Facilitatorfunktion for

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Rapport Oktober 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Rapport Oktober 2011 Budget-forbrug (% af budget) Tidsforbrug (% af periode) Målopnåelse (per dd) 60% 64% 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAWL NVBE JDCR

3 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 4 21 Formål og baggrund 4 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 5 3 Fremdriftsbedømmelse 7 31 Resultatmål og målopnåelse 7 32 Fremdriftsberegninger 12 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem 22

4 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Rationale Projektet er et led i opbygningen af den nordjyske fødevareklynge, Spis Nord, med tilhørende delklynger I forbindelse hermed skal der etableres en facilitatorfunktion for hver delklynge, der skal varetage opbygning og drift af delklyngen samt aktiviteter og opgaver forbundet med varetagelse af det tværgående samarbejde mellem de fire delklynger Delklyngen, som varetages af Smagen af Nordjylland, har fokus på områderne fødevareproduktion, salg og distribution Projektet forventes at skabe følgende effekter: Styrkelse af virksomhedernes kompetenceniveau, vækstgenerering, øget innovationsevne, styrkede samarbejdsrelationer, indhentning af større markedsandele og nye markeder 1 Fremdrift 2 Organisation Facilitatorfunktionen for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution er på evalueringstidspunktet cirka midtvejs i en projektperiode på tre år Overordnet har delklyngen været involveret i et stort antal aktiviteter og har haft succes med at ekspandere og vedligeholde delklyngens netværk, selvom formatet for de igangværende aktiviteter på flere punkter afviger fra de oprindeligt planlagte hovedaktiviteter Fokus har således hidtil mere været på facilitering af mindre 'arbejdsgrupper', deltagelse i enkeltstående events og ad hoc opgaver end egentlig netværksudvikling og overordnet planlægning af afholdelsen af seminarer og workshops Med sin opsøgende virksomhed i forhold til fødevareproducenter, restauranter og regionens 11 erhvervskontorer har delklyngen dog skabt et vigtigt fundament for opbygningen af en stærk fødevareklynge i Nordjylland, hvilket er et betydningsfuldt resultat Delklyngen har i øvrigt i den seneste periode og på evalueringstidspunktet samtidigt varetaget formandskabet for fødevareklyngen, Spis Nord Facilitatorfunktionen for delklyngen varetages af Smagen af Nordjylland, som hører under Rådet for Agroindustri Projektleder er Bente Albæk Madsen, som udgør teamet bag Smagen af Nordjylland sammen med Bente Guldmann Møller Projektholdet har et indgående kendskab til det nordjyske fødevareerhverv og fungerer i det daglige som "blæksprutter" i forhold til løsning af de mangeartede opgaver hos delklyngen Det er COWIs opfattelse, at delklyngen ville

5 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 3 have gevinst af et tættere samarbejde og bedre arbejdsdeling med Væksthus Nordjylland og de kommunale erhvervskontorer primært med henblik på at kunne yde den bedst mulige rådgivning af regionens fødevarevirksomheder Desuden ville det være en gevinst, hvis fødevaregruppen i højere grad fungerede som en bestyrelse eller følgegruppe, som kunne inddrages i strategisk sparring og levere input til delklyngens prioriteter og metoder 3 Effektvurdering 4 Ændringer og tilpasninger Delklyngen er endnu i sin etableringsfase og de foreløbigt gennemførte aktiviteter (rekruttering af virksomheder etc) har derfor også karakter af investeringer i langsigtede muligheder for klyngesamarbejde Efter COWIs opfattelse har det hidtidige vækstfokus ikke været stort nok ligesom den umiddelbare værdiskabelse i delklyngens aktiviteter ikke har været tilstrækkelig stor Men netop fordi delklyngen og den overordnede fødevareklynge fortsat er i opstartsfasen er det vurderingen, at delklyngen med få men væsentlige strategiske justeringer kan få en konkret effekt på væksten i det nordjyske fødevareerhverv på kort og i særdeleshed på lang sigt Delklyngens fokus på produktion, salg og distribution adresserer uden tvivl et umiddelbart behov hos virksomhederne i det nordjyske fødevareerhverv COWI har dog en række fremadrettede anbefalinger, der grundlæggende vedrører delklyngens mulighed for at bidrage til en stærk fødevareklynge baseret på triple helix modellen dvs inddragelse af vidensinstitutioner og offentlige myndigheder foruden altså selve virksomhederne Dette skal ske gennem et styrket fokus på vækst, en mere langsigtet og overordnet tilgang til facilitering af netværk, herunder en mere systematisk tilgang til planlægning og afholdelse af netværksarrangementer (feks workshops og seminarer) i stil med det, der oprindeligt blev beskrevet i delklyngens ansøgning Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) Tidsforbrug (% af periode) Målopnåelse (per dd) 60% 64% 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

6 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 4 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Stærke klynger er et af indsatsområderne under den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi for Nordjylland Fødevaresektoren i Nordjylland har traditionelt været et af de bærende elementer i erhvervsaktiviteterne og er af Region Nordjylland identificeret som en af de stærke klynger, som skal videreudvikles Der er imidlertid store forskelle i de behov og udfordringer, som virksomhederne inden for fødevaresektoren står overfor, hvilket er årsagen til, at fødevareklyngen er etableret med fire delklynger Facilitator- og sekretariatsfunktionen består af to dele: En del der vedrører aktiviteter som henvender sig til opbygning og drift af delklyngen med tilhørende netværksopbygning og samarbejdsaktiviteter med aktører inden for delklyngens felt Og en anden del, der vedrører aktiviteter og opgaver forbundet med varetagelse af det tværgående samarbejde mellem de fire delklynger, med henblik på at sikre koordinering og samspil på tværs af delklyngerne i en sammenhængende fødevareklynge Delklyngen Fødevareproduktion, Salg og Distribution varetages af Smagen af Nordjylland under Rådet for Agroindustri og har således sit afsæt i landbrugserhvervet, herunder primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder, restauranter og andre aktører med kommerciel interesse i det nordjyske fødevareerhverv Som navnet indikerer, beskæftiger delklyngen sig primært med de traditionelle kerneområder for fødevarevirksomheder: produktion, salg og distribution Udviklingsprojekter og øvrige netværksaktiviteter under denne delklynge retter sig således især mod innovation og samarbejde inden for disse tre hovedområder I forhold til de øvrige tre delklynger i den nordjyske fødevareklynge, Spis Nord, betyder dette, at delklyngens aktiviteter vedrører arbejdsområder, som er grundlæggende for virksomhedernes forretning Netværkene under delklyngen beskæftiger sig således ikke kun med konkrete udviklingsprojekter, men i høj grad med at skabe nye samarbejdsrelationer i forhold til aktiviteter, som virksomhederne allerede er engagerede i

7 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 5 Projektoplysninger Projektnavn: Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Bevillingsgiver: Region Nordjylland Projektets indsatsområder (REUS): Stærke klynger, fødevarer Ansøger: Smagen af Nordjylland c/o Rådet for Agroindustri Partnere: Food College Aalborg, Visit Nordjylland, Væksthus Nordjylland, Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) Budget: 3 mio DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler 2,25 mio DKK Projektperiode: 1 oktober oktober Hovedaktiviteter i projektprogrammet Aktiviteterne i projektet kan opdeles i følgende seks hovedaktiviteter: Besøg hos kommuner Rekruttering af virksomheder Netværksfacilitering Seminarer Workshops Informationsvirksomhed Kommunebesøg Rekruttering af virksomheder Som et vigtigt led i etableringen af både denne delklynge, men også den overordnede nordjyske fødevareklynge (Spis Nord) er det vigtigt fra starten også at få inddraget offentlige aktører Fødevareklyngen har et naturligt afsæt i og samarbejde med Regionen, men kontakt til kommunerne og især de kommunale erhvervskontorer er et vigtigt redskab til at skabe en lokal forankring og sikre en nærhed til de lokale virksomheder i hele Regionen Samtidigt er kontakten til kommunerne med til at styrke det offentlige 'ben' i triple helix modellen 1, som er grundlaget for at etablere og fastholde en stærk klynge Delklyngen har derfor planlagt at besøge erhvervskontorerne i alle 11 kommuner i Nordjylland i løbet af første halvdel af projektperioden Den primære kilde til videnspredning i delklyngen er den videndeling og innovation, der opstår gennem nye samarbejder mellem virksomheder, eftersom facilitatorfunktionen for delklyngen ikke er placeret hos en vidensinstitution, der selv leverer ny forskningsbaseret viden Smagen af Nordjyllands primære input er i denne sammenhæng delklyngens kontakt til disse mange virksomheder og aktører og følgelig muligheden for at bringe dem sammen i nye samarbejdskon- 1 De andre 'ben' er henholdsvis virksomhederne og vidensinstitutioner

8 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 6 stellationer og netværk Det er derfor en grundlæggende præmis for facilitatorfunktionen, at delklyngens samlede kontaktflade indeholder så mange virksomheder og til dels også aftagere af produkterne så som feks restauranter som muligt for at øge sandsynligheden for etableringen af nye og relevante samarbejdskonstellationer Delklyngens primære metode til at rekruttere flere virksomheder er gennem opsøgende arbejde at tage ud og besøge disse virksomheder og præsentere delklyngen og mulighederne ved at deltage i netværket Netværksfacilitering Foruden udvidelse af delklyngens overordnede netværk ligger der en vigtig opgave i at muliggøre og understøtte nye udviklingsprojekter ved at sammenbringe udvalgte aktører til samarbejde inden for forskellige emner I forbindelse med ansøgningen identificerede delklyngen fem emneorienterede netværk, som man ville arbejde videre med: 1 Tværfaglige netværk om produktudvikling 2 Netværk vedrørende afsætning 3 Oplevelsesnetværk 4 Netværk vedr fødevarer inden for samme fødevaregruppe 5 Netværk for kompetenceudvikling Det er ikke hensigten, at delklyngen skal facilitere alle møder og aktiviteter under disse netværk, men medvirke til at opstarte dem og/eller bidrage med input i form af hjælp til at skaffe finansiering til projekter, formidle kontakt til relevante vidensinstitutioner og på anden vis bidrage til succesfulde samarbejder Workshops Seminarer Information og PR Workshops fungerer som en indgangsvinkel for virksomhederne og øvrige aktører i erhvervet til at tage aktivt del i delklyngen Afholdelsen af workshops kan på denne måde både bidrage til kompetenceudvikling og til mobilisering af erhvervets forskellige aktører Delklyngen anvender workshops som en problemorienteret metode, hvor aktører arbejder sammen om innovation, videndeling eller praktisk problemløsning I projektansøgningen beskrives to typer seminarer Et årligt idéseminar for erhvervet (producenter og restauranter), hvor ideer fra erhvervet indsamles mhp udvikling af projektidéer, samt et årligt projektseminar, hvor der gøres status over projekter og opstilles en årsplan med henblik på at fastholde fremdrift og skabe synergieffekt mellem projekterne Den reelle afholdelse af seminarer følger dog ikke denne oprindelige skabelon (se sektion 31) Under informationsaktiviteterne hører tre aktiviteter: udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden wwwsmagendk, udgivelse af det trykte nyhedsbrev "Smagen" og udgivelse af en elektronisk nyhedsmail Se nærmere herom i fremdriftsafsnittet nedenfor

9 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 7 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter, som er angivet i projektansøgningen og beskriver fremdriften hen imod disse Projektet løber over en 3-årig periode fra 1 oktober 2009 til 1 oktober 2012 På evalueringstidspunktet (primo september 2011) er 23 af projektets 36 måneder gået Delklyngefacilitatoren har overordnet fokuseret sine kræfter på at kortlægge aktørerne i det nordjyske fødevareerhverv og skabe kontakt til regionens virksomheder med henblik på at indgå i samarbejder i regi af delklyngen samt at synliggøre Smagen af Nordjylland overfor såvel virksomheder som forbrugere i regionen Dette har været vigtigt for en modning af delklyngen samt Spis Nord, men har efterladt færre ressourcer til den overordnede netværksfacilitering Desuden har delklyngen tidligt i projektperioden ansøgt om midler til to centrale udviklingsprojekter, som dog ikke blev godkendt hos Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvilket har haft en negativ indvirkning på delklyngens muligheder for at samle virksomheder om større fælles projekter 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de målsætninger, der er opsat i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter Data er indhentet gennem interviews med projektgruppen ved Smagen af Nordjylland, gennem interviews med udvalgte virksomheder i delklyngens netværk samt gennem et elektronisk spørgeskema udsendt til 129 virksomheder i Smagen af Nordjyllands netværk 311 Planlagte resultatmål I forbindelse med ansøgningen har projektansøgeren opstillet enkelte mål for projektet, som er udbygget og konkretiseret i tilsagnet fra Region Nordjylland I tilsagnet indgår både resultatmål ifm midtvejsevalueringen og resultatmål for projektets afslutning Førstnævnte fremstår i parenteser i nedenstående skema

10 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 8 Tabel 3-1 Målsætninger for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Målsætninger - projektspecifikke Slut (midtvejs) Besøg hos Regionens kommuner 11 (11) Besøg hos virksomheder: 70 (35) Gennemførelse af workshops: 20 (10) Afholdte seminarer: 3 (2) Udsendelse af nyhedsbreve: 12 (6) Udvidelse af netværket med nye virksomheder 10 (4) 312 Målopnåelse Overordnet skal målopnåelsen på de specifikke målepunkter afspejle fremdriften af de enkelte aktiviteter under projektprogrammet Tabel 3-2 Projektspecifikke mål Delmål (slutmål) Status (kort) Målopnåelse per dd i procent 11 besøg hos Regionens kommuner Alle kommuner besøgt 100 % 70 besøg hos virksomheder % 20 afholdte workshops 7 35 % 3 afholdte seminarer 1 33 % 12 nyhedsbreve udsendt 5 42 % 10 nye virksomheder i netværket 22 nye virksomheder +100 % Fremdrift for kommunebesøg Fremdrift for virksomhedsrekruttering På evalueringstidspunktet havde Smagen af Nordjylland gennemført møder med erhvervskontorerne i alle regionens 11 kommuner Formålet var to-sidet: dels at styrke erhvervskontorernes kendskab til delklyngen, dens muligheder og aktiviteter, dels at indsamle information om aktiviteterne på fødevareområdet i pågældende kommuner samt styrke Smagen af Nordjyllands kendskab til de lokale fødevarevirksomheder Erfaringerne fra disse møder har været, at det førstnævnte af de to formål er lykkedes bedre end det sidstnævnte Kommunebesøgene har således mere haft karakter af en præsentationsrunde i regionen, hvor Smagen af Nordjylland har kunnet oplyse om deres aktiviteter og i visse tilfælde orientere erhvervskontorerne om konkrete aktiviteter med deltagelse af virksomheder fra pågældende kommune Omvendt har det været en erkendelse, at de kommunale erhvervskontorers kendskab til fødevarebranchen (virksomheder, innovation, regler mm) er meget svingende mellem kommunerne Dette betyder samtidig også, at der er potentiale for yderligere videndeling og samarbejde mellem Smagen af Nordjylland og erhvervskontorerne Med en udvidelse af netværket på 22 virksomheder på evalueringstidspunktet har Smagen af Nordjylland allerede nået mere end det dobbelte antal af den oprindelige målsætning, som dog forekommer en smule beskeden Dette er uden tvivl et tydeligt resultat af Smagen af Nordjyllands opsøgende virksomhed (på

11 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 9 evalueringstidspunktet havde man besøgt 37 virksomheder) Sigtet med virksomhedsbesøgene har blandt andet været en sondering af, om de enkelte virksomheder har været indstillet på at gøre en aktiv indsats for at tilføre virksomheden yderligere vækst Hvor dette har været tilfældet, har Smagen af Nordjylland fulgt op med en tættere dialog om virksomhedens muligheder Det er dog ikke alle virksomhedsbesøg, der har haft rekruttering som formål, idet flere af besøgene har haft som formål at vedligeholde Smagen af Nordjyllands eksisterende netværk Det skal endvidere bemærkes, at i forhold til den planlagte virksomhedsrekruttering, hvor Smagen af Nordjylland tager kontakt til og aflægger besøg hos virksomhederne, har den omvendte kontaktform, hvor virksomhederne selv henvender sig til delklyngen, vist sig at være mindst lige så gældende Dette må betragtes som et sundhedstegn for delklyngen Fremdrift for netværksfacilitering Fremdrift for seminarer og workshops Der er i regi af delklyngen opstået en række netværk, som dog for hovedpartens vedkommende mere har karakter af arbejdsgrupper 2, hvor virksomheder og i visse tilfælde også restauranter indgår et samarbejde om et konkret emne eller projekt Som Smagen af Nordjylland angiver i ansøgningen, var det allerede i udgangspunktet hensigten, at disse netværk skulle være "dynamiske" (altså ikke permanente) og "rimeligt selvkørende" Delklyngens rolle i forhold til netværkene har altså ikke været facilitering af netværk i traditionel forstand, men mere ad hoc prægede opgaver vedrørende løsning af konkrete problemer for disse samarbejder/midlertidige arbejdsgrupper Denne tilgang indebærer både fordele og ulemper Det er således en klar styrke, at delklyngen kan tilpasse sit input til "netværkene" ud fra den aktuelle udvikling i arbejdsgrupperne og disses konkrete behov Omvendt er denne tilgang ikke direkte fremmende for udviklingen af konsoliderede netværk med flere deltagere, der over en længere periode kan arbejde fokuseret med et emne, samle og udveksle erfaringer samt udvikle deres kompetencer gennem eksempelvis input fra vidensinstitutioner Den i øjeblikket valgte netværksform lægger således heller ikke op til en struktureret brug af seminarer og workshops som metode for videndeling og kompetenceudvikling Afholdelsen af seminarer og workshops har fået en væsentlig anden karakter end oprindeligt tiltænkt, særligt fordi der er mindre central styring og samkoordination af samarbejdsprojekterne mellem individuelle producenter, som primært drives som enkeltstående projekter med en behovsstyret inddragelse af Smagen af Nordjylland Bemærk dog, som anført indledningsvis i afsnit 3, at delklyngen har søgt midler til to mere overordnede udviklingsprojekter, som dog ikke umiddelbart kunne godkendes af EBST I ansøgningen beskrives to slags seminarer: idéseminarer, hvor ideer fra erhvervet indsamles mhp udvikling af projektidéer, og projektseminarer, hvor der gøres status over projekter og opstilles en årsplan mhp at fastholde fremdrift og skabe synergieffekt mellem projekterne Et sådan overordnet set-up med idégenerering og projektkoordination ved formelle seminarer er dog blevet opgivet til fordel for en mere ad hoc præget deltagelse i projekter Dette skyldes ifølge Smagen af Nordjylland, dels at den formelle form virker afskrækkende 2 Delklyngen opererer selv med betegnelsen "relationsbaserede netværk" for det, der i denne rapport kaldes arbejdsgrupper

12 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 10 på potentielle deltagere, dels at delklyngens to centrale projekter ikke blev godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen Der er altså ikke afholdt nogen seminarer i det oprindeligt planlagte format Derimod har Smagen af Nordjylland til dato afviklet tre såkaldte "producentmøder" med bred opbakning fra erhvervet (deltagelse af både små og store producenter samt restauranter), som ligger ud over aktiviteterne beskrevet i ansøgningen og tilsagnet To af disse producentmøder (de to første) har dog haft et format, så de i stedet er medregnet i delklyngens workshops I tillæg til producentmøderne har Smagen af Nordjylland afholdt en række foredrag om "det nordjyske spisekammer" for forbrugere i Nordjylland, som ligeledes heller ikke er beskrevet i ansøgningen Med i alt cirka 550 deltagere til seks foredrag har dette ligeledes været et populært initiativ På grund af delklyngens mange aktivitetstyper af varierende format er det svært nøjagtigt at definere, hvilke aktiviteter, der bør tælles med som workshops Følgende boks indeholder de syv events, som her er medregnet Workshop om handelshuset hos Hedegaard Foods Smagen af Nordjyllands oplæg gennemgås og drøftes mellem producenterne (producentmøde 1) Workshop med køkkenassistenter Hvordan afsættes flere nordjyske produkter til offentlige og private kantiner? Workshop om udvikling af fødevaremarkedet på Nordkraft til afløsning af Rosdahl Råvaremarked (producentmøde 2) Worhshop om udvikling af fødevaredelen af Forårsmessen i Aalborg Kongres og Kultur Center Workshop om udvikling af litteraturfestivalen ORDKRAFT (afholdt i Nordkraft), hvor delklyngen ønskede et udgangspunkt i fødevarer Workshop om udvikling af ny hjemmeside med større anvendelse og nærhed til producenterne Workshop med agrarstuderende på Nordjyllands Landbrugsskole vedrørende nicheproduktioner Fremdrift for information og PR Smagen af Nordjyllands formelle informationsaktiviteter er tre-strenget Den grundlæggende platform er delklyngens website (wwwsmagendk), som indeholder nyheder, pressemeddelelser og information om medvirkende producenter, restauranter, sponsorer etc Dertil kommer delklyngens trykte nyhedsbrev,

13 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 11 "Smagen", som layoutmæssigt fremstår meget professionelt og indholdsmæssigt forekommer relevant Den mest offensive kommunikationsform er Smagen af Nordjyllands nyhedsbreve, der udkommer elektronisk på én gang om måneden Størstedelen af deltagerne i delklyngen er tilmeldt dette nyhedsbrev, som man også kan tilmelde sig direkte via hjemmesiden Dog ligger tidligere udgaver af nyhedsbrevet ikke på hjemmesiden, hvilket er en mangel Som det fremgår af afsnittet om kvaliteten af delklyngens aktiviteter (næste afsnit) bliver delklyngens informationsaktiviteter generelt vel modtaget af deltagerne Smagen af Nordjylland arbejder i øvrigt på etableringen af en portal, hvor virksomhederne i netværket kan kontakte og kommunikere direkte med hinanden og dermed styrke netværket og den samlede afsætning Den tekniske leverandør af denne portalløsning har dog været væsentlig forsinket i sit arbejde, hvorfor portalen på evalueringstidspunktet endnu ikke var etableret

14 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur: Budget-forbrug (% af budget) 60% Tidsforbrug (% af periode) 64% Målopnåelse (per dd) 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvordan projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Som beskrevet i afsnit 312 har delklyngen på evalueringstidspunktet en målopnåelse på 61 % Denne målopnåelse reflekterer dog alene de i ansøgning og tilsagn beskrevne aktiviteter og indeholder ingen vurdering af kvaliteten af disse aktiviteter (se nedenfor) Som bemærket i fremdriftsafsnittet har Smagen af Nordjylland dog været involveret i et antal relevante aktiviteter ud over de, der er angivet kvantitative mål for Den samlede målopnåelse fastsættes til ca 61 % svarende til et niveau på 3 Vurderingsparametre I forhold til projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse udregnet på følgende vis

15 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 13 Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 3 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Delklyngens fokusområder fødevareproduktion, salg og distribution er helt centralt for den overordnede klynge, Spis Nord, og dermed for den regionale erhvervsudviklingsstrategis målsætning om en stærk nordjysk fødevareklynge I udviklingen af en fødevareklynge er det helt logisk at tage udgangspunkt i områder, som i forvejen har bevågenhed fra virksomhederne i den nordjyske fødevarebranche, og udvikle og styrke virksomhedernes samarbejde inden for disse områder Dermed er der mulighed for at skabe et overordnet klima for samarbejde mellem virksomhederne, som der kan bygges videre på inden for mindre traditionelle emneområder som feks sporbarhed og design og oplevelse I forhold til den triple helix model, som fødevareklyngen bygger på, har Smagen af Nordjylland også skabt en vigtig forbindelse til det offentlige gennem sit opsøgende arbejde i forhold til erhvervskontorerne, selvom dette samarbejde fremadrettet bør styrkes og struktureres yderligere Delklyngens samarbejde med vidensinstitutioner med relation til fødevareområdet vil blive styrket gennem stadigt tættere samarbejde med de øvrige delklynger Pt forekommer potentialet for samarbejde med vidensinstitutioner med henblik på udvikling af virksomhedernes kompetencer og innovationsevner dog langt fra udnyttet Desuden forekommer delklyngen at have lidt for stort fokus på de små virksomheder på bekostning af især de mellemstore virksomheder, der ofte har et større vækstpotentiale Dette er dog en konsekvens af, 3 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til det enkelte vurderingskriterium En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende Dvs jo mere af figuren er udfyldt, jo færre problemer og udfordringer på projektet

16 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 14 at delklyngen skal være åben for alle nordjyske fødevarevirksomheder Ligeledes har delklyngen heller ikke tilstrækkeligt fokus på at bringe de store fødevarevirksomheder ind i klyngesamarbejdet til gavn for hele klyngen Overordnet set synes relevansen af delklyngen i forhold til den regionale erhvervsudviklingsstrategi dog at være høj Det samme gør sig gældende for delklyngens relevans vis-a-vis de lokale fødevarevirksomheder Delklyngens aktiviteter korresponderer som nævnt fint med virksomhedernes kerneområder En veletableret fødevareklynge skal kunne assistere alle regionens fødevarevirksomheder med at formidle kontakter til relevante ressourcepersoner eller potentielle samarbejdspartnere, medvirke til at ansøge om midler til samarbejds-/udviklingsprojekter og kunne stille sig til rådighed med rådgivning om stort set alt Denne rolle er Smagen af Nordjylland pt tættest på at kunne udfylde af de fire delklynger Der er dog endnu plads til forbedring i forhold til delklyngens vækstrettede aktiviteter For at score helt i top på relevans for virksomhederne, skal delklyngen have et stærkere og mere struktureret fokus på afsætning blandt andet gennem bedre koordination med erhvervskontorerne På ovenstående baggrund vurderes relevansen at være 3, hvilket afspejler stor overensstemmelse med REUS og en overordnet god relevans for de deltagende virksomheder Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Vurderingen af kvaliteten i delklyngens aktiviteter er primært baseret på interviews med deltagere i delklyngens aktiviteter, spørgeskemaundersøgelsen samt vurderinger på baggrund af interviews med Smagen af Nordjylland Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen giver et godt udgangspunkt for en diskussion af kvaliteten af projektet, som kan nuanceres med vurderinger fra delklyngens netværksdeltagere og evaluator Spørgeskemaet blev udsendt til 129 modtagere fra Smagen af Nordjyllands netværksliste, hvoraf 49 besvarede spørgeskemaet I nedenstående tabeller er survey-svarene gengivet med procentfordelinger for de centrale spørgsmål Tabel 3-3 Besvarelser fra spørgeskema vedrørende Smagen af Nordjylland 1 Har din kontakt med Smagen af Nordjylland givet dig bedre muligheder for at I høj grad/ i nogen grad I ringe grad/ slet ikke udvikle nye produkter? 21 % 75 % 4 % øge omsætningen? 27 % 71 % 2 % Ved ikke

17 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 15 udvikle nye kompetencer? 25 % 69 % 6 % udvikle nye markedsføringsformer? 38 % 60 % 2 % udvikle nye samarbejdsrelationer? 48 % 48 % 4 % 2 Forventer du, at jeres virksomheds engagement med Smagen af Nordjylland vil medvirke til at styrke virksomhedens kendskab til relevante samarbejdspartnere? 51 % 43 % 6 % virksomhedens afsætning og vækst? 38 % 60 % 2 % 3 Forventer du, at Smagen af Nordjylland kan medvirke til at styrke jeres evne til at koble fødevarer med turisme og oplevelser? 62 % 21 % 17 % N = 49 Tabel 3-4 Besvarelser fra spørgeskema vedrørende Smagen af Nordjyllands informationsaktiviteter 4 Har du modtaget information fra Smagen af Nordjylland gennem Ja, og indholdet er relevant for mig Ja, men indholdet er ikke relevant for mig Nej nyheds s? 68 % 24 % 8 % nyhedsbrevet "Smagen"? 64 % 18 % 18 % hjemmesiden wwwsmagendk? 53 % 14 % 33 % N = 49 Ovenstående survey-svar underbygger COWIs opfattelse af kvaliteten i Smagen af Nordjyllands aktiviteter dannet på baggrund af kvalitative interviews, som i grove træk er, at delklyngen har to overordnede styrker og to overordnet svaghed Den primære styrke er, at Smagen af Nordjylland formår at anvende sit netværk aktivt til at formidle kontakter mellem virksomheder samt kontakt mellem virksomheder og restauranter i Nordjylland Den største andel af positive tilkendegivelser fra det hidtidige samarbejde med Smagen af Nordjylland vedrører således de forbedrede muligheder for at udvikle nye samarbejdsrelationer, hvilket 48 % i nogen eller høj grad mener at have fået et udbytte af Dette billede forstærkes af, at de fremadrettede forventninger til netop at udvide kendskabet til relevante samarbejdspartnere (spørgsmål 2 i tabel 3-3) er lidt højere (51 %) Smagen af Nordjyllands anden styrke er, at de formår at nå ud til virksomhederne og gøre sig synlige i hele regionen Det har således været indtrykket på baggrund af samtaler med forskellige virksomheder, at Smagen af Nordjylland er et kendt brand for de fleste i fødevareerhvervet i Nordjylland og at virksomhederne har forholdsvis god indsigt i, hvad delklyngen laver Dette afspejles ikke mindst af svarene i Tabel 3-4 vedrørende delklyngens informationsaktiviteter Mellem halvdelen og to tredjedele af respondenterne udtrykker, at de modtager information om Smagen af Nordjylland gennem henholdsvis hjemmesiden, s og nyhedsbrevet "Smagen" og at de opfatter indholdet som relevant for dem Samtidig er det den generelle opfattelse, at Smagen af Nord-

18 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 16 jylland formår at operere med en høj grad af nærhed til virksomhederne, hvilket ikke mindst understøttes af det forhold, at respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen repræsenterer alle 11 kommuner i regionen Delklyngens store svaghed skinner imidlertid også tydeligt igennem i besvarelserne af spørgeskemaet Hidtil har aktiviteterne under Smagen af Nordjylland ikke i tilstrækkelig grad givet virksomhederne tro på, at delklyngen for alvor kan medvirke til skabe de rette forudsætninger for at den enkelte virksomhed kan udvikle nye produkter og øge sin omsætning I survey'en svarer cirka trefjerdedele således negativt på dette spørgsmål Med andre ord er der i øjeblikket ikke nok værdiskabelse for virksomhederne i Smagen af Nordjyllands aktiviteter, hvilket bekræftes gennem interviews med aktive deltagere i delklyngen Den anden store svaghed er afledt heraf, nemlig at Smagen af Nordjylland ikke pt har et veldefineret bud på, hvordan man på en sikker og systematisk måde vil kunne bidrage til vækst i virksomhederne Delklyngen er naturligvis begrænset af, at den ikke må medvirke til at hjælpe enkeltvirksomheder på grund af statsstøttereglerne, men et stærkere fokus på vækst og en mere struktureret og metodisk tilgang til virksomhedernes udvikling vil medvirke til a højne kvaliteten af delklyngens aktiviteter I øjeblikket synes for mange af delklyngens ressourcer at blive anvendt på praktiske aktiviteter såsom vedligeholdelse af netværk og praktisk facilitering af virksomheders deltagelse i messer og lignende Fødevaregruppen kunne med fordel inddrages mere formelt i en løbende strategisk sparring om, hvordan delklyngen bør prioritere sine aktiviteter og bidrage med input til, hvordan delklyngen kan udvikle en plan for seminarer og workshops, der bidrager til videnoverførsel, erfaringsudveksling og samtidigt adresserer virksomhedernes behov På baggrund af ovenstående vurderes den samlede kvalitet i målopnåelsen til 2,5, hvilket angiver en tilfredsstillende kvalitet med mulighed for enkelte forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Som tidligere nævnt løber projektet over en 3-årig periode fra 1 oktober 2009 til 1 oktober 2012 På evalueringstidspunktet (primo september 2011) er 23 af projektets 36 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 64 % På baggrund af en målopnåelse på 61 % og et tidsforbrug på 64 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket er en god målopnåelse i forhold til den forbrugte tid Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler

19 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 17 Projektet har på evalueringstidspunktet forbrugt 1, 8 millioner kroner af det samlede budget på 3 millioner kroner svarende til et budgetforbrug på 60 % På baggrund af en målopnåelse på 61 % og et forbrug på 60 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en høj målopnåelse ift de brugte budgetmidler

20 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 18 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Tabel 4-1 Kortlægning af udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Smagen af Nordjyllands netværksfacilitering er mere reaktiv end proaktiv Delklyngens kompetencer og services er ikke i tilstrækkelig grad ekspliciteret og formidlet til målgruppen Delklyngen må ikke yde direkte rådgivning til individuelle virksomheder Begrænset kapacitet ift at bistå virksomheder med fundraising Eksterne barrierer Vanskeligt at tiltrække virksomheder til seminarer Virksomhederne ser hinanden som konkurrenter mere end potentielle partnere IT-leverandøren af delklyngens nye portal har ikke leveret rettidigt Erhvervskontorernes kompetencer indenfor fødevareområdet er generelt utilstrækkelige

21 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution Anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet Anbefaling 1: Styrk fokus på vækstskabelse Anbefaling 2: Skab en mere overordnet og strategisk tilgang til delklyngens arbejde Fødevareklyngens raison d'être er at skabe vækst i omsætning og beskæftigelse i det nordjyske fødevareerhverv Mens vækstpotentialet i aktiviteterne under andre delklynger (primært sporbarhed og design/oplevelse) er mere langsigtet, bevæger Smagen af Nordjyllands facilitatorfunktion sig inden for et område produktion, salg og distribution hvor kortsigtet effekt i form af vækst og/eller fastholdelse af omsætning og arbejdspladser i højere grad er mulig Derfor er der behov for, at delklyngen har et solidt fokus på vækstmulighederne i erhvervet I kontakten til de enkelte virksomheder har Smagen af Nordjylland da også fokus på at konstatere, om pågældende virksomhed i det hele taget har et reelt ønske om vækst Omvendt er Smagen af Nordjylland ikke kritiske i forhold til, hvilket vækstpotentiale samarbejdsvirksomhederne reelt har Det bør efter COWIs opfattelse ekspliciteres, om delklyngen skal kunne facilitere alle fødevarevirksomheder i regionen (inklusive små enkeltmandsvirksomheder) på lige fod, eller om der ske en skarpere prioritering af virksomheder med et reelt vækstpotentiale (ikke blot et ønske om vækst), hvilket sandsynligvis vil medføre øget fokus på mellemstore virksomheder En tredje mulighed er, at delklyngen skal have kapacitet til begge dele Dette bør afklares og ressourcerne bør allokeres tilsvarende Desuden bør delklyngen eksplicitere sin strategi for inddragelsen af detailledet i delklyngen (hvem er den primære målgruppe inden for detailhandlen og hvorfor?), da samarbejde med detailhandlen selvsagt er en central faktor for at skabe overensstemmelse mellem den aktuelle efterspørgsel og producenternes udbud, hvilket er en forudsætning for at skabe vækst I delklyngens hidtidige arbejde har fokus for delklyngens arrangementer så som foredrag, inspirationsture, medvirken i messer, mindre samarbejdsprojekter osv, som utvivlsomt har haft en vigtig funktion i forhold til at skabe kontakt til aktørerne i delklyngens netværk og lære hinanden bedre at kende Imidlertid vil det fremadrettet være nødvendigt, at delklyngen forsøger at skabe en større sammenhæng mellem delklynge-arrangementerne og udforme dem, så de henvender sig til en bredere skare af aktører COWI anbefaler derfor, at færre ressourcer bruges på konkrete, praktiske begivenheder og i stedet anvendes på mere værdiskabende, strategisk aktiviteter Eksempler på disse kunne være at styrke samarbejdet med Væksthus Nordjylland og erhvervskontorerne, samarbejde med Aalborg Universitet, større netværksarrangementer, indsamling af viden og best practices fra virksomheder i og uden for regionen inden for produktion, salg og distribution Kort sagt anbefaler COWI, at Smagen af Nordjylland flytter vægten i sine aktiviteter fra enkeltstående events til mere overordnede klynge-relaterede aktiviteter

22 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 20 Anbefaling 3: Formalisér og styrk samarbejdet med Væksthus Nordjylland og erhvervskontorerne Anbefaling 4: Styrk den overordnede netværksfacilitering Anbefaling 5: Udarbejd en strategi for afviklingen af seminarer og workshops Som beskrevet i fremdriftsafsnittet har Smagen af Nordjylland gennem møder med erhvervskontorerne konstateret, at disses viden om fødevareerhvervet ofte er meget begrænset Da delklyngen på den ene side har en naturlig interesse i at bidrage til vækst i de enkelte virksomheder i delklyngens netværk, men på den anden side er begrænset af ikke at måtte yde individuel rådgivning til virksomhederne, bør Smagen af Nordjylland have en stærk interesse i at styrke samarbejdet med erhvervskontorerne og Væksthus Nordjylland (VHNJ), hvilket projektholdet selv er opmærksomme på og vil tage initiativ til Erhvervskontorerne og VHNJ kan ved koordineret og strategisk samarbejde med Smagen af Nordjylland fungere som delklyngens forlængede arm i forhold til individuel rådgivning af virksomhederne og dermed forbedre forudsætningerne for vækst Det kræver dog en beslutning om et institutionaliseret samarbejde, hvor Smagen af Nordjylland gennem møder, seminarer, workshops og lignende styrker erhvervskontorernes og VHNJ's kompetencer specifikt i forhold til fødevareerhvervet Samtidig skal delklyngen klædes på til at kunne informere nordjyske fødevarevirksomheder om præcis hvilke services, erhvervskontorerne og VHNJ kan tilbyde Denne gensidige kompetenceudvikling gennem et strategisk samarbejde vil være en aktivitet, der i højere grad end de nuværende aktiviteter være en langsigtet gevinst for den nordjyske fødevareklynge Den nuværende tilgang til "netværk" som facilitering af midlertidige arbejdsgrupper og især konkrete samarbejder mellem to virksomheder er på et overordnet plan ikke fordrende for at skabe en sammentømret og stærk fødevareklynge Netværk bliver i øjeblikket ikke brugt som en metode til at styrke den generelle videndeling mellem de nordjyske fødevarevirksomheder, udfordre deres ofte hæmmende syn på hinanden som konkurrenter og skabe en fælles mission for erhvervet i Nordjylland Det vil efter COWIs opfattelse være gavnligt at skelne mellem ad hoc arbejdsgrupper og egentlige netværk Det nuværende samarbejde i arbejdsgrupper kan meget vel udgøre en god forudsætning for at udvikle og konsolidere egentlige netværk Fokus bør dog så vidt muligt efterhånden rykkes mere fra førstnævnte til sidstnævnte, således at der skabes en rød tråd i netværksaktiviteterne og flere virksomheder og producenter samles om et konkret emne Smagen af Nordjyllands egne netværkskategorier (produktudvikling, afsætning, oplevelse etc) er et glimrende udgangspunkt Samtidig bør der sættes fokus på to de centrale redskaber, som delklyngen oprindeligt beskrev i sin ansøgning: seminarer og workshops, som glimrende redskaber hvis gennemført hensigtsmæssigt til at fremme videndeling, videnoverførsel og ikke mindst kompetenceløft af det nordjyske fødevareerhverv Smagen af Nordjylland har i øjeblikket den praktiske udfordring, at de ikke kan lokke virksomhederne til at deltage i seminarer og workshops bare ordet "seminar" virker afskrækkende på dem, ifølge projektholdet Dette bør ikke betyde, at man helt dropper ideen om seminarer og workshops, da alternativet er anvendelse af ressourcer på enkeltstående og ofte usammenhængende events, hvilket ikke bidrager til udviklingen af en stærk klynge I stedet anbefaler COWI, at man systematisk kontakter virksomhederne og afklarer, hvilke emner og kompetencer, virksomhederne efterspørger; hvilke format for fællesaktiviteter, de helst vil deltage i; hvornår på dagen/ugen/måneden det passer dem bedst etc Med udgangspunkt i denne viden kan delklyngen udvikle en klar plan med formål, indhold, formater og lignende for hvert netværk Samtidig bør man

23 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 21 overveje at invitere eksperter/fagpersoner, inddrage metoder til produktudvikling, inspirere til salgsforbedrende (eventuelt fælles) initiativer, fremdrage lærerige 'cases', få udarbejdet og præsentere relevante analyser Disse input kan medvirke til diskussion, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling blandt virksomhederne og dermed styrkelse af de faglige netværk Generelt efterlyser COWI et mere formelt fokus på inddragelse af metoder til produktudvikling samt inspiration til salgsforbedrende (eventuelt fælles) initiativer Det skal bemærkes, at Smagen Af Nordjylland med sin forestående erhvervskonference på Nordkraft i november 2011 har implementeret en delvist metodisk tilgang, idet fødevareproducenterne opdeles efter omfanget af deres afsætning Anbefaling 6: Uddan Fødevaregruppen til at fungere som strategisk sparringspartner De ovenfor præsenterede anbefalinger adresserer generelt et behov for en mere overordnet strategisk styring og tilgang til projektet samt et større fokus på vækstskabelse, herunder en opfordring til at etablere et formaliseret samarbejde med Væksthus Nordjylland og erhvervskontorerne For at projektholdet ikke skal stå alene med disse opgaver, er det evaluators anbefaling, at delklyngen i højere grad inddrager Fødevaregruppen til sparring og til at levere input til videreudvikling af delklyngens vækstfokus og hvordan delklyngen kan arbejdere mere overordnet med klyngeudvikling efter triple helix modellen Smagen af Nordjylland ønsker selv at involvere Fødevaregruppen i højere grad, men har haft vanskeligt ved at engagere gruppens medlemmer til at bidrage strategisk og konkret til delklyngens udvikling og til at tage medansvar for beslutninger COWI anbefaler derfor, at Smagen af Nordjylland arbejder specifikt med at klæde Fødevaregruppen på til i højere grad at kunne fungere som en bestyrelse og eventuelt afsætte midler til at give gruppens medlemmer bedre forudsætninger for at løse denne opgave

24 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 22 Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

25 Midtvejsevaluering af Facilitatorfunktion for delklyngen Fødevareproduktion, salg og distribution 23 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug