæller Tag familie og venner med til en festlig dag og en smuk gåtur i en god sags tjeneste. Overskuddet går til Scleroseforeningens arbejde inden for forskning, information og patientstøtte. Søndag den 8. september 2013 kl i Valbyparken Søndag den 29. september 2013 kl i Avnstrup Skov Læs mere om arrangementerne og tilmeldingerne på Gå med i Valbyparken og/eller Avnstrup Skov og vær med til at gøre en forskel. Når livets skjorte bli r for kort Og hvad mon der sker når man skal bort Når livets skjorte bli r for kort Hvor mon den er den røde tråd Man må for fa en da bli til noget Uddrag fra Den røde tråd Shubidua / 1978 Den røde tråd I fremtiden vil vi fortsat være til stede, der hvor mennesker med sclerose har mest brug for vores støtte. Du kan blive en del af den røde tråd ved at støtte gennem dit testamente. Gaver til Scleroseforeningen er altid afgiftsfrie. 8 Tag tråden op Undersøg dine muligheder på Vidste du at en stor del af Scleroseforeningens indtægter stammer fra arv, som gør det muligt at støtte forskningen med 12 millioner kroner årligt. Foreningen er i høj grad afhængig af alle, der via arv og testamente støtter sclerosesagen.

7 ANNONCE

8 ANNONCE

9 Særligt legat som uddeles over to gange i løbet af 2013 Scleroseforeningen har igen i år været heldige at modtage et større beløb fra en velgørende fond. Det betyder, at Scleroseforeningen også i år uddeler et antal legater på hver kr. i løbet af 2013 til vores medlemmer med sclerose. Der vil blive tale om to uddelingspuljer i løbet af 2013: Pulje 1 uddeles i løbet af foråret til 100 ansøgere. Pulje 2 uddeles i løbet af efteråret til 100 ansøgere. De to uddelinger giver støtte til forskellige hovedformål: Til pulje 1 med uddeling i foråret kan der søges om legat til at opfylde et stort personligt ønske, f.eks. en oplevelse for dig og familien. Særligt ansøgningsskema kan hentes fra 15. februar 2013 enten ved at indsende nedenstående kupon eller ved at downloade og indsende ansøgningsskemaet på: Du kan også vælge at sende en mail til Inge Aarslev på scleroseforeningen.dk Generelle kriterier for begge uddelinger: Obs: Hvis man har modtaget det særlige legat i 2012, kan man ikke søge igen i Herudover gælder følgende: Legatet kan tildeles Scleroseforeningens medlemmer med sclerose, der har betalt deres årlige kontingent til Scleroseforeningen Legatet skal kunne være med til at gøre en forskel eller give en lettelse i den enkeltes eller familiens livssituation Der gives ikke til formål, som det offentlige dækker fuldt ud Der vil være mulighed for at få dækket en egenbetaling, efter et offentligt tilskud er trukket fra Til formål, som koster meget mere end legatet på kr., kan disse kun støttes efter vurdering af ansøgers mulighed for supplerende egenbetaling Der gives ikke legat til eksperimentelle behandlinger eller behandlingsrejser til udlandet Lægelig dokumentation for sygdommen skal medsendes. Til pulje 2 med uddeling i efteråret kan der søges om legater, som er begrundet i sociale og/eller økonomiske problemer. Særligt ansøgningsskema kan hentes fra 15. august Kupon til fremsendelse af ansøgningsskema vedr. legat fra pulje 1»Det er mit store ønske«. Her kan f.eks. søges om hjælp til en rejse med nødvendig hjælper, så pårørende kan holde ferie sammen med ansøgeren, eller til en forkælelsestur, f.eks. et wellnessophold o.m.m. Legatet er på kr. Ansøgningsskemaet skal være os i hænde senest 12. marts Navn: Adresse: Postnr./By: Medlemsnr.: Indsendes til: Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby 11

10 Sol og højt humør på havet ud for Allinge. Fra venstre Scleroseforeningens formand Christian L. Bardenfleth, sundhedsminister Astrid Krag og direktør Mette Bryde Lind. Når informatør Jesper Mosbæk fortæller om sin hverdag med sclerose, lyttes der intenst. Sejladsen med»mester«, hvor informatørerne fortæller, har vist sig som en fortræffelig måde at formidle viden på. 12

11 Folkemøde med udbytte Af Erik Jensen Fotos: Verner Kjærsgaard Scleroseforeningens informatører, Anne- Marie Stokholm og Jesper Juul Mosbæk, var konstant på gyngende grund under årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. Ombord på galeasen»mester«fortalte de en række folketingspolitikere, borgmestre og sundhedsminister Astrid Krag om deres hverdag med sclerose. Ved 10 sejladser i løbet af tre dage fik 22 deltagende politikerne et godt indblik i sygdommen, og Scleroseforeningen fik gode og nyttige kontakter til politikere, som arbejder med social- og sundhedssektoren. Undervejs lagde»mester«også dæk til gode og konstruktive aftaler, bl.a. møder med politikerne i sekretariatet og en række besøg på sclerosehospitalerne.»jeg vil være kæreste ikke handicaphjælper«var overskriften på det dialogmøde, foreningen holdt i teltet lørdag eftermiddag under Folkemødet. Den skarpe fokusering på rollen som pårørende gav en god debat blandt de deltagende politikere, og søndag bragte Berlingske Tidende en større artikel om emnet. Det skete på baggrund af en case på foreningens hjemmeside. Artiklen blev gengivet i en lang række aviser, så debatten om kravene til de pårørende til mennesker med sclerose kom for alvor i gang. I løbet af de fire dage med Folkemøde besøgte mange hundrede mennesker Scleroseforeningens telt. De fleste udfyldte en tipskupon, der gav viden om sclerose, og det blev til mange gode samtaler med foreningens repræsentanter. Med det konkrete udbytte af deltagelsen i årets Folkemøde er der næppe tvivl om, at»mester«stævner ud for Scleroseforeningen igen i juni 2014, og at foreningens telt på Allinge havn er klar til at modtage de mange gæster. 13

12 Resultater fra Projekt Nordisk Kortlægning Resultater fra en stor, nordisk undersøgelse viser, at mennesker med MS i de nordiske lande bruger en lang række forskellige behandlinger i deres daglige håndtering af sygdommen. Undersøgelsen viser også at mennesker med MS i Danmark bruger mere fysioterapi og zoneterapi, men mindre ergoterapi og massage end de andre nordiske lande. Af Lasse Skovgaard, sundhedspolitisk medarbejder og ph.d., Scleroseforeningen Hvorfor er undersøgelsen blevet lavet? I 2010 gik de fem nordiske MS-forbund sammen om at lave en undersøgelse af, hvilke behandlinger mennesker med MS i de nordiske lande bruger. Fra registre ved man en del om brugen af sclerosemedicin, men man ved ganske lidt om brugen af andre typer behandlinger. Derfor blev en undersøgelse designet, der skulle give viden om medlemmernes brug af alle typer behandling hvad bruges, med hvilke formål og med hvilke erfarede virkninger? Hvordan gjorde vi? Vi sammensatte en projektgruppe med deltagere fra alle fem nordiske lande, heriblandt tre neurologer. Et internetbaseret spørgeskema blev udviklet, og vi bad 7000 tilfældigt udvalgte mennesker med MS i de nordiske lande om at besvare det, heriblandt 3500 i Danmark. Lidt over halvdelen besvarede spørgeskemaet, og repræsentativiteten var god. Hvad viser resultaterne? I spørgeskemaet spurgte vi ind til brug af behandlinger udover sclerosemedicin inden for de seneste 12 måneder. 14 Resultaterne viser overordnet, at mennesker med MS i de nordiske lande bruger en lang række behandlinger, både konventionelle og alternative, i deres daglige liv med kronisk sygdom. De har mange forskellige formål med at bruge behandlingerne, men de fleste nævner styrkelse af kroppen eller opnåelse af velvære som de primære formål. Den danske undersøgelse Hvilke behandlinger er brugt? Undersøgelsen viser, at mennesker med MS i Danmark er flittige brugere af såvel konventionelle som alternative behandlinger. Som vist i tabel 1 er fysioterapi, receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin, kosttilskud og naturmedicin og massage de fem mest benyttede behandlingsformer. Herudover bruges en lang række konventionelle og i særdeleshed alternative behandlingsformer. Lidt under halvdelen af alle respondenter kombinerer konventionelle og alternative behandlingsformer. 51,8% af de danske respondenter har brugt en form for alternativ behandling indenfor de seneste 12 måneder. De mest populære alternative behandlingsformer er kosttilskud og naturmedicin, særlig diæt og akupunktur. Også zoneterapi, yoga, meditation og kranio-sakral terapi er populære alternative behandlingsformer. Med hvilke formål bruges behandlingerne? Som det fremgår af tabel 2, bliver ikke-specifikke formål nævnt oftere end specifikke formål. Det er således ikke behandling af bestemte symptomer, de danske respondenter først og fremmest søger gennem de benyttede behandlinger, men oftere et ønske om at opnå velvære, styrke kroppen og øge muskelstyrken. Afhjælpning af konkrete symptomer er dog også blandt de ti oftest adresserede formål f.eks. smerter, balanceproblemer og træthed. Den nordiske undersøgelse Hvilke behandlinger er brugt? Undersøgelsen viser, at mennesker med MS i de nordiske lande er meget ens, hvad angår deres brug af behandlinger. Danmark adskiller sig dog fra et gennemsnit af de andre fire nordiske lande ved et lavere forbrug af Qi Gong, ergoterapi og massage. Til gengæld har Danmark et højere

13 forbrug af fysioterapi, håndkøbsmedicin, ridefysioterapi, kiropraktik, zoneterapi og CCSVI-behandling. Tabel 1. De ti oftest benyttede behandlinger blandt mennesker med MS i Danmark n=1865 Med hvilke formål bruges behandlingerne? Hvad angår formålet med at bruge forskellige behandlinger er der stor lighed mellem Danmark og de øvrige nordiske lande imellem og ingen nævneværdige forskelle. Ekspert i egen sygdom Undersøgelsen peger på, at mennesker med MS i de nordiske lande i vid udstrækning sammensætter deres eget behandlingsprogram. De kombinerer konventionelle og alternative behandlinger på forskellig vis med det primære formål at styrke kroppen og forebygge forværring af sygdommen. Undersøgelsen peger således på, at mange mennesker med MS er aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb og i håndteringen af livet med en kronisk sygdom. Denne tendens ses også blandt andre kronikergrupper. Det kan på mange måder ses som en positiv tendens, da patienten ofte er den primære ekspert i sin egen sygdom. Nyere forskning peger også på, at der opnås bedre behandlingsresultater, hvis patienten inddrages aktivt. En af udfordringer i tendensen er til gengæld, at vi mangler viden om fordele og ulemper ved at kombinere forskellige typer af behandlinger. Denne viden bør skaffes, så mennesker med kronisk sygdom, der ønsker at være aktive i deres eget behandlingsforløb, har et forskningsbaseret grundlag at foretage deres valg på. Tabel 2. De ti oftest adresserede formål med brug af behandlinger blandt mennesker med MS i Danmark. n=236 Tabel 3. De behandlingsformer hvor Danmark adskiller sig signifikant fra de øvrige nordiske lande. n=1865 (Danmark) n=1930 (øvrige nordiske lande) Medlemmernes erfaringer I undersøgelsen har vi indsamlet viden om, hvilke erfaringer mennesker med MS har med at bruge forskellige behandlinger. Disse data er ikke færdigbehandlet endnu, men resultaterne vil blive formidlet i løbet af sommer

14 Bliv klogere på livet med sclerose Book Som en socialrådgiver informatør ved fra Scleroseforeningen du, at en kronisk sygdom til påvirker et gratis livet foredrag. på mange måder. Men ved du, Du hvordan kan få familielivet, en informatør arbejdslivet til at holde og oplæg hverdagen om livet påvirkes med sclerose af en sygdom for arbejdspladsen, som sclerose? Få familien den eller personlige børnenes vinkel klasseskammerater. på livet med en kronisk Informatørerne besøger også gerne lokalafdelinger og har sygdom. stor Book erfaring en informatør med holde fra Scleroseforeningen foredrag personale i bl.a. til et plejesektoren. gratis foredrag Find jeres lokale informatør på eller kontakt Scleroseforeningen på telefon eller KOST OG LIVSSTIL Lækker kogebog til mennesker med sklerose og alle andre, der har lyst til at blive inspireret til en sundere livsstil. Bogen er skrevet af Lisbet og Kasper. Kasper fik sklerose som 19 årig og en livsstilsomlægning blev vejen frem. Over 80 inspirerende opskrifter på hverdagsmad fra supper til salater. Gennemillustreret med flotte fotos. Bogen indledes med Lisbet og Kaspers historie og deres råd til at tackle MS på en appetitlig måde. Lakeret omslag / 148 sider. Overskuddet fra salget går til forskning. Pris: 249 kr. Bestil på Find også andre gaver: smykker, brugskunst, bøger, tasker m.m. ekskl. fragt og ekspedition

15 ANNONCE

16 TA MED BØRNENE TA MED BØRNENE PÅ EFTERÅRSFERIE I DRONNINGENS DRONNINGENS FERIEBY FERIEBY Efterårsferie PÅ EFTERÅRSFERIE I i dronningens ferieby 2012 Ta børnene med på efterårsferie! En god Har tradition du og din familie skal jo lyst helst til at tilbringe børnenes efterårsferie som Scleroseforeningen igen i år på den traditionsrige efterårsfe- ikke brydes, og derfor inviterer rigtig oplevelsesferie med en masse rieuge aktiviteter (uge 42) i Dronningens for børnefamilier, Ferieby? hvor en af forældrene har MS. Med Scleroseforeningen støtte fra bl.a. har igen Foreningen i år mulighed for sammen med personalet besøg på brand stationen, Zumba, Østifterne kreativt værksted, har Scleroseforeningen i Dronningens igen i Ferieby år mulighed at arrangere for, sammen karate, sund med mad personalet i børnehøjde, Cirkus Skunk, i Dronningens spændende Ferieby, uge, sponsoreret at arrangere af en mad spændende lavning med fællesspisning uge for Foreningen Østifterne i dagene 15. og kæmpe Banko. børn og 22. voksne oktober i dagene Gå ind 13. på vores til 20. oktober Det koster stadig hjemmeside: kun kr. hele familien! Hvad skal I selv betale? gen.dk/uge42 og læs mere om alle de aktiviteter, du og dine børn kan Læs mere komme om til at arrangementet opleve. Det koster kun på og læs mere om alle kr. for hele familien! de kr. aktiviteter, for hele familien! du og dine børn kan komme til at opleve. Hvad indeholder ferien For de 1000,- kr. får hver familie ét af feriebyens 44 feriehuse samt Hvad skal I selv betale? Rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, evt. entréer, energiforbrug i huset samt drikkevarer ved fællesarrangementer. Hjælp spændende underholdning Der og aktiviteter skal selv bestille børn og hjemmepleje voksne i løbet af Du skal selv bestille hjemmepleje kan ikke Hjælp søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til Du transport. spændende Har du og underholdning din familie lyst og til at aktivitetebringe for børnenes og voksne efterårsferie i løbet som af en til- ugen. rigtig F.eks. oplevelsesferie er der mulighed med for en masse at i Grenaa ugen. i F.eks. god tid er via der din mulighed egen kommune. deltage Der er i forskellige ingen hjælperstab konkurrencer, til for at deltage aktiviteter i forskellige i Dronningens konkurrencer, Ferieby? Scleroseforeningen har igen i år mulighed for sammen med personalet i Dronningens Ferieby at arrangere en spændende uge, sponsoreret af Foreningen Østifterne i dagene oktober Gå ind på vores hjemmeside: frem og tilbage, og læs egen mere hus- om alle Send nedenstående kupon nu, eller Tilmelding Hvad skal I selv betale? Rejsen holdning, de aktiviteter, lommepenge, du og dine evt. børn entréer, kan energi- komme og telefonforbrug til at opleve. Det i huset koster samt kun drikkevarer ved fællesarrangementer. Derudover sælger Feriebyen pejsebrænde, Hvad linnedpakker indeholder ferien m.v. Der kan ikke For søges de 1000,- legater kr. i Scleroseforeningen ét til af opholdet feriebyens eller 44 til feriehuse transport. får hver familie samt i Grenaa i god tid via din egen kommune. Der er ingen hjælperstab til rådighed under opholdet. Hjælp rådighed kreativt under værksted, opholdet. Cirkus Skunk, besøg på brand stationen, Zumba, Der Hvem karate, er kan ingen sund deltage? mad hjælperstab i børnehøjde, til rådighed Hvem under kan deltage? opholdet, så Forældre hvis mad lavning du med har MS med brug par fællesspisning eller for enlige hjælp, skal du huske at bestille med og kæmpe deres egne Banko. børn op til 14 år. hjemmepleje i Grenaa i god tid via din egen kommune. Forældre med MS par eller enlige med deres egne børn op til 14 år. Tilmelding Send nedenstående kupon nu, eller ring til Scleroseforeningen på tlf eller mail: Rejsen frem og tilbage, egen husholdning, til Scleroseforeningen lommepenge, evt. på tlf. entréer, 36 Tilmelding ring Send 46 energi- 36 nedenstående 46 eller og telefonforbrug mail: drikkevarer på tlf. kupon i huset samt nu, eller ring til Sclerosefor- og ved bestil 36 fællesarrangementer. 46 et ansøgningsskema, Derudover som sælger du returnerer Feriebyen pejseningsskema, som du returnerer eller mail foreningen.dk til: til Inge brænde, Aarslev linnedpakker senest og bestil den m.v. 25. Der et kan ansøgningsskema. til Inge Aarslev senest Skemaet den 25. og bestil et ansøg- returneres august ikke søges til legater Inge i Scleroseforenin- Aarslev enten august pr. post eller på: til opholdet eller til transport. senest den 31. august JA TAK JA TAK Send mig et tilmeldingsskema til Efterårsferie»Efterårsferie Send for mig børnefamilier et tilmeldingsskema «til Efterårsferie HUSK for PORTO børnefamilier 2011 Navn Navn Scleroseforeningen Mosedalvej 15 Adresse Adresse 2500 Valby HUSK PORTO Scleroseforeningen Mosedalvej Valby Postnr. By Postnr. By Tlf. Medlemsnr. Tlf. Medlemsnr. Sendes til: til: Scleroseforeningen, Mosedalvej Mosedalvej 15, , Valby Sendes 2500 mrk. Valby til: Efterårsferie Scleroseforeningen, mrk.»efterårsferie«mosedalvej 15, 2500 Valby mrk. Efterårsferie Jo før jo bedre, dog dog senest senest 25. august 31. august Jo før jo bedre, dog senest 25. august

17 ANNONCE

18 ANNONCE

19 tema kaptajn i eget liv illustration af Søren Amstrup Kaptajn i eget liv tema»man kan, hvad man vil,«synes at være tidens store mantra. Men sådan er virkeligheden ikke altid, når man har sclerose. Her kan udfordringen for mange være»at ville, hvad man kan«måske kan du dyrke triatlon som Allan Eriksen? Eller måske vil det hjælpe dig at skrive om din sygdom som Charlotte Holmboe, eller at blive ved med at arbejde, selvom dit arbejde er som murer som Morten Rathje. Det er kun dig, der kender svaret. Dette tema er ment som en inspiration til at finde din egen vej og ikke nødvendigvis gå i andres fodspor. 21

20 tema kaptajn i eget liv Empowerment vejen til øget livskvalitet Af Gitte Rudbeck Sundhed er ikke kun et spørgsmål om, hvordan vi har det. Det er også et spørgsmål om, hvordan vi tager det. Ordene er Bobby Zachariaes, en af Danmarks fremmeste sundhedseksperter. Mød ham, når han til efteråret holder ni foredrag for Scleroseforeningen om empowerment og stiller skarpt på, hvad det er, der har betydning for vores evne til at håndtere kronisk sygdom, og hvordan vi selv kan påvirke vores livskvalitet Siden 1992 har et nyt begreb empowerment sneget sig ind i den danske ordbog. Selv om det forlængst har gået sin sejrsgang i sundhedsfaglige kredse, forekommer der stadig at være et stykke vej fra ordbog til folkemunde. Har heller ikke du taget begrebet til dig endnu, får du chancen til efteråret, hvor Bobby Zachariae, cand. psych., dr. med. og efterspurgt foredragsholder, turnerer rundt i landet for Scleroseforeningen og zoomer ind på begrebet, hvis formål er at fremme vores livskvalitet som patienter ved at øge vores tillid til egne ressourcer, magt og indflydelse på vores liv og situation. Voksende interesse for livskvalitet Allerede i 1948 erklærede Verdenssundhedsorganisationen WHO, at sundhed ikke blot skulle betragtes som et biologisk fænomen eller som fravær af sygdom alene, men som»en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel«. Alligevel skulle der gå flere årtier, før livskvalitet som resultatparameter vandt indpas i sundhedsfaglig sammenhæng. Først og fremmest, forklarer Bobby Zachariae, fordi det længe blev anset for at være et begreb, der var for diffust til at kunne udforskes videnskabeligt og indgå som et målbart kriterium i forbindelse med sygdomme og deres behandling.»men inden for de seneste år er interessen vokset, og vi har set en rivende udvikling af instrumenter til måling og udforskning af helbredsrelateret livskvalitet,«fortæller Bobby Zachariae, der fremhæver tre grunde hertil:»for det første er sygdomsbilledet i den vestlige verden i stadig højere grad præget af kroniske sygdomme, hvor formålet med behandlingen ikke er helbredelse, men at lindre patientens symptomer eller bremse sygdommens progression. Når man skal vurdere den slags behandlinger, bliver det helt naturligt vigtigt også at forholde sig til sygdommens og behandlingens indflydelse på patientens livskvalitet.selvfølgelig arbejder man stadig på at finde pillen, der kan hjælpe mod den pågældende sygdom, men mange kroniske sygdomme er så komplekse, at den endelige behandling ikke ligger lige om hjørnet. Mange kroniske sygdomme er livsstils- og stressrelaterede. Derfor handler det for det moderne sundhedsvæsen ikke kun om at helbrede, men også om at forebygge og om at forbedre livskvaliteten og den helbredsmæssige situation, når folk først er blevet syge. Og her bliver man nødt til at inddrage patienterne og give dem medansvar og medindflydelse.«selvdetermination For det andet er patienter ikke længere, hvad de var:»moderne patienter stiller helt andre krav til sundhedsvæsenet, end patienter gjorde for bare år siden. I dag vil man inddrages i behandlingen, man vil have en relation til sundhedsvæsenet, som gør, at der bliver lyttet til en,«siger Bobby Zachariae, der ser udviklingen som en naturlig følge af de værdier, der præger det moderne vestlige samfund:»vi har i vores samfund udviklet en grundværdi, som Hvad er empowerment? Empowerment er afledt af verbet empower, som betyder at give magt til eller at sætte i stand til. Begrebet refererer til evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og sin situation. Empowerment er oprindeligt et politisk begreb, der blev brugt om at styrke svage samfundsgrupper til at tage hånd om egen situation. I senere tid har begrebet vundet indpas i sundhedsfaglige sammenhænge under betegnelserne helbredsrelateret empowerment eller patient empowerment. Her refererer det til, at patienten opnår større viden om og indsigt i egen sygdom, får understøttet sine kompetencer og ressourcer i forhold til at håndtere sygdommen og på den måde oplever at have større kontrol og indflydelse på sit eget liv med en øget livskvalitet til følge. Vi er empowered, når vi: oplever kontrol og indflydelse over symptomer, bivirkninger og konsekvenser af sygdom og behandling har adgang til helbredsog behandlingsrelevant viden, information og ressourcer oplever at have flere alternative, realistiske handlemuligheder oplever, vi selv kan gøre en forskel. Kilde: Bobby Zachariae 22

21 man kan kalde retten til selvdetermination, og som indebærer, at vi betragter det som vores ret som mennesker i videst muligt omfang at være i stand til at kunne træffe beslutninger af betydning for vores eget liv. Det ser man også af, at det i dag ligefrem er nedfældet i loven, at patienter skal inddrages i beslutninger af betydning for deres behandling.«som en tredje grund til interessen for livskvalitet angiver Bobby Zachariae det stadig voksende antal videnskabelige undersøgelser, der peger på, at vores livskvalitet kan have betydning for vores risiko for at blive syge og for vores sygdomsforløb, når vi rammes af sygdom. En lang række undersøgelser har således påvist, at biologiske processer af betydning for helbredet, for eksempel hormonsystemet, hjerte-karsystemet og immunsystemet, er påvirkelige af psykologiske og sociale faktorer som stress og depression. Sygdom udfordrer vores værdier»når sygdomme begrænser vores livskvalitet, er det primært, fordi de sætter begrænsninger for vores muligheder for at handle og træffe valg, altså for vores selvdetermination. Skal man øge folks livskvalitet, handler det derfor om at hjælpe og støtte dem ved at give dem redskaberne til at håndtere de helbredsmæssige udfordringer, sådan at de har mindst muligt indflydelse på vores selvdetermination.«der er ifølge Bobby Zachariae enighed blandt sundhedsforskere om at definere helbredsrelateret livskvalitet som maksimal fysisk, psykisk og social funktion og trivsel. Han nævner desuden eksistentiel trivsel som en fjerde dimension af livskvalitetsbegrebet:»i de senere år er man også begyndt at blive opmærksom på det, man kunne kalde eksistentiel trivsel, og som har at gøre med at opleve sit liv som meningsfuldt, hvad vi har en forventning om, at vi skal kunne i vores del af verden.«om Bobby Zachariae Bobby Zachariae er psykolog, dr.med. og professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Han er leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, som fokuserer på forskning i psykosociale aspekter ved kræft og sundhedspsykologi, og har bl.a. været Visiting Associate Professor ved Harvard Medical School i Boston, gæsteforsker ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York, USA og University of Sydney, Australien. Bobby Zachariae har gennem en årrække forsket i sammenhænge mellem krop og psyke og disse sammenhænges betydning for sygdom, sundhed og livskvalitet. Han har bl.a. forsket i psykens indflydelse på immunforsvaret, i psykologiske og sociale forholds betydning for kræft og i virkninger af afspænding, visualisering og hypnose på psykisk og fysisk velbefindende. Skal man vurdere en sclerosepatients helbredsrelaterede livskvalitet, handler det altså om at vurdere, hvordan sygdommen og behandlingen påvirker patienten ved at 1) begrænse den fysiske funktion, dvs. evnen til at udføre daglige opgaver og muligheden for at leve et aktivt liv, 2) påvirke den psykiske funktion og trivsel ved bl.a. at indvirke negativt på patientens tanker og følelser og 3) begrænse den sociale funktion, dvs. evnen og muligheden for at indgå i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge. Vi reagerer forskelligt Men samtidig er der ingen enkel sammenhæng mellem en persons objektive livsvilkår og oplevede livskvalitet, og det bringer den fjerde dimension af livskvalitetsbegrebet på banen, nemlig eksistentiel trivsel:»hvis man ud over at se på alle de forhold, der objektivt set begrænser livskvaliteten, også fokuserer på det eksistentielle parameter, så ser man, at der ikke desto mindre er nogle mennesker, der på trods af udfordringer er i stand til at fastholde mening i tilværelsen. Så det er ikke bare sådan, at min trivsel og livskvalitet er en simpel funktion af min sygdoms sværhedsgrad,«påpeger Bobby Zachariae og uddyber:»folk reagerer meget forskelligt på de psykologiske og sociale konsekvenser, der er af sygdommen, og det hænger sammen med de livsomstændigheder, de har, som igen hænger sammen med deres sociale netværk og med deres måde at tænke deres livsudfordringer på. Disse psykologiske og sociale forhold spiller igen ind på de biologiske processer og på deres helbred i bred forstand.«stress, self efficacy og sociale ressourcer Vores evne til at håndtere belastende livsomstændigheder påvirkes overordnet set af tre faktorer, som Bobby 23

22 tema kaptajn i eget liv Zachariae betegner henholdsvis stress, kontrol og self efficacy og sociale ressourcer. Han forklarer:»vi ved fra de sidste 50 års stressforskning, at stress påvirker os psykisk og fysisk. Stress påvirker immunforsvaret, og der er rigtig mange grunde til at mene, at også sclerose er påvirkeligt af stress, da det er en immunologisk sygdom. Samtidig ved vi også, at der er en række beskyttende faktorer. Fx ved vi, at når folk oplever at have indflydelse og kontrol over det, der belaster dem, så slår psykisk stress ikke igennem på deres biologi på samme måde.«bobby Zachariae understreger, at stress først og fremmest handler om, hvordan vi oplever og fortolker vores situation, og at det derfor er oplevelsen af kontrol, og ikke den faktiske kontrol, der har betydning.»et vigtigt aspekt ved kontrol er det, man kan kalde self efficacy eller mestringstillid. Self efficacy er min tillid til min egen evne til at håndtere udfordringer, det kan være symptomer forbundet med min sygdom eller bivirkninger ved behandlingen. Det viser sig, at mennesker, der har høj self efficacy, håndterer udfordinger bedre. De træffer andre valg, de er mere ambitiøse, de har mere tillid til, at de kan håndtere udfordringer og reagerer ikke på samme måde med hjælpeløshed og opgivenhed,«fortæller Bobby Zachariae, der bl.a. nævner Kom med til Bobby Zachariaes foredrag Under titlen»bliv kaptajn i eget liv«afholder Scleroseforeningen ni foredrag med Bobby Zachariae i efteråret Foredraget giver dig indsigt i de psykologiske og sociale forhold, der har betydning for vores helbred og for vores evne til at mestre livets udfordringer, herunder evnen til at håndtere en kronisk sygdom som sclerose. Med dig hjem får du konkrete øvelser og redskaber, der er specielt udarbejdet til mennesker med sclerose, og som kan hjælpe dig med at kortlægge, hvor berørt din livskvalitet er af din sygdom. Læs mere og se tidspunktet for de enkelte foredrag her: Side 35 tidligere succesoplevelser som en vigtig kilde til høj self efficacy og tro på at kunne håndtere nye udfordringer. Andre kilder er modelindlæring, dvs. det at observere eller høre andre patienter fortælle om, hvordan de har håndteret en lignende situation, samt positiv feedback fra eksempelvis sundhedsprofessionelle, som man kan stille spørgsmål, diskutere og sparre med.»den tredje faktor har at gøre med sociale relationer. Et stort antal forskningsresultater peger samstemmende på, at et godt socialt netværk, som kan yde os følelsesmæssig støtte, gør os bedre rustede til at håndtere de udfordringer, vi møder. Mennesker, der har et godt netværk, lever simpelthen længere end andre. Så betydningsfuldt er det.«73-årige Oda Holden: Sådan holder jeg mig i gang Af Anne Buur Oda Holden er en positiv og livsglad kvinde fra Sydjylland, som fik konstateret sclerose, da hun var i slutningen af 30 erne. På daværende tidspunkt var Oda landmandskone, og fysisk aktivitet var derfor en naturlig del af hendes og ægtemanden Peter Holdens hverdag. Diagnosen Oda havde været generet af influenzalignende symptomer i en længere periode og rettede derfor henvendelse til sin praktiserende læge, som hurtigt fik mistanke om, at der var tale om noget andet og mere alvorligt end influenza. Han henviste derfor den dengang 39-årige Oda til en øjenlæge, som sendte Oda videre til nærmere udredning på sygehuset. Her blev det konstateret, at Oda havde sclerose. Det var tilbage i 1979, og dengang var der ikke meget information at hente om sygdommen. Oda husker da heller ikke sin egen reaktion, da lægerne fortalte hende, hvad hun fejlede. I virkeligheden var hendes største bekymring, om sygdommen var arvelig. Det svarede lægerne nej til. Sygdommen var tys tys Tilbage på gården gik livet sin vante gang. Der blev ikke talt så meget om sygdommen, hvilket datteren Karen Holden også husker. Hun var 15 år gammel, da hendes mor blev syg. LÆS HELE HISTORIEN PÅ SCLEROSEFORENINGEN.DK/ODA 24

23 ESSAY Charlotte Holmboe Alder: 41 år Diagnosetidspunkt: April 1996 Civilstand: Gift med Peter og mor til tre børn på 9, 11 og 13 år Link til bloggen: Ordblindelærer ved VUC syd»årh jeg vil bare rigtig gerne hjem nu, Peter,«sukkede jeg, da jeg for præcis et år siden sad i min Berlingo på en parkeringsplads i Ry. Peter, min mand, og jeg var netop ankommet til Sclerosehospitalet i Ry, hvor jeg skulle indlægges for første gang. Synet af kørestole og folk med stokke bekræftede mig for alvor i, at HER hørte jeg ikke til. Mange tanker, spørgsmål og bekymringer havde fyldt inden afgangen til Ry. Kan jeg undvære mit cirkus der hjemme? Kan de undvære mig? Hvad får vi at spise i Ry? Bliver vi puttet kl. 22? Hvad med vasketøj? Og hvad kan de overhovedet gøre for mig, når jeg jo nærmest ikke føler mig syg? Peter havde et par dage inden afgang foreslået, at jeg lavede en blog, som kunne fungere som en dagbog, hvor alle mine forvirrede tanker kunne få afløb. Det ville faktisk være at slå hele tre fluer med et smæk at lave bloggen, for jeg ville have en dagbog til tanker og oplevelser, familie og venner ville kunne følge med OG stakkels Peter ville kunne hvile ørerne. Jeg opdagede til min overraskelse, at jeg faktisk havde både lyst, kræfter og evner til at berette om opturene, såvel som de lidt sværere ting under mit ophold. Det hjalp på tankerne og gav mig energi at sidde på værelset om aftenen med en kop te og skrive om dagens oplevelser og reflektere. Efter et par uger i Ry bemærkede jeg, at ikke kun familie og venner havde glæde af mine skriverier. Mange andre læste med og kunne faktisk bruge min blog som inspiration, trøst og til svar på spørgsmål, de selv måtte have. Mod forventning blev det derfor pludselig naturligt at fortsætte med at blogge efter at have snøftet farvel til Ry-lejren, som i øvrigt viste sig at være SÅ fantastisk. Cirkus Holmboe-bloggen har udviklet sig til at være stedet, hvor jeg beretter om stort og småt fra hverdagen som cirkusdirektør i eget lillle familiecirkus. Et cirkus, hvor sclerose har fastansættelse og skifter mellem at være musestille i kulissen for derefter at indtage manegen med støjende numre og uforudsigelige krumspring. Bloggen bliver læst, kommenteret og delt af rigtig mange med samme livsvilkår som jeg. Jeg har derfor opbygget et netværk med andre scleroseramte rundt om i det ganske danske land. Jeg skriver med dem, jeg mødes med dem, og dette fællesskab er ganske enkelt uvurdeligt for mig. Jeg har fundet noget, som jeg er glad for, og som giver mening for mig. At finde ud af, at Cirkus Holmboe-bloggen har sin berettigelse, gør mig stolt, glad og taknemmelig. Jeg har fundet ud af, at det er vigtigere for mig og giver bedre mening, at ville det jeg kan, end at kæmpe en ulige kamp for at kunne det, jeg vil. Og til august vender jeg tilbage til Ry på et 14 dages ophold, præcis et år efter at jeg sad som en struds og med en tom blog. Hold op, hvor er der sket meget godt for mig på et år. 25

24 tema kaptajn i eget liv Murer på hjul Af Lotte Skou Hansen, journalist Mailadressen siger på en eller anden måde det hele: Morten Rathje er murer. Det har han været i over tyve år, og det har han sådan set tænkt sig at blive ved med at være og en bagatel som en kørestol skal ikke komme i vejen. Mursten på mursten med mørtel imellem er bare ikke det letteste at håndtere fra en stol med hjul. Så Morten Rathje har fundet en anden løsning. For at stoppe med at arbejde er ikke en mulighed for ham. Og det er det heller ikke at droppe tilknytningen til murerfaget. Morten som murermester Mortens far var murermester, og da Morten var færdig på HF tilbage i 1986, spurgte hans far ham, om ikke han skulle være murer. Det skulle Morten under ingen omstændigheder. Men efter lidt overvejelser gik det op for ham, at det skulle han måske alligevel. Da han efter tre år blev færdig som murer, var hans far der igen med en god ide. Skulle Morten ikke overtage faderens murermestervirksomhed? Det skulle Morten under ingen omstændigheder.»jeg var lige blevet færdig med min uddannelse og ville ud og prøve nogle ting af. Men så endte det alligevel med, at jeg overtog hans firma. Og jeg endte med at være selvstændig i næsten tyve år og havde flere ansatte,«fortæller Morten Rathje. Mange kontakter giver nye jobs Men så begyndte det at blive dårlige tider, og finanskrisen kom. Sclerosen, som var blevet diagnosticeret i 2000, fyldte efterhånden mere og mere, og det hele var slet ikke sjovt længere. 26»Jeg ville prøve noget andet, så jeg droppede at være selvstændig. Heldigvis havde jeg mange kontakter, så jeg fik et andet job i løbet af tre-fire måneder. Jeg sad allerede i kørestol dengang, men jeg har en masse viden om murerfaget, som jeg har oparbejdet gennem mange år. Jeg kender håndværkerverdenen og ved, hvordan tingene foregår, så jeg fik et job, hvor jeg skrev tilbud og regninger til kunder, lavede bogholderiarbejde, fungerede som sælger og den slags. Men det stadie var jeg også allerede nået til i mit eget firma, så det var ikke så stor en forandring,«forklarer Morten Rathje. Morten arbejder i fleksjob i dag, og siden han opgav sit eget firma, har han haft tre forskellige jobs. Firmaer er gået ned pga. krisen, andre arbejdsgivere har det bare ikke fungeret med. Men hver gang en ansættelse er sluttet, har Morten fundet noget nyt. Uden det store ståhej.»det har faktisk ikke været så svært. Jeg kender mange mennesker i branchen, og de kender jo også mig. Jeg har været med i mange år efterhånden,«forklarer han. Selvrespekt og arbejdsmoral Men virkede en førtidspension aldrig attraktiv? Med kørestolen på nakken gennem krak og knas kunne det godt have virket som en løsning.»nej sgu. Det handler om selvrespekt det her. Hvis man kan klare noget, så kan man lige så godt gøre det. Og jeg kan jo godt arbejde. Der er mange, der undrer sig over, hvorfor jeg bliver ved, men jeg er slet ikke i tvivl,«siger Morten Rathje. Efter lidt overvejelser kommer han frem til, at hans arbejdsmoral er nedarvet.»jeg er endt med at arbejde for min far nu. Han opdagede, at han ikke gad at være folkepensionist alligevel, så derfor startede han et nyt firma op. Og min fars onkel på 83, som også er murer, arbejder også stadig.«arbejdet påvirker sclerosen Udover at det åbenbart er en nedarvet værdi, at hvis man kan arbejde, så bør man arbejde, så hænger Morten Rathjes valg om at blive på arbejdsmarkedet for enhver pris også sammen med sclerosen. Arbejdet holder sygdommen nede, er han overbevist om.»jeg er sikker på, at mit arbejde påvirker min sygdom fysisk, fordi det påvirker mit psykiske velbefindende og mit humør,«forklarer han. Arbejdet er også en del af måden, Morten mestrer og tackler sin sygdom på. Han bruger aktivt arbejdet til at sikre, at sclerosen ikke får for meget plads.»arbejdet giver mig noget andet at beskæftige mig med end sclerosen. Efter min overbevisning skal den have så lidt rum som muligt. Man skal være bevidst om, at man har sygdommen, men den skal ikke fylde for meget. Det lyder måske mærkeligt, men det giver mig noget at være sammen med mennesker, som egentlig er fløjtende ligeglade med, hvordan jeg har det på sclerosefronten. Jeg har masser af venner med sclerose også, men de giver mig noget andet,«lyder hans forklaring. Morten Rathje er ikke i tvivl om, at så længe han overhovedet kan være murer på hjul, vil han fortsætte.»jeg ville blive enormt ked af det, hvis fleksjobordningen for eksempel forsvandt. Jeg kan ikke umiddelbart se, hvad jeg skulle erstatte mit arbejde med i hverdagen. Det betyder simpelthen så meget for mig.«

25 Morten Rathje har været murer hele sit liv. Og han er overbevist om, at det at blive på arbejdsmarkedet har god indflydelse på hans sclerose Foto Søren Østerlund 27

26 tema kaptajn i eget liv Allan er triatlet og har sclerose 28

27 Da Allan Eriksen i 2007 fik diagnosen sclerose, var han sengeliggende i to måneder på grund af et attak. Det gjorde, at han mistede meget af sin muskelkraft. Nu har Allan kæmpet sig så meget tilbage, at han i maj gennemførte en ironman på Lanzarote Af Camilla Mulvad Svensson Foto Søren Østerlund Allan Eriksens attak startede som en følelsesløshed i den ene fod. Han troede ganske enkelt, at han havde spændt løbeskoene for hårdt, for det kunne godt hænde en gang i mellem. Men følelsesløsheden spredte sig, og til sidst snakkede han med sin daværende chef, der var neurolog. Han blev straks sendt videre til Rigshospitalet, og knap en måned efter det var begyndt, stod Allan med en diagnose på sclerose.»attakket havde fjernet funktionen i mine ben, så jeg var sengeliggende i to måneder. Bagefter skulle jeg lære at gå igen, fordi jeg havde mistet meget af min muskelmasse og balance i benene,«siger Allan. Samtidig med, at Allan lærte at gå igen, blev han af lægerne på Rigshospitalet opfordret til at cykle og efter en periode også løbe, fordi det hjalp på hans balance og trænede benmusklerne endnu mere op, end gang kunne. Allans fysioterapeut foreslog efter en periode, at han kunne prøve at se, om triatlon var noget for ham, og da Allan havde læst, at svømning ofte bliver fremhævet som en sport, folk med sclerose har godt af at dyrke, kastede han sig ud i det. 29

28 tema kaptajn i eget liv Start ved udgangspunktet Allan meldte sig derfor ind i en triatlonklub og begyndte lige så stille at bygge sin form op.»for mig er det vigtigste, at man starter fra bunden af. Hvis man har balanceproblemer, skal man jo ikke kaste sig ud i at løbe eller cykle med det samme, men i stedet bygge sin balance op, og så kan man lige så stille gå videre. Det er bedre end at overvurdere og fejle fra starten,«fortæller Allan. Gode og dårlige perioder Efter en periode med fuld arbejdstid arbejder Allan nu 20 timer om ugen grundet et attak i 2011, som primært var kognitivt. Det passer godt med, at han træner cirka ti timer hver uge. Samtidig har han fastlagt sin hverdag i skemaer og skriver hver dag ned, hvordan han træner, hvordan han har sovet om natten, vægt og mange andre ting.»min hverdag svinger meget mellem gode og dårlige perioder. Derfor prøver jeg at have et bundniveau, der er så højt, at jeg stadig kan håndtere de dårlige perioder. Jeg planlægger og forbereder mig generelt meget på de dårlige perioder, så jeg har det så godt som muligt hele tiden,«forklarer Allan. Det passer til min livsstil Dagligdagen er for Allan meget struktureret. Han træner sine ti timer om ugen, sover ca. ti timer om natten og har en kost, der er baseret på middelhavskost, hvor han har fokus på antioxidanter og omega3.»middelhavskosten passer generelt godt til folk, der har sclerose. Det er i hvert fald min oplevelse, og også det jeg hører. Jeg kan mærke, at 30 det forværrer mine føleforstyrrelser og den konstante hovedpine jeg har, hvis jeg spiser hvidt sukker eller forarbejdede fødevarer. Og samtidig er det den perfekte kost, for folk der dyrker triatlon, så på den måde passer det ind i min livsstil,«siger Allan. Allan er meget opmærksom på den sammenhæng, der er mellem hans kost og de symptomer, han har. Allans symptomer er primært spasticitet i venstre ankel, blære og fordøjelse samt hovedpine og føleforstyrrelser i ben og hænder. Herudover træthed og øget tendens til kognitiv udtrætning. Det er derfor, det er vigtigt for ham at skrive sine data ned hver dag, for på den måde kan han som regel se en sammenhæng mellem, at han har fået det dårligt, og noget han har spist eller drukket. Der skal frugt til Op til stævner er det for Allan altid en balancegang. For hvor de andre deltagere i stævnet propper sig Ironman er 3,8 km svømning, 180 km cykling og et marathon med sukker og andre ting for at fylde depoterne op, ville Allan slet ikke være i stand til at gennemføre stævnet, hvis han gjorde det samme.»jeg er blevet nødt til at finde en anden måde at få fyldt mine depoter op på. Derfor spiser jeg for eksempel en masse frugt, for det indeholder naturligt frugtsukker, som ikke har den samme effekt på mig,«fortæller Allan. Man splitter kroppen ad Under en ironman, som den Allan gennemførte på Lanzarote, beskriver han det, som at kroppen bliver splittet fuldstændig ad:»det er som at køre en græsslåmaskine over en myretue. Det gælder både for mig, men også alle de andre raske deltagere. Efter et stævne er jeg træt ligesom alle andre, så det er jeg forberedt på det,«siger Allan. Allan ser sin træning som en form for genoptræning, og når han skal igennem et triatlon eller en ironman, har han nået højdepunktet i sin form. Den bliver nedbrudt under stævnet, og bagefter begynder han at træne sig selv op igen.»det er i opbygningsfasen med den kontinuerlige forbedring, jeg har det bedst og føler mig mest rask, så derfor ønsker jeg konstant at være under opbygning. Det kræver, at jeg af og til bliver brudt ned, så jeg kan begynde at bygge op igen«.»jeg gør det, fordi træningen er min forebyggelse. Jo bedre form jeg er i, jo bedre klarer jeg mig i de dårlige perioder efter stævner, men også under attakker. Og det er derfor, jeg har så struktureret en hverdag, for jeg gør jo alt det her for at udnytte mit eget potentiale så meget som det er muligt,«slutter Allan.

29 Det handler om at være aktiv Noget af det vigtigste, der kom ud af Projekt Behandlerteam, var opdagelsen af, hvor vigtigt det er, at mennesker selv går aktivt ind i deres egne behandlingsforløb Af Camilla Mulvad Svensson Projekt Behandlerteam, der foregik mellem 2004 og 2011, var et samarbejde mellem fem alternative behandlere og fem konventionelle behandlere. Der var 200 deltagere i projektet, der var finansieret af Scleroseforeningen.»Projektet viste, at der er mange forskellige aspekter af det at være en aktiv patient, men at det for mange havde en stor betydning at gå ind i forløbet med en indstilling om, at man er en ligeværdig partner i samarbejdet med den behandler, man har tilknytning til,«siger Lasse Skovgaard, som var en af hovedmændene bag Projekt Behandlerteam. Det at gå aktivt ind i sit forløb kan også handle om, at man tager sin medicin og kosttilskud, at man laver sine øvelser og spiser en sund og god kost. Altså handler det både om det psykiske og det fysiske.»vi kunne se, at det for mange af deltagerne var vigtigt ikke at skille det fysiske og det psykiske for meget ad. De oplevede, at det i høj grad hang sammen i en helhed,«fortæller Lasse Skovgaard. En bedre kropsfornemmelse Nogle af deltagerne i Projekt Behandlerteam, der modtog en blanding af alternative og konventionelle behandlinger, oplevede at få nogle værktøjer, der gjorde det nemmere Projekt Behandlerteam varede fra maj 2004 og frem til starten af De fem konventionelle behandlere i projektet var henholdsvis en neurolog, en ergoterapeut, en fysioterapeut, en psykolog og en plejer fra Haslev. De fem alternative behandlere var en homøopat, en akupunktør, en ernæringsteraput, en zoneterapeut og en kranio sakral-teraput. for dem at mestre livet med en kronisk sygdom. Et af de vigtigste værktøjer var ifølge Lasse Skovgaard det at mærke efter, hvor kroppens grænser går:»et gennemgående tema var, at mange oplevede at få en bedre kropsfornemmelse og en klarere fornemmelse for, hvor deres grænser går. Det er nok en af de allervigtigste ting, vi har lært af projektet altså værdien for patienterne af at blive bedre til at vurdere, hvad der er godt og mindre godt for dem,«siger Lasse Skovgaard. En af grundene til, at det er så vigtigt, er, at der ikke er to sclerose-forløb, der er ens. Det, der er godt for én person, kan være dårligt for en anden. En kædeeffekt Under Projekt Behandlerteam oplevede mange af deltagerne, som modtog både konventionel og alternativ behandling, at der blev sat nogle processer i gang, som på sigt førte til gode resultater.»en række af deltagerne fortalte, at der ligesom blev sat en kædereaktion i gang, hvor bedringer på det fysiske og det psykiske plan spillede sammen. Over tid førte det i nogle tilfælde til, at deltagerne oplevede at kunne mestre deres sygdom på en helt ny måde og i langt højere grad have kontrol over deres liv med kronisk sygdom,«slutter Lasse Skovgaard. 31

30 tema kaptajn i eget liv Lær at tackle livet med sclerose På begge de danske sclerosehospitaler er det muligt at blive indlagt til et forløb, der hedder MS Manager. Her handler det om at lære at tackle livet med de udfordringer, sclerosen byder på Af Camilla Mulvad Svensson»Man skal sætte sig i førersædet og tage styringen i den bus, der er ens eget liv.«så kort forklarer Brita Løvendahl, direktør for sclerosehospitalerne, formålet med MS Manager-forløbet. Hun uddyber, at ingen drømmer om at få en sygdom som sclerose, men når det sker, gælder det om at tage tyren ved hornene og lære at leve med den. Positive tanker Noget af det vigtigste, deltagerne på forløbet lærer, er ifølge Brita Løvendahl at holde fast i, at de vil have et godt liv, og at de vil gøre det, de kan. For det betyder meget for helbredet, og hvordan man generelt har det:»psyken og kroppen er jo det samme sted. På forløbet opdager folk, at de har negative tankemønstre, og at det trækker deres liv i en negativ retning. Hvis man arbejder bevidst med at få positive tanker ind, kan man bedre holde fokus på det gode i sit liv,«forklarer Brita Løvendahl. Positive tænkere klarer også hverdagens små udfordringer bedre, end negative tænkere gør, og det kan have stor betydning for livet med sclerose. Aktive medspillere Én ting er, at deltagerne på forløbet får redskaber, som de kan bruge, mens de er på et af sclerosehospitalerne. Noget helt andet er, at de også skal kunne tage det med sig hjem. Det lærer de ifølge Brita Løvendahl ved at være aktive medspillere på forløbet:»alene det, at deltagerne deler deres egne erfaringer omkring livet med sclerose gør, at de er aktive i det her forløb. Det giver dem en mulighed for at tænke over, om de ting, de gør, egentlig er det bedste for dem, og ofte bliver de på den måde udfordrede, fordi de finder andre måder, de kan tackle deres hverdag på,«siger Brita Løvendahl. At være aktiv på forløbet er derfor både en stor del af indholdet, og samtidig giver det et positivt udbytte for deltagerne, hvor de lærer nye ting og finder nye grænser. De ansatte er coaches De fleste af behandlerne på sclerosehospitalerne er uddannede coaches. Det betyder, at de bedre kan hjælpe både de almindelige patienter på hospitalerne, men også deltagerne på MS Manager-kurset.»Grunden til, at nogle af de ansatte er uddannede coaches, er, at kommunikation er en nøglekompetence i forhold til god rehabilitering. Man skal kunne nå patienten for at kunne få nogle ordentlige resultater,«forklarer Brita Løvendahl. På sclerosehospitalerne bliver coachingen brugt til to ting. For det første er det et godt redskab til at sætte mål, og fra første kontakt med deltagerne i MS Manager-forløbet bliver der spurgt, hvad de gerne vil opnå både under indlæggelsen, men også efterfølgende. Derudover er coaching en effektiv kommunikationsform i forhold til at skabe motivation, som er afgørende i forhold til at mestre sit liv. Man kommer slet og ret ingen vegne med sine projekter, hvis man ikke har eller skaffer sig en god motivation, mener Brita Løvendahl. 32

31 Positivt sind giver styrke Kirsten Wennerberg sidder i kørestol, hun er stærkt fysisk begrænset på grund af sclerose, og oven i hatten fik hun kræft for fem år siden. Positive tanker og smil i hverdagen giver hende styrke, mener hun Af Kitt Kragelund»Når jeg bliver for besværlig, så sender de mig bare på plejehjem, joker mine voksne drenge,«fortæller 63-årige Kirsten Wennerberg og griner. Hun sidder i dag i kørestol og kan ikke gå eller stå, taler meget langsomt, lider af træthed, og hendes venstre side er meget dårlig. Dertil fik hun kræft for fem år siden og har i dag stomi. Hun fortæller dog, at hendes humør sjældent fejler noget, og at sygdommene ikke er noget, hun har grædt over.»folk ved godt, at det er alvorligt nu. Det er meget slemt, og der er mange ting, jeg ikke kan og skal have hjælp til. Det hjælper, når min omgangskreds pjatter med mig, og mine børn får mig til at grine. Når familien er positiv, bliver jeg det også det kan jeg jo slet ikke undgå at blive,«siger hun med et smil på læben. Diagnosen var en lettelse Efter otte år med symptomer fik Kirsten endelig diagnosen sclerose i 1989, og selvom tilværelsen indebar en kronisk sygdom som følgesvend, var hun alligevel lettet.»jeg oplevede tidligt føleforstyrrelser på lårene, og på et tidspunkt stoppede mit venstre ben med at virke. Min svoger nærmest slæbte mig gennem Dyrehaven. Jeg havde en mistanke om sclerose, som min fars kusine også havde. Det var en lettelse at få det bekræftet, for så havde jeg noget konkret at forholde mig til.«symptomerne på attakker forsvandt igen, og Kirstens sygdomskurve gik op og ned i de efterfølgende år. I de sidste 16 år har hun dog siddet permanent i kørestol.»selvfølgelig er det irriterende, og der er naturligvis mange ting, som jeg går glip af. Men det nytter bare ikke noget. Det her er det, jeg kan nu, og så er det op til mig at få det bedste ud af det.«flere gode end dårlige dage Selvom Kirsten i den grad er en mester til at holde humøret højt, har også hun dårlige dage indimellem. Hun har været på Sclerosehospitalet i Ry ti gange, og det er ophold, hun nyder med kun en enkelt dårlig oplevelse:»selvom det er min overbevisning, at det altid kan blive værre, og jeg altid værdsætter det, jeg stadig kan, så blev jeg meget ked af det på det ene ophold. For første gang måtte jeg erkende, at jeg ville gå glip af noget, fordi min kørestol ikke kunne være i den normale personbil med de andre. Det var hårdt,«husker hun. Kirsten har siden 1998 haft en personlig ledsager, som har hjulpet hende gennem nogle negative tanker, der indimellem opstår. De to snakker om meget, og det er hendes overbevisning, at det altid hjælper at snakke med andre om det. Frisk og frejdig til trods Kirsten arbejdede som lærer indtil 1990, hvor hun valgte at prioritere energien til hendes egen familie. Hun var i mange år formand for den lokale formningsklub i Nordborg på Als, hvor hun bor. Dertil har hun været formand for den lokale kreative klub, næstformand i Scleroseforeningens lokalafdeling og er netop valgt i bestyrelsen for en nyoprettet bruger/hjælper klub i området.»jeg går også til handicapridning, handicapsvømning og fysioterapeut. Det er vigtigt at holde sig i gang, i det omfang man kan. Og dette er det, jeg kan nu.«kirsten er en travl kvinde, der ofte er ude på ture, til møder og på rejser og udflugter. Men når spørgsmålet handler om fremtiden, falmer lidt af hendes ellers så sprudlende energi.»jeg har erkendt, at jeg ikke bliver 125 år gammel,«smiler hun og fortsætter med en mere alvorlig mine:»jeg er sikker på, at et positivt livssyn har hjulpet mig til at være frisk længere, men jeg må indrømme, at jeg er bange for at blive fysisk dårligere i fremtiden.«33

32 tema kaptajn i eget liv Brugerinddragelse giver ressourcer og patientsikkerhed Brugerinddragelse er et begreb, der bliver brugt mere og mere. Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er brugerinddragelse så vigtigt? Af Camilla Mulvad Svensson Brugerinddragelse, patientinddragelse og borgerinddragelse. Kært barn har mange navne, og det er nok også derfor, der er så mange betegnelser for det samme. Men hvad brugerinddragelse præcis betyder, er straks en helt anden sag, for det har indflydelse på både patienten, de pårørende, det sundhedsfaglige personale og sundhedssystemet.»inden for individuel brugerinddragelse er det rigtig vigtigt, at patienten gør noget for at blive hørt. Patienten er den person, der er ekspert i sit eget liv, og det er kun den person, der virkelig kender sin egen historie,«siger Jette Bay, der er politisk næstformand og tidligere formand for Scleroseforeningens Sundhedsudvalg. Samtidig understreger Jette Bay, at man også kan være involveret i brugerinddragelse på andre måder end selv at være patient:»i brugerinddragelsen gælder det, at man også kan være inddraget som pårørende. Når en patient bliver syg, rammer det hele familien. Jo flere, der kan være med til at hjælpe, støtte og bakke op om patienten, jo mindre belastende kan det være at være ramt,«forklarer Jette Bay. En form for ressource Når patienten eller den pårørende skal inddrages i behandlingsforløbet, er det vigtigt at tænke på dem som en ressource. Det er dem, der bedst kan give supplerende oplysninger, der kan være vigtige for behandlingen, og samtidig højner det patientsikkerheden.»når man for eksempel inddrager de pårørende, er de tit med, når patienten får en diagnose eller en prognose. Det kan nogle gange være følelsesmæssigt hårdt, og der er tit mange informationer samtidig. I den slags situationer er det kun anbefalelsesværdigt at have et ekstra sæt ører med,«siger Jette Bay. For at blive inddraget for eksempel under en samtale, foreslår Jette Bay, at man kan forberede nogle spørgsmål, og at man kan gøre sig klart, hvad det er, man gerne vil have ud af den samtale, man skal til at have. Det handler om ligeværdighed Grunden til, at brugerinddragelse i sundhedssystemet er så vigtigt, er, at ligeværdigheden mellem for eksempel patienten og sygeplejersken eller lægen er essentiel for et godt patientforløb.»de skal begge to lytte til hinanden og udnytte hinanden, og så skal de respektere hinandens ekspertise. Samtidig skal patienten motiveres til at tage ansvar, for det er i denne sammenhæng ikke kun lægen, der er eksperten,«fortæller Jette Bay. En helt anden måde at være inddraget på er at være organisatorisk patientrepræsentant. Her arbejder man ud fra generelle patientperspektiver og bidrager med patienternes stemmer. Det kræver erfaring, overblik og evnen til at indgå i samarbejdspartnernes perspektiv. Jette Bay er en hyppigt brugt organisatorisk patientrepræsentant i paraplyorganisationerne Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. 34

33 Tema Møder Regionale medlemsmøder efterår 2013 Bobby Zachariae:»Bliv kaptajn i eget liv«bliv kaptajn i eget liv Sundhed spiller en stor rolle for vores livskvalitet. Men sundhed er ikke kun et spørgsmål om, hvordan vi har det. Det er også et spørgsmål om, hvordan vi tager det. Kom og hør en af Danmarks fremmeste eksperter fortælle om, hvordan krop og psyke spiller sammen, og hvordan du selv kan påvirke din livskvalitet og sætte kursen mod det liv, du ønsker. Bliv klogere på, hvilke forhold der har betydning for din evne til at håndtere en kronisk sygdom som MS. Med dig hjem får du et hæfte med konkrete øvelser og redskaber, der kan hjælpe dig med at: kortlægge, hvor berørt din livskvalitet er af din sygdom identificere de vigtigste stressfaktorer i din aktuelle livssituation bevidstgøre dig om dine tankemønstre og mestringsstrategier i forhold til sygdommen måle din tillid til dine egne evner til at kunne håndtere udfordringerne i forbindelse med din MS og dens behandling få et overblik over dit sociale netværk Foredragsholder: Bobby Zachariae, professor, dr. med., cand. psych., forfatter og foredragsholder. Program: Oplæg og spørgsmål Pause med sandwich Oplæg og spørgsmål Pris: 50 kr. (for forplejning), som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen Tilmelding: Tilmelding senest 8 dage inden mødet (først-til-mølle-princippet) Tilmelding via Eller på telefon Ved tilmelding oplyses navn, adresse samt telefonnummer Tid og sted for de regionale medlemsmøder Mandag d. 9. september Ringsted Scandic Hotel Ringsted Nørretorv Ringsted Torsdag d. 12. september Aarhus Marselisborgcentret P. P. Ørums Gade 11 Bygning Århus C Mandag d. 16. september København Scandic Hotel Hvidovre Kettevej Hvidovre Torsdag d. 19. september Aalborg Scandic Hotel Aalborg, Hadsundvej Aalborg Mandag d. 7. oktober Herning Herning Kongrescenter Østergade Herning Torsdag d. 10. oktober Rødding Rødding Centret (Kultursalen) Søndergyden Rødding Torsdag d. 24. oktober Odense Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48 (Parkering via Nørrevænget eller Skibhusvej) 5000 Odense C Mandag d. 28. oktober Nykøbing Falster Hotel Falster Stubbekøbingvej Nykøbing Falster Torsdag d. 31. oktober Bornholm Radisson Blu Fredensborg Strandvejen Rønne 35

34 Verdens største sclerosekonference kommer til København Til oktober vil København være vært for omkring forskere, der mødes over fire hektiske dage for at diskutere den nyeste forskning inden for multipel sclerose Af Louise Wendt Jensen Den store konference, der afholdes i Bellacenter på Amager, løber af stabelen fra d oktober, og i de dage bliver København centrum for verdens scleroseforskning.»der er tale om det største internationale møde, vi har i verden på det her område. Ingen anden konference er større, og det er her, den allernyeste forskning præsenteres hvert år,«fortæller professor Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalets Dansk Multipel Sklerose Centrum (DMSC). Han er formand for konferencen i år og fungerer som hovedarrangør og tovholder på arrangementet. Per Soelberg Sørensen er medlem af bestyrelsen for ECTRIMS, den organisation, der står bag konferencen. ECTRIMS (The European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis ) er en uafhængig europæisk organisation, der arbejder for at fremme netværk og samarbejde inden for klinisk forskning af MS. Spot på multipel sclerose i offentligheden København var også vært for ECTRIMSkonferencen i 1996, hvor godt 700 forskere deltog i konferencen. Denne gang ventes op til ti gange så mange deltagere, og det er første gang i de sidste 25 år, at konferencen kommer til samme by for anden gang. Det skyldes dels, at København er en af de byer, der rent faktisk kan rumme så stort et arrangement, men der er i høj grad også tale om en cadeau til den danske scleroseforskning.»vi har selv søgt om at få konferencen igen og udover, at vi kan tilbyde faciliteterne, er der ingen 36

35 tvivl om, at det også er en medvirkende årsag, at den danske scleroseforskning internationalt set står sig rigtigt godt,«siger Per Soelberg Sørensen. Selvom konferencen ikke er beregnet for mennesker med MS, men primært er forbeholdt forskere, så vil konferencen indirekte også komme de danske patienter til gode.»der vil naturligt komme en del presse på arrangementet, hvilket skaber opmærksomhed om MS og hele sagen i den brede offentlighed. Og så vil der komme ny viden omkring, hvad der sker af forskning inden for multipel sklerose og blive formidlet en del nyheder, som også er interessante for patienterne,«siger Per Soelberg Sørensen. Samtidig vil en del af det overskud, der genereres fra konferencen, tilfalde dansk scleroseforskning. Hvor meget der er tale om, kan man endnu ikke sige, men ifølge Per Soelberg Sørensen, er der som regel tale om et»ikke ubetydeligt beløb«. Styrket internationalt samarbejde For de danske scleroseforskere har konferencen også den fordel, at de får mulighed for at styrke samarbejdet med deres udenlandske kolleger.»der er altid lidt ekstra spot på værtslandet, og derfor er det en rigtig god mulighed for specielt de yngre forskere herhjemme, der er knap så kendte i udlandet, at profilere sig og få knyttet værdifulde internationale kontakter og relationer, som de kan bruge i deres videre arbejde,«siger Per Soelberg Sørensen. Som noget nyt i år vil konferencen desuden have et specielt program for sclerose-sygeplejersker.»i takt med, at vi får flere og flere behandlingsmuligheder, udvides sygeplejerskernes rolle i vores daglige arbejde med patienterne. Derfor er det vigtigt at klæde dem på og uddanne dem så godt som muligt, og det er vi er glade for, at vi kan hjælpe til med her i København,«siger Per Soelberg Sørensen. 37

36 Under mine graviditeter»forsvinder«sclerosen. Min krop fokuserer udelukkende på at være gravid. Alligevel skal vi ikke have flere børn. Seks er tilstrækkeligt, siger børneglade Heidi 38

37 Min krop glemmer sclerosen, når jeg er gravid Heidi Estrup Pedersen, 39, fra Tullebølle på Langeland har seks børn. For ti år siden fik hun konstateret sclerose. En sygdom, der trådte i baggrunden under de sidste fire graviditeter Af Lisbeth Kristine Cedray Foto: Alex Tran 39

38 Ask på to er ved at vågne i sin barnevogn ved hoveddøren. Hans storebror, Tai på tre, venter utålmodigt på, at han slår øjnene op, for de skal lege deres yndlingsleg. At hænge på far og se, hvem der kan give ham flest smækkys, mens mor ammer deres nyfødte lillesøster. Landvillaen i den lille by Tullebølle på Nordlangeland emmer af børneliv og latter. Storebror Dan er lige kommet hjem fra skole, og storesøster Ida på 18 er på familiebesøg fra studierne i Odense. Lai på fem tuller rundt i haven med sin legeknallert. En hel almindelig dag hos familien Pedersen. En rask og rørig familie, hvor et af familiemedlemmer ikke lige nu er mærket af sin sygdom. Heidi har nemlig besluttet, at hendes sclerose skal fylde så lidt som muligt. Og at være gravid har sat en midlertidig stopper for hendes attakker. Jeg har, siden jeg var barn, været aktiv og glad. Ivrig svømmepige og spejder. Jeg tog en uddannelse i en butik, hvor jeg egentlig ville være konditor og endte som blomsterpige, griner Heidi. Hun og ægtefællen Brian mødes og gifter sig i 1992, og to år efter bliver datteren Ida født. Jeg var kernesund dengang, og to år efter kom Dan til verden. Og jeg arbejdede efter barsel hos en blomsterbinder. Indtil jeg en dag fik en voldsom hovedpine. Jeg fik stød ud i armene, når jeg bukkede mig ned, og Brian ringer efter vagtlægen, som giver mig to piller. Heldigvis blev Brian hjemme, for lægen havde givet mig sovepiller med to små børn i huset. Godt at Brian blev hjemme, for jeg gik ud som et lys. Da Heidi vågner efter sovepillerne, får Brian hende til egen læge, og hun bliver indlagt på sygehuset. Mens hun og de ankomne forældre venter på svaret fra MR-scanneren og rygmarvsprøverne, udbryder hun: Det er garanteret sclerose. Hendes far kigger undrende på hende og spørger, hvor i alverden hun kommer på den tanke. Jo, for naboen derhjemme havde sclerose, og Heidi kan huske, hvordan naboen beskrev sine attakker. Næste morgen får hun svaret. Det er sclerose. Jeg tænker»hvorfor mig«? Hvorfor ikke min gamle oldefar? Samtidig bliver det vigtigt for mig, at ingen skal have ondt af mig, og at det under ingen omstændigheder må fylde i vores liv. Jeg synes, at jeg havde så meget godt i mit liv, og at der ikke ville komme noget som helst godt ud af at tale om sygdom eller at holde et konstant negativt fokus på sclerosen. Så Heidi vender tilbage til sit arbejde, fordi hun heller ikke vil modtage førtidspension. Hun arbejder nu på en sygeordning, men arbejdsgiveren tager ikke hensyn til, 40 Heidi tager i dag ikke medicin. Hun er indstillet på at prøve igen, selv om hun fik eksem af den. Før den nyfødte datter kom til verden tabte Heidi sig 25 kilo om vægttabet også har haft en positiv indvirkning ved hun ikke. Jeg fokuserer blot på, at lige nu efter så mange graviditeter har jeg ingen attacks. Og måske fortsætter det sådan. Ellers må medicin hjælpe mig. at Heidi nogen gange har det skidt. Så derhjemme får hun et ultimatum. Os eller arbejdet, siger ægtefællen Brian. Så Heidi bider i græsset og får førtidspension. Og siger til sig selv:»jeg er ikke syg. Jeg har en sygdom.«jeg meldte mig straks ind i Scleroseforeningen og stiftede klubben i Svendborg»Sydfyns Roser«i Det var så dejligt at møde andre i samme situation. Da jeg begyndte i klubben, havde jeg attakker, som gjorde mig blind på venstre øje. Det skræmte mig vildt. Og jeg mistede synet i et halvt år. Alligevel ville jeg ikke have medicin. Det fik de andre i klubben mig til. Og jeg kunne godt se, at selv med min positive tilgang, så skulle der altså også en mere alvorlig tilgang og accept af sygdommen til. En efternøler blev til fire Da Heidi er ved at komme overens med medicinering og sin sclerose popper ønsket op om en efternøler. Og Brian siger prompte nej. Vi får en god snak om hans nej. Han frygter simpelthen, at min sygdom bliver forværret. Så vi taler indgående med hospitalet, som anbefaler os at prøve, siger Heidi. Graviditeten formindsker antallet af attakker. Ja, de forsvinder faktisk. Og Heidi blomstrer op. Hun går kontinuerligt til kontrol på hospitalet, og alt ser fint ud. Da Lai kommer til verden for fem år siden, frygter Heidi selv, at det bliver hårdt at have en baby i huset, men de to store børn og Brian aflaster hende. Og så må jeg indrømme, at jeg straks tænker, at vi skal have en til, når det gik så godt, ler hun og tilføjer: Jeg har altid villet have mange børn, og under graviditeten er det som om, min krop udelukkende fokuserer på at være gravid og glemmer sclerosen. Noget tyder på, at Heidi har ret. For hun får faktisk hele tre børn mere over de følgende fem år og sidstankomne pige, som også bliver familiens sidste skud på stammen. Sclerosen har holdt sig i baggrunden. Og alle i familien har været helt trygge ved, at mor har været gravid. Sclerosen influerer slet ikke mit liv nu. Om den kommer til det, tager jeg oppe fra og ned. Jeg vil ikke give den lov til at bestemme over mit liv. Og selv om graviditeterne holder den i ave, så skal jeg ikke have flere børn, selv om jeg virkelig elsker at være gravid, ler Heidi. Jeg nyder at være nybagt mor, og så tager jeg sclerosen, som den kommer, når den viser sig igen, siger hun og koncentrerer sig igen om amningen af»lillesøster«. Fik du læst artiklen»graviditet har en beskyttende effekt mod sclerose«i sidste nummer af Magasinet side 40?

39 Scleroselinjen Scleroselinjen er en hotline for mennesker med sclerose og pårørende, der har brug for nogen at tale med uden for Scleroseforeningens normale åbningstid. Linjen er åben mandag-fredag, kl. 17:00-20:00 på tlf Lægerådgivning Har du spørgsmål om din sclerose? Så ring til Scleroseforeningen på tlf dagligt kl. 8-16, fredag dog Serviceafdelingen noterer navn og telefonnummer, hvorefter lægekonsulent Henrik Boye Jensen ringer dig op. Mandage kl og kl Vi er nødt til at få navn og telefonnummer for at kunne ringe op, men oplysningerne registreres ikke. Henvendelsen kan betragtes som anonym. Du kan også skrive til lægen på Scleroseforeningens adresse: Mosedalvej 15, 2500 Valby. SOCIALRÅDGIVERE Når du gerne vil tale med en socialrådgiver, skal du blot ringe ind til Scleroseforeningens hovednummer, , så vil du blive ringet op af socialrådgiveren fra dit område på et nærmere oplyst tidspunkt oftest inden for få dage. Den enkelte socialrådgiver kan også kontaktes via eller brev. Der kan gå 3-4 dage før du får svar på eller brev. I forbindelse med ferieperioder eller sygdom kan der gå længere tid. Du er også velkommen til at kontakte Scleroseforeningen på telefon for nærmere oplysninger. Nadia Buchard, ledende socialrådgiver Dækker: Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte. Telefon: VIKAR Dækker: Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Brønderslev- Dronninglund, Læsø, Aalborg, Vest himmerland, Morsø, Rebild, Mariagerfjord, Skive. Tlf Suzanne Bæk Holland Dækker: Lemvig, Struer, Holstebro, Herning, Ringkøbing-Skjern, Varde, Esbjerg, Haderslev, Tønder, Aabenraa, Sønderborg. Tlf Mette Mathiasen Dækker: Viborg, Randers, Norddjurs, Favrskov, Syddjurs, Aarhus. Tlf Dorrit Due Dækker: Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart, Bogense, Assens, Odense, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland, Ærø Tlf Netrådgivningen Scleroseforeningens rådgivningspanel er et gratis tilbud for mennesker, som er berørt af eller interesseret i sygdommen sclerose. Du kan stille spørgsmål om alt, der vedrører livet med sclerose. Vi har rådgivning indenfor 19 forskellige ekspertkategorier. Du kan også læse svar fra vores eksperter på spørgsmål, som andre har stillet. scleroseforeningen.dk/netraadgivning Lotte Rørstrøm Dækker: Odder, Skanderborg, Samsø, Billund, Ikast-Brande, Silkeborg, Vejle, Horsens, Hedensted Tlf Annette Køhler Dækker: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved, Ringsted, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, Stevns. Tlf Camilla Beyer-Nielsen Dækker: Frederikssund, Egedal, Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Allerød, Hørsholm, Furesø, Frederiksberg, København og Bornholm Tlf , fax Janni Jensen Dækker: Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Dragør, Tårnby, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Ballerup, Herlev, Gladsaxe. Tlf Joan Vang Dækker: Færøerne Tlf , fax: Formidler også kontakt til psykologen Tid til telefonrådgivning fås ved henvendelse i Scleroseforeningens åbningstid. Psykologer Scleroseforeningens 12 psykologer er fordelt over hele landet. Vi kan kontaktes i psykologernes telefontid, der er dagligt kl på tlf Vi kan også kontaktes pr. eller brev. Vi bestræber os på at besvare henvendelser pr. /brev i løbet af få dage, i ferieperioder kan der dog gå længere tid. Psykologerne dækker bestemte kommuner, men du skal kontakte psykologerne i sekretariatet i København, som vil viderehenvise til den psykolog, der dækker den kommune, du bor i. Er du i tvivl, kan du altid kontakte Scleroseforeningen på telefon for nærmere oplysninger. Mette Harpsøe Nielsen, ledende psykolog Marianne Nabe-Nielsen Michael Nissen Dorte Larsen Cathrine Frahm Helle Gry Pedersen Ovenstående psykologer dækker alle kommu ner i Region Hovedstaden, nemlig Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederiks - sund, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk. Dækker også i Region Sjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød Yvonne Damm Mønsted Dækker: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Kolding, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens, Fredericia. Helle Gry Pedersen Dækker: Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø. Mette Sloth Huus Dækker: Tønder, Åbenraa, Sønderborg og Haderslev. Birgit Nilsson Dækker: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg. Ann Nymark Dækker: Brønderslev, Læsø, Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariager fjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland, Aalborg. Anna Marie Buur Dækker: Faurskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Samsø. Karen Nielsen Dækker: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive, Viborg. 41

40 Kursus til forældre Børnefamilier med sclerose oplever hyppigere end andre børnefamilier manglende overskud til den krævende forældrerolle, fordi den ene forælder har svingende ressourcer på grund af sclerosens symptomer. Dette kursus henvender sig alene til de voksne i familien. På dette kursus vil vi tilbyde de voksne i familien, sammen med andre forældre i samme situation, at kunne drøfte og arbejde med de vanskeligheder og udfordringer, man som børnefamilie har lige nu. Vi vil arbejde med at styrke familiens egne ressourcer og samtidig se på, om der er brug for ressourcer udefra, f.eks. i form af praktisk og/eller økonomisk kompensation. På kurset vil vi især fokusere på: egne muligheder for at støtte hele familiens trivsel måder at tackle udfordringerne på viden og redskaber til at kunne bruge de muligheder, som lovgivningen giver for handicapkompensation til forældre med en nedsat funktionsevne på grund af sclerose Kursusform: Kurset vil veksle mellem oplæg, dialoggrupper og arbejde i grupper. Tid: 1. november kl til 3. november 2013 kl Sted: Dronningens Ferieby, Kystvej, Grenå Undervisere: Psykolog Cathrine Frahm Socialrådgiver Camilla Beyer-Nielsen Pris: 250,- kr. pr. person. Prisen inkluderer ophold og forplejning. Transport til og fra kursusstedet betaler man selv. Ansøgningsskema på side 43 sendes inden d. 20 september 2013 til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby eller på scleroseforeningen.dk. Ansøgningsskemaet ligger også på hjemmesiden under scleroseforeningen.dk/kurser og kan udfyldes og sendes herfra. Det handler også om os! et to-dages kursus for alle pårørende. Dette kursus er for alle pårørende, dvs. partnere, forældre til, voksne søskende eller voksne børn af mennesker med sclerose. Gennem oplæg, dialog og samtaler i grupper vil der her være mulighed for at møde andre pårørende. Temaer: Hvordan kommer jeg videre personligt, og hvor finder jeg støtte? Hvordan passer jeg på mig selv? Hvordan kan det lade sig gøre at sætte grænser for, hvordan sygdommen indvirker på ens liv som pårørende? Hvordan arbejdes med balancen mellem omsorg for andre og for en selv? 42

41 Kursusansøgningsskema Navn:... Tlf.:... Kurset vil veksle mellem oplæg, debat og gruppesamtaler og vil blive afholdt både i Jylland og på Sjælland. Kurset i Jylland afholdes på Danhostel Fredericia vandrehjem, Vestre Ringvej 98, 7000 Fredericia fra lørdag d. 28 september fra kl til søndag d.29 september kl Ansøgningsfrist var d.9 august, så hvis du er interesseret i dette kursus, så ring til organisationskonsulent Michelle Charlton på tlf og hør, om der er ledige pladser. Kurset på Sjælland afholdes fra lørdag d. 23 november til søndag d. 24 november i Roskilde. Til dette kursus er ansøgningsfristen d. 20. september, og annoncering og ansøgningsskema kommer i Magasinet til august. Pris: 200,- kr. pr. deltager. Denne pris er inkl. ophold og forplejning. Transport til og fra kursusstedet afholdes af deltagerne selv. Undervisere: Psykologerne Anne Marie Buur og Dorte Larsen. Ansøgningsskema på side 43 sendes inden d. 20 september 2013 til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby eller på scleroseforeningen.dk. Ansøgningsskemaet ligger også på hjemmesiden under scleroseforeningen.dk/kurser og kan udfyldes og sendes herfra Adresse:... Post.nr. & by:... Ansøger om deltagelse på følgende kursus:: Sæt kryds. Pårørendekursus Sjælland d november: Kursus for forældre d. 1-3 november: Udfyldes kun ved ansøgning til kursus for forældre: Ægtefælle / partners navn:... Alder på jeres børn:...år Udfyldes kun ved ansøgning til pårørende kurset: Hvordan er din relation til din pårørende som har sclerose? Jeg er: (sæt kryds) Ægtefælle / samlever: Jeg er forældre til: Jeg er voksent barn af: Jeg er voksen søskende til: Udfyldes af alle: Jeg ønsker vegetarkost? Ja Specielle ønsker:... (Angiv bl.a., hvis du som vegetar spiser fugl og fisk) Ansøgningsskema sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby senest d. 20 september 2013 eller Ansøgningsskemaet ligger også på hjemmesiden under scleroseforeningen.dk/kurser og kan udfyldes og sendes herfra. Du kan forvente svar om du er optaget på kurset eller ej omkring d.4 oktober 43

42 rådgivning PÅ NEtTET Scleroseforeningens rådgivningspanel er et gratis tilbud for mennesker, som er berørt af eller interesseret i sygdommen sclerose. Du kan stille spørgsmål om alt, der vedrører livet med sclerose. Vi har rådgivning inden for 19 forskellige ekspertkategorier. Du kan også læse svar fra vores eksperter på spørgsmål, som andre har stillet. scleroseforeningen.dk/netraadgivning MIchael Brøgger er exam. Assurandør. I Topdanmark er Michael ansat som Erhvervsassurandør. Uddannet fra Forsikringsakademiet. Jeg har fået konstateret sclerose i maj måned. Jeg har en privat ulykkesforsikring, hvor dissemineret sclerose er nævnt som sygdom, der erstatningsmæssigt sidestilles med ulykkestilfælde. Der står også, at den medicinske invaliditetsgrad fastsættes i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens méntabel, men jeg kan ikke finde sclerose på denne tabel. Derfor vil jeg gerne vide om der en fast procentdel for sclerose. I øjeblikket har jeg ikke særlig store mén af sygdommen og arbejder, som jeg plejer, men jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal kontakte min forsikring, eller jeg skal vente, til jeg får større gener af sygdommen. Når der henvises til Arbejdsskadestyrelses méntabel, er det selvfølgelig for at have nogle retningslinier at gå ud fra. Méngraden fastsættes forskelligt afhængig af hvor store gener man har af sygdommen. Såfremt der fastsættes en méngrad nu, og din situation forværres, er der mulighed for at få genoptaget sagen. Såfremt du ikke føler, du pt. har større gener og derfor et mén, kan du altid kontakte forsikringsselskabet blot for at høre, hvordan dækningen virker i sådan en situation. Hvis du ikke bryder dig om at omtale dig selv, kan du blot sige, du kender en, der er blevet ramt af sclerose, og derfor gerne vil høre, hvordan du er stillet, hvis det sker for dig. Alternativt kan du høre Arbejdsskadestyrelsen, der jo er en uafhængig instans. Med venlig hilsen Michael Brøgger Morten Blinkenberg er speciallæge i Neurologi, Ph.D. Overlæge på Neurologisk afdeling, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. 44 Man siger, at sclerose ikke er arveligt. Jeg hørte en radioudsendelse, der handlede om diabetes. Her forklarede formanden for Diabetesforeningen, at type 1-diabetes heller ikke er arveligt, og heller ikke psoriasis, Men at alle tre sygdomme reagerer på samme måde. Dvs at ens eget immunsystem angriber ens egne celler eller nervesystem. Det fremgik også, at det er almindeligt, at man i familien godt kan se en forbindelse, hvor et led i familien kan have haft psoriasis, næste led måske får type 1-diabetes, og næste får måske sclerose. Sygdommene er altså ikke direkte arvelige, men det, der tricker immunforsvaret, er arveligt. Har det noget på sig? Jeg synes, at det var en meget spændende vinkel, formanden for Diabetesforeningen her lagde frem. Der er faktisk en arvelig komponent ved MS. Hos enæggede tvillinger er risikoen for MS ca. 30% for den raske tvilling, hvis den anden tvilling har MS. Risikoen for at give MS videre til sine børn er også øget, da børn af mennesker med MS i gennemsnit har en risiko på ca. 3% sammenlignet med ca. 0,3% hos baggrundsbefolkningen. Ved en analyse af hele arvemassen har man fundet ca. 50 MS-risikogener, heraf har ca. 1/3 også betydning for andre autoimmune sygdomme, og selvom de hver især kun øger risikoen en lille smule, har de sammen en relativt stor betydning. Risikoen for andre auto-immune sygdomme, som f.eks. Crohns sygdom og type 1-diabetes, er således let øget, hvis man har MS. Det er formodentlig en fælles mekanisme, der udløser auto-immune sygdomme, uanset hvor i kroppen de rammer. Med venlig hilsen Morten Blinkenberg

43 Jette frederiksen er professor på Københavns Universitet og overlæge i neurologi på Glostrup Universitetshospital, hvor hun er daglig leder af scleroseklinikken. Jeg har problemer med mit venstre øje, som ser sløret. Jeg bliver behandlet for dette på Glostrup hospitalet, hvor jeg har tider hver måned. Med behandling mener jeg kontrol af tryk i øjet. Jeg er blevet opereret tre gange i mit venstre øje. Først var der for højt tryk, efterfølgende blev trykket meget lavt. Min sidste operation blev foretaget, fordi man gerne ville stramme syningerne for at hæve trykket lidt. Det har i lang tid ligget på maks. 6 eller 8. Dette er lægerne tilfredse med. Min synsnerve er meget sløret som resultat af mange års højt tryk i venstre øje, uden at jeg har været bevidst om det. Dette tror jeg er grunden. Men det kan også være sclerosen, som har gjort dette ved mit øje. Umiddelbart har lægerne ikke kunnet finde en kobling mellem øjet og sclerosen. Men jeg er stadig skeptisk og tror muligvis, det godt kan være tilfældet. Kan du komme med din mening omkring dette? De sidste par måneder synes jeg, at mit syn er blevet meget sløret. Det er, som om jeg ikke kan se så skarpt langt væk. For et par uger siden var jeg forbi Glostrup øjenafdeling, og her kunne de ikke se noget galt med synet, udover det sædvanlige med venstre øje. Jeg har de sidste to uger ført dagbog dagligt omkring mine gener med mit øje. Problemet heriblandt er samtidig, at jeg har fået konstateret kronisk bihulebetændelse, som jeg skal opereres for i august/september måned. Det gør fx, at jeg får meget ondt omkring øjnene og samtidig i panden. Kan dette være udløst af selve sclerosen? Sidst men ikke mindst er jeg i behandling på et rygcenter pga. min ryg, hvor jeg har smerter ved og omkring lænden. Min kiropraktor mener, at det er, fordi jeg ikke har trænet min lænd i lang tid. Smerterne startede umiddelbart samtidig med mit første attak i Derfor har jeg en mistanke om, at mine smerter måske kan være forbundet med sclerosen. Hvad mener du om det? Ofte behandler man forhøjet tryk i øjet med medicin og først i anden omgang operation af patienter, hvor synsnerven er truet. Du har fået tre operationer, så det må være en kompliceret sag. Efter det du oplyser, er det mit skøn, at glaukomet alene sagtens kan forklare synsnervepåvirkningen. Det er meget svært at afgøre, om sclerosen kommer oveni. Desværre er resultatet det samme, nervefibertab og deraf følgende dårligt syn. De symptomer, du nævner med smerter om øjnene, er velforklaret af bihulebetændelse. Rygsmerterne lyder heller ikke som noget, der er relateret til sclerose. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Rådgivere Advokat Arkitekt Børn og unge Ergoterapeut Familie og børnepsykolog Forsikring Fysioterapeut Jobrådgiver Jordemoder Kost Læger Neuropsykolog Psykiater Psykologer Redaktør Sexolog Socialrådgiver Sygeplejerske Tandlæge 45

44 Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange spørgsmål at tage stilling til, hvis du vil stille din familie bedst muligt, når du er borte. Arver min ægtefælle mig automatisk? Hvad hvis vi ikke er gift? Hvad med dine og mine børn? Hvad sker der med forsikringer og pensioner, når jeg dør? Kan andre end min familie arve mig? ADVODAN har styr på juraen og hjælper dig med dine muligheder. Find din nærmeste advokat på eller ring til os på tlf Er du medlem af Scleroseforeningen, får du 10 procent rabat på testamenter. HAR DU SIKRET DINE KÆRE? et netværk til forskel

45 ANNONCE

46 ANNONCE

Projekt Nordisk Kortlægning

Projekt Nordisk Kortlægning Projekt Nordisk Kortlægning - brug af konventionelle og alternative behandlinger blandt medlemmer af de nordiske MS-forbund Resultatrapport Sommer 2014 Lasse Skovgaard Indhold 1. Indledning... 3 2. Metoder...

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp

Giv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp Giv glæde det gør jeg Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp 1 Giv glæde med et Sponsorhus det gør jeg Eva Fjellerup er firedobbelt verdensmester i femkamp og har derudover vundet en lang række

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2012

ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2012 ET MAGASIN FRA SCLEROSEFORENINGEN AUGUST-SEPTEMBER 2012 I SKOLE MED SCLEROSE. SIDE 12 Marie Louise fortæller om at fighte sig gennem skoleårene med sclerose. VALG I SCLEROSEFORENINGEN. side 21 Du kan stille

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Års møde 11. marts 2014.

Års møde 11. marts 2014. Års møde 11. marts 2014. Så sidder vi her igen. Velkommen til jer alle. At der allerede er gået et år, har jeg svært ved at tro på, men kalenderen fortæller mig jo noget andet og siger jo sandheden, at

Læs mere

fagfestival på handicapområdet

fagfestival på handicapområdet fagfestival på handicapområdet MESSE C, Fredericia den 5. - 7. sept. 2013 det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum Stig Langvad, Formand for DH. Et fyrtårn til inspiration Der er behov for et

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT

CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT KAMPEN MOD SCLEROSE - EN HOLDINDSATS! CYKELNERVEN er Scleroseforeningens årlige event, som giver rytterne den ultimative sportslige udfordring på to hjul. Hvert år vil rytterne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst E-mail Nyhedsbrev nr. 23 Kære medlem af Scleroseforeningens lokalafdeling Hermed fremsendes nogle informationer, som du kan have glæde af at kende. Cykelprojektet Helsingør-Paris 2013 28 cykelryttere sætter

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere