RØSTEN. Diakoni. Tema: Kirken står bedst på tre ben. Den usynlige menighed. Et godt mysterium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RØSTEN. Diakoni. Tema: Kirken står bedst på tre ben. Den usynlige menighed. Et godt mysterium"

Transkript

1 Maj 2014 RØSTEN Kirken står bedst på tre ben Biskop Kjeld Holm: Forkyndelse, undervisning og diakoni skal gå hånd i hånd. Den usynlige menighed Gadepræst Mette Birk: En stor gruppe mennesker bliver overset af det sociale system. Et godt mysterium Med godt et årtusind på bagen overrasker Glenstrup Kirke stadig. Tema: Diakoni

2 Velkommen til! INDHOLD REDAKTION Folkekirkeinfo, Kirken i Østjylland LAYOUT & ANSVARSHAVENDE Martin Høybye BILLEDER Fotografer i dette nummer: Roar Lava Paaske, Mette Thorsen, Erik Christensen, Klaus Frisman, Bo Grünberger, Jesper Henning Pedersen, Martin Høybye. FORSIDE Gadepræst Mette Birk. ANNONCER Hvis du ønsker at annoncere i Røsten, skal du rette henvendelse til mailadressen herunder. DEADLINE Henvendelser, der ønskes taget i betragtning til udgivelse i bladet, kan sendes til mailadressen herunder. Deadline henholdsvis: 1. juni, 1. oktober, 1. januar, og 1. april. KONTAKT I DENNE UDGAVE AF Røsten ser vi nærmere på diakonien i en række forskellige temaartikler. Kirkens sociale arbejde er mangesidet, men det foregår som regel langt fra rampelyset og offentlighedens bevågenhed. Af samme årsag kommer kirken til tider under kritik for at fokusere mere på koncerter og andre kulturelle tilbud end på at løfte sin sociale opgave. Men det diakonale arbejde er er i fremgang, fortæller biskop Kjeld Holm i artiklen Kirken står bedst på alle tre ben. Han oplever, at det sociale arbejde står markant stærkere i dag, end det gjorde for tyve år siden, da han trådte til som biskop over Århus Stift. Han nævner, at flere og flere sogne fx indgår i et samarbejde med Kirkens Korshær. Og sådan et samarbejde ser vi nærmere på i artiklen Partnerskaber styrker diakonien, hvor Knud Jespersen fra Beder Menighedsråd fortæller om kirkepartnerskabet med Kirkens Korshær i Aarhus. At den diakonale indsats kan foregå langt fra mediernes søgelys, er gadepræst Mette Birks arbejde et godt eksempel på. Hun har hver dag hårdkogte samtaler med mennesker, der har det virkelig svært, men som falder gennem maskerne i det sociale sikkerhedsnet, som det offentlige kan tilbyde. Hos gadepræsten finder de et fordomsfrit rum med højt til loftet, og tilbuddet om de fortrolige samtaler får stadig flere øjnene op for. I artiklen Hvor de ensomme ikke er ensomme er vi taget på besøg i Skt. Andreas Kirke i Randers. Her har man et bredt socialt arbejde, der er dybt rodfæstet i lokalområdet, hvor kirken bl.a. driver en café for socialt udsatte og er en vigtig samarbejdspartner for Randers Kommune. Ud over magasinets temaartikler tager vi et kig inden for i en af de mange spændende kirker i stiftet denne gang Glenstrup Kirke, ligesom du kan læse om de seneste ordinationer og den nytiltrådte provst i Horsens Provsti, Annette Bennedsgaard. Vi er glade for, at du vil læse med og glæder os til at høre fra dig, hvis du har ris/ros eller forslag til artikler og temaer, som vi kan tage op i Røsten. Varme hilsner side side side 4 Nyt & nyttigt 6 Nye ansigter 8 Kirken står bedst på alle tre ben 12 Partnerskaber styrker diakonien 16 Den usynlige side menighed 20 Hvor de ensomme ikke er ensomme 26 Anmeldelse: Et ord med på vejen 30 Glenstrup Kirke: Et godt mysterium Folkekirkeinfo 3

3 Nyt og nyttigt Bibelstof som magasin Kandidatuddannelse i diakoni I anledning af Bibelselskabets 200-års jubilæum udkom BiBELMAGASINET først i maj. Det sætter fokus på bibelens indflydelse på den danske kulturarv. En arv, der optager mange mennesker, og som fortsat har betydning for den måde, vores samfund og etik hænger sammen på. Læs blandt andet interviews om Bibelen med ernæringsekspert Christian Bitz, skuespiller Ellen Hillingsø, kultur- og kirkeminister Marianne Jelved og journalist og entertainer Anders Lund Madsen. Der er også masser af livsstilsstof som madopskrifter, anderledes fakta om Bibelen og meget andet. Fra den 1. september 2014 er det muligt at tage en kandidatuddannelse i Diakoni på Aarhus Universitet. Selv om den moderne velfærdsstat i dag har overtaget mange omsorgsområder, der før blev varetaget af kirken, betyder det ifølge uddannelseskoordinator Jakob Egeris Thorsen ikke, at der ikke er brug for diakonien i dag. for mennesker, der har brug for hjælp, støtte og vejledning. Et arbejde, som både kirkelige og humanitære organisationer stadig varetager i dag. I en stadig mere kompleks velfærdsstat er der behov for velfunderede diakoniuddannede kandidater med både ledelseskompetencer og et akademisk kendskab til kristendommen. Find magasinet på Foto: Roar Lava Paaske Opgaverne er de samme. Det handler om omsorgsarbejde Læs mere om den nye uddannelse på cas.au.dk Et ord med på vejen Fine erindringsklummer Udgivelsen er en brugsbog og må gerne blive slidt. Den kan tages med, hvis man går alene. Men den giver først og fremmest mening for dem, der går sammen, og er også meget anvendelig for dem, der skal arrangere en pilgrimsvandring og hente inspiration til stille stunder undervejs. Tag den med ud og prøv den, skriver vores anmelder. Sider: 152 Pris: kr. 138,- Forlag: Alfa Læs hele Torben Nielsens anmeldelse af bogen længere inde i bladet. Anmelder Gudmund Rask Pedersen: Det er det helt særlige ved denne fine lille bog, bestående af en lang række små og større fortættede erindringsklummer, at Gud og det med Vorherre inddrages og spiller med på smukkeste, fineste og for så vidt, enfoldigste vis. Sider: 156. Pris: 270,- Forlag: Jensen & Dalgaard. Læs hele anmeldelsen på 4 5

4 Nye ansigter Ny provst i Horsens ORDINATION I DOMKIRKEN Den 1. maj tiltrådte Annette Bennedsgaard stillingen som sognepræst i Torsted Sogn og provst i Horsens Provsti, hvor hun efterfulgte Litten Hjort, som gik af i efteråret. Annette Bennedsgaard blev indsat af biskop Kjeld Holm ved en gudstjeneste i Østerhåb Kirke den 8. maj. Hun kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Kirkefondet og har tidligere været sognepræst i bl.a. Gellerup ved Aarhus. Annette Bennedsgaard blev præst, fordi hun selv havde oplevet, at der virkelig var noget at komme efter i folkekirken, og det ville hun gerne være med til at formidle. Kirken har fortolkningsnøgler og identitetsvitaminer, som man har brug for som menneske, uanset hvilken kasket man har på. Det gælder, om man er politisk interesseret, om man er familiemenneske, hvis man er forsker på universitet, eller hvis man er smed, siger hun. Og jobbet som præst og provst i Horsens rummer muligheden for at fortsætte formidlingsarbejdet, samtidig med at hun kan være med til at skabe udvikling og fortsat fremdrift for kirkelivet på provstiplan. i spejderbevægelsen og andre krydsfelter mellem det folkelige og kirken. Som ung var Annette Bennedsgaard volontør på et hjem for forældreløse i Kairo, og hun var også aktiv i indvandrer- og flygtningeorganisationer før og under teologistudiet i Aarhus. Interessen for andre kulturer og måder at leve på har også præget hendes virke som præst, hvor hun, efter tre år som sognepræst i Odder, var ansat ti år i multietniske Gellerup, hvor hun hurtigt blev kendt for at tale lokalområdets sag og at være med til at sprede håb for området. De sidste par år har Annette Bennedsgaard ledet Kirkefondets projekt Lokal Kirkeudvikling, der har til formål at hjælpe kirker med at finde en egen identitet og vision for kristendommen i deres område. Hun mener, at kirken må være klar til at flytte sig med tiden, hvis den vil blive ved med at være relevant for nutidsmennesker: Jeg er meget glad for at have fået det lutherske ind med modermælken. Det er afgørende i min forståelse for det at være kristen, at være kirke og være samfund. Men samtidig betyder det meget for mig med nutidige teologer, som siger, at vores tradition vil vi bære videre, men vi skal formulere den, så vi er på omgangshøjde med vores tid, så vi bliver en nutidig kirke, lyder det fra Annette Bennedsgaard. Tirsdag den 29. april var der ordination i Århus Domkirke. Biskop Kjeld Holm ordinerede Mette Glowienka, Jendre Fyhn og Jakob Søvndal, der ses på billedet herover. Fra venstre er det: Biskop Kjeld Holm, Mette Glowienka, der har fået ansættelse som sognepræst i Kragelund-Funder-Serup-Lemming-Sejling-Sinding Pastorat. Jendre Fyhn, der har fået ansættelse som sognepræst i Hammel-Voldby-Lading Pastorat. Og Jakob Søvndal, der har fået ansættelse som overenskomstansat sognepræst i Skt. Pauls Pastorat. På billedet herunder ses den traditionelle håndspålæggelse under ordinationen. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære alle de mennesker at kende, som er med til at være kirke her i Horsens Provsti. Kombinationen af fortsat at være præst og være med til at skabe gode rammer for folkekirken som provst er derfor en ønskestilling for mig, siger Annette Bennedsgaard. Opvæksten i Ejstrupholm i Midtjylland var præget af foreningslivet omkring KFUM/K, hvor familien var aktiv Hun beskrives som engageret og målrettet. Og som en person, der altid følger tingene til dørs, samtidig med at det ikke er i vejen, hvis det kan være sjovt at gå på arbejde. Hun har de seneste år boet i Aarhus med sin mand og deres tre store børn, men nu sætter flyttebilen kursen mod Ørnstrupvej i Horsens, hvor de flytter i embedsbolig. 2 Se mere her: og 1 6 Søby Kirke. Foto: Poul Sørensen. 7

5 Tema Diakoni Kirken står bedst på alle tre ben Diakonien fylder mere i dag end for tyve år siden, mener biskop Kjeld Holm, for i dag er det helt naturligt for sognene at tænke diakoni med i deres arbejde. 9

6 Tema Diakoni Af Bo Grünberger Jeg har altid sagt at kirken har tre ben: Der er det forkyndelses- og formidlingsmæssige, det undervisningsmæssige og det diakonale. Og man må nok sige, at i en årrække har det diakonale engagement været noget underbelyst. I SINE TYVE ÅR som biskop har Kjeld Holm med glæde kunnet se, at det diakonale engagement i Århus Stift er vokset, så det i dag er helt naturligt for sognene at tænke diakoni med i deres arbejde. Jeg har altid sagt at kirken har tre ben: Der er det forkyndelses- og formidlingsmæssige, det undervisningsmæssige og det diakonale. Og man må nok sige, at i en årrække har det diakonale engagement været noget underbelyst. Det er blevet meget bedre, og der er langt flere præster nu end for tyve år siden, der er optagede af det diakonale arbejde, fortæller Kjeld Holm. ET IDEAL Det diakonale arbejde i kirken er uløseligt knyttet til det frivillige arbejde. Derfor glæder Kjeld Holm sig også over initiativer, hvor sognekirkerne arbejder tæt sammen med de kirkelige diakonale organisationer. Det, mener han, er idealet for diakonien. Der er ingen tvivl om, at det diakonale arbejde er meget tæt knyttet til det frivillige, men det skal også gerne knyttes til det regulære sognemæssige arbejde. Mit yndlingseksempel er, da man i Syddjurs Provsti indgik i et forpligtende samarbejde med Kirkens Korshær det er idealet, siger han, og uddyber: Der, hvor sognet træder ind i et samarbejde med de frivillige diakonale organisationer, forenes kirkens horisontale og vertikale dimension. Man har systemet med biskopper, provster, præster og menighedsråd som det horisontale, og så har man det vertikale, som er hele det frivillige arbejde og de kirkelige organisationer. Og det har altid været min yndlingstanke, at de to linjer skulle forenes og ikke være modsætninger. FORMAND FOR UDSATTERÅDET Biskop Kjeld Holm blev for nyligt udnævnt til formand for Udsatterådet i Aarhus. Det er en titel, han sætter både pris på, og som han mener ligger helt naturligt i forlængelse af hans engagement og kristensyn. Jeg blev både beæret og glad, da jeg blev formand for Udsatterådet i Aarhus. Og det er sundt, fordi det er noget, som svarer til mit engagement. Eller som min kone sagde: Det siger vi ja til, fordi det svarer til vores holdninger, fortæller Kjeld Holm. I DIALOG MED SAMFUNDET Jeg ser mit arbejde i Udsatterådet på den måde, at det er en del af det, som er en af mine yndlingstanker: At det kirkelige træder i dialog med det sekulare samfund. Og her er det altså med socialforvaltningen og det arbejde, som udgår herfra. Man ved jo udmærket, at jeg er biskop, og der var enighed hele vejen rundt i rådet om, at det er i kraft af det kirkelige diakonale engagement, at jeg blev udpeget som formand. Udsatterådet er nedsat af Aarhus Kommune, og det er ifølge kommunens egen hjemmeside de udsattes lokale talerør i Aarhus Kommune. Der er op til flere kirkelige organisationer repræsenteret i rådet, og Kjeld Holm har netop fået flere kræfter ført til. Der sidder repræsentanter for Kirkens Korshær, repræsentanter for Kofoeds skole, og der er repræsentanter fra KFUM og KFUKs sociale arbejde. Og så har jeg sagt, og rådmanden har accepteret, at Mette Birk som gadepræst også skal med i Udsatterådet, siger han. Netop Mette Birk har vi også interviewet til denne udgave af Røsten. Læs med på side 16, hvor hun fortæller om sin særlige opgave med at pleje en usynlig menighed, som falder gennem maskerne i det sociale sikkerhedsnet. Foto: Mette Thorsen 10 11

7 Tema Diakoni Partnerskaber styrker diakonien Af Bo Grünberger KIRKENS KORSHÆR LANCEREDE for nylig begrebet kirkepartnerskaber, hvor de indbyder sognene til at indgå i et tættere samarbejde for at styrke diakonien lokalt og i de større byer. Det har været en stor succes, og Morten Aagaard mener, det også er nødvendigt at se på, hvordan man udvikler det sociale arbejde ude i sognene, for arbejdet i de større byer kan ikke stå alene. FULD OPBAKNING FRA MENIGHEDSRÅD Der er ingen tvivl om at den diakonale og sociale indsats bliver mere og mere påkrævet, også af kirken, og der mener jeg, det er nødvendigt, at vi indgår et forpligtende samarbejde om at udvikle den sociale dimension i sognene. Og det er sådan set det, kirkepartnerskab er: et strategisk og systematisk forsøg på at udvikle det sociale arbejde i sognene, fortæller Morten Aagaard. Et af de sogne, som har indgået et kirkepartnerskab, er Beder sogn, der ligger tæt på Aarhus. Her var der ikke megen diskussion, om man ville være med i et partnerskab med Kirkens Korshær, og der var fuld opbakning fra menighedsrådet. Vi synes alle sammen, at Kirkens Korshær i Aarhus gør et fantastisk stykke arbejde, fordi de går ind og tager hånd om de ting, som ingen andre tager hånd om. Vi ser jo ikke de folk i gademiljøet her i forstadskvartererne, hvor vi bor, men vi ser dem, når vi kommer ind til Aarhus for at handle og passe vores arbejde. Vi ser dem stå i parker, på kirkepladser og hænge ud forskellige steder. Nogle gange i grupper, men også nogle gange helt alene, fortæller Knud Jespersen, der er menighedsrådsformand i Beder sogn. Kirkepartnerskaberne styrker det lokale diakonale arbejde og Kirkens Korshærs arbejde i de større byer. Samtidig gør det, at Kirkens Korshær nærmer sig Folkekirken, siger Morten Aagaard, der leder korshærens arbejde i Aarhus. Morten Aagaard opfordrer til at udvikle det sociale arbejde i sognene

8 Tema Diakoni UDSTØDTE KOMMER FRA FORSTÆDERNE Og Morten Aagaard er glad for, at sogne som Beder vil være med i de nye partnerskaber. Han peger på, at mange af de socialt udstødte, som man kan se i Aarhus midtby, faktisk kommer fra forstæderne. Beder er, som alle andre forstæder, storleverandør til min varmestue. Og når det først går galt, så ender de her inde hos mig, eller hos SAND eller SIND. Det er jo ikke fordi, at Beder ikke har problemer, men problemerne flytter sig bare ind til Aarhus. Det kender vi også fra andre steder. En storby virker som en magnet på socialt udsatte i lokalområderne, forklarer Morten Aagaard. Sådan en varmestue, eller værested eller genbrugsbutik, skal have en pegefinger, som peger på kirken og siger kom her og vær med, for det fællesskab, I oplever her, har sit udgangspunkt i kirken. På den måde møder man pludselig også nogen, man kender, i kirken. For det kan jo godt være et problem, at man måske har lyst til at gå i kirke, men at man kommer til at sidde helt mutters alene og ikke kender nogen. Selvom kirkepartnerskaberne på overfladen kan se ud som en monetær styrkelse af Kirkens Korshær, så ser Morten Aagaard det som første skridt i en større tilnærmelsesproces mellem Folkekirken og Kirkens Korshær. Der er et missionsperspektiv i det. Ikke sådan med løftet pegefinger men med varme, omsorg og nærhed, som siger kom og vær med. Jeg har fra starten af sagt, at vi er en del af Folkekirken. Vi er Kirkens Korshær af navn, men vi er en del af Den Danske Folkekirkes sociale arbejde, siger han. Partnerskabet koster Beder Sogn kr. om året. For de penge støtter de Kirkens Korshærs diakonale arbejde, men de får samtidig også en række muligheder for at få rådgivning og for at udvide konfirmandundervisningen. Vi sender flere penge, som gør, at de ansatte og frivillige i Kirkens Korshær i Aarhus har noget at arbejde med. Til gengæld får vi råd og vejledning fra korshærspræsten, hvis man vurderer, at der er nogen herude, som har brug for hjælp. Der er også mulighed for, at vores konfirmander som en del af konfirmandforberedelsen, kan komme ind til Kirkens Korshær, hvor medarbejderne indvier konfirmanderne i, hvad den del af livet og kristenlivet indebærer, som udgør arbejdet med de udsatte, siger Knud Jespersen. Knud Jespersen, der er menighedsrådsformand i Beder sogn, som er indgået i et partnerskab med Kirkens Korshær om det sociale arbejde. FAKTA VARMESTUEN PEGER PÅ KIRKEN Morten Aagaard ser også gerne, at den lokale diakonale indsats bliver styrket. Han mener, at genbrugsbutikkerne og værestederne er en hjørnesten i arbejdet for at få udstødte ind i varmen. Tærsklen til kirken kan i første omgang simpelthen være for høj, mener han: Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter, står der bl.a. på forsiden af den folder, der for nylig blev sendt til samtlige præster og menighedsråd i folkekirken, og som opfordrer til at opruste mod den sociale nød i Danmark. Et partnerskab med Kirkens Korshær koster årligt kroner. Til gengæld for de penge får man, ud over at man støtter Kirkens Korshær, adgang til en social hotline, hvor man kan hente råd og vejledning. Man indbydes også til en årlig landsdækkende konference om socialt arbejde i teori og praksis, med mere. Læs mere på under Hjælpearbejdet

9 Portræt Gadepræst Mette Birk Hos gadepræst Mette Birk kan man under absolut tavshedspligt få en medmenneskelig samtale med højt til loftet i et fordomsfrit rum. Det er blevet et tilbud, som rigtig mange benytter sig af, når de først har mødt præsten og fået afmystificeret det med kirken. Den usynlige menighed 16 17

10 Tema Gadepræst Mette Birk Af Martin Høybye TITLEN GADEPRÆST KAN umiddelbart være lidt misvisende. Mette Birk dukker ganske vist op til arrangementer rundt om i Aarhus og laver også selv oplæg, hvor hun oplyser om Kirken på gaden, som initiativet bag hendes job hedder. Men selvom hendes ladcykel efterhånden er en velkendt del af bybilledet, er hun ikke som sådan præst på gaden. Det er hun derimod i stor udstrækning indendørs, hvor hun har samtaler med fortrinsvis unge mennesker i 20 erne med den ene eller den anden form for ondt i livet. Behovet er stort, og hun har været nødt til at sætte en grænse på tre samtaler om dagen. De fleste af mine samtaler er virkelig hårdkogte. Men det er et menneskeligt grundvilkår, at man har brug for at tale med nogen og dele sin historie. Den store hemmelighed kan man ikke bare bære selv. Og mange har fået færten af, at her bliver det ikke sagt videre. Det gør det ikke hos nogen præster, men jeg gør meget ud af at fortælle folk om den absolutte tavshedspligt, siger Mette Birk. ET HUL I SYSTEMET Hun beskriver målgruppen som en usynlig menighed. Det er mennesker, der ikke er årvågenhed omkring fra det sociale system. Dem, der ikke er noget tilbud til, fordi de ikke har det dårligt nok endnu. Her er der ifølge gadepræsten en gråzone, hvor det sociale sikkerhedsnet ikke er godt nok. Der er et hul i det danske system. Man har det sådan, at enten er folk velfungerende, eller også er de udsatte. Hvis der sker noget med folk, hvis man kommer ind i en krise eller bliver udsat for noget voldsomt, så er det som om, systemet er afventende i forhold til, om man klarer den selv eller går helt ned med flaget og over i gruppen af hårdt udsatte, hvor viften af tilbud kan blive bredt ud, forklarer hun. MANGE TUNGE SAMTALER Samtalerne med præsten tiltrækker en masse mennesker, som ingenting har med kirken at gøre ellers, men som er religiøst søgende eller har en eksistentiel krise og ikke ved, hvad de skal stille op med sig selv. Andre af dem, hun taler med, har været hele behandlingssystemet igennem. Hun lægger ikke skjul på, at der er mange tunge samtaler, men alligevel er det ikke et problem for hende at blive ved at lytte. Det kræver dog, at hun har et system for, hvornår hun er på, og hvornår hun er privatperson. Der er tidspunkter, hun ved, at hun ikke skal tjekke sin arbejdsmail eller svare på sms er. Det kan eksempelvis være, når hun sidder fredag aften og hygger med sine børn. For hvis hun får en mail om et overgreb, mens hun selv er i sådan en privat situation, rammer det hende på en helt anden måde. Jeg har brug for klare grænser og rammer for, hvad jeg gør og ikke gør Men når det er sagt, så tiltaler det mig at have med folk at gøre, der er i krise. Jeg har det godt med de mere hardcore ting, og jeg er typen, der kan trives med at gå med overfaldsalarm. Men samtidig er jeg en nørd, der elsker gamle, døde sprog, og som teolog får jeg jo dyrket begge de sider, fortæller præsten, der i høj grad selv kan definere sin stilling. ENSOMHED OG PRÆSTATIONSRÆS Det er en stor drivkraft, at det behov, hun prøver at dække for sin usynlige menighed, er så massivt. Og ud over hendes baggrund som teolog giver erfaring fra en fortid ved Politiets offerrådgivning og det psykiatriske hospital i Risskov også god ballast til gadepræstearbejdet. Jeg har fået en del kurser i struktureret krisesamtale, og det er noget, som jeg også kan bruge nu som gadepræst. Det er ikke behandling, men det er vigtigt at være rustet og have lidt viden om, hvordan man bygger en samtale op. Det er et godt redskab at have med sig, så man ikke får overrumplet folk eller glemmer at spørge til noget væsentligt, siger hun. Mette Birk beskriver målgruppen for sit arbejde som folk fra 16 til 60 år, men langt størstedelen af samtalerne er med unge fra starten af 20 erne til sidst i 20 erne. For Aarhus er en ung by med mange studerende, hvoraf mange er tilflyttere, som oplever stor ensomhed, fordi de er flyttet væk fra deres netværk. Ensomheden kan blive forstærket af et præstationsræs, som mange ikke kan finde ud af at navigere i. Samtaleteknikken og kurserne i at arbejde med mennesker i krise er gode redskaber, men i de tungeste samtaler oplever hun, at teologien kan fortsætte, hvor psykologien må give fortabt. TEOLOGIEN TILBYDER HÅBET Det er virkelig fuldstændig ubegribeligt, hvad folk kan være udsat for i deres liv. Der findes jo meningsløshed og personlige katastrofer alle vegne. Men hvor psykologien giver op, der kan teologien gå videre. For teologien kan tilbyde håbet. De byrder, man er fuldstændig overvældet af, kan man for en tid lægge i en andens hånd, siger gadepræsten. Det kan være svært for hende at pege på det konkrete produkt af arbejdet, netop fordi det langt overvejende består af samtaler, der foregår under absolut tavshedspligt. Men alligevel kan hun se, at den usynlige menighed tager form. Jeg har en menighed, hvor man ikke rigtig kan sige, hvem folk er. Men jeg kan se, de dukker op, når jeg fx holder en gudstjeneste i Vor Frue Kirke. Jeg bruger meget krudt på at skabe så fordomsfrit et miljø som muligt. Netop for at folk skal kunne mærke, at de er accepterede som dem, de er. Og Mette Birk har tidligere arbejdet ved Politiets offerrådgivning. det er jo deri, det kristne budskab ligger, hvis vi skal snakke om tro, forklarer hun. TRYGT, AT DET ER EN PRÆST Hun mener, at kirken skal være meget andet end søndag formiddag klokken 10. Og de tiltag, hun står for, er ikke nødvendigvis genkendelige i traditionel kirkelig forstand. For gadepræsten er bevidst om, at det kan virke fremmedgørende for de fleste af dem, hun har samtaler med. Det handler ikke om, at vi skal bede bønner, eller at de får et mannakorn med på vejen. Slet ikke. Det, synes jeg, kan virke anmassende og respektløst. Mange af dem, jeg taler med, er meget lidt kirkevante, og det kunne aldrig falde mig ind at pådutte nogen noget. De fleste ville gå i defensiven og slet ikke få åbnet op. I stedet tænker jeg, at der er en grund til, at de valgte mig som samtalepartner. Og det må være fordi, de har en tryghed i, at jeg er præst, fortæller Mette Birk

11 Tema Skt. Andreas Kirke i Randers Hvor de ensomme ikke er ensomme Ved Skt. Andreas Kirke i Randers har det sociale arbejde en ganske særlig plads. Gennem det diakonale arbejde og menighedsplejen hjælper kirken mange familier og enlige, som ellers ville skulle kigge langt efter lyspunkterne i dagligdagen. Af Martin Høybye 20 - I kælderen under dette boligbyggeri ligger Café Fontænen og Mistbænken. 21

12 - Tema Skt. Andreas Kirke i Randers Af Martin Høybye udfordringer, og det er der diakonien skal sættes ind i forhold til kirkens arbejde, siger Steen Uhre Knudsen, der er præst ved Skt. Andreas Kirke. FONTÆNEN, EN CAFÉ OG ET FRISTED KIRKERUMMET FRA 1971 og de senere tilbygninger lader ikke noget tilbage at ønske, hvad bygninger angår. Men Skt. Andreas Kirke er i lige så høj grad en kirke af levende stene, og det giver sig mærkbart udtryk i den støtte, som kirken yder i lokalområdet, hvor et stort hold frivillige i alle aldre løfter både små og store opgaver. Et naturligt omdrejningspunkt er butikken Kirkens Genbrug på Ringboulevarden, hvor der omsættes for godt en million kroner på årsplan. Et beløb der, ud over Skt. Andreas Kirkes lokale menighedspleje, går til Samvirkende Menighedsplejer. MANGE PÅ OVERFØRSELSINDKOMST Sognet rummer både familier, der er på arbejdsmarkedet og bor i parcelhus men også mange, der er på overførselsindkomster og bor i de almennyttige boligforeninger. Lige nu mærker kirken en øget efterspørgsel efter de diakonale tilbud, da kontanthjælpsreformen har beskåret manges rådighedsbeløb betragteligt. Mange har menneskelige problemer eller er på overførselsindkomst. Nogle er måske kommet til landet for kort tid siden. Det giver mange 22 Et af de initiativer, som kirken bruger ressourcer på, er Fontænen, som har til huse i kælderen i en nærliggende boligforening. Caféen huser også en indsats, der hedder Mistbænken, og som løser nogle opgaver for Jobcentret ved Randers Kommune. Fontænen er et fristed, hvor de lokale kommer og benytter sig af de forskellige kreative faciliteter og ikke mindst er sammen over en kop kaffe i selve caféen. Målgruppen er folk over 30 år med psykiske eller sociale problemer, og der er stor søgning til tilbuddet, der blandt andet finansieres med midler fra Kirkens Genbrug. Genbrugsbutikken skaber de midler, der gør det muligt at stå for driften af Fontænen. Det er Randers Kommune, der betaler leder Mogens Hansens løn, men det er Skt. Andreas Kirkes menighedspleje, der betaler huslejen og den øvrige drift, forklarer Grethe Bostrup, der er tidligere menighedsrådsmedlem og tidligere ansat ved Fontænen. Hun er nu gået på efterløn men sidder i Menighedsplejens bestyrelse, hvor hun kan bidrage med sine tidligere erfaringer. Steen Uhre Knudsen er formand for Skt. Andreas Kirkes menighedspleje. Han er glad for samarbejdet med kommunen og oplever, at Skt. Andreas Kirke og kommunen langt hen ad vejen vil det samme. Arbejdet går ud på at opbygge mennesker. Fortælle mennesker, at de er noget værd og give dem noget selvtillid, så de måske kan komme på en uddannelse eller i noget arbejde hen ad vejen. Det er et projekt, som både kommunen Skt. Andreas Kirke er fra (Foto: Klaus Frisman) Steen Uhre Knudsen er præst ved Skt. Andreas Kirke. Kirkens Genbrug genererer midler til det sociale arbejde. Fontænen har flere kreative værksteder. og kirken er meget enige om, fortæller han. VARME HJERTER OG MINIFERIER Men ikke hele overskuddet fra Kirkens Genbrug går til at drive café. For Skt. Andreas Kirkes menighedspleje støtter også Varme Hjerter, der strikker varmt tøj til fattige i Bulgarien. Og der bliver fx også brugt midler på projekt Miniferie, fællesspisning og Norbyens Juletræ, hvor menighedsplejen støtter med 50% og Skt. Andreas Kirke støtter med den resterende halvdel. Der går nemlig et skel mellem menighedsplejen og Skt. Andreas Kirkes diakonale arbejde i øvrigt. Menighedsplejen ses populært sagt som et supplement. Af tiltag, som hører under kirkens diakonale arbejde og altså ikke er del af menighedsplejens område, kan nævnes Mandagsklub og Familiekunst. Til sammen giver indsatserne en bred vifte af tilbud til enlige, ældre, psykisk syge, børn og økonomiske trængte familier. 23

13 Tema Skt. Andreas Kirke i Randers Jeg fik en kommentar fra en af vores sognebeboere den anden dag. Han sagde, det er vel nok godt at bo i et sogn, hvor I sørger for, at vi ensomme ikke er ensomme. -Steen Uhre Knudsen. Birgitte Højholt Sørensen er sognemedhjælper. Grethe Bostrup sidder i Menighedsplejens bestyrelse. Jeg fik en kommentar fra en af vores sognebeboere den anden dag. Han sagde, det er vel nok godt at bo i et sogn, hvor I sørger for, at vi ensomme ikke er ensomme. Det, synes jeg, er et godt billede på, at det, vi gør, er nødvendigt og betyder noget for folk, siger Steen Uhre Knudsen. KAN IKKE VÆRE PÅ ARBEJDSMARKEDET Birgitte Højholt Sørensen er sognemedhjælper ved Skt. Andreas Kirke og har blandt andet til opgave at støtte op omkring de forskellige frivillige indsatser. Hun genkender, at behovet for støtte er stort i sognet, der for nylig måtte se sig udnævnt til ghetto. Der er sket en udvikling, som vi kan se afspejlet i vores tilbud. En weekend om måneden er der Familiekunst, og det plejer at koste et symbolsk beløb på 10 kroner til materialer. Men der kan vi nu se, at folk simpelthen ikke kan finde pengene, fortæller hun. De politiske vinde blæser i den retning, at man, hvis man ikke kan klare sig på kontanthjælp, i stedet må se at finde sig et arbejde. Men ved Skt. Andreas Kirke oplever de, at dem, som de nye stramninger går hårdest ud over, ikke er i stand til at passe et job. Den hårdest ramte gruppe har slet ikke det, der skal til, for at være på arbejdsmarkedet i dag. Vi har jo ikke de der feje-jobs på fabrikkerne længere. Man har bare ikke de steder, hvor man kan få et job med at tømme spånbakker og rydde op, siger Grethe Bostrup. FLERE RESSOURCESTÆRKE FRIVILLIGE Og kirken mærker, at der er brug for al den hjælp og vejledning, der kan ydes. Af samme grund er der også brug for al den frivillige arbejdskraft, som kirken kan få. Og en ny indsats bliver nu målrettet at få flere ressourcestærke frivillige, der selv kan afvikle arrangementer og byde ind med idéudvikling. Vi er ved at sætte et samarbejde i gang med VIA, hvor studerende på de social- og sundhedsfaglige uddannelser kommer til at være frivillige og få afprøvet deres idéer og få erfaring ved at arbejde sammen med os, fortæller Birgitte Højholt Sørensen. Hun påpeger desuden, at en frivillig indsats generelt giver den frivillige meget igen. Derfor er kirkens diakonale initiativer til glæde for både den frivillige og for den, der nyder godt af indsatsen i den anden ende. På kirkens hjemmeside kan man læse mere om det diakonale arbejde og kirkens tilbud i øvrigt. Og her kan du læse mere om Samvirkende Menighedsplejer:

14 Anmeldelse Et ord med på vejen Udgivelsen Et ord med på vejen. Pilgrimsmeditationer er en brugsbog og må gerne blive slidt. Den kan tages med, hvis man går alene. Men den giver først og fremmest mening for dem, der går sammen, og er også meget anvendelig for dem, der skal arrangere en pilgrimsvandring og hente inspiration til stille stunder undervejs. Tag den med ud og prøv den! -Torben Nielsen Red. Elisabeth Lidell 26 27

15 Anmeldelse Et ord med på vejen Af sognepræst Torben Nielsen, Skjoldhøj Sogn DET ER IKKE lige meget, hvor man læser en bog. Ja, med nogle bøger kan det måske være lige meget, men der er også nogle, hvor det har betydning. Og sådan forholder det sig med Et ord med på vejen. Det gør en forskel, om man læser den inde ved sit skrivebord, eller om man læser den ude i det fri. Med vejret og naturen tæt på, med fuglesang og blomsterduft og sol fra en skyfri himmel. Eller måske med efterårets regn og rusk og gyldne farver. For det er en brugsbog. En man skal have med sig og benytte under pauser på vandringer af forskellig art. Og først og fremmest på pilgrimsvandringer i den moderne protestantiske form, som er blevet et omsiggribende fænomen de sidste år. Ikke mindst i Sverige, hvor man i Vadstena har opbygget et Pilgrimscentrum. Og hvorfra en række bøger til brug under pilgrimsvandringer er blevet udsendt. Men i Danmark er pilgrimsvandringer også blevet et udbredt fænomen, og pilgrimspræst Elisabeth Lidell, der har oversat og redigeret bogen, er netop en af pionererne. Bogen må ses sammenhæng med Den lille pilgrimsbog, der med samme redaktør og oversætter udkom i Den rummer først og fremmest en række salmer, bønner og bibeltekster, og har faktisk også et afsnit der hedder Ord på vejen, ultrakorte bønner og bibelord. MEGET FORSKELLIGE TEMAER I Et ord med på vejen er det stadig forholdsvis korte tekster, men dog mere udfoldede og med en gennemført meditativ karakter. Med et nogenlunde fast skema med en tekst, en bøn og somme tider en bibelsk salme eller et salmevers. Og her tilpasset salmer, der er kendt i en dansk sammenhæng. Men meditationerne er bygget op over meget forskellige temaer og er også ret forskellige i stil og indhold. Tæt knyttet til naturen møder vi De fire elementer og Træet. De afsnit har jeg selv haft mulighed for at læse udendørs med det danske forår og fuglenes sang, og det er det rigtige sted for dem. Måske kan man synes, de er lidt for naturvidenskabelige. Jeg ville selv foretrække lidt mindre kemi og lidt mere poesi, hør blot (side 14): Fire femtedele af jorden består af vand, kemisk betegnet H2O (brint og ilt). Men det meditative får også plads (samme side): Vandkilden består af det vand, som læsker mennesket og er et billede på det livets vand, som også sjælen har brug for at drikke af. At få lov til at hvile ved det vand, som rinder stille, giver vores indre ro og hvile. Mere knyttet til vandringen er afsnittene De fem sanser og De fem nøgleord. Mens vi bevæger os ind i et kirkerum med Det kristne liv og Gudstjenesten at se bag det ydre. Det sidstnævnte afsnit er meditationer over de faste led i den latinske messe: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei. Det kan godt virke lidt fremmedartet i dansk protestantisk sammenhæng, selv om vi mere eller mindre har leddene med i vores højmesse. På den anden side er det ikke de latinske navne, man skal hæfte sig ved, men meditationerne over begreberne, og de kan give god mening, også under en vandring i det fri. KRISTUSKRANS OG BIBELSKE PERSONER Kristuskransen er nok svensk i sin oprindelse men også godt kendt i dansk kristenliv, og et afsnit er koncentreret om meditationer over de forskellige typer perler og de meditationer bliver selvfølgelig kun virkelig meningsfulde, hvis man også har kransen med og kan knytte til ved de konkrete perler. Det kan give god mening at lade en pilgrimsvandring være bygget op om en bibelsk person. Det har jeg selv erfaret. I bogen er to afsnit struktureret over to personer fra middelalderens kirkeliv, Birgitta af Vadstena og Frans af Assisi. I den katolske kirke har de status som helgener, men det er ikke det, der fokuseres på. Det er små træk fra deres liv, som kan føre til eftertanke i vores eget liv (side 124): Vi grunder over vores eget liv. Kan jeg genkende noget af Frans liv i mit eget liv? Hvad er det, der inderst inde er min drivkraft? Det sidste afsnit er en Via Dolorosa, Korsvejen en vandring fra lidelse og død til glæde og liv, bygget op over 14 stationer på Jesu vej fra Palmesøndags indtog til påskens død og opstandelse. De meditationer og bibeltekster kan også bruges, hvis man vil arrangere en kort vandring rundt i eller rundt om en kirke i forbindelse med påsken. Kort sagt: Et ord med på vejen. Pilgrimsmeditationer er en brugsbog og må gerne blive slidt. Den kan tages med, hvis man går alene. Men den giver først og fremmest mening for dem, der går sammen, og er også meget anvendelig for dem, der skal arrangere en pilgrimsvandring og hente inspiration til stille stunder undervejs. Tag den med ud og prøv den! Vandkilden består af det vand, som læsker mennesket og er et billede på det livets vand, som også sjælen har brug for at drikke af. At få lov til at hvile ved det vand, som rinder stille, giver vores indre ro og hvile

16 Indblik Et godt mysterium Nu om dage kan det virke mærkværdigt, at landsbyen Glenstrup har så stor og imponerende en kirke. Men i en fjern fortid var den kirke for Glenstrup Kloster, der blev grundlagt af Benediktinerordenen i slutningen af 1000-tallet. Og selv med et årtusind på bagen kan Glenstrup Kirke blive ved at overraske. Blandt andet med et fund fra 2013, som Nationalmuseet betegner som et godt mysterium. Af Martin Høybye

17 Indblik Glenstrup Kirke Af Martin Høybye I tårnet leder en smal gang op til taget, som tidl. menighedsrådsformand Niels Riis Østergaard mener i sin tid kan have været med brystværn, som man ser det i England. BELIGGENHEDEN VED GLENSTRUP Sø i en tunneldal omtrent fem kilometer syd for Hobro har i sin tid været optimal. Søen er den største i det nordlige Jylland, og med over 30 meter er den en af landets dybeste. Det var her på bakken mod syd, at Benediktinerordenen i slutningen af 1000-tallet anlagde kloster i Glenstrup, men officielt kender man ikke beliggenheden helt nøjagtig. Formodentlig fordi, klosteret blev revet ned og materialerne genbrugt ved bygningen af Birgittinerklosteret i Mariager. Men spørger man sig lidt for, har de lokale alligevel et bud. Kirken har haft en imponerende portal mod nord og ingen mod syd, hvor det ellers ville have været naturligt at lægge klosteret. Og et stenkast nord for kirken ligger en stor, hvid gård, som efter alt at dømme står på tomten fra det gamle kloster. I sin tid forlød det også, at karlene var stødt på fundamentrester under arbejdet, men det var ikke noget, man gik så højt op i i gamle dage, siger tidligere menighedsrådsformand Niels Riis Østergaard. Området har også flere helligkilder, blandt andet den vandrige Marekilde (Mariekilde), som var helligkilde i middelalderen, hvor der på jorderne ned til søen blev holdt marked. Og ikke langt fra Marekilde løber Torekilde, en anden middelalderlig helligkilde. BYGGET AF ENGELSKE MUNKE Glenstrup kirke er bygget af rå, kløvede kampesten, samt blegekridt og frådsten. Noget af det første, der slår en, når man kommer til kirken, er det meget massive tårn. Byggeskikken vidner om engelsk påvirkning, og man mener, at det er munke fra England eller Irland, der har bygget kirken. Usædvanligt er det, at tårn, skib og kor er bygget på samme tid. Der er med andre ord ikke tale om den ellers udbredte model for romanske kirker, hvor et tidligt skib og kor senere er blevet suppleret med et tårn. Med bygningens højde, (tårnet har i sin tid været et stokværk højere), og drøjde, har tårnet også kunnet udgøre et effektivt forsvarsværk i sig selv. Udefra kan man se et tårnvindue med dele af det oprindelige vindue. Inden for i tårnet er stik over døre og vinduer i stor udstrækning bevaret, ligesom store dele af blegekridtsmuren er det. I tårnrummet findes desuden en velbevaret hemmelig opgang til tagrummet. Den løber inde i muren og ledte i sin tid op til det øverste stokværk, hvor klokken hang. Tårnrummet blev færdigrestaureret i 2003, og i 2011 blev der indført automatisk ringning i forbindelse med, at klokkens ophæng blev restaureret

18 Glenstrup Kirke FORFALD OG SAMMENSTYRTNING I begyndelsen af 1400-tallet var klosteret i forfald, og i 1431 blev det overdraget til Birgittinerordenen, der nedbrød det. Derefter blev Glenstrup Kirke restaureret, men koret var så medtaget af mangel på vedligeholdelse, at det meste blev revet ned. Skibet blev derfor forlænget i sin fulde bredde med det, der nu er kirkens Under svenskekrigene i 16- og 1700-tallet blev Glenstrup efter alt at dømme også ramt af stridighederne. Dele af tårnet er nemlig på et tidspunkt styrtet sammen, og det antages, at det har været som følge af svenskernes beskydning. Kirkens vestlige hvælv blev også revet med ved sammenstyrtningen. TÅRNET GENREJST AF GODSEJER Efter reformationen overgik størstedelen af landets kirker og kirkelige ejendomme til kongens ejerskab, men Mariager Kloster var en undtagelse: Kvindedøren blev fundet i 1980 erne i forbindelse med en afrensning af kalklaget, og man fandt ved en restaurering i 1991 mønter og gravlæggelser i jordlaget under gulvet. Der blev ved samme lejlighed fundet kalkmalerier, men de var så medtagede, at de blev kalket over efter konservering. Desuden fandt man et lille, romansk vindue mod nord. Ved en renovering af kirkegulvet for en del år tilbage fandt vi også en gravkrypt under koret. Det var efter alt at dømme abbeden, der lå begravet ved alteret, siger Niels Riis Østergaard. BARNEKRANIE I MUREN Placeringen af Glenstrup Kloster er endnu ikke officielt verificeret, men i forbindelse med en brand i Glenstrup Præstegård i 1906 fandt man et aftryk af abbedens signet. Et laksegl med teksten: Gletningstorp Sigill Abbett. (Glenstrup abbedens segl). Munkeklosteret ved Glenstrup kirke blev i øvrigt kaldt Nørre Kloster. Søndre Kloster lå i Essenbæk, syd for Randers fjord. kor. Ved samme lejlighed fik koret otteribbede hvælvinger, og skibet fik krydshvælvinger i stedet for det tidligere træloft. Kirken fik også to sengotiske sideskibe, så den på et tidspunkt var en korskirke. Sideskibet mod syd er væk, mens det nordlige, der tidligere var våbenhus, i dag bliver brugt som kapel. I skibets nordside ses spor efter en stor portal, der sandsynligvis er fra den oprindelige kirke. Det (klosteret) fik lov til at fortsætte som selvejende institution med pant i Glenstrup Kirke, indtil ordenen så at sige uddøde af sig selv. Derefter overgik klosterets ejendom til - ikke kongen, men Mariagers borgmester. I midten af 1700-tallet indgik Mariagers borgmester og ejeren af godset Skovsgård, Hans Thorenson, en jordhandel, hvor Glenstrup kirke kom med i købet. Den nye ejer sørgede i 1764 for at få tårnet genopbygget - ikke i fuld højde men til det nuværende udseende med det karakteristiske pyramidetag, hedder det ifølge kirkens hjemmeside. I 1790 købte menigheden kirken af Hans Thorensons søn. FLERE INTERESSANTE FUND Løbende restaureringer har afdækket flere spændende fund i Glenstrup Kirke. I syd er der fx nær prædikestolen fundet en ældgammel egetræsplanke, der i sin tid har været døroverligger. Døren var efter alt at dømme abbedens indgang til kirken. Planken er ikke dateret med sikkerhed, men den stammer muligvis helt tilbage fra før år Et nyere fund, der har vist sig at være lidt af et mysterium, blev gjort så sent som i 2013, hvor menighedsrådet satte sig for at få undersøgt et hulrum i kirken, som man indtil da havde troet var tomt. Nationalmuseet bistod med prøveboringer og en kikkertundersøgelse: Da vi fik teleskopet ind, kunne vi ane konturerne af et barnekranium, der står i bunden af hulrummet med ansigtet mod øst. Over for det står, hvad der ligner et voksenkranium og kigger mod vest. Det er et vanvittigt fund. Jeg kan ikke huske, at jeg har set noget lignende i boringer, vi har foretaget i lignende hulrum. Det er helt uhørt, at man har placeret kranier på en måde, og det bliver svært at finde nogen, der kan forklare, hvorfor de ligger det. Det er et godt mysterium, sagde museumsinspektør Hans Mikkelsen ved den lejlighed til Tv2. DEN SKINNENDE Stednavnet Glenstrup kendes fra før 1177 som Gledingstorp, af Glæthing den skinnende, (gammelt navn på Glenstrup Sø), og -torp udflytterby. Abbeden fra Glenstrup Kloster menes at være begravet under koret i kirken. Nederst til højre ses Niels Riis Østergaard, (Foto: Erik Christensen). Skulle du have lyst til at besøge Glenstrup Kirke, er den åben tirsdag til fredag fra 8.00 til Se mere på: 34

19 RØSTEN udgives af: Folkekirkeinfo / Kirken i Østjylland Dalgas Avenue 46, Århus C Tlf.nr.: Find alle udgaver af Røsten på: Henvendelser vedr. RØSTEN: Næste udgave af RØSTEN udkommer i august, Forslag skal være os i hænde 1. juni 2014.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med.

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med. Tjørring sogn Dagsorden MR - møde d. 12. april, 2012 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget

Aftenens debatpunkt: Hvad vil vi med musikken i kirken? Oplæg ved Karsten. Fremlagt og vedtaget Åby Sogns Menighedsråd Åbyhøj, 15. april 2015 Protokol af offentligt menighedsrådsmøde Tirsdag d. 28. april 2015 kl. 17.15. Indledning: Karsten Oprydning: Jesper, Thorkild Afbud: Thorkild Det officielle

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

EMMAUS-mødet 2012. Nyt mod til at være kirke

EMMAUS-mødet 2012. Nyt mod til at være kirke EMMAUS-mødet 2012 Nyt mod til at være kirke 23. - 25. november 2012 Emmaus-mødet 2012 Hvad er det, som giver modet til at være kirke idag? Vi må turde spørge til kristentroens dybder og give troen udtryk

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

Fraværende.: Astrid Louise Agerskov, Inger K. Andersen og Wilma Westert (Sygemeldt)

Fraværende.: Astrid Louise Agerskov, Inger K. Andersen og Wilma Westert (Sygemeldt) Referat af fælles menighedsrådsmøde den 20.- 4.-2010. Sted.: Præstegården, Konfirmandstuen. Tidspunkt.: Staby Menighedsråd kl. 18.30, Madum Menighedsråd 19.00. Fraværende.: Astrid Louise Agerskov, Inger

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012

Livet på kanten. viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 Livet på kanten viden og debat om socialt arbejde 17. 23. juni 2012 I samarbejde med Kirkens Korshær, der kan fejre 100 års jubilæum

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Referat. Skelund Menighedsråd. Møde i kirkehuset. 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00. 1. Bemærkninger til dagsorden Afbud fra Titti Busk

Referat. Skelund Menighedsråd. Møde i kirkehuset. 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00. 1. Bemærkninger til dagsorden Afbud fra Titti Busk 15.januar 2015 kl. 17.00-19.00 Afbud fra Titti Busk 2. Siden sidst Lyd til udendørsarrangement Aftale om hjælp til lyd til gudstjenesten på Visborggård. 1300kr. pr. menighedsråd Frivillighed Hvordan fanger

Læs mere

Kirkens Korshær i Aarhus NÆRVÆR VARME OMSORG

Kirkens Korshær i Aarhus NÆRVÆR VARME OMSORG TRE EGE, Kirkens Korshær, er et midlertidigt botilbud for hjemløse. Tre Ege har en række pladser på Forsorg og Natherberg i Brabrand samt pladser på forskellige adresser i byen. De er alle et tilbud til

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag den 10. december 2013 kl.19.00 i Præstegården Tilstede: Birte Stark, Ragnhild Starb-Nielsen, Ejner Jensen, Anni Greis Andersen, Asta Iversen, Henny

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST

TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST TINGBJERG KIRKE NR. 94 MARTS - AUGUST 2010 De uventede møder Ganske ofte er det de møder, som man umiddelbart ikke regner for noget, der bliver de afgørende i ens liv. Et særligt menneske på det rette

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

TINGBJERG KIRKE NR. 88 NOV. - DEC. 2008 JAN.

TINGBJERG KIRKE NR. 88 NOV. - DEC. 2008 JAN. TINGBJERG KIRKE NR. 88 NOV. - DEC. 2008 JAN. 2009 Pas på din kirke! Velkommen til et nyt menighedsråd Er kirken bare for sjov? spørges der på plakaten til menighedsrådsvalget 2008. På billedet ses en præst

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET

SCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET DAGSORDEN til Menighedsrådsmødet Mandag den 19. januar 2015 kl. 19.00 i Sognehuset Indledning ved Erik Dybdal Møller 1. Godkendelse af dagsorden og gennemgang af punkter (19.10). 2. Økonomi ved kassereren

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 63 besvarelser i alt 39 på papir 24 elektronisk

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester Kirkebladet FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201 Nu falmer skoven trindt om land Mel.: Johan H. Nebelong 1889 Jeg ved et evigt Himmerig 1) Nu falmer skoven trindt om

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 1. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Sankt Nicolai Sogn Kolding

Sankt Nicolai Sogn Kolding Sankt Nicolai Sogn Kolding Nr. 3. august, september, oktober og november 2014 Læs om: Væredygtighed, tanker om bøn, gudstjenestens bønner, at det er slut med sognemedhjælpere i Sankt Nicolai Sogn og meget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Kirke Nimtofte Sogn Tøstrup 37. årgang Nr. 15 Oktober - November - December 2015 Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række. Sådan sagde den fornyligt afdøde Niels Henrik Arendt,

Læs mere

Kirkenyt maj og juni 2015

Kirkenyt maj og juni 2015 Kirkenyt maj og juni 2015 Tag med på sommerudflugt Spændende seværdigheder og hyggelig middag - tag med kirken på sommerudflugt den 18. juni. Turen går til Nedre Dråby Kirke, Jægerspris Slot, J. F. Willumsens

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG

EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG EFTERÅRSKURSUS KIRKENS GENBRUG den 8. 9. og 10. oktober 2014 GENBRUG I ØST & VEST Samvirkende Menighedsplejer har i år fornøjelsen af at indbyde til inspirationskursus rettet mod frivillige i Kirkens Genbrug.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere