Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF

Transkript

1 Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Nr Forslag til indledning: Det eksisterende kapitalistiske system, som Danmark er en del af, er karakteriseret ved stor ulighed, hvor det helt afgørende er koncentrationen af økonomisk magt hos et lille mindretal i de store multinationale virksomheder og den finansielle verden, hvor omfattende spekulationer med enorme pengesummer og livsvigtige ressourcer medfører ubalancer i den globale økonomi. Således har de sidste års finanskrise ramt verdenssamfundet, så både svage økonomier og normalt velfungerende samfund har fået indskrænket det økonomiske råderum med stor arbejdsløshed, fattigdom og dybe sociale tragedier til følge. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. SF vil med sin politik modarbejde kapitalismens negative påvirkninger såvel internationalt som nationalt således som det er udtrykt i dette principprogram. Begrundelse: Vi vil gerne indlede med en karakteristik af det samfund, vi er en del af for derved tydeligere at vise, hvad vores mål er. Stillet af SF-Favrskov 2. Linje 1. i den danske arbejderbevægelse udgår. Begrundelse: Det er faktuelt noget sludder. Den rigtige formulering kommer til al overflod i linje 49. Stillet af SF-Ålborg 3. Linje 1: SF er et socialistisk parti der støtter op om solidariske værdier, som med afsæt Begrundelse: Ingen tvivl om, at vi bl.a. har rødder i arbejderbevægelsen, men igennem tiden er partiet og ideologien blevet formet af forskellige bevægelser kvindebevægelsen, fredsbevægelser mv., som alle kunne henføres til solidariske værdier. Derfor ligeså relevant at sige det er solidariske værdier. Stillet af SF-Middelfart 4. Linje 1: Ændres til: SF er et socialistisk parti, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj, i den danske arbejderbevægelse og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre grundlæggende forandringer af Danmark, Europa og verden. Begrundelse: I l 4 står at SF vil samle den brede befolkning og derfor giver det ikke mening at fremhæve arbejderbevægelsen specifikt. Stillet af Annette Vilhelmsen, Ida Damborg og Özlem Sara Cekic 5. Linje 1: Ordene i den danske arbejderbevægelse slettes. Begrundelse: Vi er et folkeparti ikke kun et arbejderparti. Vores projekt er meget bedre beskrevet uden disse ord. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Karen Touborg, SF-Lemvig, Thomas Klimek, SF Hjørring og Lars Pedersen, SF-Aalborg 6. Linje 1: SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den danske venstrefløj etc. den danske arbejderbevægelse foreslås fjernet (både her og de andre steder hvor begrebet optræder). 1

2 Begrundelse: Vi opfatter SF som et langt bredere parti, der skal appellere til alle dele af befolkningen i tråd med de mangfoldighedsprincipper, der beskrives andre steder i både arbejds- og principprogram. Stillet af SF-Hjørring 7. Linje 1: Slettes: i den danske arbejderbevægelse Begrundelse: Vi arbejder ikke bare indenfor arbejderbevægelsen Stillet af SF-Favrskov 8. Linje 1: Indledningen ændres til: SF er et socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, folkelige og faglige bevægelser og den progressive grønne tradition, og som arbejder for at gennemføre grundlæggende forandringer i Danmark såvel som i resten af verden. Begrundelse: SF er oprindeligt udsprunget af DKP da Aksel Larsen trådte ud i 1959 og skabte SF, som protest mod den centralistiske orientering i DKP. SF er i dag et moderne parti, som tager udgangspunkt i den tid, vi lever i. Vi skal henvende os bredt ud I samfundet, uanset baggrund. Terminologien arbejderbevægelsen kommer nemt til at referere til LO-grupperne, men SF har fra sin begyndelse haft en betydelig repræsentation af for eksempel funktionærer, studerende og akademikere, som ikke nødvendigvis opfatter sig som en del af den traditionelle arbejderbevægelse. Stillet af SF Lejre 9. Linje 1: Slettes: i den danske arbejderbevægelse Begrundelse: Vi mener, det er for snæver en betegnelse, SF samler betydeligt bredere end det man i dag normalt forstår som en arbejderbevægelse, SF ere er mange slags: lønmodtagere, uddannelsessøgende, selvstændige, pensionister, som ikke alle naturligt vil definere sig som tilhørende en arbejderbevægelse. Stillet af SF-Skanderborg 10. Linje 1: Slettes: i den danske arbejderbevægelse Begrundelse: I den nuværende form starter principprogrammet knudret rent sprogligt; fjernes i den danske arbejderbevægelse er opstarten derimod elegant. Der er desuden ingen tvivl om at SF er knyttet til/har sit udspring i arbejderbevægelsen, det fremgår jo bl.a. af Linje 49. Stillet af SF Vejen 11. Linje 1-4: ændres til: SF er et socialistisk parti med afsæt i den danske arbejderbevægelse, den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, der har som mål at gennemføre grundlæggende forandringer af Danmark, Europa og verden. Begrundelse: Bortset fra det sproglige er vi ikke et parti i den danske arbejderbevægelse, men i hele det danske samfund! Stillet af SF-Guldborgsund 12. Linje 1-4: Erstattes med: SF er et socialistisk, folkeligt parti, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre grundlæggende forandringer af Danmark, Europa og verden. Begrundelse: SF er et folkeparti, hvor der er plads til alle uanset om de er en del af den danske arbejderbevægelse eller ej. At SF i øvrigt har sit udspring af den danske arbejderbevægelse er beskrevet i linje 48 til 50 med ordlyden: 2

3 Udgangspunktet er for SF en udogmatisk demokratisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser, og som er inspireret af en marxistisk samfundsforståelse Stillet af SF Silkeborg 13. Linje 1-4: Til linje 1-4 og linje 48-52: Linje 1-4 ændres til nedenstående og linje udgår. SF er et socialistisk parti, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre grundlæggende forandringer af Danmark, Europa og verden. Udgangspunktet er for SF en udogmatisk demokratisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser, og som er inspireret af en marxistisk samfundsforståelse. Dertil kommer en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig frihed og udfoldelse samt medmenneskelig ansvarlighed. Begrundelse: linje 1-4 og linje omhandler det samme og skal derfor stå det samme sted i teksten. Stillet af Århus Øst 14. Linje 1-15: Indledning linje 1-15 erstattes af: SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk og grøn retning. Det betyder, at SF kæmper for demokrati, solidaritet og social retfærdighed, bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og dermed grundlæggende forandringer af det kapitalistiske samfund. Udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens historie og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og ansvar for medmennesket. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, nedrustning, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed. Kernen i SF s socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Men den enkeltes frie udvikling er samtidig en forudsætning for andres frie udvikling. Mennesket er kun frit, hvis det pålægger sig den begrænsning, at dets egen frihed ikke må krænke andres ret til fri udfoldelse. Dette betyder, at retten til at disponere over sin ejendom, skal ske med respekt for andres dispositionsret over deres ejendom. Denne klassiske både grundtvigske og marxistiske frihedsforestilling skal suppleres med de klassiske frihedsrettigheder; således er ytringsfriheden og forsamlingsfriheden grundlæggende rettigheder. SF føjer hertil bl.a. retten til uddannelse, retten til arbejde og retten til en bolig samt frihed fra sult og undertrykkelse. SF tror på og tilslutter sig de alment anerkendte menneskerettigheder, således som de for eksempel kommer til udtryk i den danske grundlov, Den europæiske Menneskerettighedskonvention, FN s flygtningekonvention, FN s børnekonvention og andre internationale forpligtelser. Stillet af SF-Norddjurs og SF-Syddjurs 15. Linie 1-15 udgår og erstattes af: "Derfor arbejder vi for at rejse en folkebevægelse, der gennem styrkelse af de eksisterende demokratiske institutioner, og skabelse af nye, sætter samfundet i stand til at gribe ind mod kapitalisternes forrettigheder, at beskære og afskaffe dem - og at organisere det økonomiske liv ad socialistiske linjer" SF s principprogram SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk og grøn retning. Det betyder, at SF kæmper for demokrati, solidaritet og social retfærdighed, bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og dermed grundlæggende forandringer af det kapitalistiske samfund. Udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens historie og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og ansvar for medmennesket. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, nedrustning, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed. Kernen i SF s socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Men den enkeltes frie udvikling er samtidig en forudsætning for andres frie udvikling. Mennesket er kun frit, hvis det erkender, at dets egen frihed ikke må krænke andres ret til fri udfoldelse. Dette betyder, at retten til at disponere over sin ejendom, skal ske med respekt for andres dispositionsret over deres 3

4 ejendom. Denne klassiske både grundtvigske og marxistiske frihedsforestilling skal suppleres med de klassiske frihedsrettigheder; således er ytringsfriheden og forsamlingsfriheden grundlæggende rettigheder. SF føjer hertil bl.a. retten til uddannelse, retten til arbejde og retten til en bolig samt frihed fra sult og undertrykkelse. SF tror på og tilslutter sig de alment anerkendte menneskerettigheder, således som de for eksempel kommer til udtryk i den danske grundlov, Den europæiske Menneskerettighedskonvention, FN s flygtningekonvention, FN s børnekonvention og andre internationale forpligtelser. Målet er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle. Begrundelse: Indledningen til SF s principprogram bør gå lige til biddet og markere både vores ideologiske ståsted/rødder/inspirationer og kritikken af det kapitalistiske samfund. Netop opgøret med disse magtstrukturer skaber også en kontinuitet tilbage til SF s dannelse i 1959). Det understreges af indledningscitatet, der pege på en folkeligt funderet og demokratisk overgang til et socialistisk samfund Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby) samt Trine Pertou Mach (Vesterbro) og Peter Westermannn (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre. 16. Linje 3: efter grønne tradition indsættes og folkelige bevægelser. Stillet af SF Kolding 17. Linje 3-4:..ønsker at gennem føre grundlæggende forandringer af Danmark og samarbejde med andre om forandring af Europa og verden Stillet af SF-Kerteminde 17 a. Linje 4. Ændres til: SF vil samle befolkningen Stillet af SF-Ålborg 18. Linje 6. Den første del af sidste sætning Målet er et samfund,. erstattes af: Målet er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle. Stillet af Anne Grete Holmsgaard, Hanne Melnik, Ayfer Baykal, Bjørn Erichsen, Jens Mandrup Rasmussen, Lars Henrik Pedersen,, Lena Scotte, Maja Marker Sørensen, Anders Finn Jørgensen, Jonas Niemann, alle SF Østerbro. (identisk med forslag stillet af SF-Hvidovre.) 19. Linje 6: Rettelse: Målet er et samfund Ændres til: Målet er et solidarisk samfund Begrundelse: Vi synes at solidariteten i samfundet skal understreges. Stillet af SF-Favrskov 20. Linje 6: Den første del af sidste sætning Målet er et samfund,. erstattes af Målet er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle.. Resten af sætningen startende med der på et alle individer bibeholdes. Stillet af SF-Hvidovre 21. Linje 6-8: Ændres til: Målet er en verden, der på et bæredygtigt grundlag giver alle mennesker lige muligheder for frihed og størst mulig velstand. Begrundelse: I linje 4 taler vi ikke kun om vores mål for Danmark, men også for Europa og verden. 4

5 Stillet af Århus Øst 22. Linje 7. Velstand erstattes af velfærd Stillet af SF Østerbro 23. Linje 7: velstand erstattes af velfærd Stillet af SF-Kerteminde 24. Linje 7: Efter ordet mulig indsættes sundhed,. Begrundelse: Sundhed er bredt set en god målestok for hvor godt et samfund er i det hele taget. Derfor bør sundhed være et selvstændigt mål for SF på linje med velstand, frihed og muligheder. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Thomas Klimek, SF Hjørring, Lars Pedersen, SF-Aalborg og Karen Touborg, SF-Lemvig 25. Linje 7. velstand udgår. Hvad er det for en form for velstand SF understøtter? Stillet af SF-Ålborg 26. Linje 8. Det er stærkt nedværdigende at omtale landets indbyggere som individer. Ændres til: mennesker. Stillet af SF-Ålborg 27. Linje 10-13: ændres til: Alle mennesker skal derfor have frihed og mulighed til at realisere det liv, de ønsker, med respekt for andres frihed, samfundet og naturen. Alle mennesker skal sikres lige rettigheder og muligheder uanset social og kulturel baggrund. Begrundelse: Det socialistiske frihedsbegreb omfatter i modsætning til det liberalistiske både friheden til og muligheden for at vælge sit eget liv. Det socialistiske lighedsbegreb omfatter både lige rettigheder og lige muligheder. Stillet af SF-Gladsaxe 28. Linje 11. derfor udgår Stillet af SF-Ålborg 29. Linje 13-15: Vi foreslår, at der tilføjes "handicap inden mv.". Begrundelse: Personer med handicap er en minoritet, som diverse menneskerettighedserklæringer beskytter mod diskrimination. Senest giver FNs konvention om rettigheder for personer med handicap ret til inklusion og lige muligheder. Det synes vi at SFs principprogram skal understøtte eksplicit. Stillet af SF Vejen 30. Linjerne 15, 161 ( og hvor det eller må forekomme) mv. fjernes. Stillet af SF Østerbro 5

6 31. Efter linje 15 indsættes: SF betragter ligestilling mellem kønnene som en del af den demokratiske udvikling. Stillet af SF Østerbro 32. Linje 15: efter seksualitet: tilføjes: handicap Begrundelse: Danmark har tiltrådt den internationale handicapkonvention om ligebehandling, så hvis de andre minoritetsgrupper nævnes, skal handicap også nævnes. Stillet af SF Slagelse 33. Linje 15 (16, 55, 91, 126): Det stilles som generelt ændringsforslag, at forkortelsen mv. konsekvent udelades af principprogrammet og altså slettes, de steder det optræder. Begrundelse: Forkortelsen gør principprogrammets sproglige udtryk mere upræcist. Virker som unødvendigt fyldord. Stillet af Paw Amdisen, SF Horsens 34. Linje 15, 16, 55, 88, 91, 126, 161: Ordet mv skal slettes Begrundelse: Ordet er et upræcist og unødvendigt fyldord. Stillet af Århus Øst 35. Linje 15: Efter seksualitet indsættes sundhed. Begrundelse: SF arbejder også for lighed indenfor sundhed. Jo lavere uddannelsesnivaeu og jo lavere indkomstgrundlag folk i DK har, jo lavere gennemsnitsalder og jo mere sygdom døjes der med i løbet af det kortere liv, det handler om ulighed og undertrykkelse af en befolkningsgruppe. Stillet af Torben Færk og Gunner Poulsen, SF-Rebild og Lars Pedersen, SF-Aalborg 36. Linje 16-28: udgår og erstattes af: Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men som skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Det besiddende mindretal træffer beslutninger, hvis hovedformål er at skabe større overskud til dem selv. Men deres beslutninger påvirker alle de har konsekvenser for miljøet, økonomien og alle menneskers livssituation, selvom de træffes af de få. Konsekvenserne er dels, at samfundets ressourcer ikke udnyttes effektivt nok, men koncentreres på få hænder. Og dels, at mennesker ikke har lige mulighed for at realisere deres potentiale og leve det liv, de selv ønsker. Samfundet har også andre uligheder end dem, der er skabt af en kapitalistisk struktur. For eksempel fører forskelle i uddannelse, position på arbejdsmarkedet og boligform til uligheder i indflydelse på samfundsudviklingen og egen livssituation. Det vil altid være nødvendigt at kæmpe imod ulige magtforhold og ulige muligheder. Den kamp er SF s politiske brændstof i arbejdet for et samfund, hvor alle mennesker har lige adgang til samfundets goder og lige muligheder for at realisere det liv, de ønsker at leve. Begrundelse: Det præciseres skarpere, hvem kapitalisterne er, og hvor de afgørende problemer i et kapitalistisk samfund er. Stillet af Århus Øst 6

7 37. Linie 18: gruppers erstattes af klassers Begrundelse: Denne ændring understreger at SF s samfundsanalyse er baseret på en forståelse af samfundet som et klassesamfund og ikke blot et samfund af mere eller mindre tilfældige grupper. At menneskers individuelle frihed begrænses eller fremmes af deres sociale, økonomiske og kulturelle baggrund er jo netop det væsentligste argument imod liberalismens blinde tro på at enhver er sin egen lykkes smed. Stillet af SF Odense 38. Linje ændres til: Af særlig betydning for denne fordeling er de forskellige positioner, som samfundets sociale klasser og lag har i forhold til kontrol med og disposition over samfundets økonomi og produktion. Begrundelse: Den eksisterende tekst redegør kort for en marxistisk inspireret samfundsanalyse og kritik, men uden her eller andre steder i programmet at nævne de sociale klasser. Og SF mener vel ikke at Danmark er holdt op med at være et klassesamfund siden vi skrev det sidste principprogram. Stillet af SF-Gladsaxe 39. Linje 19. ændres til: Af særlig betydning for denne er fordeling af ejendomsretten og kontrollen med Stillet af SF Østerbro (Identisk med forslag stillet af SF-Hvidovre.) NB! bemærk at der er en sproglig fejl i SF- Hvidovres oprindelige formulering. 40. Linie 19. ændres til: Af særlig betydning for denne fordeling er ejendomsretten og kontrollen med Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre. 41. Linje 19: ændres til: Af særlig betydning for denne fordeling er ejendomsretten og kontrollen med Stillet af SF-Hvidovre 42. Linje 20: Tilføjelse af nyt afsnit: Danmark er et forandret klassesamfund. Bestemte grupper dominerer andre og har mere magt og bedre livsvilkår end andre. Vi har fortsat klassemodsætninger, der stammer fra ejendomsretten til produktionsmidlerne. SF vil et velfærdssamfund, hvor medborgerskab, frihed, lighed og solidartitet er ledetråden. Stillet af SF city 43. Linje 21 Her udgår et uhyre velstående, effektivt og produktivt samfund,, men det er samtidigt. Stillet af SF Sønderborg 44. Linje 21: Det eksisterende kapitalistiske system erstattes med Det eksisterende markedsbaserede system Begrundelse: Brugen af termer som kapitalistiske og marxistiske er ikke tidssvarende og kan virke gammeldags på unge mennesker i dag. Sproget i principprogrammet bør være tidssvarende og moderne, og derfor bør der bruges begreber som markedsbaseret i stedet. Stillet af SF Lejre 7

8 45. Linje 21-23: uhyre velstående, effektivt samtidigt et slettes. Begrundelse: Det er meget muligt, men det er vel ikke tvingende nødvendigt at nævne i et folkesocialistisk principprogram. Hvis man betragter sagen fra et internationalt perspektiv, er det desuden på ingen måde rigtigt, at kapitalismen har skabt et uhyre velstående, effektivt og produktivt samfund. Stillet af SF Sydvest 46. Linje 21-23: Ændres til: system erstattes af samfund. Den samlede sætning hedder nu: Det eksisterende kapitalistiske system har skabt et ulige samfund Begrundelse: Vi skal ikke reklamere for kapitalismen, men i stedet påpege dets svagheder. Stillet af SF-Favrskov 47. Linje 21-25: Første del af sætningen ændres til: Det eksisterende kapitalistiske system har skabt velstand og et effektivt og produktivt samfund, men Begrundelse: Den eksisterende formulering er lige lovlig entusiastisk omkring kapitalismens formåen. Stillet af Paw Amdisen, SF Horsens 48. Linje 21-28: omformulering: I modsætning til det nuværende kapitalistiske system ønsker vi at skabe grundlag for at de mennesker, der i det kapitalistiske system er blevet marginaliseret hjælpes tilbage ind i fællesskabet gennem en mere retfærdig fordeling af arbejde og velfærd Stillet af SF-Kerteminde 49. Linje 21-28: ændres til: Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, som det besiddende mindretals beslutninger først og fremmest skal sikre. Men selv om beslutningerne træffes af få, så påvirker de alle. De har konsekvenser for samfundets generelle økonomiske udvikling, miljøet, beskæftigelsen og alle mennesker, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. Stillet af SF-Hvidovre 50. Linie ændres til: Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, som det besiddende mindretals beslutninger først og fremmest skal sikre. Men selv om beslutningerne træffes af få, så påvirker de alle. De har konsekvenser for samfundets generelle økonomiske udvikling, miljøet, beskæftigelsen og alle mennesker, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre. 8

9 51. Linje 21-28: ændres til: Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, som det besiddende mindretals beslutninger først og fremmest skal sikre. Men selv om beslutningerne træffes af få, så påvirker de alle. De har konsekvenser for samfundets generelle økonomiske udvikling, miljøet, beskæftigelsen og alle mennesker, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. Stillet af SF Østerbro (Identisk med forslag stillet af SF-Hvidovre.) 52. Linje Udgår. Begrundelse: Der er tale om et skjult Marxcitat fra Manifestet, men det er uheldigt at bruge det her uden, at det indgår i sin sammenhæng. Det kommer umiddelbart til at lyde som en opslutning til kapitalismen for alle andre end de i forvejen indspiste, selv om kritikken følger i linie 25. Vi foreslår Peter Westermanns afsnit: Som følge af en enorm økonomisk vækst fulgt af politisk og faglig kamp er den danske befolknings velstand vokset igennem de sidste hundrede år. SF er stolt over, at vi har formået at skabe en velstand og et system i Danmark, der sikrer borgerne bedre forhold end de fleste steder i verden. Men verden er altid i udvikling og med denne udvikling følger konstant nye udfordringer. Med velstandsstigningen er der sket en udvikling af det politiske demokrati og menneskerettighederne, men demokrtiet er kun i begrænset omfang blevet udbredt til økonomien og arbejdslivet. Stillet af SF-Ålborg 53. Linje (startende med Det eksisterende og sluttende med naturgrundlag ) ændres til: Kapitalismen har skabt større effektivitet og vækst i den rige del af verden end tidligere økonomiske systemer, men den er ikke i stand til at løse de udfordringer, verden står overfor i dag. Drivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, der skaber store uligheder globalt og i de enkelte samfund. Kapitalismen skaber jævnlige kriser, hvilket er blevet yderligere forstærket af en vildtvoksende, løsrevet finanssektor, som bliver en hæmsko for den produktive sektor. Den kapitalistiske vækst underminerer vores fælles naturgrundlag. Begrundelse: Den nuværende formulering lyder som om, det er kapitalismen der i sig selv skaber velstand og udvikling, og ikke det samlede samfundssystem i sin komplekse udvikling. Stillet af SF Valby 54. Linje 22: effektivitet slettes Begrundelse: Kapitalismen er utvivlsomt et produktivt system (og innovativt kunne tilføjes), men at det også, samfundsmæssigt set, er effektivt er mere tvetydigt. Som der skrives i programmet er kapitalismen et system der marginaliserer mennesker og belaster miljøet, hvilket måske nok for den enkelte virksomhed kan medføre effektivitet, men på samfundsniveau er uholdbart og ineffektivt. Stillet af SF Odense 55. Linje23. ændres til: Et velstående mindretal Begrundelse: Ordet elite er enten en anerkendelse af at de velstående er bedre end os almindelige eller også er det et fortidigt slagord. Vi bryder os ikke om nogen af fortolkningerne. Stillet af SF-Favrskov 9

10 56. Linje 26: Hoveddrivkraften i det kapitalistiske system erstattes med Hoveddrivkraften i det markedsbaserede system Begrundelse: Brugen af termer som kapitalistiske og marxistiske er ikke tidssvarende og kan virke gammeldags på unge mennesker i dag. Sproget i principprogrammet bør være tidssvarende og moderne, og derfor bør der bruges begreber som markedsbaseret i stedet. Stillet af SF Lejre 57. Linje 26: tilføjes efter hvilket: indebærer vedvarende risiko for kriser og lægger Begrundelse: Krisefænomener er blevet et så signifikant træk ved det globaliserede kapitalistiske system, at det ikke er holdbart, at det overhovedet ikke nævnes i SF s nye principprogram. Det vil kræve en større omgang at udvikle en ordentlig analyse på dette. Med den foreslåede tilføjelse sikrer vi i det mindste at det er taget med i den generelle karakteristik af nutidens kapitalisme. Stillet af SF-Norddjurs og SF-Syddjurs 58. Linje efter profit sættes punktum og ny sætning tilføjes: Den lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag og modarbejder samfundets fælles interesser. Begrundelse: Det bør nævnes, at vi ikke deler den liberalistiske ideologi om, at den private profitjagt sikrer samfundet fælles interesser. Stillet af SF-Gladsaxe 59. Linje 29: Efter samfund indsættes baseret på selvforvaltning Begrundelse: SF har grundlæggende tillid til at mennesker selv kan forvalte deres liv fornuftigt. Det beskriver vi ved hjælp af selvforvaltningsprincippet. Det er begrundelsen for at overlade stort ansvar for skolegang til forældre, for lokalsamfundet til civilsamfundet og for arbejdsmarkedet til arbejdsmarkedets parter. Den tradition skal vi ikke gøre op med - staten er ikke bedst til alt. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Karen Touborg, SF-Lemvig, Peter Westermann, medlem af SF's landsledelse, Thomas Klimek, SF Hjørring og Lars Pedersen, SF-Aalborg 60. Linje ændres til: SF vil et socialistisk samfund, hvor størst mulig individuel frihed skabes gennem fællesskabet. Den overordnede udvikling skal styres af mennesker og af respekt for naturen gennem et udvidet demokrati. Begrundelse: Socialismens grundtanke er at størst mulig evne til at opfylde hvert individs drømme opnås ved at man står sammen i et stærkt fællesskab. Der er en forskel mellem liberalismen som giver lige tilladelse til udøvelse af frihed og socialismen som giver lige mulighed for udøvelse af frihed. Det skal fremgå af vores principprogram, at vi ønsker et solidt og stærkt samfund, fordi vi ønsker, at det skal give rammerne, for at hvert medlem af samfundet skal have en lige stor og størst mulig chance i livet. Det er specielt vigtigt for at forklare hvad vi ønsker, men det er også vigtigt for at lede højreorienterede til at forstå hvad det faktisk er at vi stør for. Derfor har jeg indskrevet at målet er størst mulig frihed. Stillet af Philip Sørensen, SF Odense 61. Linie ændres til: SF vil et socialistisk samfund, hvor den overordnede udvikling gennem et udvidet demokrati bliver styret af menneskenes behov og respekt for naturen. Det betyder at den økonomiske elite må afgive privilegier med hensyn til magt, ressourcer og velstand til den brede befolkning. En sådan fjernelse af privilegier kan fremmes på mange måder, men sikres mest grundlæggende ved at ejendomsretten til produktionen bredes ud. 10

11 Begrundelse: Det skal fremgå tydeligt, at i vores klassesamfund må den herskende klasse afgive privilegier til fordel for de ikke priviligerede. Stillet af FLU 62. Linie udgår og erstattes af: Manglen på demokratisk indflydelse og kontrol har ført til endnu en voldsom krise i det kapitalistiske system. En krise, der har medført, at almindelige mennesker både her og i udlandet via de offentlige kasser har måttet stille milliardstore garantier for at sikre finansielle institutioner. Resultatet er, at mange statslige økonomier har undergået drastiske forringelser, som nu skal betales af de samme skatteydere i form af besparelser på velfærdsgoderne samtidig med, at deres egne værdier bliver mindre værd. Dette har for Danmark bl.a. betydet, at den private gældsstiftelse i landbrug og husholdninger navnlig på boligområdet i kraft af uhæmmet spekulation har nået voldsomme højder uden dækning i reelle værdier. Begrundelse: Det er for forslagsstillerne helt centralt navnlig i den nuværende krisesituation markant at understrege, at denne har sit udspring i det kapitalistiske samfunds natur samt påpege, hvem byrderne overvæltes på. Efter linie 41 tilføjes i et nyt afsnit: Som første skridt på vejen til afskaffelse af monarkiet ønsker SF, dette fratages alle politiske funktioner. Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre. 63. Linje 31. der tilføjes: nødvendigheden af respekt for naturen og miljøet. Begrundelse: (Det understreger, at vi, sammen med de andre biologiske væsner, er underlagt en nødvendighedens lov.) Stillet af SF-Ålborg 64. Linje 31 32: erstattes med: Det forudsætter en omfattende omfordeling af magt og velstand fra det besiddende mindretal til den brede befolkning, samt nedsættelse af ressourceforbruget. Stillet af SF Østerbro (Identisk med forslag stillet af SF-Hvidovre.) 65. Linje 31-33: erstattes med: Det forudsætter en omfattende omfordeling af magt, ressourcer og velstand fra samfundets top til dem med lave indkomster. Begrundelse: Vi skal ikke blot omfordele fra toppen til midten, men derimod fra toppen til bunden. Som udgangspunkt skal vi omfordele solidarisk, så det også kommer dem med de laveste indkomster til gode Stillet af Özlem Sara Cekic, Annette Vilhelmsen, Ida Damborg, Lisbeth Bech Poulsen, Hanne Agersnap,, Peter Westermann, Thomas Krog 66. Linie 31 33: Erstattes af: Dette forudsætter en omfattende solidarisk fordeling af magt, ressourcer og velstand. Begrundelse: Det er vigtigt for et socialistisk parti, at samfundets goder fordeles solidarisk. Solidaritet er et alt for lidt brugt ord! Stillet af SF-Esbjerg 67. Linje 32. fra den økonomiske elite til den brede befolkning. udgår. Stillet af SF-Ålborg 11

12 68. Linje 32 Ordene økonomisk elite erstattes af det besiddende mindretal. Stillet af SF-Hvidovre 69. Linje ændres til: En sådan omfordeling fremmes bl.a. ved at stille krav til virksomhederne om at varetage et socialt ansvar og sikres grundlæggende ved at ejendoms- og dispositionsretten til produktionsmidlerne bredes ud og demokratiseres. Begrundelse: Det er godt at give et eksempel på øget demokratisering af økonomien, som ikke handler om ejendomsretten. Dybest set handler det ikke om den formelle juridiske (stats)ejendomsret, men om en demokratisering af den reelle dispositionsret, f.eks. gennem medbestemmelse i arbejdslivet, politiske krav til virksomhederne om social og miljømæssig bæredygtighed, demokratisk funderede beslutninger om kapitalinvesteringer, osv. Stillet af SF-Gladsaxe 70. Linje 33 35: Slettes: Begrundelse: En uklar formulering. Hensigten er allerede udtrykt de foregående formuleringer. Stillet af SF-Favrskov 71. Linje ændres til: men mest ved at ejendomsretten til produktionsmidlerne bredes ud. Begrundelse: (Hvis det er ejendomsretten til produktionen, der skal bredes ud, vil det betyde legalisering af butikstyveri!) Stillet af SF-Ålborg 72. Linje 34-35: erstattes af:..men sikres grundlæggende ved at den private ejendomsret over de allerfleste virksomheder erstattes af kollektive ejedomsformer f.eks. medarbejdereje eller forskellige former for offentlig ejendomsret. Begrundelse: Idéen om at udbrede ejedomsretten er grundlæggende småborgerlig. Det blev. i øvrigt brug som et af Venstres valgslogans i 1970'ene. Som socialister må vi stå fast på at demokrati sikres bedst gennem kollektiv ejendomsret. Stillet af Steen Gottlieb, SF Vesterbro 73. Linje 35: Efter produktionen tilføjes og de fælles ressourcer. Begrundelse: Det handler vel ikke alene om produktionen, men også om fælles ejendomsret til såvel naturressourcer som infrastruktur mm. Stillet af SF Sydvest 74. Efter linje 35 tilføjes: En socialistisk markedsøkonomi er dels præget af fælleseje af virksomhederne, offentlig kontrol med vigtige sektorer, demokratiske prioriteringer i økonomien og medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes drift og udvikling. Stillet af SF Østerbro (Identisk med forslag stillet af Özlem Cekic) 12

13 75. Linje 36: på side 1 efter demokratisering. Indsættes: Demokrati er for SF både et mål i sig selv og midlet til forandringer i samfundet. Begrundelse: Demokratis særstatus som mål og middel for den folkesocialistiske strategi bør understreges. Stillet af SF Valby, Gunner Poulsen fra SF Rebild og Meta Fuglsang, næstformand for SF 76. Linie slettes og erstattes af: Den enkelte skal sikres sine grundlæggende frihedsrettigheder, fri adgang til information, samt retten til og muligheden for indflydelse på alle aspekter på eget liv. Begrundelse: På baggrund af den versende debat omkring acta, ønskes det at fastslå at vi ser frihed til at tilegne sig viden som et SF princip. Stillet af SF Vesterbro 77. Linje udgår og erstattes af: Grundlaget for en socialistisk udvikling er en dybtgående demokratisering. Det er her helt centralt, at demokratiet udvides til også at omfatte økonomien. Demokrati er både et mål i sig selv og et middel til forandringer i samfundet. SF ønsker en udbygning af demokratiet, så den enkelte sikres grundlæggende frihedsrettigheder og får størst mulig indflydelse på eget liv og hverdag via aktiv deltagelse i demokratiet. Demokrati er ikke kun en styreform eller et regelsæt - demokrati er også en livsform, hvor samtale, argumenter og hensyn til mindretal er i centrum. Borgerne skal i størst mulig udstrækning deltage i udøvelse af demokratiet. Men det er ikke nok at deltage i valg - borgerne skal også kunne deltage aktivt i det politiske liv i organisationer, foreninger og lokale fællesskaber. Begrundelse: Demokrati som styreform og livsform står i udkastet underligt isoleret og uformidlet. Stillet af Århus Øst 78. Linje 38: indflydelse på alle aspekter af sit eget liv. ændres til at realisere det liv, vedkommende ønsker. Begrundelse: Understreger, at formelle rettigheder ikke er nok. Den enkelte skal ikke have indflydelse på sit eget liv, men mulighed for selv at bestemme og virkelliggøre det. Stillet af Peter Westermann fra SF Valby, og medlem af landsledelsen 79. Efter Linje 41 tilføjes i et nyt afsnit: Med baggrund i SF s demokratiopfattelse og modstand mod medfødte privilegier, ønsker SF monarkiet afskaffet og republikken indført som styreform. Hvis der ikke er flertal for dette, ønsker SF som første skridt monarkiet frataget alle dens politiske funktioner. Stillet af SF-Hvidovre 80. Linje 41: I forlængelse af tilføjes: For at sikre dette, er det afgørende at daginstitutioner, skoler og uddannelsessteder fremmer såvel sociale som kreative og faglige konpetencer på et ambitiøst niveau. Stillet af Birgitte Husmark, SF City 81. Linje 41: Efter linje 41 indsættes et nyt afsnit: Respekt for naturen betyder at naturens dynamiske udvikling sættes lige så højt som menneskers behov. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på genskabelse af større sammenhængende områder med oprindelige naturtyper og fremme af naturligt hjemmehørende arter må ikke bremses af kortsigtede økonomiske interesser. 13

14 Begrundelse: Som grønne socialister må vi anderkende at naturen har en værdi i sig selv. I dag ligger Danmarks natur som små isolerede frimærker der langsomt forsvinder af sig selv og mister deres biologiske værdi fordi de er for små til at kunne opretholde den biologiske dynamik der skabte dem. Det er essentielt at naturen sikres større sammenhængende områder så dynamikken kan genetableres, og så de ikke er så sårbare for tilfældige hændelser. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Karen Touborg, SF-Lemvig, Thomas Klimek, SF Hjørring og Lars Pedersen, SF-Aalborg. 82. Linje 41: Før Naturafsnittet efter linje 41 indsættes et nyt afsnit: SF vil et multikulturelt samfund. Kulturen bredt set, er det sæt af tanker, værdier, nybrud og traditioner der definerer det enkelte menneskes identitet og de forskellige kulturelle fællesskaber vi er en del af. Danmark er i dag præget af en dominerende kultur med mange subkulturer og en række minoritetskulturer. SF arbejder for både det enkelte menneskes kulturelle frigørelse og kulturelle fællesskabers muligheder for at trives i samfundet. For at et multikulturelt samfund skal have styrken til at fungere som samlet samfund og ikke splittes op i parallelsamfund er det vigtigt med fælles sprog, fælles love, fælles offentlig forvaltning og fælles retsvæsen. Begrundelse: SF s projekt er også et frigørelsesprojekt. I SF må vi ikke forfalde til fortællingen om Danmark som monokultur. Ensretning og konformitet undergraver det enkelte menneskes frigørelse. Men et samfund må bygge på et fælles grundlag af demokratiske institutioner og deres beslutninger. Ellers opstår der parallelsamfund og det er farligt som vi fx har set med rockerkulturen. Man kan sagtens leve flere kulturer i det samme samfund, bare man har en fælles forståelse, sprog, love og respekt for forskellighed. Dansk kulturhistorie er historien om en lang perlerække af kulturelle nybrud der dels er kommet til os gennem indvandring og påvirkning fra udlandet og dels er et resultat af nye ideer opstået i subkulturer i Danmark. SF arbejder for et samfund med en levende kultur med mange subkulturer. Kulturel mangfoldighed er en forudsætning for samfundets udvikling og det enkelte menneskes kulturelle frigørelse. SF skal ikke være bange for at slippe det fremmede løs iblandt os. Og vi skal ikke være en konservativ kraft der modarbejder subkulturer i den kulturelle undergrund. SF vil en åben og inspirerende tilgang til det nye og fremmede, hvad enten det stammer fra Nøvling, Nørrebro eller Nagorno Karabak. Mennesker skaber deres identitet gennem eksperimenter og nybrud, det må vi have plads til blandt alle danskere! Stillet Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild og Karen Touborg, SF-Lemvig 83. Linje 42: indsættes et nyt afsnit: Arbejderklassen og dens organisationer spiller en særlig rolle i udviklingen mod socialisme. Fundamentet for arbejderbevægelsen er, at resultater skabes ved at stå sammen frem for individuel stræben. Det er denne solidariske tilgang som sikrer, at vi rent faktisk bevæger os frem mod socialisme. Begrundelse: Arbejderklassens særlige rolle må aldrig fortone sig. Der er mange progressive folkelige bevægelser, som vil spille med, men den grundlæggende solidariske tankegang er grundfæstet i arbejderbevægelsen. Stillet af FLU 84. Linje 43-47: bør gennemskrives og gøres mere læsevenligt og find et andet ord end idekamp. Stillet af SF Slagelse 85. Linje 43-47: Ændres til: SF s hovedopgave er at samle befolkningsflertallet bag en socialistisk udvikling. Det sker ved - at repræsentere almindelige lønmodtagere og deres allierede parlamentarisk - at deltage i opbygningen af folkelige bevægelser - at deltage i den samfundsmæssige idékamp Begrundelse: sproglig der startes 3 sætninger i træk med Det sker Stillet af SF-Guldborgsund 14

15 86. Linje (startende med SF s og sluttende med idékamp) ændres til: SF skal forene de folkelige kræfter til demokratisk, socialistisk forandring af de samfundsmæssige forhold. For at dette kan lykkes, skal SF støtte folkelige bevægelser og i folkevalgte forsamlinger repræsentere den brede befolknings interesse i arbejdet for et mere retfærdigt, lige, solidarisk og bæredygtigt samfund. SF skal skridt for skridt arbejde for at forbedre livsvilkårene, særligt gennem omfordeling af goderne, demokratisering af arbejdslivet og en særskilt idékamp for at vinde opbakning til et solidarisk, tolerant og progressivt menneske- og samfundssyn. Begrundelse: Afsnittet samler SF s parlamentariske og udenomsparlamentariske arbejde i et samlet arbejde, i stedet for den mere opdelte opfattelse, der synes at ligge bag den oprindelige formulering. Forslaget ønsker i øvrigt at understrege, at SF hedder Socialistisk Folkeparti, ikke Socialistisk Arbejderparti. Vi er ikke kun et parti for almindelige lønmodtagere og deres allierede hvem sidstnævnte grupperinger så end er..? Hans Mortensen skriver på s. 44 i 2011-bogen om SF, Den røde tråd: Ved at betegne sig som folkeparti gjorde man også op med den kommunistiske tænknings klasseparti. SF var ikke et parti alene for arbejderklassen eller et parti, der gav arbejderklassen medfødt forrang. Det sigtede bredere. Dette forslags formulering ligger også bedre i forlængelse af programmets indledning, hvor der står, at SF vil samle den brede befolkning. Endelig præciserer forslaget SF s opfattelse af idékampen som en selvstændig kamp, og angiver SF s rolle i den. Stillet af SF Valby 87. Linje erstattes med: Vi skal være et bredt inkluderende folkeparti. Vi skal deltage i opbygningen af folkelige bevægelser og vi skal deltage i den samfundsmæssige idékamp. Begrundelse: Mener, at vi skal være et parti for flere end blot lønmodtagere og deres allierede. Stillet af Agnete Fanger Jakobsen, SF Lyngby-Taarbæk 88. Linje ændres til: Det sker ved parlamentarisk at føre en politik, der fremmer udvikling af hele samfundet med særligt fokus på almindelige lønmodtageres interesser. Begrundelse: SF er ikke og skal ikke være et parti, der repræsenterer bestemte klasser og lags særlige interesser, men et parti, der giver bud på hele samfundets fremtid med særligt fokus på almindelige lønmodtageres interesser. Stillet af SF-Gladsaxe 89. Linje 44-45: erstattes med: Det sker ved parlamentarisk at repræsentere alle dem, der ønsker et mere retfærdigt, lige, miljømæssigt bæredygtigt og solidarisk samfund Begrundelse: SF har historisk aldrig begrænset sig til at repræsentere almindelige lønmodtagere og deres allierede, vi har altid været en bevægelse som kæmper for retfærdighed, lighed og solidaritet uanset hvilke grupper det gælder. Og det skal vi fortsætte med. Stillet af Özlem Sara Cekic, Annette Vilhelmsen, Ida Damborg, Hanne Agersnap,, Karina Lorentzen Denhardt, Thomas Krog 90. Linje ændres til: Det sker ved parlamentarisk arbejde, ved at deltage i opbygningen af folkelige bevægelser og ved at deltage i den samfundsmæssige idékamp. Begrundelse: Vores forslag er en simplere sproglig konstruktion med samme indhold, men lettere at forstå. Stillet af SF-Favrskov 15

16 91. Linje 44-45: erstattes med: Det sker ved parlamentarisk at repræsentere alle dem, der ønsker et mere retfærdigt, lige og solidarisk og miljømæssigt bæredygtigt samfund og ved at deltage i opbygningen af folkelige bevægelser. Stillet af Anne Grete Holmsgaard, Hanne Melnik, Ayfer Baykal, Bjørn Erichsen, Jens Mandrup Rasmussen, Lars Henrik Pedersen, Lena Scotte, Maja Marker Sørensen, Anders Finn Jørgensen, Jonas Niemann. (alle SF Østerbro). (Identisk med forslag stillet af Özlem Cekic) 92. Linje 45 Almindelige lønmodtagere bør udskiftes med alle mennesker. Stillet af SF Sønderborg 93. Linje 45: ændres til: den brede befolkning (Brug den brede befolkning overalt) Begrundelse: I indledningen er der indtil linie 45 to gange anvendt udtrykket den brede befolkning som modstykke til den økonomiske elite. Det rammer godt for vi er jo et folkeparti. Derfor skal vi ikke pludselig uden nærmere forklaring gå over til udtrykket almindelige lønmodtagere og deres allierede. Vi skal fastholde udtrykket den brede befolkning for det dækker almindelige lønmodtagere og folk på overførselsindkomst. Stillet af Holger Lomholt, SF-Odense 94. Linje 45. og deres allierede udgår. Begrundelse: (Hvem er de allierede?) Stillet af SF-Ålborg 95. Linje 48: Efter udogmatisk indsættes, decentralistisk, Begrundelse: Jævnfør selvforvaltningsprincippet skal SF være dem der ønsker ansvaret lagt i fællesskaber så tæt på det enkelte menneske som muligt. Derfor er decentralisme et vigtigt begreb. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Karen Touborg,SF-Lemvig, Peter Westermann, medlem af SF's landsledelse, Thomas Klimek, SF Hjørring og Lars Pedersen, SF-Aalborg 96. Linje 48: mellem udogmatisk og demokratisk indsættes et komma. Begrundelse: Normalt ville jeg lade en kommafejl fare, men i dette tilfælde er den ret væsentlig, da jeg nærmest vil kalde mig dogmatisk demokrat og derfor ikke ønsker at mit parti skal være det modsatte;) Stillet af Peter Westermann fra SF Valby, og medlem af landsledelsen 97. Linje 48-50: Sætningen ændres til: Udgangspunktet for SF er en udogmatisk og demokratisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser, og som henter inspiration i bl.a. Karl Marx analyse af kapitalismen. Begrundelse: Formuleringen præciserer, at det er Marx samfundsanalyse, der inspirerer SF og ikke marxismen som ideologi. Stillet af Paw Amdisen, SF Horsens 98. Linje 48-52: Ændres til: Udgangspunktet er for SF en udogmatisk demokratisk socialisme, der har sit udspring i 16

17 arbejderbevægelsen og de folkelige bevægelser. SF er inspireret af en lang række ideer fra europæisk og dansk kulturhistorie, som har det til fælles, at de vægter menneskelig frihed og modernitet: Oplysningstiden og den franske revolutions ideer, marxismen, det moderne gennembrud, kulturradikalismen og keynesianismen. Begrundelse: Hvis vi absolut skal anføre referencer for vores tanker, så bør vi tage alt det væsentlige med, og især det som har konstitueret os SFere mest, hvilket i praksis er oplysningstiden og senere keynesianismen. (jeg har med vilje undladt at anføre kristendommen og den græske filosofi som en del af vores ballast, da det er så grundlæggende for enhver europæer, at det i en dansk/ europæisk sammenhæng ikke er det, der adskiller os fra vores ideologiske modstandere) Stillet af Ole Riisgaard, SF-Nørrebro 99. Linje ændres til: Udgangspunktet for SF er en udogmatisk demokratisk socialisme, der har sit udgangspunkt i arbejderbevægelsen, i de folkelige bevægelser og i en marxistisk samfundsforståelse. Dertil kommer en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig frihed, udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den danske selvforvaltningstradition, som bl.a. er kommet til udtryk med andelsbevægelsen, er også en væsentlig inspirationskilde. Stillet af SF-Hvidovre 100. Linie 48-52: Udgår Begrundelse: Afsnittet slettes ikke som sådan, men er med det ændringsforslag nr. 1 foreslået flyttet til begyndelsen af programmet. Formålet med at lade det udgå er derfor alene en konsekvensrettelse (og irrelevant hvis ikke ovenstående ÆF vedtages) Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre Linje 49: Ændres til: der har sit udspring i de folkelige bevægelser herunder arbejderbevægelsen. Begrundelse: det er uklart om det er SF eller en udogmatisk demokratisk socialisme der har sit udspring i arbejderbevægelsen. På samme måde som ovenfornævnt er det et populistisk udsagn der er meningsforstyrrende. Stillet af Annette Vilhelmsen, Ida Damborg og Özlem Sara Cekic 102. Linje 50: ændres til: og som er inspireret af den udogmatiske marxistiske samfundsforståelse Begrundelse: Hvis principprogrammet skal afspejle SF s identitet, så må vi distancere os fra de mere primitive udgaver af marxistisk samfundsforståelse f.eks. marxisme-leninisme, Mao mfl. SF s marxismeforståelse må hvile på dels Marx selv og dels på klassikere som Rosa Luxemburg, Antonio Gramsci mfl. Det må i alle tilfælde tydeliggøres, at SF ikke deler opfattelse med vulgærmarxister. Det skal lige tilføjes at Marx selv udtalte: Hvad mig angår, så er jeg ikke marxist. Han havde lige læst sine svigersønners (bl.a.paul Lafargue) udkasts til program for det nystiftede franske socialistparti. que le diable les importe (fanden tage dem) Stillet af SF Valby 103. Linje 50: slet, og som er inspireret af en marxistisk samfundsforståelse Begrundelse: Brugen af termer som kapitalistiske og marxistiske er ikke tidssvarende og kan virke gammeldags på unge mennesker i dag. Sproget i principprogrammet bør være tidssvarende og moderne, og derfor bør der bruges begreber som markedsbaseret i stedet. 17

18 Stillet af SF Lejre 104. Linje 50: Linjen slettes frem til punktummet. Begrundelse: Marxismen har sammen med anarkismen, keynesianismen osv. gennem tiden været en blandt flere inspirationskilder for SF. Og i dag er mange teorier lige så inspirerende som marxismen. Derfor er det kun af historiske årsager interessant at nævne marxismen, og vores principprogram skal række fremad og virke inspirerende på alle de grupper vi gerne vil have med i vores projekt. Nogen af disse grupper fx dele af miljøbevægelsen føler sig ikke marxistisk inspirerede, tværtimod. Derfor må linjen ud. Stillet af Gunner Poulsen, formand for SF-Rebild, Karen Touborg, SF-Lemvig og Lars Pedersen, SF-Aalborg 105. Linje 50-52: ændres til: Dertil kommer en humanistisk tradition, der vægter menneskelig frihed, udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Begrundelse: Referencen til kulturradikalismen udelades her, idet den binder SF op på en meget konkret tanketradition, der kan tolkes meget forskelligt og ikke i alle tilfælde er forenelig med SF s politiske linje. Stillet af Paw Amdisen, SF Horsens 106. Linie Afsnittet forkortes til kun at indeholde første sætning: Dette program skitserer hovedprincipperne for SF s politik. Begrundelse: Det er unødvendigt at gøre opmærksom på, at et principprogram ikke indeholder konkrete politiske krav, medmindre de direkte forklarer principperne. Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre Linje Afsnittet forkortes til kun at indeholde første sætning Dette program skitserer hovedprincipperne for SF s politik. Stillet af SF-Hvidovre 108. Linje 53-56: Linjerne slettes. Alternativt rykkes de om til slutningen af dokumentet. Begrundelse: De har en underlig placering der, midt i det hele, uden sammenhæng med det foregående eller det efterfølgende. Desuden ligger det vel i ordet principprogram, at det skitserer hovedprincipper og ikke konkrete forslag. Stillet af SF Sydvest 109. Linje 53 56: Slettes: Dette program.udtryk for et konkret forslag Begrundelse: virker overflødigt Stillet af SF-Skanderborg 110. Linje forkortes til: Dette programs formål er at klarlægge de overordnede principper for SF s politik og arbejde. 18

19 Begrundelse: Det virker næsten som om, at den oprindelige tekst betyder: I øvrigt mener vi ikke det, vi skriver i dette program så meget, at vi nødvendigvis vil lade det ligge til grund for vores konkrete arbejde. Så giver det ikke megen mening at behandle principprogram. Stillet af Trine Pertou Mach (Vesterbro) og Annika Smith (Frederiksberg) 111. Linje 55-56: Slettes: Begrundelse: Sætningen er overflødig og gør sig derudover ikke godt i et principprogram. Stillet af SF-Guldborgsund 112. Linje alt efter mv. udgår. Begrundelse: (Overskriften siger tydeligt, at der er tale om et principprogram) Stillet af SF-Ålborg 113. Linje 55 56: ændres til: Dette programs formål er at klarlægge de overordnede principper, der bør ligge til grund for SF s arbejde. Begrundelse: Det virker næsten som om, at den oprindelige tekst betyder: I øvrigt mener vi ikke det, vi skriver i dette program så meget, at vi nødvendigvis vil lade det lægge til grund for vores konkrete arbejde. Så giver det ikke megen mening at behandle principprogram. Stillet af SF Valby og Meta Fuglsang, næstformand for SF 114. Linje 56. Der tilføjes: Alle forslag i dette program skal omsættes til konkrete forslag. Stillet af Anne Grete Holmsgaard, Hanne Melnik, Ayfer Baykal, Bjørn Erichsen, Jens Mandrup Rasmussen, Lars Henrik Pedersen,, Lena Scotte, Maja Marker Sørensen, Anders Finn Jørgensen, Jonas Niemann. (alle SF Østerbro). Frie mennesker i stærke fællesskaber 115. Linje 58: Nedenstående indsættes på linje 58 før frie mennesker i stærke fælleskaber ) Konsekvensrettelse: Linje slettes (fra SF ønsker til mangfoldigt samfund ), da det er indeholdt i forslaget. Frihed, lighed og solidaritet Mennesker er født som frie, ligeværdige og sociale individer. Frihed, lighed og fællesskab afhænger af hinanden og er alle forudsætning for den enkeltes frie og alsidige udvikling, der skal være mål og middel for samfundets udvikling. Den enkeltes frie udvikling er en forudsætning for andres og alles frie udvikling. SF arbejder for et samfund, der baserer sig på frihed, lighed og solidaritet. Frihed betyder for SF, at alle har ret til at udfolde sig under hensyntagen til andres frihed. Din frihed stopper først der, hvor andres begynder. For at individet kan nyde sin fulde frihed, må grundlæggende personlige, politiske og sociale rettigheder, såvel som en konsekvent retssikkerhed, sikres af fællesskabet. Lighed betyder for SF, at alle har lige adgang til samfundets goder og for at realisere det liv, de ønsker at leve. Det forudsætter et opgør med eksisterende uligheder både økonomiske, sociale, kønsmæssige, uddannelsesmæssige og uligheder baseret på etnicitet m.v. Lighed betyder ikke, at mennesker skal være ens. Vi ønsker et mangfoldigt samfund. 19

20 Solidaritet betyder for SF, at den enkelte skal aldrig være isoleret fra fællesskabet, som træder til og hjælper dem, der har behov, så de kan deltage i samfundet på værdig vis. Individer skal, trods deres indbyrdes forskelle, kunne identificere sig med hinanden. Ingen kan være sig selv nok eller sin egen lykkes smed. Solidariske fællesskaber skal sikre samhørighed og modvirke polarisering og egoisme. Friheden, ligheden og solidariteten skabes gennem stærke, forpligtende fællesskaber. Begrundelse: Der mangler en beskrivelse af, hvad vi mener med de kernebegreber, der er de centrale for vores principper. I det nuværende afsnit står det lidt hulter til bulter inde i et afsnit om velfærd og fællesskabernes indretning, men i afsnittet om lighed er nogle af linjerne identiske i dette forslag og det originale. Den sidste linje bygger bro til næste afsnit om stærke fællesskaber. Stillet af Peter Westermann fra SF Valby, og medlem af landsledelsen 116. Linje 58. Overskriften ændres til Frihed, lighed og solidaritet er grundlaget for stærke fællesskaber. Stillet af SF-Hvidovre 117. Linje 85: Efter Linje 58 indsættes et nyt afsnit: Ethvert demokratisk samfund sikrer den enkeltes frihed gennem rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og grundlæggende retssikkerhed. Men formelle rettigheder i sig selv er kun en ringe trøst, hvis mennesker lever i fattigdom eller uden mulighed for at benytte sig af friheden. Derfor har et socialistisk samfund også frihed fra økonomisk og social undertrykkelse. Friheden, solidariteten og ligheden skabes gennem opbygningen af forpligtende fællesskaber. Mennesker, der vokser op i et samfund med forpligtende fællesskaber og uden store sociale forskelle, vil lettere kunne forstå og acceptere forskelligheder, frem for at møde dem med fordomme og foragt. Derfor skal udgangspunktet for fællesskaberne være er et samfund, hvor ligeværd præger menneskers syn på hinanden. Fællesskabet er også en forudsætning for, at vi kan leve som frie individer. Det enkelte menneske udvikler sig i samarbejde og dialog med andre. Gennem uddannelse og erfaring får mennesket forståelse for fællesskaber. At deltage i fællesskaber er med til at udvikle både samfundet og den enkelte. Stillet af SF-Hvidovre 118. Linje : overføres til SF s partiprogram Begrundelse: Virker alt for langt. Et principprogram bør kunne formuleres kort og præcist for læseren, det være sig et medlem eller en journalist. Stillet af SF-Skanderborg 119. Linie 58. Overskriften ændres til: Frihed, lighed og solidaritet er grundlaget for stærke fællesskaber. Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby). Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre Linje 58: Efter linie 58 indsættes et nyt afsnit: Ethvert demokratisk samfund sikrer den enkeltes frihed gennem rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og grundlæggende retssikkerhed. Men formelle rettigheder i sig selv er kun en ringe trøst, hvis mennesker lever i fattigdom eller uden mulighed for at benytte sig af friheden. Derfor har et socialistisk samfund også frihed fra økonomisk og social undertrykkelse. Friheden, solidariteten og ligheden skabes gennem opbygningen af forpligtende fællesskaber. Mennesker, der vokser op i et samfund med forpligtende fællesskaber og uden store sociale forskelle, vil lettere kunne forstå og acceptere forskelligheder, frem for at møde dem med fordomme og foragt. Derfor skal udgangspunktet for fællesskaberne være er et samfund, hvor ligeværd 20