TEMA: Medicinbarnet. TEMA: Medicinbarnet. Fra overmenneske til UNESCO-menneske. Børn udsat for medicinske eksperimenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Medicinbarnet. TEMA: Medicinbarnet. Fra overmenneske til UNESCO-menneske. Børn udsat for medicinske eksperimenter"

Transkript

1 Årgang 30 - nr 2 juli 2008 TEMA: Medicinbarnet TEMA: Medicinbarnet Fra overmenneske til UNESCO-menneske Børn udsat for medicinske eksperimenter "Vi fik bare en bakke med piller" Psykolog Renee Toft Simonsen: "Lad dog børn være mærkelige"

2 - galebevægelsens blad amalie - galebevægelsens blad er opkaldt efter den første patient, hvis kritik af psykiatrisk behandling nåede befolkningen: Forfatterinden Amalie Skram, der levede fra 1846 til amalie - galebevægelsens blad er åbent for alle, der kan tilslutte sig Galebevæ-gelsens grundlag. Dr. Abildgaards Alle 15, 1955 Frederiksberg C Denmark Telefon: , Telefax: E mail: www: Giro: IBAN: DK SE-nr Indlæg, artikler og tegninger m.m. sendes til Amalies redaktionsgruppe: amalie - galebevægelsens forlag Dr. Abildgårds Allé Frederiksberg C. amalie udkommer 4 gange årligt og koster: Personligt abonnement kr. 110,- Institutionsabonnement kr. 225,- Løssalg kr. 25, Redaktion: Caia Davida Thomas Holten Hansen Forside-illustr.: Flemming Dupont Ilustrationer: Flemming Dupont og Johnny Wikinanis Indhold side Børn og Medicin, af Caia Davida 4 Medicinbarnet: Børn udsat for medicinske eksperimenter 10 Mystik og Psykose 2, af Niels Ljungberg 18 Medicinbarnet: Biologien banker sociologien 20 Holocaust - også i DK 24 Børnevaccinen Hexavac trækkes tilbage 24 Medicinbarnet: "Vi fik bare bakke med piller" 28 Fra overmenneske til UNESCO-menneske 30 Medicinbarnet: Nu er han sig selv igen 34 Medicinbarnet: "Lad dog børn være mærkelige" 37 Fra Galebevægelsen i Vejle 43 Medicinbarnet: Piller er populære i Århus 45 Medicinbarnet: Sundhedssystemet svigter børnene 52 Informationsmøde i Århus 56 Medicinbarnet: Klar struktur virker 58 Johnny Wikinanis: 17, 23, 27, 36, 42, 50, 54 Kontaktlisten Bagsiden 2 Trykkeri: Sats: Layout: PE Offset A/S Forlaget Amalie Thomas Holten Hansen

3 Forord Først, en rigtig god sommer til alle Amalies læsere og en tak fordi I stadig læser vores blad. Vi har valgt igen at bringe et nummer der omhandler børn, diagnoser og medicin. Det er hård og chokerende læsning, men vi mener det er nødvendige og relevante oplysninger i denne debat om medicinering af noget af det dyrebareste vi har, vores børn. Artiklerne er del af en tema-serie fra BUPL's blad Børn & Unge, kaldet Medicinbarnet. Vi er glade for at have fået lov af forfattere, fotografer og illustratorer til at viderebringe serien, som vil blive fortsat i de næste numre. Derudover bringer vi nogle (flere) af Johnny Wikinanis' små essays, hvoraf flere giver et førstehåndsindtryk af det at være barn og mulige begrundelser for at man ender dér, altså i psykiatrien, allerede i en tidlig alder... med dejlige tegninger til. Og så andet løst og fast, interessant og belysende, spændende og berigende fra det store indland. God læselyst 3

4 Børn og medicin af Caia Davida Børn burde være, og personligt mener jeg også at det er, verdens bedste råstof, som vi med alle midler skal give de bedste livsbetingelser. Alligevel lader vi industriens pengemagnater og naturvidenskabens gamblere spille hasard med mange af verdens børn. Gang på gang bliver vi vidner til psykiatriens magt og ensidige behandling af børn, diagnoserne eksploderer på det samfundet kalder utilpassede børn, de fyldes med nervemedicin, giftige medikamenter som lægevidenskaben påstår hjælper, uanset om man kender langtidseffekten af disse giftige nervemediciner. Men at vi ikke kender langtidseffekten på disse mediciner kan jo ikke være helt rigtigt. Siden 50 erne har naturvidenskaben barslet og eksperimenteret med diverse giftige hjernemediciner. Det er stoffer der har til formål at dæmpe områder i menneskets hjerne, specielt de områder i vores frontlapper hvor vores tanker, følelser, vilje, dømmekraft og kreativitet findes. I de sidste ca. 60 år har videnskaben været vidne til hvorledes disse medikamenter der, på trods af utallige nye betegnelser, alle indeholder de samme for hjernen nedbrydende stoffer, der har invalideret og smadret folk såvel psykisk som fysisk. Det er nemlig ikke kun vores hjerner, der nedbrydes ved langtidsindtagelse af disse mediciner, også vores fysik bliver syg. Vores immunforsvar og stofskifte nedbrydes, vores organer tager skade, vores hud forandrer sig osv. Alle disse hjernemedikamenter er ekstremt vanedannende. Det betyder, at stopper man efter en tids brug med at indtage dem, så går hjernen rigtig amok. En forværring af sygdommen kalder lægevidenskaben det. Men al sund fornuft siger at 4

5 nej, der er ingen forværring af nogen sygdom. Der er nu tale om en forgiftet hjerne, en forgiftet krop, der slet ikke kan finde ud af at fungere uden sin daglige dosis nervegift. Der er nu tale om en hjerne, der uden en daglig dosis af blokerende stoffer, er så åben at den slet ikke har mulighed for at sortere livets indtryk. Der er igennem mange år skrevet bøger og holdt kongresser om netop farligheden ved over lang tid at forgifte menneskets hjerne og organer med neuroleptika. Alligevel poster samfundet i videnskabens navn tonsvis af giftig medicin i verdens børn, og det med en påstand om at de ikke kender langtidsvirkningerne. Jeg har læst et sted, at netop denne såkaldte videnskab og virksomhed på sigt bliver en af verdens største miljøkatastrofer. Vi står overfor millioner af nye små børn der skal tilpasse sig en verden fyldt med larm og forurening, og meget tyder på at det for mange af disse børn er en umulig opgave. Vi voksne halser af sted med disse vores børn, vi skal nå alt og ingenting i vores liv. Vi stuver vores børn sammen i mere eller mindre uforståelige pasningsordninger, fylder dem med industriens lette, hurtige og usunde madløsninger. Efter vores og andres behov forventer vi at de skal være lydige, sjove, kvikke, de skal passe ind i alle de ofte uforståelige kasser af opsplittede familiemønstre som passer efter de voksnes og tidens behov. Er børnene af en anden etnisk kultur end den vi lige kender, så forventes der, at de bliver i stand til at splitte sig selv op i de mange dele der skal til for at kunne tilpasse sig alle de livsformer, der er blevet en del af deres hverdag og liv. Således gælder det alle vores børn i den vestlige verden: De skal kunne tilpasse sig og ikke være til for meget besvær i en hektisk, fortravlet konkurrencepræget voksen hverdag. Vi for- 5

6 venter at de er synlige når det passer ind i vores mønster, men nærmest som ved et tryk på en knap skal de igen kunne gøre sig usynlige hvis det nu lige skal passes ind. Vi har de sidste 30 år opbygget begreber som vi kunne kalde voksentid, voksenbehov, voksenselvudvikling osv. Ud fra at de nye forældregenerationer kræver tid til sig selv, de kræver frihed, de behøver børnefrie realiseringsgrupper, de forlanger tid og ressourcer til at pleje deres karrierer og deres ego. Jeg mindes ikke at mine bedsteforældre eller forældre stillede disse krav eller havde sådanne forventninger. For dem var familien, på godt og på ondt, kernen omkranset af børneflokken. Det er meget betænkeligt, at samfundet ikke stiller spørgsmålet: Hvorfor og hvorfra opstår alle disse nye diagnoser på en voksende del af vores børn, diagnoser der har bredt sig indenfor et interval af ca. 50 år? Uanset om børnenes adfærd er betinget af biologi, genetik eller socialt, så må noget i vores del af verden gå helt galt, når så mange børn på så kort tid kan udvikle så mange såkaldte hjernesygdomme?? 6

7 Jeg har de sidste ca. 20 år arbejdet side om side med mennesker, der som børn eller som voksne har fået psykiatriens, og dermed psykiaterens, videnskabelige stempel, med ufattelige og grusomme pinsler og invalidering til følge. Når jeg tænker på alle de mishandlede skæbner, som jeg har fået lov til at blive en del af, så er det med gru, men også med vrede, at jeg i år 2008 skal være vidne til, at et så giftigt område som psykiatrien, i videnskabens navn, stadig får grønt lys til at forgifte, og dermed på lang sigt at ødelægge, de bedste ressourcer vi har, nemlig vores børn. Når dette er sagt, så skal det siges, at der trods megen modstand og negligering, er kræfter fremme i vores samfund, der råber vagt i gevær, og som ikke kun advarer imod de farlige kemikalier, men som også forsker i og fremfører nye former for hjælp til de børn og unge, der har svært ved at tilpasse sig denne tids verden. Der findes metoder som jeg over tid har set har en helbredende effekt på børns hjerner, så jeg vil her kort nævne de for mig at se mest effektive. En oversigt over nogle af de metoder som jeg har erfaret har hjulpet de børn med diagnoser, hvor forældrene har valgt medicinen fra. Selvfølgelig koster alle disse behandlingsmetoder penge, da de ikke er offentligt støttet, men husk, det er morgendagens børn vi her taler om og de fortjener den bedste hjælp. Neurofeedback, Institut for hjernetræning, Ågeruphøj 53, 4000 Roskilde, tlf Elektronisk måling og stimuli af hjernen, metoden kan vise hvor i hjernen umodenheden befinder sig. Det er ofte børns frontlapper, der ikke er aldersmæssigt udviklede. Klinik med fokus på ernæring, Nordic Clinic, Nygade 6,

8 K tlf Arbejder bl.a. med adfærdsforstyrrelser i autismespektret, modløshed, træthed, søvnproblemer, hormonelle forstyrrelser, hyperaktiv, ol. Der er ansatte læger, diatister der arbejder med funktionel medicin, der er tilpasset til den enkelte. Kik ligeledes under Diætister, da kosten for alle disse børn spiller en stor rolle i deres adfærd Ergoterapi, fx privat eller offentlig Foreningen Hjerneaktiv v/larz Thielemann, børneterapeut, Mølledammen 7M 2980 Kokkedal tlf Udvikling af hjernecentrene ved meget intensive hjemmeøvelser såsom at krybe, kravle, armgang, løbe, sansespil osv tilrettelagt for den enkelte. En metode der delvis er anerkendt i kommunerne, således kan der gives dispensation ved tabt arbejdsfortjeneste for den forældre der vælger at træne deres barn hjemme, typisk ½-1 år, der gives hjælp til redskaber, til diætist, til udgifter ved speciel kost og til ergoterapeutiske foranstaltninger, det hele ses som en samlet hjælpe pakke således at barnet ikke fyldes med medicin og således at barnet kan indgå på lige fod med andre børn fx skolemæssigt. Tomatis-metoden v/ Mirjam Bertschinger, Slotsgade 34, 3400 Hillerød, telf Elektronisk musik terapi, der går ind på barnets energifelter, udfra viden om, at det at kunne høre og der at kunne lytte med sin hørefrekvens er to forskellige ting. Metoden henvender sig bl.a. til personer med APD, ADHD/DAMP, dysleksi, dyspraksi, autisme, hjerneskader o.lign. ### 8

9 Om temaet Medicinbarnet Igennem seks måneder, otte numre af bladet og i 15 artikler har Børn&Unge sat fokus på børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, og den behandling det danske sundhedssystem tilbyder disse børn. Artiklerne dokumenterer blandt andet, at psykisk syge børn udsættes for medicinske eksperimenter, at alt for mange ADHDbørn får farlig medicin, som lægerne ikke kender virkningerne af, og at nogle af disse børn direkte har været i livsfare på grund af medicinen. Artiklerne viser også, at behandlingen af børn med ADHDmange steder kunne forbedres. I dag er psykiaternes foretrukne behandling at dæmpe de ofte aggressive, urolige og hyperaktive børn med medicin. Men artiklerne viser, at man med fordel kunne vælge at opgradere de pædagogiske og psykoterapeutiske tilbud til børn med ADHD. Lægerne bør holde igen ved receptblokken. Og så kunne det danske sundhedssystem begynde at skele til alternative behandlingsformer for eksempel helt harmløse kostændringer. Den seneste artikel i serien Sund mad kan erstatte piller (Børn&Unge nr. 3/08) påpeger netop, at enkelte ændringer i ADHD-børns kost kan gøre dem rolige og dermed erstatte medicinen. Artikelserien tog sin start allerede i august 2007 med artiklen Børn udsat for medicinske eksperimenter (Børn&Unge nr. 27/07). ### 9

10 Børn udsat for medicinske eksperimenter Medicinbarnet 1 - Artikel fra Børn&Unge, nr. 27 / Tekst: Gitte Rebsdorf og Trine Vinther Larsen. Illustrationer: Flemming Dupont Brugen af det amfetaminlignende stof Ritalin, som primært gives til børn med ADHD, er eksploderet indenfor de seneste ni år. Eksperter kalder behandlingen farlig og eksperimentel. I USA mistænkes medicinen for at være årsag til flere dødsfald. Brugen af det amfetaminlignende stof Ritalin, som næsten udelukkende gives til børn og unge med ADHD, er eksploderet indenfor de seneste ni år. Fra 1997 til 2006 er det samlede forbrug i Danmark steget med mere end 900 procent. Den markant største stigning er sket i gruppen af børn fra år, som i dag får procent mere Ritalin end for ni år siden. Den voldsomme udvikling sker, uden at der er foretaget videnskabelige langtidsstudier af, hvordan medicinen påvirker børn og unge. Samtidig sås der alvorlig tvivl om diagnosen ADHD. Det får nogle eksperter til at kalde behandlingen farlig og eksperimentel. Ingen kender langtidsvirkningerne af denne medicin, og hvad den betyder for disse børns udvikling. Ritalin er stærkt vanedannende, forstået på den måde, at man vænner sig til, at 10

11 disse børn skal være rolige. Derfor bliver det meget svært at stoppe igen, advarer psykolog Peter La Cour, der er post.doc. på Center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet. Hvad er ADHD? ADHD står for Attention-Deficit/Hyper-activity Disorder og betegnes som en forstyrrelse, der primært optræder hos børn og unge. Børn med diagnosen ADHD bliver karakteriseret som urolige og hyperaktive. Den første beskrivelse af børn med disse adfærdsmæssige problemer går 100 år tilbage. Siden er disse børn blevet kaldt MBD børn. Det står for Minimal Brain Damage/Dysfunktion. Denne diagnose blev i 1980 erne afløst af ADHD. Desuden er den svenske psykiater Christopher Gillberg ophavsmand til diagnosen DAMP. Han har senest siddet med i et ekspertpanel under Teknologirådet, som har beskæftiget sig med nye diagnoser som ADHD og med udviklingen indenfor hjerneforskningen. Peter La Cour mener, at der er grund til at slå alarm, når så mange børn og unge får Ritalin. Det er et meget stort eksperiment, som vi er ude i. Vi bevæger os ind på et område, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne af den behandling, som børnene får, siger han. Ender i fængsler Mens den voldsomme stigning får nogle eksperter til at slå alarm, giver udviklingen ikke anledning til bekymring hos psykiatere på området. Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at to-fem procent af en årgang har ADHD. Derfor svarer udviklingen fint til det antal syge, der er. Der er altid en risiko ved at bruge medicin. 11

12 Men disse børn skal have behandling. Ellers ved vi, at mange af dem ender i fængsler eller som misbrugere, advarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri på Psykiatricenter Midt Augustenborg, Thorsten Schumann. Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov er enig: Børn med diagnosen ADHD er typisk urolige eller hyperaktive. De er også meget impulsive og opmærksomhedskrævende. Langt størstedelen af disse børn har gavn af den medicinske behandling, som virker ved at øge dopamin i hjernen. Børnene får lettere ved at overskue situationer og organisere deres aktiviteter og der er kun ubetydelige bivirkninger ved behandlingen, mener han. Hvad er Ritalin? Behandlingen af ADHD består af pædagogisk støtte og medicin som for eksempel Ritalin. Ritalin er handelsnavnet for Methyl-phenidat, som også bliver solgt under andre navne, blandt andet Motiron. I artiklen anvendes kun navnet Ritalin. Ritalin har været anvendt til at behandle børn med ADHD siden starten af 1960 erne. Men der findes ingen videnskabelige langtidsstudier* af, hvordan stoffet påvirker børn og voksne. * Dobbeltblind randomisering/ Golden Standard Samlet set spiller bivirkningerne ikke den store rolle. Der kan være problemer med, at børnene ikke kan sove. Men det kan også skyldes sygdommen. Desuden kan der være problemer med appetitløshed og tristhed. Men man skal altid veje fordele og ulemper, siger professoren fra Risskov. 12

13 Ritalin og dødsfald I USA og flere andre lande er Ritalin imidlertid blevet forbundet med flere dødsfald. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har registreret 25 dødsfald hos mennesker, som tog Ritalin eller andet amfetaminlignende medicin. Dødsfaldene blev registreret fra 1999 til af de døde er børn og unge. I Canada stoppede myndighederne på et tidspunkt helt for udskrivningen af et af midlerne til behandling af ADHD - netop på grund af de mange dødsfald. Men disse dødsfald giver ikke anledning til bekymring hos danske psykiatere. Det er korrekt, at der er sket dødsfald ved brug af Ritalin. Men vi ved ikke med sikkerhed, om dødsfaldene skyldes Ritalin. Det kan være, at børnene ville være døde alligevel, fordi de har haft dårligt hjerte i forvejen, siger speciallæge Thorsten Schumann. 13

14 Han oplyser videre, at puls og blodtryk jævnligt bliver kontrolleret hos børnene, netop fordi medicinen påvirker blodtrykket og hjertemuskelfunktionen. Personligheden ændres Svenskerne har i de senere år haft en heftig strid om DAMP, ADHD og den medicin, som børnene får. Den svenske børnelæge Leif Elinder fra Uppsala er en af de skarpeste kritikere af udviklingen. Han mener, at der er grund til at se med stor alvor på bivirkningerne af Ritalin. Behandlingen er langt fra så ufarlig, som nogle psykiatere og lægemiddelindustrien ønsker at gøre den til, påpeger han. Ritalin er et stof, der virker på samme måde som kokain. Det ændrer personligheden. Samtidig skaber det en ubalance i hjernen, og det er særligt problematisk for børn, fordi de ikke er udvokset. Det er foruroligende, at man behandler børn med et stof, der har så mange alvorlige bivirkninger. Tilmed er der tale om børn, som har fået en yderst tvivlsom diagnose, fastslår Leif Elinder. Baseret på skøn Leif Elinder henviser til, at det rent videnskabeligt ikke er muligt at påvise, at ADHD er en reel sygdom. Man kan ikke påvise, at børn, der har fået diagnosen, mangler dopamin. Det er ellers det, som den medicinske behandling skal afhjælpe. Men det kan man altså ikke måle. Det virker også ejendommeligt, at der er så mange navne for sygdommen. Den er blevet kaldt MBD, ADHD og DAMP. Og nu, hvor man har indset, at det ikke er muligt at bevise, at der er tale om en sygdom, er man begyndt at kalde det et syndrom eller en dysfunktion, siger den svenske børnelæge Leif Elinder. Thorsten Schumann, Psykiatricenter Midt Augustenborg, medgiver da også, at diagnosen for ADHD er baseret på et 14

15 skøn. Det er ikke muligt at stille diagnosen med samme sikkerhed, som man kan med for eksempel sukkersyge eller et brækket ben. Det er ikke muligt at tage en blodprøve og så fastslå, at det er ADHD. Når det gælder de nye diagnoser, er der tale om skøn og fortolkning. Vi taler om forstyrrelser. For at diagnosen kan stilles, skal nogle adfærdskriterier være opfyldt, siger Thorsten Schumann. Industrien opfinder sygdomme Kritikerne sætter spørgsmålstegn ved, om nye diagnoser som ADHD er udtryk for reelle sygdomme, eller om de lige så meget er et resultat af medicinalindustriens behov for at opfinde nye sygdomme til ny medicin. Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov hører til dem, der mener, at stigningen i de nye diagnoser er reel. Han forklarer udviklingen med, at vi har fået øget viden, og at der er kommet mere fokus på sådanne børn. Når det gælder ADHD, er vores viden øget betragteligt. Men det er også blevet mindre tabubelagt og meget mere accepteret at lide af ADHD. Samtidig er pædagoger og lærere blevet bedre til at spotte disse børn, siger børnepsykiateren. Men overlæge Mats Lindberg, der er med i netværket Læger uden Sponsor, mener, at stigningen i nye diagnoser som ADHD lige så meget er et udtryk for, at medicinalindustrien har en interesse i at skabe nye sygdomme og at grænsen for, hvad der er normalt og acceptabelt, snævrer ind. Læger uden Sponsor kæmper for forskning og behandling, der er uafhængig af lægemiddelindustrien. Det, vi ser mere og mere, er, at ganske almindelig menneskelig adfærd som glemsomhed, generthed eller uartige børn 15

16 bliver gjort til sygdomme. Hvis almenmenneskelige problemer bliver opfattet som sygdomme, bliver der også vakt en forventning om medicinsk behandling. Derfor ser vi ofte, at industrien starter med at lancere en kampagne, der skal overbevise befolkningen om, at der er tale om en sygdom, når de sender et nyt medikament på markedet, siger han. God forretning Tallene fra Lægemiddelstyrelsen viser, at produktion og salg af ADHD-medicin som Ritalin er en god forretning for industrien. Alene i Danmark er omsætningen steget procent i løbet af de seneste ni år - fra 1,5 millioner kroner til 36,4 millioner kroner. Det sker samtidig med, at man ikke kender den fulde virkning af medicinen, og uden at man har vished for, at børn får den rigtige behandling, påpeger psykolog Peter La Cour fra Københavns Universitet. Vi hører gang på gang, at industrien opstiller tal for, hvor mange procent af befolkningen, der lider af disse sygdomme, og at de ender i fængsel, hvis ikke de får behandling. Men det ved man i virkeligheden meget lidt om. Sådanne tal er kunstigt høje, og oplysningerne bygger på et spinkelt grundlag, siger psykologen. ### 16

17 Medicinen er et magtmiddel af Johnny Wikinanis En enkelt bog har stor betydning for den enkelte, men ingen for den store masse. Sådan er det med alt vi kommer i nærheden af, hvad enten det er lærebøger eller skønlitteratur. Vi ved, at vi har at gøre med et masse-menneske, når vi har været i køerne på en psykiater. Han følger bare med i det, han har lært af profitmagerne, forskerne i lægeindustrien. Alle de interessante bøger har han glemt eller fortrængt. De er for farlige for hans dagligliv, selvom han måske stadig læser i dem. Én ting har han lært: At vi ikke har nogen betydning. Hvis vi protesterer over for dem, får vi mere psykofarmaka. For det kan ikke tænkes, at vi har ret til at forsvare os selv, så vi bliver tvangsmedicineret. Og samfundet bakker op om det, at vi skal have mere medicin, hvis vi bliver oprørte over dis-respekt. Medicinen bliver et magtmiddel, som skal opdrage os. 17

18 Mystik og psykose 2 af Niels Ljungberg, speciallæge i psykiatri Jeg har i min artikel Mystik og psykose fra marts 2005 i Amalie beskrevet et udviklingsforløb. Først ser man Lyset, så kan man komme i Tomheden, så kan man lave mirakler, så kan man komme i Nirvana og til sidst havner man i Sartori. Det forholder sig på den måde, at den nævnte udviklingsvej kan forkortes i betydelig grad. Man kan for eksempel springe Lyset over og havne direkte i Tomheden, og man kan også springe det hele over og havne direkte i Sartori. Adskillige forfattere har hævdet, at mennesket skal udvikles yderligere. Udvikles yderligere i forhold til, hvad det er i dag. Man kunne tænke sig, at denne udvikling går gennem mystikken. At denne udvikling kræver det af undertegnede skildrede udviklingsforløb. Man kan gå hos en Mester og komme igennem udviklingsforløbet, men man kan også påbegynde det helt spontant. Man kunne tænke sig, at for dem det begynder spontant, at de eventuelt pludseligt er i Tomheden. Ved kontakten til Tomheden føler de angst og føler behov for at vende om. Imidlertid sidder de fast, og der har vi så psykosen. Jeg skal hermed citere fra Tibetanske Mystikere og Magikere af Alexandra David-Néel: Den unge fanatiker blæste som en vanvittig, udstødte et frygteligt skrig og sprang derpå så pludseligt på benene, at han stødte hovedet mod toppen af teltet, der faldt sammen om ham. I nogle sekunder kæmpede han vildt under teltdugen, kom så til syne med et fordrejet ansigt, som en vanvittig, og hylede og vred og vendte sig, som led han af frygtelige kramper. og Der var ingen tvivl om at den arme stakkel følte sig flænset af hungrige dæmoner, der var i færd med at fortære ham levende. 18

19 Han stirrede til alle sider og henvendte sig til usynlige tilstedeværende, som om han var omgivet af skare af væsener fra andre verdener, og så forfærdelige syn. Vi ser her en skildring af en psykose hos en ung mand, som er igang med oplysningens vej. Man kan således fa den opfattelse, at psykosen kan være et naturligt element på denne rejse. For dem der ikke når videre, gælder det altså at psykosen er et stop på vejen fremad i en ønsket udvikling, som altså ikke ønskes af den enkelte, der pludseligt konfronteres med tomheden og psykosen. Såfremt dette har gyldighed, kunne man forestille sig, at patienterne skal vejledes, således at de bevæger sig videre i udviklingsforløbet. Det er så sådan, at man i udviklingsforløbet kan springe mange faser over, ja faktisk dem allesammen og ende med Sartori og nå dertil med det samme så at sige, men man kan også bevæge sig i forløbet og springe enkelte faser over, således f.eks. Kundalini-slangens rejsning. Jeg skrev i min første artikel, at man dør, hvis Kundalini-slangen når op til issen. Det vil gælde for de allerfleste, men der vil være udvalgte undtagelser. Sammenfatningsvis gælder det altså, at man kan komme igennem udviklingen ved hjælp af en mester, som man går til. Udviklingen kan også påbegyndes spontant eller i forbindelse med et eller andet traume, og så er man jo så at sige på Herrens mark. For mange af disse mennesker vil det altså gælde, at de sidder fast i psykosen af angst for det forløb, som er påbegyndt. Der er simpelthen så mange naturstridige elementer i forløbet, at det hele forekommer at være så uvirkeligt, at det medfører angst. Angsten stopper således det fortsatte forløb. 19

20 Biologien banker sociologien Medicinbarnet 2 Artikel fra Børn&Unge, nr. 27 / 2007 Tekst: Gitte Rebsdorf og Trine Vinther Larsen Illustration: Flemming Dupont Menneskelig adfærd forklares i stigende grad med biologi. Udviklingen gør raske børn syge og medicinalindustrien spiller en stor rolle, mener forsker. Hvis Emil fra Lønneberg havde levet i dag, ville han sandsynligvis have fået en af de mange nye diagnoser, som dukker op i disse år. Men da Astrid Lindgrens bog blev udgivet i 1963, var tidsånden en anden, og børn som Emil blev blot betegnet som uartige. I dag får uartige og anderledes børn diagnoser som DAMP, ADHD, Tourette og spiseforstyrrelse. Samtidig er der sket en markant stigning i brugen af medicin til børn og unge med disse diagnoser. Det er udtryk for, at vi i stigende grad forklarer adfærd ud fra biologi og ikke som noget, der skyldes det omgivende samfund. Det påpeger historier ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, der netop har afsluttet en ph.d.-afhandling om det biologiske menneskesyn. Alle, der har børn, ved, at biologien spiller en rolle, men skaber biologien eller samfundet problemerne? Besværlige børn har altid været der, men det er ikke længere acceptabelt at have sådan et barn. Samfundet flytter sig, og der opstår nye krav, som nogle børn har svært ved at honorere. De passer ikke 20

21 længere ind, og tolerancen er blevet mindre. Derfor er diagnoserne opstået. Og diagnoserne har sygeliggjort børn, siger han. Men diagnoserne er efterspurgte mange steder. Hvorfor? For mange er det en lettelse at få en diagnose. Det gør os trygge, og samtidig kan vi læne os op ad eksperter og slippe for at forholde os til noget meget kompliceret, siger Poul Duedahl. I sin forskning har han analyseret, hvordan tidsånden har ændret sig. I 1930 erne var længden på fingrene eller kranieformer interessante, fordi man havde en teori om, at det kunne forklare, hvorfor nogle blev kriminelle. For år siden blev samme teori hånet og grinet af. Men nu er de biologiske forklaringer ved at vinde indpas igen. Det er blevet legitimt at forklare, hvorfor vi er, som vi er, ud fra biologi. Det er ikke længere tabu at forklare menneskelig adfærd som aggressivitet eller generthed ud fra vores gener. Udviklingen med at forklare mere og mere ud fra biologi er sket i takt med, at der har været store landvindinger indenfor genetik- og hjerneforskning, forklarer Poul Duedahl. Hans forskning viser, at de biologiske forklaringer var i højsædet indtil for 60 år siden, da 2. verdenskrig satte en streg i sandet. Udryddelsen af jøder, homoseksuelle, åndssvage og sindssyge står som et skræk-eksempel for eftertiden. Siden har man taget kraftig afstand fra tanken om overmennesker og undermennesker og sat spørgsmålstegn ved, om det er sådan et samfund, vi vil have. Unesco, som er FN s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, spillede en central rolle. Gennem kampagner i medlemslandenes uddannelsessystemer fremhævede man, at alle mennesker - uanset forskelle - er ligeværdige. I 1960 erne og 1970 erne endte man med at forklare alt ud fra miljø og opdragelse. 21

22 Piller hævner sig Hvad er risikoen ved at være for biologisk fokuseret? Risikoen er, at vores indstilling til os selv og andre bliver meget fatalistisk. Holdningen bliver, at vores problemer kan vi alligevel ikke stille noget op med, for de er udtryk for noget arveligt. I yderste konsekvens kan det være lige meget, hvordan vi behandler hinanden eller indretter samfundet. Sådan et samfund ender let galt, for det er ikke muligt at forklare alt ud fra vores gener. Samfundet spiller stadigvæk en afgørende rolle for, hvordan vi bliver som mennesker. Ser du eksempler på, at adfærdsmæssige forstyrrelser bliver kategoriseret som biologisk sygdom? Hvis man slår ordet personlighedsforstyrrelse op på Psykiatrifondens hjemmeside, dukker der flere underkategorier op. Læser man om symptomerne, kan man se, at vi næsten alle sammen kan få en diagnose. Der er symptomer som overfølsomhed overfor nederlag. Eller nedsat evne til at udtrykke følelser. Eller manglende evne til at føle ansvar. Anoreksi er et andet eksempel. Det kan have en bagvedliggende biologisk forklaring, men det er indlysende, at det samfundsmæssige udgør en udløsende faktor. Hvis idealet nu var, at man skulle være mere fedladen, ville der nok ikke være så mange anorektikere. De mange diagnoser er udtryk for biologiens genkomst. Der er ikke mange, der sætter spørgsmålstegn ved dem, og der er meget på spil. Også økonomisk. Medicinalindustrien spiller en stor rolle, og mange mennesker synes, at det er nemt blot at tage en pille, siger Poul Duedahl. ### 22

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere