Coloplast A/S - Lærervejledning

Transkript

1 Coloplast A/S - Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Coloplast A/S (herefter Coloplast), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget natur/teknik i grundskolen. Vi har bestræbt os på at skrive i et sprog uden for mange faglige termer. Derfor kan vejledningen også bruges af lærere i andre fag, som vil lave tværfaglige projekter, eller af elever fra grundskolens ældste klasser, der arbejder med projektopgaver. God fornøjelse! Indhold Formålet med det virtuelle virksomhedsbesøg på Coloplast... 1 Introduktion til virksomheden Coloplast... 1 Hvordan laver man vabelplastre?... 4 Elevforsøg på... 5 Lærertips til elevforsøget FORSØG MED FUGTSUGER... 6 Lærertips til elevforsøget FORSØG MED VABELPLASTRE... 6 Lærertips til elevforsøget FORSØG MED MIKROORGANISMER... 6 Forslag til tværfagligt samarbejde... 7 Litteraturhenvisning... 7 Formålet med det virtuelle virksomhedsbesøg på Coloplast Eleverne får indsigt i produktionsprocessen og hvilke råvarer, der bruges til Compeed-plaster Eleverne får indsigt i, hvad polymerer er, og hvilke egenskaber de kan have Eleverne får indsigt i, hvordan det er at arbejde på en dansk virksomhed, der fremstiller specialplastre Introduktion til virksomheden Coloplast Dette er historien om to iværksættere og om, hvordan en revolution inden for plastindustrien medførte en fantastisk forbedring af livskvaliteten for stomi-opererede over hele verden. Elise Sørensen blev født i 1904 og var kendt som en sygeplejerske, der viede sit liv til at pleje og passe syge medmennesker i hjemmesygeplejens regi. Dette fik yderligere betydning for hende i 1954, da hendes lillesøster, Thora, fik kræft i tyktarmen og blev stomiopereret. Det vil sige, hun fik ført tarmen ud på maven, så afføringen kunne komme ud i en lille pose. Ligesom alle andre i den situation var Thora knust, ikke kun på grund af sine fremtidige fysiske begrænsninger - hun var kun 32 år - men også på grund af den bemærkelsesværdige sociale afvisning, som hun stod overfor. En stomi-operation var ikke noget, man talte om dengang. Det fysiske aspekt blev heller ikke gjort lettere af de hjælpemidler, der fandtes dengang. De var besværlige, uhygiejniske og dyre. Men mere alvorligt var det, at hjælpemidlerne ikke tilbød tilstrækkelig beskyttelse mod lugt og lækager. Der er ikke noget mærkeligt i, at mange mænd og kvinder fravalgte de sociale aktiviteter, som de tidligere nød at være en del af. Motivationen bag idéen De besværligheder, som stomi-opererede stod over for, var ikke ligegyldige for Elise Sørensen. I et interview i 1955 udtalte hun, "Egentlig har jeg lige siden min elevtid interesseret mig for patienternes psykiske Side 1

2 vanskeligheder, og især har jeg haft medfølelse med dem, der blev stomiopereret. Det psykiske stress og de bekymringer, man får, når man ikke har kontrol over sin afføring, har tvunget mange til fuldstændigt at ændre livsstil, simpelthen fordi de ikke kunne føre en normal tilværelse." Berørt af sin søsters vanskelige situation, gik Elise Sørensen i gang med at udvikle et hjælpemiddel, der kunne overvinde ulemperne ved de eksisterende hjælpemidler. Det lykkedes. Hendes idé var både enkel og genial på samme tid, selvom den i sammenligning med de poser, der findes i dag, kan virke primitiv. Som et revolutionært gennembrud var det en engangspose, som var udstyret med et klæbestof, man kunne sætte direkte på kroppen - det var ikke nødvendigt med besværlige forbindinger. Man kan sammenligne det med en frysepose, som vi kender den i dag, hvorpå der var sat en dobbeltklæbende tape og herefter standset et hul gennem tapen og posens ene side. Et hul der kunne passe til stomiens diameter. Men én ting var at have designet og patenteret et produkt, noget andet var at finde en producent, som troede på idéen og var villig til at investere i den. Her kom Johanne og Aage Louis-Hansen ind i billedet. Fra idé til ny teknologi Da Elise Sørensens idé var blevet afvist af producenter af handicap-produkter, henvendte hun sig til Dansk Plastik Emballage, et lille men succesfuldt firma, som var ejet af Aage Louis-Hansen. Plastikemballage havde netop vundet indpas, og den i realiteten ubegrænsede anvendelse af polyethylen skabte begejstring på markedet. Aage Louis-Hansen havde hurtigt fået succes ved at udvikle innovative svejsemetoder, som gjorde, at hans emballage var fuldstændig tæt. Derudover var han i stand til at fremstille skræddersyede poser til sine kunders forskellige, individuelle behov. Men han havde ingen planer om at fremstille produkter til medico-industrien, så han var naturligvis skeptisk, da Elise Sørensen drøftede det med ham første gang. Heldigvis - for en verden af stomiopererede - gik Johanne Louis-Hansen, hans kone, i forbøn. Eftersom hun selv var sygeplejeuddannet, forstod hun fuldstændig potentialet. De nye poser kunne afhjælpe en meget stor del af de fysiske og psykiske problemer, der var forbundet med at være stomiopereret. Aage Louis-Hansen betragtede da stomi-poserne som en naturlig udvidelse af sin forretning og fik sin værkfører til at producere stk. med håndkraft. De blev omgående brugt af Elise Sørensen, som sendte prøver ud til sine hospitalskontakter rundt om i landet og fik reklame i et førende fagskrift. Hendes ihærdighed bar hurtigt frugt, da Dansk Plastik Emballage modtog et hav af ordrer på det nye produkt. Det var, som de sagde, en idé, hvis tid var kommet. Coloplast blev etableret i Men på det tidspunkt havde firmaets produkter allerede et ry langt uden for Danmarks grænser. Kun to år efter firmaets start blev mere end to tredjedele af dets produktion eksporteret. Udviklingen fortsætter I dag ser man Coloplast-navnet på en lang række af stomi-hjælpemidler, på kontinensprodukter, sår- og hudplejeprodukter samt inden for brystproteser. Med datterselskaber og forhandlere over hele verden er Coloplast en førende leverandør til hospitaler og primærsektoren. Den indfølingsevne, som Elise Sørensen havde for sine patienter i 1950'erne, er en væsentlig retningslinie for Coloplasts knap ansatte. Som det står i firmaets mission: I hele verden er det Coloplasts mission at fremstille pålidelige produkter, som tilbyder forbedret livskvalitet til personer, som lider af et fysisk handicap. Side 2

3 Råvarer til vabelplaster Compeed er et plaster, som man sætter på huden, hvis man har fået en vabel eller for at undgå, at man får en vabel. Plasteret består af en klæber, som man sætter fast på huden, der hvor vablen er. Vablen skal først punkteres, og plasteret skal sidde på huden, indtil det falder af af sig selv. Fugtigt sår Tidligere anbefalede man, at sår skulle have ilt for at hele. Når såret får ilt, danner det en sårskorpe, og under den heler den nye hud. Compeedplasteret virker på en anden måde. Det skal blive siddende på huden til vablen/såret er helet. Det indeholder en fugtsuger, som holder såret fugtigt ligesom en sårskorpe ville gøre det. På den måde kan den nye hud hele under plasteret. Klæber Når man køber plasteret sidder klæberen fast på en tynd film, og der er sat et stykke beskyttelses-papir ovenpå plasteret. Når man sætter plasteret på huden, klæber det til hudens overflade. Efter et par timer bliver plasteret mere blødt, og sætter sig fast i de små porer i huden. Så sidder det endnu bedre fast. Råvarer Coloplast fremstiller selv den klæber, som bliver brugt til plasteret. Klæberen er lavet af gummi og harpiks, og der er tilsat fugtsuger, pigment og olie. Gummi Gummi er en polymer. Den gummi, som bliver brugt til compeedklæberen, er en syntetisk gummi. Den er en forbindelse af to polymerer: Poly-isopren, som er en blød, flydende gummi, og polystyren, som er en hård, sprød polymer. Engangsplastikkrus er lavet af polystyren. Harpiks Den harpiks, som bliver brugt til compeedklæberen, er en kunstig harpiks. Det er et produkt, der bliver til overs når man raffinerer olie. Når harpiksen kommer til Coloplast, er det en hård klump, men harpiksen smelter, når den bliver varmet op sammen med de andre råvare. Harpiksen er med til at give klæberen sin klistrende egenskab. Håndboldspillere bruger også harpiks til at gøre bolden lidt klistret, så den lettere sidder fast i hånden. Fugtsuger Compeedklæberen indeholder en fugtsuger. Fugtsugeren holder på fugtigheden fra såret og fra huden omkring såret. På den måde er der fugtigt under plasteret, men ikke vådt. Fugtigheden gør, at den nye hud kan hele. Hvis ikke fugtsugeren opsamlede denne fugt, ville der blive vådt under plasteret og det ville falde af. Fugtsugeren er et pulver, som ikke bliver opløst i compeedklæberen. Den ligger som små usynlige partikler i plasteret. Fugtsugeren er et naturligt materiale, der stammer fra citrusskaller, bomuld eller tang. Dens kemiske navn er CarboxyMethylCellulose. Den bliver også brugt i vaskepulver og tandpasta som binder og fortykkelsesmiddel. Side 3

4 Farvestof/Pigment Compeedklæberen indeholder et farvestof, som hedder titandioxid. Titandioxid bruges også i maling til at skabe den hvide farve. Det er også titandioxid, der bliver brugt i mange slags solcreme, som filter for solens stråler. Olie Der tilsættes olie for at blødgøre compeedklæberen og for at skabe en god klæbeevne. Hvordan laver man vabelplastre? Coloplast modtager råvarerne fra en række forskellige underleverandører. Råvarerne bliver opbevaret på et stort lager. Mixer De råvarer, som skal bruges til compeedklæberen bliver vejet af. En driftsoperatør hælder råvarerne i en maskine (en mixer), som kan varme råvarerne op og samtidig blande dem. Alle råvarer varmes op til 160 grader celcius og blandes grundigt sammen. Det tager ca. en time. Herefter kører klæberen igennem et filter for at fjerne eventuelle urenheder. Coating Klæberen er nu klar til at blive smurt ud på en film, det kaldes coating. Der bliver lagt en tynd folie henover massen det er oversiden af plasteret. Dette foregår på en maskine i et renrum. Renrummet sikrer, at der ikke kommer uønskede bakterier i plasteret. Det er specielt vigtigt ved Coloplasts sterile produkter. Klæberen bliver kølet ned, inden filmen med klæberen rulles op. Udskæring Compeedklæberen ligger nu på store ruller. De bliver skåret ud i mindre stykker, så de er lettere at håndtere. Man skærer en lille prøve fra hver produktion. Prøven bliver testet for, om klæbeevnen er, som den skal være. Udstansning Rullen med compeedklæber bliver nu skåret ud i små stykker plaster. Pakning Plastrene bliver pakket i æsker med fem i hver. Æskerne får et mærkat på og bliver pakket i kasser, som kan sælges til apoteker mv. Alt dette sørger en stor robot for hele tiden overvåget af mennesker, som kan gribe ind, hvis der opstår fejl. Lidt om polymerer Gummiet og fugtsugeren i klæberen er polymerer. Polymerer kommer fra græsk og betyder mange dele. Delene er kædet sammen i en lang kæde, hvor hvert led består af kulstof og brint og eventuelt andre grundstoffer. Side 4

5 Hvor findes polymerer? Der findes polymerer mange steder. Polymerer kan findes naturligt eller fremstilles kunstigt. Der er naturlige polymerer i vores tøj (fx silke, cellulose), vores mad (stivelse i planternes rødder, fx i kartofler), men også i os selv (fx proteiner og DNA). Kunstige polymerer findes fx i teflon, plexiglas og mange former for plast. Hvad består polymerer af? Kul findes i alle polymerer. Kul kan binde sig med stort set alle andre grundstoffer med op til fire bindinger. Når flere grundstofatomer er bundet sammen, kaldes det et molekyle. Fx er et vandmolekyle sammensat af to brintatomer og et iltatom. Metan er kul med fire brintatomer. Egenskaber ved polymerer Polymerer kan være bløde eller hårde materialer. Harpiksen i klæberen er en hård klump, indtil den bliver varmet op. Gummien er et blødt materiale konsistensen minder om kogte ris. Polymerens egenskaber afhænger af, hvordan kæderne i polymeren ligger. Hvis kæderne er godt filtret ind i hinanden eller måske bundet sammen af et andet stof, så er materialet hårdt. Hvis kæderne ligger løst mellem hinanden, har materialet en blødere struktur. Man kan sammenligne kæderne i polymeren med kogt spaghetti. Elevforsøg på FORSØG MED SLIM FORSØG MED FUGTSUGER FORSØG MED VABELPLASTRE FORSØG MED MIKROORGANISMER Side 5

6 Lærertips til elevforsøget FORSØG MED FUGTSUGER Her er en lille tryllekunstner-variant af forsøg med fugtsuger. Tag fire papkrus og fyld fugtsuger i det ene. Sæt krusene på bordet foran eleverne. Fyld vand i glasset med fugtsuger og bed eleverne hold øje med glasset, mens du bytter lidt rundt på rækkefølgen. Når vandet er suget op i fugtsugeren, lader du eleverne pege på glasset med vand i. Når du vender det på hovedet, kommer vandet ikke ud. Lærertips til elevforsøget FORSØG MED VABELPLASTRE Ideen med forsøget er at vise, at vabelplastre beskytter mod mikroorganismer. Man kan lade en petriskål med agar og plaster stå uden låg i klasseværelset i ca. en time. Efter en time sættes låg på, og låg og bund tapes sammen hele vejen rundt langs samlingen. Lad petriskålen stå i stuetemperatur i 3-7 dage. Kig i bunden af skålen for at se forskel under plastret og rundt om plastret. Man åbner aldrig petriskål, der er dyrket mikroorganismer i, de smides direkte i en skraldespande, der ikke er tilgængelig for børn. Det er en god ide at følge væksten ved at se på petriskålene flere gange i løbet af ugen. Man kan også lægge op til åbne forsøg, hvor eleverne bliver bedt om at finde metoder til at undersøge vabelplastres virkning. Eleverne kan arbejde med, hvordan plasteret beskytter mod fugt eller tryk. Her er et par ideer til forsøg: Læg et lille stykke køkkenrulle mellem plaster og hud, når du sætter plaster på armen. Dyb armen i vand og undersøg derefter om køkkenrullen er blevet våd. Sæt plaster på underarmen. Mærk forskel på tryk direkte på huden og tryk gennem plaster. Man kan fx bruge en spids blyant. Lærertips til elevforsøget FORSØG MED MIKROORGANISMER Dyrkning af mikroorganismer i petriskåle Kødpepton-agar er velegnet til dyrkning af mikroorganismer. Man kan købe agar som en pølse, man skærer tynde skiver af eller i en flaske, som opvarmes i vandbad og fordeles i petriskålene før undervisningen. Agar i flaske Opvarm flasken i vandbad i ca. 1 time. Hæld et tyndt lag, 2 mm, ud i petriskålen og fordel agaren ved at rotere skålen. Sæt låg på petriskålen med det samme. Da agaren er varm, vil der dannes kondens på indersiden af låget, det har ingen betydning. Mikroorganismer på faste overflader kan flyttes til petriskålen med en steril vatpind Almindelige vatpinde med træpind er velegnet, hvis de har været i ovnen ved 125 grader i 45 minutter. Mikroorganismer kan også flyttes med tape. Tag en ny rulle tape. Klip ca.15 cm af og sæt det fast på det du vil undersøge. Fjern tapen igen og dup den forsigtigt med en blyant mod agaren i petriskålen. Side 6

7 Ide til at arbejde med bakteriers vækst Hvis en mikroorganisme bliver til 2 på en halv time, bliver 2 mikroorganismer til 4 på den næste halve time. Lad eleverne lave et skema og undersøg, hvor lang tid der går, før en mikroorganisme er blevet til eller mikroorganismer. Opgaven er velegnet til at løse i regneark. Forslag til tværfagligt samarbejde I samarbejde med husgerning kan I lave forsøg med kogt spaghetti. I en gryde med almindelige lange, kogte spaghettirør, kan man mærke, hvordan spaghettien opfører sig forskelligt, alt efter hvordan I behandler den. Hvis I stikker en gaffel ned i en portion spaghetti og hurtigt trækker gaflen op igen, følger det meste af portionen med. Tager I derimod fat med gaflen og trækker den langsomt op, vil spaghettistykkerne nå at kunne vikle sig ud af hinanden, og I får kun en lille portion. Forsøget illustrerer, hvordan polymerer ligger i fx plast. Og hvordan de opfører sig forskelligt, alt efter hvilken påvirkning de får. Her er det en fysisk påvirkning. Strukturen i polymeren kunne også ændre sig ved, at der kemisk set dannes flere bindinger mellem polymererne. Litteraturhenvisning På EMU ens hjemmeside (Elektronisk mødested for undervisere) finder man flere informationer om polymerer: Peter Norrild: Rundt om plast, Gyldendal 1988 En inspirerende bog om plastik og kemi, teknik, historie, forbrug, energi og miljø. På Forbrugerstyrelsens hjemmeside: kan man søge efter mikroorganismer Side 7