FORSKERforum. Katastrofe afværget. DM s & DJØF s 152 FEBRUAR 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKERforum. Katastrofe afværget. DM s & DJØF s 152 FEBRUAR 2002"

Transkript

1 DM s & DJØF s FORSKERforum 152 FEBRUAR 2002 Katastrofe afværget - universiteterne skal kun spare 200 mio. kroner - men sektorforskningen rammes hårdt I stedet for at spare 400 mio. skal universiteterne kun spare 200 mio. kr. - fordelt ligeligt på undervisning og forskning. Det er konsekvenserne af sidste uges finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen betyder at VK-regeringen tog sine "effektiviseringskrav" på universiteterne af bordet. VK-regeringens finanslovsforslag bliver dermed lig med den tidligere SR-regerings (dvs. en besparelse på 2,6 procent). KU's rektor Linda Nielsen - som netop har indtaget sit nye kontor fra Kjeld Mølgård (fotoet) - er lettet: "Regeringens effektivitetskrav var ren skrivebordsteori. Universiteterne er effektiviseret ind til benet efter sparerunder siden Mente de virkelig alvorligt, at der skulle presses flere ind i forelæsningslokaler, som allerede er proppet med 150 studerende?". Linda Nielsen var en flittig gæst i medierne i dagene efter regeringens forslag. Og hendes forsøg på at forklare befolkningen og politikerne om de drastiske konsekvenser af VK-forslaget var formentlig - sammen med advarsler fra erhvervslivet - stærkt medvirkende til, at årets finanslov i sidste ende ikke blev en katastrofe for universiteterne. Rektorkollegiet: Ny økonomi i 2003 Også Rektorkollegiet puster ud efter dramatikken: "Det er godt for universiteterne og Danmark, at de store katastrofer blev afværget. Hvis den tidligere SR-regerings forslag med 200 mio.'s besparelser skar ind til benet, så var VK's forslag at skære benet over...", siger rektor-formand Henrik Toft Jensen. "Nu må vi se fremad. Og vi forventer da, at regeringen tager afsæt i Forskningskommissionens anbefalinger Følg de seneste nyheder på: w w w. f o r s k e r e n. d k w w w. f o r s k e r e n. d k til en ny forskningsøkonomi, så vi kan se resultater i finansloven for 2003". Rektorkollegiet kan imidlertid blive stillet over for store dilemmaer i det kommende år, fordi Venstre og Konservative kan lægge op til en hård prioritering mellem fagområder. Det kan ske igennem en områdebudgettering, hvor politikerne fx vil yde særlig støtte til naturvidenskab og teknik, mens humaniora og samfundsvidenskab skal spare: "Rektorkollegiet regner bestemt ikke med områdebudgettering, for hvis politikerne øremærker universitetsbevillingerne, så fjerner man jo universitetsledelsernes mulighed for at disponere. Men når driftsbevillingerne er i orden på alle fagområder, så er det da helt i orden at yde ekstra bevillinger, hvis politikerne gerne vil fremme bestemte fagområder..." Og en sådan ekstrabevilling er faktisk allerede i spil i denne finanslov, hvor naturvidenskab og teknik kan se frem til at få en god del af en særpulje på 400 mio. kr... Side 4: den finanslov, den finanslov Sektorforskning rammes hårdt Som andre statsinstitutioner skal også sektorforskningsinstitutionerne spare, nogle har udsigt til besparelser på 40 pct. Det opstår dels gennem nedskæring af basisbevillingen påføres de indtægtstab som følge af nedgang i eller bortfald af indtægtsgivende opgaver fra ministerielle styrelser. Den forskningsbaserede rådgivning, vejledning og udredning, som det er sektorforskningens opgave at levere, kan blive sparet væk. Side 8-9: Sektorforskning jø Forskningens minimalstat 2 Problemet med disse års finanslove er tilsyneladende, at forskning og uddannelse betragtes som forbrug, ikke som som investering LEDEREN Rektorkollegiet advarede 3-5 VK-regeringens første udspil til finanslov var en brutal grønthøster Retsløs lektoransøger 6 Ansættelsesbekendtgørelsen: Dekan lavede sin egen fortolkning af en lektorbedømmelse og aflyste så besættelse af et lektorat Sektorforskningen 8-9 Ubeskriveligt ringe, en bet for erhvervspolitikken, meget let at ødelægge, siger direktører i sektorforsknigen om årets finanslov Væk med cigarkasserne 11 - men forskningsrådene kører på lavblus i årets finanslov, og fremtidsudsigterne er endnu ringere... Overenskomst 14 Der er indgået en aftale på undervisnings- og forskningsområdet. FAGLIG KOMMENTAR Kan Grundtvig lide universiteter 15 Hverken bønder eller arbejdere elsker universiteterne, og derfor har universiteter svært ved at trænge igennem, forklarer månedens UNIVERS

2 Medlemsblad for DM s universitetsansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisningsog forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt IDA s undervisnings- og forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. L E D E R Forskningens minimalstat! Af lektor MOGENS OVE MADSEN, fmd. f. DJØF's UFO Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF ( ansv.hav. for dette nummer) Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3 Red. sekr. Jørgen Øllgaard Journalist Mogens Tanggaard Redaktionens adresse: FORSKERforum Peter Bangsvej Frederiksberg C Telefon: Fax: FORSKERforum udkommer 10 gange om året. Bladet udkommer den første uge i hver måned. Næste deadline: 19. februar Øvrige adresser: Dansk Magisterforening Peter Bangsvej Frederiksberg C Tlf Magistrenens Arbejdsløshedskasse tlf DJØF Gothersgade 133 PB Kbh. K tlf AAK Akademikernes A-kasse Nørre Voldgade Kbh. K tlf Oplag: Grafisk Produktion: Poul Rømer Design tlf Tryk: Datagraf Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført). E"En udviklingsstrategi for videnssamfundet må baseres på en ændret holdning til vigtigheden af forskning og dermed til den prioritet, forskningsindsatsen skal have... Dette er nødvendigt, hvis Danmark skal bevare sin velfærd og sin status som videnssamfund, og hvis Danmark skal blive førende på viden- og IT-området". Sådan lød et af Forskningskommissionens hovedbudskaber fra september. Kommissionen anbefalede, at Danmark årligt øger sin investering i forskning, så at der i 2010 anvendes 3% af BNP på forskning. Kommissionen var nået frem til, at det samfundsøkonomisk optimale forskningsniveau er 2-4 gange større end det, der i dag faktisk investeres! Ikke mindst på den baggrund havde vi store forventninger til indholdet i den efterfølgende finans- P lovsproces. Første skridt mod lysere udsigter for forskningen i Danmark blev taget med genopretningsprojektet i Finansloven for Næste skridt ville så være, at der blev sat perspektiv på udvikling for de kommende år. Ikke mindst på baggrund af den positive modtagelse, som Forskningskommissionens rapport fik i den politiske offentlighed. M MEN NEJ! For et halvt år siden foreslog SRregeringen med sit finanslovsforslag at sende grønthøsteren hen over universitetsområdet. Og i VKregeringens første udspil var det meningen at sætte grønthøsterens knive endnu længere ned, svarende til en besparelse på over 700 mill. kr. frem til år Dette katastrofale udspil blev heldigvis afværget. Dels protesterede universiteternes ledere straks, men det var først da besindige forskningsledere fra store private firmaer også slog alarm, at der skete noget. Finansministeren trak forslaget om besparelser på universiteterne tilbage (se side 4: "En politisk fodfejl"). Det ser således ud til, at universiteterne slipper ud af årets finanslov med status quo i forhold til den tidligere SR-regerings spareforslag på 200 mio. kroner. Universiteterne kan således ånde lettet op i øjeblikket, men finansloven er ret beset ikke noget godt resultat, hvis man tænker på, at der ikke kom nogen flerårsaftale og ro til at planlægge - som VK ellers talte om i valgkampen. Og Forskningskommissionens anbefalinger på økonomisiden, som peger fremad, har regeringen slet ikke skelet til. Vi skal altså igennem det samme nervepirrende cirkus igen næste år! Den måde, som regeringen greb sagen an på i år, indgyder ikke optimisme - tværtimod. Folk med lidt hukommelse fornemmer måske, hvorledes ånden fra Haarder i 80'erne igen er ved at snige sig ind i regeringskorridorerne? Mens universiteterne slap med skrækken i denne omgang er situationen noget anderledes for sektorforskningens fremtid, som ikke bare rammes af grønthøsterens nedskæringer, men også af de ekstra beskæringer i miljø- og energisektoren, i ulandsbistanden samt i reduktionen i Råd og Nævn (se artiklerne s. 8-12). Disse reduktioner er ikke sagligt, men politisk begrundede - og en del af VKregeringens ideologi. Forskningsrådene er et usikkert og uafsluttet kapitel. Mens rådssystemet anbefaler et volumen på mio. kroner, så har regeringen spillet ud med det halve. Der kan dog falde en ekstra luns af fra særpuljen på 400 mio. men man er langt fra et reelt ambitionsniveau. Problemet med de danske finanslove er tilsyneladende, at alle aktiviteter betragtes som forbrug og ikke som investeringer. En sådan minimalstatslig strategi er ikke hensigtsmæssig. Der burde være en række forudsætninger på universitets- og forskningsområdet opfyldt for en finanslov, der kan leve op til de erklærede mål om "at bevare velfærden ved at udvikle videnssamfundet": - Mulighed for en langsigtet planlægning. Det indebærer rummelige, langsigtede økonomiske rammer for universiteterne. Denne forestilling blev faktisk erkendt med sidste års genopretningsforsøg i finansloven. I de førstkommende år er den helt store opgave at sikre et passende generationsskifte. Dette indebærer, at der i en overgang på 5-10 år er brug for en ekstraordinær indsats for at gennemføre en overgang til yngre forskere på læreanstalterne. - De enkelte sektorinstitutioners opgaver og fremtid må fastlægges, så sektoren ikke skal leve i usikkerhed og med mistænkeliggørelse. Og denne øvelse skal vel at mærke ikke ske som en nedsparing, hvor forskningsvolumen forsvinder. - En attraktiv karriere-struktur. Antallet af løstansatte ved universiteterne falder ikke, som det var hensigten med stillingsstrukturen. Vejen til en fast stilling på et universitet er fortsat for lang og kringlet. En finanslov må sikre, at især de unge forskere snarest tilbydes bedre vilkår og muligheder. - En attraktiv løn til de forskeransatte i den offentlige sektor. Vi er overraskede over, at organisationerne skulle presse så voldsomt på Finansministeriets Personalestyrelse for at få de Ph.D-studerende over på AC-lønskala med tilhørende tillæg, således som det netop er sket ved OK02- forhandlingerne. I finanslovsmæssig forstand skal der være mulighed for at kombinere undervisningsmidler og basisforskningsmidler på en måde, der skaber flere fast stillinger på universiteterne. 2 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

3 Rektorkollegiet tændte alle advarselslamper VK-regeringens finanslov var en hensynsløs grønthøster på både uddannelsestaksametre og på basismidler til forskningen, sagde universitetsrektorerne om det forslag, som blev afværget i sidste øjeblik Rektorkollegiet samlet til krisemøde dagen efter, at VK-regeringens grønthøster var offentliggjort: 1. række fra venstre: Henrik Toft Jensen (RUC), Linda Nielsen (KU), Niels Chr. Sidenius (Aarhus), Bent Schmidt-Nielsen (KVL) og Lars Pallesen (DTU). 2. række fra venstre: Jan Bajer Schmidt-Sørensen (HH-Århus), Jens Krogsgaard-Larsen (DFH), Jens Oddershede (SDU) og Finn Junge Jensen (HH-Kbh). Fraværende var Caspersen (AUC) og Lars Henrik Schmidt (DPU) VK-regeringens forslag til finanslov var en brutal grønthøster. Universiteternes bevillinger beskæres med 400 mio. kr. eller omkring 6 procent i De samlede bevillingsfald på universiteter ( ) bliver på knap 400 mio. kroner fordelt på 180 mio. på uddannelses-taksametre, 185 mio. til forskningsområdet og ca. 30 mio. på diverse. Rektorkollegiet havde rødglødende regnemaskiner og tændte alle advarselslamper, da regeringens forslag til grønthøster blev offentliggjort d. 29. januar. Nu blev grønthøsterens skær hævet, besparelserne blev halveret, og Rektorkollegiets formand Henrik Toft Jensen kunne bagefter konstatere: "Selvfølgelig kunne den endelige finanslov være meget bedre for universiteterne, men nu er katastrofen da afværget. I stedet for 400 mio. skal vi kun spare 200 mio. kroner". Besparelser truer i Men fremtiden er usikker. Det fremgår af Rektorkollegiets nærlæsning af Videnskabsministeriets tekniske gennemgang af finanslovsforslaget. Heraf fremgår det helt usminket, at den generelle procentbesparelse på uddannelsestaksterne bliver på 8,5 pct. i 2003, 11,3 pct. i 2004 og 14,4 pct. i Og forskningsområdet udsættes for samme besparelse, konstaterer Videnskabsministeriet, men peger så på, at der her er særlige aftaler, fx vedrørende en flerårsaftale i forlængelse af udviklingskontrakterne (84,5 mio. kr.) m.m. Rektorer: Besparelser rammer studenterne Regeringen ville skære 180 mio. på uddannelses-taksametre i Bevillingsfaldet skulle samlet være på knap 6 pct. Henrik Toft Jensen kaldte nedskæringerne på universitetsområdet for "helt uforsvarlige" set i lyset af, at regeringen taler om, at uddannelse og viden er forudsætningen for Danmarks velstand og velfærd: "En nedskæring på knap 6 procent på uddannelses-taksametrene betyder alt andet lige et fald i uddannelsernes kvalitet. Regeringens såkaldte 'effektivitetsbesparelser' på uddannelsesområdet får nogle meget direkte konsekvenser for de studerende: flere studerende pr. hold, mindre vejledning, færre kursusuger, mindre valgmulighed, mere selvstudium m.m", sagde Toft Jensen. "Danmark lå allerede før denne uhørt store besparelse væsentligt under gennemsnittet for OECD-landene, når det gælder investeringer i universitetsuddannelse pr. studerende. Vi kan simpelthen ikke sikre, at der uddannes gode kandidater for de midler som nu stilles til rådighed". Tek-nat- fagområder får ekstra Teknisk set blev alle alle universiteter udsat for samme grønthøster, men konsekvenserne var alligevel forskellige for de enkelte hovedområder: Humaniora, samfundsvidenskab og sundhed fik høstet ca. 200 mio. men fik ikke noget retur. Til gengæld kunne Teknik og naturvidenskab se frem til at få noget ekstra. Og det kan de fortsat, iflg. den endelige aftale: Tek/nat -områderne får nemlig andel i 400 mio.' særpuljen. Rygterne siger +100 mio. kroner af regeringens 400 mio.'s særpulje. Så for enkelte, udvalgte fagområder kan finansloven gå hen og blive ganske god... jø KU-naturvidenskab hårdest ramt Hårdest ramt af årets finanslov bliver måske det naturvidenskabelige fakultet på KU, som har oplevet konstante beskæringer i de senere år og skal spare i alt 23 mio. kroner i år, fortæller dekan Henrik Jeppesen: "Dels er der denne besparelse og dels oplever vi en nedgang i taksameterindtægter. Besparelserne går ud over alle fagområder. Vi klynker ikke, der bliver ikke dekreret stillingsstop - men vi kan nøgternt konstatere, at institutterne får meget svært ved at samle penge sammen til at foretage nybesættelser af stillinger. Der kommer meget få unge forskere ind i de kommende år...". FORSKERforum Nr. 152 februar

4 "En politisk fodfejl Store G-dag ramte universiteter og forskning hårdt. Men erhvervslivet slog alarm, og redningsplanken kom fra den mest uventede side: Dansk Folkeparti den finanslov, den finanslov Omprioriteringer og effektivitetsbesparelser. Vi skal finde penge til skattestop, sygehuse og til de ældre, som vi lovede under valgkampen. Og pengene må findes andre steder. Omprioriteringer og effektivitetsbesparelser. Vi skal finde penge til skattestop, sygehuse og til de ældre, som vi lovede under valgkampen. Og pengene må findes andre steder. Om og om igen. Finansministeren sagde det. Statsministeren sagde det. Og så sagde alle ordførerne det også. Helt de samme ord, igen og igen. Budskabet var ikke til at tage fejl af, alle dele af den statslige sektor minus hæren og politiet måtte være med til at betale. Også universiteter og forskning. De messede det samme mantra, om og om igen. Og så, fire dage efter store G-dag - for Grønthøsteren - kom der en lille sprække. Om fredagen var detaljer til forhandling. Og seks dage efter - om mandagen - hed det sig pludselig, at der var sket "en politisk fodfejl": Det havde aldrig været meningen at spare på uddannelsesområdet... Det var en total kovending og en udlevering af undervisningsminster Tørnæs og videnskabsminister Sander. Ikke nogen elegant entre for to nye ministre, som ikke fik vist - nærmest modbevist - at de ville slås for deres ministerområder. Hvad var der sket? Første reaktioner på store G-dag Finansloven blev offentliggjort tirsdag d. 29. januar. Universitetsuddannelserne og -forskningen skulle bære deres del af regningen til sygehuse og ældre, hed det sig i G-dagens omkvæd. Det betød, at der skulle spares knap 400 mio. kr. eller omkring 6 procent i 2002: 180 mio. på uddannelserne og 185 mio. til forskningsområdet m.m. Universiteterne var bestyrtede og chokerede, for man havde vitterlig ikke regnet med, at regeringen ville præsentere besparelser, som var værre end SRregeringens 2 procents nedskæringer. Men VK-regeringen strammede skruen til noget der lignede 5,6 procent. Regeringens strategi var helt åbenbart at melde hårdt ud, for at præsentere finansloven som en "revolution" over for den tidligere regerings solderi i den offentlige sektor. Det var et signal, som skulle tilfredsstille de liberale vælgere. Rektorkollegiets formand, Henrik Toft Jensen, fordømte ikke, det gør man ikke, hvis man vil være gode venner med magten. Han nøjedes med at "undre" sig: "Man skulle tro, at der er tale om en fejltagelse. Det virker som om regeringen har besluttet, at Danmark nu skal miste konkurrence-evne". Og formanden for Danmarks Forskningsråd, Søren Isaksen - som er en besindig og respektabel mand fra den private sektor - kaldte det "gamling med vidensamfundet": "Der signaleres et langtidsbillede, som er katastrofalt med fortsatte beskæringer, der ender i 9 pct.'s nedskæring om fire år. Det er meget lidt fremtidsrettet. Vækstgrundlaget for vidensamfundet er truet, og specielt den højteknologiske industri vil i årene fremover stå i fare for ikke at kunne rekruttere forskere her i landet". Koncernchefen og konfirmanden De videregående uddannelser og forskningen skal være med til at betale regningen, lød de spredte svar fra regeringens talsmænd. Omprioriteringer og effektivitetsbesparelser. Vi skal finde penge til sygehusene og til de ældre, som vi lovede under valgkampen. Og selveste finansministeren var dagen på selveste G-dag indkaldt til TV's krydsild om noget så sjældent som "universiteter". Thor Petersen, som i en blanding af managementkonsulent og patriarkalsk koncerncheef forklarede, at universiteterne skam kan effektiviseres og rationaliseres gennem en ny ledelsesstruktur a la DTU. Uden besværlige detaljer, sådan. Dagen efter blev forklaringen udvidet med, at universiteternes økonomi og styring ville få det meget bedre, når de får selveje og dermed større økonomisk dispostionsmulighed. Forklarede Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Kristian Jensen. Over for sin direkte opponent - KU's nye rektor Linda Nielsen, der efterlyste konkrete besparelsesemner, for universiterne er skåret ind til benet - kom han ikke med særlige bud. Han lignede nærmest en konfirmand, der havde lært dagens mantra-tekst udenad (i TV-avisen d. 30. januar). Venstre-ordføreren afdramatiserede, at besparelserne var så alarmerende som universiteterne pegede på, for der var indbygget en take-and-give -effekt. Der er rigtignok et samlet rationaliseringskrav på 350 mio. kroner, men universiteterne fik jo 400 mio. kroner retur fra en særpulje til forskning og IT! Det var en håndtering af virkeligheden, som kun politikere - og i hvert fald ikke forskere - kan tillade sig, for fakta er, at kun en mindre del af de 400 mio. kan gå til universiteterne, jf. regeringens fem særlige prioriteriteter. Og KU-rektoren Linda Nielsen venlige karakteristik faldt da også prompte: "Skrivebordsteori"... Venstre-ordføreren måtte dog medgive, at finansloven for de kommende år ( ) ikke gav positive signaler: 2002 var bare"et mellemår", hvor den nye regering skal danne sig et overblik, for derefter at handle, prioritere, hvad der er vigtigt og uvigtigt. "Mellem-året" var den første åbning i regeringens mantra. Og der skulle komme flere. Pressen og erhvervslivet Dagen efter - bare to dage efter G-dag - voksede sagen i pressen, idet store firmaers forskningschefer udtalte sig kraftigt imod regeringens nedskæringer (på Politikens forside). NOVO, Lundbeck og Danfoss frygter, at Danmark sakker agterud, hvis regeringens massive sparekrav blev gennemført. Det var ikke omsorgen for humaniora og samfundsvidenskab, men for de teknisk-naturvidenskabelige felter, som alarmerede den private sektor: "Vi kan mærke, at universiteterne gennem de seneste år er blevet udsultet. Vi havde håbet, at den nye regering ville rette op på de dårlige forhold. Men det gør de indtil videre ikke, og det er stærkt bekymrende. Bedre uddannelser er en investering i fremtiden. Det er her vi skal hente vores skatteindtægter...", sagde Børge Diderichsen, NOVO's forskningschef. De udfald fik videnskabsministeren på banen for første gang. I Politiken henviste han til mellemåret: "Jeg vil gerne imødekomme opfordringen fra erhvervslivet og se, om vi kan finde flere penge på næste års finanslov. Men vi er nødt til at spare for at leve op til vores løfter om skattestop, bedre sygehuse, hjemmehjælp og bedre barselsordninger", sagde Helge Sander ud fra det efterhånden kendte mantra. Men ministeren forstod ikke universiteternes aktuelle bekymringer: "Vi har udstukket nogle klare rammer, og nu er det op til de enkelte områder at udmønte besparelserne mindst hårdt. Samtidig har universiteterne jo mulighed for at søge midler fra vores nye forskningspulje på 400 mio. kroner..." Fredag tidligt om morgenen havde også arbejdsgiverne fra Dansk Industri forstået signalet fra de store erhvervsvirksomheder. Nu advarede DI's Bjarne Lundager Jensen også mod besparelser, og blev refereret i den tidlige morgenradio. KU's Linda Nielsen kom på morgen- TV. Ind imellem madopskrifter, vejrudsigter og small-talk med kendte menne- 4 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

5 sker optrådte hun sammen med NOVOforskningschef Diderichsen mod Venstres uddannelsesordfører Hanne Severinsen. Linda Nielsen sagde, at der ikke kan spares mere på universiteterne uden at det går ud over studenterne. Og Diderichsen sagde igen, at erhvervslivet ikke kan blive ved med at holde til disse besparelser, vi mister unge forskningstalenter og konkurrenceevne. Severinsen prøvede behjertet at sætte automatpilot på mantraet: "Omprioriteringer og effektivitetsbesparelser". Men modparterne - og Venstre kan altså ikke lide, at erhvervslivet pludselig står som Danmarks liberale partis modpart - havde en god sag, så Severinsen var mindre helhjertet end sine skråsikre partifæller, managementkonsulenten og konfirmanden. Hun sad uroligt i sædet; håbede interview'et snart var slut. For dog at slippe nådigt ud af seancen, blev hun nødt til at sige, at man måtte se nærmere på sagen. Severinsen var i et stort dilemma. Hun havde under valgkampen dømt SR-regeringens mio. kroner til forskningen som "for lidt", til 800 mio. kroner (fx i FORSKERforum september). Og nu skulle hun forsvare besparelser, som var dobbelt så store! Hun var ikke eneste ordfører i det dilemma. Regeringens spidser - finansminster Thor Pedersen, statsministeren Fogh Rasmussen og økonomiminister Bendtsen - havde suverænt topstyret hele finanslovsspillet, og de menige folketingsmedlemmer - inklusive ordførere på de enkelte områder - var blevet holdt i lige så stor uvidenhed som resten af befolkningen. Regeringstoppens strategi med total topstyring af politikfastlæggelsen, med selektive udmeldinger til pressen, med fastlæggelse af mantraer uden at konferere med baglandet havde skabt frustration og harme blandt de menige VK'ere på Christiansborg. Spindoktor'ismens selvmål Regeringstoppens strategi med den meget bevidste mediestyring - gennem spindoktorer - led í samme proces sit første nederlag. Efter suverænt at have guidet journalist-korpset igennem regeringens første måneder uden skrammer, viste spindoktor'ismen sine begrænsninger. Det var indtil da lykkedes spindoktorerne at få journalistkorpset til at hoppe i med begge ben på de lunser, som blev lagt selektivt ud. Disse lunser med mulige brudstykker til en finanslov - fx at forskningen skulle tilføres 400 mio. kr. - blev smidt ud til det nyhedshungrende korps, som åd dem uden at koble den styrede information sammen med det nødvendige modspørgsmål: Om tilførslen var en del af en takeand-give? Det var lykkedes spindoktorerne at få pressen til at acceptere, at hvert eneste minister har fået indlagt et filter, når man vil tale direkte med magtens mand. Når man f.eks. vil interviewe videnskabsministeren, får man at vide, at man skal anmelde sig hos ministeriets pressechef. Her er FORSKERforum for en måned siden blevet skrevet op på en liste uden resultat. Efter mange mundtlige og skriftlige rykkere blev det endelig aftalt, at Sander skulle ringe tilbage for et interview om finansloven fredag kl eller 18.15, og så var det ganske vist, forsikrede pressechefen. Men ministeren ringede aldrig tilbage. En anden side af spindoktor'ismen er så, at topstyringen og lukketheden også gælder de menige VK-politikere, som ikke tages med på råd og som må høre om deres egen regerings politik i pressen. Det sætter de meniges loyalitet på en meget hård prøve, for de vil også gerne bestemme og eksponeres i pressen. Beklagelige svipser og politisk fodfejl Lørdag aften var der et interessant mellemspil. TV-nyhederne viste et klip fra valgkampen, hvor statsminister Fog Rasmussen var til valgmøde på en handelsskole i Frederikshavn. Her lovede han forbedringer. Men finansloven pålagde handelsskolerne en besparelse på 91 mio. kroner! Den måtte statsministeren så æde i sig. Han kaldte det "en beklagelig svipser", som skulle blive rettet. Nu var der for alvor kommet hul igennem regeringens mantra. Men det skulle blive endnu større. Om det var Morgen-TV's skyld får vi aldrig at vide. Men fredag aften kom den højst uventede melding så fra Dansk Folkeparti, som krævede, at regeringen opgiver at spare efter grønthøstermetoden på uddannelsesområdet; Hvis Pia Kjærsgaard skal være en del af regeringens flertal i Folketinget, skal regeringen argumentere for hvert enkelt sparekrav! DF var med på at spare på aftenskoler, daghøjskoler og den fri ungdomsuddannelse. Men ville friholde videregående uddannelser, erhvervsskoler og handelsskoler. Uden Dansk Folkepartis stemmer for besparelser på uddannelserne ændrede regeringens signaler sig på et øjeblik: "Der er sket en politisk fodfejl. Det har aldrig været meningen at spare på uddannelserne", hed det pludselig - efter at regeringen havde messet de modsatte mantraer i seks dage. Regeringens hovedløse grønthøster havde lidt nederlag. Til Politiken og i Morgen-TV fortalte anonyme kilder, at der faktisk var problemer med mantraet hele tiden; i regeringens top og blandt menige VK'ere havde der faktisk været kritiske røster af besparelser på universiteterne, men de var ikke trængt igennem. Undervisningsminister Ulla Tørnæs skulle således flere gange have banket i bordet på ministermøder i protest mod besparelserne - selv om Tørnæs var på barsel siden nytår... Så at der har været intern kritik er nok en historie, som er plantet af en spindoktor. For at efterlade indtryk af, at der skam er fornuft og demokrati i toppen af regeringen. Og at der bare er sket en fodfejl... jø FORSKERforum Nr. 152 februar

6 Retsløs lektoransøger Så kom den første sag om en dekan, der - uden at være fagkyndig - kørte et bedømmelsesudvalg positive lektor-bedømmelse over. Det handler om en helhedsvurdering, forklarer dekanen - mens ansøgeren nu står på gaden efter seks års karriere på Århus Universitet... To gange søgte adjunkt SM et lektorat i italiensk. To gange blev han kendt kvalificeret. Og to gange valgte dekanen ikke at besætte stillingen. Første gang - i lød begrundelsen, at stillingen ikke ville blive besat "på det foreliggende grundlag"; SM blev tilbudt en midlertidig amanuensis-stilling. Anden gang - i lød begrundelsen, at der var "fornyede overvejelser om den økonomiske situation". Og pludselig såede dekanen også tvivl om SM's kvalifikationer på trods af bedømmelsesudvalget positive bedømmelse. Sagen har mange principielle aspekter, konstaterer tillidsmanden på AaU-humaniora, Erik Strange Petersen: "Adjunkter er groft sagt 'retsløse'. Det kan godt være, at der i dette tilfælde er opslået et ledigt lektorat, og at adjunkten findes kvalificeret. Men dekanen kan i praksis blokere en ansættelse uden at leve op til kravene om faglige-saglige begrundelser. Og hvor den unge forsker havde satset på en forskerkarriere på universitetet, så står en 40-årig ph.d.'er og adjunkt nu på gaden med et begrænset arbejdsmarked i italiensk sprog..." Dekanen underkendte bedømmelse Dekan Bodil Due på Aarhus' humaniora får med sagen tvivlsomme ære at være den første, som klokkerent bekræfter kritikken af de nye ansættelsesbekendtgørelse. Kritikken går dels på, at bedømmelsesudvalget kun skulle erklære ansøgere kvalificerede, men at der ikke er krav om rangordning af ansøgerne efter kvalifikationer. Og dels på, at dekanen har bemyndigelse til at fortolke bedømmelsen samt vælge blandt de 'kvalificerede' med mere eller mindre fagligesaglige begrundelser. Og dekanen brugte netop sine nye magtmidler til at underkende den faglige bedømmelse? "Nej", svarer dekan Bodil Due, der dog ikke vil kommentere den konkrete personsag: "Min opgave er overordnet at vurdere en stillingsbesættelse. Når jeg har modtaget en bedømmelse, skal jeg ud fra en helhedsvurdering tage stilling til, om der skal ske en ansættelse eller ej. Og i det sidste tilfælde skal jeg begrunde, hvorfor jeg ikke ansætter. Og det er hvad der er sket". Dekanen: Helhedsvurdering Dekanens begrundelse for ikke at besætte stillingen var dels henvisning til fakultetets økonomiske forhold og i det faglige. Dekanen fortolkede bedømmelsen sådan, at SM ikke havde dokumenteret de nødvendige forskningsmæssige kvalifikationer. Men er det dekanens opgave at læse forbehold ind i en bedømmelse? "Dekanen skal ud fra et helhedsbillede begrunde, hvorfor dekanen ikke ansætter. Og det er, hvad der er sket her" SM er to gange blevet kendt kvalificeret, og to gange har dekanen valgt ikke at besætte stillingen. Er det ikke at snyde ansøgeren, når dekanen bruger økonomien som begrundelse, men kort tid efter opslår italiensk et adjunktur? "Der skal foretages en helhedsvurdering og situationen kan jo ændre sig over tid. Og det er sket i den pågældende sag. Det nye adjunktur er på et andet fagområde på italiensk end det lektorat, som SM søgte", siger Bodil Due. Hun henviser til, at de to ansættelsessager med SM er behandlet af den tidligere dekan og af hende, samt at dekanerne har rådført sig med to forskellige fakultetsråd og to forskellige institutledere. Dårlig planlægning? Set udefra ligner det dårlig planlægning og ledelse, når man to gange opslår et 6 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

7 lektorat og to gange ikke besætter stillingen? "Jeg synes, det er ansvarsfuld ledelse og beslutningsmyndighed at tage bestik efter situationen. Man opslog lektorater, men efter at bedømmelsen var sket og efter at jeg havde rådført mig til forskellig side, viste det sig, at det ikke var, hvad faget havde brug for". Er det ikke at snyde SM? "Som sagt, det er ansvarsfuld ledelse. Men i den konkrete sag kan jeg da beklage, at det ikke var muligt at ansætte". Retsløshed? Tillidsmand Strange Petersen medgiver, at dekanen har meget vidtgående beføjelser. Med den nye ansættelsesbekendtgørelse i hånden har dekanen den besluttende myndighed. Han mener imidlertid, at ansættelsesbekendtgørelsen er meget kritisabel, fordi dekanen kan handle vilkårligt og ikke behøver at begrunde sine handlinger nærmere. I den konkrete sag kan tillidsmanden således pege på en manglende saglighed i fremgangsmåden: "Dekanen underkender bedømmelsesudvalgets vurdering ved at læse forbehold ind i en ubetinget positiv bedømmelse. Begrundelsen og fremgangsmåden forekommer vilkårlig og usaglig", siger Erik Strange Petersen. Dekanen afviser beskyldninger om retsløshed, dekanen kan ikke vilkårligt gå ind bedømmelsesudvalgets arbejde: "Slet ikke. Det ligger i bekendtgørelsen, at der ved siden af den fagkyndige bedømmelse også skal tages stilling til helheden, når der skal besættes en fast stilling". SM må starte forfra "Det er underligt, hvordan alt er foregået bag lukkede døre og med skjulte dagsordener. Jeg ved stadig ikke, om det er fordi de ikke vil have MIG som person, om det er en reel faglig omprioritering - og så skulle de vel have foretaget den for lang tid siden - eller om det er en fakultetsintrige. Det er lidt ynkeligt; ingen er ærlige, og ingen fortæller mig noget, for alle har tilsyneladende et eller andet i klemme", fortæller SM, der står uden arbejde d. 1. februar efter at have været ansat som underviser og forsker siden 1995: "Jeg må nu starte forfra, for jeg gør mig ingen forestillinger om, at jeg har en karriere foran mig på det fakultet. Men behandlingen af mig er da ikke et godt signal for de yngre. Og jeg har da også mødt flere, som er noget chokerede, men af gode grunde holder de en lav profil..." jø Klage: Hvad må dekanen? - og har en løstansat et opsigelsesvarsel efter seks års ansættelse, lyder to spørgsmål til sagen om den forsmåede ansøger SM Har dekanen - som ikke er fagkyndig - ret til at overhøre bedømmelsesudvalgets vurdering "kvalificeret", har dekanen ret til at indlægge sine personlige fortolkninger af bedømmelsen, sådan at den bliver til, at SM ikke dokumenterer tilstrækkelige kvalifikationer ("han har ikke færdiggjort et større skriftligt værk") og kan dekanen afvise at stillingen besættes på den baggrund. Sådan lyder det centrale spørgsmål i den klage som DM i oktober sendte til Undervisningsministeriet over dekanens overtrædelse af regler for stillingsbesættelser samt over flere forvaltningsfejl i ansøger SM's sag. Forvaltningsmæssigt klages der over flere forhold, bl.a. at dekanen har afholdt underhåndsmøder med underhåndsmøder med studielederen, som tilfældigvis også var medlem af bedømmelsesudvalget, samt med institutlederen. Vejledningen for bedømmelsesudvalg angiver ikke, at sådanne underhåndsmøder kan indgå i en bedømmelse, men man ved i øvrigt ikke, hvad der er foregået på disse møder, for der er ikke taget referat af herfra (hvilket forvaltningsloven kræver). Dekanen: Vi lyver ikke DM har klaget over, at dekanen forsinker orienteringen af SM ved ikke straks at Ministerie-smøl: DM klagede i oktober over behandlingen af SM til Undervisningsministeriet. Først tre måneder efter at klagen var modtaget, efter flere rykkere og efter at sagen var overflyttet til Videnskabsministeriet - og efter FORSKERforums efterlysning - begyndte ministeriet at behandle sagen. Det gjorde man ved at sende den til høring på Aarhus Universitet! Når der engang kommer en kommentar herfra og senere en afgørelse fra ministeriet, er SM aldeles forhenværende. fremsende ansættelsesudvalgets bedømmelse af SM, som ansættelsesbekendtgørelsen kræver. Sandheden - som SM får oplyst gennem aktindsigt - er imidlertid, at fakultetet fortier, at fakultetet havde bedømmelsen d. 8. april, men på trods heraf meddeler fakultetet den. 7. maj, at bedømmelsen er forsinket. Lyver fakultetet? "Vi lyver ikke! Men der går noget tid med legalitetskontrol og man taler da med bedømmelsesudvalgets formand m.m. I bedømmelser kan der være ting, som i første omgang ikke er i orden, at elementer ikke er grundigt nok belyst eller for stor indforståethed e.l. Men der må selvfølgelig ikke gå for lang tid", siger Bodil Due. SM fik først den fagkyndige bedømmelse 3 måneder efter (d. 28. juni). Er det for lang tid? "Jeg medgiver, at den fase blev for lang, men det var en vanskelig sag...". Kan man ikke mistænke dekanen for at ville bruge 3-måneders periode til at vinde tid og lægge pres på bedømmelsesudvalget for at få ændret bedømmelsen? "Jeg har ingen kompetence til at blande mig i bedømmelsen og det ligger mig fjernt! De sidder alene med det fagkyndige ansvar, jeg med helheden, som sagt..." Opsigelsesvarsel efter seks års løse ansættelser? Over for Aarhus Universitet prøver DM også at gøre et ansættelsesmæssigt ansvar gældende, så SM omfattes de almindelige opsigelsesregler. Han har siden 1995 været ansat i tidsbegrænsede stillinger, primært med faste undervisningsopgaver. Når én ansættelse løb ud gik han over i en anden stillingskategori uden afbræk. Han havde således en forventning om, at indtil en opsigelse blev varslet, var han ansat og havde optjent et opsigelsesvarsel på 4 måneder. Men han har aldrig modtaget en opsigelse, så selv om SM ikke har fået noget nyt ansættelsesbrev fra 1. Februar, så fortolker fagforeningen det sådan, at han har ret til fire måneders løn. Det krav har Aarhus ikke svaret på. FORSKERforum Nr. 152 februar

8 Sektorforskningen rammes dobbelt Nedgang i rekvirerede opgaver betyder store indtægtstab for sektorforskningen Som andre statsinstitutioner skal også sektorforskningsinstitutionerne spare. Men ud over selve besparelsen på basisbevillingen påføres sektorforskningsinstitutionerne yderligere indtægtstab som følge af nedgang i eller bortfald af indtægtsgivende opgaver fra ministerielle styrelser. Den forskningsbaserede rådgivning, vejledning og udredning, som det er sektorforskningens opgave at levere, bliver simpelthen ikke efterspurgt af statsadministrationen i samme grad, som før besparelserne blev bebudet. Forholdet kan også udtrykkes på en anden måde: Ved at spare på indkøb af viden og rådgivning kan én styrelse så at sige eksportere nogle af sine sparekrav til en sektorforskningsinstitution - og således undgå at fyre egne medarbejdere eller i hvert fald formindske antallet af fyresedler. Besparelser på 40% Dette er ikke et skrækscenario, men en virkelighed, skabt i kølvandet på regeringens pludselige sparekrav til hele statsadministrationen. "Allerede nu ser vi eksempler på det. Det rammer hårdt, når man tager i betragtning, at i gennemsnit over halvdelen af vores omsætning kommer fra eksternt finansierede opgaver" siger Niels Elers Koch, formand for Sektorforskningens Direktørkollegium, SE- DIRK, og selv direktør for sektorforskningsinstitutionen Forskningscentret for Skov & Landskab, FSL. Foreløbige skøn over størrelsen af besparelserne fortæller, at de ligger i intervallet 5-40% for de enkelte sektorforskningsinstitutioner. Dertil kommer, at fx Der findes i alt 39 sektorforskningsinstitutioner fordelt på samtlige ministerier. Heraf er de 29 egentlige forskningsinstitutioner. De resterende 10 er såkaldte abm-institutioner (arkiver, biblioteker og museer). Sektorforskningen tegner sig for 14% af det offentliges forskningsbudget i De 29 egentlige sektorforskninginstitutioners omsætning består af basisbevillinger (i gennemsnit ca. 45%) på Finansloven og af eksternt finansierede opgaver (ca. 55%). I Miljø- og Energiministeriet skønnes besparelserne at medføre følgende afskedigelser: Skov- og Naturstyrelsen 105 Miljøstyrelsen 53 Kort- og Matrikelstyrelsen 75 GEUS 17 DMU 18 FSL 12 Departementet 4 Klagenævnene 4 Energiforskningsprogrammet er reduceret fra 114 mio. kr. til 40 mio. kr., Udviklingsprogrammet for Vedvarende Energi er reduceret fra 131 mio. kr. til 0 kr., og at i øvrigt mange programmer i Forskningsrådene hører op, bl.a. hele det Strategiske Miljøforskningsprogram, SMP. Alle de sædvanlige kilder tørrer kort sagt ud. Og som for at føje spot til skade risikerer der også at komme et stort hul i bevillingerne fra EU i forbindelse med overgangen fra det såkaldte 5. til 6. rammeprogram. Knap 300 fyres Kochs eget forskningscenter skal spare 12 procent: "I Miljøministeriet som helhed er reduceringen af årsværk drastisk, men vi forsøger på alle mulige måder at undgå fyringer gennem frivillig aftræden, stop for genbesættelser og lignende". I øvrigt står hele sektorforskningen over for en grundig gennemgang, hvor det ifølge regeringsgrundlaget konkret skal undersøges, om der kan overføres midler fra sektorforskningen til den fri forskning. Danmarks Forskningsråd står for undersøgelsen, som formanden for SEDIRK ser frem til. "Vi har en god dialog og et godt samarbejde med Danmarks Forskningsråd og universiteternes Rektorkollegium om, hvordan vi kan gribe denne udfordring mest konstruktivt an," siger Niels Elers Koch. mt Bevidstløst og ubeskriveligt ringe Direktøren for GEUS har ikke meget til overs for måden, besparelserne gennemføres på "Man kan selvfølgelig ikke indvende noget imod, at noget skal være mindre, hvis der er færre penge til rådighed. Men man kan have noget imod, at det gøres så bevidstløst, dvs. uden en vurdering af hvad der er mere vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt." Sådan kommenterer Martin Ghisler, direktør for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, den brutale grønthøstermetode, som regeringen anvender over for statsadministrationen for at få finansloven til at hænge sammen. Vidensnedbrydning "Jeg synes, det er underligt, at geologiske undersøgelser, der giver forsknings- og overvågningsmæssige input til så vigtige ting som vandmiljø og olie-, gas- og mineralefterforskning, altså alt sammen samfundsrelevante og nyttige discipliner... at sådanne undersøgelser skæres ned efter en grønthøstermetode på lige fod med alt muligt andet. Det er sådan set min værste anke. Det er en meget dårlig idé at skære ned på den vidensopbygning, vi står for på miljøområdet, især forgiftningen af grundvandet. Industrien interesserer sig kun for disse emner så længe, der er penge at tjene," konstaterer en forundret direktør. På GEUS betyder besparelserne, at der skal skæres mellem 15 og 20 årsværk væk over årene 2001 og I 2004 og 2005 skal der skæres yderlige 30 årsværk væk. GEUS kan ikke opfylde sparemålene for 2003 med mindre der allerede nu skrides til opsigelser - på grund af de lange opsigelsesvarsler. Dårlige vibrationer "Vi bryder jo ikke sammen, fordi vi skal af med 15 medarbejdere ud af 335, men i et femårigt perspektiv er det en alvorlig nedskæring, fra 141 mio. kr. til 104 mio. kr." vurderer Martin Ghisler. Processen fra de første meldinger i slutningen af december om store nedskæringer og frem til offentliggørelsen af Finanslovsforslaget beskriver Martin Ghisler som "ubeskrivelig ringe". "Vi er blevet nødt til at håndtere situationen fortroligt i en lang periode uden at kunne drøfte den hverken med chefer eller medarbejdere. Det har givet meget dårlige vibrationer." I øvrigt bliver de tidsbegrænsede ansatte på GEUS ikke behandlet ringere end de fastansatte medarbejdere. De ryger altså ikke pr. automatik ud først. "Vi foretrækker at holde på de bedste - også selv om de er på en midlertidig, ekstern bevilling. Ellers ville der til sidst ikke være unge mennesker tilbage hos os. Vi vurderer situationen samlet," slutter direktøren. mt 8 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

9 En bet for erhvervspolitikken Besparelserne i vindenergiforskningen kommer helt uventet og vil ramme såvel industrien som Risø Besparelserne er en barsk omgang for Risø og hele vindenergi-forskningen. Foruden selve nedskæringen på finanslovsbevillingen, som i 2005 vil beløbe sig til mio. kr. ud af et samlet budget på 245 mio. kr., rammes Risø desuden af en kraftig nedgang i de eksterne indtægter og bortfald af programbevillinger - alt sammen som en følge af de hårde nedskæringer på hele miljøområdet. Alene i 2002 kan disse afledte besparelser løbe op i 20 mio. kr. Omtrent halvdelen af Risøs forskning ligger inden for energiområdet. Forskningsstationen har traditionelt haft et tæt samspil med Energistyrelsen og diverse energiforskningsprogrammer, som nu falder helt eller delvist væk. Sidste ord ikke sagt "Besparelserne er helt uventede, og nogle af dem vil ramme hele den danske erhvervspolitik meget hårdt. De bebudede nedskæringer på vindenergiområdet kan ikke undgå også at reducere de ganske betydelige erhvervsmæssige muligheder, der ligger i vindenergi," siger Jørgen Honoré, vicedirektør for Risø. Beskæringerne er "ikke langvarigt levedygtige", siger han og forudser, at det sidste ord ikke er sagt i denne sag. "Risø og helt sikkert også erhvervslivet vil nu gå i dialog med regeringen. Det er mit bud, at erhvervslivet så langt fra vil acceptere de her nedskæringer." På kort sigt vil ingen blive afskediget på Risø. "Vi holder på vores folk så længe vi kan, vi jo har planlagt en ekspansion netop på vindenergiområdet," slutter Jørgen Honoré. mt FORSKERforum Nr. 152 februar

10 Dansk jordbrugsforskning truet Det er meget, meget let at ødelægge eller nedlægge forskningsgrupper; det tager lige præcis seks måneders opsigelsesvarsel. Men det tager 5-10 år at opbygge gode miljøer igen, siger direktøren for Danmarks Jordbrugsforskning, Arne Jensen Hvis det går som bebudet i regeringens forslag til Finanslov for 2002, skal Danmarks Jordbrugsforskning, DJF, "kun" spare 28 mio. kr. i år ud af et samlet budget på 560 mio. kr. "Kun" skal ses i forhold til besparelsesmålene for : Reduceringen af jordbrugsforskningen i DJF-regi løber op i 20-25%. Med besparelser i den størrelsesorden kan det ikke udelukkes, at hele forskningsområder og -centre må nedlægges på trods af, at de seneste års udvikling på fødevareområdet har vist, at jordbrugsog fødevareerhvervet har et stort behov for en styrket offentlig forskning, siger Arne Jensen, direktør for DJF. Velfærden på spil "Det er en meget alvorlig situation for DJF som sektorforskningsinstitution i Fødevareministeriet. Jeg kan ikke forstå, at regeringen og det offentlige har råd til at lade være med at investere i forskning, udvikling og højere uddannelse. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan have et velfærdssamfund," siger Arne Jensen. Det er lidt for tidligt at sige noget om de øjeblikkelige konsekvenser af sparekravet for DJF, men sikkert er det, at de 28 mio. kr., DJF skal spare, svarer til 50 årsværk - og det tal skal ganges med faktor 5-6, hvis det bebudede fremtidsscenario bliver en realitet. Trykket, men fattet "Det er meget, meget let at ødelægge eller nedlægge forskningsgrupper - det tager lige præcis de seks måneder, som gælder for et opsigelsesvarsel. Men det tager 5-10 år at opbygge gode forskningsgrupper, dog under forudsætning af at der overhovedet findes forskere, som er villige til at arbejde under danske forhold. Det er ufornuftigt for fremtiden," siger en forundret Arne Jensen. Arne Jensen sætter sin lid til at få del i de 400 mio. kr., der er sat af til særlige forskningsformål, dog velvidende at det ikke er de store beløb, der kan hentes der. Dertil kommer en pulje penge, der er sat af til tværfaglig forskning i fødevarer og sundhed. "Men hvad hjælper det at investere til næste år, når forskere og teknikere er fyret?" spørger han. I DJF overvejer man nu hvilke effektiviseringer og driftsbesparelser, der skal sættes ind med her og nu. På længere sigt kan der blive tale om strukturelle ændringer og sammenlægninger af områder. Efter en rundtur til alle DJF's centre i Foulum, Årslev, Flakkebjerg og Bygholm karakteriser Arne Jensen stemningen som "trykket, men fattet". mt Farmaceuter: Unge forskere, tak 10 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

11 Væk med cigarkasserne Det løfte holder politikerne, men pengene fra udløbne programmer forsvinder jo også fra forskningen, siger formændene for forskningsrådene. De får kun halvdelen af deres ønskeliste opfyldt - og nu trykker de på alle alarmknapper "Nu må vi se penge på bordet. Ellers mister partierne bag forskningsforliget deres troværdighed i forskerverdenen", siger formændene for de seks statslige forskningsråd i en fælles kommentar til finansloven. "I maj 2000 indgik alle Folketingets partier et fireårigt forskningsforlig. Lige siden har vi fået besked på at væbne os med tålmodighed. Nu hører vi, at finanslovsforslaget for 2002 også skal betragtes som en nødløsning. Dertil er der kun at sige, at hvis vi ikke får et klart signal om, at der kommer en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning - og at den kommer i vil mange af de bedste unge forskertalenter vælge at søge andre græsgange". Væk med cigarkasserne Rådsformændene anerkender, at politikerne holdt et løfte i årets finanslov: Væk med cigarkasserne. Politikerne holdt løftet ved at flytte nogle penge over den særlige fondsfunktion (bredere temaer til større tværgående forskergrupper o.lign.) og fra forskningsprogrammerne (snævre cigarkasser). Det betyder, at forskningsrådenes "frie midler" vokser fra ca. 450 mio. i 2001 til 600 mio. kr. i Det er den positive nyhed. Den negative nyhed er så, at det hele er et nulsumsspil: Der sker blot en omfordeling; der kommer altså ikke nye forskningspenge i spil i "Finanslovsforslaget for 2002 viser ganske vist en mindre stigning i rådenes frie midler i forhold til katastrofeåret Det vil vi da gerne kvittere for - selvom der reelt ikke er tale om et løft, men om programmidler, der konverteres til frie midler", konstaterer formændene for de seks statslige forskningsråd i en fælles udtalelse. Rådenes samlede midler falder drastisk fra 2003 "Vi er naturligvis glade for, at regeringen konverterer nogle af 'cigarkasserne' til frie midler, fordi det giver større konkurrence og dermed bedre forskning for pengene. Men stigningen ændrer ikke på, at forskningsrådenes samlede midler falder drastisk". Udsigterne fra 2003 og frem er dystre: "Løfter vi nu blikket lidt og ser på de økonomiske rammer, finanslovsforslaget samlet set tilbyder dansk forskning, er situationen simpelthen katastrofal. Forskningen udsultes. Det er ikke blot farligt for Danmarks konkurrenceevne. Selve grundlaget for vidensamfundet smuldrer! Her ligger forskningsrådene helt på linie med Danmarks Forskningsråd, universiteterne, sektorforskningen og organisationer som Dansk Industri og Lægemiddelforeningen, der også er stærkt bekymrede over udviklingen", udtaler rådsformændene. De frie fondsmidler Forskningsrådenes almindelige fondsfunktion - de frie midler - skal inden for fagområderne bevilge penge til projekter af høj kvalitet. Årets midler til rådsfordeling ser således ud i mio. kr.: - Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Teknik Humaniora 78 - Jordbrug/veterinær 60 - Samfundsvidenskab 60 (kilde: regeringens finanslovsforslag) Hertil kommer så 83 mio. kroner i 2002 til i den særlige fondsfunktion til "større tværgående forskergrupper" samt tværrådslige initiativer. Disse midler opfatter rådssystemet som delvis "frie" i modsætning til de snævre programmer, der er politisk øremærkning til snævre, strategiske initiativer. Det var en politik, som voksede vildt i perioden , bl.a. var tidl. forskningsminister Jytte Hilden særdeles dygtig til at finde penge til programmer. 700 mio. mod 1400 på ønskelisten I Forskningsforum - bestyrelsen for for alle forskningsrådene - er begejstringen over årets nulsumsspil begrænset. De samlede bevillinger på 700 mio. kroner til området i 2001 er langt fra de gyldne år i , hvor de samlede bevillinger i systemet var oppe på 1000 mio. Siden er programmer udløbet og disse penge fornyes ikke i bevillingerne. Årets 700 mio. kr. er faktisk kun halvdelen af Forskningsforums ønskeliste for et rådssystem med en volumen, som delvis kan opfylde de kvalificerede ansøgere. I dag er systemet præget af, at kun en brøkdel får positivt tilsagn. På ønskelisten står der 1100 mio. kr. til "fri" rådsfordeling og 300 mio. kroner til særlige fondsfunktioner (til bredere temakredse). Den ukendte faktor: 400 mio.' puljen Februars politiske forhandlinger om finansloven kan dog resultere i et mindre, engangsløft til rådssystemet. I regeringens foreløbige udmeldinger om fordelingen af 400 mio. kr.'s puljen til forskning og IT har regeringen peget på, at "den frie forskning" skal have en andel. Rygter har sagt, at en relativt stor del heraf skulle gå til rådssystemet: Alt mellem mio. alene til rådssystemet har været nævnt - alt efter hvem man talte med. Det er angiveligt denne pulje, som regeringen henviser til, når det hedder sig, at universiteterne får nogle af de forskningspenge retur, som finansloven sparer. Besparelserne på universiteterne er således take-and-give, hvor pengene skal ind og vende i rådssystemet. Men har kan andre end universiteterne - fx sektorforskningen - også få en andel. Vækstlaget truet De seks rådsformænd har dog ikke tid til at vente på særpuljer, men efterlyser et klart signal her-og-nu fra den nye regering om, hvad man vil med forskningen: Rådsformændene konstaterer, at nedskæringerne først og fremmest rammer selve vækstlaget, den unge generation. Det kan ikke undgå at ramme både kvaliteten og omfanget af undervisningen. Samtidig vil det forstærke manglen på højtkvalificeret arbejdskraft inden for vækstområder som f.eks. sundhed, bioteknologi, informationsteknologi, miljøog energiteknologi og ingeniørfagene. "Regeringen må gøre sig klart, at mange dygtige unge forskere har mistet tålmodigheden. De søger til lande, der har sat forskningen på dagsordenen. Og som derfor kan tilbyde bedre arbejdsbetingelser i form af faste stillinger eller højere løn". jø FORSKERforum Nr. 152 februar

12 LÆSERBREV Benchmarking - slut FORSKERforum 148 havde en kritisk omtale af en rapport om benchmarking "Bare et metodestudie", som i blev fulgt op af kritiske kommentarer fra fagfolk og i 151 af svar fra Analyseinstituttet for Forskning (AfF). Ser man nærmere på dette forløb tegner der sig et interessant billede. Kritiske kommentarer bliver tilbagevist af AfF med begrundelser som at kritikerne ikke har forstået intentionerne med analysen, har misforstået den anvendte model (DEA) osv. Vi finder tværtimod at det er gennem kritik og diskussion at vi bliver bedre til at håndtere relevante problemstillinger vedrørende forskningsudvikling, -evaluering og -politik.. Den kritik, vi har fremført, fejes af bordet på denne måde i sidste nummer af Forskerforum i et indlæg af forskningsleder Peter Mortensen, som ikke forholder sig til de konkrete kritikker af rapporten. Vi vil blot en sidste gang fremlægge tre centrale punkter vi har til rapporten og som ikke blev kommenteret i svaret fra Peter Mortensen. - Det forhold, at vi diskuterer rapporten som et bidrag til forskningsevaluering er, uanset hvad Peter Mortensen skriver, ikke noget vi selv har fundet på. Rapporten nævner allerede i det korte resumé at "DEA-metoden er velegnet til at evaluerere universitetsinstitutter i Danmark" (side 4) og i indledningen"rapporten illustrerer en metode til evaluering af forskning" (side 8). Dette er i øvrigt helt på linie med den generelle debat om forskning og forskningsevaluering. Eksempelvis kan nævnes at OECD og udenlandske centre for forskningsanalyse som SPRU betragter benchmarking som et muligt element i forskningsevaluering. - Vi påpeger endvidere at rapporten viser en for et videnskabeligt arbejde kritisabel udeladelse ved ikke at inddrage den tidligere debat om brug ad DEA modellen til forskningsevaluering og begrænser derved sine konklusioner unødigt. - DEA-analysen benytter en algoritme der tilgodeser de enkelte institutters særlige profil. Når der alligevel indsættes restriitioner på vægtene for at give større vægt til "kvalitetsartikler (side 48), er det relevant at diskutere hvordan kvalitetsartikler udvælges. Det er en problemstilling som alle, der har arbejdet med publikationsopgørelser kommer ud for. Vi påpeger at rapportens klassificering af de videnskabelige tidsskrifter er arbitrær og behæftet med fejl, hvis kriteriet udelukkende er om der benyttes peer review eller ej. Det gør placeringen i forskellige kategorier upålidelig og indvirker på datagrundlaget for de foretagne beregninger. Uanset hvor fremragende en økonomisk beregningsmodel man anvender har vi svært ved at tro, at den ikke forudsætter pålidelige data! Så flere spørgsmål står stadig ubesvaret tilbage efter Peter Mortensens påstand om at vores kritik er irrelevant og ikke korrekt. Finn Hansson og Frode Frederiksen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. LÆSERBREV Replik: Elektronisk Bibliotek Med undren læste jeg artiklen i FOR- SKERforum nr. 151 om Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Min undren skyldes det, der ikke nævnes. Artiklen handler om forskningsformidling. Men der fokuseres på et system til formidling af dansk offentligt finansieret forskning, og det er efter min mening at forskyde fokus. En dansk forskningsdatabase kan være nyttig nok, og opgaven at drive og udvikle den kan placeres i DEF eller tilsvarende. Men den absolut vigtigste opgave for danske forskningsbiblioteker, og dermed for DEF, er at importere forskningsresultater fra udlandet og stille dem til rådighed for forskning og undervisning på universitetsniveau. Det er også den opgave en pæn del af DEFs midler er brugt til; blot nogle få eksempler: udbygning af it-infrastruktur, medfinansiering af licenser på elektroniske tidsskrifter, udvikling af et adgangskontrolsystem så forskere og studerende kan få adgang til de danske forskningsbibliotekers ressourcer uanset hvor de befinder sig, støtte til udvikling af fagligt definerede web-indgange til information ("fagportaler"). I artiklen fremføres den kritik at der er gået for meget bibliotek og for meget Kulturministerium i DEF. Uanset om der er tale om trykt information eller om information i digital form skal der gøres et arbejde for at gøre informationen tilgængelig. Det er bibliotekernes opgave, og hvorfor skulle forskere bruge tid på det, når der er andre til det? Noget andet er at der er vigtige prioriterings-spørgsmål i denne sag. Et eksempel er spørgsmålet om hvor mange ressourcer der skal bruges til at digitalisere gammelt materiale og hvor mange der skal bruges til at give adgang til aktuel information. Det er et spørgsmål som bibliotekerne ikke selv kan eller bør afgøre, brugernes syn på det har eller bør have afgørende vægt. Men valget står altså ikke mellem forskerne på den ene side og bibliotekerne på den anden. Hvad angår Kulturministeriets rolle er det rigtigt at DEFs sekretariat er placeret i Biblioteks-styrelsen under Kulturministeriet. Men de fleste medlemmer af DEF's styregruppe kommer fra institutioner under Videnskabsministeriet. Bortset fra det mener jeg, at alle - ikke mindst brugerne - kan være tilfredse med at der findes mindst ét ministerium som har til opgave at fokusere på biblioteker og udvikling af dem som del af fundamentet under dansk forskning og højere undervisning. Svend Larsen, vicedirektør, Statsbiblioteket i Århus 12 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

13 LÆSERBREV Sektorforskningen: Hvad ministeren gerne vil høre... Er der en skjult dagsorden, når sektorforskningen mistænkeliggøres, spørger GEUS' vicedirektør Det er for tiden "in" at sætte spørgsmåltegn ved sektorforskningens berettigelse: mange politikere gør det, mange universitetsfolk, og her på det sidste også dele af ATV-systemet. Det er ikke blot avisstof. Som medlem af DM har jeg de senere år ofte i Magisterbladet og FORSKERforum set indlæg, der er præget af dyb skepsis overfor sektorforskningen - ofte i form af bekymring for dens "uafhængighed". Således er den nye rektor for DTU, Lars Pallesen, citeret for udtalelsen: "Jeg har selv været ansat i sektorforskningen, og det er min erfaring, at forskningen i sektorforskningen er afhængig af, hvad ministeren gerne vil høre... " i januarnummeret af FORSKERforum. Nu skal sektorforskningen så have endnu en tur i manegen i det cirkus, som dansk forskningspolitik i betænkelig grad ligner bl.a. takket være de hyppige ministerudskiftninger og ressortomlægninger, og jeg har en fornemmelse af, at mange kræfter i det danske samfund forestiller sig, at det bliver sidste optræden og ligefrem ser frem til SFI ernes møde med de vilde dyr. Opfattelsen af sektorforskningen som utroværdig er vanskelig at tage alvorlig. Vi rådgiver naturligvis for at delagtiggøre andre i vores viden. Ikke for at kunne snakke en minister efter munden. Lars Pallesens udtalelser er en hån, og aldeles udokumenterede. Som tidligere direktør for Seruminstituttet burde han enten have mere dybsindige ting at meddele om sektorforskningen eller vilje til at gribe dybere i egen barm. Skjult dagsorden? Hvad rører der sig i hovedet på Lars Pallesen og alle de andre (f.eks. ATV), der beklikker sektorforskningen? Generaliseringer af den type kan næppe være baseret på indgående kendskab til alle sektorforskningsinstitutioner. Jeg kender kun GEUS indgående samt nogle få andre overfladisk, men jeg har ikke endnu set en analyse af sektorforskningen, som har kunnet danne grundlag for en generaliserende mistænkeliggørelse så udbredt som kan opleves p.t. I vore sektorforsksningsinstitutioner er der opsamlet en viden, som udgør en del af grundlaget for samfundets funktionalitet og rigdom. At stille spørgsmåltegn ved sektorforskningens seriøsitet og dermed dens eksistensberettigelse tjener ikke samfundets eller sandhedens interesser. Hvis interesser så? Læsernes gætterier kan være ligeså gode som mine. GEUS og omverdenen I de kommende måneder skal der så laves en gennemgang af sektorforskningen, og et af hovedformålene vi formentlig være at undersøge hvordan sektorforskningsinstitutionerne kan bidrage mere til kandidat -og PhD-uddannelserne. Mere? De store sektorforskningsinstitutioner indgår allerede med vægt i den akademiske fødekæde og gør det af lyst og engagement så langt de økonomiske rammer gør det muligt. GEUS er den institution i Danmark der varetager den anvendte geologi. Universitetets kandidater kommer til os i en jævn strøm. Mange bliver hængende, nogle går tilbage til universitetet (f.eks. som professorer), andre videre til industrien. Geologer, der har fået deres oplæring i anvendt geologi på GEUS, befolker amterne og industrien i ind - og udland. Myndigheder og erhvervsliv efterspørger vores rådgivning fordi vi ved noget ingen andre ved. Vi samler og nyttiggør data, som repræsenterer en umådelig økonomisk indsats i forbindelse med udnyttelsen af ressourcerne i undergrunden, de være sig brændbare eller drikkelige. Nok energiråstoffer og rent grundvand: vil nogen hævde, at disse ressourcer ikke er af national vigtighed? Den funktion, som jeg har beskrevet har et hvilket som helst samfund brug for. Det er svært at forestille sig, at de problemer ATV-institutterne eller universiteterne måtte have kan løses ved at lægge sektorforskningen for had. Hele forskningsverdenen vil tabe ved det og det kan vel ikke være målet. Det ville klæde vore kritikere at koncentrere sig om løsningen af deres egne problemer. Det har vist sig nødvendigt for alle samfund at opbygge offentligt financierede forskningsinstitutioner, som er uafhængige af universiterne. Hvor ville universiteternes uafhængighed være, hvis de skulle varetage sektorforskningens opgaver. Sektorforskningen kan naturligvis ikke have samme grad af uafhængighed som universiteterne, som f.eks. forskningsfrihed ved vlag af emner. Vi ønsker afhængighed, men i form af en forpligtelse til at tjene samfundets tarv i valg af forskningsemner såvel som i metoder. GEUS som eksempel Med dette indlæg vil jeg forsøge at tegne et billede af min egen institutions rolle i samfundet, det civile såvel som det akademiske ved hjælp af et eksempel. Vi hedder GEUS, kortform af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, og blev skabt gennem sammenlægning af DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse) og GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelse) i Vores mission er beskrevet i Bekendtgørelse om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse således:"formålet med GEUS virksomhed er at opbygge, anvende og udbrede viden om de materialer, processer og sammenhænge, der er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af de geologiske naturværdier i Danmark og Grønland". Forrest blandt vore visioner står: "GEUS skal være en internationalt anerkendt, og på udvalgte områder førende, forsknings -og rådgivningsinstitution inden for miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer". Som eksempel på GEUS s arbejde -og jeg tør godt sige nationale betydning - vil jeg tage rollen i energiefterforskningen, et vigtigt element i energisektoren. DGU s direktør fra 1917 til 1937 hed Victor Madsen, cand. polyt. anno 1887 og bryggerikemiker indtil han i 1889 (året efter DGU s formelle fødsel) kom til DGU. På hans initiativ blev de første geofysiske målinger foretaget i Danmark i 30 erne og som et resultat af hans initiativ blev der lovgivet om råstofferne i undergrunden. Geofysiske metoder er altafgørende i efterforskningen efter energiråstoffer i den dybe undergrund. Theodor Sorgenfrei blev statsgeolog i DGU i Undergrundsarkivet med bl.a. de mange dyrt opnåede borekerner fra den danske undergrund blev nationens hukommelse, som Sorgenfrei og hans medarbejdere opbyggede deres "dybe""viden på grundlag af. Sideløbende hermed udbyggedes - også med Sorgenfrei som primus motor - DGU s viden om grundvandet i Danmark. Et værdifuldt datamateriale blev opsamlet og en uvurderlig viden blev opbygget. Den går i arv i institutionen og udgør sammen med data opsamlet gennem mere end 100 år GEUS s to væsentligste kapitaler. Energiområdet er også i dag centralt for GEUS s arbejde. I Danmark har GEUS s rådgivende rolle selvsagt været på myndighedssiden siden dannelsen af Dansk Undergrundskonsortium. Med en modspiller som Mærsk er det vigtigt, at myndighedssiden er klædt på. De erfaringer der blev høstet i Danmark er siden blevet brugt i forbindelse med efterforskningen af olie også i Grønland, og på Færøerne (de senere år i samarbejde med en færøsk søsterorganisation) og GEUS har i dag et indgående kendskab til undergrunden i hele det nordvesteuropæiske og nordatlantiske område. Vicedirektør Kai Sørensen, GEUS FORSKERforum Nr. 152 februar

14 FAGLIG KOMMENTAR OK: De særlige universitetskrav? Af LEIF SØNDERGAARD, medlem af AC's forhandlingsdelegation på undervisnings- og forskningsområdet DDen generelle AC-statsoverenskomst blev forliget på 7,5 pct. over tre år, to ekstra feriefridage m.m. I ly af det resultat afsluttede AC's særlige forhandlingsdelegation på universitets- og forskningsområdet (UFU) sine forhandlinger med Finansministeriets personalestyrelse (FM-ps). Udgangspunktet for forhandlingerne var ikke let. Finansministeriet mente ikke umiddelbart, at der var udestående problemer på UFU-området, og præsenterede derfor ikke krav. I forlængelse heraf blev alle vore krav totalt afvist i første omgang. Forhandlingerne startede så at sige fra scratch; der måtte forhandles kraftigt for fagforeningernes krav. I forløbet lykkedes det så at opnå vis forståelse for vore krav i Finansministeriet, så der kunne landes på en aftale. Aftalen indebærer at der afsættes 16 mill. kr. til at indføre ph.d.erne i ACoverenskomsten. Den endelige model for, hvordan det skal foregå, afhandles i løbet af 2002 med mulighed for at eventuelle udgifter ud over det afsatte beløb kan dækkes af AC's restpulje. Derudover endes man om at opskrive lønramme 38 klassificeringer med 25 styk, så der herefter vil være 255. Kravet om forhøjelse af adjunkt- og lektortillæg blev blankt afvist med henvisning til ny løn. På baggrund af vores indvendig om at ny løn ikke virker på UFO området, enedes man om at gennemføre en undersøgelse af hvordan den nye lønsystem virker på UFU-området Vi forudser, at resultatet af undersøgelsen beviser, at ny løn ikke virker, og at området så vil have Finansministeriets opbakning til at sætte mere gang i brugen af tillæg i ny løn. Vel at mærke ikke som individuelle tillæg, som ikke er egnede på UFU området, men efter generelle forhåndsaftalte kriterier. Som led i møderækken blev der også afholdt et møde med Videnskabsministeriet. Det blev arrangeret efter at Finansministeriet blankt havde afvist fagforeningernes krav om fjernelse af UFUområdets undtagelse for merarbejdsaftalen i overenskomsten, krav om særligt tillæg til midlertidig ansatte (for at give incitament til at begrænse brugen af disse), krav om sabbatical ordning og krav om særlig kompetenceudvikling på UFU-området. Under diskussionen af afvisningerne enedes man om at søge at løse de bagvedliggende problemer i samarbejde med Videnskabsministeriet. Under forhandlinger fik vi tilsagn om, at ministeriet ville tage problemerne med den voksende brug midlertidige ansatte og de forskellige sammenhænge mellem forskning, undervisning og administration op. Den opfølgning kommer til at ske gennem en opprioritering af arbejdet i følgegruppen vedr. stillingsstrukturen fra Endelig endes man også om at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. kompetenceudvikling på UFU området. I den sammenhæng har vi nævnt sabaticalordninger om problemet med employability. Endelig har AC fået et krav opfyldt vedr. en mindre pulje (1 mio. kr.) til lønforbedringer til universitetsadministratorer. OOm det samlede forlig er godt eller dårligt afhænger af forventningerne! Der har været stillet forventninger til reallønsforbedringer. Det er vanskeligt at sige, om forliget opfylder det. Men der er den ekstra krølle, at de ekstra særlige feriedage (feriefridage) kan udbetales, hvis der ikke bliver tid til at afvikle dem - hvilket vil være den typiske situation på UFU området. (Hvis de medregnes i den generelle lønstigning reguleres lønnen med 6,35% i den tre års OKperiode.) På UFU-området har man talt om, at der ikke bare skulle være reallønssikring, men relative lønstigninger i lønnen i forhold til andre grupper, så området bliver mere konkurrencedygtigt i forhold til den private sektor. Det fik vi ikke, idet et vigtigt krav fra alle hovedorganisationer har været at bevare reguleringsordningen. Reguleringsordningen er imidlertid skruet sådan sammen at den altid sikrer en lønstigning, der er lidt mindre end på det øvrige arbejdsmarked. Faktisk har AC regnet ud at reguleringsordninge pr 1/ bliver -0,09%, så der bliver altså trukket fra i den regulering, der er aftalt i forliget på 1,26% pr. 1 april i år! Hvis vi således skal have forventninger om at indhente bare lidt af lønefterslæbet på UFU-området i forhold til den private sektor må regulerings-ordningen fjernes ved næste overenskomst. På UFU-området ser forliget umiddelbart tyndt ud i forhold til de oprindelige krav, men forhandlingsdelegationen hørte i Videnskabsministeriet en oprigtig vilje til at løse de problemer, der ligger bag vore krav om beskyttelse af forskningstiden, for mange løst ansatte og universitetslæreres kompetenceudvikling. Det er i hvert fald et afsæt for det videre forløb. Sidste nyt: 14 FORSKERforum Nr. 152 februar 2002

15 UNIVERS Kan Grundtvig lide universiteter? 20 års standardforringelser på universiteterne skyldes, at universitetsmiljøet har meget svært ved at stille offensive og konstruktive krav til det politiske system. Og så skyldes det, at hverken bønder eller arbejdere elsker universiteter... Af fysiklektor JENS HØJGAARD JENSEN, RUC RRegeringens første udspil til finanslov på universiteterne - grønthøsteren - kom i forlængelse af 20 års fortsatte standardforringelser på de danske universiteter - kun afbrudt af en midlertidig opbremsning i starten af 90-erne (med Ole Vig Jensens plan "Universiteter i vækst"). For 20 år siden var der i runde tal en folkeskolelærer for hver 10 elever, en gymnasielærer for hver 10 elever, en naturvidenskabelig universitetslærer for hver 7 studerende og en humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetslærer for hver 14 studerende. Nu er der heldigvis stadig en folkeskolelærer og en gymnasielærer for hver 10 elever. Hvorimod en naturvidenskabelig universitetslærer nu om dage skal løbe 14 studerende op og en humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetslærer 28. Hvorfor har en sådan standardsænkning fundet sted for specielt universiteterne? Hvorfor diskuteres forskellen mellem handelsskolernes kr. per elev og det almene gymnasiums kr. per elev og ikke springet til de kr. per universitetsstuderende i humaniora og samfundsvidenskab? Hvorfor lægges der i finanslovsudkastet fortsat op til politisk mishandling af universiteterne? Og hvorfor har de relative standardforringelser af universitetsundervisningen i lange tidsrum været større i Danmark end i de øvrige vesteuropæiske lande, bortset fra England? Svarene må enten skulle findes i særlige forhold i det danske universitetsmiljø eller i særlige forhold i Danmark. Eller begge dele. D Det ene svar handler om universitetsmiljøet: Det danske universitetsmiljø har meget svært ved at stille offensive og konstruktive krav til det politiske system. Man taler kun med én stemme, når det drejer sig om at forsvare status quo. Jeg har bl.a. oplevet det som medlem af DM s universitetslærerafdelings bestyrelse i to perioder tilbage i henholdsvis 70 erne og 80 erne. Hvis vi f.eks. dengang havde kunnet stå sammen om en enkel politik, der krævede, at undervisningsstandarderne på universiteterne blev fastholdt på niveau med det øvrige uddannelsessystem, og at behovet for forskning udover de undervisningsbegrundede behov skulle tilgodeses via forskningsrådsbevillinger, havde vi formentlig været bedre kørende end vi er. I stedet vogtede de nye og de gamle universiteter gensidigt på hinanden, humaniora og naturvidenskab gensidigt på hinanden o.s.v., således at vi alene kunne stå sammen om et defensivt forsvar af den såkaldte UFA-norm. Tiltroen til universiteterne i offentligheden og i det politiske system ville øges, hvis vi var bedre organiserede og mindre splittede. Men desværre er universitetsmiljøet i Danmark svagt og dårligt organiseret. Så vi løber til pressen fra hvert sit hjørne af universitetsverdenen med hvert sit specialproblem. Fremfor for at kunne fremføre overordnede krav på universiteternes vegne, som der kunne tages sammenhængende politisk stilling til. MMit andet svar på, hvorfor specielt universiteterne behandles så dårligt i specielt Danmark, handler om Danmark: Hverken bønder eller arbejdere elsker uden videre universiteter. Og det er svært at befri sig fra den tanke, at de historiske og erhvervsmæssige forhold i jantelovens og Grundtvigs fædreland giver særlig grobund for antiintellektualisme og universitetsmodvilje. Ikke bare i Danmark er det måske værd at analysere de politiske modsætninger mellem mennesker, der skyldes deres større eller mindre ekspertise, sammenholdt med de politiske modsætninger, der skyldes deres flere eller færre penge. Hvad er værst, at være rig og uinformeret eller fattig og indseende? Hvis fattigdommen er stor er det sidste selvfølgelig værst. Men hvad nu, hvis der ikke er tale om direkte nød? Så er det måske mere både marginaliserende og ydmygende at blive regnet for eller være dum, end det er at være forhindret i at køre på første klasse. Og så er janteloven måske et udtryk for, at der i samfundet finder en kamp om "merinformation" sted, som der gør det om merværdi. En kamp som universiteterne stadig står centralt i ved at forbeholde lyset for de lærde på en måde, der måske ikke gør folkelig skepsis ubegrundet. I Danmark, ikke blot Grundtvigs, men også Julius Bomholdts fædreland, hvor almue har skullet gøres til folk, og hvor ikke blot politik og økonomi men også uddannelse og kultur omfattes af demokratiske lighedsidealer, kan den folkelige skepsis over for universiteternes elitære tilbøjeligheder godt tænkes at være større end i de fleste andre lande. Ikke fordi de danske universiteter er mere elitære end universiteterne andre steder. Men på grund af en højere grad af skuffede forventninger hos den danske befolkning til muligheden af ikke-elitære universiteter. I I forhold hertil bør universiteterne som de samfundsinstitutioner de er, og af egen interesse, åbne sig mere mod det danske samfund end tilfældet er. Men samtidig må vi kræve at blive respekterede og undlade at snobbe nedad. Med de nuværende forstærkede populistiske strømninger i Danmark er det netop vigtigt, at de danske universiteter på trods af deres trængthed insisterer på, at arven fra oplysningstiden både drejer sig om demokratisk lighed og oplysning. Og at oplysningen ikke skal ofres på ligemageriets alter. Tværtimod forestår der tydeligvis en kamp for at forsvare "lyset" som universiteternes hjerteblod. Af hensyn til samfundet. FORSKERforum Nr. 152 februar

16 Postbesørget blad nr (8245 ARC). Videnskab er den institutionaliserede kunst at undersøge. Den skaber de nødvendige informationer for en systematisk forståelse af vores fysiske og menneskelige omgivelser. Teknologi derimod er anvendelsen af videnskabelig viden til løsning af sociale og økonomiske problemer. Videnskabeligt fremskridt har været et særligt vigtigt middel i udviklingen af de nye teknologier. Videnskab og teknologi har bidraget uvurderligt til at forbedre vores levestandard - forstået ud fra økonomisk udvikling, tilvejebringelsen af sundhedspleje, opgraderingen af vores infrastruktur, og formindskelsen af natur- og menneskeskabte katastrofers virkninger. Det betyder, at vi nu har indset, at fremtiden ikke bare er fortidens og nutidens naturlige udvidelse. Det er videnskabelige landvindinger og teknologiske gennembrud, der danner og former fremtiden. Menneskets hjernekapacitet kan inddeles i to overordnede kategorier. Den ene har at gøre med processerne at analysere, forstå, selektere og foretage vilkårlige vurderinger. Den anden omfatter evnen til at skabe nye ideer ved hjælp af vores opfattel- og forestillingsevner. Vses- Faktisk udgør denne kreative hjerne motoren for innovationer og gennembrud, ligesom den understøtter den menneskelige civilisations fremgang. Jeg vil gerne opregne en liste over fem ting, man ikke skal gøre, hvis man i forskningssammenhæng har til hensigt at realisere sit kreative potentiale. Hvem ved - måske kan det endda medvirke til, at du en dag får tildelt en nobelpris. 1. regel: lad dig ikke holde tilbage af begrænsningerne i din egen erfaring. Hvis du lader dig bremse af sociale konventioner eller omstændigheder, vil du ikke bemærke muligheden for et dramatisk fremskridt, når den byder sig. Ser man tilbage på nobelprisens historie, lægger man mærke til, at de fleste pristagere i naturvidenskab har fået deres priser for arbejde, de har lavet i 30-årsalderen. Jeg selv var 32, da jeg udviklede Esakis tunneldiode. Det, som jeg vil sige, er, at de unge er i stand til at se på tingene med klare øjne - deres syn er ikke sløret af sociale konventioner og tidligere erfaringer. 2. regel: lad dig ikke binde for meget af nogen autoritet på dit felt - f.eks. den store professor. Ved at slutte sig til en stor professor, risikerer man at tabe sig selv af syne og dermed give afkald på ungdommens uafhængighed. Den store professor får muligvis tildelt nobelprisen, men det er usandsynligt, at hans underordnede får den. 3. regel: lad være med at holde fast i det, du ikke har brug for. Det informationsorienterede samfund giver let adgang til en enorm mængde information. Pas på misinformation og dårligt organiserede information. Hjernen kan sammenlignes med en pc'er med et energiforbrug på omkring de 25 watt. Set ud fra hukommelseskapacitet eller processeringshastighed har menneskets hjerne ikke forandret sig nævneværdigt siden oldtiden. Derfor er vi nødt til hele tiden at tilføre og slette information, og vi bør kun gemme de informationer, der virkelig er nødvendige, og i en relevant form. Som universitetsrektor møder jeg mange forskellige mennesker og udveksler mange visitkort med dem. Jeg bestræber mig på at smide disse kort væk så hurtigt som muligt, således at jeg altid råder over et maksimum af tom hukommelsesplads. Nej, det passer selvfølgelig ikke... Den tavse politolog versus journalisten 4. regel: lad være med at vige tilbage for konfrontationen. For mange år siden kom jeg selv i konflikt med den virksomhed, jeg arbejdede for. Sommetider er det nødvendigt først og fremmest at tage hensyn til sig selv og forsvare sin egen position. 5. regel: glem ikke barndommens nysgerrighed - det er en uundværlig bestanddel i fantasien. Nu, hvor jeg har fremsat de fem regler, lad mig til slut sige, at de i sig selv jo ikke er tilstrækkelige til at skabe de rette betingelser for succes. Det er såmænd bare et forslag til retningslinier. Held og lykke! Kilde: THES Oversættelse: Martin Aitkenmenlignes med en pc'er med et energiforbrug på omkring de 25 watt. Set ud fra hukommelseskapacitet eller processeringshastighed har menneskets hjerne ikke forandret sig nævneværdigt siden oldtiden. Derfor er vi nødt til hele tiden at tilføre og slette information, og vi bør kun gemme de informationer, der virkelig er nødvendige, og i en relevant form. Som universitetsrektor møder jeg mange forskellige mennesker og udveksler mange visitkort med dem. Jeg bestræber mig på at smide disse kort væk så hurtigt som muligt, således at jeg altid råder over et maksimum af tom hukommelsesplads. Nej, det passer selvfølgelig ikke regel: lad være med at vige tilbage for konfrontationen. For mange år siden kom jeg selv i konflikt med den virksomhed, jeg arbejdede for. Sommetider er det nødvendigt først og fremmest at tage hensyn til sig selv og forsvare sin egen position.

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Ole Bjørn Hansen, Danmarks miljøundersøgelser Martin Teilmann. Dagsorden blev godkendt uden bemærkninger.

Ole Bjørn Hansen, Danmarks miljøundersøgelser Martin Teilmann. Dagsorden blev godkendt uden bemærkninger. Referat - UDKAST Møde: APU Dato: Mandag d. 2. februar 2009 Til stede: Martin Teilmann, AC Carsten Holm, Personalestyrelsen Marianne Rønnebæk, Københavns Universitet Hanne Rathsach, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen.

Det er resultatet af flere års godt samarbejde mellem Ledersektionen i HL og EiD der har ført frem til etableringen. MUNDTLIG BERETNING 14 Kære venner Velkommen til generalforsamling i Erhvervsskolelederne. Velkommen til den første generalforsamling efter vi har besluttet og gennemført tilslutning til Djøf. En særlig

Læs mere

Videokonference (Soldalen/Blangstedgårdsvej)

Videokonference (Soldalen/Blangstedgårdsvej) EKSTRAORDINÆRT Referat LSU-LAU (fællesadministrationen) Mødedato: 3. februar 2014 Starttidspunkt: Kl. 15:.00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Dokumentnavn: Dagsorden 03.02.204 Sted: Deltagere: Videokonference

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi

HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi M Ø D E R E F E R A T 18. JUNI 2009 Forum HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi Møde afholdt:

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Afdelingsbestyrelsesmøde Tid og sted: Tor. 6. juni 2013 klokken 19:15 på beboerkontoret

Afdelingsbestyrelsesmøde Tid og sted: Tor. 6. juni 2013 klokken 19:15 på beboerkontoret Afdelingsbestyrelsesmøde Tid og sted: Tor. 6. juni 2013 klokken 19:15 på beboerkontoret Til stede: MJM, KDP, KA, KLM, KL, LM, MM Afbud: KFG Fravær: TBB, PTX, JJS, CF, KVF Gæster: Torben (TBG) Kategorier

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

Landsrapport 2013 2014, Island

Landsrapport 2013 2014, Island Landsrapport 2013 2014, Island Universitetslærernes fagforening (UF) Baggrunden for overenskomstforhandlingerne Helt fra arbejdsårets start stod det klart, at 2013 2014 ville stå i overenskomstforhandlingernes

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år.

Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år. Notat fra DM til Folketingets arbejdsmarkeds- og finansordførere: De offentlige investeringer bør øges for at modvirke den aktuelle finanskrise Indtil i dag er antallet af ledige medlemmer af Magistrenes

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug)

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) 28. marts kl. 17.30-19.00 i Vognmagergade 8 Tilstede: Knud Henning Andersen, Ingo Østerskov, Jens Christensen, Camilla Woller Nielsen,

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Når dit job er i fare

Når dit job er i fare Når dit job er i fare Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske

Læs mere