Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Transkript

1 DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage Touch/berøring Varme pakninger Massage Massage dækker over en rolig strygning af huden, som om man smører creme ind på kroppen. Der skal hele tiden være kontakt mellem kroppen og hænderne. Massagen kan gives så ofte som muligt, hænderne skal helst være varme, varighed ca minutter. Giveren skal være opmærksom og til stede. Touch/berøring Ved touch/berøring holdes hænderne i ro på et eller andet valgt sted på kroppen. Udføres i ca minutter dagligt. Kan gives enten på det smertende sted eller et andet passende sted på kroppen. Giveren skal være meget opmærksom og til stede. Varmepakninger Varmepakninger kan lægges på smertende områder eller et andet sted på kroppen, valgt i samarbejde med patienten. Varmepakningerne kan ligge så længe patienten har lyst til at have dem. Varmepakningerne lægges i plasticpose og pakkes i håndklæder. Vær opmærksom på at benytte et ekstra håndklæde hvis huden er ømfindtlig. Mål med massage og touch/berøring at patienten er mindre smerteforpint at patienten er mer afslappet at patienten er mindre angst at patienten er mindre anspændt at patienten føler mere selvværd at patienten får mere energi at patienten åbner op i kroppen så patienten kan give udtryk for sine tanker og følelser at patienten får mindre uro i kroppen

2 at patienten får bedre blodcirkulation at patienten styrker sin krop så denne bedre kan rumme den fysiske og psykiske smerte Mål med varmepakninger at forlænge og optimere virkningen af massage og touch/berøring For at patienten bliver mere kropsbevidst stiller fysioterapeuten spørgsmål til hvordan de enkelte kropsdele mærkes. Dette svarer til, at der gives en form for afspænding i forskellig detailjeringsgrad. Dette er en for patienten lang proces, da accepten af den ændrede krop er svær. Massage og touch/berøring gør at patienten oplever kropsbevidsthed og derigennem kan få kropsoplevelser. Massage og touch/berøring gør at patienten falder til ro og slapper af. Gennem en bevidst koncentration hos patienten om behandlingen får patienten langsomt flyttet fokus fra hoved til kroppen. (eksempelvis udtrykker nogle patienter: Jeg kommer til at hænge sammen. Varmen strømmer ned i kroppen ). Ved at et andet menneske er til rådighed, tilstede for patienten og viser sin interesse etableres en kontakt der kan skabe tryghed og ro hos patienten. Opnår patienten positive kropsoplevelser skaber dette mulighed for øget glæde, energi og associationer til gode oplevelser. Opnår patienten negative kropsoplevelser skaber dette mulighed for at patienten får sat ord på og hjælp til at bearbejde dem. Den generelle lejring (billede 1-6): Den optimale hvilestilling hvor alle led ligger i normal stilling. Ledkapsel og ledbånd er mindst muligt strammede. I hvilestilling er musklerne mest muligt afslappede og ledhulen er størst.

3 Når lejringen er udført spørges patienten efter en kort periode om der er opnået en god hvilestilling. Den specifikke lejring (billede 7-12): Når den generelle lejring ikke er sufficient kompenseres for de individuelle problemer gennem en specifik lejring. Det være problematikker omkring smerter, dyspnoe og ødemer. I den specifikke lejring sættes der fokus på patientens symptom og lindringen af symptomerne bliver det dominerende. Når lejringen er udført spørges patienten efter en kort periode om der er opnået en god hvilestilling. Billede 1 Puden placeres under hovedet så nakken og halsen er i normalstilling.

4 Puden skal ligge helt ind til nakkens krumning og IKKE ned under skuldrene. Ryst puden og tag fat i hjørnerne så den tykke del af puden placeres under hovedet og op langs halsen. Billede 2 Vedrørende hovedpuden se tekst billede 1. Puden under benene sammenføjes og placeres midt i knæhaserne. Puden i knæhaserne aflaster ryggen på den mest hensigtsmæssige måde, idet lænd og korsben kommer til at hvile helt mod madrassen. Billede 3 Vedrørende hovedpuden se billede 1. Skulderen trækkes frem så patienten ikke hviler direkte herpå. Puden mellem benene placeres diagonalt så den understøtter benet i hele pudens længde. Øverste bens knæ og fodled skal hvile på puden, hælen skal være fri eller hvile let mod madrassen. Billede 4 Vedrørende hovedpude og pude mellem benene se billede 1 og 3. Puden i ryggen foldes indad og kiles ind mod ryggen, men så patienten føler støtte uden at være presset af puden. Puden foran kan placeres for at give støtte til armen og tryghed. Billede 5 og 6

5 Ved siddende stilling vigtigt at sædepartiet er helt tilbage hvor madrassen knækker. I øvrigt gælder de samme understøttende principper for hoved og knæhase som tidligere beskrevet. Billede 7 Benyttes til patienter med respirations problemer. Den nederste pude gøres flad ned mod lænden og placeres helt ned til halebenet. Den miderste pude gøres flad nedadtil og får fylde opadtil og puden placeres halvt nede på nederste pude. Den øverste pude foldes og trækkes frem så den understøtter nakke og hals. Lejringen medfører at der afspændes i thorax og bugvæggen så respirationen lettes. Billede 8 Samme principper som ved billede 7 vist som lejring i sideleje. Det øverste ben lejres lidt bagud, så øverste lårmuskel udspændes sammen med bugvæggen. Udspændingen giver en bevidstgørelse af mellemgulvet og derved lettes respirationen. Billede 9

6 Lejringen på billede 7 er udbygget med understøttelse af armene. Når puderne placeres er det vigtigt at understøttelsen er plan med underarmen i hvilestilling, dvs. skuldrene må ikke være løftede. Lejringen kan også benyttes ved ødematøse overekstremiteter. Billede 10 De tre puder under ryggen placeret som ved billede 7. Behagelig hvilestilling ved respirationsproblemer. Giver en følelse af at være mere fri af sengen. Kan lettere veksle mellem siddende på sengekant og halvt liggende. Billede 11 Skumgummi aflastningsrørene benyttes især ved ødematøse, paretiske eller tungt liggende ekstremiteter. Aflastningsrørene benyttes ikke konstant, men som en variationsmulighed i lejringen.

7