værktøjskasse med kopiark til differentieret og eksperimenterende arbejde med fortællinger, sprog og fremførelse

Transkript

1 TID TIL DANSK TID TIL DANSK GI EN HISTORIE! henvender sig til børn i klasse, og er resultatet af et samarbejde mellem en professionel historiefortæller og en lærer. Materialet giver mulighed for at arbejde med mundtlighed ud fra børnenes egne fortællinger. Det vil være oplagt at bruge materialet i et intensivt forløb på ca. 3 uger. GI EN HISTORIE! er bygget op omkring Værktøjskassen bestående af kopiark til eleverne, en cd med inspiration og eksempler samt et spil som sætter børnene i gang med at skabe deres egne fortællinger. Værktøjskassen indeholder oplæg til at komme i gang med historien, til at gennemarbejde den og til at fremføre den for et publikum. Opgaverne kan vælges til eller fra efter barnets og klassens behov og lægger op til eksperimenterende, kreativt og differentieret arbejde med genrer, fortælleteknik, sprog og præsentation. Børnene arbejder selvstændigt og i mindre grupper, og kassens indhold giver mulighed for at grupperne kan arbejde sideløbende og i eget tempo. Faglige mål og evaluering af arbejdet er en synlig og integreret del af Værktøjskassen. Vejledningen klæder læreren på til arbejdet med mundtlig fortælling og giver ideer og inspiration til undervisningen. Fortællekassen indeholder: 6 sæt spillekort Cd i 6 eksemplarer 6 timeglas 6 terninger Vejledning metodisk vejledning side til side-vejledning historie cd 1 værktøjskasse med kopiark til differentieret og eksperimenterende arbejde med fortællinger, sprog og fremførelse Hans Laurens og Birgitte Sørensen Gi en historie! Forfattet og indtalt af: Hans Laurens, Besttellers TID TIL DANSK 2004 Alinea København. Alle rettigheder forbeholdes den fonografiske producent og ejer af det indspillede værk. Uden tilladelse er kopiering, udlejning, udlån, anvendelse af dette fonogram til offentlig udførelse og radiospredning forbudt. ISBN mål og evaluering Gi en historie! Gi en historie! Gi en historie! Gi en historie! Gi en historie! Gi en historie! TID TIL DANSK TID TIL DANSK TID TIL DANSK TID TIL DANSK ISBN:

2 S Æ R T R Y K Side til side vejledning / Hvor kommer historierne fra? 3 Hans Laurens og Birgitte Sørensen Gi en historie! 7 TID TIL DANSK

3 4 Side til side vejledning / Hvor kommer historierne fra? 7

4 Om GI EN HISTORIE! 5 Om GI EN HISTORIE! Materialets opbygning og indhold Materialet består af en kasse der indeholder: en bog med introduktion og metodisk vejledning til læreren og en værktøjskasse. Værktøjskassen består af ark med forskellige øvelser til eleverne. Værktøjskassen giver eleverne mulighed for individuelt eller i mindre grupper at træne enkelte dele af fortællekunsten. På kopiarkene er der både målangivelser og evalueringsforslag. Cd en knytter sig til nogle af kopiarkene. Det fremgår af et ikon hvilke ark det drejer sig om. en cd i seks eksemplarer. De giver grupperne mulighed for at arbejde med historierne på samme tid og i eget tempo. På cd en gives eksempler på historier som eleverne kan lytte til som inspiration før de selv går i gang. De kan med mellemrum vende tilbage til cd en for at undersøge hvordan enkelte dele spiller sammen i fortællingen. 6 sæt spillekort som skal sætte eleverne i gang med at skabe deres egne fortællinger. 6 timeglas som hjælper eleverne med at holde styr på tiden. En historie må ikke vare for længe. 6 terninger. Målgruppe GI EN HISTORIE! henvender sig til børn på mellemtrinnet, klasse. Netop på disse klassetrin har eleverne udviklet deres mundtlige sprog så de er i stand til at udtrykke sig nuanceret. De har forståelse for et narrativt forløb, og de kan klare selv at fortælle deres egne historier uden at miste pointen med historien af syne. Elever på mellemtrinnet er fornuftige, kan

5 6 Om GI EN HISTORIE! ræsonnere og er ikke begrænsede af den efterfølgende pubertets usikkerhed og hæmninger. 7 Den som præcis forstår at omsætte sine tanker til ord, får den afgørende indflydelse på det som skal ske. Hvorfor er det blevet tid til GI EN HISTORIE? Det vil altid være væsentligt at kunne tage ordet i en forsamling, at kunne udtrykke sig, at trænge igennem og blive hørt, og ikke mindst derfor er det mundtlige også det mest basale og det mest dominerende element i skolens danskundervisning. Al kommunikation begynder med at nogen siger noget, har en ide eller en kommentar som igen ansporer andre til diskussion og udveksling af tanker. I den sammenhæng er det den som præcis forstår at omsætte sine tanker til ord der får den afgørende indflydelse på det som skal ske. At være hæmmet i mundtlig formulering og ikke at kunne udtrykke sine ønsker og tanker frit uden at blive misforstået, betyder derfor at man ikke bliver hørt og ikke får indflydelse. Elevernes egne historier Dette materiale arbejder med netop mundtlighed. Det opøver elevernes evne til at kunne fortælle deres egne historier. Den evne er givetvis ikke noget alle har men fortællefærdighed kan læres og indøves. Mundtlighed har været trængt i baggrunden af skriftlighed de sidste par århundreder og anset for mindre fin. Alligevel har det altid været evnen til fri mundtlig formulering som afgjorde retssagen, skaffede jobbet, solgte varen og klarede eksamen. Nu er det mundtliges betydning igen begyndt at vokse i takt med de elektroniske mediers indhug på mange af de områder som traditionelt har været det skriftliges domæne. En større og større del af kommunikationen i det offentlige rum foregår gennem billeder og tale, ikke gennem skrift. Det unikke ved historiefortælling At kunne fortælle en historie er tillige sjovt. Det giver selvtillid og prestige, og det er i øvrigt en underholdende måde at øve sin hukommelse på. Alle kan naturligvis fortælle mere eller mindre

6 Om GI EN HISTORIE! 7 interessant om deres egne oplevelser og små tildragelser over frokosten og til festen. Men det er ikke historiefortælling. Det at fortælle en god historie med handling og indhold er noget andet end hyggelig småsnak og sladder det kan læres. Evnen til at fortælle går ikke, som mange tror, gennem det skrevne i form af oplæsning eller gennem et mundtligt referat. Oplæsning er en speciel genre som intet har med fortælling at gøre, skuespil og teater er udenadslære, men ingen af delene er fortælling. Det er derfor ikke i første omgang hensigtsmæssigt at bruge eksisterende historier til at opøve evnen til at fortælle. Børn elsker at fortælle historier og elsker at finde på dem. De er selvfølgelig tit farvede af historier de har hørt, set eller læst, men de kan først og fremmest lide at fortælle deres egne historier i deres eget sprog. Dels er egne historier i sig selv motiverende, dels behøver eleverne ikke først at læse eller skrive andres historier. Fortælling er dermed let at gå til. Det er nok med stikord eller et storyboard. Det giver også de bogligt svage elever en chance for at være med og få succes. Undervisning i fortællingens kunst Undervisning i at fortælle sine egne historier har været forbavsende underprioriteret i skolen og er som regel gået gennem litterære forlæg. Det svarer imidlertid til at skulle lære at spille violin ved at læse en instruktionsbog om violinspil, og det kan ikke lade sig gøre. Det samme princip gælder for mundtlig fortælling. Det er dybest set mesterlære som kun læres ved at lytte, fx til gode fortællere i familien, i skolen eller til professionelle historiefortællere og ikke mindst ved at fortælle selv. Et bevidst arbejde med mundtlighed i skolen bidrager i øvrigt også til at eleverne skærper deres sans for elementære fortælletekniske mekanismer og lærer at fokusere på sproglig variation og præcision, fx artikulationens og stemmeføringens betydning. 7 Historiefortælling er dybest set mesterlære som kun læres ved at lytte, fx til gode fortællere i familien

7 8 Om GI EN HISTORIE! I skolen skal eleverne blive i stand til at udtrykke sig forståeligt og varieret i en form der passer til situationen, og de skal også lære at bruge kropssprog og stemme i en form der passer til situationen. Samtidig skal de være i stand til at lytte aktivt og analytisk til andre når de vurderer andres fortællinger. Mundtlige udtryksformer er relevante for litteraturarbejdet; for analysen af myten, eventyret, legenden, fablen, sagnet, skrønen osv. Pointen i forbindelse med fortællingen er at fastholde det unikke ved mundtlighed som en her og nu-oplevelse, som en stemning eller som et billede der står tilbage i erindringen. Via et bevidst arbejde med fortælling bliver eleverne opmærksomme på at mundtlighed i høj grad skabes af situationen og af det aktuelle samvær, men også på at den personlige udstråling spiller en stor rolle. Det kræver imidlertid en vis portion mod af eleverne at turde fortælle deres egne historier for hinanden. Det kan være at de er generte og føler ubehag ved situationen, og som lærer må man derfor arbejde for at stemningen i klassen bliver sådan at eleverne er trygge. Især i en tid hvor der lægges stigende vægt på evnen til at kommunikere og tale også i større forsamlinger, er det vigtigt at vi arbejder i et socialt klima hvor det er naturligt at stille sig op og optræde. 7 Man bliver en bedre sprogbruger af at få lov til at bruge sproget og blive bevidst om hvordan man bruger det. Man lærer ved at fortælle selv At kunne fortælle en historie selv kræver at eleven kan disponere sit stof, og det læres ikke ved hjælp af skemaer og regler. I stedet er det vigtigt at elever på alle klassetrin selv får lov til at lege og eksperimentere med sproget. Man bliver en bedre sprogbruger af at få lov til at bruge sproget og blive bevidst om hvordan man bruger det. Til alle tider har mennesker fortalt historier for hinanden. Det er bl.a. igennem historier om andre mennesker vi er blevet klogere på vores eget liv fordi vi i historien om de andre spejler os selv og vore problemer. Alle har noget at fortælle til andre, og derfor er det også vigtigt at eleverne får lov til at formulere sig i skolen, at de får lov til at udtrykke det de har på hjerte og ikke mindst at de får lov til at fortælle deres egne historier.

8 Metodisk vejledning 9 Eleverne henter stof til deres fortællinger og historier ved selv at høre mange forskellige historier. Jo større repertoire, jo mere frihed i valget af indhold og fremførelse. Fortroligheden med mundtlige og folkelige fortællinger får eleverne til at genkende og bevidst eller ubevidst at genbruge strukturer, genrer og indholdselementer derfra. Metodisk vejledning Et forløb Inden læreren går i gang med at planlægge klassens arbejde med GI EN HISTORIE!, er det vigtigt at han gør sig klart hvor lang tid der skal afsættes til arbejdet. Materialet er fleksibelt, det er ikke meningen at man skal arbejde med alt.vi anbefaler at et forløb om fortælling varer ca. tre uger. Inden for den periode kan man nå at arbejde med de dele af materialet som læreren finder at den enkelte klasse og den enkelte elev har behov for.vi anbefaler at læreren tilrettelægger arbejdet med materialet som et intensivt forløb hvor eleverne går i dybden med fortællingens kunst inden for den afsatte tid. 7 Den lærer som kender sin klasse, er den bedst egnede til at tilrettelægge undervisningen så den passer i den enkelte klasses kultur. Den lærer som kender sin klasse, er den bedst egnede til at tilrettelægge undervisningen så den passer i den enkelte klasses kultur. Vi har derfor ikke anvist en fast måde at arbejde med materialet på, men ved den enkelte opgave i stedet angivet hvor lang tid den er tænkt til at vare. Der er heller ikke særlige anvisninger på hvordan lærer og elever skal arbejde med opgaven, kun i enkelte tilfælde er der gjort bemærkninger. I stedet har vi begrundet hver enkelt opgave i Værktøjskassen. Nuanceret til læreren, mere forenklet på elevernes kopiark.

9 10 Metodisk vejledning 7 Den interne løbende evaluering skaber grundlag for og kvalificerer elevens videre arbejde med danskfaget. Undervisningsdifferentiering Også når eleverne gi r historier, skal der undervisningsdifferentieres. Den enkelte elev skal tilgodeses samtidig med at man bevarer fællesskabet. Det vil være naturligt at elevernes fortællen for hinanden foregår for hele klassen som et fælles arbejde, men der kan godt sættes individuelle mål for den enkelte elev med særligt fokus på centrale elementer inden for fortællingen eller fremførelsen. Mål og evaluering Allerede i planlægningen og tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb må evalueringsformen medtænkes så den for elever, forældre og lærer ses som en integreret del af undervisningsforløbet. Den interne løbende evaluering skaber grundlag for og kvalificerer elevens videre arbejde med danskfaget. Den hyppigste form for evaluering er nok lærerens iagttagelse og vurdering af elevens præstationer, det være sig mundtlige eller skriftlige. Men også elevens selvevaluering er en relevant evalueringsform. Samspillet imellem lærerens iagttagelser og elevens skriftlige udtryk om elevens oplevelser, forståelse og udbytte af undervisningen kan ligefrem udvikle sig til en diskussion imellem lærer og elev i porteføljen. Hver enkelt elev samler i GI EN HISTORIE! sin egen arbejdsbog om fortællingens elementer som indgår i elevens portefølje til dansk. Evalueringsarkene (se kopiark 20-23) giver læreren god indsigt i hvad eleven har fået ud af arbejdet med emnet og danner derfor et godt grundlag for de jævnlige samtaler om elevens udbytte af danskundervisningen.

10 Side til side-vejledning 11 Side til side-vejledning Værktøjskassen indeholder følgende: Hvor kommer historierne fra? 1 Kom godt i gang med historien: 1a Brug cd en 17 Brug ansigt, hænder og krop 18 Hav tillid til hukommelsen 19 Mød dit publikum 1b Spil en historie 2 Skriv ikke historierne ned 3 Digt en enkel handling 4 Se, lyt, stjæl, lån: 4a Se, lyt, stjæl, lån 1 4b Se, lyt, stjæl, lån 2 Evaluering 20 Hvor kommer historierne fra? 20a Skriv ikke historierne ned og Digt en enkel handling 20b Se, lyt, stjæl, lån 1 og 2 21 Dit fortællesprog: Dit fortællesprog 5 Gør ord levende 6 Skab billeder 7 Begynd godt 8 Slut rigtigt 9 Brug direkte tale 10 Pas på tomme ord og overflødige ord 11 Hold pauser, og skift i rytme og hastighed 12 Beskriv det man kan se og høre 13 Brug gentagelser med omtanke 14 Fortæl ikke alt 21a Gør ord levende og Skab billeder 21b Begynd godt og Slut rigtigt 21c Brug direkte tale og Pas på tomme ord og overflødige ord 21d Hold pauser, og skift i rytme og hastighed og Beskriv det man kan se og høre 21e Brug gentagelser med omtanke og Fortæl ikke alt 22 Klar til at fortælle: 22a Vær på, Fortæl to og to og Brug ansigt, hænder og krop Klar til at fortælle 15 Vær på 16 Fortæl to og to 22b Hav tillid til hukommelsen og Mød dit publikum 23 Afslutning på GI EN HISTORIE!

11 Hvor kommer historierne fra? 7

12 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 21a Lyt til cd en 1-4 Kom godt i gang med historien Brug cd en F På cd en er 4 historier i forskellige genrer: Ildebranden (gys), Piraten (løgnehistorie), Den gyldne kugle (fantasy) og Muslingen (eventyr/fabel). Lyt til dem alle, eller vælg den/de som I har mest lyst til at høre. Mens I lytter, kan I tænke over følgende: Hvad gør historien interessant? Hvad gør fortælleren for at historien bliver værd at lytte til? å grupper på 3-4 Skriv selv nogle gode råd til en der skal fortælle historier: Gode råd til selve historien Gode råd til den der skal fortælle Gem rådene i jeres mapper. I kan senere tage dem frem når I er færdige med fortælleforløbet. Måske synes I til den tid der er nogle andre råd der er vigtigere at huske. Man skal huske: Vo res fort ælleråd At gøre begyndelsen spændende At tale tydeligt At

13 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 21b Kom godt i gang med historien Spil en historie vejledning Spillet kan spilles af 2-4 elever Få af jeres lærer: et sæt kort (72 stk.), en terning, et timeglas (1 minut). Spillet gælder om at fortælle en historie i fællesskab ved hjælp af kortene. Hver spiller tager 5 kort. Resten af kortene lægges i en stak på bordet med bagsiden opad. Alle slår ét slag med terningen, og den der får det højeste antal øjne, er begynder. Begynderen slår nu 3 slag. Brug kopiark 1c. Når begynderen har slået de tre slag, har han/hun 1 minut til at tænke over historiens start. Brug timeglasset. Derefter har begynderen to minutter til at fortælle starten på historien. Begynderen behøver ikke i denne omgang at bruge af sine kort. Går begynderen i stå, går turen går videre. Næste spiller bliver ny begynder og kan vælge at fortsætte historien i 1 minut eller bede om 2 nye minutter til at fortælle en ny start. Tid, personer og konflikt ændres ikke. Efter 1 eller 2 minutter, går turen videre til næste spiller som fortæller videre i 1 minut. Han/hun bruger ordene på 1-3 af sine kort. Kortene lægges mens ordene flettes ind i historien. Turen går videre til den næste fortæller. Den fortæller der er færdig, trækker nye kort fra bunken i stedet for det/de kort som er blevet brugt. Historien skal vare 3 omgange. Afslutter en fortæller historien tidligere, slettes hans/hendes del af historien, og I går videre til næste fortæller. Sidste fortæller i anden omgang slår en gang med terningen for at bestemme historiens slutning. Brug kopiark 1c. Historien afsluttes i løbet af én omgang. Når historien er slut, skal begynderen genfortælle hele historien. De andre spillere hjælper med at huske og rette lidt til. Historien er færdig!

14 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 1c Kom godt i gang med historien Spil en historie kategorier Første slag: Tid eller sted Antallet af øjne svarer til: 1 Nutid 2 For 100 år siden 3 Eventyrverden 4 Fantasyverden 5 Uhyggeligt sted 6 Fremtid Andet slag: Personerne Antallet af øjne svarer til: 1 Dreng eller mand 2 Pige eller kvinde 3 To eller tre piger eller kvinder 4 To eller tre drenge eller mænd 5 En dreng og en pige 6 En dreng eller en pige med en hjælper som er et dyr kommer han i fængse eller bliver sendt et ubehageligt sted hen. 4 Ond skæbne: En gammel familieforbandelse forfølger hovedpersonen og han/hun må kæmpe imod. Måske har hovedpersonen tilfældigt fundet eller fået en ting, fx en ring eller et sværd som varsler uheld 5 Stolthed og hovmod: En konge, en klassekammerat, en storebror eller fx en chef tror altid at de har ret. Det forhindrer måske hovedpersonen i at løse et stort mysterium. 6 Dovenskab: Måske er hovedpersonen selv konge, chef, general, præsident el. lign. med stor magt, men folk er alt for dovne og gør ikke hvad han/hun forlanger Tredje slag: Historiens konflikt Antallet af øjne svarer til: 1 Uretfærdighed: En ond konge, troldmand eller fx lærer der lægger hindringer i vejen for hovedpersonerne der kæmper for retfærdighed 2 Misundelse: En person som ønsker at tage hovedpersonens hus, slot, land, bedste legetøj, kæreste, børn 3 Vrede: En konge, en chef, en troldmand, et uhyre straffer hovedpersonen der har gjort noget forkert. Måske Fjerde slag: Slutningen Antallet af øjne svarer til: 1 Happy ending alt ender godt 2 Tragisk slutning nogen dør, og alt går dårligt 3 Åben slutning hvad mon der sker? 4 Cirkelslutning alt ender stort set hvor det begyndte, og ingen har lært noget 5 Uretfærdig slutning ingen får noget ud af det 6 Komisk slutning det ender lidt skørt og uventet på en sjov måde

15 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 2 Mål Bliv bedre til at skrive gode stikord Bliv god til at lave et storyboard Skriv ikke historierne ned F en kammerat læser en historie op som I ikke kender. Skriv på det ene stykke papir netop de stikord som I mener, er nødvendi- For at kunne huske din historie kan du ge for at kunne huske historien. lave et storyboard. Det er en slags tegneserie der forklarer din handling i ord andet papir. Inddel A4-arket i fire fel- Lav derefter et storyboard på det og billeder. ter, og tegn de forskellige dele af hi- å grupper på 3-4 Tag to stykker papir. Jeres lærer eller storiens handling i felterne. Det er ikke meningen at jeres storyboard skal være tegneserier med fine tegninger, tegningerne skal blot være en støtte til jeres hukommelse. Vent et par dage, og fortæl så historien ud fra storyboardet. TID TIL DANSK GI EN HISTORIE ALINEA

16 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 3 Mål Bliv god til at digte en historie som er let at følge med i Digt en enkel handling F Det er vigtigt at digte historier som er lette at huske og fortælle. Derfor bør din historie ikke have mere end to til tre sceneskift, og der skal helst ikke være mere end to hovedpersoner. å to og to Brug timeglasset. Fortæl for hinanden på skift uden at forberede jer først. Der skal være to hovedpersoner i historien og tre bipersoner. Historien må ikke foregå mere end to til tre forskellige steder.

17 Hvor kommer historierne fra? Kopiark 24a Mål Bliv bedre til at lytte Se, lyt, stjæl, lån 1 Bliv bedre til at iagttage F For at blive en rigtig god fortæller er det vigtigt at du kan bruge dine ører og øjne godt. Det er vigtigt at du er nysgerrig. Din historie kan handle om noget du har oplevet, noget du drømmer om eller noget du synes er et problem. Du kan hente råstof til din historie mange steder. Øvelse i at iagttage en dagligdag er et godt udgangspunkt. Du kan også låne fra en film eller en bog. Det er derfor vigtigt at du læser mange historier selv, ser film og får læst op. å Gå en tur, fx: i byen, i biblioteket, på kirkegården, på stationen, på gågaden, i centret eller tag en tur med bussen eller i svømmehallen. Tag en lille bog med hvor du kan tegne og skrive hvad du ser, hvem du møder, og hvad du hører. Kig efter en person der vækker din interesse. Du må ikke kende personen i forvejen, og du må ikke tale med din person. Se og lyt. Kig indtil du har en fornemmelse af hvem personen er. Skriv stikord om din person. Alder, udseende, kropsholdning, måden han taler på osv. Fortæl om din person hjemme i klassen til en kammerat. Din kammerat stiller spørgsmål, fx: Hvad lavede din person i bussen? Hvorfor var han eller hun der? Hvor skulle personen hen? Hvad havde personen med? osv. Du bruger din fantasi og svarer på alle spørgsmålene.

18 Hvor kommer historierne fra? Kopiark4b Mål Bliv bedre til at gøre en historie til din egen og til at genfortælle den med dine egne ord Se, lyt, stjæl, lån 2 F alene Det kan ske at man bliver så glad for Læs en lille historie du gerne vil fortælle flere gange, og lav stikord på et en historie at man får lyst til at fortælle den videre til venner og familie. Det stykke papir. kan være svært, for man vil helst huske Aflever historie og stikord til læreren. historien præcis som den er skrevet og Senere får du stikordene tilbage. Prøv endda prøve at huske den ord for ord. at fortælle historien ud fra stikordene. Men man skal prøve at gøre historien Skulle du have glemt noget, må du til sin egen. digte. Fortæl flere gange for gruppen. å

19 20 Side til side vejledning / Hvor kommer Side historierne til side vejledning fra? / Hvor kommer historierne fra? Klar til at fortælle 7

20 Klar til at fortælle Kopiark15 Vær på F Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver nervøs? Det er som regel sværest at optræde første gang. Prøv derfor at få alle til at fortælle flere gange. Stå afslappet, og træk vejret med maven og brystet. Gør kroppen tung, og mærk jorden med fødderne. En fortæller står på jorden og fortæller derfra. Det er desuden alles ansvar at være gode lyttere, dvs. ikke at afbryde, komme med bemærkninger eller fnise. Gør klassen til et rart sted. Indret jer med puder til tilhørerne eller dæmpet belysning. å to og to Stå op. Den ene fortæller mens den anden lægger sin hånd på fortællerens mave for at tjekke at vejrtrækningen kommer helt fra mellemgulvet. Gør det noget hvis jeg taler hurtigt? Ja, for så taler du i reglen mere sjusket. Tilhørerne kan ikke nå at følge med i din historie og bliver utålmodige. I sidste ende giver historien måske ingen mening og bliver kedelig. Kan jeg bruge hele gulvet? Nej, lad være med at fare rundt på gulvet, for du forvirrer dine tilhørere så de Bliv god til at glemmer at være på høre efter. Stå stille, og fortæl. Koncentrer dig. Forestil dig hvordan der ser ud inde i historien, og fortæl den som om man kan se og høre det du fortæller om. å to og to Stå op. Fortæl på skift for hinanden. Brug timeglasset. I må ikke flytte jer, og I skal være opmærksomme på jeres hænder imens I fortæller. Hvor holder I dem, og hvad gør I med dem? Hvad skal jeg kigge på når jeg fortæller? Den øvede fortæller kan stille publikum spørgsmål og få dem til at kommentere og råbe med. Den uøvede fortæller kan fokusere på et punkt bagest i lokalet eller kigge folk i panden. Tilskuerne tror så at du kigger på dem selvom du ikke gør det. å mindst 8 sammen Mål Fortæl på skift for hinanden. Brug timeglasset. Prøv at kigge på hinandens pander, eller find et punkt at fokusere på, fx på væggen.

21 Klar til at fortælle Kopiark16 Mål Bliv god til fortælle en historie to sammen Fortæl to og to F Normalt fortælles historier af én fortæller, men man kan også gøre det to sammen. Det kræver øvelse, men det kan være rigtig sjovt hvis I bliver gode til det. I kan skiftes til at fortælle eller dele historien så en af jer fortæller handlingen, og den anden taler som forskellige personer og laver lydeffekter. å to og to Vælg en historie som I begge kender godt. Fortæl sammen for en gruppe ved at dele historien imellem jer. GI EN HISTORIE! ALINEA

22 Klar til at fortælle Kopiark17 Mål Bliv god til at bruge ansigt, hænder og krop når du fortæller Brug ansigt, hænder og krop F Det er godt hvis du kan bruge kroppen, Hænder: Stræk hænderne ud med men du skal være opmærksom at det håndfladerne opad. Den ene af jer kan ødelægge din historie hvis dine siger hvad kammeraten har i hånden, fx en lille kattekilling, en klam ansigtsudtryk og bevægelser bliver for voldsomme, skabagtige og kunstige. orm, en fisk, en nål, noget brændende varmt, noget koldt osv. Du skal øve dig i at finde balancen. Den å to og to Lav på skift øvelserne. Byt roller efter to minutter. Ansigt: Skift ansigtsudtryk. Den ene af jer siger hvilket udtryk den anden af jer skal lave, fx fra smil til alvor, overraskelse, frygt, forskrækkelse, raseri, væmmelse, vanskelighed ved at se eller høre noget, ømhed. anden af jer viser med hænderne det som kammeraten sagde. Krop: Stil jer op over for hinanden, og forestil jer at I skal være en gammel heks, en fin dame, en vagabond, en konge, en tyv, osv. Den ene bestemmer hvad den anden skal forestille. Brug så få bevægelser som muligt.

23 Klar til at fortælle Kopiark18 Mål Bliv god til at se og forestille dig det du fortæller Bliv bedre til at beskrive det du fortæller om Hav tillid til hukommelsen F Brug timeglasset. er det, I ser for jer. På skift fortæller I om et rum der- En god fortæller lærer aldrig sin historie udenad og spiller aldrig skuespil. hvad I ser. Husk lugte, former, farver. hjemme. Stil jer i døren, og fortæl En fortæller er sig selv og fortæller det Beskriv alt med så mange detaljer han/hun ser inde i historien sådan at som muligt. andre også kan se det. Beskriv derefter en gade i en eventyr- å grupper på 3-4 Alle i gruppen lukker øjnene. lig by. Et sted I aldrig har været. Husk alle detaljer. Det er vigtigt at det I fortæller ikke har handling, men blot

24 Klar til at fortælle Kopiark19 Mød dit publikum F Hvad skal jeg have på når jeg fortæller? Hvem skal vi vælge som publikum? En fortæller bruger kun sjældent kostume. Derfor skal du nøjes med finde dre klasse, og øve jer i at fortælle histo- I kan invitere et publikum, fx en min- det tøj som du føler dig rigtig godt tilpas i. En tommelfingerregel siger at bagefter. Hvad var svært, hvad var let, rier for dem. Tal sammen i klassen mørke farver eller sort er bedst. Det og hvordan kunne jeres fortællinger gør det nemt for tilskuerne at se dine blive bedre? Historier kan næsten altid hænder bevæge sig og fortælle med. ændres og forbedres. Og det sker kun Den sorte farve er også med til at gøre ved at lytte til det andre siger som dig anonym. Hvis du har alt for mange positiv respons. Du bestemmer selv farver i dit tøj eller bruger voldsomme hvad du vil ændre, men du må aldrig og overdrevne fagter, lægger tilskuerne blive så glad for en historie at du bilder mest mærke til det og risikerer at ende dig ind at intet kan ændres... for det med ikke at høre efter. kan det. Kan man lære at være publikum? Fortælling er lidt som en tenniskamp. Når der serves og spilles, dvs. når fortælleren begynder på sin historie, holder alle mund og sidder stille indtil fortællingen er forbi, med mindre fortælleren er så sjov at man må grine. Det er ødelæggende for en fortæller at nogen går midt under en fortælling eller sidder og hvisker og småsnakker. å grupper på 3-4 Lyt til at en kammerat fortæller en historie. Giv jeres kammerat positiv respons ved fx at sige: din historie var god, men du kunne måske gøre den endnu bedre ved at...