TEMA: Medicinbarnet. TEMA: Medicinbarnet. Fra overmenneske til UNESCO-menneske. Børn udsat for medicinske eksperimenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Medicinbarnet. TEMA: Medicinbarnet. Fra overmenneske til UNESCO-menneske. Børn udsat for medicinske eksperimenter"

Transkript

1 Årgang 30 - nr 2 juli 2008 TEMA: Medicinbarnet TEMA: Medicinbarnet Fra overmenneske til UNESCO-menneske Børn udsat for medicinske eksperimenter "Vi fik bare en bakke med piller" Psykolog Renee Toft Simonsen: "Lad dog børn være mærkelige"

2 - galebevægelsens blad amalie - galebevægelsens blad er opkaldt efter den første patient, hvis kritik af psykiatrisk behandling nåede befolkningen: Forfatterinden Amalie Skram, der levede fra 1846 til amalie - galebevægelsens blad er åbent for alle, der kan tilslutte sig Galebevæ-gelsens grundlag. Dr. Abildgaards Alle 15, 1955 Frederiksberg C Denmark Telefon: , Telefax: E mail: www: amalie@thorvaldsen.dk Giro: IBAN: DK SE-nr Indlæg, artikler og tegninger m.m. sendes til Amalies redaktionsgruppe: amalie - galebevægelsens forlag Dr. Abildgårds Allé Frederiksberg C. amalie udkommer 4 gange årligt og koster: Personligt abonnement kr. 110,- Institutionsabonnement kr. 225,- Løssalg kr. 25, Redaktion: Caia Davida Thomas Holten Hansen Forside-illustr.: Flemming Dupont Ilustrationer: Flemming Dupont og Johnny Wikinanis Indhold side Børn og Medicin, af Caia Davida 4 Medicinbarnet: Børn udsat for medicinske eksperimenter 10 Mystik og Psykose 2, af Niels Ljungberg 18 Medicinbarnet: Biologien banker sociologien 20 Holocaust - også i DK 24 Børnevaccinen Hexavac trækkes tilbage 24 Medicinbarnet: "Vi fik bare bakke med piller" 28 Fra overmenneske til UNESCO-menneske 30 Medicinbarnet: Nu er han sig selv igen 34 Medicinbarnet: "Lad dog børn være mærkelige" 37 Fra Galebevægelsen i Vejle 43 Medicinbarnet: Piller er populære i Århus 45 Medicinbarnet: Sundhedssystemet svigter børnene 52 Informationsmøde i Århus 56 Medicinbarnet: Klar struktur virker 58 Johnny Wikinanis: 17, 23, 27, 36, 42, 50, 54 Kontaktlisten Bagsiden 2 Trykkeri: Sats: Layout: PE Offset A/S Forlaget Amalie Thomas Holten Hansen

3 Forord Først, en rigtig god sommer til alle Amalies læsere og en tak fordi I stadig læser vores blad. Vi har valgt igen at bringe et nummer der omhandler børn, diagnoser og medicin. Det er hård og chokerende læsning, men vi mener det er nødvendige og relevante oplysninger i denne debat om medicinering af noget af det dyrebareste vi har, vores børn. Artiklerne er del af en tema-serie fra BUPL's blad Børn & Unge, kaldet Medicinbarnet. Vi er glade for at have fået lov af forfattere, fotografer og illustratorer til at viderebringe serien, som vil blive fortsat i de næste numre. Derudover bringer vi nogle (flere) af Johnny Wikinanis' små essays, hvoraf flere giver et førstehåndsindtryk af det at være barn og mulige begrundelser for at man ender dér, altså i psykiatrien, allerede i en tidlig alder... med dejlige tegninger til. Og så andet løst og fast, interessant og belysende, spændende og berigende fra det store indland. God læselyst 3

4 Børn og medicin af Caia Davida Børn burde være, og personligt mener jeg også at det er, verdens bedste råstof, som vi med alle midler skal give de bedste livsbetingelser. Alligevel lader vi industriens pengemagnater og naturvidenskabens gamblere spille hasard med mange af verdens børn. Gang på gang bliver vi vidner til psykiatriens magt og ensidige behandling af børn, diagnoserne eksploderer på det samfundet kalder utilpassede børn, de fyldes med nervemedicin, giftige medikamenter som lægevidenskaben påstår hjælper, uanset om man kender langtidseffekten af disse giftige nervemediciner. Men at vi ikke kender langtidseffekten på disse mediciner kan jo ikke være helt rigtigt. Siden 50 erne har naturvidenskaben barslet og eksperimenteret med diverse giftige hjernemediciner. Det er stoffer der har til formål at dæmpe områder i menneskets hjerne, specielt de områder i vores frontlapper hvor vores tanker, følelser, vilje, dømmekraft og kreativitet findes. I de sidste ca. 60 år har videnskaben været vidne til hvorledes disse medikamenter der, på trods af utallige nye betegnelser, alle indeholder de samme for hjernen nedbrydende stoffer, der har invalideret og smadret folk såvel psykisk som fysisk. Det er nemlig ikke kun vores hjerner, der nedbrydes ved langtidsindtagelse af disse mediciner, også vores fysik bliver syg. Vores immunforsvar og stofskifte nedbrydes, vores organer tager skade, vores hud forandrer sig osv. Alle disse hjernemedikamenter er ekstremt vanedannende. Det betyder, at stopper man efter en tids brug med at indtage dem, så går hjernen rigtig amok. En forværring af sygdommen kalder lægevidenskaben det. Men al sund fornuft siger at 4

5 nej, der er ingen forværring af nogen sygdom. Der er nu tale om en forgiftet hjerne, en forgiftet krop, der slet ikke kan finde ud af at fungere uden sin daglige dosis nervegift. Der er nu tale om en hjerne, der uden en daglig dosis af blokerende stoffer, er så åben at den slet ikke har mulighed for at sortere livets indtryk. Der er igennem mange år skrevet bøger og holdt kongresser om netop farligheden ved over lang tid at forgifte menneskets hjerne og organer med neuroleptika. Alligevel poster samfundet i videnskabens navn tonsvis af giftig medicin i verdens børn, og det med en påstand om at de ikke kender langtidsvirkningerne. Jeg har læst et sted, at netop denne såkaldte videnskab og virksomhed på sigt bliver en af verdens største miljøkatastrofer. Vi står overfor millioner af nye små børn der skal tilpasse sig en verden fyldt med larm og forurening, og meget tyder på at det for mange af disse børn er en umulig opgave. Vi voksne halser af sted med disse vores børn, vi skal nå alt og ingenting i vores liv. Vi stuver vores børn sammen i mere eller mindre uforståelige pasningsordninger, fylder dem med industriens lette, hurtige og usunde madløsninger. Efter vores og andres behov forventer vi at de skal være lydige, sjove, kvikke, de skal passe ind i alle de ofte uforståelige kasser af opsplittede familiemønstre som passer efter de voksnes og tidens behov. Er børnene af en anden etnisk kultur end den vi lige kender, så forventes der, at de bliver i stand til at splitte sig selv op i de mange dele der skal til for at kunne tilpasse sig alle de livsformer, der er blevet en del af deres hverdag og liv. Således gælder det alle vores børn i den vestlige verden: De skal kunne tilpasse sig og ikke være til for meget besvær i en hektisk, fortravlet konkurrencepræget voksen hverdag. Vi for- 5

6 venter at de er synlige når det passer ind i vores mønster, men nærmest som ved et tryk på en knap skal de igen kunne gøre sig usynlige hvis det nu lige skal passes ind. Vi har de sidste 30 år opbygget begreber som vi kunne kalde voksentid, voksenbehov, voksenselvudvikling osv. Ud fra at de nye forældregenerationer kræver tid til sig selv, de kræver frihed, de behøver børnefrie realiseringsgrupper, de forlanger tid og ressourcer til at pleje deres karrierer og deres ego. Jeg mindes ikke at mine bedsteforældre eller forældre stillede disse krav eller havde sådanne forventninger. For dem var familien, på godt og på ondt, kernen omkranset af børneflokken. Det er meget betænkeligt, at samfundet ikke stiller spørgsmålet: Hvorfor og hvorfra opstår alle disse nye diagnoser på en voksende del af vores børn, diagnoser der har bredt sig indenfor et interval af ca. 50 år? Uanset om børnenes adfærd er betinget af biologi, genetik eller socialt, så må noget i vores del af verden gå helt galt, når så mange børn på så kort tid kan udvikle så mange såkaldte hjernesygdomme?? 6

7 Jeg har de sidste ca. 20 år arbejdet side om side med mennesker, der som børn eller som voksne har fået psykiatriens, og dermed psykiaterens, videnskabelige stempel, med ufattelige og grusomme pinsler og invalidering til følge. Når jeg tænker på alle de mishandlede skæbner, som jeg har fået lov til at blive en del af, så er det med gru, men også med vrede, at jeg i år 2008 skal være vidne til, at et så giftigt område som psykiatrien, i videnskabens navn, stadig får grønt lys til at forgifte, og dermed på lang sigt at ødelægge, de bedste ressourcer vi har, nemlig vores børn. Når dette er sagt, så skal det siges, at der trods megen modstand og negligering, er kræfter fremme i vores samfund, der råber vagt i gevær, og som ikke kun advarer imod de farlige kemikalier, men som også forsker i og fremfører nye former for hjælp til de børn og unge, der har svært ved at tilpasse sig denne tids verden. Der findes metoder som jeg over tid har set har en helbredende effekt på børns hjerner, så jeg vil her kort nævne de for mig at se mest effektive. En oversigt over nogle af de metoder som jeg har erfaret har hjulpet de børn med diagnoser, hvor forældrene har valgt medicinen fra. Selvfølgelig koster alle disse behandlingsmetoder penge, da de ikke er offentligt støttet, men husk, det er morgendagens børn vi her taler om og de fortjener den bedste hjælp. Neurofeedback, Institut for hjernetræning, Ågeruphøj 53, 4000 Roskilde, tlf Elektronisk måling og stimuli af hjernen, metoden kan vise hvor i hjernen umodenheden befinder sig. Det er ofte børns frontlapper, der ikke er aldersmæssigt udviklede. Klinik med fokus på ernæring, Nordic Clinic, Nygade 6,

8 K tlf Arbejder bl.a. med adfærdsforstyrrelser i autismespektret, modløshed, træthed, søvnproblemer, hormonelle forstyrrelser, hyperaktiv, ol. Der er ansatte læger, diatister der arbejder med funktionel medicin, der er tilpasset til den enkelte. Kik ligeledes under Diætister, da kosten for alle disse børn spiller en stor rolle i deres adfærd Ergoterapi, fx privat eller offentlig Foreningen Hjerneaktiv v/larz Thielemann, børneterapeut, Mølledammen 7M 2980 Kokkedal tlf thielemann@kabelmail.dk Udvikling af hjernecentrene ved meget intensive hjemmeøvelser såsom at krybe, kravle, armgang, løbe, sansespil osv tilrettelagt for den enkelte. En metode der delvis er anerkendt i kommunerne, således kan der gives dispensation ved tabt arbejdsfortjeneste for den forældre der vælger at træne deres barn hjemme, typisk ½-1 år, der gives hjælp til redskaber, til diætist, til udgifter ved speciel kost og til ergoterapeutiske foranstaltninger, det hele ses som en samlet hjælpe pakke således at barnet ikke fyldes med medicin og således at barnet kan indgå på lige fod med andre børn fx skolemæssigt. Tomatis-metoden v/ Mirjam Bertschinger, Slotsgade 34, 3400 Hillerød, telf Elektronisk musik terapi, der går ind på barnets energifelter, udfra viden om, at det at kunne høre og der at kunne lytte med sin hørefrekvens er to forskellige ting. Metoden henvender sig bl.a. til personer med APD, ADHD/DAMP, dysleksi, dyspraksi, autisme, hjerneskader o.lign. ### 8

9 Om temaet Medicinbarnet Igennem seks måneder, otte numre af bladet og i 15 artikler har Børn&Unge sat fokus på børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, og den behandling det danske sundhedssystem tilbyder disse børn. Artiklerne dokumenterer blandt andet, at psykisk syge børn udsættes for medicinske eksperimenter, at alt for mange ADHDbørn får farlig medicin, som lægerne ikke kender virkningerne af, og at nogle af disse børn direkte har været i livsfare på grund af medicinen. Artiklerne viser også, at behandlingen af børn med ADHDmange steder kunne forbedres. I dag er psykiaternes foretrukne behandling at dæmpe de ofte aggressive, urolige og hyperaktive børn med medicin. Men artiklerne viser, at man med fordel kunne vælge at opgradere de pædagogiske og psykoterapeutiske tilbud til børn med ADHD. Lægerne bør holde igen ved receptblokken. Og så kunne det danske sundhedssystem begynde at skele til alternative behandlingsformer for eksempel helt harmløse kostændringer. Den seneste artikel i serien Sund mad kan erstatte piller (Børn&Unge nr. 3/08) påpeger netop, at enkelte ændringer i ADHD-børns kost kan gøre dem rolige og dermed erstatte medicinen. Artikelserien tog sin start allerede i august 2007 med artiklen Børn udsat for medicinske eksperimenter (Børn&Unge nr. 27/07). ### 9

10 Børn udsat for medicinske eksperimenter Medicinbarnet 1 - Artikel fra Børn&Unge, nr. 27 / Tekst: Gitte Rebsdorf og Trine Vinther Larsen. Illustrationer: Flemming Dupont Brugen af det amfetaminlignende stof Ritalin, som primært gives til børn med ADHD, er eksploderet indenfor de seneste ni år. Eksperter kalder behandlingen farlig og eksperimentel. I USA mistænkes medicinen for at være årsag til flere dødsfald. Brugen af det amfetaminlignende stof Ritalin, som næsten udelukkende gives til børn og unge med ADHD, er eksploderet indenfor de seneste ni år. Fra 1997 til 2006 er det samlede forbrug i Danmark steget med mere end 900 procent. Den markant største stigning er sket i gruppen af børn fra år, som i dag får procent mere Ritalin end for ni år siden. Den voldsomme udvikling sker, uden at der er foretaget videnskabelige langtidsstudier af, hvordan medicinen påvirker børn og unge. Samtidig sås der alvorlig tvivl om diagnosen ADHD. Det får nogle eksperter til at kalde behandlingen farlig og eksperimentel. Ingen kender langtidsvirkningerne af denne medicin, og hvad den betyder for disse børns udvikling. Ritalin er stærkt vanedannende, forstået på den måde, at man vænner sig til, at 10

11 disse børn skal være rolige. Derfor bliver det meget svært at stoppe igen, advarer psykolog Peter La Cour, der er post.doc. på Center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet. Hvad er ADHD? ADHD står for Attention-Deficit/Hyper-activity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge. Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive. Den første beskrivelse af børn med disse adfærdsmæssige problemer går 100 år tilbage. Siden er disse børn blevet kaldt MBD børn. Det står for Minimal Brain Damage/Dysfunktion. Denne diagnose blev i 1980 erne afløst af ADHD. Desuden er den svenske psykiater Christopher Gillberg ophavsmand til diagnosen DAMP. Han har senest siddet med i et ekspertpanel under Teknologirådet, som har beskæftiget sig med nye diagnoser som ADHD og med udviklingen indenfor hjerneforskningen. Peter La Cour mener, at der er grund til at slå alarm, når så mange børn og unge får Ritalin. Det er et meget stort eksperiment, som vi er ude i. Vi bevæger os ind på et område, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne af den behandling, som børnene får, siger han. Ender i fængsler Mens den voldsomme stigning får nogle eksperter til at slå alarm, giver udviklingen ikke anledning til bekymring hos psykiatere på området. Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at to-fem procent af en årgang har ADHD. Derfor svarer udviklingen fint til det antal syge, der er. Der er altid en risiko ved at bruge medicin. 11

12 Men disse børn skal have behandling. Ellers ved vi, at mange af dem ender i fængsler eller som misbrugere, advarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri på Psykiatricenter Midt Augustenborg, Thorsten Schumann. Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov er enig: Børn med diagnosen ADHD er typisk urolige eller hyperaktive. De er også meget impulsive og opmærksomhedskrævende. Langt størstedelen af disse børn har gavn af den medicinske behandling, som virker ved at øge dopamin i hjernen. Børnene får lettere ved at overskue situationer og organisere deres aktiviteter og der er kun ubetydelige bivirkninger ved behandlingen, mener han. Hvad er Ritalin? Behandlingen af ADHD består af pædagogisk støtte og medicin som for eksempel Ritalin. Ritalin er handelsnavnet for Methyl-phenidat, som også bliver solgt under andre navne, blandt andet Motiron. I artiklen anvendes kun navnet Ritalin. Ritalin har været anvendt til at behandle børn med ADHD siden starten af 1960 erne. Men der findes ingen videnskabelige langtidsstudier* af, hvordan stoffet påvirker børn og voksne. * Dobbeltblind randomisering/ Golden Standard Samlet set spiller bivirkningerne ikke den store rolle. Der kan være problemer med, at børnene ikke kan sove. Men det kan også skyldes sygdommen. Desuden kan der være problemer med appetitløshed og tristhed. Men man skal altid veje fordele og ulemper, siger professoren fra Risskov. 12

13 Ritalin og dødsfald I USA og flere andre lande er Ritalin imidlertid blevet forbundet med flere dødsfald. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har registreret 25 dødsfald hos mennesker, som tog Ritalin eller andet amfetaminlignende medicin. Dødsfaldene blev registreret fra 1999 til af de døde er børn og unge. I Canada stoppede myndighederne på et tidspunkt helt for udskrivningen af et af midlerne til behandling af ADHD - netop på grund af de mange dødsfald. Men disse dødsfald giver ikke anledning til bekymring hos danske psykiatere. Det er korrekt, at der er sket dødsfald ved brug af Ritalin. Men vi ved ikke med sikkerhed, om dødsfaldene skyldes Ritalin. Det kan være, at børnene ville være døde alligevel, fordi de har haft dårligt hjerte i forvejen, siger speciallæge Thorsten Schumann. 13

14 Han oplyser videre, at puls og blodtryk jævnligt bliver kontrolleret hos børnene, netop fordi medicinen påvirker blodtrykket og hjertemuskelfunktionen. Personligheden ændres Svenskerne har i de senere år haft en heftig strid om DAMP, ADHD og den medicin, som børnene får. Den svenske børnelæge Leif Elinder fra Uppsala er en af de skarpeste kritikere af udviklingen. Han mener, at der er grund til at se med stor alvor på bivirkningerne af Ritalin. Behandlingen er langt fra så ufarlig, som nogle psykiatere og lægemiddelindustrien ønsker at gøre den til, påpeger han. Ritalin er et stof, der virker på samme måde som kokain. Det ændrer personligheden. Samtidig skaber det en ubalance i hjernen, og det er særligt problematisk for børn, fordi de ikke er udvokset. Det er foruroligende, at man behandler børn med et stof, der har så mange alvorlige bivirkninger. Tilmed er der tale om børn, som har fået en yderst tvivlsom diagnose, fastslår Leif Elinder. Baseret på skøn Leif Elinder henviser til, at det rent videnskabeligt ikke er muligt at påvise, at ADHD er en reel sygdom. Man kan ikke påvise, at børn, der har fået diagnosen, mangler dopamin. Det er ellers det, som den medicinske behandling skal afhjælpe. Men det kan man altså ikke måle. Det virker også ejendommeligt, at der er så mange navne for sygdommen. Den er blevet kaldt MBD, ADHD og DAMP. Og nu, hvor man har indset, at det ikke er muligt at bevise, at der er tale om en sygdom, er man begyndt at kalde det et syndrom eller en dysfunktion, siger den svenske børnelæge Leif Elinder. Thorsten Schumann, Psykiatricenter Midt Augustenborg, medgiver da også, at diagnosen for ADHD er baseret på et 14

15 skøn. Det er ikke muligt at stille diagnosen med samme sikkerhed, som man kan med for eksempel sukkersyge eller et brækket ben. Det er ikke muligt at tage en blodprøve og så fastslå, at det er ADHD. Når det gælder de nye diagnoser, er der tale om skøn og fortolkning. Vi taler om forstyrrelser. For at diagnosen kan stilles, skal nogle adfærdskriterier være opfyldt, siger Thorsten Schumann. Industrien opfinder sygdomme Kritikerne sætter spørgsmålstegn ved, om nye diagnoser som ADHD er udtryk for reelle sygdomme, eller om de lige så meget er et resultat af medicinalindustriens behov for at opfinde nye sygdomme til ny medicin. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov hører til dem, der mener, at stigningen i de nye diagnoser er reel. Han forklarer udviklingen med, at vi har fået øget viden, og at der er kommet mere fokus på sådanne børn. Når det gælder ADHD, er vores viden øget betragteligt. Men det er også blevet mindre tabubelagt og meget mere accepteret at lide af ADHD. Samtidig er pædagoger og lærere blevet bedre til at spotte disse børn, siger børnepsykiateren. Men overlæge Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor, mener, at stigningen i nye diagnoser som ADHD lige så meget er et udtryk for, at medicinalindustrien har en interesse i at skabe nye sygdomme og at grænsen for, hvad der er normalt og acceptabelt, snævrer ind. Læger uden Sponsor kæmper for forskning og behandling, der er uafhængig af lægemiddelindustrien. Det, vi ser mere og mere, er, at ganske almindelig menneskelig adfærd som glemsomhed, generthed eller uartige børn 15

16 bliver gjort til sygdomme. Hvis almenmenneskelige problemer bliver opfattet som sygdomme, bliver der også vakt en forventning om medicinsk behandling. Derfor ser vi ofte, at industrien starter med at lancere en kampagne, der skal overbevise befolkningen om, at der er tale om en sygdom, når de sender et nyt medikament på markedet, siger han. God forretning Tallene fra Lægemiddelstyrelsen viser, at produktion og salg af ADHD-medicin som Ritalin er en god forretning for industrien. Alene i Danmark er omsætningen steget procent i løbet af de seneste ni år - fra 1,5 millioner kroner til 36,4 millioner kroner. Det sker samtidig med, at man ikke kender den fulde virkning af medicinen, og uden at man har vished for, at børn får den rigtige behandling, påpeger psykolog Peter La Cour fra Københavns Universitet. Vi hører gang på gang, at industrien opstiller tal for, hvor mange procent af befolkningen, der lider af disse sygdomme, og at de ender i fængsel, hvis ikke de får behandling. Men det ved man i virkeligheden meget lidt om. Sådanne tal er kunstigt høje, og oplysningerne bygger på et spinkelt grundlag, siger psykologen. ### 16

17 Medicinen er et magtmiddel af Johnny Wikinanis En enkelt bog har stor betydning for den enkelte, men ingen for den store masse. Sådan er det med alt vi kommer i nærheden af, hvad enten det er lærebøger eller skønlitteratur. Vi ved, at vi har at gøre med et masse-menneske, når vi har været i køerne på en psykiater. Han følger bare med i det, han har lært af profitmagerne, forskerne i lægeindustrien. Alle de interessante bøger har han glemt eller fortrængt. De er for farlige for hans dagligliv, selvom han måske stadig læser i dem. Én ting har han lært: At vi ikke har nogen betydning. Hvis vi protesterer over for dem, får vi mere psykofarmaka. For det kan ikke tænkes, at vi har ret til at forsvare os selv, så vi bliver tvangsmedicineret. Og samfundet bakker op om det, at vi skal have mere medicin, hvis vi bliver oprørte over dis-respekt. Medicinen bliver et magtmiddel, som skal opdrage os. 17

18 Mystik og psykose 2 af Niels Ljungberg, speciallæge i psykiatri Jeg har i min artikel Mystik og psykose fra marts 2005 i Amalie beskrevet et udviklingsforløb. Først ser man Lyset, så kan man komme i Tomheden, så kan man lave mirakler, så kan man komme i Nirvana og til sidst havner man i Sartori. Det forholder sig på den måde, at den nævnte udviklingsvej kan forkortes i betydelig grad. Man kan for eksempel springe Lyset over og havne direkte i Tomheden, og man kan også springe det hele over og havne direkte i Sartori. Adskillige forfattere har hævdet, at mennesket skal udvikles yderligere. Udvikles yderligere i forhold til, hvad det er i dag. Man kunne tænke sig, at denne udvikling går gennem mystikken. At denne udvikling kræver det af undertegnede skildrede udviklingsforløb. Man kan gå hos en Mester og komme igennem udviklingsforløbet, men man kan også påbegynde det helt spontant. Man kunne tænke sig, at for dem det begynder spontant, at de eventuelt pludseligt er i Tomheden. Ved kontakten til Tomheden føler de angst og føler behov for at vende om. Imidlertid sidder de fast, og der har vi så psykosen. Jeg skal hermed citere fra Tibetanske Mystikere og Magikere af Alexandra David-Néel: Den unge fanatiker blæste som en vanvittig, udstødte et frygteligt skrig og sprang derpå så pludseligt på benene, at han stødte hovedet mod toppen af teltet, der faldt sammen om ham. I nogle sekunder kæmpede han vildt under teltdugen, kom så til syne med et fordrejet ansigt, som en vanvittig, og hylede og vred og vendte sig, som led han af frygtelige kramper. og Der var ingen tvivl om at den arme stakkel følte sig flænset af hungrige dæmoner, der var i færd med at fortære ham levende. 18

19 Han stirrede til alle sider og henvendte sig til usynlige tilstedeværende, som om han var omgivet af skare af væsener fra andre verdener, og så forfærdelige syn. Vi ser her en skildring af en psykose hos en ung mand, som er igang med oplysningens vej. Man kan således fa den opfattelse, at psykosen kan være et naturligt element på denne rejse. For dem der ikke når videre, gælder det altså at psykosen er et stop på vejen fremad i en ønsket udvikling, som altså ikke ønskes af den enkelte, der pludseligt konfronteres med tomheden og psykosen. Såfremt dette har gyldighed, kunne man forestille sig, at patienterne skal vejledes, således at de bevæger sig videre i udviklingsforløbet. Det er så sådan, at man i udviklingsforløbet kan springe mange faser over, ja faktisk dem allesammen og ende med Sartori og nå dertil med det samme så at sige, men man kan også bevæge sig i forløbet og springe enkelte faser over, således f.eks. Kundalini-slangens rejsning. Jeg skrev i min første artikel, at man dør, hvis Kundalini-slangen når op til issen. Det vil gælde for de allerfleste, men der vil være udvalgte undtagelser. Sammenfatningsvis gælder det altså, at man kan komme igennem udviklingen ved hjælp af en mester, som man går til. Udviklingen kan også påbegyndes spontant eller i forbindelse med et eller andet traume, og så er man jo så at sige på Herrens mark. For mange af disse mennesker vil det altså gælde, at de sidder fast i psykosen af angst for det forløb, som er påbegyndt. Der er simpelthen så mange naturstridige elementer i forløbet, at det hele forekommer at være så uvirkeligt, at det medfører angst. Angsten stopper således det fortsatte forløb. 19

20 Biologien banker sociologien Medicinbarnet 2 Artikel fra Børn&Unge, nr. 27 / 2007 Tekst: Gitte Rebsdorf og Trine Vinther Larsen Illustration: Flemming Dupont Menneskelig adfærd forklares i stigende grad med biologi. Udviklingen gør raske børn syge og medicinalindustrien spiller en stor rolle, mener forsker. Hvis Emil fra Lønneberg havde levet i dag, ville han sandsynligvis have fået en af de mange nye diagnoser, som dukker op i disse år. Men da Astrid Lindgrens bog blev udgivet i 1963, var tidsånden en anden, og børn som Emil blev blot betegnet som uartige. I dag får uartige og anderledes børn diagnoser som DAMP, ADHD, Tourette og spiseforstyrrelse. Samtidig er der sket en markant stigning i brugen af medicin til børn og unge med disse diagnoser. Det er udtryk for, at vi i stigende grad forklarer adfærd ud fra biologi og ikke som noget, der skyldes det omgivende samfund. Det påpeger historier ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, der netop har afsluttet en ph.d.-afhandling om det biologiske menneskesyn. Alle, der har børn, ved, at biologien spiller en rolle, men skaber biologien eller samfundet problemerne? Besværlige børn har altid været der, men det er ikke længere acceptabelt at have sådan et barn. Samfundet flytter sig, og der opstår nye krav, som nogle børn har svært ved at honorere. De passer ikke 20

21 længere ind, og tolerancen er blevet mindre. Derfor er diagnoserne opstået. Og diagnoserne har sygeliggjort børn, siger han. Men diagnoserne er efterspurgte mange steder. Hvorfor? For mange er det en lettelse at få en diagnose. Det gør os trygge, og samtidig kan vi læne os op ad eksperter og slippe for at forholde os til noget meget kompliceret, siger Poul Duedahl. I sin forskning har han analyseret, hvordan tidsånden har ændret sig. I 1930 erne var længden på fingrene eller kranieformer interessante, fordi man havde en teori om, at det kunne forklare, hvorfor nogle blev kriminelle. For år siden blev samme teori hånet og grinet af. Men nu er de biologiske forklaringer ved at vinde indpas igen. Det er blevet legitimt at forklare, hvorfor vi er, som vi er, ud fra biologi. Det er ikke længere tabu at forklare menneskelig adfærd som aggressivitet eller generthed ud fra vores gener. Udviklingen med at forklare mere og mere ud fra biologi er sket i takt med, at der har været store landvindinger indenfor genetik- og hjerneforskning, forklarer Poul Duedahl. Hans forskning viser, at de biologiske forklaringer var i højsædet indtil for 60 år siden, da 2. verdenskrig satte en streg i sandet. Udryddelsen af jøder, homoseksuelle, åndssvage og sindssyge står som et skræk-eksempel for eftertiden. Siden har man taget kraftig afstand fra tanken om overmennesker og undermennesker og sat spørgsmålstegn ved, om det er sådan et samfund, vi vil have. Unesco, som er FN s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, spillede en central rolle. Gennem kampagner i medlemslandenes uddannelsessystemer fremhævede man, at alle mennesker - uanset forskelle - er ligeværdige. I 1960 erne og 1970 erne endte man med at forklare alt ud fra miljø og opdragelse. 21

22 Piller hævner sig Hvad er risikoen ved at være for biologisk fokuseret? Risikoen er, at vores indstilling til os selv og andre bliver meget fatalistisk. Holdningen bliver, at vores problemer kan vi alligevel ikke stille noget op med, for de er udtryk for noget arveligt. I yderste konsekvens kan det være lige meget, hvordan vi behandler hinanden eller indretter samfundet. Sådan et samfund ender let galt, for det er ikke muligt at forklare alt ud fra vores gener. Samfundet spiller stadigvæk en afgørende rolle for, hvordan vi bliver som mennesker. Ser du eksempler på, at adfærdsmæssige forstyrrelser bliver kategoriseret som biologisk sygdom? Hvis man slår ordet personlighedsforstyrrelse op på Psykiatrifondens hjemmeside, dukker der flere underkategorier op. Læser man om symptomerne, kan man se, at vi næsten alle sammen kan få en diagnose. Der er symptomer som overfølsomhed overfor nederlag. Eller nedsat evne til at udtrykke følelser. Eller manglende evne til at føle ansvar. Anoreksi er et andet eksempel. Det kan have en bagvedliggende biologisk forklaring, men det er indlysende, at det samfundsmæssige udgør en udløsende faktor. Hvis idealet nu var, at man skulle være mere fedladen, ville der nok ikke være så mange anorektikere. De mange diagnoser er udtryk for biologiens genkomst. Der er ikke mange, der sætter spørgsmålstegn ved dem, og der er meget på spil. Også økonomisk. Medicinalindustrien spiller en stor rolle, og mange mennesker synes, at det er nemt blot at tage en pille, siger Poul Duedahl. ### 22

Lad dog børn være mærkelige

Lad dog børn være mærkelige Lad dog børn være mærkelige Der er ikke plads nok til anderledes børn i dag, siger psykolog Renée Toft Simonsen, som er aktuel med en ny børnebog om et ADHD-barns hverdag. Hun er bekymret over, at normalitetsbegrebet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bella får hjælp til at gå i skole

Bella får hjælp til at gå i skole Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Søvnløshedens fortvivlede stemme Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere