Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Minirapport klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ SRSF S øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx SMALVÆKST cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm FOR qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw DET OFFENTLIGE FORBRUG: ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert SIKRING ELLER AFVIKLING AF VELFÆRDEN? yui/opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyu 2. rev. udgave 13. april Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund iopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiop ISBN: Småskrift nr. 36, Forlaget Alternativ åasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg hjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation. 2. rev. udgave. 13. april 2012 ISBN: Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som nr. 36 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Den udgives af forlaget Alternativ. EAN v/ Henrik Lund, Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail:

3 3 Indhold RESUME:... 5 KONKLUSION:... 5 SAMMENFATNING:... 5 Smalvækst Det offentlige forbrug hidtil Smalvækstens indhold og konsekvenser... 6 De økonomiske begrundelser for smalvæksten holder ikke Velfærd og offentlige finanser sikres ikke... 8 Alternativ strategi: Offensiv vækst og skattepolitik er stadig svaret INDLEDNING: SRSF VARMER OP TIL 2020 PLAN MED VARSEL OM SMALVÆKST SRSF varsler smalvækst Regeringens 3 pejlemærker for udgiftspolitikken Notatets opbygning DET OFFENTLIGE FORBRUG HIDTIL Det offentlige forbrugs andel steg under finanskrisen VK s politisk bestemte fiktion om kæmpe statsunderskud VK s nulvækst og smalvækst for det offentlige forbrug

4 4 2. INDHOLD OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF SRSF S SMALVÆKST Et kursskifte, der vil noget SRSF s smalvækst - endnu lavere end VK s? Endnu snævrere ramme for offentligt forbrug og for kommunerne HOLDER DE ØKONOMISKE BEGRUNDELSER FOR SMALVÆKSTEN? : Underskuddet vil også i 2012 blive langt mindre og ikke overskride EU - grænsen : Forudsigelsen om et langsigtet kæmpeunderskud beror på i høj grad også på politisk valgte beregningsforudsætninger SIKRER SRSF S SMALVÆKST VELFÆRDEN OG DE OFFENTLIGE FINANSER? Konsekvens af smalvækst for velfærden: Massive forringelser Smalvækst ikke ansvarlig økonomisk politik, idet skattelettelser bag underskuddet ikke adresseres Smalvækst tvivlsom sikring af de offentlige finanser MEN HVAD SKAL SÅ GØRES? KUREN ER EN OFFENSIV VÆKST -, BESKÆFTIGELSES OG SKATTEPOLITIK Bekæmpelse af arbejdsløshed og statsunderskud spiller positivt sammen Beskæftigelsesfremme, velfærd og reduktion af statsunderskud finansieres af offensiv skattereform Kilder til mere arbejdskraft den dag, det bliver påkrævet

5 5 RESUME: KONKLUSION: Regeringen lægger op til smalvækst for velfærden og de offentlige udgifter frem til Det offentlige forbrug skal stige mindre end det private og der skal kun være en samlet begrænset realvækst for de offentlige udgifter. Da det ydermere skal reserveres til forskning og uddannelse samt sundhed, betyder det stort set nulvækst indenfor børnepasning, ældrepleje og folkeskole. Udmeldingerne om smalvækst er et forvarsel om SRSF s kommende 2020 plan, som i forhold til VKO s Reformpakken 2020 kan forventes at øge sparekravene fra 47 mia. kr årligt i 2020 til op mod 67 mia. kr. Ikke mindst som følge af, at SRSF nu vil budgettere med overskud på de offentlige finanser. Det vil indebære årlige besparelser først og fremmest i kommunerne på mellem 3 og 4 mia. kr hvert år frem til 2020 svarende til en årlig fjernelse af mellem 6 og stillinger. Der er således tale om massive nedskæringer af velfærden og et 180 graders kursskifte i forhold til den politik som S + SF gik til valg på. Denne stramme økonomiske politik betegnes af SF s ledelse som Moderne socialisme, men minder til forveksling om borgerlig, neoliberalistisk økonomisk politik. SAMMENFATNING: Smalvækst. Regeringen varsler smalvækst for velfærden og de offentlige udgifter de kommende år frem til Det skal ifølge udmeldingerne sikre de offentlige finanser og velfærden. Udmeldingerne skal forberede SRSF s 2020 plan. Politikken betegnes af SF s Villy Søvndal som Moderne socialisme og SF s Thor Möger Pedersen som Ny økonomisk realisme Der tegner sig heri tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien. Og for det tredje

6 6 vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug hidtil. Regeringen vandrer her som på andre områder videre i VK s sporene fra Genopretningsaftalen og Reformpakken 2020 og disses krav om at tøjle det offentlig forbrug og kraftigt at reducere vækstraterne for det offentlige forbrug. Disse krav havde baggrund i, at det offentlige forbrug voksede fra 2006 til og med 2009 fra 26 til 30 % af BNP. En stigning som imidlertid ikke skete som følge af uforholdsmæssigt vækst i de offentlige udgifter, men fordi BNP faldt med omkring 5 % som følge af dalende produktion i den private sektor. At gøre det offentlige forbrug til syndebuk var altså for smed at rette bager Herudover havde kravet om reduktion af det offentlige forbrug baggrund i alarmmeldinger i 2009 fra VK s finansminister Claus Hjorth Frederiksen om kæmpeunderskud de kommende år. Disse alarmmeldinger blev som bekendt af VK - regeringen politisk udnyttet til med det såkaldte Konvergensprogram og VKO s "Genopretningsaftale" at gennemtvinge offentlige besparelser på 34 mia. kr fra 2011 og de nærmeste år frem, herunder forringelse af dagpengeordningen. Alarmmeldingerne viste sig imidlertid at være politisk bestemte fiktioner, da statsregnskaberne for både 2010 og 2011 halverede de forudsagte underskud og bragte dem under EU grænsen. SRSF regeringen har på trods af denne erfaring opretholdt en tilsvarende prognose om et kæmpeunderskud i 2010 på over 100 mia. kr. Også denne forudsigelse må imidlertid forventes at blive halveret, når det kommer til stykket og vil formentlig også ende under EU grænsen. Det tyder på, at også SRSF opretholder fiktionen om kæmpeunderskud i disse af politiske grunde, nemlig for at legitimere reformer og velfærdsforringelser. Smalvækstens indhold og konsekvenser. Bebudelsen af smalvækst er noget af et kurskifte, idet S og SF gik til valg på et velfærdsløft på 20 mia. kr. svarende til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 %. I stedet kan det nu forventes, at SRSF i sin kommende 2020 plan med krav om besparelser på op til 67 mia. kr årligt i 2020 vil stramme kravene i forhold til de af VK i Reformpakken 2020 krævede besparelser på 47 mia. kr. Og at SRSF hermed må forventes med vækstrammer for dette offentlige forbrug på årligt i gennemsnit ned til 0,45 % realvækst vil halvere den af VK tilladte realvækst. Hvilket vil være langt fra den påkrævede omkring 1,4 1,5 % mindst

7 7 påkrævede for at bevare uændret servicestandard i forhold til flere ældre og stigende sociale behov. Med en fremtidig ramme på 2 til 3mia. kr i forhold til et vækstbehov på 5 til 6 mia. kr årligt vil der hermed fra 2014 og frem til 2020 generelt være lagt op til fortsatte kraftige besparelser i det offentlige forbrug på omkring 3 til 4 mia. kr. årlig svarende til mellem 6 og stillinger årligt. Besparelserne vil navnlig ramme kommunerne indenfor børnepasning, skole, det sociale område samt ældrepleje. Smalvæksten vil således på ingen måde sikre velfærden, men tværtimod amputere den ved fra 2014 frem til 2020 at bortskære yderligere mellem og personer fortrinsvis i kommunerne som følge af en samlet besparelse på det offentlige forbrug på mellem 24 og 32 mia. kr. Der er således for S + SF tale om et 180 graders kursskifte i forhold til, at S + SF gik til valg på et årligt velfærdsløft på 1,4 % realt svarende til i valgperioden i alt omkring 20 mia. mere til velfærden. De økonomiske begrundelser for smalvæksten holder ikke. Kursskiftet begrundes med kæmpehullet i statskassen. Men såvel på kort som på langt sigt er der nok så meget tale om politisk bestemt fiktion som økonomisk realitet. Allerede under VK regeringen har i 2010 og 2011 forudsigelserne om løbende kæmpeunderskud over EU grænsen ikke vist sig at holde. Og tilsvarende tegner også den nuværende regerings forudsigelse om et kæmpeunderskud i 2012 til at blive halveret. Også VK s tidligere forudsigelse af kæmpeunderskud i 2020 har i høj grad været politisk bestemt og tilsvarende må forventes at gælde for SRSF s kommende 2020 plan, hvis den som forventet bygger videre og ovenpå VK s. For så vidt som dette er tilfældet vil der være tale om, at beregningen af det store underskud ligesom hos VK s 2020 plan bygger på en række tvivlsomme, snarere politisk end økonomisk bestemte beregningsforudsætninger og antagelser. For det første: Ved at forudsætte at skattestoppet fortsætter, drænes statskassen for mange milliarder frem til Det er imidlertid helt urealistisk at skattestoppet kan fortsætte så længe med det pres, der er imod det også fra EU. For det andet: Ved at antage historisk lav produktivitet i 10 år mere, bliver der også et tilsvarende lavt råderum til den offentlige sektor. Men produktiviteten er allerede stærkt på vej op. For det tredje: Ved at prioritere en i øvrigt vækst til det private forbrug, bliver der naturligvis modsat endnu mindre råd til offentligt forbrug. Men det er et politisk valg og ikke en økonomisk nødvendighed. Og for det fjerde vil SRSF oven heri kræve et stort overskud i statskassen, som selvfølgelig skal indhentes gennem (ekstra) besparelser. Der er imidlertid heller ikke

8 8 her tale om en økonomisk nødvendighed, men om et politisk valg af en monetaristisk økonomisk politik. Velfærd og offentlige finanser sikres ikke. De massive velfærdsbesparelser skal angiveligt gennemføres for at sikre velfærden og de offentlige finanser. Men velfærden vil ikke blive sikret, men tværtimod stærkere amputeret. Og også opfyldelsen af det overordnede mål om at sikre de offentlige finanser er i tvivlsomt. For det første adresserer smalvæksten ikke afgørende problemer bag statsunderskuddet: VK s u og ufinansierede skattelettelser kostede i 2011 statskassen mellem 40 og 45 mia. kr, men rulles ikke tilbage. Tværtimod vil også SRSF gennemføre topskattelettelser og det tegner oven i købet til at de delvist skal betales af velfærdsforringelser altså også i et omfang være ufinansierede. Og det andet store problem bag statsunderskuddet lavvæksten adresseres heller ikke. Tværtimod risikerer de fortsatte voldsomme besparelser på velfærden i en situation med udsigt til lavvækst så langt øjet rækker i øvrigt yderligere at koste vækst og beskæftigelse og dermed i sig selv at forværre statsunderskuddet. Hertil kommer, at SRSF synes at have overtaget VK s udbudsøkonomiske opfattelser og strategi om at øge arbejdsudbuddet gennem kraftige arbejdsmarkedsforringelser, hvilket imidlertid i en situation med lavvækst og manglende efterspørgsel efter arbejdskraft kun vil forøge ledigheden og dermed statsunderskuddet. Alternativ strategi: Offensiv vækst og skattepolitik er stadig svaret. I stedet er der behov for en vækst og beskæftigelsespolitik, der øger offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse indenfor velfærd markant. Indsatsen skal finansierer af en offensiv skattereform, der øger beskatning af millionærer og halvmillionærer samt på længere sigt også boligbeskatningen.

9 9 INGEN LAVERE? Tegning af Bob Katznelson, Berlingske

10 10 INDLEDNING: SRSF VARMER OP TIL 2020 PLAN MED VARSEL OM SMALVÆKST. SRSF varsler smalvækst. Regeringen er gået i gang med at forberede offentligheden på sin kommende 2020 plan, som forventes offentliggjort i løbet af de kommende uger. Forberedelsen består i en stribe opsigtsvækkende udmeldinger fra S + SF fra S og SF, hvor der varsles smalkost for den offentlige sektor fremover. Statsminister Helle Thorning har således erklæret, at Det er slut med løssluppen velfærd og at Danskerne skal ikke regne med, at kommunerne i de kommende år automatisk bruger flere penge på børnehaver, skoler og tilbud til handicappede og at vi..kommer ned på andre vækstprocenter i det offentlige forbrug end vi hidtil har kendt. 1 Begrundelsen er ifølge Thorning at lukke hullet i statens finanser og få råd til velfærden. 2 Og SF s formand, Villy Søvndal, har i en kronik i Berlingske Tidende erklæret, at den nuværende smalkost stopper ikke med krisen, men fortsætter i 2010 erne og at..samlet set kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti 3 Dette er fulgt op og skærpet af SF s chefstrateg skatteminister Thor Möger Pedersen i en kronik i Jyllandsposten sammen med 4 andre SF ministre om Ny økonomisk realisme i SF 4 samt i et stort solointerview i samme avis. Heri erklærer Möger Pedersen direkte, at Den offentlige sektors andel af den samlede økonomi skal være mindre. 5 Også De Radikale har meldt lignende ud i en kommentar til Søvndals kronik: Det, Villy Søvndal siger, er, at den offentlige sektor skal vokse mindre end den private sektor, og at det der skal til nu er prioriteringer.. 6 Dette bekræftes af SF s Möger Pedersen: Jeg tror, at den private sektor kommer til at vokse hurtigere end den offentlige sektor. 7 1 ) TV 2 Nyhederne: Thorning slut med løssluppen velfærd ) TV 2 Nyhederne, oven anført interview. 3 ) Jf. Søvndal, Villy: Sådan er moderne socialisme. Berlingske ) Jf. Möger Pedersen, Thor, Ole Sohn, Ida Auken, Astrid Kragh og Pia Olsen Dyhr: SF s nye økonomiske realisme. Jyllandsposten ) Jf. Geertsen, Marchen Neel og Christine Cordsen: Det bliver svært for alle interview med Thor Möger Pedersen. Jyllandsposten ) Jf. Thorup, Peter for TV2 Nyhederne: Radikale - vigtigt signal fra Søvndal ) Jf. Geertsen, Marchen Neel og Christine Cordsen: Det bliver svært for alle interview med Thor Möger Pedersen. Jyllandsposten

11 11 Sammenhængen til regeringens kommende 2020 plan fremgår direkte af Thornings udtalelser, der bl.a. anfører, at Det bedste er, at regeringen fremlægger sin 2020 plan, som vil skabe klarhed over, hvordan vi vil klare udfordringen og få råd til at prioritere velfærd. Regeringens 3 pejlemærker for udgiftspolitikken. Der tegner sig således tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien. Og for det tredje vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Notatets opbygning. I det følgende notat analyseres i 1. afsnit nærmere, hvorledes det indtil nu har forholdt sig med det offentlige. Dernæst diskuteres i afsnit 2, hvad man kan forvente det nærmere indhold af smalvæksten må forventes at bestå i. I afsnit 3 diskuteres holdbarheden af de økonomiske begrundelser omkring hullet i statskassen. Videre diskuteres i afsnit 4 diskuteres, hvorvidt smalvæksten vil opfylde målet om at sikre velfærden og de offentlige finanser og kan betegnes som ansvarlig økonomisk politik Og endelig diskuteres i afsnit 5 en alternativ strategi for at bekæmpe arbejdsløshed og statsunderskud.

12 12 1. DET OFFENTLIGE FORBRUG HIDTIL Det offentlige forbrugs andel steg under finanskrisen. Allerede under VK regeringen var det offentlige forbrug i søgelyset. Det skyldtes, at man i kølvandet på finanskrisen i 2009 kunne konstatere, at det offentlige forbrug steg som relativ andel af det på grund af krisen skrumpende nationalprodukt. Hvilket fik arbejdsgiverorganisationer til at tale om, at de offentlige udgifter var løbet løbsk og var ude af kontrol og at det offentlige forbrug kannibaliserede det private forbrug. 8 Det må her anerkendes som rigtigt, at det offentlige forbrug voksede fra 2006 til og med 2009 fra 26 til 30 % af BNP. Figur: Offentligt forbrug i % af BNP ,9 27,5 26,9 26, ,5 29,4 28, Off. Forbrug, pct. af BNP Off. Forbrug, pct. af konjunkturrenset BNP Men stigningen skete imidlertid navnlig i 2009 ikke som følge af uforholdsmæssigt vækst i de offentlige udgifter, men fordi BNP faldt med omkring 5 % som følge af dalende produktion i den private sektor. Det offentlige forbrug steg herikraft som relativ andel af det skrumpende BNP ikke som konsekvens af stort overforbrug, men altså simpelthen fordi økonomien og det vil sige her den private sektor skrumpede. 8) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om det offentlige forbrug. 9 ) LO: Hovedtræk ved finanslovsforslag Aug.2011.

13 13 Figur: Årsager til det offentlige forbrugs stigende andel af BNP 10. At det er i den private sektor og ikke i det offentlige forbrug, at årsagen til det offentlige forbrugs stigende andel af samfundsøkonomien skal søges kan illustreres af følgende regneeksempel. Lad os antage, at det offentlige forbrug i 2009 har samme størrelse som rent faktisk tilfældet dvs. 495 mia. kr. Lad os videre antage, at den private sektor og dermed BNP derimod havde haft en normal vækst. I så tilfælde ville BNP i 2009 have udgjort 1650 mia. kr mia. kr = 1815 mia. kr. I så tilfælde ville det offentlige forbrug ikke have udgjort de op mod 30 pct. af BNP, som i dag tilfældet, men kun 495 mia. kr i pct. af 1815 mia. kr = 27,2 pct. af BNP. Hvis den private sektor havde haft normal vækst, ville det offentlige forbrug altså have udgjort stort set samme andel som i Figur: Offentligt forbrug i % af faktisk (skrumpet) BNP 2009 og i pct. af BNP 2009 under forudsætning af normal vækst 2008 og , ,2 Offentligt forbrug i pct. af faktisk (skrumpet) BNP i 2009 Offentligt forbrug i pct. af BNP 2009 ved normal vækst 2008 og ) Kilde: Madsen, Martin: Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke forbrugsfest, s ) Kilde: Egen beregning

14 14 Det offentlige forbrug udgjorde i 2009 altså som fremgået 30 pct. af BNP, men i kraft af VK s nulvækst vendte udviklingen her brat og SRSF har fortsat denne kurs. Frem til 2012 planlægger regeringen, at det offentlige forbrug skal falde yderlige 1 procentpoint af BNP til 28,5 %, jf. ovenstående figur. Selvom problemet således i hovedsagen reelt ikke bestod og stadig ikke består i uforholdsmæssigt stigende offentlige udgifter, men altså tværtimod i den skrumpende private sektor, blev det offentlige forbrug således hurtigt udpeget som syndebuk. Ifølge Genopretningsaftalen Reformpakken 2020 skulle det offentlige forbrug derfor rulles tilbage VK s politisk bestemte fiktion om kæmpe statsunderskud. 12 Udover det offentlige forbrugs stigende andel af økonomien slog VK også alarm med henvisning til statsunderskuddet, som varsledes at stige til gigantstørrelse i perioden 2010 til 2013 og hermed ville Danmark erklærede finansminister Claus Hjorth Frederiksen overtræde EU reglerne om, at det løbende underskud kun må udgøre 3 % af BNP = 54 mia. kr. Denne alarmmelding blev som bekendt af VK - regeringen politisk udnyttet til med det såkaldte Konvergensprogram og VKO s "Genopretningsaftale" at gennemtvinge offentlige besparelser på 34 mia. kr fra 2011 og de nærmeste år frem, herunder forringelse af dagpengeordningen. Men da statsregnskabet for 2010 i foråret 2011 forelå fra Danmarks Statistik, viste alarmen sig slet ikke at holde. Grundet betydeligt større indtægter fra Pensionsafkastskatten end forudsat endte underskuddet i 2010 med at blive kun godt det halve af de ellers med brask og bram bebudede 5,7 % af BNP. Hermed var EU - reglerne alligevel ikke overtrådt i 2010, idet underskuddet kun endte på 34,8 % svarende til 2,7 % af BNP. MEN: I 2011 var den ifølge Claus Hjorth og VK god nok. Her ville der i henhold til den daværende finansminister kommet et statsunderskud på omkring 70 mia. kr svarende til omkring 4 % af BNP. EU s regler ville hermed (igen) være overtrådt og der var derfor ingen grund til at slække på spareplanerne, fastholdt Hjorth. Denne prognose for 2011 overtog SRSF - regeringen, da den tiltrådte. Selv om man gennemførte et kasseeftersyn, fandt man ikke anledning til at nedjustere underskudsprognosen, men betonede tværtimod, at man havde overtaget et stort hul i statskassen. Derfor skulle der føres stram økonomisk politik og spares og derfor var det i regeringsgrundlaget meget vigtigt for regeringen af leve op til EU henstillingen. 12 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: SRSF s politisk bestemte fiktion om kæmpestatsunderskud.

15 15 Nu har det så for andet år i træk vist sig, at statsunderskuddet er langt lavere og under EU grænsen. Ifølge Danmarks Statistik blev underskuddet nemlig også i 2011 langt mindre end forudsagt. Ganske vist er underskuddet stadig på 34,8 mia. kr, men det er 36,4 milliarder MINDRE end forudsagt af regeringen i december 2011 og ikke mindre end 49,3 mia. kr MINDRE end finansministeriet skønnede i december Fejlskønnet for underskuddet i for 2011 er med andre ord på 105 respektive 141 procent af det, som det blev. 13 Figur: Forudsagt og faktisk statsunderskud 2010 og Det betyder, at Danmark for andet år i træk ALLIGEVEL IKKE overtræder EU reglerne om, at statsunderskuddet ikke må overskride 3 % = ca. 46 mia. kr. Hvor det offentlige underskud i 2011 først var forudsagt til 5,5 % af BNP, så til 4,7 % og sidst til 4 %, så blev det altså kun 2,2 %. Igen handler en væsentlig del af problemet om, at man havde skønnet indtægterne alt for lavt, især afkastet på den såkaldte pensionsafkastskat. For 2011 havde man regnet med statens indtægter fra herfra til 12 mia. kr, men det endte med 37 mia. kr. 13) Jf. Otkjær, Tage: Påfaldende skævhed i finansministeriets skøn. Politiken ) Kilde: Økonomisk redegørelse forår 2010 og forår 2011 og Danmarks Statistik: Offentlig underskud på 35 mia. kr. i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 166.

16 16 Det må også anerkendes, at pensionsafkastskatten KAN svinge meget og er vanskelig at forudsige, men det er ganske tankevækkende, at fejlskønnene har været så store og hver gang til den samme side VK s nulvækst og smalvækst for det offentlige forbrug. Men med begrundelse i postulaterne om løbsk offentligt forbrug og et fiktivt kæmpeunderskud på de offentlige finanser gennemtrumfede VK regering med Genopretningsplanen og Genopretningsaftalen fra 2011 til 2013 nulvækst for det offentlige forbrug og ville for 2014 til 2015 herudover have gennemført en stærkt begrænset realvækst på 0,75 % årligt. Dette fulgtes op af VKO s 2020 plan Reformpakken 2020, hvor VK lagde en målsætning for det offentlige forbrug helt frem til 2020 med en ligeledes stærkt begrænset realvækst på 0, 9 % årligt, en vækstramme der primært skulle forbeholdes nye reformer samt sundhedsvæsenet. Fra 2006 og til og med 2010 havde stigningstakten i det offentlige forbrug været en årlig realvækst på i gennemsnit1,8 % årligt. Men i kraft af VK s Genopretningsplan og nulvækstpolitik dalede stigningstakten i 2010 dalet til 0,3 % og i 2011 til -0,3 %. 15 Figur: Realvækst i offentligt forbrug i pct. 2 1,85 1,5 1 0,5 0-0,5 0,6 0,3-0, ) Kilde: Budgetoversigt dec. 2011, s. 70.

17 17 Dette indebar massive besparelser på velfærden, idet der i disse år i gennemsnit skal være en årlig stigning på mellem 0,9 % og 1,2 % i det offentlige forbrug for at holde takt med det stigende antal brugere af offentlig service i form af flere ældre og pensionister. Og der ydermere skal være en årlig realvækst på i gennemsnit mellem 0,4 % og 0,7 % for at holde trit med stigende behov på navnlig det sociale område. Da den tilladte stigningstakt således langt fra har holdt trit med behovene, har kommunerne skulle finde midlerne gennem massive besparelser på den øvrige velfærd samt på ældreplejen, hvilket har resulteret i skolelukninger og nedlæggelse af lærerstillinger, fyringer på sygehuse og forringelser af hjemmehjælp i ældreplejen. Det kunne i 2011 konstateres, at der blevet færre ansatte i kommuner og regioner under nulvæksten. 16 Figur: Reduktion i fuldtidsansatte i kommuner og regioner siden SF har i 2012 hævet stigningstakten til 0,6 %, hvorefter den igen i 2013 planlægges sænket til 0,3 %. Et tillægsmål for tilbageholdenheden med det offentlige forbrug og den offentlige sektor var at der til gengæld skulle skabes fremgang i den private sektor og i det private forbrug og dermed skabes vækst og arbejdspladser her. 16) Jf. FOA Pressemeddelelse færre ansatte i regioner og kommuner ) Kilde: Pedersen, Frederik I. og Janus Breck: Offentlig beskæftigelse tilbage på Nyrup niveau. AE rådet

18 18 Det er imidlertid IKKE sket. Det private forbrug er således nok kommet sig noget efter et massivt fald i 2009, men har fortsat langt igen til tidligere vækstrater. Figur: årlig realvækst i offentligt og privat forbrug (pct.) ,3 3 1,6-0,3 3,1-4,2 0,7 1,9-0,1-0,8 0,6 0,8 0, Realvækst offentligt forbrug Realvækst privat forbrug Det skyldes, at uanset VK s skattelettelser i 2009 har boligejerne været tilbageholdende med at forbruge på grund af den fortsatte krise på boligmarkedet og de som følge af det fortsatte fald i boligpriserne stærkt dalende friværdier. Og som konsekvens igen af den matte indenlandske efterspørgsel er virksomhedsinvesteringerne er i disse år på det laveste niveau i 30 år, hvorved der selvsagt ikke skabes mange nye, ekstra arbejdspladser. Det store fald i beskæftigelsen på op mod tabte arbejdspladser viser således ikke tendens til at blive indhentet. Arbejdsløsheden er derfor også forblevet på et vedvarende betydeligt niveau med omkring bruttoledige. 18) Jf. Økonomisk Redegørelse diverse årgang og 2013 er prognosetal.

19 19 2. INDHOLD OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF SRSF S SMALVÆKST. Som anført tegner der sig med de aktuelle udmeldinger fra de 3 regeringspartier således tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien mindst. Og for det tredje vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Hvad kan vi formentlig nærmere forvente i den forbindelse? 2.1. Et kursskifte, der vil noget. I ovenstående udmeldinger er der som anført kun tale om varslinger, der skal forberede partimedlemmer, vælgere og offentlighed på den stramme økonomiske politik, som vil være indholdet af SRSF s kommende smalvækst politik for velfærden og de offentlige udgifter. En sådan forberedelse vil formentligt i allerhøjeste grad være nødvendigt, da der i dag kun et halvt år efter valget er tale om en 180 graders drejning i forhold til, hvad S + SF gik til valg på, nemlig et betydeligt et velfærdsløft på 20 mia. kr (ekskl. effektiviseringer) over de næste 4 år ) Jf. S + SF: Fair Løsning 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: Fair Løsning 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: S + SF s store politikopgivelse, sept

20 20 Tabel: Økonomi for kommuner og regioner i Fair Løsning 2020, mia. kr. 20 Men nu skal der altså ikke være tale om velfærdsløft, men smalvækst i form af andre vækstrater end de hidtil kendte og smalkost i 2010 erne og hvor det offentlige forbrug ikke skal vokse som andel af samfundsøkonomien, men tværtimod den offentlige sektor skal vokse mindre end den private, jf. indledningen. Der efterlades ingen tvivl om, at der hermed fra S + SF varsles et kursskifte af rang i forhold til løfterne i Fair Løsning om et løft i velfærden på 1,4 % realt i de første 4 år og herefter 0,9 % i årene derefter frem til Udtalelserne giver dog ikke i sig selv et mere præcist bud på størrelsesordenen af den kommende vækstramme i 2020 planen andet end at det altså vil være lavere end de hidtidige 1,8 % årlig realvækst og også lavere end de i Fair Løsning lovede 1,4 % realvækst årligt. 20) Jf. Fair Løsning 2020 (pjece), s. 24.

21 SRSF s smalvækst - endnu lavere end VK s? Her har der imidlertid i andre sammenhænge været troværdige forlydender fremme, om at SRSF i regeringens kommende 2020 plan endog kunne forventes at ville stramme kravene til besparelser frem til 2020 i forhold til de af VK i Reformpakken 2020 krævede. 21 Og at SRSF hermed må forventes at ville gå lavere end de af VK i deres 2020 plan afsatte årlige gennemsnitlige reale vækstrater for det offentlige forbrug på 0,9 %. I VK s plan skulle de offentlige finanser frem til 2020 som bekendt forbedres med 47 mia. kr. 22 Det var imidlertid kun i forhold til de i forvejen begrænsede udgiftsstigninger for det offentlige forbrug, som VK s plan opererede med. Målt i forhold til den hidtidige faktiske realvækst i udgifterne til offentligt forbrug 2002 til 2010 var det reelle sparekrav snarere 69 mia. kr. Når SRSF imidlertid må forventes at gå endnu højere i sparekrav, er det fordi den fortsatte finans-, gælds og sparekrise i EU indebærer lavere økonomisk vækst fremover og dermed færre indtægter end VK forudsatte. Hertil kommer, at SRSF må forventes at ville oparbejde et decideret overskud, hvor VK kun ville fjerne underskuddet. Et overskud som i mangel af vækst skal spares ind. Behovet for en sådan strammere økonomisk politik følger af, at SRSF regeringen tilsluttet sig den nye Finanspagt i EU, som netop betyder, at de omfattende lande forpligtes til føre en sparepolitik, idet kun et begrænset og kortvarigt underskud er tilladt. 23 Dette gælder selvsagt særligt i krisetider, hvor udgifter og faldende indtægter pga. arbejdsløshed skaber underskud. Men pagten vil videre ikke - krisetider tvinge landene til at køre med overskud. For hvis en økonomisk krise kommer med automatisk stigende underskud, vil de kun ved i opgangstider at have oparbejdet et betydeligt overskud have luft" nok i budgettet til at undgå at komme i strid med kravene, når indtægterne så falder og arbejdsløsheden stiger i forbindelse med en krise. Som udmøntning heraf har SRSF med en række borgerlige partier aftalt en budgetlov gennemført, der 3 år frem fastlægger rammer for de offentlige udgifter. Skal der hermed på grund af en akut krise føres ekspansiv finanspolitik eller skabes luft til investeringer, skal der oparbejdes et såkaldt råderum hertil eller med andre ord et overskud. 21) Jf. Brandstrup, Mads: Slaget om velfærdssamfundet. Politiken ) Jf. VK-regeringen: Reformpakken 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: Reformpakken ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Finanspagten sparepolitik og magtcentralisering i EU og indskrænkning af Danmarks økonomiske handlefrihed.

SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG:

SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: 1 KRITISKE ANALYSER Minirapport SRSF S SMALVÆKST FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: SIKRING ELLER OFRING AF VELFÆRDEN? Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Myter og realiteter om det offentlige forbrug En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER:

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: 1 KRITISKE ANALYSER Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: Skal besparelser på velfærd og på samfundets svageste fylde det? 1. udgave medio marts 2012 Af økonom,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde"

2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT 2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde" Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2012 SRSF har fremlagt en ny, ambitiøs 2020 plan. I det følgende introduceres

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS?

Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 1 - Notat 1 - Historisk vælgerlussing til S: S (OG SF) PÅ KATASTROFEKURS? 2. rev. udgave marts 2012. 1 ) Dette notat er en opdatering og udbygning af notatet: S + SF fortsætter opgivelse af mærkesager.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

FINANSLOVS FORSLAG 2013:

FINANSLOVS FORSLAG 2013: 1 RAPPORT KRITISKE ANALYSER FINANSLOVS FORSLAG 2013: SRSF med offentlig nulvækst på linje med VK regering Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund Småskrift nr. 41, Forlaget Alternativ, 1. udgave,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat. Rev. 22.12.15 FINANSLOVEN 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov. Finansloven

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Rapport. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Rapport. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå KRITISKE ANALYSER asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Rapport fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial.

FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial. 1 FORVENTET 2025 PLAN: Skønmaleri, underfinansieret ideologisk og asocial. Indledning: Regeringens 2025 plan er endnu ikke offentliggjort. Men planen er forudgrebet gennem lang tids debat først og fremmest

Læs mere

Finanslovsforslag 2013: Nulvækst a la VK

Finanslovsforslag 2013: Nulvækst a la VK En artikel fra KRITISK DEBAT Finanslovsforslag 2013: Nulvækst a la VK Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. oktober 2012 Indledning I det følgende redegøres i første afsnit for hovedindholdet

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

SRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed

SRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2013 SRSF-regeringens økonomiske politik

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty

Læs mere

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK?

Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 1 Notat, kommentar og debatindlæg (GENIND)FØRER THORNING KOPIPOLITIK? 2 Introduktion: Efter regeringsdannelsen var det pludselig slut med det politiske alternativ til VK. Ligesom i sin første tid som S-

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

NULVÆKST I DET OFFENTLIGE FORBRUG ER GENNEMFØRT

NULVÆKST I DET OFFENTLIGE FORBRUG ER GENNEMFØRT Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 5. juli 2016 Da VK-regeringen i 2010 lancerede den offentlige nulvækst, var der mange økonomer, der satte spørgsmålstegn ved, om det kunne realiseres.

Læs mere

DE RADIKALES 2020 PLAN : - Midtsøgende eller. borgerlig økonomisk. politik?

DE RADIKALES 2020 PLAN : - Midtsøgende eller. borgerlig økonomisk. politik? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Kommentar og debatindlæg

Kommentar og debatindlæg 1 SF UD TIL HØJRE? Kommentar og debatindlæg Efter at have smedet en alliance med partiets grønne tegner det til, at Søvndal, Möger og arbejderristerne i SF s højrefløj på landsmødet vinder kampen om SF

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partitilknyttet medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk MED S OG SF I REGERING HAR DEN BORGERLIGE

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion?

Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion? En artikel fra KRITISK DEBAT Det Økonomiske Råds prognose om katastrofekurs for de offentlige finanser: Realitet eller konstruktion? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. august 2010 Selvom

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere