Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Minirapport klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ SRSF S øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx SMALVÆKST cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm FOR qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw DET OFFENTLIGE FORBRUG: ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert SIKRING ELLER AFVIKLING AF VELFÆRDEN? yui/opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyu 2. rev. udgave 13. april Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund iopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiop ISBN: Småskrift nr. 36, Forlaget Alternativ åasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfg hjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation. 2. rev. udgave. 13. april 2012 ISBN: Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som nr. 36 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Den udgives af forlaget Alternativ. EAN v/ Henrik Lund, Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail:

3 3 Indhold RESUME:... 5 KONKLUSION:... 5 SAMMENFATNING:... 5 Smalvækst Det offentlige forbrug hidtil Smalvækstens indhold og konsekvenser... 6 De økonomiske begrundelser for smalvæksten holder ikke Velfærd og offentlige finanser sikres ikke... 8 Alternativ strategi: Offensiv vækst og skattepolitik er stadig svaret INDLEDNING: SRSF VARMER OP TIL 2020 PLAN MED VARSEL OM SMALVÆKST SRSF varsler smalvækst Regeringens 3 pejlemærker for udgiftspolitikken Notatets opbygning DET OFFENTLIGE FORBRUG HIDTIL Det offentlige forbrugs andel steg under finanskrisen VK s politisk bestemte fiktion om kæmpe statsunderskud VK s nulvækst og smalvækst for det offentlige forbrug

4 4 2. INDHOLD OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF SRSF S SMALVÆKST Et kursskifte, der vil noget SRSF s smalvækst - endnu lavere end VK s? Endnu snævrere ramme for offentligt forbrug og for kommunerne HOLDER DE ØKONOMISKE BEGRUNDELSER FOR SMALVÆKSTEN? : Underskuddet vil også i 2012 blive langt mindre og ikke overskride EU - grænsen : Forudsigelsen om et langsigtet kæmpeunderskud beror på i høj grad også på politisk valgte beregningsforudsætninger SIKRER SRSF S SMALVÆKST VELFÆRDEN OG DE OFFENTLIGE FINANSER? Konsekvens af smalvækst for velfærden: Massive forringelser Smalvækst ikke ansvarlig økonomisk politik, idet skattelettelser bag underskuddet ikke adresseres Smalvækst tvivlsom sikring af de offentlige finanser MEN HVAD SKAL SÅ GØRES? KUREN ER EN OFFENSIV VÆKST -, BESKÆFTIGELSES OG SKATTEPOLITIK Bekæmpelse af arbejdsløshed og statsunderskud spiller positivt sammen Beskæftigelsesfremme, velfærd og reduktion af statsunderskud finansieres af offensiv skattereform Kilder til mere arbejdskraft den dag, det bliver påkrævet

5 5 RESUME: KONKLUSION: Regeringen lægger op til smalvækst for velfærden og de offentlige udgifter frem til Det offentlige forbrug skal stige mindre end det private og der skal kun være en samlet begrænset realvækst for de offentlige udgifter. Da det ydermere skal reserveres til forskning og uddannelse samt sundhed, betyder det stort set nulvækst indenfor børnepasning, ældrepleje og folkeskole. Udmeldingerne om smalvækst er et forvarsel om SRSF s kommende 2020 plan, som i forhold til VKO s Reformpakken 2020 kan forventes at øge sparekravene fra 47 mia. kr årligt i 2020 til op mod 67 mia. kr. Ikke mindst som følge af, at SRSF nu vil budgettere med overskud på de offentlige finanser. Det vil indebære årlige besparelser først og fremmest i kommunerne på mellem 3 og 4 mia. kr hvert år frem til 2020 svarende til en årlig fjernelse af mellem 6 og stillinger. Der er således tale om massive nedskæringer af velfærden og et 180 graders kursskifte i forhold til den politik som S + SF gik til valg på. Denne stramme økonomiske politik betegnes af SF s ledelse som Moderne socialisme, men minder til forveksling om borgerlig, neoliberalistisk økonomisk politik. SAMMENFATNING: Smalvækst. Regeringen varsler smalvækst for velfærden og de offentlige udgifter de kommende år frem til Det skal ifølge udmeldingerne sikre de offentlige finanser og velfærden. Udmeldingerne skal forberede SRSF s 2020 plan. Politikken betegnes af SF s Villy Søvndal som Moderne socialisme og SF s Thor Möger Pedersen som Ny økonomisk realisme Der tegner sig heri tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien. Og for det tredje

6 6 vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug hidtil. Regeringen vandrer her som på andre områder videre i VK s sporene fra Genopretningsaftalen og Reformpakken 2020 og disses krav om at tøjle det offentlig forbrug og kraftigt at reducere vækstraterne for det offentlige forbrug. Disse krav havde baggrund i, at det offentlige forbrug voksede fra 2006 til og med 2009 fra 26 til 30 % af BNP. En stigning som imidlertid ikke skete som følge af uforholdsmæssigt vækst i de offentlige udgifter, men fordi BNP faldt med omkring 5 % som følge af dalende produktion i den private sektor. At gøre det offentlige forbrug til syndebuk var altså for smed at rette bager Herudover havde kravet om reduktion af det offentlige forbrug baggrund i alarmmeldinger i 2009 fra VK s finansminister Claus Hjorth Frederiksen om kæmpeunderskud de kommende år. Disse alarmmeldinger blev som bekendt af VK - regeringen politisk udnyttet til med det såkaldte Konvergensprogram og VKO s "Genopretningsaftale" at gennemtvinge offentlige besparelser på 34 mia. kr fra 2011 og de nærmeste år frem, herunder forringelse af dagpengeordningen. Alarmmeldingerne viste sig imidlertid at være politisk bestemte fiktioner, da statsregnskaberne for både 2010 og 2011 halverede de forudsagte underskud og bragte dem under EU grænsen. SRSF regeringen har på trods af denne erfaring opretholdt en tilsvarende prognose om et kæmpeunderskud i 2010 på over 100 mia. kr. Også denne forudsigelse må imidlertid forventes at blive halveret, når det kommer til stykket og vil formentlig også ende under EU grænsen. Det tyder på, at også SRSF opretholder fiktionen om kæmpeunderskud i disse af politiske grunde, nemlig for at legitimere reformer og velfærdsforringelser. Smalvækstens indhold og konsekvenser. Bebudelsen af smalvækst er noget af et kurskifte, idet S og SF gik til valg på et velfærdsløft på 20 mia. kr. svarende til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 1,4 %. I stedet kan det nu forventes, at SRSF i sin kommende 2020 plan med krav om besparelser på op til 67 mia. kr årligt i 2020 vil stramme kravene i forhold til de af VK i Reformpakken 2020 krævede besparelser på 47 mia. kr. Og at SRSF hermed må forventes med vækstrammer for dette offentlige forbrug på årligt i gennemsnit ned til 0,45 % realvækst vil halvere den af VK tilladte realvækst. Hvilket vil være langt fra den påkrævede omkring 1,4 1,5 % mindst

7 7 påkrævede for at bevare uændret servicestandard i forhold til flere ældre og stigende sociale behov. Med en fremtidig ramme på 2 til 3mia. kr i forhold til et vækstbehov på 5 til 6 mia. kr årligt vil der hermed fra 2014 og frem til 2020 generelt være lagt op til fortsatte kraftige besparelser i det offentlige forbrug på omkring 3 til 4 mia. kr. årlig svarende til mellem 6 og stillinger årligt. Besparelserne vil navnlig ramme kommunerne indenfor børnepasning, skole, det sociale område samt ældrepleje. Smalvæksten vil således på ingen måde sikre velfærden, men tværtimod amputere den ved fra 2014 frem til 2020 at bortskære yderligere mellem og personer fortrinsvis i kommunerne som følge af en samlet besparelse på det offentlige forbrug på mellem 24 og 32 mia. kr. Der er således for S + SF tale om et 180 graders kursskifte i forhold til, at S + SF gik til valg på et årligt velfærdsløft på 1,4 % realt svarende til i valgperioden i alt omkring 20 mia. mere til velfærden. De økonomiske begrundelser for smalvæksten holder ikke. Kursskiftet begrundes med kæmpehullet i statskassen. Men såvel på kort som på langt sigt er der nok så meget tale om politisk bestemt fiktion som økonomisk realitet. Allerede under VK regeringen har i 2010 og 2011 forudsigelserne om løbende kæmpeunderskud over EU grænsen ikke vist sig at holde. Og tilsvarende tegner også den nuværende regerings forudsigelse om et kæmpeunderskud i 2012 til at blive halveret. Også VK s tidligere forudsigelse af kæmpeunderskud i 2020 har i høj grad været politisk bestemt og tilsvarende må forventes at gælde for SRSF s kommende 2020 plan, hvis den som forventet bygger videre og ovenpå VK s. For så vidt som dette er tilfældet vil der være tale om, at beregningen af det store underskud ligesom hos VK s 2020 plan bygger på en række tvivlsomme, snarere politisk end økonomisk bestemte beregningsforudsætninger og antagelser. For det første: Ved at forudsætte at skattestoppet fortsætter, drænes statskassen for mange milliarder frem til Det er imidlertid helt urealistisk at skattestoppet kan fortsætte så længe med det pres, der er imod det også fra EU. For det andet: Ved at antage historisk lav produktivitet i 10 år mere, bliver der også et tilsvarende lavt råderum til den offentlige sektor. Men produktiviteten er allerede stærkt på vej op. For det tredje: Ved at prioritere en i øvrigt vækst til det private forbrug, bliver der naturligvis modsat endnu mindre råd til offentligt forbrug. Men det er et politisk valg og ikke en økonomisk nødvendighed. Og for det fjerde vil SRSF oven heri kræve et stort overskud i statskassen, som selvfølgelig skal indhentes gennem (ekstra) besparelser. Der er imidlertid heller ikke

8 8 her tale om en økonomisk nødvendighed, men om et politisk valg af en monetaristisk økonomisk politik. Velfærd og offentlige finanser sikres ikke. De massive velfærdsbesparelser skal angiveligt gennemføres for at sikre velfærden og de offentlige finanser. Men velfærden vil ikke blive sikret, men tværtimod stærkere amputeret. Og også opfyldelsen af det overordnede mål om at sikre de offentlige finanser er i tvivlsomt. For det første adresserer smalvæksten ikke afgørende problemer bag statsunderskuddet: VK s u og ufinansierede skattelettelser kostede i 2011 statskassen mellem 40 og 45 mia. kr, men rulles ikke tilbage. Tværtimod vil også SRSF gennemføre topskattelettelser og det tegner oven i købet til at de delvist skal betales af velfærdsforringelser altså også i et omfang være ufinansierede. Og det andet store problem bag statsunderskuddet lavvæksten adresseres heller ikke. Tværtimod risikerer de fortsatte voldsomme besparelser på velfærden i en situation med udsigt til lavvækst så langt øjet rækker i øvrigt yderligere at koste vækst og beskæftigelse og dermed i sig selv at forværre statsunderskuddet. Hertil kommer, at SRSF synes at have overtaget VK s udbudsøkonomiske opfattelser og strategi om at øge arbejdsudbuddet gennem kraftige arbejdsmarkedsforringelser, hvilket imidlertid i en situation med lavvækst og manglende efterspørgsel efter arbejdskraft kun vil forøge ledigheden og dermed statsunderskuddet. Alternativ strategi: Offensiv vækst og skattepolitik er stadig svaret. I stedet er der behov for en vækst og beskæftigelsespolitik, der øger offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse indenfor velfærd markant. Indsatsen skal finansierer af en offensiv skattereform, der øger beskatning af millionærer og halvmillionærer samt på længere sigt også boligbeskatningen.

9 9 INGEN LAVERE? Tegning af Bob Katznelson, Berlingske

10 10 INDLEDNING: SRSF VARMER OP TIL 2020 PLAN MED VARSEL OM SMALVÆKST. SRSF varsler smalvækst. Regeringen er gået i gang med at forberede offentligheden på sin kommende 2020 plan, som forventes offentliggjort i løbet af de kommende uger. Forberedelsen består i en stribe opsigtsvækkende udmeldinger fra S + SF fra S og SF, hvor der varsles smalkost for den offentlige sektor fremover. Statsminister Helle Thorning har således erklæret, at Det er slut med løssluppen velfærd og at Danskerne skal ikke regne med, at kommunerne i de kommende år automatisk bruger flere penge på børnehaver, skoler og tilbud til handicappede og at vi..kommer ned på andre vækstprocenter i det offentlige forbrug end vi hidtil har kendt. 1 Begrundelsen er ifølge Thorning at lukke hullet i statens finanser og få råd til velfærden. 2 Og SF s formand, Villy Søvndal, har i en kronik i Berlingske Tidende erklæret, at den nuværende smalkost stopper ikke med krisen, men fortsætter i 2010 erne og at..samlet set kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti 3 Dette er fulgt op og skærpet af SF s chefstrateg skatteminister Thor Möger Pedersen i en kronik i Jyllandsposten sammen med 4 andre SF ministre om Ny økonomisk realisme i SF 4 samt i et stort solointerview i samme avis. Heri erklærer Möger Pedersen direkte, at Den offentlige sektors andel af den samlede økonomi skal være mindre. 5 Også De Radikale har meldt lignende ud i en kommentar til Søvndals kronik: Det, Villy Søvndal siger, er, at den offentlige sektor skal vokse mindre end den private sektor, og at det der skal til nu er prioriteringer.. 6 Dette bekræftes af SF s Möger Pedersen: Jeg tror, at den private sektor kommer til at vokse hurtigere end den offentlige sektor. 7 1 ) TV 2 Nyhederne: Thorning slut med løssluppen velfærd ) TV 2 Nyhederne, oven anført interview. 3 ) Jf. Søvndal, Villy: Sådan er moderne socialisme. Berlingske ) Jf. Möger Pedersen, Thor, Ole Sohn, Ida Auken, Astrid Kragh og Pia Olsen Dyhr: SF s nye økonomiske realisme. Jyllandsposten ) Jf. Geertsen, Marchen Neel og Christine Cordsen: Det bliver svært for alle interview med Thor Möger Pedersen. Jyllandsposten ) Jf. Thorup, Peter for TV2 Nyhederne: Radikale - vigtigt signal fra Søvndal ) Jf. Geertsen, Marchen Neel og Christine Cordsen: Det bliver svært for alle interview med Thor Möger Pedersen. Jyllandsposten

11 11 Sammenhængen til regeringens kommende 2020 plan fremgår direkte af Thornings udtalelser, der bl.a. anfører, at Det bedste er, at regeringen fremlægger sin 2020 plan, som vil skabe klarhed over, hvordan vi vil klare udfordringen og få råd til at prioritere velfærd. Regeringens 3 pejlemærker for udgiftspolitikken. Der tegner sig således tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien. Og for det tredje vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Notatets opbygning. I det følgende notat analyseres i 1. afsnit nærmere, hvorledes det indtil nu har forholdt sig med det offentlige. Dernæst diskuteres i afsnit 2, hvad man kan forvente det nærmere indhold af smalvæksten må forventes at bestå i. I afsnit 3 diskuteres holdbarheden af de økonomiske begrundelser omkring hullet i statskassen. Videre diskuteres i afsnit 4 diskuteres, hvorvidt smalvæksten vil opfylde målet om at sikre velfærden og de offentlige finanser og kan betegnes som ansvarlig økonomisk politik Og endelig diskuteres i afsnit 5 en alternativ strategi for at bekæmpe arbejdsløshed og statsunderskud.

12 12 1. DET OFFENTLIGE FORBRUG HIDTIL Det offentlige forbrugs andel steg under finanskrisen. Allerede under VK regeringen var det offentlige forbrug i søgelyset. Det skyldtes, at man i kølvandet på finanskrisen i 2009 kunne konstatere, at det offentlige forbrug steg som relativ andel af det på grund af krisen skrumpende nationalprodukt. Hvilket fik arbejdsgiverorganisationer til at tale om, at de offentlige udgifter var løbet løbsk og var ude af kontrol og at det offentlige forbrug kannibaliserede det private forbrug. 8 Det må her anerkendes som rigtigt, at det offentlige forbrug voksede fra 2006 til og med 2009 fra 26 til 30 % af BNP. Figur: Offentligt forbrug i % af BNP ,9 27,5 26,9 26, ,5 29,4 28, Off. Forbrug, pct. af BNP Off. Forbrug, pct. af konjunkturrenset BNP Men stigningen skete imidlertid navnlig i 2009 ikke som følge af uforholdsmæssigt vækst i de offentlige udgifter, men fordi BNP faldt med omkring 5 % som følge af dalende produktion i den private sektor. Det offentlige forbrug steg herikraft som relativ andel af det skrumpende BNP ikke som konsekvens af stort overforbrug, men altså simpelthen fordi økonomien og det vil sige her den private sektor skrumpede. 8) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om det offentlige forbrug. 9 ) LO: Hovedtræk ved finanslovsforslag Aug.2011.

13 13 Figur: Årsager til det offentlige forbrugs stigende andel af BNP 10. At det er i den private sektor og ikke i det offentlige forbrug, at årsagen til det offentlige forbrugs stigende andel af samfundsøkonomien skal søges kan illustreres af følgende regneeksempel. Lad os antage, at det offentlige forbrug i 2009 har samme størrelse som rent faktisk tilfældet dvs. 495 mia. kr. Lad os videre antage, at den private sektor og dermed BNP derimod havde haft en normal vækst. I så tilfælde ville BNP i 2009 have udgjort 1650 mia. kr mia. kr = 1815 mia. kr. I så tilfælde ville det offentlige forbrug ikke have udgjort de op mod 30 pct. af BNP, som i dag tilfældet, men kun 495 mia. kr i pct. af 1815 mia. kr = 27,2 pct. af BNP. Hvis den private sektor havde haft normal vækst, ville det offentlige forbrug altså have udgjort stort set samme andel som i Figur: Offentligt forbrug i % af faktisk (skrumpet) BNP 2009 og i pct. af BNP 2009 under forudsætning af normal vækst 2008 og , ,2 Offentligt forbrug i pct. af faktisk (skrumpet) BNP i 2009 Offentligt forbrug i pct. af BNP 2009 ved normal vækst 2008 og ) Kilde: Madsen, Martin: Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke forbrugsfest, s ) Kilde: Egen beregning

14 14 Det offentlige forbrug udgjorde i 2009 altså som fremgået 30 pct. af BNP, men i kraft af VK s nulvækst vendte udviklingen her brat og SRSF har fortsat denne kurs. Frem til 2012 planlægger regeringen, at det offentlige forbrug skal falde yderlige 1 procentpoint af BNP til 28,5 %, jf. ovenstående figur. Selvom problemet således i hovedsagen reelt ikke bestod og stadig ikke består i uforholdsmæssigt stigende offentlige udgifter, men altså tværtimod i den skrumpende private sektor, blev det offentlige forbrug således hurtigt udpeget som syndebuk. Ifølge Genopretningsaftalen Reformpakken 2020 skulle det offentlige forbrug derfor rulles tilbage VK s politisk bestemte fiktion om kæmpe statsunderskud. 12 Udover det offentlige forbrugs stigende andel af økonomien slog VK også alarm med henvisning til statsunderskuddet, som varsledes at stige til gigantstørrelse i perioden 2010 til 2013 og hermed ville Danmark erklærede finansminister Claus Hjorth Frederiksen overtræde EU reglerne om, at det løbende underskud kun må udgøre 3 % af BNP = 54 mia. kr. Denne alarmmelding blev som bekendt af VK - regeringen politisk udnyttet til med det såkaldte Konvergensprogram og VKO s "Genopretningsaftale" at gennemtvinge offentlige besparelser på 34 mia. kr fra 2011 og de nærmeste år frem, herunder forringelse af dagpengeordningen. Men da statsregnskabet for 2010 i foråret 2011 forelå fra Danmarks Statistik, viste alarmen sig slet ikke at holde. Grundet betydeligt større indtægter fra Pensionsafkastskatten end forudsat endte underskuddet i 2010 med at blive kun godt det halve af de ellers med brask og bram bebudede 5,7 % af BNP. Hermed var EU - reglerne alligevel ikke overtrådt i 2010, idet underskuddet kun endte på 34,8 % svarende til 2,7 % af BNP. MEN: I 2011 var den ifølge Claus Hjorth og VK god nok. Her ville der i henhold til den daværende finansminister kommet et statsunderskud på omkring 70 mia. kr svarende til omkring 4 % af BNP. EU s regler ville hermed (igen) være overtrådt og der var derfor ingen grund til at slække på spareplanerne, fastholdt Hjorth. Denne prognose for 2011 overtog SRSF - regeringen, da den tiltrådte. Selv om man gennemførte et kasseeftersyn, fandt man ikke anledning til at nedjustere underskudsprognosen, men betonede tværtimod, at man havde overtaget et stort hul i statskassen. Derfor skulle der føres stram økonomisk politik og spares og derfor var det i regeringsgrundlaget meget vigtigt for regeringen af leve op til EU henstillingen. 12 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: SRSF s politisk bestemte fiktion om kæmpestatsunderskud.

15 15 Nu har det så for andet år i træk vist sig, at statsunderskuddet er langt lavere og under EU grænsen. Ifølge Danmarks Statistik blev underskuddet nemlig også i 2011 langt mindre end forudsagt. Ganske vist er underskuddet stadig på 34,8 mia. kr, men det er 36,4 milliarder MINDRE end forudsagt af regeringen i december 2011 og ikke mindre end 49,3 mia. kr MINDRE end finansministeriet skønnede i december Fejlskønnet for underskuddet i for 2011 er med andre ord på 105 respektive 141 procent af det, som det blev. 13 Figur: Forudsagt og faktisk statsunderskud 2010 og Det betyder, at Danmark for andet år i træk ALLIGEVEL IKKE overtræder EU reglerne om, at statsunderskuddet ikke må overskride 3 % = ca. 46 mia. kr. Hvor det offentlige underskud i 2011 først var forudsagt til 5,5 % af BNP, så til 4,7 % og sidst til 4 %, så blev det altså kun 2,2 %. Igen handler en væsentlig del af problemet om, at man havde skønnet indtægterne alt for lavt, især afkastet på den såkaldte pensionsafkastskat. For 2011 havde man regnet med statens indtægter fra herfra til 12 mia. kr, men det endte med 37 mia. kr. 13) Jf. Otkjær, Tage: Påfaldende skævhed i finansministeriets skøn. Politiken ) Kilde: Økonomisk redegørelse forår 2010 og forår 2011 og Danmarks Statistik: Offentlig underskud på 35 mia. kr. i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 166.

16 16 Det må også anerkendes, at pensionsafkastskatten KAN svinge meget og er vanskelig at forudsige, men det er ganske tankevækkende, at fejlskønnene har været så store og hver gang til den samme side VK s nulvækst og smalvækst for det offentlige forbrug. Men med begrundelse i postulaterne om løbsk offentligt forbrug og et fiktivt kæmpeunderskud på de offentlige finanser gennemtrumfede VK regering med Genopretningsplanen og Genopretningsaftalen fra 2011 til 2013 nulvækst for det offentlige forbrug og ville for 2014 til 2015 herudover have gennemført en stærkt begrænset realvækst på 0,75 % årligt. Dette fulgtes op af VKO s 2020 plan Reformpakken 2020, hvor VK lagde en målsætning for det offentlige forbrug helt frem til 2020 med en ligeledes stærkt begrænset realvækst på 0, 9 % årligt, en vækstramme der primært skulle forbeholdes nye reformer samt sundhedsvæsenet. Fra 2006 og til og med 2010 havde stigningstakten i det offentlige forbrug været en årlig realvækst på i gennemsnit1,8 % årligt. Men i kraft af VK s Genopretningsplan og nulvækstpolitik dalede stigningstakten i 2010 dalet til 0,3 % og i 2011 til -0,3 %. 15 Figur: Realvækst i offentligt forbrug i pct. 2 1,85 1,5 1 0,5 0-0,5 0,6 0,3-0, ) Kilde: Budgetoversigt dec. 2011, s. 70.

17 17 Dette indebar massive besparelser på velfærden, idet der i disse år i gennemsnit skal være en årlig stigning på mellem 0,9 % og 1,2 % i det offentlige forbrug for at holde takt med det stigende antal brugere af offentlig service i form af flere ældre og pensionister. Og der ydermere skal være en årlig realvækst på i gennemsnit mellem 0,4 % og 0,7 % for at holde trit med stigende behov på navnlig det sociale område. Da den tilladte stigningstakt således langt fra har holdt trit med behovene, har kommunerne skulle finde midlerne gennem massive besparelser på den øvrige velfærd samt på ældreplejen, hvilket har resulteret i skolelukninger og nedlæggelse af lærerstillinger, fyringer på sygehuse og forringelser af hjemmehjælp i ældreplejen. Det kunne i 2011 konstateres, at der blevet færre ansatte i kommuner og regioner under nulvæksten. 16 Figur: Reduktion i fuldtidsansatte i kommuner og regioner siden SF har i 2012 hævet stigningstakten til 0,6 %, hvorefter den igen i 2013 planlægges sænket til 0,3 %. Et tillægsmål for tilbageholdenheden med det offentlige forbrug og den offentlige sektor var at der til gengæld skulle skabes fremgang i den private sektor og i det private forbrug og dermed skabes vækst og arbejdspladser her. 16) Jf. FOA Pressemeddelelse færre ansatte i regioner og kommuner ) Kilde: Pedersen, Frederik I. og Janus Breck: Offentlig beskæftigelse tilbage på Nyrup niveau. AE rådet

18 18 Det er imidlertid IKKE sket. Det private forbrug er således nok kommet sig noget efter et massivt fald i 2009, men har fortsat langt igen til tidligere vækstrater. Figur: årlig realvækst i offentligt og privat forbrug (pct.) ,3 3 1,6-0,3 3,1-4,2 0,7 1,9-0,1-0,8 0,6 0,8 0, Realvækst offentligt forbrug Realvækst privat forbrug Det skyldes, at uanset VK s skattelettelser i 2009 har boligejerne været tilbageholdende med at forbruge på grund af den fortsatte krise på boligmarkedet og de som følge af det fortsatte fald i boligpriserne stærkt dalende friværdier. Og som konsekvens igen af den matte indenlandske efterspørgsel er virksomhedsinvesteringerne er i disse år på det laveste niveau i 30 år, hvorved der selvsagt ikke skabes mange nye, ekstra arbejdspladser. Det store fald i beskæftigelsen på op mod tabte arbejdspladser viser således ikke tendens til at blive indhentet. Arbejdsløsheden er derfor også forblevet på et vedvarende betydeligt niveau med omkring bruttoledige. 18) Jf. Økonomisk Redegørelse diverse årgang og 2013 er prognosetal.

19 19 2. INDHOLD OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF SRSF S SMALVÆKST. Som anført tegner der sig med de aktuelle udmeldinger fra de 3 regeringspartier således tre pejlemærker for regeringens økonomiske politik og styring af de offentlige udgifter: For det første bliver der kun tale om en meget begrænset vækstrate for den offentlige sektor i de kommende år, formentlig helt frem til For det andet vil det offentlige forbrug ikke få lov til at stige som andel af samfundsøkonomien mindst. Og for det tredje vil den private sektor (dvs. det private forbrug) skulle stige mere/hurtigere end det offentlige forbrug. Hvad kan vi formentlig nærmere forvente i den forbindelse? 2.1. Et kursskifte, der vil noget. I ovenstående udmeldinger er der som anført kun tale om varslinger, der skal forberede partimedlemmer, vælgere og offentlighed på den stramme økonomiske politik, som vil være indholdet af SRSF s kommende smalvækst politik for velfærden og de offentlige udgifter. En sådan forberedelse vil formentligt i allerhøjeste grad være nødvendigt, da der i dag kun et halvt år efter valget er tale om en 180 graders drejning i forhold til, hvad S + SF gik til valg på, nemlig et betydeligt et velfærdsløft på 20 mia. kr (ekskl. effektiviseringer) over de næste 4 år ) Jf. S + SF: Fair Løsning 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: Fair Løsning 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: S + SF s store politikopgivelse, sept

20 20 Tabel: Økonomi for kommuner og regioner i Fair Løsning 2020, mia. kr. 20 Men nu skal der altså ikke være tale om velfærdsløft, men smalvækst i form af andre vækstrater end de hidtil kendte og smalkost i 2010 erne og hvor det offentlige forbrug ikke skal vokse som andel af samfundsøkonomien, men tværtimod den offentlige sektor skal vokse mindre end den private, jf. indledningen. Der efterlades ingen tvivl om, at der hermed fra S + SF varsles et kursskifte af rang i forhold til løfterne i Fair Løsning om et løft i velfærden på 1,4 % realt i de første 4 år og herefter 0,9 % i årene derefter frem til Udtalelserne giver dog ikke i sig selv et mere præcist bud på størrelsesordenen af den kommende vækstramme i 2020 planen andet end at det altså vil være lavere end de hidtidige 1,8 % årlig realvækst og også lavere end de i Fair Løsning lovede 1,4 % realvækst årligt. 20) Jf. Fair Løsning 2020 (pjece), s. 24.

21 SRSF s smalvækst - endnu lavere end VK s? Her har der imidlertid i andre sammenhænge været troværdige forlydender fremme, om at SRSF i regeringens kommende 2020 plan endog kunne forventes at ville stramme kravene til besparelser frem til 2020 i forhold til de af VK i Reformpakken 2020 krævede. 21 Og at SRSF hermed må forventes at ville gå lavere end de af VK i deres 2020 plan afsatte årlige gennemsnitlige reale vækstrater for det offentlige forbrug på 0,9 %. I VK s plan skulle de offentlige finanser frem til 2020 som bekendt forbedres med 47 mia. kr. 22 Det var imidlertid kun i forhold til de i forvejen begrænsede udgiftsstigninger for det offentlige forbrug, som VK s plan opererede med. Målt i forhold til den hidtidige faktiske realvækst i udgifterne til offentligt forbrug 2002 til 2010 var det reelle sparekrav snarere 69 mia. kr. Når SRSF imidlertid må forventes at gå endnu højere i sparekrav, er det fordi den fortsatte finans-, gælds og sparekrise i EU indebærer lavere økonomisk vækst fremover og dermed færre indtægter end VK forudsatte. Hertil kommer, at SRSF må forventes at ville oparbejde et decideret overskud, hvor VK kun ville fjerne underskuddet. Et overskud som i mangel af vækst skal spares ind. Behovet for en sådan strammere økonomisk politik følger af, at SRSF regeringen tilsluttet sig den nye Finanspagt i EU, som netop betyder, at de omfattende lande forpligtes til føre en sparepolitik, idet kun et begrænset og kortvarigt underskud er tilladt. 23 Dette gælder selvsagt særligt i krisetider, hvor udgifter og faldende indtægter pga. arbejdsløshed skaber underskud. Men pagten vil videre ikke - krisetider tvinge landene til at køre med overskud. For hvis en økonomisk krise kommer med automatisk stigende underskud, vil de kun ved i opgangstider at have oparbejdet et betydeligt overskud have luft" nok i budgettet til at undgå at komme i strid med kravene, når indtægterne så falder og arbejdsløsheden stiger i forbindelse med en krise. Som udmøntning heraf har SRSF med en række borgerlige partier aftalt en budgetlov gennemført, der 3 år frem fastlægger rammer for de offentlige udgifter. Skal der hermed på grund af en akut krise føres ekspansiv finanspolitik eller skabes luft til investeringer, skal der oparbejdes et såkaldt råderum hertil eller med andre ord et overskud. 21) Jf. Brandstrup, Mads: Slaget om velfærdssamfundet. Politiken ) Jf. VK-regeringen: Reformpakken 2020 og jf. Lund, Henrik Herløv: Reformpakken ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Finanspagten sparepolitik og magtcentralisering i EU og indskrænkning af Danmarks økonomiske handlefrihed.

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtio 1 påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRISEN, ARBEJDSLØSHEDEN

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT

NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT 2010 For Fagligt Ansvar Økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT Fagligt Ansvar, Netværk for en bedre fremtid er et tværfagligt netværk af fagforeninger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm VKO

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET.

NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET. 1 NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET. RESUME: Det Radikale Venstre (DRV)tegner efter alt at dømme til at indgå en reaktionært og for oppositionen højst uheldigt efterlønsforlig med

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1, revideret og udvidet 03.07.15 og 06.07.15 OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER?

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere