1. årgang nr. 8. Marts 2009/10

Transkript

1 1. årgang nr. 8 Marts 2009/10

2 Det lokale AKT-team hvem er vi, og hvad laver vi? Af Nikolaj Rytter & Pia Weile AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Når vi på skolen arbejder med AKT, arbejder vi med elever, der har brug for, at vi er opmærksomme på deres Adfærd, Kontakt og Trivsel. Tidligere har vi i Ikast-Brande Kommune udelukkende haft et centralt AKT-team, som den enkelte skole kunne sende bud efter, når der var elever eller grupper af elever, der havde brug for særlig opmærksomhed omkring Adfærd, Kontakt og Trivsel. I august startede vi det lokale AKT-team op på Bording Skole. Vi er to lærere, der er i gang med uddannelsen til AKT-lærere. Fordelen ved at have AKT-funktionen ude på den enkelte skole er, at der ikke er så langt til hjælpen, når der er brug for en indsats. Nogle forældre har allerede mødt os, og andre vil gøre det i fremtiden. I samarbejde med lærerteamet omkring eleven bruger vi LP-modellen (som Thomas Henten fortalte om på efterårets forældremøder) til at sætte fokus på læringsmiljøet i klassen, elevens oplevelse af vanskelighederne samt de forudsætninger eleven har med. Inden vi går i gang med arbejdet, bliver I som forældre orienteret om, at AKT-teamet i en periode er tilknyttet klassen. Når vi går i gang, starter vi typisk med et opstartsmøde med lærerne på årgangen, hvorefter vi observerer i klassen og nogle gange i frikvartererne i en periode. Vi har også en samtale med eleven eller en gruppe af elever alt efter, om det drejer sig om AKT-vanskeligheder for én eller flere elever. I samarbejde med årgangens lærere laver vi herefter en handlingsplan for eleven/ klassen, og I bliver som forældre indkaldt til møde. Tegningen her på siden illustrerer, hvor vigtigt det er, at vi har fokus på det enkelte barns kompetencer og muligheder. Hvis alle børn behandles ens, giver vi dem ikke lige muligheder i livet. Børn er forskellige og skal behandles forskelligt! Vi har en grundlæggende tro på, at børn gør det, der giver mening for dem, så det handler om, at vi som voksne samarbejder om at forsøge at skabe det undervisningsmiljø, der giver eleven den bedste skolegang. I vores første arbejdsår som AKT-lærere har vi mødt meget samarbejdsvillige kollegaer og forældre. Alle med stor interesse i at gøre det bedst mulige for barnet. Vi plejer at sige, at vi ikke arbejder med børn med vanskeligheder, men med børn i vanskeligheder. Alle børn kan hjælpes til en skoledag i trivsel, hvis de voksne, der er omkring barnet arbejder sammen om at skabe Adfærd, Kontakt og Trivsel. side 2 Besøg på Jyllands- Postens Mediarium Af Rikke Knudsen, 9b På niende årgang har vi i dag (2.3.10) været i Århus. Vi fik at vide hjemmefra, at vi skulle ud og se Jyllands-Posten, og vi havde alle forskellige holdninger til, hvor godt det ville blive. Så da vi kom der ud, efter en meget lang time i bus, ventede vi en lille smule udenfor på, at vi kunne komme ind. Så kom guiden og gav os nogle små klistermærker, som vi skulle sætte på vores trøjer, så folk kunne se, vi var på besøg. Da vi kom ind, sagde guiden til os, at vi skulle være stille på gangene, og at hun tog os over til en garderobe. der kunne vi hænge, vores jakker og lægge vores tasker. Da alle havde afleveret deres tasker, og vi var kommet videre. Gik vi ned af en helt masse gange og til sidst kom vi ind i et meget underligt rum. Der var bygget huse af pap og mennesker af pap, men menneskerne kunne tale, og husene var meget realistiske. (fortsættes side 3

3 Besøg på Jyllands-Postens... Vi gik helt ind i rummet, pludselig var der et rum med en helt masse bænke. Der fik vi at vide, at vi skulle sætte os. Efter vi havde sat os, snakkede guiden lidt om, hvad vi skulle lave, og hvad der skulle ske. Og så viste hun os en film, den film var kun lavet med billeder, og der var en meget stor mening med alle de billeder, der var sat ind. Man skulle lægge meget mærke til dem, fordi det sagde noget om de forskellige redaktioner, vi var delt ind på hjemmefra. Der var 5 forskellige redaktioner: Indland, Udland, Kultur, Forbrug og Sport, og de grupper skulle vi ind i. Så da vi kom ud i vores kontorer, så var der en computer, der fortalte os, hvad vi skulle gøre. Man kunne få at vide, at man kunne ringe til nogle, eller at man kunne gå ned til hospitalet, togstationen eller nogle af de mange andre steder. Når man så havde gjort det, man havde fået at vide, så fik man typisk et spor mere, og hvis man ikke fik flere spor, så skulle man gå hen og svare på to spørgsmål. Bagefter vi havde gjort det, skulle man vælge en forside og en overskrift. Men pludselig, midt i det hele var der en alarm, der ringede; den var meget høj og mange begyndte at skrige. Jeg troede selv det brændte, men pludselig dukker vores chefredaktør op på vores skærm. Hun fortæller, der har været en ulykke, hvor to tog er kørt sammen, og at vi skulle følge op på historien hurtigst muligt. Så vi skyndte os tilbage på vores kontorer, ringede rundt og besøgte hospitalet. Til sidst var der kun et halvt minut tilbage, og så skyndte vi os bare at vælge en forside, men det var desværre den forkerte. Det var kun to ud af de fem hold, der valgte den rigtige, men det var nu en meget sjov måde og komme ind og se, hvordan det var at være journalister for en dag. Rundvisning på Aros Af Jens, 9b Da jeg kom ind i bygningen, kiggede jeg først rundt og tænkte lidt på, om vi var gået forkert, fordi jeg kunne ikke lige se så meget kunst - kun 2 3 billeder og en statue som lignede et rigtigt menneske. Men vi troede jo, at det var et rigtigt menneske, som skulle ligne en statue, og når man lagde penge i kurven, så ville hun bevæge sig. Der kom så en dame og pegede på et skilt, hvor der stod, at det jo bare var en statue, men heldigvis var det ikke mig, der lagde penge i kurven. Som sagt så det ikke ud til at være et kunstmuseum indtil vi kom længere op, for der var rigtig mange flotte billeder/fotografier, og udsigten var også rigtig flot, da vi kom helt op til toppen (der var ca. 278 trappetrin). Vi måtte ikke gå med taske derinde, fordi det jo kunne være, vi kom til at tage noget med hjem. Så det fik vi låst inde, så der ikke var andre, der tog det med hjem. side 3 De fotografier, vi så, var taget af en dansker, som hedder Jacob Holdt, og han havde rejst rundt i U.S. A, og han tog kun billeder af folk, som han kendte, fx dem han boede ved. Vi så også en kæmpe stor dreng som hed Boy, og han var lavet af glasfiber. Til sidst var vi i et rum, som var lavet af en, der hedder Olafur Eliasson. Han havde lavet et rum, som var meget lille, men som så meget stort ud. Hvis man fx kiggede ud ad et vindue, så det ud som om man var meget højt oppe, fordi der var sat glas op. Det var en spændende dag. Men jeg synes bare, det var lidt synd, at hende der viste os rundt og fortalte os lidt om nogle af billederne, fortalte så hurtigt og mumlede meget, men ellers var det en god rundvisning. Frokost i Århus tirsdag den 2. marts Af Arnela Ajanovic, 9b Da vi var kommet ud af bussen var hele årgangen på vej over mod Mc Donald på gågaden i Århus, undtagen to piger, der tog på Sunset Boulevard i Bruuns Galleri, lidt sundere måske. Trine, Louise, Rikke og jeg halvløb resten af vejen for at komme forrest i køen, for vi var utrolig sultne efter noget Mc D-mad, og der var altså over 20 mennesker på vej ind på en lille Mc Donald. Rikke og Louise løb ind efter et bord og Trine og jeg bestilte så mad for alle fire. Vi var de første der bestilte. Det så ud til at alle var tilfredse med maden, det er jo også Mc Donald vi snakker om, ikke? Da vi fire var færdige med at spise, gik vi tilbage til Aros for at mødes med de andre, og vi var der et kvarter før for en gangs skyld.

4 Elevmæglerne Af Mads Jensen og Tina Buch side 4 Ideer til sundhedssektoren i Ikast-Brande Af Jacob, 9a Nu har Bording Skole 8 elevmæglere uddannet. De stolte elever fik deres kursusbeviser og t-shirts fredag den 26. februar, så nu er de klar til at mægle i mindre konflikter mellem elever på skolen. Pigerne i 5. klasse kan mægle i 2., 3. og 4. klasse, og pigerne i 8. klasse kan mægle i 5., 6. og 7. klasse. Vi genopfrisker lige, hvad vi tidligere har skrevet omkring mægling: Principperne i mægling er: De, der har en konflikt, er parter i en fælles konflikt, som de ejer og selv skal finde løsningen på. I mæglingen fokuseres der derfor først og fremmest på processen at bringe parterne i dialog med hinanden. Det handler om at finde løsninger, som parterne kan blive enige om og ikke om at finde frem til hvem, der har skylden. Desuden er mægling frivillig. Hvordan kan man komme til mægling? Skolens lærere kan opfordre elever til at gå til mægling, hvis de har en konflikt, som ikke lige er til at løse her og nu. Elever kan selv komme og bede om mægling hos elevmæglere eller voksenmæglerne. Forældre kan bede om mægling på deres børns vegne (mest i de små klasser). Mæglerne tager herefter stilling til det videre forløb om der er grundlag for mægling. Hvor foregår mæglingen? Lige nu er det lidt svært mht. lokaler, så hvor der er ledigt! Men når byggeriet er færdigt, regner vi med, at vi har et lokale til rådighed til mægling. Hvornår foregår mæglingen? Hvis muligt, vil mæglingen foregå indenfor skoletiden 8:00 14:30. Vi håber, at dette nye tiltag kan være et værktøj, som kan hjælpe eleverne i deres hverdag på skolen, så konflikter kan løses mere optimalt, og dermed skabe en bedre skoledag for den enkelte elev. Desuden vil 5. klasses mæglerne også være at finde i nogle frikvarterer. De har været rundt i klasserne for at præsentere sig, så de mindre elever må meget gerne gå til dem, hvis de skønner, de har brug for hjælp. Dette vil vi køre i en periode på prøve. Vi startede på Bording Skole, hvor vi skulle med bus ind til Brande Bibliotek. Det tog ca. 45 min., da vi ikke kunne finde det sted, vi skulle være. Da vi var kommet der ind, fik vi noget at spise, menuen bestod af sandwich, vand og frugt. Efter vi havde spist sandwichen, begyndte ham fra kommunen at snakke, han fortalte noget om, hvad det var, vi skulle idégenerere om, hvad han hed, og hvad han lavede og hvad selve problemformuleringen handlede om. Problemstillingen lød Hvordan skaber vi kontakten til gode rollemodeller og skaber et godt sammenarbejde? Altså, det gik ud på, at de ville gøre børn og unge mere sunde og til det mener de, at de skal have nogle gode rollemodeller, som børnene og de unge kan relatere til. Så gik vi ellers i gang med at skrive små post-its med vores første tanker. Jeg synes selv, at denne her gang var det sværere at finde på noget end sidste gang, da vi var inde på rådhuset i Ikast (Food, red.), men på trods af det synes jeg, vi fik lavet nogle gode forslag. Vi gik så i gang med at lave en planche til vores fremlæggelse. Da der skulle fremlægges, var vi den anden sidste gruppe. Alle havde en planche, de fremlagde ud fra. Der var nogle, der foreslog noget med den skaldede kok, og med nogle slogans som Anders Matthesen skulle lave. Der var også nogle, der foreslog noget med, at man skulle lave noget nede i USK en, hvor man fik nogle fodboldspillere (fortsættes side 5)

5 Ideer til sundheds-sektoren side 5 ud og snakke. Nogle foreslog også, at man skulle lave sundhedsuger på skolerne, hvor det gjaldt om at være den mest sunde klasse. Vores handlede om, hvordan man skulle skabe kontakten til rollemodellerne, såvel lokalt kendte som det alm. menneske. Vi havde lavet en handlingsplan om, at det og det og det skulle der gøres, og at det skulle foregå i den og den rækkefølge. Efter at vi havde fremlagt, skulle de lige bruge 2 min på at finde en vinder, og efter de 2 min sagde han som de altid siger: I har alle gjort det meget, meget godt, det var meget svært at finde en vinder, da alle var meget gode. Og så sagde han, hvad han syntes, der var godt ved dem alle sammen, og til sidst sagde han, hvem der vandt. Vinderne var så min gruppe (Cabrina, Melanie, Nikolaj og Jacob). Vi fik en fribillet hver til Ikast Bio. 4. årgang på besøg i Af Rasmus, Simone, Karen, Emilie, Anna Sofie, Nicklas og Jeppe. Vi ankom til Kattegatcenteret kl. halv 4 og vi fik lov til at gå rundt i ca min. Vores klasse har selv været med til at tjene penge til turen. Sidste år solgte vi til-og-fra kort til jul for Dyrenes Beskyttelse, og tjente 1800 kr. Jacob var vores guide på turen. Jacob fortalte om nogle regler, og dem kunne mange ikke holde, men det gik da fint. Man kunne gå ned i en tunnel, hvor man kunne kigge op til hajerne. Der var 4 røre bassiner; en med krabber, rokker, rød hajer og et med alle mulige slags fisk. Der var en lille rokke som vi døbte Leo. Der var 2 hajer - den ene døbte vi Josef og den anden døbte vi Josefine. Vi skulle på et søstjerne løb, hvor vi skulle svare på en masse spørgsmål og team tiger haj vandt. Vi fik et diplom så vi kan komme gratis ind i et helt år, og vores forældre kan komme ind til halv pris. Vi skulle skære i blæksprutter, der havde 10 arme. Man skulle skære dens øjne ud, skære indvoldene ud og øjnene var ligesom glaskugler. Vi var i en slags container, som var fuld af fisk. Der var tre sæler: en der hed Felix, Thor og Liv. De var søde. Hajerne er altædende. I Kattegatcenteret fik hajerne blæksprutter og fisk. Jacob skulle fodre hajerne. Sand-tigerhajerne skulle fodres med en fiskestang, ellers kan man kun fodre dem 2 gange, en med højre og en med venstre hånd, og så havde man ikke ret meget hånd tilbage. Vi fik kylling og pommes frites til aftensmad og sodavand og cola. Til nat mad fik vi kiks med chokolade, og mælk. Så blev lyset slukket og så skulle vi gå rundt med vores lomme lygter. Imens man gik rundt, måtte vi spise vores slik og drikke vores sodavand naam!!! Da klokken blev 23.25, blev der sagt godnat og så skulle vi sove ZzZzZz. Klokken skulle vi stå op og det var hårdt. Så skulle vi pakke sammen og ha morgenmad. Vi fik havregryn, knæk brød og cornflakes så måtte vi gå rundt og kigge også skulle vi hjem. Turen har været rigtig hyggelig, spændende og sjovt og lærerigt. Det kan anbefales at tage derned med klassen.

6 Zzzzov med hajerne side 6 Af Jeppe Jensen, 4b Søndag den 28/2 skulle 4b. til Kattegat-centret, hvor vi skulle sove med hajerne! 4.b havde et ret stramt program! Vi kom op på skolen klokken ca. 13:00. Så kørte vi op til Kattegatcentret. Vi ankom ca. kl.15:30. Så fik vi lov til at gå rundt og kigge... De fleste af os løb direkte ned til haj tunnelen Kl.16:00 blev vi alle kaldt sammen, så hørte vi lidt om hvad der skulle ske hen ad dagen. Hende der skulle fortælle os om alt, hvad vi skulle vide, hed Christina. 16:05 fik vi brød og saftevand til at styrke os på til den lange køre tur. Derefter måtte vi gå lidt rundt på egen hånd igen. 16:30 blev vi kaldt sammen igen og SÅ startede det sjove. Vi fik en grundig undervisning i hajer. Vi kom ind og skulle tilberede haj foder. Det var 10- armede blæksprutter. Bagefter skulle vi ud i Dykkerklokken men desværre var den i stykker. Dykkerklokken er en slags ubåd hvor man kommer under vandet og man skal kigge på fiskene derfor fik vi en lidt anderledes undervisning. Vi kom ned og så alle deres ekstra fisk. Der var der haj æg, små blæksprutter osv. Til sidst kom vi ned og skulle høre om hajer. Vi hørte historier om hajer og sådan noget. Kl. 18:30 skulle Christina fodre de store tropiske hajer med det foder vi lige havde lavet. Det måtte vi ikke fordi det var for farligt, men Christina gjorde. Hun havde også en speciel jern-handske på, hvis nu hun blev bidt af en haj! Så fik vi igen lov til at gå rundt på egen hånd indtil vi skulle spise aftensmad. Til aftensmad skulle vi have: kylling med pommes frites og snackgrønsager. Snack-grønsager er små gulerødder og agurker. Det smagte godt, hmm!! Kl. 20:00 blev vi delt ind i grupper. Vor vi fik et stykke papir med spørgsmål om hajer Man måtte selv finde på et navn til gruppen, Vi måtte også selv vælge et sted, hvor vi skulle svare på spørgsmålene. Det var Team Fisk der vandt. Bagefter skulle vi finde ud af, hvor vi måtte sove. Derefter skulle vi hygge med chokoladekiks, mælk og vand. Og JA det var hyggeligt!!! Så kom det vi alle havde ventet på. De slukkede de alt lyset i hele Kattegatcentret, vi listede os af sted kun bevæbnet med lommelygter. Vi måtte lyse på hajerne og alle de andre fisk. Kl. 23:15 sagde vi godnat til hajerne og kl. 05:45 sagde vi godmorgen til hajerne. Men det var så tidligt at hajerne næsten stadig sov!! Kl. 06:15 var der morgen mad. Vi fik Cornflakes og havregryn med sukker. Kl. 06:45 måtte vi desværre sige farvel og tak til hajerne, nu skulle vi nemlig hjem. Kl. 09:00 kom vi til Bording Skole og skulle snakke om en dejlig oplevelsej Prisen for denne FANTASTISKE oplevelse var kun 275,- Efter min mening kan jeg godt tilbyde (ja, Jeppe mener nok anbefale, red.) andre at komme derhen.

7 Skolepatruljerne sørger for elevernes trafiksikkerhed side 7. og nu vi taler om trafiksikkerhed, minder vi om, at elever, der køres til skole, skal sættes af ved skolehallen!!

8 side 8 Den sidste sne blev brugt kreativt - men er heldigvis nu afløst af sikre forårsbebudere. April årgang Teater 23. Deadline KONTAKT 26. Skolebestyrelsesmøde kl. 19:00 KRUMMEN Torsdagsmenu april: 8/4 Tomatsuppe 15/4 Pasta m. grønsager og kyllingelår Vind et gavekort til KRUMMEN 22/4 Pandekager m. fyld 29/4 Overraskelse Hvor mange er der gemt på siderne i dette blad? Denne tælles ikke med! Skriv dit svar her og aflevér kuponen i KRUMMEN senest d. 9. april. Der er påskekyllinger Navn: Klasse: Deadline for næste nummer er fredag den 23. april