FORSLAG. Tillæg Detailhandels plan for Aalborg Kommune og udvidelse af City Syd. Aalborg Kommune, September 2008.

Transkript

1 FORSLAG Tillæg Detailhandels plan for Aalborg Kommune og udvidelse af City Syd Aalborg Kommune, September 2008 Side 1 af 40

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg for udvidelse af City Syd i Skalborg Byrådet vedtog den et forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af City Syd i Skalborg. I perioden er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse Hovedstrukturafsnit om Butikker Bydelsafsnit for Skalborg Kommuneplanramme 3.6.C1 Kommuneplanramme 3.6.H1 Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug er du velkommen til at kontakte Hanne Krogsgaard, tlf Har du indsigelser og bemærkninger til planens indhold skal de sendes til: Teknik- og Miljøforvaltningen Plan & Byg Stigsborg Brygge Nørresundby eller på Plan.byg@aalborg.dk Senest den Side 2 af 40

3 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 3 af 40

4 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 4 af 40

5 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg 3.003, udvidelse af City Syd i Skalborg Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget omhandler en detailhandelsplan for hele kommunen, en bydelsbeskrivelse for Skalborg samt kommuneplanens rammeområder 3.6.H1 Krebsen m.m. og 3.6.C1 City Syd. Rammeområde C1 udvides mod sydvest, og område H1 bliver tilsvarende mindre. Anvendelsesbestemmelserne i rammeområderne justeres i overensstemmelse med vandindvindingsinteresserne for området, og bygningshøjden for bebyggelse i den nye del af rammeområde C1 hæves til maks. 14 m. Gældende kommuneplanrammer Nye kommuneplanrammer Kommunetillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og aktuelle planer om at udvide aflastningscentret for at give plads til IKEA. Hovedstruktur/detailhandelsplan For at kommunen kan få kompetence til at planlægge efter Planlovens nye bestemmelser om detailhandel, skal der foreligge en samlet detailhandelsplan for hele kommunen, der ophæver regionplanens retningslinjer vedr. detailhandel. Aalborg Kommune har valgt at sammenskrive detailhandelsbestemmelserne for de fire gamle kommuner, Aalborg, Nibe, Hals og Sejlflod, der ved sammenlægningen blev til Aalborg Kommune. Den eneste egentlige ændring er udvidelsen af aflastningscentret City Syd for at skabe mulighed for et stort boligvarehus. Derudover er der foretaget enkelte justeringer som følge af planlovens nye bestemmelser for detailhandel. Planlovens detailhandelsbestemmelser giver mulighed for, at Aalborg Kommune kan planlægge for op til 3 udvalgsvarebutikker over m 2 hvert fjerde år i bymidten eller i aflastningscentret. I overensstemmelse med Planloven er der i planstrategien truffet beslutning om at planlægge for 3 nye udvalgsvarebutikker op til m 2. En af disse kan planlægges til IKEA. Redegørelse til detailhandelsplanen Redegørelsen foreligger i et bilag, Redegørelse for detailhandelsudviklingen i Aalborg Kommune, udarbejdet Side 5 af 40

6 af ICP. Antallet af butikker i Aalborg kommune er stort set uændret knap butikker sammenlignet med de sidst foretagne opgørelser i henholdsvis 2004 for den tidligere Aalborg kommune og i 1999 for de tidligere kommuner Nibe, Sejlflod og Hals. I Aalborg Midtby er antallet af udvalgsvarebutikker næsten uforandret, mens der er sket en væsentlig stigning i City Syd. Derimod er antallet af udvalgsvarebutikker blevet reduceret noget i Vejgård og Vestbyen og i en række af de mindre områder. Tendensen i tidligere Sejlflod, Hals og Nibe kommuner er et ret markant fald i antallet af udvalgsvarebutikker, mens antallet af dagligvarebutikker kun er reduceret en smule. I tidligere Aalborg kommune er andelen af udvalgsvarebutikker ca. 66 %, mens den i Aalborg Midtby er 81 %. I City Syd er andelen næsten 90 %. Dette fortæller, at begge disse centerområder har stor regional tiltrækningskraft. Det samlede bruttoareal i Aalborg kommune er opgjort til knap m 2. I 2004 (1999) var det tilsvarende areal ca m 2. Der er altså sket en stigning på ca. 16 % over de senere år. I Aalborg kommune er der ca m 2 til udvalgsvarehandel, svarende til ca. 60 % af det samlede areal til dagligvare- og udvalgsvaredetailhandel. Udvalgsvarearealet er kun steget med ca. 11 % i perioden, hvilket er forholdsvis begrænset og problematisk i forhold til, at Aalborg kommune skal opretholde sin status på detailhandelsområdet Den samlede omsætning lå på godt 11 mia. kr. i Aalborg kommune betragtet under ét. Godt 2,6 mia. kr. eller 24 % - kan henføres til detailhandelen i Aalborg midtby. I City Syd er udvalgsvareomsætningen på ca. 2,1 mia. kr. Dette svarer til 38 % af den samlede udvalgsvareomsætning i tidligere Aalborg kommune og 35 % af udvalgsvareomsætningen i hele nye Aalborg kommune. Således ligger ca. 1/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i midtbyen og City Syd og 1/3 i kommunen i øvrigt. Mere end 90 % af kommunens samlede omsætning sker i butikker i den tidligere Aalborg kommune. Rammebestemmelser Anvendelsesbestemmelserne i rammeområde C1 giver mulighed for en udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på op til m 2. Rammen for butiksareal udvides med det samme areal. Byggemulighederne for det sydligste område fastsætter en max bygningshøjde på 14 m. Da kommuneplantillægget således giver mulighed for en udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på op til m 2 og samtidig indeholder en udvidelse af aflastningsområdet, skal der redegøres nærmere for konsekvenser m.m. Redegørelse for konsekvenser af IKEA De miljømæssige konsekvenser samt konsekvenserne for den øvrige detailhandel ved etablering af et Ikea boligvarehus i City Syd er nærmere beskrevet i VVM redegørelsen. Aalborg fungerer som landsdels- og regionscenter for Nordjylland. Aalborg Midtby og City Syd har status som regionale detailhandelscentre. City Syd er aflastningscenter for Aalborg Midtby. Aalborg Midtby skal fortsat være regionens hovedcenter med vægt på det specialiserede udbud af udvalgsvarer, mens City Syd fastholdes som aflastningscenter specielt for store udvalgsvarebutikker. Etableringen af Ikea i City Syd er således i overensstemmelse med den fastlagte detailhandelstruktur i Aalborg kommune. Til trods for at en ny Ikea i Aalborg forventes at få mere end 500 mio. kr. i omsætning, vil Ikea ikke påvirke den regionale detailhandelsstruktur væsentligt, hvilket dels skyldes, at Ikea påvirker over et stort område, dels at 0-alternativet også vil betyde en udbygning af området med store udvalgsvarebutikker. Side 6 af 40

7 I City Syd vil etableringen af Ikea medføre en synergi i forhold til de eksisterende butikker i området, da Ikea vil være med til at generere flere kunder til området, dels fordi nordjyske borgere vælger at handle mere lokalt, og dels fordi Ikea tilfører området en ny dimension. Ikea i Århus vil opleve en omsætningsnedgang på ca. 50 mio. kr. i 2020, hvilket er et udtryk for Ikeakonceptets store opland. Udvalgsvarebutikker især inden for beklædning - vil ikke direkte registrere åbningen af Ikea boligvarehuset. Det vurderes, at Ikea boligvarehuset ikke har den store effekt på detailhandlen andre steder end i de byer, hvor der i dag er specielle boligudstyrsbutikker, der fører en væsentlig del af Ikea-relaterede varer. Hovedalternativets påvirkninger af detailhandelen i Nordjylland vurderes samlet at være af begrænset omfang. Redegørelse for udvidelse af aflastningsområde Aalborg Kommunes planlægning har gennem de sidste 30 år arbejdet med en centerstruktur, der danner grundlag for den fremtidige udbygning af butikker og service i Aalborg. Strukturen er ikke ændret væsentligt efter kommunesammenlægningen og består af 2 regionale centre (Aalborg Midtby og aflastningscentret City Syd), et antal bydelscentre og lokalcentre knyttet til boligområder og lokalsamfund. De regionale centre har særlig betydning for indkøbsmønstret og landsdelens betjening med service. Aflastningscentret skal primært indeholde store og trafikskabende butikker, der ikke er plads til i den gamle midtby. Mulig indpasning af IKEA i midtbyen Det eneste andet sted, der i overensstemmelse med planlovens bestemmelser vil være mulighed for at placere IKEA, er på godsbanearealet øst for Kennedy-arkaden i den sydlige del af Midtbyen. Aalborg Midtby har gennem de seneste 10 år været et særligt indsatsområde for byens udvikling, og som konsekvens heraf er bymidten indgået som særligt fokusområde i de seneste revisioner af kommuneplanen. Der er udarbejdet en trafik- og midtbyplan bl.a. med målsætning om, at nyt byggeri og anlæg skal respektere og styrke bymidtens middelalderlige bygningsstruktur. Af Kommuneplanens retningslinjer for bebyggelse i bymidten fremgår, at nye butikker skal tilpasses den eksisterende bebyggelses proportioner. Aalborg Midtby vil hermed fortrinsvis være forbeholdt en udbygning med relativt mindre og mere specialiserede butikstyper. IKEA-projektet omfatter et boligvarehus med et bruttoetageareal på ca m² i 2 etager og med en grundplan på ca. 170 x 120 meter og 14 meter i højden. Mere end 80 % af IKEA-kunderne benytter bil, og derfor skal der anlægges et parkeringsareal til pladser. Projektet har et omfang, der betyder, at butikken vil sætte et markant præg på sine nærmeste omgivelser både fysisk og i form af øget trafik. Målet for godsbanearealet er at skabe et nyt alsidigt byområde, hvor den åbne karakter sikres og ny bebyggelse i proportioner tilpasses de forskellige nabobebyggelser. Området danner forbindelse mellem Østerådalen og Aalborg Midtby, hvorfor det er vigtigt at sikre den grønne struktur gennem området. På længere sigt vil det eventuelt være muligt at integrere en mindre butiksudvikling med den eksisterende bymidte, men under hensyn til bymiljøet og nærheden til et kollektivt trafikknudepunkt er det vigtigt, at butiksudviklingen består af flere mindre enheder, som appellerer til fodgængere, cyklister og brugere af kollektiv trafik. Konklusion vedr. placering af IKEA Der findes ikke aktuelt egnede muligheder for placering af store butikker inden for eller i tilknytning til afgrænsningen af butiksområdet i Aalborg Midtby. Kommunen finder, at det er uhensigtsmæssigt at indpasse store og trafikskabende funktioner i tilknytning til Midtbyen, og at der således ikke er grundlag for at arbejde med en alternativ placering af et nyt IKEA i midtbyen. Som følge heraf anbefaler Aalborg Kommune, at et nyt IKEA-boligvarehus bliver placeret i det regionale aflastningscenter City Syd, hvor butiks- og infrastrukturen er udviklet med henblik på udbygning af arealkrævende og trafikskabende butikker. Øvrige forhold Den hvilende rummelighed på 10 ha i område H1 svarer til ca. halvdelen af rammeområdet. Rammeområdet bliver ca. 7,7 ha mindre, så den hvilende rummelighed påvirkes ikke. I områdets sydligste hjørne ved Hobrovej er der et forsinkelsesbassin, der i regionplanen fejlagtigt er registreret som et 3 område. Bassinet er tinglyst som branddam, men da det er mindre end 100m 2 er det ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Side 7 af 40

8 Et forslag til lokalplan , IKEA, City Syd, Skalborg samt en VVM redegørelse med bilag er fremlagt i offentlig høring samtidig med dette kommuneplantillæg. VVM redegørelsen omfatter også en miljøvurdering af planforslaget. Ophævelse af Regionplan Ved vedtagelsen af detailhandelsplanen for Aalborg Kommune ophæves Regionplanens retningslinier vedrørende detailhandel. For den gamle Sejlflod Kommune ophæves endvidere retningslinierne fra Regionplan 2001 vedr. detailhandel Side 8 af 40

9 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Butikker Introduktion Hovedstrukturen skal skabe de fysiske rammer for fremtidens butiksudbygning. Gennem bestemmelserne i hovedstrukturen fastlægges principperne for detailhandelsforsyningen i Aalborgs byer og bydele. Denne hovedstruktur er en opsamling af eksisterende bestemmelser i de fire kommuner (Aalborg, Hals, Nibe og Sejlflod), der ved kommunesammenlægningen blev til Aalborg Kommune. Den eneste egentlige ændring er udvidelsen af aflastningscentret City Syd for at skabe mulighed for et stort boligvarehus. Derudover er der foretaget enkelte justeringer som følge af Planlovens nye bestemmelser for detailhandel. Mål og visioner Aalborg skal fortsat udvikles som attraktivt center for detailhandlen i Nordjylland. Side 9 af 40

10 I Aalborg Kommunes byer og bydele skal der sikres grundlag for en forsyning med dagligvarer tæt ved folks bopæl. Strategi I forlængelse af de overordnede mål og den bypolitiske strategi foretages en afgrænsning af butiksområder i Aalborg Midtby, City Syd, Bouet, i de fleste af storbyens bydele og i de største af oplandsbyerne. Det er en del af strategien at tilpasse butiksstørrelser og udvidelsesmuligheder for butiksarealet til de enkelte byer og bydele og deres opland. Der fastsættes således retningslinier for butiksstørrelser i og udenfor de afgrænsede områder og rammer for det samlede butiksareal i byer og bydele. For at styrke centerområderne i de enkelte byer og bydele skal butikker primært ligge inden for de afgrænsede butiksområder. Dagligvarebutikker skal ligge i tilknytning til boligområder. Der skal sikres en god trafikal tilgængelighed for alle trafikarter til butiksområderne, og til de små lokale områder er det fodgængere og cyklister, der prioriteres højst. Butiksområderne er afgrænset som det fremgår af de gamle kommuners planer. For Sejlflod kommune er afgrænsningen foretaget efter Regionplan 2001, da Sejlflod kommune ikke har udarbejdet en detailhandelsplan. Områder til pladskrævende varegrupper er ligeledes afgrænset som det fremgår i de gældende planer. Aalborg Midtby Aalborg Midtby er landsdelens vigtigste kulturelle og handelsmæssige center og skal som sådan være attraktiv for Nordjyllands borgere og turister. Området afgrænses, så det omfatter Kennedyarkaden, der ligger i et knudepunkt for den kollektive trafik. Gennem en arkitektonisk bearbejdning af de offentlige rum skal Midtbyen gives sin egen identitet for at tiltrække kunder. Der må satses på en markant markedsføring og på en planlægning, der indebærer en renovering af de mest nedslidte gader og pladser, samt skaber en smuk sammenhæng mellem forretningsstrøg, pladser, havnen og kulturelle knudepunkter. Strøggaderne skal bevares som byens attraktion med varierede butikker og mødesteder, og nye initiativer skal medvirke til at styrke de gamle handelsgader. I strøggaderne kan der etableres dagligvarebutikker i form af specialbutikker o.l. Retningslinier: Butikker kan kun etableres efter bestemmelserne i kommuneplanen f.s.v. angår: geografisk lokalisering butiksstørrelser i de afgrænsede butiksområder og udenfor rammer for det samlede butiksareal i byer og bydele De detaljerede retningslinier for butikker fremgår af tekst og tabel. De afgrænsede butiksområder er angivet på kortet. Butiksstørrelser inden for det afgrænsede område i Midtbyen: Dagligvarer* max m 2 Udvalgsvarer max m 2 Stormagasin, 1 stk. max m 2 Butikscenter, 1 stk.** max m 2 Pladskrævende max m 2 Side 10 af 40

11 * max 250 m 2 i strøggaderne. ** 1 udvalgsvarebutik på max m 2 Butiksstørrelser uden for det afgrænsede område i Midtbyen: Kun butikker til den lokale forsyning. Max m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker under forudsætning af: Butikken skal ligge i tilknytning til et boligområde og have et lokalt opland Butikkens størrelse tilpasses det lokale opland Bebyggelsens udformning og placering tilpasses den omgivende arkitektur Støj, parkering og adgangsforhold skal afklares. Rummelighed til nyt butiksareal i midtbyen: Der er mulighed for at udvide etagearealet med ca m 2 i forhold til det registrerede etageareal i 2004 til et samlet bruttoetageareal på m 2. I Regionplanen udgør det regionale center Aalborg Midtby, Nørresundby Midtby og Vestbyen Øst. Midtbyen er et attraktivt center for både borgere og turister. City Syd City Syd skal fastholdes som regionalt aflastningscenter for Aalborg Midtby specielt for store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Midtbyen. Derfor fastsættes også minimumsstørrelser for butikkerne. Der afgrænses et område til udvalgsvarebutikker og et område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper. For at sikre den lokale dagligvareforsyning kan der ikke indrettes flere dagligvarebutikker i området. Dog er der mulighed for små specialbutikker i Aalborg Storcenter. Butiksstørrelser i Storcentret: Dagligvarer* max 250 m2 Udvalgsvarer max m2 * max 4 specialbutikker Storcentret kan ikke udvides. Butiksstørrelser uden for Storcentret: Alm. udvalgsvarer* max m 2 min 500 m 2 Pladskrævende** max m 2 City Syd skal fortsat aflaste midtbyen. * herudover 5 nye butikker á max m 2 under forudsætning af uændret plangrundlag, og 1 ny butik på max m 2 i forhold til status ** herudover 1 møbelbutik på max m 2 under forudsætning af uændret plangrundlag. Side 11 af 40

12 Se også "Butikker med pladskrævende varegrupper". Der kan ikke indrettes dagligvarebutikker i City Syd uden for Storcentret. Rummelighed til nyt butiksareal uden for storcentret: Bruttoetagearealet inden for det afgrænsede centerområde kan udvides med ca m 2 i forhold til det registrerede etageareal i 2004 til et samlet bruttoetageareal på ca m 2. Derudover kan der være butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Bouet Det eksisterende butiksområde afgrænses som aflastningscenter for Midtbyen. Der må ikke indrettes dagligvarebutikker, og bruttoetagearealet inden for det afgrænsede område må ikke udvides. Samlet bruttoetageareal m 2. Butiksstørrelser: Alm. udvalgsvarer max m 2 min 500 m 2 Pladskrævende varegrupper max m 2 Bydelene Bydelscentrene og den lokale butiksforsyning indenfor det sammenhængende byområde skal styrkes. Der ønskes et varieret butiksudbud til betjening af bydelene. Butikker skal primært placeres inden for de afgrænsede centerområder for at styrke bydelscentrene. Uden for de afgrænsede centerområder kan der i særlige tilfælde indrettes butikker op til m 2 til områdets lokalforsyning, men det kræver en redegørelse for særlige oplandsmæssige, planmæssige, miljømæssige, trafikale og arkitektoniske overvejelser. Retningslinier inden for afgrænsede områder fremgår af skema. Planetcentret i Øst Aalborg Retningslinier for bydelene uden for afgrænsede områder: Butiksstørrelse: max m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker under følgende forudsætninger: Butikken skal ligge i tilknytning til et boligområde og have et lokalt opland (min. 500 m fra andet center eller butik) Butikkens størrelse tilpasses det lokale opland Bebyggelsens udformning og placering tilpasses den omgivende arkitektur Støj, parkering og adgangsforhold skal afklares. Oplandsbyerne I byer med afgrænset butiksområde styrkes centerområderne ved, at nyetablering af butikker primært skal ske inden for disse afgrænsede Side 12 af 40

13 områder. Disse byer skal også betjene oplandet ved at have mulighed for et større udvalg og større butikker end de øvrige oplandsbyer. Byer med afgrænset butiksområde: Nibe, Svenstrup, Gistrup, Klarup, Storvorde, Kongerslev, Hals, Hou, Ulsted, Gandrup, Vester Hassing, Vodskov og Vadum. I de øvrige oplandsbyer og i landsbyerne er der mulighed for etablering af butikker til den lokale forsyning. Retningslinier inden for afgrænsede områder fremgår af skema. Retningslinier uden for afgrænsede områder: Butiksstørrelse: max m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker under følgende forudsætninger: Butikken skal ligge i tilknytning til et boligområde og have et lokalt opland Butikkens størrelse tilpasses det lokale opland Bebyggelsens udformning og placering tilpasses den omgivende arkitektur Støj, parkering og adgangsforhold skal afklares. I de senere år er der etableret en del nye dagligvarebutikker i oplandsbyerne. Butikker med særlig pladskrævende varegrupper Butikker med pladskrævende varegrupper, skal placeres hvor der er god trafikal tilgængelighed. De skal primært etableres inden for de til formålet afgrænsede områder langs indfaldsveje, i City Syd og i de større byer Nibe, Svenstrup, Klarup, Kongerslev, Hals, Gandrup, Vodskov og Vadum. Inden for de afgrænsede områder til pladskrævende varegrupper: Butiksstørrelser* max m 2 * Inden for områderne i City Syd, Håndværkerkvarteret og langs Hjørringvej kan der ialt etableres: 3 nye butikker på max m 2 og 5 nye butikker på max m 2 Bazar For at styrke det etniske miljø og bydelene i Aalborg Øst, kan der omkring Tornhøjcenteret etableres en bazar. Stade-/butiksstørrelser: 1 dagligvarebutik på max 800 m 2 Øvrige butikker max 200 m 2 Samlet bruttoetageareal max m 2 Andre butiksformer Torvehandel og kræmmermarked kan etableres på åbne pladser eller i bygninger også uden for de afgrænsede butiksområder. Side 13 af 40

14 Aktiviteterne skal overholde følgende bestemmelser: Der må ikke være tale om permanent butiksdrift. Støj, parkering og adgangsforhold skal være afklaret. I landzone kan indrettes gårdbutikker med max etageareal på 250 m 2. I erhvervsområder kan der i tilknytning til en virksomhed tillades salg af egne produkter. Max etageareal 250 m 2. Rammer Retningslinier inden for afgrænsede centerområder: Bydele/byer Max butiksstørrelse, brutto Samlet butiksareal 2004 Maksimalt butiksareal dagligvarer udvalgsvarer City Syd * Bouet * Aalborg Midtby * Nørresundby Midtby Lindholm Løvvangen Nørre Uttrup Vestbyen Vest Vestbyen Øst Ø-gadekvarteret Vejgård Grønlandskvarteret Grønlandskvarteret, Byplanvej Gug Hobrovejskvarteret Hasseris Sofiendal, Skelagervej Sofiendal, Indkildevej Universitetsomr Føtex Universitetsomr Einsteins Boulev. Tornhøj ** Smedegård Nibe Svenstrup Gistrup Klarup Storvorde Kongerslev Hals Hou Ulsted Gandrup Vester Hassing Vodskov Vadum * Særlige bestemmelser for butiksstørrelser, se under de enkelte områder. ** Se under Bazar. Side 14 af 40

15 Samlet butiksareal 1998 Butiksstørrelser for udvalgsvarer gælder også for butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Det samlede butiksareal omfatter ikke butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Butiksarealerne er angivet efter de tidligere definitioner af særlig pladskrævende varer, hvor disse udover nedennævnte også omfattede køkkener, tæpper og hårde hvidevarer. Ordforklaring Dagligvarer: Kolonial, slagter, bager, tobak, kiosk m.m. Udvalgsvarer: Tøj, sko, sport, genbrug, isenkram, reservedele til biler, blomster, bøger, radio, galleri, gaveartikler o.l. Pladskrævende varer: biler, lystbåde, campingvogne, byggemarkeder, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt evt. møbler Side 15 af 40

16 Server Error in '/Kommuneplan' Application. Object reference not set to an instance of an object. Description: An unhandled exception occurred during the execution of the current web request. Please review the stack trace for more information about the error and where it originated in the code. Exception Details: System.NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object. Source Error: An unhandled exception was generated during the execution of the current web request. Information regarding the origin and location of the exception can be identified using the exception stack trace below. Stack Trace: [NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object.] Kommuneplan.DAA_By_og_bydelsafsnit_print.IndholdOevrigePlaceHolders() in c:\inetpub\wwwroot\kommunep Kommuneplan.DAA_By_og_bydelsafsnit_print.Page_Load(Object sender, EventArgs e) in c:\inetpub\wwwroot System.Web.UI.Control.OnLoad(EventArgs e) +67 System.Web.UI.Control.LoadRecursive() +35 System.Web.UI.Page.ProcessRequestMain() +750 Version Information: Microsoft.NET Framework Version: ; ASP.NET Version: Side 16 af 40

17 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 3.6.C1 City Syd Mål Målet er at skabe rammerne for en fortsat udvikling af City Syd som center for indkøb og oplevelser - specielt for store udvalgsvarebutikker. City Syd skal være et moderne modstykke til det historiske bycentrum. De to centre skal supplere hinanden - ikke konkurrere. Der skal laves en helhedsplan for området, som har til formål: at nytænke området som centrum for alternative byoplevelser, at skabe bedre strukturel sammenhæng i området for fodgængere, cyklister og bilister, at nytænke området arkitektonisk, Anvendelse Butikker og butikker med værksted (kun i zone A) Butikker med pladskrævende varer Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Benzinsalg o.l. Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Grundvandsbeskyttelse Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal: Max m 2 pr. udvalgsvarebutik og m 2 pr. butik med pladskrævende varer. Her ud over max. 4 dagligvarebutikker på max. 250 m 2 i storcenteret. Undtagelser fra de generelle butiksstørrelser Se midterspalte. Samlet areal til butikker i zone A: Max m 2. Se midterspalte og se hovedstruktur/butikker Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 Etager: max. 2. I zone A punktvis max. 4 Højde: I zone A1 max. 10,5 m, i zone A2 max. 14 m og punktvis max. 15. I zone B max. 8,5 m. Skilte o.l. max. 25 m. Byggelinie: Min. 25 m. fra vejmidte langs Hobrovej Miljø Side 17 af 40

18 at forskønne Hobrovej som en grøn indfaldsvej til Aalborg og at indarbejde bæredygtighed og gøre bydelen mere grøn. Anvendelse Der kan ikke indrettes dagligvarebutikker i City Syd uden for Storcentret, og storcenteret kan ikke udvides. Dagligvarebutikker i storcentret kun i form af små specialvarebutikker. Den maximale butiksstørrelse er m 2 for udvalgsvarebutikker. Her ud over kan der etableres 5 nye udvalgsvarebutikker på max m 2 og 1 ny udvalgsvarebutik på højst m 2 i City Syd. Uden for Storcentret skal butikker være større end 500 m 2. Endvidere kan der for de tre afgrænsede områder til butikker med pladskrævende varegrupper i City Syd, Håndværkerkvarteret og ved Hjørringvej tilsammen etableres 3 nye butikker på max m 2 og 2 nye butikker på max m 2 i forhold til status Bruttoetagearealet inden for det afgrænsede centerområde (zone A) kan udvides til et samlet bruttoetageareal på m 2 (excl. butikker med pladskrævende varegrupper), dvs. en udvidelse af bruttoetagearealet til udvalgsvarebutikker på m 2 i forhold til det registrerede etageareal i Udover de reserverede arealer til butiksformål i City Syd er der ingen restrummelighed. Af hensyn til beskyttelse af drikkevandet må der kun etableres benzinsalg, trykkeri og tekniske anlæg i den østligste del, hvor der er begrænsede drikkevandsinteresser. City Syd - center for store udvalgsbutikker. Der er fastlagt en rollefordeling således at zone A forbeholdes almindelige butikker, mens butikker med pladskrævende varegrupper fortrinsvis skal placeres i zone B. Interesseområder for vandindvinding Miljøklasse, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C Ingen grundvandstruende aktiviteter Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og forarealer skal udformes med respekt for den synlige beliggenhed. Hjørnet Nibevej- Hobrovej skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed. Der skal skabes markante byarkitektoniske fixpunkter i området. Bilkagrøften og Fiskene skal styrkes som grønne træk i området. Kant mod det åbne land skal markeres. Der skal indrettes udendørs opholds- og aktivitetetsrum. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, udendørs udstilling og fælles design for byudstyr - herunder affaldsløsning. Arkitektur - Byrum og landskab Hovedstrukturen udpeger City Syd som arkitektonisk eksperimentarium. Der lægges således op til nytænkning og kreativitet i udformningen af nye bebyggelser og ombygninger. Målet er et oplevelsesrigt byområde med et varieret arkitektonisk formsprog og markante fixpunkter. Der lægges også vægt på at få området til at hænge bedre sammen internt; med bedre stiforbindelser, en klar grøn struktur og ved at skabe velfungerende aktivitets- og møderum. Arealets vestlige og sydlige kant markeres med et 15 m bredt beplantningsbælte. Trafik - Veje og stier Arealreservation til Vestforbindelse og stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F Side 18 af 40

19 Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til City Syd. Se "Din facade - byens ansigt". City Syd er dog et byområde, der i sin skala og modernitet fordrer mere markant og nutidig skiltning i klare budskaber. Der kan også eksempelvis arbejdes med arkitekturen som formidler af kommercielle budskaber. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone, sydlig del af området er i landzone Støjende skiltekrig...eller bygningen som et skilt i sig selv? Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle" Side 19 af 40

20 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 3.6.H1 Krebsen m.m. Anvendelse Klinikker Kontorer Service Fritidsformål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Rekreative formål Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50 Etager: Max. 2 Højde: Max. 8,5 m. Beskyttelseslinie: Vejreservation (300 m) Hvilende rummelighed: 10 ha Mål Målet er at området udvikles med miljøvenlige byerhverv, som udnytter områdets gode tilgængelighed, men hvor der samtidig tages højde for en beskyttelse og forbedring af grundvandet. Der lægges vægt på funktioner, som kan medvirke til at understøtte City Syd som et moderne center for indkøb og oplevelse. Det er også et mål at skabe en god afrunding af byen mod syd og sydvest. Anvendelse Da der i området er særlige drikkevandsinteresser og området er indvindingsopland til Aalborg Kommunes vandforsyning, skal der ved anvendelse af arealet tages særlige hensyn til beskyttelse af grundvandet, og området må ikke anvendes til formål, der kan forurene grundvandet. Miljø Miljøklasse, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C Ingen grundvandstruende aktiviteter. Arkitektur - Byrum og landskab Kant mod det åbne land markeres Afskærmende beplantning mod boliger Interne veje, forarealer, p-pladser mv. skal fremstå grønne. Udendørs oplag kun Side 20 af 40

21 på tæt hegnede arealer. Interesseområder for vandindvinding Byggemuligheder Området udpeges med 10 ha hvilende rummelighed. Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg for en ændret anvendelse, skal området igen medregnes i den aktuelle rummelighed for Aalborg-Nørresundby. Regionplan 2005 reserverer en 200 meter bred korridor for selve vejanlægget til en Vestforbindelse og fastlægger en beskyttelsesafstand på 300 meter mellem en kommende vej og ny bebyggelse. Arkitektur - Byrum og landskab Ved arealets vestlige grænse markeres kanten mod det åbne land med et 15 m bredt beplantningsbælte. Området udvikles i sammenhæng med City Syds grønne struktur. Trafik - Veje og stier Arealreservation til Vestforbindelse og stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone, sydlig del af området er i landzone Området set fra Krebsen v. Hobrovej. Det er hensigten at beplantning og bebyggelse skal medvirke til at skabe en klart defineret bykant mod vest/sydvest. Kanten skal samtidig kunne fungere som byens facade mod en eventuel vestforbindelse. Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt" Side 21 af 40

22 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag A - Anvendelseskategorier Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt anvendelseskategori. For Butikker og Butikker til pladskrævende varegrupper gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se Bilag G, Detailhandel og afsnittet Detailhandel i kommuneplanens hovedstruktur. I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skyde-baner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægnings-situation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i Side 22 af 40

23 overensstemmelse med de angivne miljøklasser både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt. Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Storparceller Jordbrugsparceller Det præciseres hvilke(n) boligtyper der kan indrettes i de enkelte områder - Storparceller maks m 2 - Jordbrugsparceller m 2 Sommerhuse Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Kolonihaver Se også Ferieformål og Fritidsanlæg Butikker Dagligvarebutik, lavprisvarehus, supermarked Kiosk Udvalgsvarebutik Ingen Butikker med pladskrævende varegrupper med mere end 250 m 2 bruttoetageareal. (Def. af Butikker til pladskrævende varegrupper, se nedenfor) Butikslignende formål Frisør o.l. Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Det forudsættes, at der foregår salg af varer Butikker med værksted Guldsmedje, sølvsmedje o.l. Møbelpolstrer o.l. Pottemager o.l. Reparation af av-udstyr o.l. Skomager, skrædder o.l. Urmager o.l. Butikker til pladskrævende varegrupper Bilsalg, campingvognsalg o.l. Landbrugsmaskiner o.l. Lystbådesalg o.l. Møbler o.l. Planter, havebrugsvarer o.l. Tømmer, byggematerialer o.l Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. - I forbindelse med tømmer, byggematerialer o.l. kan evt. etableres byggemarked o.l. Restaurant o.l. Bar Diskotek Fastfood o.l. Restaurant o.l Hotel o.l. Hotel Vandrehjem o.l. Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Kasino kan kun etableres, hvis det er nævnt i rammerne Klinikker mv. Kiropraktor Læge, tandlæge o.l. Sygehus o.l. Terapi 3-4 Sygehus o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Dyreklinikker mv. Dyreklinik Dyrehospital o.l. Hundekennel Hundepension mv Dyrehospital o.l. kun, hvis det er nævnt særskilt i rammerne Kontorer Administration Advokat, revisor o.l. Arkitekt, ingeniør o.l. Datarådgivning Service Bedemand o.l. Ejendomsmægler o.l. Ikke renseri i boligejendomme, med Side 23 af 40

24 Forsikring Frisør o.l. Marketing Medievirksomhed Pengeinstitut Postkontor Postordrevirksomhed Rejse-, turist-, billetbureau o.l. Reklamevirksomhed Små vaskerier, renserier o.l. Solcenter 2-3 mindre det udelukkende anvender kulbrinter som rensevæske Benzinsalg Trykkerier Benzinsalg (evt. med tilhørende kiosk og vaskeanlæg, men ikke værksted) Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkerivirksomhed o.l Såfremt der til benzinsalg også er værksted, skal anvendelsen Værksteder o.l. også medtages Kulturelle formål Bibliotek Biograf Kirke, menighedshus, kirkegård Kulturformidling o.l. Medborgerhus Museum, udstilling, galleri Musiklokale Teater Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Ferieformål Camping o.l. Ferieby, feriecenter Hotel Vandrehjem Omfatter ikke sommerhuse og kolonihaver, som har særskilt anvendelse Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning Klub, forening Lystbådehavn Sport Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Undervisning Forskning, udvikling Gymnasium Højere uddannelse Kursus, konference Skole Store funktioner skal være særskilt afgrænset i rammerne Institutioner Børneinstitution Døgncenter, forsorg Kollegier Ungdomsbolig, ældrebolig Ældreinstitution Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Jernbaneanlæg Kraftvarmeværker Lufthavn Parkeringshus P-pladser Pumpestation o.l. Rensningsanlæg Transformere (små) Varmeværker Vejanlæg Det forudsættes, at anlæggene kan indpasses på en harmonisk måde. - Store tekniske anlæg skal afgrænses særskilt i rammerne eller placeres i industriområder. - Mindre tekniske anlæg (maks. 30 m² og en højde på maks. 3 m) kan altid etableres. Engroshandel o.l. Aftapning, pakning, oplag Catering E-handel o.l. Engroshandel Lagervirksomhed Postordrevirksomhed Transport o.l. Biludlejning Busterminal, remise o.l. Flytteforretning Fragtmand, budcentral Hyrevogne Redningsstation Side 24 af 40

25 Vognmand 3-7 Oplagsvirksomhed o.l. Affaldssortering Containerplads Entreprenør o.l. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til kørende materiel Trælast (uden byggemarked o.l.) Værksteder o.l. Autoværksted Bådeværft (træbåde) Cd- og dvd-produktion E-handel o.l. Elinstallatør Elektroteknik Fødevarefremstilling Glarmester Lakering, overfladebehandling Maskinværksted Postordrevirksomhed Smedje, vvs Snedker Softwareproduktion Stenhugger Tekstil- og tøjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Autoværksteder, autolakering og undervognsbehandling er aktiviteter omfattet af autobranchebekendtgørelsen. Autolakering og undervognsbehandling må ikke etableres i eller nærmere end 100 m fra forureningsfølsomme områder Mindre industri Akkumulator- og kabelproduktion Betonblanding, betonstøbning Bygningselementer Catering Cd- og dvd-produktion Drikkevarefremstilling E-handel o.l. Elektroteknik Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l. Lakering, overfladebehandling Maskinfabrik Møbelfabrikation o.l. Ophugning, nedknusning Plast- og skumplastfremstilling Postordrevirksomhed Protein- og enzymfremstilling Rengørings- og hygiejnemidler Softwareproduktion Tagpapfremstilling Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Større industri Akkumulator- og kabelproduktion Asfaltfremstilling Betonblanding, betonstøbning Biogasanlæg Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektroteknik Farve, lak, lim, cellulose Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Fødevarefremstilling Galvanisering, forzinkning o.l. Garveri Glas-, porcelæn- og lervareproduktion Gummiproduktion Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.l Side 25 af 40

26 Industri med særlige beliggenhedskrav Landbrug Kemisk og genetisk produktion Lakering, overfladebehandling Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Møbelfabrikation o.l. Olie- og benzindepot Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Plast- og skumplastfremstilling Protein- og enzymfremstilling Rengøringsmidler, hygiejnemidler Savværk Skibsværft Slagteri Softwareproduktion Tagpapfremstilling Teglværk Tekniske installationer Tekstil- og tøjproduktion Træimprægnering Vaskeri, renseri, farveri Vulkanisering Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler, kunstgødning Biogasanlæg Bygningselementer Cementfabrik Farve, lak, lim, cellulose Fiskemel, benmel, blodplasma Foderstoffer, kornforarbejdning Forbrænding (affald) Gas- og benzindepot Grus-, kalk- og mørtelværker Kabelskrot Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg Kemisk og genetisk produktion Lægemiddelfremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, -forarbejd., -støbning Olie- og benzindepot Olie-og fedtraffinering Ophugning, nedknusning Papir- og papfremstilling Skibsværft Stålvalseværk Talg- og fedtsmelteri Teglværk Tekniske installationer Naturområder Kulturmiljø Råstofgravning Biologiske overdrev Ferske enge Fredede områder Heder Klitarealer Moser Natura 2000 områder Skove Strandenge, strandsumpe Søer Vandløb Økologiske forbindelser Bopladser Fortidsminder Fredede bygninger Kanaler, voldgrave m.m. Kirkebeskyttelse Kulturmiljø Ruiner Sten- og jorddiger Stengrave, dysser o.l. Voldsteder Anvendelsen vedrører større samlede naturområder, der ofte vil omfatte flere områder, som hver især er beskyttet iht. Naturbeskyttelsesloven Anvendelsen vedrører områder, der ofte indeholder flere kulturhistoriske enkeltelementer, der afspejler væsentlige træk i historien og udviklingen. Omfatter som regel anlæg, der er beskyttet iht. Museumsloven Skov Skovrejsning Skovbrug Side 26 af 40

27 Grundvandsbeskyttelse Vindmøller Side 27 af 40

28 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bilag B - Støj fra erhverv Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage (Maksimalværdier om natten er anført i parentes) Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (Iområder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db (A). Områder til industri- og transportvirksomheder (Iområder) Områder til lettere erhverv (Hområder) Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 70 db 70 db 70 db 60 db 60 db 60 db 60 db 60 db 60 db 55 db 45 db 40 (55) db Centerområder (C-områder) 55 db 45 db 40 (55) db Etageboligområder og institutionsområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder 50 db 45 db 40 (55) db 45 db 40 db 35 (50) db 40 db 35 db 35 (50) db Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grønne kiler mellem erhvervsområder) kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning Side 28 af 40